Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 3. behandling, 1. del, af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2021.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 06.10.2020. 1. behandling 08.10.2020. Betænkning 12.11.2020. 2. behandling 19.11.2020. Tillægsbetænkning 17.12.2020).

Jeg gør opmærksom på, at både ændringsforslag og forslag kan kommenteres, og at det også vil være tilladt at kommentere lovgivningen om udgiftsloftet, altså L 2 og L 3. Ind på

Finansministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 116, 128, 133, 134, 226, 234, 236, 237, 245, 248, 270, 271, 355, 570, 572, 588, 590-602 og 604 tilbage. Er der nogen, der ønsker at opretholde disse ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Så vil jeg sige, at vi jo i dag har en lang dag foran os, og hvis det er sådan, at man ikke lige kan komme til at sidde på sin plads – for vi vil gerne have, at der er en stol imellem – så kan man, hvis man ønsker ordet, lige rykke hen på sin plads og sørge for, at der så er god afstand. Og jeg håber, at man vil gå op på talerstolen via rampen og ned her mod medlemspladserne, og at man, når man har været på talerstolen og er færdig, så spritter af efter sig.

Med de ord er forhandlingen åbnet. Hermed er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. 2020 har været trængslernes og ofrenes år, et år, hvor liv og livsværk er tabt til den globale pandemi, men også et år, hvor trængslerne har vist os og resten af verden, hvilket samfund og hvilket fællesskab vi er. I fredags blev årets danske ord kåret af Dansk Sprognævn. Det er en lang tradition, vi har i Danmark, at kåre årets ord. Med i opløbet i år var bl.a. albuehilsen og bodegavirolog. Det var nu ikke nogen af de to ord, der løb med sejren. Det gjorde i stedet samfundssind. Det er et ord, der meget præcist, synes jeg, opsummerer de mange tusind handlinger og ikkehandlinger, ofre, smil, telefonopkald, Teams-møder og heltegerninger, der tilsammen har medført, at Danmark her midt i kampen mod corona står et bedre sted samfundsmæssigt, økonomisk og sundhedsmæssigt end de fleste andre lande.

Direktøren for Dansk Sprognævn, Thomas Hestbæk Andersen, fortalte i forbindelse med offentliggørelsen af årets ord, hvordan begrebet samfundssind har vakt opsigt i en verden, hvor corona flere steder har ført til splittelse frem for sammenhold. Bl.a. skrev engelske BBC i forbindelse med kåringen af årets ord: Et ord begravet i historiebøgerne har mobiliseret danskerne igennem pandemien og hjulpet landet med at udflade kurven og løfte fællesskabsånden.

Jeg tror, at BBC har ret. Jeg tror, at vores stærke fællesskab og vores tillidssamfund er den vigtigste årsag til, at Danmark har klaret sig godt igennem den første del af pandemien. Og jeg tror også, at vi her har opskriften på at klare det næste hårde slag mod corona, der udkæmpes netop nu. Ligesom danskerne, som de er flest, hver dag betaler deres skat, svarer enhver sit og yder en ekstra indsats for fællesskabet, ligesådan har danskerne og danske virksomheder under coronakrisen været klar til at udsætte egne behov for folkesundhedens skyld i fuld forvisning om, at andre vil gøre det samme.

Virksomheder har fastholdt medarbejdere, selv om ordrebøgerne var tomme. Danskerne har bakket op om dyre hjælpepakker til trængte virksomheder. Hundredtusindvis har arbejdet hjemme, og der er opstået virtuelle fællesskaber, som for mange mennesker har holdt den værste ensomhed fra døren. Sundhedspersonale landet over har sat eget helbred på spil for at redde andre. Alle disse ofre er bragt i tillid til og baserer sig på tillid til, at andre er klar til at yde de samme ofre for at bremse smitten.

Den gensidige tillid, der har gjort Danmark til et af verdens rigeste, mest lige og mest lykkelige samfund, har altså også haft afgørende indflydelse på, at vi som fællesskab succesfuldt har kunnet tage kampen op mod corona. Jeg er stolt over at bo i et land, hvor samfundssind frem for splittelse kendetegner vores kamp mod corona, men det er også en tilgang, der stiller betydelige krav til os her på Christiansborg.

Vores samfundssind er nemlig i vid udstrækning en konsekvens af vores samfundsmodel, en samfundsmodel, der er bygget på en balanceret og en socialt ansvarlig politik, hvor et konkurrencedygtigt erhvervsliv, et uddannelsessystem med fri adgang og en stærk velfærdsstat har skabt både velstand og lighed. Opgaven her på Christiansborg bliver derfor for vores del at udforme en krisepolitik, der samtidig styrker vores samfundsmodel; der sætter effektivt ind med restriktioner, når det er nødvendigt; der sikrer, at regningen for krisen løftes solidarisk; og som sikrer, at vi på den anden side af coronakrisen står både stærkere og grønnere, end vi gjorde, da vi gik ind. Det er målet med finansloven for 2021, der om noget er en coronafinanslov.

På velfærdsområdet fortsætter vi genopretningen. Vi har fået vedtaget en ret til tidligere pension, Arnepensionen, og med finansloven styrker vi den velfærd, der gør en konkret forskel i dagligdagen. Det sker med et substantielt løft af uddannelsesområdet, flere pædagoger og med omkring 2 mia. kr. til flere hænder og højere faglighed i ældreplejen. Det sker vel at mærke, efter at vi med kommune- og regionsaftaler har dækket det stigende udgiftsbehov, der følger af, at vi heldigvis i Danmark bliver både flere børn og flere ældre.

Da coronaen ramte, mistede 78.000 danskere deres arbejde, men fordi vi effektivt fik slået smitten ned og som følge af en aktiv finanspolitik og omfattende hjælpepakker vedtaget med brede forlig, så er 51.000 af de ramte arbejdsløse nu tilbage i beskæftigelse. Men der er altså stadig ca. 30.000 færre danskere i beskæftigelse lige nu, end der var på samme tidspunkt sidste år. Derfor er opgaven fortsat at sikre en grøn genstart af Danmark.

Den samlede effekt af stimulipakker – aftalen om den grønne vejtransport, velfærdsaftalen, den grønne skattereform og finansloven – er, at vi skaber 14.000 nye danske arbejdspladser i 2021, vel at mærke uden at vi hæver skatter og afgifter.

Samlet set holder krisepolitikken hånden under 80.000 danske arbejdspladser i år og 55.000 arbejdspladser næste år. Vi afsætter 2 mia. kr. til markante og målrettede omstillingsindsatser dér, hvor krisen har ramt brancher særlig hårdt og i de områder, der er hårdest ramt af krisen. Så hjælper vi dem, der er hårdest ramt hurtigt videre i nyt arbejde.

Derudover giver vi et boost til oplevelsesøkonomien på 750 mio. kr., så vi på den anden side af restriktionerne kan hjælpe de hoteller, restauranter, teatre, biografer og en lang række andre kulturtilbud, der i øjeblikket går gennem en meget, meget hård og mørk tid.

Endelig afsætter vi 4 mia. kr. til grønne initiativer, der på den ene side skaber grønne jobs og på den anden side bidrager til, at Danmark kan realisere en af verdens mest ambitiøse klimapolitikker, nemlig 70-procentsreduktionen i 2030. Danmark skal stå stærkere og grønnere, når vi er på den anden side af krisen. Det medvirker finansloven til.

Læren af finanskrisen var, at de lande, der gjorde for lidt for at stimulere økonomien, eller som følge af ukloge og ideologiske skattelettelser blev tvunget til at gennemføre nedskæringer, imens arbejdsløsheden fortsat var for høj, blev efterladt med et varigt velstandstab. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, lige nu for at stimulere økonomien.

Vi sætter penge af til at renovere almene boliger, skoler og institutioner. Vi giver tilskud til grønne investeringer og meget, meget mere. Vi renser generationsforureninger op og tager vare på vores natur og vores miljø. Det er kloge midlertidige udgifter netop nu, der går til grænsen, men altså holder sig inden for grænsen af budgetloven, og på den måde skaber vi jobs her og nu, samtidig med at vi, når det så kommer til nye, permanente og varige udgifter, eksempelvis retten til tidlig pension, så selvfølgelig finansierer de udgifter krone til krone, netop for at vi ikke skal ende samme sted, hvor man stod efter finanskrisen, hvor man allerede i 2010 måtte iværksætte betydelige nedskæringer for at få det hele til at hænge sammen på den lange bane. Vi investerer klogt nu, men med en plan for, hvordan økonomien kommer i balance i 2025. Det er den ansvarlige balance i regeringens økonomiske politik.

2020 har været et ualmindelig hårdt år. Det bliver starten på 2021 desværre også. Mit hjerte bløder for de unge mennesker, der er blevet frarøvet så urimelig meget på grund af corona, og for alle de mennesker, der som følge af sygdom eller aldersbetinget svækkelse har været isoleret i snart et år. Vi har bedt de svage om at være de stærke, vel vidende at vi jo i virkeligheden bad om for meget, men det har været nødvendigt. Jeg er voldsomt nervøs for, hvad corona kan komme til at betyde for indlæring, for ensomhed, for vores psykiske velbefindende og for livet i familier, hvor der i forvejen var sociale problemer. Der venter med andre ord monumentale opgaver, når disse så vanskelige tider er ovre.

Da jeg en eftermiddag i maj gik hjem fra arbejde og forlod Christiansborg, lå der en lille malet sten på Christiansborgs store trappe. På stenen havde børnehaven Væksthuset skrevet en hilsen til os. Der stod: Det bliver godt igen. Det er det, der er blevet håbets motto under den her krise. Jeg tror på børnene fra børnehaven Væksthuset. Jeg tror på, at det bliver godt igen. Men inden det gør det, venter der os en hård kamp mod coronaen. Heldigvis kender vi opskriften. Opskriften er at udvise samfundssind. Samfundssind er vores vigtigste våben i kampen mod corona. Tak for ordet.

Tak for det. Så går vi i gang med korte bemærkninger. Vi har 45 minutter, og først er det hr. Troels Lund Poulsen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg tror, jeg deler opfattelsen af, at 2020 har været et vanskeligt år også politisk. Og så siger ordføreren, at nu kigger vi ind i 2021, og at det også ser vanskeligt ud. Det kan nok være meget rigtigt. Men det, som jeg er optaget af, er, at jeg må forstå, at regeringen og dermed Socialdemokratiet har bekendt sig til, at der skal laves reformer for de der ca. 11.000 i ekstraordinært arbejdsudbud. Hvornår og hvordan vil Socialdemokratiet præsentere de tanker for offentligheden?

Ordføreren.

Tak til hr. Troels Lund Poulsen for det spørgsmål, og tak for omtalen af min tale. Det er sådan, at vi i øjeblikket, som jeg også refererede, stadig væk står i en meget alvorlig økonomisk krise, der har ramt vores økonomi. Det tror jeg at hr. Troels Lund Poulsen er sig smerteligt bevidst om. Den vigtigste udfordring, vi står med lige nu, er arbejdsløshed. Den vigtigste og mest akutte udfordring er ikke, at arbejdsmarkedet mangler hænder; det er, at der er hænder, der er sendt hjem, og som ikke kan arbejde. Jeg har læst mig til, at Venstre taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg synes, det er en rimelig vanvittig påstand i de her tider, og jeg synes, man skulle tage i lufthavnen og fortælle de mennesker, der er sendt hjem, at de er sendt hjem, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Det er jo en forkert tilgang til spørgsmålet. Så den vigtigste udfordring i øjeblikket er at sikre, at folk kommer tilbage på arbejdet.

Men det er klart, at på den længere bane har vi også en opgave med at sikre, at flere bidrager i det arbejdende fællesskab. Det er derfor, vi har sat gang i arbejdet med andengenerationsreformer, og det er derfor, vi også på et tidspunkt til næste år kommer til at gå nærmere ind i, hvilke konkrete løsninger der skal til for at få flere ind i det arbejdende fællesskab.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Jamen jeg er også ked af, at den her regering har sendt så mange tusinde mennesker ud i arbejdsløshed. Det er jo ikke regeringens skyld alene. Men det er også bedrøveligt, og det kan vi jo komme tilbage til senere.

Men jeg synes måske, det er lidt mærkeligt, at man ikke ønsker at besvare spørgsmålet – ikke så meget i forhold til mig og Venstre, men i forhold til Det Radikale Venstre, som man jo måtte forstå fik det her ønske ind som en del af den finanslov, vi diskuterer her i dag. Det er jo trods alt en finanslovsdebat. Det er derfor, vi tillader os at spørge ind til finansloven, selv om jeg er med på, at ordføreren berører ret mange andre ting end den indgåede finanslovsaftale.

Ordføreren.

Nu tror jeg, at jeg tidligt i debatten her gør klogt i at tage en dyb indånding, før jeg svarer på det spørgsmål.

At Venstres finansordfører i dag påstår, at det er regeringen, der har sendt folk i arbejdsløshed, gør mig så vred, at jeg faktisk skal kæmpe lidt med at bevare forfatningen. Vi har i fællesskab i Folketinget vedtaget hjælpepakker, der, da de var på deres højeste, sikrede, at mere end 250.000 mennesker fortsat kunne være i arbejde, og vi har vedtaget politikker, der til næste år holder hånden under omkring 80.000 arbejdspladser. Jeg synes, det tangerer at være uanstændigt.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan desværre ikke som den forrige ordfører starte med at sige tak for talen. Altså, hvad vil regeringen gøre, når corona er overstået? Hvordan vil man så drive politik? Man sætter det foran alt. Alt, hvad man beslutter, er coronarelateret. Men ordføreren glemte minkavlerne og søens folk og andre i sin tale. Jeg vil gerne forholde mig til finansloven for 2021 – det er det, vi skal diskutere i dag – og det er jo ikke en coronafinanslov; der er ikke ét tiltag her, som omhandler corona som sådan.

Man gik til valg på, at man ville føre en stram udlændingepolitik, men der er ikke meget udlændingepolitik i finansloven for 2021. Dog kan jeg se, at regeringen har finansieret, at der skal kvoteflygtninge til Danmark. Man vil tage op mod 500 kvoteflygtninge til Danmark, og med familiesammenføringer bliver det vel 2.000-2.500, og kort efter kan vi også se anden generation osv. osv. Hvorfor er det, at regeringen på den ene side siger, at man fører en stram udlændingepolitik, og at man så på den anden side finansierer øget indvandring, øget muslimsk indvandring til Danmark, med finansloven for 2021?

Ordføreren, værsgo.

Det er rigtigt set af hr. René Christensen, at finansloven ikke er den lov, hvor vi laver udlændingepolitiske tiltag, men jeg kan selvfølgelig garantere Dansk Folkeparti og andre, der måtte lytte med, at regeringen står vagt om en stram og ansvarlig udlændingepolitik. Det har vi bevist med talrige initiativer i løbet af det forgangne år.

Så er det også korrekt, at vi ansvarligt afsætter et beløb til at finansiere, at vi tager kvoteflygtninge, men hr. René Christensen ved jo ganske udmærket, at det forhold, at vi finansierer, ikke er lig med, at vi tager det antal. Det har vi jo bevist i år, hvor antallet var langt lavere.

Så siger hr. René Christensen, at det ikke er nogen coronafinanslov. Så tror jeg ikke, man har hørt ordentligt efter i forbindelse med min tale, for det, jeg brugte mest tid på, var jo at fortælle, hvordan vi med finansloven sikrer, at folk bliver i arbejde til næste år. Det er det vigtigste mål i finansloven, og det er derfor, det er en coronafinanslov.

Hr. René Christensen.

Det er ikke korrekt, at Socialdemokratiet ikke bruger finansloven til at lave udlændingepolitik. Det gjorde man for 2020, altså det år, vi er i nu, for der lettede man den på flere punkter. Man gjorde det mere attraktivt at komme til Danmark, man sørgede for, at flygtninge og indvandrere fik et større rådighedsbeløb – man lempede udlændingepolitikken på flere områder. Det har vi selvfølgelig også stillet ændringsforslag om at rulle tilbage, og så må vi jo se, hvad Socialdemokratiet stemmer til det, når vi kommer til den afstemning.

Men kan ordføreren ikke bekræfte, at hvis den her finanslov slår igennem – og regeringen håber vel, at dens finanslov virker, som den skal – så bliver der øget indvandring til Danmark, altså med den finanslov, som bliver vedtaget?

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke sige noget om. Det, vi gør ansvarligt, er at sikre, at der er finansiering til at håndtere kvoteflygtninge. Men der er jo ikke lagt noget ind om, hvor mange kvoteflygtninge vi vil tage. Og man kan vel sige, at under den nuværende regering har antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark, været meget, meget lavt, også historisk set, og det er jo en konsekvens af, at vi sammen med Dansk Folkeparti står vagt om en ansvarlig og stram og fornuftig udlændingepolitik – et samarbejde, som jeg og Socialdemokratiet i øvrigt er glad for.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan huske, at da vi diskuterede finansloven for 2020, stod jeg her på min plads og spurgte, om det ikke ville være i orden at hæve ambitionerne lidt i forhold til velfærden. Det endte jo med, at vi fik en finanslov, som ikke bare levede op til det demografiske træk, men også til det fulde demografiske træk, så det offentlige forbrug følger væksten i samfundet, så det offentlige ikke sakker bagud.

Vi havde faktisk den samme debat ved førstebehandlingen af finansloven i år. Der lå et forslag til en finanslov, som ikke levede op til det fulde demografiske træk. Men nu står vi jo faktisk med en finanslovsaftale, som igen for andet år i træk leverer på det fulde demografiske træk. Det er godt, og det er jo glædeligt. Så er mit spørgsmål bare: Skal vi så ikke gøre det til standarden og normen? Hvorfor sænke ambitionsniveauet til næste år? Jeg kan jo se af den plan, der hedder »DK2025«, som regeringen har fremlagt, at regeringen planlægger, at ambitionsniveauet for velfærden skal være lavere i de kommende år. Men når det nu er gået så godt i de 2 første år, skal vi så ikke hæve ambitionsniveauet?

Tak for det. Ordføreren.

Det er gået godt de 2 første år, og vi skal fortsætte med at investere i vores velfærd, som minimum så vi sikrer, at der er flere penge, når der heldigvis kommer flere ældre og flere børn, men også gerne, så vi har mulighed for at lægge ovenpå. Den diskussion, som hr. Rune Lund og jeg har, er jo om det demografiske træk versus det fulde demografiske træk. Og det, jeg har sagt til hr. Rune Lund, og som jeg gerne skal gentage, er, at der er ét demografisk træk, og det er det formelle, og det er det, man udregner ovre i Finansministeriet. Det er det, vi forholder os til, og det er det, vi har forpligtet os på. Men vi er altid klar til, hvis økonomien giver mulighed for det, at lave fornuftige prioriteringer og meget gerne sammen med Enhedslisten.

Jeg synes – og det er noget, som hr. Rune Lund også sagde på et tidspunkt – at der er lidt af et paradigmeskifte i de finanslove, vi har lavet. Folk, danskerne, er jo vant til at modtage milde gaver i forbindelse med finansloven. Man har så bare også været vant til, at der i de forgangne år op til finanslovene blev lavet så mange nedskæringer, at de gaver, man fik i finansloven, sådan set dårligt fyldte hullerne op. Det er slut nu. Vi lægger nu fundamentet i forbindelse med regions- og kommuneaftalerne, og så laver vi reelle investeringer i forbedring af velfærden, når vi laver finanslovene. Det er gode nyheder.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Det, som er det væsentlige, er jo, at der er to demografiske træk. Der er det demografiske træk, hvor man lige akkurat holder skindet på næsen, når der kommer flere unge og ældre. Men det betyder jo også, at hvis vi kun havde haft det demografiske træk siden 1950 i vores sundhedsvæsen, havde vi i dag haft et sundhedsvæsen, som nok havde fulgt med, i forhold til at der var kommet flere unge og ældre, men vi havde haft den samme kvalitet i sundhedsvæsenet som i 1950. Det fulde demografiske træk, eller det velstandssikrede demografiske træk, sikrer jo netop, at vi følger med. Derfor skal vi op på det, for det er det neutrale udgangspunkt. Burde det ikke være målsætningen for Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Det, vi har forpligtet os på, er at dække det demografiske træk. Det kommer vi selvfølgelig til at leve op til. Men vi har også en ambition om at gøre velfærden bedre. Det har vi gjort sammen med Enhedslisten. Det er et samarbejde, som vi har været usigelig glade for – også samarbejdet med de andre partier, som udgør regeringens parlamentariske grundlag. Men det er klart, at der også skal være styr på økonomien. Der skal være balance i det her. Det er derfor, at vi på den ene side sikrer, at der er orden på finanserne, at vi har råd til de prioriteringer, vi laver, og at vi på den anden side, når der er mulighed for det, laver de her investeringer i velfærden, som jo også på sigt er med til at gøre os rigere – når vi eksempelvis investerer i uddannelse og andet.

Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for talen, og tak for den stribe af gode aftaler, vi har lavet i fællesskab. Når man kigger på økonomien i de kommende år, mangler vi jo både penge og mennesker, og derfor vil jeg gerne spørge Socialdemokraterne: Vil Socialdemokratiet være med til at træffe de beslutninger, der skal til, for at vi både får flere penge og flere mennesker til at kunne mere velfærd end bare at dække det demografiske træk?

Ordføreren.

Tusind tak til fru Lotte Rod for spørgsmålet, og tak, fordi der bliver kvitteret for talen, og det giver muligheden for også at takke den anden vej til De Radikale, som i forbindelse med finansloven og en lang række aftaler har vist sig klar til at være et gennemført ansvarligt parti, som sikrer, at vi kan lave gode aftaler, som bringer Danmark videre, og som sikrer, at vi også håndterer den arbejdsløshed, der desværre er coronaens følgesvend.

I forhold til at gøre Danmark rigere og sikre, at flere kommer ind i det arbejdende fællesskab, har vi en fælles udfordring. Det står også i forståelsespapiret. Derfor er vi også klar til at træffe beslutninger, som sikrer, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Vi har nedsat en kommission med professor Nina Smith i spidsen, som skal kigge på det her spørgsmål, og noget af det, vi skal have løst, er jo den her udfordring, at der er 50.000 unge mennesker, som står uden for både arbejde og uddannelse. De skal ind i det arbejdende fællesskab. Vi har indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande, som skal ind i det arbejdende fællesskab, og en række andre udfordringer, som vi gerne vil løse sammen med De Radikale.

Så er det fru Lotte Rod. Værsgo.

Hvornår ser vi sådan en plan fra Socialdemokratiet for at skaffe flere mennesker og flere penge?

Ordføreren.

Jeg tror, at de udfordringer, vi har sat os for at løse – indvandrerkvinder, der har for dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet; unge mennesker; et sygefravær, der er for højt; flere, der skal gå fra deltid til fuldtid – er relativt fundamentale udfordringer, som mange regeringer før os har haft ambitioner om at løse, men som man ikke for alvor har løst. Derfor er det også vigtigt, at vi gør det grundigt og ordentligt, og at vi lader kommissionen arbejde. Men det er vores ambition, at vi til næste år kan fremlægge initiativer, som gør, at vi sikrer, at flere danskere bliver en del af det arbejdende fællesskab, hvilket så i den anden ende betyder, at vi har bedre muligheder for at prioritere eksempelvis velfærd eller det grønne.

Tak. Hr. Karsten Hønge, SF.

Det er jo en god og progressiv finanslov, vi lægger frem her i fællesskab. Så langt, så godt. Men der er nogle områder, hvor jeg godt lige vil spørge hr. Christian Rabjerg Madsen om, hvilke visioner regeringen har. Dagpengene er jo faldet håbløst bagud i årevis, og hvis det fortsætter, vil vi i 2025 opleve, at dagpengesatsen i gennemsnit vil udgøre 44 pct. af det, som en industriarbejder tjener. I hvor lang tid kan vi blive ved med at se på det her, altså en underminering af en af de her bærende søjler på arbejdsmarkedet, det, at vi har en vis grad af tryghed for lønarbejderne, der gør, at de er indstillet på at være fleksible, det, der så er grundlaget for den her dynamiske økonomi og situation, som vi har på arbejdsmarkedet? Hvad er Socialdemokraternes ambitioner for dagpengeniveauet?

Ordføreren.

Tak til hr. Karsten Hønge for spørgsmålet, og mange tak til SF for et fortrinligt samarbejde omkring finansloven og en række af de andre aftaler, som vi har debatteret nu til morgen. I forhold til dagpengene er det sådan, at vi jo har prioriteret forbedringer af vores dagpengesystem. Vi har sammen med SF afskaffet opholdskravet; det var gennemført fornuftigt. Vi har sikret forhøjet dagpengesats under uddannelse. Og så har vi jo igen i fællesskab lavet en forbedring for de mennesker, som har arbejdet længst og hårdest, når vi har sikret en ret til tidlig pension. Det har været vores prioriteter. Når man har de prioriteter, og det er dyre prioriteter, rigtige prioriteter, så har vi ikke samtidig for øjeblikket mulighed for at finansiere en højere dagpengesats. Det er det ærlige svar. Men det er en udfordring, vi er meget opmærksomme på. Det, vi jo heldigvis kan se, er, at danskerne stadig væk er i dagpengesystemet, at vores flexicuritymodel fungerer, men hvis man eksempelvis så, at der var en vigende opbakning til dagpengesystemet, ville vi stå med en anden problematik.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg synes, det er et tyndt svar, helt ærligt! For en del af forklaringen på, hvorfor den her tilslutning til a-kasserne stadig væk er der, er jo også, at en række a-kasser bygger private lønforsikringer ovenpå, altså det, som, hvis jeg hører hr. Christian Rabjerg Madsens svar rigtigt, er en privatisering af trygheden i Danmark. Det holder ikke. Men mit andet spørgsmål skal nu gå på noget lidt andet, og det er: Hvad er regeringens ambitioner i forhold til at gøre op med den partnerafhængighed, som på fuldstændig forældet og umulig vis forringer økonomien hos de mennesker, der f.eks. er på førtidspension – altså, hvor man efter gammeldags principper her lader partneren finansiere?

Ordføreren, værsgo.

Vi har jo en kommission, der i øjeblikket arbejder på vores overførselssystem, og det er i forlængelse af den kortlægning, at man kan diskutere også det sidste spørgsmål, som hr. Karsten Hønge rejser her. Jeg synes ikke, og det er måske ikke overraskende, at jeg gav et tyndt svar. Det er muligt, jeg gav et svar, som SF og hr. Karsten Hønge ikke er enige i, men jeg sagde jo egentlig meget ærligt, synes jeg, hvad vi har prioriteret, og hvad vi derfor ikke for nuværende har mulighed for at prioritere. Det er vel relativt ærlig snak. Og så siger jeg samtidig, at vi er meget opmærksomme på, at der er opbakning til dagpengesystemet, at vi står vagt om vores flexicuritymodel.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet, om der er nogen udgiftsposter, hvor Socialdemokratiet vil bruge færre penge. De offentlige udgifter i Danmark er på over 1.100 mia. kr., og det er jo penge, der ikke kommer af sig selv – det er penge, der kommer, fordi danskerne går på arbejde hver dag og slider og slæber milliarder af timer hvert år for at lægge en hel masse penge i skat. Jeg synes, man skylder folk at være påpasselig med, hvordan man bruger pengene, og selv hvis man ønsker at bruge rigtig mange penge, skal man hvert år sørge for at effektivisere og sørge for, at pengene bliver brugt så godt som muligt.

Så er der nogle poster, hvor Socialdemokratiet vil bruge færre penge? Og belært af erfaringer med at diskutere med socialdemokrater vil jeg gerne præcisere, at jeg ikke spørger, om der er nogle poster, hvor Socialdemokraterne vil opkræve flere penge – jeg spørger, om der er nogle poster, hvor de vil bruge færre penge.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, vi har en klar ambition om, at vi skal bruge færre penge på konsulenter, og at vi skal bruge færre penge på managementrapporter og andet. Der er opgaver, som kræver konsulenter, it-systemer og andet, men vi vil altså bruge færre penge på konsulenter, sådan at vi i højere grad kan prioritere og investere i velfærd og uddannelse – noget af det, som sikrer, at de virksomheder, som jeg ved hr. Rasmus Jarlov brænder for at forbedre vilkårene for, har adgang til en god infrastruktur, til et digitaliseret samfund og til gode uddannelser for deres medarbejdere, sådan at vi har råd til de prioriteringer. Så det er en konkret ambition.

Så vil jeg, hvad angår vores finanspolitik og vores økonomi, helt generelt sige, at vi jo meget klart har sagt, at vi nu går til grænsen af budgetloven for at sætte gang i økonomien, men at vi skal have en økonomi, der balancerer i 2025.

Hr. Rasmus Jarlov.

Hvis besparelser på konsulenter ligesom er den ene ting, som Socialdemokratiet kan nævne som en af de poster, de gerne vil bruge færre penge på, hvornår kommer der så nogle forslag til det? For det er helt fraværende i årets finanslov, og det var det også i sidste års finanslov, så vidt jeg husker. Der er faktisk ikke i finansloven nogen som helst poster, hvor man sparer på noget som helst.

Det er fair nok, at man vil bruge mange penge, men jeg synes også, at man har en forpligtelse til at sørge for, at pengene bliver brugt så godt som muligt. Så hvornår hører vi så noget til det her højt profilerede løfte om at spare på konsulenterne, som jo også var et kæmpe slagnummer for Socialdemokratiet i valgkampen?

Ordføreren.

Jamen vi er jo i gang med at lave besparelser på konsulenter for nuværende, og det er noget af det, der sikrer, at vi har mulighed for at lave konkrete prioriteringer af velfærd.

Hvad angår besparelser i den situation, vi står i nu, så har jeg med interesse læst De Konservatives finanslovsforslag – og jeg vil i øvrigt rose for at fremlægge et sådant, som også er gennemarbejdet, og hvor pengene passer; det kunne andre borgerlige partier måske lære lidt af – og jeg tror ikke, det ville være klogt at gennemføre det forslag, for de besparelser på eksempelvis velfærd, som De Konservative lægger op til, ville være skæve i forhold til lighed, men ville også betyde, at vi ikke får sat gang i økonomien og får folk i arbejde.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark. Vi betaler verdens højeste skat. Men alligevel er det ikke nok. Det er ikke nok for politikerne, det er ikke nok for regeringen, så derfor forgælder man danskerne. Så mit spørgsmål til ordføreren skal være: Hvordan vil man forklare danskerne, at man bliver nødt til at forgælde dem, når man giver Danmarks Radio 901 mio. kr.?

Ordføreren.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for det spørgsmål. Situationen er jo den, at vi bliver ramt af en pandemi, som har meget, meget voldsomme konsekvenser for vores økonomi, og som skaber meget, meget stor arbejdsløshed, hvis ikke man gør noget. Det vil sige, at man jo grundlæggende set står med to valg. Man kan undlade at lånefinansiere de her meget store hjælpepakker. Det ville betyde, at arbejdsløsheden ville stige dramatisk, ganske givet med måske op mod 300.000 danskere, og dét ville betyde, at vores sociale udgifter ville stige betydeligt. Så ud over at det selvfølgelig er en katastrofe for den enkelte familie, ville vores udgifter stige meget, meget betydeligt, og så ville vi stå i en situation, hvor vi både havde en højere gæld og en højere arbejdsløshed. Nu står vi i stedet for i en situation, hvor vi, ja, har en lidt højere statsgæld, men stadig væk blandt de laveste i verden, og samtidig har investeret klogt, sådan at mennesker fastholder deres arbejde, så vi på den lange bane kan fastholde virksomheders investering, fastholde vores rigdom og dermed finansiere vores velfærd.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var et minut med ren christiansborgsniksnak. Jeg stiller et konkret spørgsmål. Vi har verdens højeste skatter. Det er ikke nok for regeringen. Man siger til danskerne: Vi bliver nødt til at forgælde jer, og mens vi forgælder jer, vælger vi at give de 901 mio. kr., som vi forgælder jer med, lige direkte til Danmarks Radio. Så spørger jeg bare ordføreren: Synes man, det er i orden at forgælde danskerne og give pengene til journalisterne ude i DR? For det er det, man har gjort, så lad være med alt det andet, den anden fortælling. Jeg stiller et konkret spørgsmål: Synes regeringen, det er okay at forgælde danskerne og give pengene til journalisterne ude i DR?

Ordføreren.

Det kan godt være, det virker på facebookvideoer og andet at beskylde kollegaer for at sniksnakke. Altså, det, jeg gjorde, var sådan set redeligt at forklare, hvorfor det er fornuftigt at lave lånefinansierede investeringer i at redde arbejdspladser, og hvorfor man meget nemt kunne have stået i en situation, hvor gælden var blevet forøget og man samtidig havde arbejdsløshed, hvis ikke man havde gjort noget. At man politisk ikke er enig i svaret, er jo ikke det samme som, at det er sniksnak. Men det må hr. Lars Boje Mathiesen selv stå til ansvar for. De varige udgifter, som er på finansloven, er jo ikke gældsfinansieret. De er finansieret krone til krone, så økonomien er i balance. Men det er rigtigt nok, at vi øger gælden en lille smule for at sikre, at folk bliver i arbejde. Det er fornuftigt.

Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak. Samfundssind er jo, at man ikke bare tænker på sig selv, men tænker på det samfundshele, man er en del af, når man handler. For en regering betyder det, at man ikke kun går op i det, man kunne kalde vælgerprofit, men at man også går op i at træffe langsigtede beslutninger, som er de rigtige for landet.

Nu ved vi fra tidligere finansminister Bjarne Corydon, at den her regering ikke går så meget op i at træffe de rigtige beslutninger for landet, men mere tænker i kommunikation og vælgerprofit. Så derfor er mit spørgsmål: Har man ikke en lidt dårlig smag i munden, når man taler så meget om samfundssind, samtidig med at man langsigtet gør landet fattigere? Og her skal hr. Christian Rabjerg Madsen ikke tale om, hvordan konjunkturerne påvirker Danmark, hvordan det påvirker økonomien, at man optager lån og bruger pengene nu, hvor de lån så skal betales tilbage senere hen. Næh, hr. Christian Rabjerg Madsen skal svare på det her, der handler om den politik, man fører, og de strukturer, man skaber for samfundet, hvor man med den her finanslov mindsker det antal mennesker, der arbejder i Danmark, med 10.000 personer og dermed gør Danmark fattigere.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at hr. Ole Birk Olesen må stille spørgsmålene, og så må jeg tage mig af svarene. Det er vist den arbejdsdeling, der er, når vi har de her seancer. Jeg er egentlig meget enig i hr. Ole Birk Olesens beskrivelse af, hvad samfundssind er. Jeg tror, at vi er lidt uenige om, hvordan det så politisk skal omsættes. Jeg kan selvfølgelig fuldstændig afvise, at regeringen primært tænker på vælgerprofit og kommunikation. Vi tænker primært på at få danskerne og Danmark så godt og sikkert igennem coronakrisen som overhovedet muligt. Jeg noterer mig også, at danskerne i vid udstrækning bakker op om de løsninger, vi har valgt, og jeg noterer mig, at et bredt Folketing er klar til at tage ansvar. Det er jeg meget, meget glad for.

Hvad angår det strukturelle, som der også bliver spurgt til, kan man jo godt have den her bogholdertilgang til eksempelvis vores Arnepension, nemlig at hvis man kigger på den helt isoleret, har den en konsekvens for arbejdsudbuddet. Men man bliver nødt til at se det bredt, for det er jo Arnepensionen og det forhold, at vi hjælper folk, der har været længst på arbejdsmarkedet, til at få en tidligere tilbagetrækning, der sikrer fundamentet under den velfærdsaftale, som er det største selvstændige bidrag til, at vi har en god økonomi i Danmark. Så man bliver nødt til at hæve hovedet en lille smule og hæve blikket en lille smule og se det lidt mere overordnet.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Det er jo ikke kun mig, der siger det. Det er jo en kender af Socialdemokratiet, en, der har siddet i interne møder med bl.a. hr. Christian Rabjerg Madsen, med statsministeren, med finansministeren osv., hvor folk har talt åbent, fordi der ikke var kameraer og mikrofoner på, og sagt helt ærligt, hvad de gerne ville. Og sådan en kender af Socialdemokratiet og af de personer, der sidder i ledelsen af Socialdemokratiet, siger: De personer, der sidder i ledelsen af Socialdemokratiet i dag, bl.a. hr. Christian Rabjerg Madsen, er nogle, der går op i kommunikation og spin og sådan noget og ikke går så meget op i at træffe de rigtige beslutninger for landet. Så er mit spørgsmål: Er det samfundssind?

Ordføreren.

Hvis regeringen alene gik op i kommunikation og vælgerprofit, ville det ikke være samfundssind. Men en regering som den socialdemokratiske, der gør alt, hvad den kan, for at øge testkapaciteten og sikre behandlingen af vores coronapatienter, og som afsætter 4 mia. kr. i en pulje til at håndtere uforudsete udgifter næste år som følge af corona, hvilket får folk i arbejde, altså en regering, som handler på den måde, udviser i stort omfang samfundssind. Jeg er glad for, at danskerne bakker op om det, og jeg er glad for, at vi har et parlament, som i modsætning til andre landes parlamenter er klar til at være ansvarlige og bidrage til, at de beslutninger bliver gennemført.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Det med at øge testkapaciteten er jeg jo nødt til lige at forholde mig til. Efter der i månedsvis har været opfordringer til, at regeringen begyndte at anvende privat testkapacitet, er det vel 14 dage siden, regeringen så lyset. Så hvis det var noget, der havde ligget regeringen så meget på sinde, var det jo nok sket tidligere.

Jeg vil godt hjælpe ordføreren med at svare på et spørgsmål, som der ikke blev svaret på: Er der steder, hvor regeringen ikke vil bruge flere penge? Ja, jeg tror, man bl.a. på Animationsskolen i Viborg er trætte af, at regeringen nedskærer bevillingen dertil, men det er selvfølgelig også kun noget, der er med til at uddanne unge mennesker og gøre os rigere som samfund. Det fører mig så til i forlængelse af det, som hr. Ole Birk Olesen spurgte om, at spørge: Hvordan har Socialdemokratiet det med, at når man gør status på den førte økonomiske politik efter halvandet år, bliver Danmark 12 mia. kr. fattigere – 12 mia. kr.? Er det et svar på de udfordringer, vi står over for? Det er et opgør med vel 30 års økonomisk politik, at vi har en regering, der gør Danmark fattigere.

Ordføreren, værsgo.

Men vi har ikke en regering, der gør Danmark fattigere, så vi bliver nødt til at bede hr. Torsten Schack Pedersen og andre borgerlige politikere om at være langt mere helhedsorienterede, når de kigger på den økonomiske politik. Altså, man kan godt anlægge den her bogholdertilgang til spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning og sige, at isoleret set har det en negativ effekt på arbejdsudbuddet. Men man kan bare ikke ignorere det forhold, at hvis ikke vi laver den tidligere tilbagetrækning, fjerner vi fundamentet under velfærdsforliget, og hvis først fundamentet under velfærdsforliget forsvinder, hvis den folkelige opbakning under velfærdsforliget forsvinder, så fjerner vi jo fundamentet under vores økonomi og det forhold, at vi har en sund offentlig økonomi i årene fremover.

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Det var et meget interessant svar. Betyder det så, at der kommer et opdateret svar på spørgsmål 66 til Folketingets Finansudvalg om den samlede effekt af regeringens førte økonomiske politik? For i det svar til Folketingets Finansudvalg står der sort på hvidt, at den førte økonomiske politik har gjort Danmark 12 mia. kr. fattigere. Er det ikke et helhedsorienteret svar? Er der puttet lidt med sandheden? Har finansministeren svaret Finansudvalget forkert, eller er det det, som ordføreren står på Folketingets talerstol og siger, der er noget vrøvl?

Ordføreren.

Nej, men man kunne jo bare ønske, at hr. Torsten Schack Pedersen var lige så god til at lytte til mine svar, som hr. Torsten Schack Pedersen er til at læse et svar fra Finansministeriet, for jeg har selvfølgelig læst det svar og kender det ganske udmærket, og det er jo det, jeg forholder mig til. Jeg siger jo, at hvis man ser på det tiltag for tiltag, eksempelvis retten til den tidligere pension, er det jo rigtigt nok, at det giver et lavere arbejdsudbud. Det er så i øvrigt et arbejdsudbud, som vi har sagt vi vil modgå med andre initiativer til næste år. Men man bliver bare nødt til også at se på sammenhængen mellem den tidligere tilbagetrækning og velfærdsforliget.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg bemærkede tidligere, at ordføreren i et svar til hr. René Christensen ikke rigtig ville forholde sig til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører her. Det er der så heldigvis andre der gerne vil. Faktisk er det sådan – ikke fordi Google på den måde skal være et sandhedsvidne – at hvis man googler ordet udlændingelempelse, er det faktisk et blogindlæg fra fru Sofie Carsten Nielsen, der kommer op, hvor hun selvfølgelig først og fremmest roser sig selv, men dermed jo også indirekte hr. Christian Rabjerg Madsen, for 31 lempelser.

Derfor vil jeg bare gerne høre, for vi ved jo alle sammen, hvor vanvittig hårdt udlændingepolitikken påvirker finanspolitikken, om ikke bare hr. Christian Rabjerg Madsen vil anerkende, at det, siden hr. Christian Rabjerg Madsens regering kom til, er blevet markant lettere som udlænding at komme ind, sværere at komme ud og mere lukrativt at være i Danmark uden at bestille noget som helst?

Ordføreren.

Jeg tror, som hr. Morten Messerschmidt også antyder, at vi skal tage de der Googleresultater lidt med et gran salt. Jeg tror, at googlesøgehistorikken nok viser et billede af, hvad andre partier omkring regeringen finder det betimeligt at sige om den førte politik. Og der kan sikkert være eksempler på, at vi bliver kritiseret for at føre en for stram politik og samtidig eksempler på, at vi bliver kritiseret for at føre en for lempelig politik.

Jeg står på mål for, Socialdemokratiet står på mål for, at vi selvfølgelig fører en stram udlændingepolitik. Det gør vi bl.a. i samarbejde med spørgerens parti, og det er et samarbejde, vi er glade for. Man kan jo også se det på tallene. Hvis vi kigger på, hvor mange flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark, er det tal lavt, og det er det, fordi vi står vagt om de fundamentale regler, de fundamentale søjler i dansk udlændingepolitik – familiesammenføring og lignende – og det er en kurs, som vi agter at videreføre.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er jo bare ikke sandt, hr. Christian Rabjerg Madsen. Forleden dag kunne vi konstatere, at den person, der for 10 år siden blev dømt for at forsøge at slå Kurt Westergaard ihjel, i dag går frit rundt i det danske samfund. Han skal godt nok melde sig til politiet en gang imellem, men han går frit rundt, fordi regeringen har forsømt det løfte, de gav til danskerne om at finde et nyt udrejsecenter. Man droppede jo Lindholm, og det vil altså sige, at mordere og andre folk går frit rundt i samfundet i dag. Man sagde også, at man ville sanktionere Somalia, hvor han har statsborgerskab, for ikke at ville tage imod sine egne. Det har man også forsømt. Derfor bliver det jo lidt en forloren sang fra hr. Christian Rabjerg Madsen, ikke?

Ordføreren.

Det er jeg jo naturligvis ikke enig med hr. Morten Messerschmidt i. Det er rigtigt nok, og det støder mig lige så meget på retsfølelsen, at den type situationer, som hr. Morten Messerschmidt skitserer, finder sted. Det er også rigtigt, at den nuværende regering ligesom alle tidligere regeringer har nogle udfordringer, som vi skal kunne overkomme, i forhold til at udsende kriminelle. Det kan jeg garantere at den nuværende regering og vores minister arbejder benhårdt for. Lykkes det hver gang, som vi ønsker det? Nej, det gør det ikke, lige så vel som det ikke er lykkedes for tidligere regeringer, som hr. Morten Messerschmidts parti har været parlamentarisk opbakning til.

Så er det Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, så ordføreren ikke bliver sur på mig, at jeg selvfølgelig er enig i, at corona ikke har gjort noget godt for vækst og beskæftigelse. Men jeg kan forstå, at ordføreren bliver meget sur, når man på trods af regeringens svar siger, at regeringen ikke har gjort noget godt for vækst og beskæftigelse. Så derfor vil jeg prøve at spørge på en lidt anden måde. Vil ordføreren anerkende, at det ikke er godt for væksten eller beskæftigelsen, at regeringen har hævet eller foreslået at hæve skatten mere end 30 gange på halvandet år?

Ordføreren.

Nej, det, jeg blev lidt, må jeg sige, påvirket af, og som jeg syntes ikke var i orden fra hr. Troels Lund Poulsens side tidligere, var jo den her påstand om, at regeringen sender folk i arbejdsløshed. Det er jo forkert – det er coronaen, der gør det. Det, regeringen gør – i mange tilfælde sammen med Venstre – er at bekæmpe arbejdsløshed. Og de folk, der desværre er blevet arbejdsløse, på trods af – på trods af – at vi har holdt hånden under mere end 250.000 arbejdspladser i foråret og skaber 14.000 arbejdspladser næste år, er jo blevet det på grund af coronaen, en sygdom, som vi gør, hvad vi kan, for at bekæmpe. Det var det, jeg blev overrasket over at hr. Troels Lund Poulsen kunne finde på at sige. Jeg synes, det er et udsagn, som falder helt uden for, og som man i Venstre bør holde sig for god til at komme med.

Så er det rigtigt nok, at Venstre meget gerne vil tegne et billede af, at vi skulle have hævet en masse skatter, og at vi generelt hæver skatten. Det er ikke rigtigt. Vi har lavet nogle konkrete prioriteringer – bl.a. sammen med Venstre, eksempelvis i forbindelse med cigaretafgiften – og det er prioriteringer, som vi står på mål for.

Christoffer Aagaard Melson, værsgo.

Nå, jeg synes ellers, jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at forhindre ordføreren i at tale om corona, ligesom Troels Lund Poulsen jo også anerkendte, at corona har haft en effekt på beskæftigelsen. Man kan ligesom henvise til, at regeringens tiltag jo ikke ligefrem har været gavnlige. Så jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål.

Så vil jeg spørge ordføreren: Vil man fortsætte med at hæve skatterne i den takt, som man har gjort det i indtil videre, og tror man, at det vil have en gavnlig effekt for vækst og beskæftigelse, hvis man fortsætter med at foreslå at hæve eller hæver skatterne 30 gange det næste halvandet år?

Ordføreren.

Men hr. Christoffer Aagaard Melson bliver jo nødt til at være opmærksom på, at der er forskel på det i forhold til arbejdsløshed og beskæftigelse. Det, der er vores udfordring lige nu, er jo, at arbejdsløsheden er for høj – det er det, vi skal bekæmpe. Så er det rigtigt, at vi på den lange bane har forpligtet os til at tage initiativer, som også styrker beskæftigelsen. Det arbejde ser jeg frem til at komme i gang med. Jeg påpeger så også bare i samme ombæring, at de målsætninger, vi har sat os dér, er meget ambitiøse, og de kræver derfor grundigt arbejde. Det er jo nogle opgaver, som tidligere borgerlige regeringer ikke har været i stand til at løse, eksempelvis at sikre, at udlændinge får en stærkere tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren, både for talen og for samarbejdet om en finanslovsaftale, som jeg og vi i Enhedslisten synes er blevet rigtig god. Men jeg har dog alligevel et lidt, synes jeg selv fromt juleønske til regeringen, nemlig at regeringen hæver klimaambitionerne. Bevares, vi har lavet mange aftaler sammen. Vi er kommet et stykke ad vejen, men der er stadig uendelig langt til, at vi faktisk kan se, at man når klimalovens mål om en 70 procents-CO2-reduktion i 2030.

Sidste år gik vi på juleferie med klimaloven, og der var håb og glæde, men i år er det med regeringens forslag til et delmål, som simpelt hen er utilstrækkeligt, hvis man spørger diverse klimaeksperter. Og det er jo ikke særlig godt. Så kan ordføreren ikke hjælpe mig med at opfylde det meget fromme juleønske at hæve klimaambitionerne, så vi ser ud til at kunne nå målet?

Ordføreren.

Tak til fru Mai Villadsen for det spørgsmål. Vi står her den 22. december, og jeg synes om noget, at vi har ret til at komme med fromme juleønsker, så det bliver modtaget godt. Det er jo ikke sikkert, at vi kan nå i mål med at efterkomme alle Enhedslistens ønsker trods alt, men ønsket skal i hvert fald have lov til at blive udsagt. Jeg synes, at det forhold, at vi på halvandet år er nået en tredjedel af vejen mod verdens mest ambitiøse klimapolitik om en 70-procentsreduktion i 2030, er relativt ambitiøst, og jeg vil gerne kvittere for, at Enhedslisten har medvirket til, at vi kan nå det, og har skubbet på og på alle måder været en drivende faktor i den grønne omstilling. Men vi skal også lige huske at dvæle en lille smule ved resultaterne: En tredjedel af vejen mod 70 pct. er ganske enkelt imponerende. Og vi ser frem til at komme endnu længere. Bl.a. skal vi jo tale landbrug på den anden side af nytår – en grøn omstilling af landbruget.

Så er det Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Jamen lige om lidt skriver vi jo 2021, og så er der kun 9 år tilbage, før vi skal nå vores mål. Og ja, vi har planlagt en tredjedel af vejen, men hvornår kommer planen for de resterende to tredjedele?

Ordføreren.

Den kommer jo, i takt med at vi indgår de aftaler, som vi meget gerne indgår, også sammen med Enhedslisten, bl.a. på landbrug. Men jeg tror dog også, at man skal være opmærksom på, at vores politik faktisk er så ambitiøs, at vi ikke alene kan fokusere på det her implementeringsspor. Vi bliver nødt til med den anden hånd, og det har vi jo også gjort sammen med Enhedslisten og de andre partier bag finanslovsaftalen, at investere massivt i udviklingssporet. For vi har faktisk sat så ambitiøs en grøn politik, at vi ikke kender alle skridtene på vejen til at gennemføre den. Derfor har vi også investeret massivt i grøn forskning, så vi kan få nye måder at komme derhen på, og det er jo det, vi skal omsætte til konkret politik sammen med bl.a. Enhedslisten.

Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Tak for talen. Der var jo meget lidt finanslov i talen, men det må vi jo så prøve at råde bod på i løbet af dagen her.

Ordføreren nævner, at det med skatter og afgifter blot handler om justeringer. Nu er de så hævet 30 gange siden valget. Det svarer til et par justeringer om ugen, hvor skatter og afgifter er gået i vejret. Det tror jeg måske mange borgere vil synes er rigeligt og i hvert fald modsat det, der blev lovet før valget. Et juleønske herfra kunne jo være at høre, om ordføreren vil love, at der så i 2021 ikke vil blive foretaget yderligere skatte- og afgiftsstigninger. Tak.

Ordføreren.

Det, der er sandheden, er jo, at vi har foretaget nogle specifikke prioriteringer for at tilgodese nogle ønsker om ændringer ude i samfundet – i mange tilfælde ændringer, vi er enige om. Vi har jo sammen med Venstre eksempelvis hævet prisen på cigaretter. Det tror jeg, og det er frit fra hukommelsen, er den største i hvert fald provenumæssige ændring af afgiftssystemet, og den har vi jo lavet sammen med Venstre. Jeg er glad for, at Venstre bakker op om, at vi skal have færre unge, der begynder at ryge.

Jeg kan garantere, at vi ikke kommer til at hæve skatter helt generelt. Det mener vi ikke tiden er til nu, men vi kommer jo til at lave og har løbende lavet målrettede prioriteringer af vores afgiftssystem, og senest har den tilgang jo betydet, at Venstre står uden for et politiforlig. Det er noget overraskende, men det er jo en tilgang og et skattestop, som Venstre selv må forsvare det fornuftige i.

Hr. Hans Andersen.

Regeringen har til dato hævet skatter og afgifter 30 gange på halvandet år. Det synes vi går i en helt forkert retning, og det er også mærkværdigt, når statsministeren her i foråret sagde om skattestigninger:

»Det vil være et mærkværdigt svar til et dansk erhvervsliv, der står i en rigtig, rigtig svær situation«.

Svaret til erhvervslivet har jo indtil videre været, at de nu får skatter og afgifter og flere til i en situation, hvor de i den grad kæmper i hverdagen for at holde skindet på næsen.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at vi af hensyn til debatten bliver nødt til at være mere konkrete. Det er jo rigtigt nok, at der er foretaget de prioriteringer. Nogle af dem er for at få færre unge til at begynde at ryge; derfor hæver vi afgiften. Det har Venstre været med til.

Så er der andre spørgsmål på afgiftssiden, som vi er uenige om, eksempelvis afgiften på kørekort. Den vil vi hæve for at sikre flere nærpolitistationer, for at sikre flere betjente derude. Det var Venstre imod, og det er årsagen til, at de står uden for politiforliget. Sådan vil der jo være løbende prioriteringer, og lad os tage dem en for en. De valg, vi har truffet, står jeg gerne på mål for. Venstre må så gøre det samme.

Tak for det. Det er sådan, at vi i forhold til den aftalte tid kan nå, at to mere får korte bemærkninger, og det er Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, og Erling Bonnesen, Venstre. Først er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. For snart et år siden kom statsministeren med et angreb på familien i sin nytårstale. Statsministeren ønskede flere tvangsanbringelser og flere tvangsbortadoptioner og ville fremsætte en barnets lov. Den har vi da gudskelov ikke set noget til endnu. I Dansk Folkeparti ønsker vi jo en ældrelov, for det er der mere behov for, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, hvad ordføreren tænker i forhold til at få lavet en ældrelov, som sikrer minimumsnormeringer på vores plejehjem, så ingen nattevagt skal stå alene med ansvaret for 40 beboere – en ældrelov, som giver de ældre nogle rettigheder, og hvor klippekortsordningen bliver indskrevet. Hvad siger den socialdemokratiske ordfører til den del?

Ordføreren.

Tak til fru Karina Adsbøl for spørgsmålet. Først og fremmest vil jeg sige, at vi med den kommende finanslov, som Dansk Folkeparti desværre står uden for – men jeg tror så måske, man kunne støtte den del, der handler om ældreområdet – jo afsætter 1,9 mia. kr. til en bedre ældrepleje, til at forhindre, at man ude i ældreplejen står i situationer som den netop skitserede. Og vi gør det jo vel at mærke, efter at vi har holdt hånden under velfærdsøkonomien med aftalen med kommuner og regioner, hvor vi sikrer, at økonomien følger med, når vi bliver flere ældre. Så først sikrer vi, at fundamentet er på plads, og så laver vi en massiv investering i en bedre ældrepleje for at sikre, at der er flere hænder, og for at sikre, at medarbejderne er bedre kvalificeret.

Vi vil gerne diskutere en ældrelov og konkrete tiltag med Dansk Folkeparti, men jeg håber, at der er opbakning til, at vi i modsætning til den tidligere borgerlige regering, som Dansk Folkeparti støttede, faktisk holder hånden under velfærden og også ældreplejen.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Hvis jeg har forstået den socialdemokratiske ordfører ret, vil man gerne lave en barnets lov, hvor man tvangsanbringer og tvangsadopterer flere børn, men man vil ikke være med til at lave en ældrelov – en decideret ældrelov, som sikrer minimumsnormeringer, ligesom man har gjort det på børneområdet, som sikrer de ældre nogle rettigheder, som sikrer dem bedre forhold. Det er jo rigtig godt, at man sikrer mere personale, men altså, Else ville ikke have fået det bedre i loftliften af, at der havde stået fire og kigget på hende. Else havde jo brug for en ordentlig, værdig og respektfuld behandling.

Tak. Ordføreren.

Det er jeg meget, meget enig i at Else havde behov for. Det var jo nogle fuldstændig forfærdelige billeder, som man måtte tage afstand fra, som vi så der. Noget af det, der måske kunne have gjort en forskel, var jo, at personalet dels ikke i en årrække havde været udsat for besparelser, men jo også havde været bedre kvalificeret. Det er jo derfor, at en af de største enkeltstående prioriteringer på den her finanslov er flere penge til ældresektoren, sådan at vi ikke kommer til at opleve flere af de eksempler, vi har set her.

Så er det hr. Erling Bonnesen, værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt holde lidt fast i det spørgsmål, som min gode kollega hr. Torsten Schack Pedersen rejste for lidt siden, i forhold til at det jo – som jeg også kan forstå på ordføreren – er en fastslået kendsgerning, at regeringen fører en økonomisk politik, som gør Danmark fattigere. Én ting er jo, at coronaen selvfølgelig har slået os alle sammen tilbage på brættet, kan man sige, men i tillæg til det fører regeringen så, kan jeg forstå på ordføreren, en politik, der gør Danmark fattigere. Man har allerede trukket i håndtagene med flere skattestigninger, med øget gældsætning. Så er det store spørgsmål jo: Hvad vil regeringen så gøre for at få Danmark op i gear igen? Nu ser vi jo heldigvis, at der måske snart kommer en vaccine osv. – så er det jo nu, at det skal forberedes. Jeg kan godt forstå, at Radikale Venstre er lidt bekymret omkring økonomien. Så det store spørgsmål er: Hvad har regeringen forberedt for nu at få Danmark op i gear igen, når vi har rundet jul og nytår og vaccinen forhåbentlig begynder at virke? Det kommer ikke bare til at gå af sig selv; der skal jo nogle initiativer på bordet. Hvad har regeringen af initiativer?

Værsgo til ordføreren.

Det, der er den største enkeltstående trussel mod vores rigdom og velstand og evne til at finansiere vores velfærdssamfund i årene fremover, er, hvis arbejdsløsheden bider sig fast. Og det er derfor, at vi ikke har gentaget bl.a. Venstres fejl i forbindelse med finanskrisen, hvor man gav store skattelettelser, som havde en meget lille effekt i forhold til at skabe arbejdspladser, men som slog et stort hul, som betød, at man ret hurtigt måtte stramme op på finanspolitikken, og dermed bed arbejdsløsheden sig fast. Arbejdsløsheden er den største udfordring i forhold til vores velstand, og det er derfor, at vi sætter målrettet ind dér nu. Når det så er sagt, er det klart, at noget af det, der gør den største forskel i forhold til krisen nu, selvfølgelig også er smitten; at vi får slået smitten ned; at vi sætter ind med restriktioner, som et ansvarligt Folketing heldigvis har bakket op om.

Så er det også korrekt, at vi på den længere bane også har en opgave med at få flere ind i det arbejdende fællesskab. Det er en vanskelig opgave, men også en opgave, som vi er klar til at tage på os.

Hr. Erling Bonnesen.

Det var jo mest et svar på, hvad man ikke vil. Det, som jeg spurgte om, var, hvad regeringen har af initiativer. Altså, kort og godt: Har regeringen nogen vækstinitiativer, altså nogen ting klar i skuffen og på bordet, som man kan sætte i værk, når coronaen nu – forhåbentlig, kan vi sige – klinger af, når der kommer noget vaccine? Det har man så øjensynlig ikke. Og det synes jeg er ærgerligt og trist. Og det var det, man kunne forvente til sådan en finanslovsdebat som nu, hvor man skal begynde at kigge ind i, hvordan vi får Danmark op i gear igen; hvordan vi får nogle vækstinitiativer, så vi kan få nogle flere skattekroner i kassen. Turistbranchen ligger ned og mange andre ting. Har regeringen nogen initiativer?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror med al respekt, at hr. Erling Bonnesen og Venstre skulle læse finanslovsaftalen igen, for der er masser af vækstinitiativer. Der er det initiativ, der giver virksomhederne et højere fradrag på forskning og udvikling, sådan at vi får flere investeringer i de opfindelser og i den teknologi, som gør os rigere og skaber beskæftigelse på den lange bane. Der er bedre finansiering til iværksættere. Og så er der massive investeringer i den uddannelsessektor, som skal sikre, at virksomhederne på den lidt længere bane har kvalificeret arbejdskraft, som gør Danmark rigere. Så jeg tror, at man med al respekt må tilbage i læsekammeret og studere det hele lidt nærmere.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og tiden er også brugt fornuftigt. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for ordet. Lad mig begynde den her ordførertale med at ønske regeringen tillykke med at komme i mål med finanslovsaftalen. Det er jo snart jul, og derfor skal man også starte med noget positivt. Det er ikke altid nogen let øvelse. Det ved jeg. Jeg har også tidligere siddet i regering. Og mit indtryk er faktisk, at det er gået relativt nemt. Vi har ikke på den måde været en del af alle de aftaler, der er indgået, men har jo trods alt på kryds og tværs medvirket i en lang række aftaler med regeringen her i løbet af 2020. Det vil jeg sådan set også gerne starte med at kvittere for. Der er normalt meget, der deler os, men vi har lavet rigtig mange aftaler sammen, som heldigvis kan være med til at hjælpe Danmark videre. Det har vi også gjort i forhold til coronakrisen, som jo har påvirket Danmark på godt og ondt, og det er desværre mest på ondt.

Man får jo det indtryk fra den socialdemokratiske ordfører, at det er Socialdemokratiet alene, der har lavet alle de her aftaler, men jeg synes måske også, at det i respekt for alle andre partier her i Folketinget skal nævnes, at det heldigvis har været et bredt flertal i Folketinget, som har løftet i flok. Det er jo ikke sådan, at man kan sige, at det har regeringen haft patent på.

Når man så kaster et blik på den aftale, regeringen har lavet med sine støttepartier, ligner det jo det, man vel kan kalde en blød pakke. Det er først og fremmest, fordi man ikke slår sig så meget på den. Der er selvfølgelig ting, der kunne være anderledes, og ting, der kunne være bedre. Men man har jo været enige om at fordele en lang række gaver. Det er jo også snart jul, og derfor er det ret mange gaver, der nu bliver delt ud. Det er ikke nødvendigvis de rigtige gaver, der bliver delt ud. Men når det så er sagt, må man jo sige, at regeringen sådan set ikke rigtig ønsker at tage de svære diskussioner. Det kan være, at det er, fordi julefreden gerne skulle sænke sig, at man her i et år, der har været præget af ret meget frustration og mismod, har tænkt, at vi må tage de svære diskussioner lidt senere.

Det kan være, at vi bliver klogere på dem i dag, for man kan i hvert fald sige, at et parti, der har slået sig meget op på, at der skal være en ansvarlig økonomisk politik, og at der også skal leveres i forhold til det, der handler om arbejdsudbud, er Det Radikale Venstre – hvis man tror på, hvad de siger, og jeg har nødvendigvis ikke grund til andet. Og når man taler om arbejdsudbud, er det sådan set også om det, der følger med arbejdsudbuddet, nemlig at vi bliver rigere. Det er jo derfor, at mange partier ønsker at diskutere, hvordan vi kan gøre Danmark rigere. Det gør man jo gennem et større arbejdsudbud. Men der må man forstå, at det i hvert fald ikke er der, Socialdemokratiet er.

Jeg hørte, at den siddende finansminister Nicolai Wammen sagde – det er sådan set bare en fungerende finansminister, vi har nu, og det siger jeg med stor respekt for, at skatteministeren nu midlertidigt har erobret posten som finansminister, men hvem ved, om det bliver permanent – at der var et løfte om, at der skulle leveres på reformer her i 2021. Vi vil se tiden an og se, om det sker. Vi håber det, og vi vil støtte de partier, der arbejder for det, men man kan være i tvivl om, om det sker. Man kan vel sige, at regeringen sidder lidt som en lus mellem to negle. Jeg kender i hvert fald de synspunkter, Enhedslisten har givet udtryk for. De mener jo ikke, at der skal laves arbejdsudbudsreformer i den skala, fordi det vil gå imod forståelsespapiret. Og vi ved så også, hvad Det Radikale Venstre mener. Mit budskab er sådan set bare, at vi vil hjælpe med at gøre Danmark rigere. Vi må så håbe, at det lykkes.

Venstres bud på finanslovsaftalen er sådan set kort fortalt, at den kunne have været meget anderledes. Den kunne have gjort Danmark meget rigere. Og den kritik, vi har, baserer sig på flere ting. Vi er sådan set oprigtig triste over, at regeringen i kølvandet på et år, der ad flere omgange har sendt Danmark gennem chokbølger, ikke evner at lægge en finanslov på bordet, der viser vejen for, hvordan Danmark bliver rigere på sigt. Man bruger rigtig mange penge, bevares, men desværre ikke på noget, som for alvor skaber beskæftigelse og velstand i Danmark i fremtiden.

Derfor synes jeg måske også, at det her er værd at nævne over for den socialdemokratiske ordfører, der jo følte sig meget pikeret over det, jeg sagde, nemlig at regeringen også har et ansvar for at gøre Danmark fattigere, at jeg jo ikke sagde, at det ene og alene var regeringens ansvar, men jeg sagde, at det har regeringen et ansvar for. Der findes masser af brancher, hvor man kan se, at det, der er sket i løbet af 2020, har regeringen et ansvar for, fordi man har skubbet folk ud i arbejdsløshed.

Det er så heldigvis sådan, at flere mennesker har fået et arbejde igen, siden vi sidst diskuterede, hvor vi stod rent økonomisk. Men sandheden er jo den, at vi ved udgangen af 2020 står i en vanskelig situation, fordi flere mennesker har mistet deres arbejde.

Derudover kan vi også konstatere, at Finansministeriet i et svar, som allerede har været diskuteret her i dag, jo har opgjort velstandstabet i de beslutninger, regeringen har gennemført siden folketingsvalget i 2019, til 12 mia. kr. Det synes jeg ikke vi kan være bekendt over for vores kommende generationer. Det synes jeg er en helt forkert vej at gå, og man må jo forstå, at de 12 mia. kr. så er et forkert svar, som Finansministeriet har givet. Det tror jeg nu ikke det er, jeg tror, det er et ganske rigtigt svar, og desværre et svar, der gør, at de børn, som jeg har, og de børnebørn, som jeg måtte få, kommer til at leve i et Danmark, der bliver fattigere, hvis vi ikke tør tage de nødvendige beslutninger.

En anden ting, der går igen i regeringens finanslovsforslag og det, der så blev aftalen, er jo, at man åbenbart har et horn i siden på danskernes ret til det frie valg, til det private initiativ. Det synes jeg er trist, for det vidner om, at regeringen ikke har tiltro til, at danskerne selv nu engang er de bedste til at vælge, hvad der er den bedste løsning for dem. Det vidner også om, at regeringen har mere tiltro til systemet end til den enkelte danskers evne til at tage et frit og oplyst valg, når det gælder skole, pasning eller hjemmehjælp.

Igen og igen har vi set regeringen gøre livet svært for private aktører, der vil sikre et frit valg til danskerne i det danske velfærdssamfund, eksempelvis ved at begrænse mulighederne for private institutioner – her er det daginstitutioner – for at omlægge dem til selvejende institutioner med mere tilsyn og kontrol. Eller ved sidste år at foreslå at sænke koblingsprocenten på de frie grundskoler. Det lykkedes heldigvis ikke i første omgang, selv om man nu alligevel ad bagvejen har forringet de frie grundskolers vilkår ved at sikre, at folkeskolepuljen ikke indgår i beregningen af friskolernes tilskud.

Endelig har regeringen også været, må man jo desværre konstatere, meget, meget langsommelige til at gøre brug af private coronatest, selv om Venstre og mange andre partier har efterspurgt det gennem de seneste måneder. Der er helt sikkert mange smittekæder, der kunne have været brudt tidligere, hvis man ville have brugt samfundets og ikke kun statens ressourcer. Hvor mange smittetilfælde kunne vi have undgået, og hvor mange ville kunne have holdt jul med deres familie frem for at sidde i karantæne? Og jeg forstår faktisk stadig væk ikke, hvorfor man har været så meget imod at bruge de private leverandører. Listen er lang, og jeg kunne blive ved.

Jeg tror, det her er et regulært opgør med danskernes frie valg. Det er en oprustning af systemet, og jeg tror heller ikke, det er det sidste, vi har set fra regeringen. Så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil bruge initiativet og nytænkningen og ildsjælene og ressourcerne i både den private og offentlige sektor, så vi får så gode løsninger som muligt. Det vil man så ikke.

Der er to veje i dansk politik. Der er den socialdemokratiske vej, som gør Danmark fattigere og sætter skatter og afgifter op. Og så er der den anden vej, Venstres vej, som vi bekender os til. Vi synes, vi skal sætte mennesket i centrum. Vi tror på, at menneskets evne til at vælge selv er det, der kan drive udviklingen. Vi tror på, at velfærdssamfundet skal eksistere på menneskets præmisser og ikke omvendt. Vi værner om det frie valg. Vi skal have Danmark tilbage på ret kurs. Vi skal give danskerne udsigt til en lysere fremtid. Det er i vores øjne en bunden opgave.

Derfor fremlagde vi også vores finanslovsprioriteter for 2021 tilbage i november måned. Her argumenterede vi for et skattestop, der kan sikre ro og tryghed om danskernes og dermed også danske virksomheders økonomi, og initiativer, der sikrer, at flere bidrager til fællesskabet, og som sikrer ny vækst. For Venstre vil fremtidssikre Danmark, sikre, at vi også i fremtiden har dygtige virksomheder, som skaber eksportsucceser og udbygger vores styrkepositioner, ikke mindst inden for den grønne teknologi, som bliver afgørende i forhold til fremtiden.

Vi havde også en lang række forslag, hvor vi jo kan se, at vi ikke er blevet imødekommet. Lad mig bare nævne det at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti jo også tidligere har været inde på her i debatten. Vi ønskede et danskkrav for fuld kontanthjælp, så der er et klart incitament til at lære det danske sprog. Vi ønskede at tilbagerulle regeringens højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere, så der er et større initiativ til at bidrage til fællesskabet, og vi ønskede også, at der skal afsættes penge til et tredje udrejsecenter – hvilket regeringen har droppet – så vi derved kunne få styr på de udviste kriminelle. Det ville også skabe tryghed i hele landet. Alt dette var der desværre intet af i den indgåede finanslov.

Men nu er vi ved et nyt år, vi ser frem mod 2021, og derfor er det Venstres håb, at vi i 2021 i det her Folketing kan gøre Danmark rigere til gavn for hele det danske samfund. Det skylder vi fremtidens generationer.

Tak til Venstres ordfører. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er til hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. I sidste uge valgte Venstre lidt overraskende at stå uden for den politireform, der sikrer mere nærpoliti og tryghed til danskerne, fordi det angiveligt er i strid med Venstres skattestop at inflationsregulere gebyret for pasudstedelse. Men skattestoppet i Venstres udgave har omvendt ikke forhindret Venstre i at stemme for en ny regulering af Energinet, som betyder, at tarifferne på elregningen vil stige. Derfor kunne det være rigtig fint, om ordføreren ville hjælpe med en lidt nærmere afgrænsning af det her skatte- og afgiftsstop. Jeg vil spørge, om eksempelvis gebyrer er omfattet af skattestoppet, således at de ikke vil kunne stige i takt med inflationen under en eventuel Venstreledet regering.

Ordføreren.

Jeg kan også sige, at Venstre var kede af, at vi ikke kunne være med i politireformen, men den baserer sig jo på, at der skal bruges 500 mio. kr., som man opkræver i skatter og afgifter. Det synes vi er den forkerte vej at gå. Derudover må man jo også sige, at hvis man går ned i finansieringssporet, kan man se, at der jo er inddraget de ressourcer, der skulle være brugt til et tredje udrejsecenter. Så hele finansieringen af politireformen var uacceptabel for Venstre. Hvad andre partier beslutter, er jo op til dem, men vi traf den beslutning, at vi ikke syntes, at den finansiering, der lå til grund for politiaftalen, var fornuftig. Det betyder ikke, at der ikke kan være elementer, og det er der, af aftalen, som vi kommer til at støtte, men vi ønsker, at det skal prioriteres på en anden måde, og det kommer vi jo så til at drøfte løbende her i Folketinget.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Jeg er med på, at ordføreren jo må forklare det noget opsigtsvækkende i, at Venstre står uden for et politiforlig, og det er selvfølgelig Venstres valg – overraskende valg. Men det, jeg spurgte til helt specifikt, var konsekvensen af det valg for Venstres foreslåede skattestop. Jeg spørger meget specifikt, om gebyrer er omfattet af skattestoppet, således at de ikke vil kunne stige i takt med inflationen under en eventuel Venstreledet regering. Hvis man kigger på Venstres valg bare i den senere tid, peger det lidt i begge retninger, så det kunne være rart med en konkret afklaring af det spørgsmål.

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at Socialdemokratiet går så meget op i skattepolitik. Det er jo af nyere dato, kan man sige, for den her regering har jo sat skatterne op et hav af gange. Det har jo bidraget til at gøre Danmark fattigere med 12 mia. kr.

Vi har fremlagt et skattestop – det gjorde vi så sent som i valgkampen – og hvis man gerne vil udfolde sig i diskussionen omkring Venstres skattestop, kan man også se vores skattestop på vores hjemmeside. Så der er sådan set ikke noget i det. Og i forhold til diskussionen omkring tariffer er det jo en aftale tilbage fra juni måned, hvor det samlet set blev billigere for danskere og virksomheder. Så derfor er der sådan set heller ikke et problem i den historie omkring tarifferne, som hr. Christian Rabjerg Madsen diskuterer.

Tak til ordføreren. Den næste korte bemærkning er til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Først og fremmest tak for samarbejdet, også fra mig helt personligt – det har været en fornøjelse at komme som ny ordfører og samarbejde med hr. Troels Lund Poulsen.

Det er sådan, at år 2001 har kontaktet mig og bedt mig om at sige til Venstre, at man gerne vil have sit skattestop tilbage, for det, vi har set, er jo et Venstre, der har droppet hr. Lars Løkke Rasmussens skattestop, men så til gengæld er gået tilbage til en meget radikal definition af skattestoppet, som passer med 2001, og »radikal« er negativt i den her sammenhæng. For det er jo en meget firkantet definition, som Venstre er slået ind på, der gør, at man ikke kan være med til at hæve gebyret på våbentilladelser og komme med i en politiaftale, og som også gør, at man ikke kan være med i en grøn transportaftale, fordi man ser på, at diesel vil stige lidt, fordi vi skal lave diesel på en anden måde, som er mere klimavenlig.

Det gør jo, at Venstre, som jeg ser det, har svært ved at være den forandrende kraft, fordi man lægger sig selv i benlås og dermed ikke kan være med til at lave store forandrende aftaler. Så kunne man ikke gå tilbage til hr. Lars Løkke Rasmussens skattestop?

Tak. Ordføreren.

Tak for ordene fra hr. Andreas Steenberg. Jeg har også sat og, tror jeg, kommer også til at sætte pris på samarbejdet med Det Radikale Venstre. Det er jo alligevel mærkeligt, at man skal høre af en radikal ordfører, at »radikal« også kan være noget, der er dårligt. Det er jeg sådan set enig i at det som regel er, når man er meget radikal, for så er det meget dårligt.

Men når vi jo har den politik, som vi har, er det, fordi vi ikke ønsker at være med til at gøre Danmark fattigere. Vi har jo også appelleret til en eller anden form for fornuft hos Det Radikale Venstre, som jeg desværre må konstatere er noget fraværende – om ikke hele tiden, så da i hvert fald nok i dag. For det at gøre Danmark fattigere synes vi ikke er den vej, vi skal gå. Det tror jeg heller ikke Det Radikale Venstre vil, og jeg brugte faktisk også lejligheden til at kvittere for, at man nu i hvert fald har sagt, at man vil presse på i forhold til at gøre Danmark rigere. Derfor skal det også være min opfordring, at Det Radikale Venstre vender tilbage til en ansvarlig økonomisk politik.

Hr. Andreas Steenberg.

Så kan hr. Troels Lund Poulsen glæde sig til min ordførertale lidt senere, for det er stadig utrolig vigtigt. Men det er altså svært for mig at se, at Danmark bliver fattigere af den politiaftale, der er lavet, fordi gebyrerne på våbentilladelser bliver sat op. De har ikke været reguleret siden 1990'erne.

Det, vi er bekymret for, er, at Venstre ikke kan være den forandrende kraft og progressive kraft i forhold til f.eks. grøn omstilling, når man ikke kan være med til at hæve nogle skatter, men måske letter dem andre steder. Den meget firkantede fortolkning af skattestoppet er vi bange for betyder, at man ikke kan få lavet de forandringer.

Så jeg vil bare spørge igen: Kunne man ikke vende tilbage til hr. Lars Løkke Rasmussens skattestop, for det gav jo nogle muligheder for at kunne lave nogle aftaler?

Ordføreren.

Der er sådan set ikke nogen ny fortolkning i forhold til hr. Lars Løkke Rasmussen. Hvis han var til stede i salen her i dag, ville han også sige, at der var kørt fuldstændig over for rødt med den politiaftale, der blev lavet. Så iveren efter at række ud efter hr. Lars Løkke Rasmussen tror jeg han ville sætte pris på, men det ville ikke forandre noget.

Det, der er kedeligt, er jo, at man vælger at lave en lang række målrettede stigninger af skatter og afgifter, til trods for at man kunne have finansieret politiaftalen på andre måder. Det tror jeg også Det Radikale Venstre vil erkende. Derfor må man jo konstatere, at hvis det er et drivende argument, at man skal gøre det dyrere at være dansker og dyrere at drive virksomhed i Danmark, jamen så kommer Venstre ikke til at medvirke i de aftaler. Sådan er det. Det er jo konsekvensen af den måde, Folketinget er sammensat på.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg har forhandlet med Venstre en række gange i løbet af det her efterår, og hvis der er noget, der er så sikkert som amen i kirken, er det, at der altid vil være en ordfører fra Venstre, der siger, at man med den aftale gerne vil bruge penge fra råderummet. Uh, hvor vil man bare gerne tømme råderummet. Og så er mit enkle spørgsmål til Venstre egentlig bare: Hvordan skal der så blive råd til velfærden? Jeg kunne også omformulere det: Hvilke af alle de velfærdsløft, vi laver med den her finanslov, synes Venstre ikke man skal lave?

Ordføreren.

Altså, hvis vi vender tilbage til det svar, som har været genstand for debatten her i Folketinget, så har den nuværende regering, som Enhedslisten jo støtter, været med til at gøre Danmark fattigere. Det synes vi er en forkert vej at gå. Vi synes, at man skal gøre kagen større. For det, der er hele øvelsen i politik, er, at hvis man gerne vil prioritere flere ressourcer til f.eks. velfærdsområdet eller at sætte skatten ned eller at lave den grønne omstilling, bliver man jo nødt til som samfund at være rigere, fordi den grønne omstilling kommer med en pris. Det tror jeg også at vi trods alt er enige om, selv om vi nok ikke er enige om, hvordan det skal finansieres – jeg har jo også deltaget i en lang række politiske forhandlinger med Mai Villadsen.

Derfor må man sige, at det er det, vi arbejder for. Vi arbejder for at gøre Danmark rigere som samfund og ikke det modsatte. Og det, der er forskellen – og det er jo derfor, der er to veje i dansk politik – er, at man enten kan gøre det, som regeringen gør sammen med støttepartierne, og det fører én vej, nemlig en forkert vej, for det gør Danmark fattigere, eller man kan gå den vej, som vi ønsker, og det gør kagen større.

Fru Mai Villadsen.

Ordføreren nævner den grønne omstilling, og i den forbindelse bliver jeg også lige nødt til at berøre Venstres skattestop. For ikke bare stod man uden for politiforliget, man stod også uden for forliget omkring de grønne biler. Man stod jo uden for, fordi fossilbilerne blev marginalt dyrere, og jeg bliver simpelt hen nødt til at spørge Venstre: Synes ordføreren, det er realistisk at nå klimamålene, uden at fossile biler bliver bare marginalt dyrere? Synes man virkelig, det er realistisk?

Ordføreren.

Altså, jeg vil gerne kvittere for, at Mai Villadsen ved, hvorfor Venstre stod uden for aftalen, for mig bekendt var Mai Villadsen ikke med til de diskussioner, vi havde med regeringen. Jeg anklager dog heller ikke skatteministeren for at have videreformidlet alle de diskussioner, vi har haft.

Der var flere argumenter for, hvorfor vi stod uden for aftalen. Men man kan sige, at kernen i det er det, som også er forskellen mellem Enhedslisten og Venstre – det er jo, at Enhedslisten har en ambition om at være grønne, men det må bare ikke koste noget. Man ønsker jo ikke at betale for det; den måde, man skal finansiere den grønne omstilling på, skal være ved at bruge øgede skatter og afgifter som finansieringskilde. Der synes vi jo, at man skal tænke sig anderledes bedre om. Vi synes jo faktisk godt, at man kan bruge en del af vores økonomiske råderum på at gøre Danmark mere grønt. Og derfor tror jeg også, det er en diskussion, vi kan vende tilbage til i 2021.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at tilkendegive, at jeg er utrolig taknemlig for det samarbejde, som jeg har med ordføreren. Det er et godt samarbejde. Jeg blev også en anelse ked af det, da Venstres gruppeformand i går så sit snit til at gå efter Nye Borgerlige. Jeg synes faktisk, vi har et godt samarbejde. Ja, vi bider jer nogle gange hinanden lidt i haserne, men det skal man vel også.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til verdens højeste skattetryk. Vi har haft rekorden alt for længe – faktisk i 18, tror jeg, ud af de sidste 20 år. Nu hører vi, at ambitionen fra Venstre er, at de i hvert fald vil tilbagerulle de øgede skatter, som Socialdemokratiet har indført. Men kunne vi ikke fra borgerlig side prøve at have et lidt større ambitionsniveau – altså at vi ikke skal ligge som nr. 1 eller 2 på listen over verdens højeste skatter; at vi skal længere ned? Kunne man ikke prøve at se, om vi kunne finde noget fælles borgerligt fodslag omkring det?

Ordføreren.

Lad mig starte med også at kvittere for samarbejdet med Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige. Nu har jeg jo fulgt Lars Boje Mathiesen i den tid, hr. Lars Boje Mathiesen har været finansordfører, og det har været en spændende udvikling, vil jeg sige. Det har også været en udvikling til det bedre for Lars Boje Mathiesen og Folketinget, synes jeg, og det siger jeg sådan set i respekt for, at jeg synes, at Nye Borgerlige har søgt god politisk indflydelse på en lang række af de ting, vi har diskuteret.

Selv om vi jo ikke kan være enige om alt, er vi jo enige om, at der er behov for en ny regering og en ny økonomisk politik og en politik, der tager afsæt i at gøre Danmark rigere. Jeg er fuldstændig enig i, at den førsteplads, som Danmark nu desværre har generobret i forhold til OECD's opgørelse over skattetryk, skal vi hurtigst muligt af med. Det gør vi jo ved, at vi så også tør gå en anden vej, at vi tør tage et opgør med f.eks. hele vores ydelsespolitik på udlændingeområdet, hvor f.eks. arbejdsløse indvandrerfamilier jo bliver tildelt penge, som gør, at det ikke kan betale sig for dem at arbejde. Den mangelfulde integration koster et tocifret milliardbeløb. Det er jo nogle af de steder, hvor jeg synes vi skal finde et borgerligt ståsted og tage et opgør med nogle af de områder, fordi der er rigtig mange penge, der kan gøres fri til andre måder at bruge dem på.

Tak til ordføreren. Det er hr. Lars Boje Mathiesen for en anden kort bemærkning.

Tak for det. Lad mig forsøge at blive skarpere hver eneste dag.

Kunne ordføreren ikke prøve at konkretisere lidt, hvad det så er, hvis vi ikke skal have verdens højeste skatteniveau, for nogen afgifter og skatter, som Venstre så også ser vi kan stå sammen om at sænke? Jeg er enig med ordføreren i, at vi ikke skal have den ambition, men lad os bide til bolle med det samme: Hvad er det for nogen skatter og afgifter, som Venstre gerne ser vi sænker?

Ordføreren.

Vi har jo fremlagt et forslag til finanslovsprioriteter, som jeg varmt kan anbefale man måtte tage sig lejlighed til at læse. Det tror jeg også hr. Lars Boje Mathiesen har. Der har vi jo sagt, at vi synes, at man skal gøre det både lettere og billigere at drive virksomhed. Generationsskiftebeskatningen er jo et eksempel, hvor regeringen har gjort det væsentlig dyrere at lave en generationsskiftemodel.

Så har vi også sagt, at vi synes, at det skal være mere attraktivt, og at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der er stadig væk for mange af dem, som ikke i dag har et incitament til at arbejde. Bl.a. folk med nogle af de lave lønninger har vi sagt skal have et højere beskæftigelsesfradrag.

Så det er bare for at nævne et par ting. Jeg tror, der er rigtig, rigtig meget, vi kan enes om, og det er i hvert fald et alternativ til den nuværende regering.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hr. Troels Lund Poulsen henviste lige bør min ordførerkollega Christian Rabjerg Madsen til Venstres hjemmeside i spørgsmålet om Venstres skattepolitik. Men når vi nu har hr. Troels Lund Poulsen på talerstolen, synes jeg egentlig, det ville være så udmærket, hvis vi kunne have diskussionen om den, og jeg har også en forventning om, at hr. Troels Lund Poulsen faktisk kan redegøre for, hvad skattepolitikken så er, og ikke bare henviser til en hjemmeside.

Der blev harceleret noget over et antal skattestigninger, som man påpeger at regeringen har gennemført. Der må jeg så påpege, at Venstre jo så har stemt for de 12 af dem og er tilhængere af 12 af dem, og det går jeg ikke ud fra at man har fortrudt, men bare lidt undlader at fortælle noget om. Mere interessant er det jo nu at få et svar fra hr. Troels Lund Poulsen på, om det så betyder, at Venstre i dag vil sige, at alle de øvrige, man har peget på, agter Venstre at føre tilbage, skulle man vinde næste folketingsvalg. Var de så forkerte, at dem vil Venstre alle sammen rulle tilbage, eller er det bare lidt snak, man kører her fra talerstolen?

Ordføreren.

Det er jo den dejlige hr. Jesper Petersen igen, som jeg kender så godt. Altså, vores skattestop giver mulighed for f.eks. at sætte afgifter op, hvis det har betydning for folkesundheden. Det er derfor, vi har støttet at sætte afgiften op på cigaretter. Det er jo velkendt for hr. Jesper Petersen. For 10 år siden havde vi den samme diskussion, da jeg var skatteminister og hr. Jesper Petersen var skatteordfører for SF, så det er jo ikke, fordi hr. Jesper Petersen er helt uvidende om det her. Det er jo ikke, fordi Venstres politik har forandret sig. Den er sådan set den samme.

Så spørger hr. Jesper Petersen, om jeg kan garantere, at alle de ulykker, den nuværende regering har lavet, vil blive lavet om – jeg er med på, at hr. Jesper Petersen ikke mener, at det er ulykker, men det er jo den politiske uenighed, vi har – hvis der kommer en ny regering. Ja, det kan jeg garantere at de vil, hvis Venstre får 90 mandater. Det er nok alligevel trods alt for stort et ønske at have at få 90 mandater ved næste folketingsvalg. Det er jeg også godt klar over måske ikke er realistisk. Men hvor meget der kan laves om i, afhænger af, hvordan Folketinget bliver sammensat. Vi mener jo, hvad angår de skatter og afgifter, der er indført, at vi må gøre boet op, og så må vi se på, hvad det er, der kan prioriteres i en omlægning.

Hr. Jesper Petersen med sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Det tager jeg som en bekræftelse af, at man skal tage Venstres politik for pålydende, hvad angår de, jeg vil tro 16 skatteændringer, som Venstre ikke er med i; dem vil man gerne rulle tilbage alle sammen. Det bliver spændende at se, om der er en sammenhæng i det, når Venstre får en lidt mere udbygget økonomisk politik end den, man har nu.

Et konkret eksempel, jeg godt vil tage fat i, er de 700 mio. kr., som det vil koste statskassen, hvis man gør det, som Venstre sagde før valget man ville gøre, nemlig at gøre det skattefrit at få sin private telefoni og telefon betalt af sin arbejdsgiver. Er det stadig væk Venstres politik, at det skal være skattefrit, altså at det skal være noget, fællesskabet ligesom er med til at betale?

Ordføreren.

Det er jo en, synes jeg, lidt interessant diskussion, vi har her. Vi har fremlagt vores politiske prioriteter. Det er det, vi diskuterer her i dag. Jeg går ud fra, at hr. Jesper Petersen har læst vores finanslovsudspil, men det lader det jo ikke umiddelbart til. Det, som jeg sagde, og det vil jeg sådan set gerne gentage, var, at jeg jo ikke er i stand til at redegøre for, hvilket økonomisk morads Venstre måtte overtage, den dag den her regering forlader regeringskontorerne. Jeg forudser, at der kommer et meget stort oprydningsarbejde.

Hvad det så giver mulighed for i forhold til at gennemføre politiske initiativer, kommer vi til at tage stilling til på det tidspunkt. Men vi mener jo, at de skatter og afgifter, der bliver indført mod vores vilje, er den forkerte vej at gå, fordi det gør Danmark fattigere. (Anden næstformand (Karen Ellemann): Tak! Tak til ordføreren!). Vi kan allerede se nu, hr. Jesper Petersen, at Danmark er blevet 12 mia. kr. fattigere.

Jeg må bede ordføreren om at respektere taletiderne. Og når formanden rejser sig – uanset formandens knap så høje statur – så betyder det, at taletiden faktisk er overskredet. Jeg er med på, at man ikke kan se til siden, men man kan nok fornemme, at formanden står op, og det gør formanden, når taletiden er gået.

Nu skal hr. Rune Lund fra Enhedslisten have ordet.

Jeg kunne godt tænke mig at følge op på fru Maj Villadsens spørgsmål om, hvad det er for nogle dele af finansloven, som Venstre mener ikke skal være der. For man synes jo fra Venstres side, at man skulle have brugt mange flere penge på at lave skattelettelser og mange andre ting.

Så hvad er det for nogle ting i finansloven, der ikke skal med? Er det løftet af ældreområdet, som vil være 500 mio. kr. årligt fra 2024 og frem, og som allerede i 2021 vil være 425 mio. kr.? Er det børneområdet og løftet af daginstitutionsområdet, som Venstre ikke støtter? Eller er det uddannelses- og undervisningsområdet, hvor vi støtter med et taxameterløft til gymnasiale uddannelser og støtter erhvervsuddannelser og sosu-uddannelsen? Altså, hvad er det præcis for nogle områder, som Venstre synes ikke skal være med i den finanslov, som vi diskuterer i dag?

Ordføreren.

Nu sad vi jo aldrig med til de reelle finanslovsforhandlinger – blot for, at det må være klart, og det tror jeg også hr. Rune Lund ved. Jeg siger, at der sådan set er gode elementer i den finanslovsaftale, der er, men det, der er afgørende for, at Venstre ikke synes, det er den rigtige finanslovsaftale, er jo, at den ikke gør Danmark rigere. Den gør jo ikke Danmark rigere som samfund.

Det er jo en meget, meget minimal værdiskabelse, der måtte ligge i den her finanslov. Specielt er der jo den udfordring – og det er derfor, at vi har, kan man sige, en ret klar kritik af finansloven – at det ikke har et varigt sigte at løfte dansk velfærd og dermed gøre samfundet rigere på sigt. Der er jo intet i den her finanslov, der peger fremad. Det er små skridt, altså hvor man ser frem til 2021. Der er jo ikke en underliggende dagsorden om at gøre Danmark rigere.

Hr. Rune Lund.

Det der er altså decideret udenomssnak. Hr. Troels Lund Poulsen refererer til nogle teoretiske beregninger, noget teoretisk om arbejdsudbud og nogle beregninger i Finansministeriets regnemaskine, som ligger meget langt fra virkeligheden. Jeg forholder mig til virkeligheden. Vi laver her en finanslov, hvor vi styrker ældreområdet, hvor vi styrker uddannelsesområdet, hvor vi styrker daginstitutionsområdet, og hvor vi styrker den grønne omstilling. Der er ikke råd til det hele, hvis nogle af de her penge skal bruges til at lave skattenedsættelser og skatterabatter til de rigeste for, sådan som Venstre gerne vil det.

Så hr. Troels Lund Poulsen, hvad er det præcis for nogle områder i den her finanslov, som Venstre ikke mener skal være i den finanslov?

Ordføreren.

Det kan man jo så i hvert fald se, og det ved hr. Rune Lund også godt. Vi skal stemme om ændringsforslagene her senere i dag, og der har vi jo stillet et hav af ændringsforslag – både til, hvordan man kunne lave en anden finansiering af finansloven, men for den sags skyld også til nogle områder, som vi synes vi skal opprioritere.

Jeg vil da gerne benytte lejligheden til at sige, hvad det er for områder, man kunne have opprioriteret. Man kunne have brugt flere penge på digitalisering, som jo er fuldstændig afgørende for, at vi kommer ind i en digital tidsalder. Man kunne have gjort mere i forhold til at lette skatter for virksomheder og borgere, hvilket vi faktisk synes kan være med til at bane vejen for, at Danmark bliver rigere. Og så er der et hav af andre ændringsforslag, som vi kommer tilbage til.

Vi er bare politisk uenige, og det er jo også derfor, at der er en forskel på, hvilke partier vi er i. Så det er jo ikke, fordi finansloven isoleret set er dårlig, men vi er bare ikke enige i den.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I går vedtog vi endelig retten til tidligere tilbagetrækning, den såkaldte Arnepension, og det er jo velkendt, at Venstre var imod. Men mit spørgsmål er i virkeligheden, om Venstre vil gå til valg på at afskaffe den ret til tidligere tilbagetrækning.

Ordføreren.

Nu tror jeg, det er lidt for tidligt, at jeg præsenterer Venstres valggrundlag for en kommende folketingsvalgkamp her på talerstolen i dag. Det falder ikke i min lod at gøre det. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre synes, det er en forkert vej at gå at lave en tidlig tilbagetrækning. Vi mener ikke, at det er en solidarisk model. Hvis Venstre får mulighed for det, vil vi sørge for at sikre, at den model ikke bliver til noget, altså hvis vi måtte have regeringsmagten. Men det må jo afhænge af, hvordan flertallet er. Vi anerkender også, at der er forligsbindinger, men det er ikke Venstres politik. Vi synes, det er en forkert model.

Hr. Jens Joel.

Tak for det, som jo i virkeligheden var et ret klart svar, i forhold til at man, hvis det står til Venstre, ønsker at afskaffe retten til tidlig tilbagetrækning efter næste valg. Jeg synes i virkeligheden, det tjener Venstre til ære, at man siger det så ærligt, for her i Folketingssalen er der jo ingen, der kan garantere, hvem der får et flertal. Men det er da rart at vide, hvad det aspirerende statsministerbærendeparti mener om det her. Så tak for, at Venstre har bekræftet, at det ønsker man faktisk at afskaffe, hvis man får muligheden.

Ordføreren.

Det var så lidt. Man bliver selvfølgelig altid ked af det, når man får ros af Jens Joel, for der er det, tror jeg, ikke nødvendigvis en velment ros, må man sige. Men det er jo fremgået af den diskussion, vi har haft med regeringen, og det fremgik også i går i Folketingssalen, at Venstre mener, at det er en forkert model. Vi synes jo, at man brandbeskatter danskerne for at finansiere en model, der ikke er solidarisk.

Den næste korte bemærkning er til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren talte om nytænkning og initiativ, og det er jo godt, for det har vi brug for i dansk politik. Men i sidste periode blev de borgerlige politikere jo hæmmet af, at der var et parti, der kravlede op i et træ, og nu er det, som om Venstre har fundet et nyt træ og er i fuld fart på vej op i det her træ. Hvis man holder fast i så firkantet en forståelse af skattestoppet, ender det jo med, at Enhedslisten kommer til at ligne et pragmatisk parti sammenlignet med Venstre. Altså, det er da lidt træls, hvis Venstre ender med at sætte sig selv fuldstændig uden for indflydelse.

Ordføreren.

Det er jo ikke hver dag, man bliver sammenlignet med Enhedslisten, så tak for den sammenligning. Altså, vi står jo på nogle principper. Det troede jeg faktisk også Det Radikale Venstre gjorde; jeg troede, at Det Radikale Venstre havde nogle principper i forhold til økonomisk politik. Vi mener jo sådan set, at der er brug for, at vi gør Danmark rigere og ikke fattigere. Det er derfor, vi står fast på vores skattestop.

Fru Lotte Rod.

Jeg synes faktisk, vi havde en bedre diskussion under førstebehandlingen af finanslovsforslaget end i dag, og jeg ved ikke, om det var, fordi ordføreren havde set noget Rasmus Klump. Så måske kunne ordføreren bruge juleferien på at se noget mere Rasmus Klump igen, for eventyret er jo bare ikke det samme, hvis en af vennerne – Pingo, eller hvem Venstre forestiller sig de er – går hjem og ikke vil være med.

Ordføreren.

Det råd vil jeg tage til mig. Altså, nu valgte jeg faktisk ikke at lave nogen sammenligninger med tegneserier, for det var der nogen, der kritiserede sidst – ikke kun mig, men at debatten ikke virkede seriøs nok. Jeg kan oplyse, at vi i mit hjem har flyttet os til Llama Llama, som jeg klart kan anbefale at man ser. Den er god. Jeg er dog ikke i stand til at lave en direkte overførsel fra Llama Llama til Det Radikale Venstre andet end at sige, at jeg håber, Det Radikale Venstre står på vagt for at føre en økonomisk politik. Vi har jo sådan set haft et glimrende samarbejde, så derfor har jeg heller ikke lyst til at stå og polemisere i forhold til Det Radikale Venstre. Vi er jo enige på lange stræk omkring, hvad en ansvarlig økonomisk politik går ud på.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for ordet. I tirsdags i sidste uge landede vi et politiforlig med nogle af de ting, som jeg også tror at Venstre er meget optaget af, som flere politibetjente og endda også en politigaranti, som jeg ved at Venstres retsordfører har været særlig optaget af. Derfor er det mig komplet ubegribeligt, at Venstre ikke har haft lyst til at være med til at sikre en retning for dansk politi over de næste mange år. For også det her politiforlig tilfører jo flere penge, og det tror jeg egentlig også at Venstre er optaget af, og det her politiforlig er sådan set meget større end det, som hr. Søren Pape Poulsen engang landede i sin tid under en borgerlig regering. Og jeg kan jo læse i aviserne, at der er noget, der hedder Troels Lund Poulsen-doktrinen. Så måske hr. Troels Lund Poulsen kunne forklare mig, hvad den går ud på, og hvordan den kan spærre for, at man indgår i noget så vigtigt som et politiforlig.

Ordføreren.

Nu tror jeg, det er at tillægge mig for stor magt, hvis jeg skulle have udviklet en doktrin. Den eneste doktrin, jeg har, er den doktrin, der følger sund fornuft, og den kan jeg sådan set også håbe at Enhedslisten og SF og andre partier kan tilslutte sig. Nu er det jo så SF, vi diskuterer her.

Vi synes jo, at politiaftalen indeholder rigtig mange fine elementer og noget, som vi selv har foreslået, men vi må også konstatere, at når man ønsker at finansiere det på den måde, som man gør, så ønsker vi ikke at være en del af det. Vi havde tilbudt, at man kunne finansiere det på mange andre måder, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, og så ønsker man jo så ikke, at Venstre skal være en del af den politiaftale. Betyder det så, at vi ikke bakker op om politiet? Nej, det gør det ikke. Vi vil sådan set blot finansiere det på en anden måde, og det får vi forhåbentlig også muligheden for, når vi får regeringsmagten igen.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg må bare lige høre: Er det virkelig meningen, når sådan noget som våbenpas og kørekort ikke har været reguleret i måske snart 20 år, at det så er fuldstændig urimeligt at kigge på, om man kan regulere den slags? Er det fuldstændig urimeligt, at vi prøver på at reducere su til udenlandske studerende, som kommer i et rigtig stort antal for at læse i Danmark? Er det nogle fuldstændig urimelige former for finansiering? Og hvorfor kan Venstre ikke bakke op om det, når vi kan lande noget så vigtigt som et politiforlig, som faktisk tilfører flere betjente, som laver en politigaranti, og som sikrer særlige enheder, som skal bekæmpe vold og stalking og voldtægt?

Ordføreren.

Der er selvfølgelig elementer af den finansiering, som også er i aftalen, som vi synes er fornuftige. Så er der også andre ting, som vi ikke synes er fornuftige. Hele spørgsmålet omkring det med at sætte skatter og afgifter op med 0,5 mia. kr. synes vi er den forkerte vej at gå i en 3-årsaftale. Det kunne vi have løst på andre måder. Vi foreslog f.eks., at man skulle sætte rentesatsen op i forhold til dem, der skylder penge til det offentlige, fra 8 til 9 pct., og det ville have givet et beløb. Det kunne man ikke komme igennem med. Vi foreslog også, at man kunne bruge af den ramme, der er i forhold til konsulenter: konsulentbesparelser. Det ville man ikke være med til. Så kunne vi så se, at man, da man indgik aftalen, alligevel har valgt at bruge nogle af pengene på finansiering. Men der var rigtig mange gode muligheder for, at vi kunne have finansieret det her. Det lykkedes så ikke, og når vi har en økonomisk politik, betyder det selvfølgelig også, at vi følger den.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når man sidder hernede, hvor jeg gør, så ved man godt, at der kan gå lidt tid, før man kommer på talerlisten, og derfor har jeg fulgt hr. Troels Lund Poulsens opfordring til at gå ind på Venstres hjemmeside for at finde ud af, hvad det egentlig er, man mener om skattepolitikken. Når man går ind på Venstres hjemmeside, bliver man først mødt af noget med, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev – den har jeg sprunget over – og så er der noget med tryghed for boligejerne. Det har finansministeren og skatteministeren jo allerede været i gang med at sikre. Så er der noget med nogle skattearbejdspladser, altså at skattevæsenet skal opbygges. Der har regeringen allerede afsat midler til de første 500 skattemedarbejdere og har jo en plan for at gøre det for 500 mere. Men der står ikke noget om Venstres skattestop, som hr. Troels Lund Poulsen henviste til over for hr. Christian Rabjerg Madsen.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge igen, og nu har vi været på hjemmesiden, og nu har vi også spurgt et par gange: Kunne det være muligt, at hr. Troels Lund Poulsen kunne svare på, om gebyrer er omfattet af skattestoppet, sådan at de ikke vil stige i takt med inflationen under en Venstreledet regering?

Ordføreren.

Hvad der måtte fremgå på Venstres hjemmeside, og hvad der ikke fremgår, er jeg ikke lige i stand til at gennemskue nu, for jeg har ikke adgang til Venstres hjemmeside. Men jeg skal sørge for efter det folkelige pres, der er kommet fra Socialdemokratiet, at vi får lagt skattestoppet frem, så Socialdemokratiet kan følge det. Det synes jeg er fair.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Godt, tak for det, det glæder jeg mig så til at læse inde på Venstres hjemmeside, efter ordføreren har været på talerstolen. Jeg tænker, at vi måske kunne tage lidt historik med for måske at kunne komme det lidt nærmere. Skattestoppet under Foghregeringen fastfrøs afgifterne på et kronebeløb, de havde i år 2002. Det gjaldt spiritusafgifter, vægtafgiften, registreringsafgiften og en række indekserede miljø- og naturafgifter.

Betyder Venstres skattestop – og nu prøver vi bare lige at se, om vi kan komme det lidt nærmere – at indekserede punktafgifter som f.eks. tinglysningsafgiften og emballageafgiften vil blive fastholdt i deres nuværende krone- og ørebeløb under en Venstreledet regering? Kan ordføreren svare på det, eller skal jeg også vente på, at det kommer ind på Venstres hjemmeside efter talen her? Tak.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke ordføreren skal vente på. Det kan man være helt tryg ved, og når vi har et skattestop, er det, fordi det står ved magt, og vi mener ikke, at man skal bruge gebyrer som en skjult skatteskrue, som den nuværende regering gør. Med hensyn til hvordan og hvorledes vi så kommer til at finansiere det danske samfund fremadrettet, kan jeg sige, at det ikke bliver, ved at man bruger gebyrerne som en indtægtskilde.

Tak til Venstres ordfører. Der er tilsyneladende ikke flere, der har tegnet sig ind til korte bemærkninger, så hermed er ordførerens besøg på talerstolen slut. Der skal lyde en opfordring til at spritte af, inden næste ordfører skal på talerstolen.

Den næste ordfører, der bedes holde sig klar, er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Så står vi her med finansloven for 2021. Det er der, hvor støttepartierne og regeringen har mulighed for at sætte en retning for Danmark i det nye år. Det er jo en finanslov, hvor man ikke sådan kan stille sig op og råbe, at der bliver brugt for lidt penge, for der bliver i hvert fald brugt mange penge, og der er en stor vækst i det offentlige forbrug, samtidig med at der også bliver brugt penge på meget andet.

Det er også et meget anderledes år, som vi går ud af lige om lidt, når vi går ind i 2021. Vi har haft et år, hvor coronaen har stået forrest, og det har fyldt meget i vores politiske arbejde, og heldigvis har vi kunnet gøre det i fællesskab og ikke politisere for meget i det. Men finansloven er dog politik, og der må jeg sige, at når jeg ser på finansloven med DF-briller, så mangler der meget. Der mangler en retning.

Hvis man bare kigger på sådan noget som ældreområdet, så er det rigtigt, at der er sat flere penge af, men der er ikke noget politisk mål med at sætte pengene af. Det er, som om det på venstrefløjen bare gælder om at bruge pengene, mens formålet med at bruge pengene ikke betyder så meget, for man sender enormt mange penge ud til kommunerne, og så skriver man ældrepleje på. Man sender dem ud, de kommer ud over blokken, og kommunerne kan bruge dem til, lige nøjagtig hvad de vil. Man har ikke besluttet, hvad de skal bruges til, og der er ikke lavet nogen bindinger i forhold til kommunerne.

Da Dansk Folkeparti i sin tid satte 1 mia. kr. af til ældreområdet, sagde vi til kommunerne: Nu skal I lave en værdighedspolitik. Hvorfor sagde vi så det? Det gjorde vi, fordi vi i Folketinget også var blevet enige om, at man skulle have en børnepolitik – der skulle være politikker på mange andre områder. Lokalpolitikerne skulle forholde sig til, hvad det egentlig var for et serviceniveau, man skulle have i den enkelte kommune, og vi mener også, at kommunerne skal have vide rammer for at justere deres tilbud.

Det, vi kunne se, var, at der var en stor debat ude i alle 98 kommuner om, hvordan ældrepolitikken skulle se ud. Vi kunne også se, at de penge, vi satte af til en værdig ældrepleje, faktisk blev brugt til en værdig ældrepleje. Rigtig mange udbyggede klippekortsordningen, der blev mere frihed til at træffe egne valg, altså have retten til eget liv, også selv om man var blevet ældre. Der var mange, der satte penge af til at give et mere indholdsrigt liv til de ældre – bl.a. blev der ansat musikere rundtomkring, og nogle kommuner købte sågar nogle ekstra busser, så man kunne komme ud på tur og få nogle gode oplevelser.

Det, vi så desværre kunne se efterfølgende, var, at vi selvfølgelig ikke kunne blive ved med at fastholde, at kommunerne skulle vende tilbage til staten og sige, hvad de brugte pengene på, og så blev jeg bestormet af folk fra vores bagland, som sad ude i kommunerne, og som spurgte: Hvad er det, der sker nu? Der skete det, at de her ting blev rullet tilbage. Klippekortsordningen blev rullet tilbage, musikerne blev fyret osv. Heldigvis kom der så en udligningsordning, og selv om vi ikke er en del af den, må man sige, at den flytter nogle penge rundt, hvilket giver nogle muligheder for de kommuner, som har været ramt. Så man skal også kvittere for de ting, som er gået godt, selv om man ikke er en del af det. Men her sætter man pengene af uden rigtig at vide, hvad man får for dem.

Når man så kigger på børneområdet, som vel også er noget af det, vi kan kalde den næreste velfærd, vi har, og noget, der er rigtig vigtigt, så har SF jo kæmpet for at få sat nogle penge af til minimumsnormeringer, og det er sådan set som udgangspunkt positivt, at man gør det. Vi har været bange for, at når man gør det på et område og ikke på andre områder, så sker der det, at når kommunerne så skal prioritere – det har de jo retten til at gøre – og ikke længere kan prioritere på børneområdet, så kan de eksempelvis prioritere på ældreområdet eller skoleområdet, som er de to andre store områder, der er.

Det værste er dog, at når man kigger på det, så kan man jo diskutere, om der reelt kommer minimumsnormeringer, for det er ikke på institutionsniveau, men på kommuneniveau. Så hvis der er nogle institutioner, hvor man eksempelvis har nogle særligt udfordrede børn, og hvor man så har en meget høj normering, altså mange voksne til få børn, så tæller det jo med for alle institutioner. Så man kan sagtens have institutioner, hvor der er en dårlig normering, altså få voksne til mange børn, og så kan man have nogle få institutioner, hvor der er mange voksne til få børn. Pernille Skipper sagde det jo også meget fint, lige efter aftalen var indgået, selv om Enhedslisten er med i aftalen, nemlig at det er fup – det er det udtryk, som Enhedslisten bruger – at kalde det minimumsnormeringer. Igen har man brugt en masse penge, men man har bare hældt dem ned i maskinen og ved ikke rigtig, hvad man får for dem. Det synes vi er ærgerligt. Vi anerkender, at pengene bliver brugt, og vi vil heller ikke trække pengene tilbage, men vi havde bare håbet, at der havde været lidt mere fokus på det politiske, altså på, hvad det er, regeringen vil have for sine penge. For jeg tror egentlig, at tankesættet er godt nok, men problemet er bare, hvordan det så bliver i virkeligheden.

Når man kigger på finansloven generelt, må man også sige, at der også mangler en hel del. Bredbåndspuljen ville vi gerne have kørt lidt mere op, nemlig op til 150 mio. kr. Den er heldigvis kommet tilbage. Socialdemokraterne havde jo som forslag, at det skulle den slet ikke, altså, provinsen havde man sådan set afskåret, da man lavede finanslovsforslaget: Provinsen vil vi ikke rigtig beskæftige os med. Heldigvis har støttepartierne og også blå blok presset på, for at den skulle komme med igen, men man kunne lige få sig selv til at sætte det beløb ind, som den tidligere regering også havde sat ind. Det vil vi gerne hæve til 150 mio. kr., særlig også set i lyset af at rigtig mange nu havde oplevet, at man faktisk godt kan bo i provinsen og arbejde inde byen og arbejde hjemmefra, men det kan man ikke, hvis ikke man har en ordentlig opkobling. Altså, man kan slet ikke være bekendt at have det forslag om ikke have det med, og vi håber også, at den røde blok vil stemme ja til det ændringsforslag, som både Venstre og Dansk Folkeparti har stillet om at øge beløbet til bredbåndspuljen.

En anden ting, der er med, som også er positiv, er jo generationsforureninger. Det er med, men alligevel bare ikke rigtigt med. For det er jo sådan, at Folketinget har pålagt regionerne at se på, hvordan man kunne løse de her generationsforureninger. Og hvorfor hedder det generationsforureninger? Det er, fordi vi har talt om det i generationer, og lige siden de, der sidder og kigger på det her, kunne se det i sort-hvid, har man talt om det her, og ingen har endnu løst det. Det er ikke godt nok.

Derfor siger vi fra Dansk Folkepartis side: Hvorfor i alverden går vi ikke ud og siger, at nu løser vi det, og nu laver vi en 10-årsplan, således at de her generationsforureninger er væk om 10 år? Planen ligger der. Den kan blive fuldt finansieret. Vi ved, hvad den kommer til at koste. Regionerne er klar. Vi har haft virksomheder inde i foretræde, og vi har haft virksomheder inde til lange høringer nede i Landstingssalen og andre steder. Danmark er klar til at rydde op efter fortidens synder, alligevel starter man i det små. Og man skal huske, at det ikke er nyt. I den sidste finanslov, som Dansk Folkeparti var med til at indgå aftale om med den tidligere borgerlige regering, havde vi sat 0,5 mia. kr. af. Det var heller ikke hele beløbet, det anerkender vi, og vi anerkender selvfølgelig også, at man nu starter op. Men vi håber på, at regeringen og støttepartierne vil tage vores model. Få nu den ordning fuldt finansieret, så vi kan føre den ud i livet.

Den sidste ting, jeg vil komme ind på, er udlændingeområdet, og der må man bare sige, at den her finanslov er forfærdelig. Der står ikke ret meget om udlændinge, men alligevel gør der. For det første står der ikke noget, og det betyder, at man ikke forholder sig til det. Man ønsker ikke at lave nogen stramninger. Det eneste, den her regering har gjort i sin regeringstid, er at give lempelser. I sidste finanslov var der mange lempelser, det stiller vi ændringsforslag til og håber selvfølgelig, at der bliver flertal for at rulle dem tilbage, fordi hele regeringen jo går ind for en stram udlændingepolitik. Men hvorfor i alverden er der så ikke et flertal, der vil stemme for en stram udlændingepolitik? Der er jo et flertal, der stemmer for at lempe udlændingepolitikken. Det er jo helt forfærdeligt, at man kan bilde befolkningen ind, at der er et flertal i Folketinget, der går ind for en stram udlændingepolitik, når det reelt ikke er sådan.

Man sætter penge af til, at Danmark skal modtage 500 kvoteflygtninge. Det er det, man gør med Socialdemokratiets finanslov. Man sætter penge af til, at vi skal tage ud i verden og hente muslimer til Danmark, og vi ved alle sammen godt, at 500 med de familiesammenføringsregler, der er, er 2.000, det er 2.500 lige om lidt. Om få år vil det ikke være 500, men flere tusinde. Det, man også skal se, er, at regeringen jo gik til valg på, at der nu skulle laves et udrejsecenter for de kriminelle, der har begået mord, krigsforbrydere, dem, der har solgt euforiserende stoffer, dem, som virkelig har forbrudt sig mod det danske samfund. Dem skal vi ikke have i Danmark. Men hvad sker der? De render frit rundt. Det er nu halvanden år siden, regeringen kom til. De her mennesker render frit rundt. Når vi kigger på, hvad de så har lavet i den periode, de har rendt frit rundt, vil vi se, at de har lavet 40.000 forseelser – 40.000 gange er de her mennesker ikke mødt op til det, de skulle møde op til. For vi har jo styr på dem, siger regeringen, men regeringen har ikke styr på dem. Regeringen aner ikke, hvad de laver. Dansk Folkeparti aner ikke, hvad de laver. Dansk Folkeparti ved bare, at de færdes frit i det danske samfund.

Derfor har vi også lavet et ændringsforslag. Nu må regeringen komme op med noget, nu må de sørge for, at der kommer et tredje udrejsecenter enten på Grønland eller et andet sted uden for Danmarks grænser. Det nytter ikke noget, at statsministeren tager til Motalavej i Korsør. Det nytter ikke noget, at integrationsministeren stiller sig op og holder skåltalerne, når vi så kan se, at den førte politik er en politik, der slækker udlændingepolitikken og ikke strammer udlændingepolitikken. Hvis man dog så bare havde kørt status quo med de stramninger, som Dansk Folkeparti har fået igennem i sidste periode, kunne man måske leve med det, men det, at man siger, at man er en regering, der går ind for en stram udlændingepolitik, men samtidig lemper den, er bare ikke godt nok.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en række korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti både for talen her i dag, men også for de områder, som vi samarbejder på. Et af dem er jo det politiforlig, vi lavede i sidste uge, som giver 20 nye nærenheder for politiet, 450 flere betjente og genoplivning af rejseholdet – en masse gode ting. Det er jo bl.a. finansieret, ved at man inflations-, pris- og lønregulerer nogle afgifter på pasudstedelse, på våben og andet. Det er åbenbart faldet Venstre så meget for brystet, at man ikke kunne være med i en ellers god aftale.

Så kan ordføreren ikke sige lidt om, hvorfor Dansk Folkeparti faktisk synes, at det her var inden for skiven og var en god idé at gøre, når nu det er så omstridt, hvorvidt det var i overensstemmelse med et skattestop eller ej?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti kan vi godt lide de demokratiske spilleregler, og der er så den regel i politik, at man aldrig får hundrede procent. Det er meget, meget sjældent. Det gør man i diktaturer; det gør man ikke så tit i et dansk demokrati, og derfor skal man gøre regnebrættet op.

Vi synes heller ikke, det er en fantastisk finansieringsmodel, men vi synes bare, at der var så stort behov for at få gjort noget for politiet. Særlig syntes vi, som jeg også sagde i min ordførertale, at det var vigtigt, at vi fik nogle nærpolitistationer, særlig de steder, hvor vi har store udfordringer med ikkevestlig indvandring. Der får vi jo netop placeret to nærpolitistationer. Så det er grunden til, at vi siger ja til det.

Vi gør regnebrættet op og ser på, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende, og det er også derfor, som det også blev sagt af Socialdemokratiets ordfører, at vi sagtens kan lave aftaler med regeringen. Vi kan også lave aftaler, hvor Enhedslisten og De Radikale er med, og vi kan også lave aftaler, hvor Venstre er med. Vi ser altid på, hvordan vi bruger vores mandater bedst, og det synes vi vi gjorde i politiaftalen. Vi er tilfredse med politiaftalen, selv om der er lidt med finansieringen.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Det tror jeg også jeg vil synes var en klog måde at gå til politik på. Men når det er blevet så stort et kardinalpunkt for Venstre og for diskussionen i blå blok, så – undskyld mig, at jeg spørger lidt ind til det – hvordan stiller Dansk Folkeparti sig til det? I virkeligheden kan man udlede af det her, at havde Dansk Folkeparti haft indflydelse på, hvad Venstre gjorde, så var de måske også blevet bedt om eller opfordret til at gå med i forliget, og synes Dansk Folkeparti, at det giver mening at binde sig til et skattestop, som gør en så låst på handlinger, som det tilsyneladende har været tilfældet omkring politiforliget?

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen kommentar til. Partier må jo agere, som partier vil. Når vi sidder inde i et forhandlingslokale, sidder vi med et mandat fra DF, både fra vores folketingsgruppe og fra vores vælgere, og det bruger vi bedst muligt. Politiaftalen synes vi var en god aftale. Vi får mere politi. Vi får decentraliseret. Vi får politiet ud, så borgerne kan få hjælp, når de har brug for det, og det er det, politiet skal.

Den næste korte bemærkning er til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Når jeg tænker på Dansk Folkepartis holdning til ældrepolitik og også tidlig pension, vender jeg tit tilbage til en kronik, der godt nok er 15 år gammel, men som hr. Morten Messerschmidt skrev i sin tid, hvor der står, og nu citerer jeg:

Vi kan ikke fortsætte med at lade folk trække sig ud af arbejdsmarkedet med permanente ydelser som efterløn og førtidspension uden sikkerhed for, at der er en fysisk eller psykisk lidelse som årsag.

Nu har Dansk Folkeparti jo i det her efterår stemt for at bruge 3 mia. kr. på at trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, og alligevel står hr. René Christensen og nedgør Enhedslistens resultat for finansloven, hvor der er sat 0,5 mia. kr. af til at opgradere ældreplejen. Havde det ikke været mere fornuftigt at bruge de 3 mia. kr. på bedre ældrepleje end at bruge dem på at trække mennesker ud af arbejdsmarkedet, uden, som hr. Morten Messerschmidt skrev dengang, at der er en psykisk eller fysisk lidelse som årsag?

Ordføreren.

Jeg er helt uenig i den kontekst, som man tager det her i. Hvis man kigger på den pension, som vi har lavet nu, og den mulighed for tidlig tilbagetrækning, er det jo, netop fordi pensionsalderen stiger, og jeg kan love for, selv om jeg ikke kan dokumentere det nu, men det vil historien kunne komme til at gøre, at de mennesker, som vælger at trække sig tilbage på det ydelsesniveau, som der er, og som er på folkepensionsniveau, ikke er folk, der er hundrede procent raske. Det er folk, der træffer et aktivt valg om at trække sig ud af arbejdsmarkedet, fordi de har været længe på arbejdsmarkedet. De har betalt deres kontingent, netop for at vi kan have en værdig ældrepleje, netop for at vi kan have nogle værdige daginstitutioner, og netop for at vi kan have en god folkeskole. De får nu en mulighed for at gå lidt tidligere fra, og det står vi fuldstændig på mål for, og det gør Morten Messerschmidt også. De her mennesker er ikke nogen, der bare vælger en ydelse til. De har fortjent den ydelse.

Hr. Andreas Steenberg.

Al ære og respekt for, at Dansk Folkeparti og hr. René Christensen står ved sine aftaler. Det har jeg respekt for. Men det er jo noget andet end det, hr. Morten Messerschmidt sagde dengang. Nu bruger man jo altså penge på at trække mennesker ud af arbejdsmarkedet, uden at der ligger dokumentation for, at der ligger en lidelse bag. Der synes jeg jo hellere, Dansk Folkeparti skulle have holdt fast i det, vores to partier havde aftalt sammen, nemlig seniorførtidspensionen, som faktisk virker og er målrettet folk, der er nedslidte, også selv om de måske ikke har været så mange år på arbejdsmarkedet, som den nye aftale lægger op til. Derfor synes jeg stadig, det er ærgerligt, at man bruger så mange penge på det i stedet for rent faktisk at bruge det på dem, der har behov for f.eks. en bedre ældrepleje.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, kan vi også lave gode aftaler med De Radikale, og det har vi også gjort i forhold til seniorførtidspension. Men jeg vil også gerne sige, at det bliver sådan lidt systemagtigt: Man skal igennem en eller anden stor mølle, og vi skal bruge en masse skattekroner på at visitere folk til alt muligt. Altså, det her frigør faktisk også en masse ressourcer ude i kommuner og andre steder og hos læger, som skal bruge alverdens kræfter. Jeg tror, at alle dem, der har været i forbindelse med et sygedagpengesystem eller andet, tænker: Hvad er det dog for et system, vi har bygget op? Og derfor ligger der også i den aftale, vi har lavet med regeringen, at man skal sætte kommunerne mere fri. Der ligger faktisk en rationalisering på 1 mia. kr. på jobcentrene, netop for at vi skal bruge pengene på det rigtige i stedet for at bruge det på papirer og afkrydsningsskemaer.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mit spørgsmål kommer til at ligge meget fint i forlængelse af hr. Andreas Steenbergs, bare med et noget andet udgangspunkt. Jeg så med glæde i går, at vi førte vores aftale om tidlig tilbagetrækning ud i livet, og at Dansk Folkeparti var med til at understøtte, at der er en vis form for retfærdighed og en vis form for sammenhæng, i forhold til hvornår man træder ind på arbejdsmarkedet, og hvornår man træder ud. Stor ros til Dansk Folkeparti.

Jeg har også for et års tid siden set, at arbejdsmarkedsordføreren for Dansk Folkeparti var ude at sige, at man da ikke nødvendigvis ville stemme for den forhøjelse af pensionsalderen, som så også var til afstemning i går. Hvordan kan hr. René Christensen få det til at hænge sammen, at man med den ene hånd hjælper nogle mennesker med, at de kan træde tidligere tilbage, og med den anden hånd hæver pensionsalderen for alle? Det er, som om Dansk Folkepartis højre hånd ikke rigtig ved, hvad den venstre hånd laver – forbedringer for nogle, forringelser for de mange.

Ordføreren.

Det er, fordi Dansk Folkeparti godt ved, at to plus to er fire. Dansk Folkeparti er et økonomisk ansvarligt parti – det er Enhedslisten og SF ikke.

Hr. Karsten Hønge.

Og Dansk Folkeparti er helt sikker på, at den måde, man skal skabe økonomisk ansvarlighed på, er ved at plage seniorerne her i landet. Så det er simpelt hen den vej, man går – så ensidigt og ensporet, at man siger: Vi skal have penge i statskassen, og det skal præcis gå ud over de mennesker, der har været på arbejdsmarkedet allerlængst. Det gør man, samtidig med at vi i øvrigt i den anden ende af arbejdsmarkedet har svært ved at gøre plads til at få de unge ind – og der insisterer Dansk Folkeparti, kan jeg så høre, på, at det skal være seniorerne, der skal betale den her regning, på trods af at der findes milliarder at hente ved et bedre arbejdsmiljø, ved en uddannelsesindsats og ved at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Så Dansk Folkeparti bekræfter, ikke bare i går ved afstemningen, men også i dag, at det er seniorerne her i landet, der skal betale regningen.

Ordføreren.

Hør nu her: Hr. Karsten Hønge tager udgangspunkt i, at den danske befolkning ikke vil arbejde. Men den danske befolkning vil gerne arbejde, hvis de kan. Derfor er det her ikke et problem. Det er et problem, hvis man fortsætter uendeligt. Men det er altså ikke sådan, at alle derude går og siger, hver eneste dag de skal på arbejde: Hvor er det ganske forfærdeligt. Rigtig mange har en fantastisk identitet ved at have en arbejdsplads; de er glade for at gå på arbejde. Så er der nogle, der kan blive nedslidt. Der har vi jo sørget for både med seniorførtidspension og med den aftale, som vi har lavet nu med regeringen om at kunne gå tidligere fra, at det kan man så, hvis man har fået gener ved at arbejde. Men altså, danskerne vil faktisk gerne gå på arbejde.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

En af de ting, jeg faktisk er rigtig stolt af i den her finanslovsaftale, er, at det er lykkedes, også fra Enhedslistens side, at komme igennem med vores hovedkrav på velfærdsområdet, nemlig et løft af ældreområdet, som jo bliver et varigt løft på 500 mio. kr. om året. Og der må jeg også lige rette ordføreren, for den måde, vi gør det på, er faktisk ved at lave en ansøgningspulje, som giver kommunerne adgang til finansiering – man får adgang til at ansætte en ufaglært, hvis man sætter en anden ufaglært på efteruddannelse, sådan at vi får et løft, og når folk kommer tilbage fra uddannelse, så har vi ikke bare et løft i antallet af hænder, men faktisk også et løft af kompetenceniveauet. Og det er jo nødvendigt i en situation, hvor der mangler uddannet personale, og der vil i stigende grad komme til at mangle uddannet personale på ældreområdet i de kommende år. Så det er faktisk en meget klog måde, pengene bliver brugt på her.

Det, som jeg gerne vil spørge hr. René Christensen om, er: Hvordan har ordføreren det med, at her leverer vi faktisk noget, som er et reelt løft af ældreplejen? Der er ikke tale om sådan et løft, hvor man giver noget, f.eks. en ældremilliard, men så samtidig laver generelle nedskæringer i kommunerne, som betyder, at de bliver nødt til at spare, altså hvor man giver pengene med den ene hånd og sparer med den anden hånd. Det var jo sådan, man gjorde fra 2015 til 2019; det er ikke sådan, vi gør nu. Synes ordføreren ikke, at det her er meget bedre?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er bedre at give 0,5 mia. kr. til ældreplejen i stedet for 1 mia. kr. Altså, jeg kan sige, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering jo også gav 1 mia. kr. til ældreområdet, og så kom der en blå regering, og der gav Dansk Folkeparti og den blå regering 1 mia. kr. til ældreområdet. Nu er der så kommet en socialdemokratisk ledet regering igen, og med Enhedslisten som støtteparti giver man 0,5 mia. kr. Nej, det synes jeg faktisk ikke er særlig flot; det er halvflot.

Hr. Rune Lund.

Men vi skal jo kigge på hele regnestykket, for hvis vi ser på årene 2016, 2017 og 2018, så blev der ikke engang leveret på det demografiske træk; det var år, hvor Dansk Folkeparti lavede finansloven. Vi ved jo f.eks., at i kommunerne går ca. 20 pct. af budgettet til ældreområdet. Det vil sige, at hvis man ikke engang leverer på det demografiske træk, så bliver der jo trukket penge ud af ældreområdet. Og så kommer man efterfølgende og blærer sig med, at man har leveret en ældremilliard, men man har jo lige hugget pengene med den anden hånd. Det her er et reelt løft. Jeg havde gerne set, at det var endnu højere, men det er et reelt løft – i modsætning til det, som Dansk Folkeparti har blæret sig med, og som ikke har været et reelt løft.

Tak til hr. Rune Lund. Så er det ordføreren. Værsgo.

Det, man bare lige glemmer, er, at da Dansk Folkeparti gav værdighedsmilliarden, blev den givet der, hvor de ældre var. Den blev ikke bare givet ud fra den almindelige finansieringsnøgle, som ligger til kommunerne. Hvis en kommune havde mange ældre, fik man flere penge; hvis en kommune havde færre ældre, fik man lidt færre penge. Man fik simpelt hen, i forhold til hvad det var for en udfordring, man stod over for. Og derfor var det en langt, langt bedre måde, som Dansk Folkeparti førte ældrepolitik på, end den måde, man gør det på i dag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tak for samarbejdet i det forgangne år. I modsætning til, hvordan det ofte kan se ud i virkeligheden, er der jo faktisk et rigtig godt samarbejde mellem ordføreren og mig.

Jeg kunne godt tænke mig at tale lidt om Danmarks Radio. Da man under den sidste regering lavede den her ændring med, at man flyttede det fra licensbetaling og ind på finansloven, var jeg en af dem, der frygtede, at det her ville blive en glidebane, for nu kom det ind i fælleskassen, og så kan man bare skrue lidt på det. Og det er jo det, vi desværre har set nu, at fordi det er kommet på finansloven, kan man jo skrue lidt og bare tage fra den store kasse og så give lidt flere midler.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Når man kigger på det i bagklogskabens lys, var det så en fejl at rykke det fra licensbetaling og ind på finansloven?

Ordføreren.

Det var absolut ikke en fejl, men vi havde aldrig troet, at Socialdemokratiet og de røde partier ville udnytte den mulighed på den måde, man gør her, altså simpelt hen at købe pressen. Det havde vi simpelt hen ikke troet man ville gøre.

Men vi kan se det med andre forslag, der ligger, for nu vil man også til at købe stemmerne ude i ghettoområderne. Der har man sat penge af til, at man nu kan hente flygtninge/indvandrere ind med busser, så de kan stemme. Altså, det er den måde, man optimerer sit stemmetal på – og det havde vi bare ikke troet man ville gøre på den måde.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Åh, er det ikke en anelse naivt at tro, at de røde ikke vil tage flere penge og give dem til vennerne? Altså, det siger min erfaring. Nu har jeg godt nok ikke siddet herinde længe, men jeg har alligevel fulgt med i, hvad der foregår herinde. Og hvis der er en ting, jeg ved, så er det, at de røde jo gerne vil bruge af borgernes penge, og det er jo netop det, man har gjort nu her.

Så kan Dansk Folkeparti se sig selv i, hvis magten skifter engang, at vi så fik privatiseret Danmarks Radio, således at man ikke kunne blive ved med at putte flere penge over til det?

Ordføreren.

Nej, det kunne vi ikke forestille os. Det er meget, meget vigtigt, at vi har en public service-station, som også har den kvalitet, der ligger i Danmarks Radio. Det var jo også derfor, vi traf den her beslutning. Danmarks Radio har jo også tilpasset sig inden for de økonomiske rammer, de har, og Danmarks Radio vil stadig væk kunne levere den gode kvalitet, som vi kender fra Danmarks Radio. Derfor er det bare ærgerligt, at man nu begynder at gøre det her til sådan en politisk kampplads, hvor så vennerne kan give penge eller prøve at købe noget sympati. Det er ærgerligt.

Den næste korte bemærkning er fra fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en fin tale. Vi har i det sidste stykke tid i Danmark oplevet to store kriser: først finanskrisen, og nu står vi så her midt i coronakrisen. Under den forrige regering havde man altså finanskrisen, og nu har man så coronakrisen, og den her måde, som det er blevet tacklet på. I den her krise har vi understøttet velfærden med borgernær, tæt velfærd, hvor man har lavet regionsaftaler og kommuneaftaler, og hvor vi også ifølge den debat, der tidligere var med Enhedslistens ordfører, havde en styrkelse af ældreområdet. Vi er lidt optaget af det her med det demografiske træk. Kunne man ikke prøve at nuancere det lidt og sige, at hvis vi virkelig ser på de velfærdssituationer, vi står med, og så ser på den indsats, der er derude, er det så ikke væsentligt, at der kommer flere hænder, og at man rent faktisk når med i den velfærd, vi har brug for?

Ordføreren.

Jo, sådan lige når man hører spørgsmålet, skulle man jo bare sige ja. Men sådan er det bare ikke i virkeligheden. Karina Adsbøl gav jo et meget godt eksempel på det, som vi så i tv, hvor der stod tre ansatte og havde en debat om, om man skulle give en dårlig service over for borgerne. Det var der så tre, der valgte, og det blev lige nøjagtig den ringeste service, uanset om der havde stået fire eller kun havde stået en og truffet det valg. Det er også derfor, vi gerne vil have lidt mere fokus på det. Vi er sådan set glade for, at støttepartierne har kæmpet for, at der kommer flere penge til ældreområdet. Vi er også glade for, at støttepartierne har kæmpet for, at der kommer flere penge til børneområdet. Vi ville bare gerne have haft noget mere politik ind. Altså, hvad er det, man så gerne vil have?

Så er det altså også sådan ude i kommunerne – og vi i Dansk Folkeparti elsker det kommunale selvstyre – at det ikke er alle beslutninger ude i kommunerne, der er gode. Der er også nogle af dem, hvor man står og kigger, og så tænker man: Hvorfor i alverden har kommunen valgt at prioritere det på den måde? Det skal de selvfølgelig stå på mål for over for deres vælgere. Men når vi sætter penge af på Christiansborg, burde man også have et politisk ønske om, hvad de så skal være med til at løfte.

Fru Camilla Fabricius.

Når man ser den udsendelse, som ordføreren også beskriver her, er der jo også noget med den uddannelse, den opdragelse, der er væsentligt. Og noget af det, der kan gøre, at et område bliver ekstremt presset, er jo, hvis man ikke oplever, at man har kontinuerligt personale, men at man har et højt antal vikarer, der kommer ind, og man ikke ved, hvem det er, man går på arbejde med. Så det her med at få lavet et ordentligt træk, hvor man får grundnormeringen på plads, giver simpelt hen en langt bedre kvalitet, når man står derude hos de gamle. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Nu lyder det mærkeligt, for jeg er faktisk mere enig med Enhedslisten, som jo har sat fokus på det her med opkvalificering og andet. Noget, der eksempelvis mangler, er timetallet. Rigtig mange på ældreområdet er ansat i 25-30 timer. Timelønnen er ikke specielt høj, og når man så heller ikke har ret mange timer, er det faktisk svært at få det til at hænge sammen. Derfor skulle kommunerne arbejde meget mere med, hvordan man kunne få det timetal op, således at det var mere attraktivt at være i den stilling. Det, der sker, er, at de allerbedste starter i ældreplejen, og så læser de lidt videre, og så læser de sig ud af ældreplejen. Derfor skulle man have brugt sine kræfter politisk på at arbejde meget mere med at få flere timer ind til de her medarbejdere, som der er ude i kommunerne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for indledningen fra ordførerens side. Det var interessant at høre Dansk Folkepartis mening. Jeg vil gerne spørge en lille smule ind til det, som ordføreren var inde på lidt tidligere, nemlig politiforliget. I politiforliget, som består af rigtig mange enkeltdele, er der en del, som handler om et digitalt politi, altså en patruljerende enhed på nettet. Og i den formulering, som jeg lige vil læse en lille smule op fra, indgår følgende: » ... der etableres en digital patruljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet ... «. Og lidt længere nede står der så, og det er her detaljen er: »Her vil en digital betjent også kunne fungere som en modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser ... « osv. osv.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkeparti: Hvad lægger Dansk Folkeparti egentlig i den formulering, der hedder »modererende og retningsgivende faktor«?

Ordføreren.

Ganske almindeligt politiarbejde, som vi kender det, når vi ser en betjent, der går ude på gaden, og betjenten opdager noget. Det kan være en, der kører uden lys på cyklen, eller det kan være, der er to på cyklen. Så siger betjenten: Hop lige af! Eller: Husk at få tændt lyset, ellers må du trække. Man skal bare huske: Internettet i dag er fuldstændig som at færdes ude i det offentlige rum, hvor man er fysisk sammen. Det er man ikke på nettet. Det kan være rigtig godt, at der, når der er børn, unge og andre, der færdes på nettet, kan være en voksen til stede, som så kan sige: Det skal I ikke gøre. Det der skal I ikke dele. Det skal I holde op med! Det tror vi faktisk er ret godt at lære dem. Så inden det bliver en straffesag, er det rigtig godt, at man har det her instrument, hvor den flinke betjent så kan sige: Hold op med det! Pas nu på, for ellers falder hammeren. Og der må man bare sige: Nettet er blevet et kæmpe sted, hvor folk mødes ligesom ude i samfundet.

Hr. Kim Valentin.

Nu er det jo ikke sådan, at ytringsfriheden er at sammenligne med at køre uden lys på cyklen. Vi har faktisk ytringsfrihed, og derfor kan du bestemme ret meget selv og står selv til ansvar for de her ting. Og det kan jo godt bekymre en liberal sjæl, hvis det er den mening, som kommer til udtryk her. Men jeg vil dog alligevel lige komme med et citat fra Radikale:

»Hvis der er en ubehagelig debat, der er ved at gå i en eller anden skør retning, ikke tjener noget formål og involverer hadefulde ytringer, kan det være godt, at der er nogen, der lige siger, at det skal gå i en anden retning, og at det ikke er klogt at begå sig på den måde.«

Skal man have politi til at sende beskeder til en på nettet om, at det, man siger, er forkert?

Ordføreren.

Det her er bare et tænkt eksempel om nogle drenge, der skriver om en anden. Det er nogle drenge fra 8. klasse, der skriver til hinanden, og så skriver den ene dreng: Ved du hvad? Louise og jeg var lige sammen i går, og jeg har faktisk taget nogle billeder af Louise med min telefon. Vil du se dem? Der kunne det måske være meget godt, hvis der lige var en voksen, der, inden han gjorde det, skrev: Ved du hvad, Jonathan, lad være med at sende dem. Jeg synes, du skulle tage og slette det billede. Det skal du ikke lægge ud på nettet. Straffen for at lægge sådan et billede ud er faktisk ret høj. Og han tænker måske ikke over, hvad det er for en straf, han får for det. Så det synes vi ville være ret godt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Inden jeg går over til mit spørgsmål, tror jeg bare, at jeg vil invitere ordføreren til at trække sin tidligere bemærkning om, at nogle skulle have købt sig til pressen, tilbage. Det vil jeg bare give ham lejlighed til, hvis han nu har fortrudt, at han anklagede sine kollegaer for den slags.

Men jeg har et spørgsmål om den økonomiske politik. Danmark er et af de lande, der både økonomisk og sundhedsmæssigt har klaret sig allerbedst igennem coronakrisen, men på trods af det står vi jo med den udfordring, at arbejdsløsheden er steget, og sammenlignet med sidste år har mellem 25.000 og 30.000 danskere desværre mistet deres arbejde. Og svaret fra ordførerens kollegaer i Venstre og Det Konservative Folkeparti er, at det skal være lettere at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, endda til en lavere løn. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om han er enig med sine kollegaer i Venstre og Konservative i, at det svar, som den danske økonomi og det danske arbejdsmarked har brug for nu, er at kunne hente udenlandsk arbejdskraft til landet; at vores største problem altså er mangel på arbejdskraft, mens regeringen mener, at vores største udfordring er at få gang i jobskabelsen og skabe jobs til de danskere, der har mistet deres arbejde under coronakrisen.

Ordføreren.

Der er to ting. Man må til det første omkring DR sige, at DR var i fuld gang med at implementere de besparelser, der skulle ske i DR. DR havde kigget på deres organisation, og de havde fundet ud af, at de havde alt for mange direktører, og at de havde alt for mange søjler. De var ved at rette til i forhold til den virkelighed. Det skal så rulles tilbage. Så kan man jo mene om det, hvad man vil.

I forhold til det andet spørgsmål må man sige: Nej, vi synes ikke, at vi bare skal åbne op for udenlandsk arbejdskraft, men man skal altså bare huske, at i f.eks. byggebranchen har vi flaskehalse. Det er faktisk ikke ret godt for Danmark, at vi har for mange flaskehalse. Vi mener absolut, at man altid skal afsøge det danske arbejdsmarked allerførst, således at danskere får de jobåbninger, der er, men vi har det også sådan, at hvis der er nogle erhverv, der står i en helt særlig situation, hvor de simpelt hen ikke kan skaffe arbejdskraft, skal der være mulighed for det, for ellers bliver vi et fattigere samfund.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Det var et både-og-svar. Men lad mig så spørge om en anden uenighed, der måske er på den blå side. Nu har Dansk Folkeparti sammen med regeringen, SF og Enhedslisten indgået en rigtig god aftale om en ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der har slidt mange år på arbejdsmarkedet, og vi har jo tidligere kunnet forstå på Konservative, at de vil rulle det tilbage. I dag må vi så også forstå på Venstre, at de vil rulle det tilbage. Og jeg vil egentlig bare spørge ordføreren om, hvordan sammenholdet har det i den blå blok i forhold til den økonomiske politik, når en så væsentlig forbedring af lønmodtagernes rettigheder bliver foreslået rullet tilbage af ordførerens kammerater hos Venstre og Konservative.

Ordføreren.

Vi har sådan set et godt samarbejde omkring den økonomiske politik. Det her er jo et lille hjørne af den. Man må sige, at det selvfølgelig handler om økonomi, men det handler også om en politisk retning, altså hvad vi er for nogle partier, og der er vi jo forskellige. Der er det jo fuldstændig rigtigt, at vi er et borgerlig-socialt parti, hvor andre kan være mere liberale på det punkt. Men der er vi jo bare forskellige. Det er bestemt ikke noget, der giver skår i glæden.

Den næste korte bemærkning er til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil gerne prøve at opholde mig lidt ved aftalen om Arnepensionen, for DF gik jo med i aftalen, og vi vil gerne sige mange tak for at holde hånden under en potentiel skatteforhøjelse på aktieavance. Det er jo god, sund økonomisk ansvarlighed fra DF's side at gå ind at sige, at det vil de altså ikke være med til. Så tak for at få lukket den.

Til gengæld går DF så med åbne øjne ind i en anden finansieringsdel, og det handler om at finde en milliard kroner på jobcenterområdet, og der ved jeg jo også, at ordføreren har en solid kommunal erfaring. Så på en eller anden måde må ordføreren jo også være gået ind i det med åbne øjne og har sagt: Ja, det kan vi snildt finde. Så jeg er egentlig bare som en, der står udenfor og kigger ind med undren, nysgerrig på, hvor DF har tænkt sig at de penge skal findes henne ude i jobcentrene – sådan helt konkret.

Ordføreren.

Nu blev det faktisk til 1,1 mia. kr. Det var så ikke Dansk Folkeparti, der fik hævet det til det; det var der nogle andre partier der gjorde. Nej, vi mener helt klart, at jobcentrene skal sættes fri. Altså, vi skal have mere tillid til de folk, der sidder derude. I dag må man sige, at hele jobcenterindsatsen er kørende omkring mistillid – folk skal melde ind, de skal til samtaler. Og i dag er det jo sådan, at hvis man taler med de ansatte ude i jobcentrene, så holder de jo ikke samtalerne for borgerens skyld, så holder de jo samtalerne for systemets skyld. For hvis man ikke holder samtalerne, får man ikke kompensationen fra staten, og så falder finansieringen. Derfor kæmper man for at få de der samtaler, og det skal gå så hurtigt som muligt, for så kan man få nogle flere ind, og så kommer pengene fra staten. Der vil vi meget hellere give frihed til kommunerne.

Hvis man eksempelvis er alkoholiker i dag og derfor står uden for arbejdsmarkedet, kan man faktisk ikke få et afvænningstilbud i sit jobcenter, fordi det ligger ovre i sociallovgivningen. Det vil sige, at det eksempelvis ikke kan blive et aktiveringstilbud at arbejde med sin stofafhængighed eller alkoholafhængighed – og det er jo helt forfærdeligt, hvis det er det, der er problemet. Hvorfor er Peter ikke i beskæftigelse? Det er, fordi Peter drikker. Så skal han da have hjælp til at holde op med at drikke. Det kan kommunerne ikke give i dag, men det skal de have mulighed for.

Fru Kathrine Olldag.

Det var en super interessant og vældig – hvad skal man sige? – oplyst gennemgang af, hvordan det hænger sammen derude, for vi er faktisk i Radikale Venstre meget enige. Derfor kan det også undre os, at regeringen og Socialdemokratiet ikke er gået ind og har brugt beskæftigelsesområdet som et muligt område for frikommuneforsøg. Det er jo egentlig det, som ordføreren her står og skitserer hvordan man kunne gøre. Så hvad er Dansk Folkepartis holdning til, at regeringen ikke har udset beskæftigelsesområdet til frikommuneforsøg?

Ordføreren.

Det er vi sådan set ikke tilfredse med, for det her skal ikke være 4-5 kommuner, der får den frihed – det skal være 98 kommuner, der får den frihed. Vi håber så sandelig, at det kan lade sig gøre med de aftaler, der skal laves, for det her bliver jo ikke nemt. Altså, tro mig, at finde 1 milliard er ikke lavthængende frugter alle sammen. Der er også nogen, som skal afgive noget kontrol herinde i Folketinget for at give kommunerne muligheden for at finde 1 mia. kr. eller 1,1 mia. kr. Det er et relativt stort beløb at finde derude, og derfor skal kommunerne også have relativ stor frihed til, hvordan de vil indrette deres beskæftigelsestrategier fremadrettet. Så det er meget bedre end et kommuneforsøg.

Den næste korte bemærkning er til fru Halime Oguz fra SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkepartis ordfører for talen. I SF mener vi, at man for at gøre sig fortjent til et statsborgerskab skal tage Danmark til sig. Man skal værne om retsstatsprincipperne, demokratiet, ytringsfriheden og ligestillingen mellem kønnene. Det er helt fundamentalt. Men Dansk Folkepartis ordførers partifælle fru Marie Krarup var ikke enig med mig i, at det er fundamentalt. Fru Marie Krarup mener, at det er nogle FN-ting, og at det handler om nedarvede værdier at gøre sig fortjent til statsborgerskab. Jeg vil høre, om hr. René Christensen er enig i det?

Ordføreren.

At få dansk statsborgerskab er en af de største gaver, man kan få, og vi må bare anerkende, at rigtig mange af dem, der får dansk statsborgerskab, jo desværre også får misbrugt det statsborgerskab. Derfor er det vigtigste her nok for det første at gøre sig fortjent til et dansk statsborgerskab og for det andet også at kunne blive ved med at bibeholde et dansk statsborgerskab. Der har vi jo op til flere gange vurderet, at det skulle være sværere at få det, fordi vi har kunnet se, at så mange har misbrugt det danske statsborgerskab. Det, at man ikke får dansk statsborgerskab, er jo ikke det samme, som at man ikke kan være i Danmark – og det siger jeg mere til dem, der lytter med. Det er lige vigtigt at forstå her. Men det, der også er vigtigt, er selvfølgelig, at hvis man misbruger det flotte mandat, man har fået med et dansk statsborgerskab, så skal man også kunne fratages det igen. Det er vigtigt for os.

Fru Halime Oguz.

Tak for svaret, men det var ikke et svar på mit spørgsmål. Det er fuldstændig rigtigt, og jeg er fuldstændig enig i, at det er et privilegium at få dansk statsborgerskab, men mit spørgsmål gik på noget andet. Ordførerens partifælle mener, at de værdier, som det danske samfund er bygget på, nemlig retsstatsprincipperne, demokratiet, ytringsfriheden, ligestillingen mellem kønnene og det at tage Danmark til sig, er en FN-ting, for det her handler om nedarvede værdier. Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren forstår ved nedarvede værdier, og om de ting, jeg remsede op, er nogle FN-ting. Tak.

Ordføreren.

Jeg skal ikke forholde mig til, om det er FN-ting, men jeg kan forholde mig til, at der er noget nedarvet i det, og det er derfor, vi har udfordringen med ikkevestlig indvandring. Der er selvfølgelig noget kulturbærende i det. Vi er jo, som vi er, som individer. Vi er jo også forskellige herinde, og det er også på grund af vores opvækst, at vi er forskellige. Og det er en rejse at tilegne sig andre værdier, også i forhold til at være statsborger i et andet land. Selv om jeg rejste ud i verden, ville jeg jo altid have mine danske værdier med mig, ligegyldigt hvor jeg var henne, selv om de måske ikke var i overensstemmelse med det land, jeg var i. Jeg har dem jo i mig, og jeg kan ikke bare fralægge mig dem, så der er noget nedarvet i, hvordan vi er som mennesker.

Den næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne vende tilbage til det spændingsfelt i den sociale politik, der er mellem kommunerne og staten i den måde, vi griber tingene an på. Det er jo pudsigt, at det af og til lykkes, når Dansk Folkeparti viser sin sociale nerve, at nå sammen med Enhedslisten om ensartede ting, f.eks. om at de ældre skal behandles godt. Nu har vi jo igennem mange år fra hver vores side forsøgt at få nogle penge sat af til det. Nu er det så lykkedes, og det glæder mig, at det er blevet til noget halvgodt i hvert fald. Nu kommer så mit spørgsmål, for hvad med de ældre, der arbejder, og som nu bliver bedt om at arbejde længere, fordi der nu er lavet en ordning, der betyder, at pensionsalderen bliver ved at stige: Hvorfor skal de ældre ikke have en mulighed for et værdigt otium?

Ordføreren.

Det er jo netop det, vi har vedtaget sammen med regeringen og den røde blok. Det er jo netop, at vi har lavet nogle værktøjer til, at når pensionsalderen stiger, har vi noget til dem, der eventuelt bliver nedslidt. Vi har selvfølgelig et system til dem, der sådan rigtig bliver nedslidt; det er jo en førtidspension. Så har vi en seniorførtidspension, og nu har vi også lavet en ret til tidlig tilbagetrækning, den såkaldte Arnepension. Nu er der faktisk tre redskaber. Og jeg tror, man skal passe på med det der med, at danskerne hele deres liv bare går og glæder sig til, at de ikke skal være på arbejdsmarkedet mere. Jeg taler med rigtig mange ældre, som er bange for at miste deres job, fordi de er blevet ældre, og som går og siger, at det betyder meget for dem, for det er der, man har sine kollegaer. Hvor mange har ikke også haft deres sociale liv med deres kollegaer, de har haft på arbejdspladsen, osv.? Jeg tror simpelt hen, at vi har en forkert debat her i Folketinget, når vi tror, at danskerne bare vil ud af arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det er bestemt ikke alle danskere, der vil det.

Så er der nogle, der desværre bliver nedslidt. Det kan være på arbejdet, og det kan også være en skiulykke, som de har været i i deres fritid, eller noget, der er sket alle mulige andre steder. De kan have svært ved at være på arbejdsmarkedet, og der er vi så rigt et samfund, at det kan vi godt håndtere, og det gør vi jo bl.a. med de mange ordninger, som vi har, og som Dansk Folkeparti også er en del af.

Fru Jette Gottlieb.

Nu snakker jeg ikke om dem, der er nedslidte i egentlig forstand, men jeg snakker om dem, der skranter. Jeg snakker om dem, der nogle dage synes, de fungerer rigtig godt på arbejdet. Jeg er nemlig helt enig i det med, at langt de fleste danskere gerne vil arbejde og jo længere jo bedre på mange måder. Men der er dem, der nu hver anden dag synes, det går rigtig godt, og hver anden dag oplever, at det begynder at blive lidt svært at overskue det hele og sådan nogle ting. Nu snakker jeg om, at vi er i færd med at hæve en pensionsalder, og da ordføreren blev spurgt før, svarede han, at det jo var, fordi man var økonomisk ansvarlig. Derfor vil jeg spørge: Betyder det, at ordføreren står last og brast med den økonomiske regnemaskine, der finder frem til, at alle ældre, også når pensionsalderen stiger, kan blive ved at arbejde mere og mere, og dermed indregner det som den økonomiske gevinst, der ligger i at forhøje med 1 år?

Ordføreren.

Jeg tror, man skal være meget opmærksom på, at vi har lavet det sådan, at man jo ikke skal visiteres til tidlig pension. Det er en ret, man har, til at gå fra før, og den ret har også dem, som nu får en lidt længere pensionstid. Og så skal man jo huske, at hvis vi f.eks. kigger tilbage på efterlønnen, var der jo rigtig mange, der gik fra allerede som 60-årige. Hvorfor gjorde de det? Ja, fordi det kunne man jo, og så gjorde man ligesom det. Altså, med en pensionsalder er det jo også sådan lidt, også fra arbejdsgiverens side, at når man når pensionsalderen, stopper man også på arbejdsmarkedet. Nu har vi jo faktisk en mulighed for, at det ikke er arbejdsgiveren, der ligesom siger: Nu har du nået pensionsalderen. Nu har vi med retten til tidlig pension lavet en ordning, hvor det er arbejdstager, der kan sige: Nu synes jeg, at jeg har nået pensionsalderen; nu føler jeg ikke, at jeg kan bidrage mere, og jeg har også svært ved det. Det kan måske både være fysisk, men for den sags skyld også psykisk, og det psykiske er jo det, der er det svære arbejdsmiljø, og der får de altså mulighed for at kunne gå fra 3 år før nu.

Hermed får Dansk Folkepartis ordfører muligheden for at gå nu, eftersom der ikke er flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører nærmer sig talerstolen, og den bliver netop gjort klar, og det er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

2020 er blevet et år, som jeg slet, slet ikke havde forestillet mig, da vi havde jul og nytår sidst. Det skyldes selvfølgelig corona, der som intet andet, jeg kan huske, har forandret vores samliv, adfærd og samfund.

Der skal lyde en stor tak og sendes tanker til de mennesker, som har lidt ofre gennem coronapandemien: først og fremmest varme og sørgmodige tanker til dem, der har mistet en, de har kær, eller været igennem et svært sygdomsforløb; også tanker til de mange, der er isoleret og oplever ensomhed, de sårbare grupper, de ældre; og tanker til de mange unge, som ikke har fået den uddannelse og undervisning, de har brug for, for at skabe deres fremtid. Jeg håber, at pandemien snart er ovre, og at vi kan indhente det tabte. Tak for at holde ud.

Stor tak til de mange ansatte rundtomkring, som står forrest for at hjælpe og servicere os andre: sundhedspersonalet, underviserne, frontmedarbejdere i transport, supermarkeder osv. Tak til jer alle, og på forhånd tak til alle jer, jeg ikke fik nævnt.

Det er også på grund af corona, at den her finanslov afsætter midler til at håndtere pandemien. Der skal i dag lyde stor tak til de politikere og regeringer, der de sidste årtier har set til, at dansk økonomi er bomstærk. Det giver os mulighed for at låne penge til at holde hånden under virksomhederne og have et verdensklassesundhedsvæsen. Tak til alle for at tage ansvar.

Vores økonomi er stærk, fordi man har sørget for, at næsten 3 millioner borgere arbejder i Danmark. Derfor kan jeg også kun her kritisere, at regeringen har valgt at bruge næsten 3 mia. kr. på at trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det er direkte uansvarligt. Derfor er det vigtigt, at regeringen har lovet os i Radikale, at der næste år skal laves reformer, der får mindst 11.000 mennesker i arbejdsstyrken. Vi skal have en stærk økonomi, der kan imødegå kriser, og vi har brug for de menneskers indsats. Vi vil holde regeringen op på det løfte.

Mange har mistet deres job på grund af corona. Mange har også måttet lukke deres virksomhed. Særlig vil jeg sige tak til de minkavlere og følgeerhverv, som har ydet det største offer. Endnu flere frygter for deres job og virksomhed. Tilbageslaget i økonomien er ikke ovre, og det er nedlukningen heller ikke. Derfor går aftalerne bag finansloven også ud på at skabe arbejdspladser både nu og i fremtiden. Eksempelvis frigives der feriepenge, der kan holde hånden under oplevelsesøkonomien og kulturlivet. Der afsættes penge til at renovere bygninger, lave cykelstier, investere grønt, f.eks. i at få oliefyr ud af vores huse og grøn energi ind i stedet, og der lettes skatter for erhvervslivet, især på grønne investeringer. Det skaber alt sammen arbejdspladser.

Også tak til jer, der har det grønne hjerte placeret det rigtige sted, også under corona. Igen i år kan jeg stolt meddele, at vi i Radikale Venstre er glade for at kunne tælle millioner ton CO2-reduktioner frem for udlændingestramninger, flere klimavenlige biler, en grøn skatteomlægning af vores virksomheder, energirenoveringer, investeringer i nye grønne teknologier, udskiftning af oliefyr, flere ladestandere og udtagning af sårbar landbrugsjord. Vi har taget skridt nok en gang mod vores klimamål. Vi er dog ikke i mål. Det er hele tiden en kamp at få regeringens sorte snak udskiftet med grøn handling. Så tak til jer, der hjælper med at presse på.

For Radikale Venstre har det været hovedprioriteter, at besparelser på kultur, natur, uddannelse og medier er blevet vendt med den her finanslov. Uddannelse giver den enkelte styrke og frihed til at skabe sit liv, som man vil. Uddannelse er Danmarks råstof. Den tidligere regering valgte at spare hvert år. Man savede i den gren, vi sidder på. Med denne finanslov er det vendt, så nu investeres der igen i uddannelse, i vores fremtid, i vores borgeres muligheder. Det er vi meget glade for.

Kulturlivet og kritiske medier styrker vores samfund, skaber fælles værdier og oplevelser, styrker og udfordrer vores demokrati, vores kultur og vores værdier. Vi er meget glade for, at vi med den her finanslov får stoppet besparelserne på Danmarks Radio og får afsat yderligere midler til medierne i fremtiden. Vi er også meget glade for og stolte over, at vi med finansloven giver et stort og historisk løft til kulturlivet. Det var på tide og nødvendigt.

I årevis har antallet af arter og planter i dansk natur været for nedadgående. For os er beskyttelse af vores natur også velfærd. Vi afsætter mange hundrede millioner til naturen i den her finanslov. Jeg er også meget glad for, at vi får ryddet op i de første generationsforureninger. Det er en skamplet, at der rundtomkring i vores natur ligger gift fra fortiden. Nu starter vi den oprydning, og det manglede bare.

Radikale Venstre ser meget kritisk på, at det ikke er lykkedes at få Socialdemokratiet til at tage nye skridt i retningen af mere sund fornuft i udlændingepolitikken – endnu. Det giver ingen mening, at nye borgere, der tager en uddannelse i Danmark, ikke kan få opholdstilladelse. Det er spild af talent og penge, der er brugt på deres uddannelse, og det skader integrationen. Det er ikke nye borgere, der har taget en uddannelse i Danmark, som udgør det store problem. Hvorfor vil regeringen så ikke fremme, at flere tager en uddannelse? Det giver simpelt hen ikke mening.

Det giver heller ikke mening, at omkring 600 danske statsborgere hvert år får smidt deres ægtefælle fra udlandet ud. Vi skiller familier ad. Danske borgeres ægtefæller er ifølge Finansministeriet et bidrag på 75 mio. kr., og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er deres kriminalitet mindre end etniske danskeres kriminalitet, og danske statsborgere skal forsørge deres ægtefæller i mindst 8 år. Så hvad er problemet? Jo, regeringen vil af taktiske årsager ikke mene noget andet end partiet Venstre; der skal ikke være nogen forskel. Og så må danskere jo forlade deres fædreland for kærligheden. Jeg skammer mig over, at vi rent og skært af taktiske årsager i det her Folketing ikke kan få en debat om de ufornuftige dele af vores udlændingelov. Men jeg kan love jer, at Radikale Venstre aldrig kommer til at opgive den kamp.

Radikale Venstre har i forhandlingerne ønsket at samle røde og blå om at løse virkelige problemer. Når vi sammen på tværs i Folketinget kan vise en ny grøn retning, eksempelvis for vores transport eller vores virksomheder, så kan vi for alvor flytte noget, få borgernes tillid og opbakning og skabe den forandring, der er brug for. Brede aftaler skaber tillid, forandring og fremdrift.

Derfor en tak til de borgerlige partier, særlig Venstre og Konservative, for de aftaler, vi har lavet sammen. Tak for jeres insisteren på, at erhvervsvilkår skal inddrages i vores fælles aftaler. Derfor også tak til venstrefløjen for samarbejdet og jeres insisteren på sociale forbedringer og grøn omstilling. Sammen har vi fået meget igennem. Og tak til regeringen for at flytte sig, ikke mindst på det grønne område, så vi sammen har kunnet lave gode og brede aftaler.

På vegne af Radikale Venstre kan jeg meddele, at vi vil stemme for de ændringsforslag, som gennemfører de aftaler, vi er en del af – aftaler, vi mener gør Danmark grønt, frit og stærkt. Og til slut i eftermiddag – eller i aften bliver det nok – vil vi selvfølgelig stemme for finansloven.

Tak for det. Så er vi nået til de korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for det, og tak for talen. Også tak fra Venstre for et fint samarbejde med Det Radikale Venstre. Derfor var det sådan set også med tilfredshed, at man kunne konstatere, at talen også tager afsæt i, hvordan man kan gøre Danmark rigere, som jo er noget, som jeg også ved at vi og Det Radikale Venstre er enige om på lange stræk.

Der er jo stillet i udsigt, at det skal diskuteres, hvad der kan gøre kagen større, om man så må sige, altså hvordan vores fælles velstand kan blive større. Hvordan og hvorledes forestiller Det Radikale Venstre sig at det skal gribes an? Jeg spørger, fordi vi jo bare er iagttagere, der står udenfor de cirkler, hvor den her beslutning er blevet truffet.

Ordføreren.

Desværre handler det jo om at begrænse skaden fra den aftale, regeringen, venstrefløjen og Dansk Folkeparti lavede, om at trække 10.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet. En af de reformer, vi kunne lave sammen, var jo en skattereform, og i den aftale, vi har lavet sammen, har vi skrevet ind, at de næste faser kunne indeholde, at man øger arbejdsstyrken. Det kunne også være at få flere af de mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, i arbejde – det kan være de unge, der ikke er i gang med noget, og også nydanskere, der ikke er i arbejde. Der kunne vi også lave nogle reformer, der fik dem ind på arbejdsmarkedet. Det kunne også være andre områder inden for arbejdsmarkedspolitikken, hvor vi kunne lave nogle reformer sammen.

Men det allernemmeste – og det tror jeg at hr. Troels Lund Poulsen og jeg er enige om – ville jo have været, at man havde ladet være med at indføre den her tidlige tilbagetrækning, hvor raske mennesker får penge for ikke at arbejde i stedet for at bidrage og yde en indsats til fællesskabet.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Jeg er meget enig i, at der ikke er særlig meget ved den tidlige tilbagetrækning, der er solidarisk. Det er jo faktisk ikke nødvendigvis de allersvageste, som bliver hjulpet. Men hvorom alting er, så er det jo ikke noget, vi kan gøre noget ved nu.

Men kan ordføreren give et blik ind i maskinrummet, når det handler om, hvornår vi så kommer til at drøfte her? Jeg er med på, at det trods alt ikke er Det Radikale Venstre, der sidder i regeringen, men det er dog et støtteparti for regeringen. Efter Venstres opfattelse er det afgørende, at vi kommer til at drøfte, hvad det er, der skal til for at gøre Danmark rigere. Den her regering har jo desværre taget initiativer, der har gjort os 12 mia. kr. fattigere, og det skal der jo gøres noget ved.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i, og derfor bed vi jo meget mærke i, at hr. Nicolai Wammen eller finansministeren – jeg er lidt i tvivl om, hvad der er korrekt at kalde ham, da han jo er på barsel – sagde, at regeringen til næste år vil fremlægge initiativer, der skal skaffe 11.000 ekstra i arbejdsstyrken. Det har været vigtigt for os, at regeringen meget klart har sagt det, og det arbejde glæder vi os til at gå i gang med, og vi håber også, at Venstre vil være med, for der er nok brug for et samarbejde hen over midten for at skabe et flertal for det.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge.

Så har vi virkelig Radikale på talerstolen; så har man jo det her ensidige, enøjede fokus på arbejdsudbud og på den her pine, som det er at se på noget, i forhold til om man dog ikke kunne presse, vride, true den sidste teoretiske arbejdsevne ud af den sidste senior, som så skal få lov til at opleve at blive spændt ben for på vej ud ad den dør, som de er kommet i klemme i på vej ud af arbejdsmarkedet. Men når nu arbejdsudbuddet betyder så meget for Det Radikale Venstre, går jeg ud fra, at hr. Andreas Steenberg er bekendt med den helt spritny undersøgelse fra AE-rådet, der faktisk er kommet i dag, som jo viser, at vi ganske vist har en nettoledighed på 126.300 personer, en bruttoledighed på 139.600 personer, og så kommer det interessante, nemlig AKU-ledighedsbegrebet – det, som man er meget optaget af i Eurostat, og det er jeg sikker på at hr. Andreas Steenberg også kender – altså, hvor mange vi har, som ville være interesseret i at have et arbejde, men som ikke har det i dag. Der er vi oppe på 297.000 personer. Hvis vi oven i det lægger de 89.000 personer, som arbejder på deltid, og som ønsker ekstra timer, ja, så er vi altså oppe på 385.000 personer, som ønsker at arbejde. Hvor er problemet med arbejdsudbuddet?

Ordføreren.

Jeg skal med det samme sige, at den analyse har jeg ikke læst, så den synes jeg ikke at vi skal diskutere. Men vi kan tage den senere, hr. Karsten Hønge. Når man ser gennem danmarkshistorien, har de sidste 20-30 år, hvor man har øget mængden af mennesker i arbejdsstyrken, også medført, at der kommer flere job, og det har medført, at vores økonomi er blevet styrket. Og det har SF jo også være med til, da SF sad i regering. Så det synes vi er klogt. Men der er også korrekt, som hr. Karsten Hønge er inde på – som jeg ved at fagbevægelsen går meget op i – at vi også skal lave initiativer, som skaber arbejdspladser, så vi både ser på efterspørgslen, men også på udbuddet af arbejdskraft. Og den her finanslov indeholder i hvert fald rigtig meget i forhold til efterspørgsel på arbejdskraft – vi skal så også have løst det med udbuddet. For eksempelvis er der jo ikke nok ledige pædagoger til at lave de minimumsnormeringer, som vi er fælles om at gå op i.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er sikker på, at man simpelt hen skal bo i en radikaliseret Radikale Venstre-ghetto for at kunne forestille sig, at udfordringen er, at vi skal have flere folk ud på arbejdsmarkedet, når vi i tredje kvartal i 2020 har et potentiale på 385.000 mennesker. Det hænger overhovedet ikke sammen, hr. Andreas Steenberg. Næh, opgaven er at skabe arbejdspladser, sådan at det potentiale på 385.000 mennesker kan komme ud at arbejde – og ikke at putte endnu flere ind i køen med de 385.000 mennesker.

Ordføreren.

Man behøver ikke bo et bestemt sted for at kunne se, at der ikke rigtig er nogen arbejdsløse pædagoger. Så når vi har en fælles ambition om at få flere pædagoger i vores børnehaver og vuggestuer, så mangler der pædagoger. Man behøver ikke bo et bestemt sted for at kunne se, at vi mangler håndværkere af stort set enhver slags. Så det behøver man ikke bo et bestemt sted for at kunne se. Vi mangler arbejdskraft inden for flere områder, og en af de store udfordringer, vi har, er jo, at den ledige arbejdskraft, vi har, ikke har den uddannelse, der matcher jobåbningerne. Det er derfor, at det er vigtigt at investere i uddannelse.

Tak. Så er det hr. Rune Lund.

Jeg vil også sige tak for et godt forhandlingsforløb. Vi har vores uenigheder – det har vi. Vi har også vores enigheder, og det synes jeg at den her finanslovsaftale og den finanslov, vi diskuterer i dag, også viser, altså at der er et fælles grundlag.

Så er der også områder, hvor vi desværre ikke har et fælles grundlag, og her tænker jeg specielt på den grønne skattereform. Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at Det Radikale Venstre er gået med i den. Og en af de ting, som jeg synes er rigtig ærgerlig, er, at der frem til 2025 bliver brugt over 5 mia. kr. på skattenedsættelser og skatterabatter til erhvervslivet, uden at der er nogen garanti for, at de går til grøn omstilling. De her penge vil også gå til nogle af de mest forurenende virksomheder.

Jeg synes, det ville være økonomisk ansvarligt at bruge de midler, vi har i fællesskabet, til at sikre, at når vi arbejder for den grønne omstilling, sikrer vi os også rent faktisk, at skattenedsættelser og rabatter ikke går til sorte virksomheder, fossile virksomheder, men går til den grønne omstilling.

Så kan Det Radikale Venstre ikke forklare, hvorfor det var en supergod idé at give alle de her skatterabatter til virksomheder, også til de mest forurenende, når vi kunne have brugt pengene på en bedre måde?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige tak for anerkendelsen af, at vores to partier har fokuseret rigtig meget på de ting, vi kunne blive enige om, og så fået dem gennemført. Og en stor tak for det samarbejde, vi har haft på klimaområdet. Vi har jo fået gennemført rigtig mange ting f.eks. på transportområdet.

Hr. Rune Lund har jo helt ret i, at den her grønne skattereform er utilstrækkelig. Der skal laves meget mere, og det, vi har valgt, i modsætning til Enhedslisten, er at sige, at med den aftale, der ligger, er der sat nogle skibe i søen, som vi gerne vil følge i havn. Og vi må se, om vi kan lykkes med at få Socialdemokraterne og Venstre til at lave den ensartede CO2-skat, der er brug for.

Vi synes, at det, der lå, er for lidt, men det er fornuftigt, fordi man sætter en ekstra afgift på virksomhedernes forurening om nogle år, og så giver man dem et investeringsvindue nu her. Og så vil det jo være tudetosset, hvis den enkelte virksomhed ikke sørger for at investere i noget, der gør, at man kan slippe for de forhøjede skatter i fremtiden. Det er i hvert fald sådan, vi tror det vil fungere.

Hr. Rune Lund.

Jamen det er bare så pokkers ærgerligt, at de mange milliarder, der bliver givet til virksomhederne her, også går til de mest forurenende virksomheder, og det er bare en dårlig måde at bruge pengene på, hvis vi gerne vil sikre den grønne omstilling. Det, som gør mig lidt bekymret, er faktisk, at det her jo er nogle skatterabatter til erhvervslivet, og det ved jeg godt at Det Radikale Venstre også godt kan lide, men det går jo ligesom ud over den grønne omstilling. Har lysten til at lave de her store skatterabatter til erhvervslivet i virkeligheden været større end ønsket om at arbejde for den grønne omstilling? For i den grønne skattereform ligger der jo også, at vi kommer CO2-afgiften i en syltekrukke frem for at holde regeringen op på, at den skulle have leveret i 2020.

Tak. Ordføreren.

Som jeg sagde før, havde vi gerne set, at man havde lavet den ensartede CO2-afgift, men vi kunne jo bare konstatere, at det var der ikke flertal for. Så det, vi har prøvet, er at få sat en proces i gang, hvor Socialdemokratiet og Venstre over tid forhåbentlig kan lægge stemmer til det her, og det er derfor, vi er gået med i aftalen.

Så er det fuldstændig korrekt, at som socialliberal har jeg ikke noget imod, at man i sådan en krisetid, som vi har nu, også giver nogle skattelettelser for at få nogle arbejdspladser i gang. Og hvis det så samtidig kan gå i en grøn retning, kan vi godt være med i det. Men jeg giver endnu en gang hr. Rune Lund ret i, at der skal ske meget mere på skatteområdet for at nå vores klimamål.

Tak. Så er det hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det, og tusind tak til ordføreren for komplimenterne på transportområdet. Det er meget gensidigt. Vi har været rigtig, rigtig glade for det fælles samarbejde, der har været hen over midten i det her tilfælde.

I forhold til lige nøjagtig transportområdet vil jeg høre, hvordan ordføreren ser på, at der i den her finanslov overhovedet ikke er lagt penge ind til udvidelse af vores infrastruktur. Der er mange, mange tusind mennesker, der har mistet deres arbejde i løbet af det sidste halvandet års tid inden for alene asfaltindustrien, i forhold til at de planer, der var, er blevet skrinlagt, og at vi ikke er kommet videre. Kunne ordføreren prøve at sætte nogle ord på det?

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg rigtig glad for, fordi ligesom hr. Niels Flemming Hansen elsker jeg transportpolitik og infrastruktur. Der er jo intet andet, der som det kan skabe fremtidens Danmark i både klimavenlig og erhvervsvenlig retning, og derfor glæder jeg mig jo til, at vi på et tidspunkt skal lave den infrastrukturplan. Jeg synes så ligesom regeringen, at det er meget klogt at vente med det og lave en bred aftale om det og tage det for sig selv og ikke som et led i finansloven.

For at give et svar til asfaltindustrien, som jeg jo også kender, vil jeg sige, at der i finansloven og aftalerne bag er lagt op til, at kommunerne får et ret stort råderum til anlæg, som jeg er sikker på at de vil bruge bl.a. til at vedligeholde veje, og der er afsat en stor pulje penge til cykelstier. Så jeg er helt sikker på, at de virksomheder vil få noget at bestille det kommende år, og så er jeg også sikker på, at det næste år vil byde på, at vi forhåbentlig får lavet den brede aftale i Folketinget om, hvilke veje og baner der skal bygges de næste 10 år.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak til ordføreren for det tilsagn. I forhold til luftfartsindustrien har vi jo også været i alvorlige problemer her i 2020. Der er kommet nogle indikationer af, at vi ikke rigtig kan gøre så meget i 2021 indtil videre. Har ordføreren tænkt sig at hjælpe med at få afsat midler til den industri, så den kan blive genstartet, efter det her covid-19 en dag er ovre?

Ordføreren.

Ja, det har vi jo deltaget i tidligere, og det, der er det store problem for luftfartsindustrien, er, at man ikke må levere sit produkt til sine kunder på grund af corona, og det er det, der gør det meget svært at finde ud af, hvad man egentlig skal gøre. Men når vi kan komme i gang, synes jeg da, vi også skal sørge for at holde hånden under den branche og de arbejdspladser; det siger sig selv.

Jeg vil også lige huske at nævne, at også luftfartsindustrien jo kan få del i de mange hjælpepakker, vi har lavet, så en del penge går også den vej.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Her kommer en forudsigelse om, hvordan år 2021 kan forløbe i dansk politik. I starten af 2021 bliver en undersøgelseskommission, en granskningskommission, sat i gang med at undersøge Mette Frederiksens minkskandale. Frygten i regeringen for konklusionerne fra den undersøgelseskommission, som skal komme, senest et år efter at den er gået i gang med at arbejde, er så stor, at statsministeren udskriver valg i efteråret 2021.

Hvad bliver det så til med de kompenserende foranstaltninger, som Det Radikale Venstre er blevet lovet, hvor man skal finde en ekstra beskæftigelse i det danske samfund, som kan modsvare de 11.000, som den her regering og det røde flertal allerede har påført det danske samfund? Hvordan står den lovning til Det Radikale Venstre så, hvis statsministeren udskriver valg i efteråret 2021, fordi hun er bange for konklusionen fra en granskningskommission om mink?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan en spændende gang Hans Engell-Thomas Larsen, som hr. Ole Birk Olesen og jeg skal i gang med, og så kan vi skrive vores forskellige analyser, og det er vist lidt uden for, hvad finansloven handler om, trods alt. Men hvis der skulle komme et valg i efteråret 2021, så har man da en del måneder til at nå at få vedtaget nogle initiativer, der skal sikre den økonomiske ansvarlighed, tænker jeg.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo et eksempel, der belyser faren, når man først skærer ned på beskæftigelsen i Danmark med forskellige initiativer og derefter siger: På et eller andet tidspunkt ude i fremtiden vil vi gøre noget, der ligesom retter op på det. Det er jo den deal, som Det Radikale Venstre har lavet og er meget glad for, men det her eksempel viser jo faren ved det. Jeg vil bare høre: Vil det så sige, at Det Radikale Venstre simpelt hen bare er overbevist om, at inden vi når efteråret 2021, så har Det Radikale Venstre med regeringen aftalt, at man øger beskæftigelsen i Danmark med mindst 11.000 for at kompensere for de skader, som regeringen allerede har forvoldt?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig det, vi går efter. Så har jeg jo bare lyst til lige at tage med her, hvorfor regeringen, som hr. Ole Birk Olesen kalder det, lavet skader. Jo, det har regeringen, fordi Dansk Folkeparti leverede stemmerne til det, altså hr. Ole Birk Olesens kommende støtteparti og tidligere støtteparti. Der er det jo bare, man lige skal huske på, når man fra borgerlig side harcelerer mod Radikale Venstre, at det sådan set er et såkaldt borgerligt parti, der sammen med regeringen og venstrefløjen har skabt problemerne. Vi håber at kunne være med til at rydde op efter det. Det vil nok kræve, at der også er nogle borgerlige partier, der stemmer for, for ellers er der nok ikke 90 mandater bag.

Tak. Så kom jeg til at hoppe en spørger fra Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen, over i første omgang, men nu er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er fuldt forståeligt; jeg er et lille fnug! Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt til noget. Der er jo nogle ting, vi er uenige om, og jeg kunne godt tænke mig at se, om vi kunne finde nogle ting, som vi måske er enige om, og det er det her med, om ordføreren kunne pege på nogle konkrete skatter og afgifter, som det i De Radikales optik ville give mening at sænke.

Ordføreren.

Tak for det. Lad mig nævne to: skatten på arbejde og skatten på virksomhedernes forskning og investering i at skabe nye produkter og nye job. Det er to ting, vi godt kunne tænke os at lette.

Så er vi jo til gengæld med på at hæve skatterne på det, som vi gerne vil have mindre af, f.eks. forurening, usunde fødevarer og andet. Og det er jo det, som vi håber en kommende skattereform kan være med til at gøre, altså flytte rundt på skatterne, sådan at vi får fremmet jobskabelsen, og at vi så får mindsket det, som vi vil have mindre af, eksempelvis forurening.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Hvad med generationsskifteafgifter? Det er noget, vi ved koster arbejdspladser derude. Var det også noget, Radikale kunne tænke på? Nu bliver der snakket om reformer, og så snakker man om førstegenerations- og andengenerationsreformer, og det bekymrer mig lidt, hvis tilgangen bliver, at det bliver en fokusering på andengenerationsreformer. For de er lidt fugle på taget, det er sådan lidt: Vi håber måske på en effekt derude, vi har ikke altid helt belyst det. Der er nogle gange et problem med, at de her siger, at de faktisk ikke har belyst effekterne af det, men at de formoder og forventer, at det har en effekt, hvorimod førstegenerationsreformer har en mere konkret effekt på det.

Kunne Radikale snakke lidt om både generationsskifteafgiften og så også lidt omkring, om det er første- eller andengenerationsreformer, man vil satse på?

Ordføreren.

Jeg er ligeglad med, hvad man kalder reformerne, bare de virker. For jeg er helt enig med hr. Lars Boje Mathiesen i, at de skal kunne tælles. Jeg er også enig i, at det er der ikke nogen der har vist endnu, hvad angår de her såkaldte andengenerationsreformer. Kan man komme frem til det, tæller vi gerne dem med. Det vigtigste for os er, at det virker.

I forhold til generationsskifte har vi jo sat et udvalg til at arbejde med, hvordan man opgør, hvad man skal beskattes af. Efter vores mening kan det godt gøres bedre og dermed mere fair over for virksomhederne. Men jeg vil også med det samme sige, at jeg synes, det er fair nok, at man skal betale en skat, når man generationsskifter.

Tak for det. Nu er vi igennem rækken af spørgere, som er ordførere, men der er stadig væk korte bemærkninger. Men jeg vælger at vente med at holde frokostpause, til vi er færdige med de korte bemærkninger, der er, af hensyn til ordførerne og ligesom også kontinuiteten i debatten.

Men det er fru Marie Bjerre.

Tak for det. Jeg er glad for, at den radikale ordfører holder så meget fast i, at man skal øge arbejdsudbuddet, og det viser jo meget godt, at Radikale Venstre er det eneste bare lidt økonomisk ansvarlige parti i rød blok. Jeg håber så også, at der er realitet bag, når vi står her næste år, og at vi rent faktisk har vedtaget en plan, der øger arbejdsudbuddet.

Men der er noget, der skuffer mig med den her finanslov, og det er, at Radikale Venstre er med til at fjerne det frie valg på børneområdet. Med den her finanslov indfører man et profitforbud på private daginstitutioner, og dermed vil man afvikle private daginstitutioner. Hvordan kunne I være med til det, når I heldigvis ikke vil være med til det på socialområdet?

Ordføreren.

Først og fremmest er jeg enig med fru Marie Bjerre i, at jeg håber, at vi næste år har vedtaget nogle reformer, der styrker økonomien, og det har vores to partier jo en lang tradition for at turde lægge ryg til i fællesskab. Så lad os håbe, det kan lade sig gøre.

I forhold til private socialtilbud og private dagtilbud osv. har vi den holdning, at vi ikke har noget principielt imod private aktører på de her områder. Men vi kan godt se en problematik i, at man kan komme til at tjene for mange penge eller gøre det på en måde, som vi ikke kan stå på mål for, fordi det jo stadig er offentlige skattekroner, der bliver brugt. Derfor er vores holdning – og det er jo ikke sikkert, at vi altid kan komme igennem med det og få 90 mandater bag det – et ja tak til private aktører, men også et ja tak til, at man regulerer, hvordan det skal foregå, og hvor mange penge de kan tjene på det.

Fru Marie Bjerre.

Det lyder jo så heldigvis til, at Radikale Venstre ikke kan forsvare det her, fordi man netop ikke er imod private, og det er jeg trods alt glad for. Men så burde man jo i stedet for have kæmpet for at sætte et profitloft ind. Det er jo helt vildt, at man indfører et profitforbud, for dermed afvikler man også de private daginstitutioner, som gerne skulle udvikle servicen på velfærdsområdet. Hvorfor har man ikke stået mere fast på det? I kunne da have kæmpet for et profitloft i stedet for et helt profitforbud.

Ordføreren.

Jamen det afvikler jo ikke, at der kan være private tilbud. Men det afvikler, at der kan være private tilbud, hvor man tjener masser af penge, og det kan vi sagtens stå på mål for. Det er derfor, vi er gået ind i den aftale.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Under finanslovsdebatten sidste år havde vi en lang diskussion om regeringens ønske om at sænke koblingsprocenten til de frie skoler. Det var også et angreb i forlængelse af det, som fru Marie Bjerre siger, nemlig et angreb på det frie valg. Det var der heldigvis et flertal i Folketinget, inklusive Det Radikale Venstre, der fik forhindret regeringen i at gøre. Det glædede mig jo. Derfor blev jeg noget skuffet, da vi tidligere på året kunne se, at nogle af de ekstra midler, der er afsat på folkeskoleområdet, har regeringen og Det Radikale Venstre valgt at holde ude fra den måde, som man beregner koblingsprocenten på. Det er jo lidt ligegyldigt, hvordan man gør det, når virkeligheden er, at der med den øvelse er 1.000 kr. færre til en elev i en friskole end til en elev i en offentlig skole, fordi man vælger at holde det udenfor. Hvordan kan Det Radikale Venstre forsvare at være en del af det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Torsten Schack Pedersen. Vi vil meget gerne have, at de penge bliver delt ud på en måde, så de også tæller med hos friskolerne. Det er der så andre partier der ikke er enige i, og derfor har der ikke kunnet opnås flertal for det. Og vi kan desværre ikke lave et samarbejde med Venstre i den her sag, fordi Venstre jo ikke har været villige til at finde flere penge til folkeskoleområdet. Så der har vi desværre en diskussion med de partier, som vi havde lavet den aftale med. Der kæmper vi bestemt for, at også friskolerne skal have del i de penge over årene.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Men det er jo ikke kun på friskoleområdet. Det gælder også daginstitutionsområdet. Der er midlerne også fordelt således, at private ikke får andel i dem. Det rammer jo geografisk ekstremt skævt. I Københavns Kommune er det 9,2 pct. af børnene, der ikke får noget, på Fyn er det 35 pct., og i Thisted Kommune er det over 50 pct. af børnene, der ikke får del i de bevillinger. Synes Det Radikale Venstre, at det er en fair måde at fordele pengene på og sikre, at forældrene har et reelt frit valg?

Ordføreren.

Der var lige nogle, der talte nede i salen. Vi havde gerne set en anden fordeling på de her områder, og det kæmper vi for. Men jeg må også bare sige, at vi primært er stolte over, at det er lykkedes at skaffe nogle ekstra penge til de her områder, i modsætning til da spørgerens parti var ved magten.

Tak, så er det hr. Kristian Jensen.

Allerførst vil jeg gerne sige velkommen til som finansordfører. Det er dejligt at se hr. Andreas Steenberg i den rolle. Og så vil jeg gerne sige tak for, at Radikale Venstre står ved, at man er nødt til at lave reformer for at kunne bruge pengene. Jeg synes, det er et kæmpe hykleri, når man f.eks. hører hr. Karsten Hønge stå og være modstander af arbejdsmarkedsreformer – og at man også rigtig gerne vil bruge pengene i finansloven. Altså, så må man jo finde ud af, om man vil det ene eller det andet.

Men for at komme tilbage til det spørgsmål, som hr. Troels Lund Poulsen stillede, nemlig om hvad det er for nogle arbejdsmarkedsreformer, der skal være: Jeg synes, det er noget nemt bare at pege på skattereform, som man jo godt ved at resten af rød blok ikke vil være med til at gennemføre. Og så de andre ting: flere unge i arbejde eller flere nydanskere i arbejde. Hvordan kunne hr. Andreas Steenberg se, at man kan få flere unge i arbejde, eller flere nydanskere i arbejde? Altså, hvad er det for nogle konkrete eksempler, man egentlig tror der kan komme i forhold til at give det arbejdsudbud, der desværre er gået tabt med de reformer, som regeringen har gennemført?

Ordføreren.

Tak for rosen og velkomsten og støtten til vores reformpolitik. Og jeg er jo helt enig med hr. Kristian Jensen i, at det er lidt mærkeligt, at venstrefløjen godt kan bruge pengene fra alle de reformer, som venstrefløjen har været imod. Det synes jeg også er noget hyklerisk; at man ikke har noget problem med det.

Men så over til spørgsmålet: Det allernemmeste, hr. Kristian Jensen, ville jo være, at man ikke havde gennemført den her tidlige pension, og vi kunne jo håbe, at der på et tidspunkt ville komme et flertal for at lave det om.

Så nævnte jeg en række områder. Der er de her såkaldte andengenerationsreformer, og det er helt rigtigt, at der ikke er nogen konkrete tiltag i det, endnu, og det er så det, der sidder nogen og skal prøve at finde ud af.

Så kan man så lave de klassiske reformer, som kunne være skattenedsættelse på arbejde, det kunne være eksempelvis at styrke beskæftigelsesindsatsen, så man får flere ud i arbejde; at lave mere aktivering. Det kunne være udenlandsk arbejdskraft, som jeg også ved Venstre er enig med os i. Så der er en bred palet af initiativer, man kunne lave, og som vi ville være klar til at gå ind i.

Hr. Kristian Jensen.

Tak for svaret. Nu er hr. Andreas Steenberg jo ikke bare blevet finansordfører. Andreas Steenberg er også blevet næstformand i den radikale folketingsgruppe, og så kan man næsten ikke blive mere centralt placeret. Man kan jo se, hvordan det er gået alle de foregående næstformænd i den radikale folketingsgruppe. Men hvor positivt det end lyder, tror jeg, det kan blive besværligt at finde noget, der kan samle et reelt flertal i rød blok. Så derfor vil jeg bare høre: Hvilken konsekvens vil Det Radikale Venstre drage, hvis det inden for de næste år ikke lykkes at skaffe den arbejdskraft, der bliver fjernet med regeringens reformer?

Ordføreren.

Vi har svært ved at forestille os, at Venstre ikke vil være med til at bære det igennem, hvis Socialdemokratiet kommer med reformforslag, og derfor opererer vi med det scenarie, at det her kommer til at blive til noget. Hvis ikke det gør, må vi tage stilling til det, når vi kommer dertil.

Hr. Kim Valentin.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er altid sådan, at jeg har store forventninger, når De Radikale kommer med deres finanslovsforslag, specielt når vi har en rød regering, og det må man jo så sandelig sige at vi har nu. Lad mig lige starte med at sige, at profit jo er det her gamle marxistisk-kommunistiske begreb, der bruges for at skræmme befolkningen i forhold til de her virksomhedsejere, der udnytter det arbejdende folk. Sådan er Danmark jo ikke.

Hvordan kan Radikale gå med på at lave et profitforbud? For det er jo et overskudsforbud. Det handler jo ikke om profit som sådan en negativ ting. Det er overskuddet derude, der bruges på at lave grønne investeringer, der bruges på alle de gode ting, som de går rundt og laver i virksomhederne. Den socialistisk støttede finanslov er derfor nok den rødeste finanslov, vi har set siden 1970'erne, og det tror jeg også man må være enig med mig i. Men hvad er det for nogle fingeraftryk, som Radikale så vil sætte i den her finanslov – den rødeste siden 1970'erne?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er den rødeste finanslov, overhovedet. Jeg mener ikke, at det er rød politik f.eks. at gøre noget ved klimaet. Jeg mener heller ikke, det er rød politik, venstreorienteret politik, at investere i uddannelse. Jeg har også bemærket, at Venstre har fremsat forslag om en biodiversitetslov. Er det så venstreorienteret politik, at vi har sat lidt over 800 mio. kr. af til naturpolitik? Er det virkelig rød politik at styrke medie- og kulturlivet? Det håber jeg da at der også er en del borgerlige der vil kunne se sig selv i. En del af finansloven er jo også, som hr. Rune Lund fra Enhedslisten var inde på, at give skattelettelser til erhvervslivet for at få gang i de grønne investeringer. Er det virkelig en rød finanslov? Så den præmis køber jeg overhovedet ikke, hr. Valentin.

Hr. Kim Valentin.

Tak. Så må jeg lige komme med en lille bedømmelse, for det er jo Radikale, der er det liberale bolværk i finansloven – eller hvad? Danskerne bliver fattigere, vi får mindre vækst, virksomhederne får sværere ved at drive deres forretning, arbejdsudbuddet falder, gælden stiger, staten gøres større, og det frie valg forsvinder. Jeg synes altså ikke, det går særlig godt.

Ordføreren.

Det er ikke korrekt. Arbejdsudbuddet falder ikke som følge af finansloven. Arbejdsudbuddet falder, fordi Venstres støtteparti, Dansk Folkeparti, har lavet en aftale med regeringen og venstrefløjen i september måned, tror jeg det var. Det sker ikke med finansloven. Finansloven gør ikke det her land fattigere – tværtimod gør den det rigere. Vi investerer i at skabe arbejdspladser, lette skatten på virksomheder, investere i uddannelse. Det er at gøre landet rigere – det bliver ikke fattigere med den her finanslov.

Tak. Så er det hr. Morten Dahlin.

Jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til diskussionen om det frie valg på dagtilbudsområdet. Nu er der blevet diskuteret meget om ejerform, profitforbud osv., og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge hr. Andreas Steenberg om det helt centrale i den her diskussion: Hvilke børn får det bedre som en konsekvens af det forbud mod private institutioner, som Det Radikale Venstre har lagt stemmer til?

Ordføreren.

Der er ikke noget forbud. Der er en regulering af, hvor mange penge man kan tjene på at drive eksempelvis en privat børnehave. Jeg tror, at langt de fleste børn vil få det samme tilbud, som de fik før, men til gengæld kan det være, der er nogle, der tjener noget mindre på de institutioner, de driver.

Hr. Morten Dahlin.

Først skal vi lige rette en misforståelse. Med den aftale, Radikale Venstre har lagt stemmer til, bliver det forbudt at lave nye private institutioner. Så det handler ikke om niveauet for, hvad man må tjene – man må simpelt hen ikke lave flere.

Men er det en erkendelse fra hr. Andreas Steenberg af, at der ikke er et eneste barn, der får det bedre som konsekvens af Radikale Venstres beslutning, og hvorfor gør man det så? Hvorfor lader man så socialistisk ideologi stå over barnets tarv?

Ordføreren.

Det gør vi heller ikke. Vi lader sund fornuft komme først, og vi synes, det er sund fornuft, at der er en grænse for, hvor mange penge man kan tjene på at drive en institution, som jeg lige skal huske at understrege jo er betalt af det offentlige. Altså, det er jo det offentlige, der betaler, og så vælger man at tjene en masse penge på det. Derfor synes jeg også godt, at man som stat og som det offentlige må fastsætte nogle kriterier for, hvor meget man må tjene, når nu det er fællesskabet, der har betalt regningen.

Tak. Så er det den sidste med korte bemærkninger inden frokost, og det er hr. Tommy Ahlers.

Tak til ordføreren. Jeg vil gerne gentage ting fra mine kollegaer, i hvert fald mine kollegaer fra Venstre, der har rost ordførerens tale, for det var virkelig en flot tale med masser af optimisme, også den grønne optimisme, og så var der også noget bid i den i forhold til, at man er det parti bag regeringen, der holder fast i den økonomiske ansvarlighed. Så tak for, at I gider kæmpe kampen nu, hvor I har valgt at støtte en rød regering, altså kæmpe for, at vi ikke skal gøre Danmark fattigere. Det håber og tror vi på at I står fast på.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, som jeg anser som en klog mand, om han ikke lige kan kommentere på den analyse, som hr. Christian Rabjerg Madsen tidligere kom med, hvor han gav udtryk for, at den her tidlige pension faktisk er et bidrag til den økonomiske vækst i Danmark, fordi man ved at lave den her tidlige tilbagetrækning faktisk holder hånden under velfærdsforliget og dermed, på trods af at man trækker 10.000 mennesker ud af arbejdsstyrken, faktisk ender med at gøre Danmark rigere. Er ordføreren enig i den analyse?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke. Det er en dårlig idé at bruge så mange penge på at trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Det gør landet fattigere, og det er det stik modsatte af det, man har gjort de sidste mange årtier. Og som jeg var inde på i min tale, er den økonomiske ansvarlighed, der har været, jo forudsætningen for, at vores lille land kan klare sig så godt igennem en coronakrise, som vi i hvert fald – syv-ni-tretten! – indtil videre har gjort, fordi vi kan låne til relativt billige penge til at kunne investere i at holde hånden under vores virksomheder og have et sundhedsvæsen osv. Så det er, som jeg sagde i min tale, helt uansvarligt, at man har lavet den aftale regeringen, venstrefløjen og Dansk Folkeparti imellem.

Hr. Tommy Ahlers.

Tak for det. Jeg kan så forstå, at der har været en lovning, som den nuværende finansminister, der er på barsel, har været ude med i pressen, i forhold til at der i løbet af 2021 vil komme: » ... konkrete initiativer, der vil kunne sikre cirka 11.000 i øget arbejdsudbud«. Der står så i det her, at det vil ske i løbet af 2021. Lad os nu sige, at vi står her om et halvt års tid ved afslutningsdebatten og der ikke er kommet et eneste konkret initiativ endnu, er det så tilfredsstillende for Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Nej.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Nu er der frokostpause, og det vil sige, at mødet hæves indtil kl. 13.00, hvor det genoptages.

Mødet er udsat. (Kl. 12:14).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter med hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Rav-Aage havde mottoet: Man er aldrig en taber, før man giver op. Aage Hansen levede af og med den fantastiske natur omkring Limfjorden. Han var fisker, og i fritiden samlede han rav. Og så var han en af Danmarks første miljøaktivister. Han oplevede på nært hold det farlige affald fra Cheminovas fabrik, som blev dumpet direkte i naturen, først i havet, og siden blev det gravet ned under klitterne ved høfde 42. Fugle og fisk dør for øjnene af ham. Han konstater, at fiskene lugter af kemikalier og afføring, når de bliver stegt. Så han begynder at fryse dem ned og sende dem til København for at vise politikerne, at her har vi altså et problem. Jeg giver mig ikke, før min barndoms paradis er genoprettet, om så jeg skal stå der ene mand, sagde Aage. Men han var ikke alene. SF har i Folketinget og alle andre steder, hvor vi har kunnet få ørenlyd, været i stand til at tale en ko baglæns ud af en kløvermark om vigtigheden af at rydde op i de her generationsforureninger. Med finansloven går vi i gang. Og vi tænker på Aages fantastiske motto: Man er aldrig en taber, før man giver op.

Det motto passer også fint på en gruppe medlemmer af SF's ungdomsorganisation, SFU, som for 10 år siden sad i et kælderlokale i Odense. En ung mand fortæller om sin kæreste, som har forandret sig fra at være en glad ung kvinde til at lide af angst. Han fortæller, at hun gerne vil til psykolog, men ikke har råd. Det vil den her lille gruppe ikke finde sig i, for hvorfor skal det være pengepungen, der afgør, om man kan få hjælp? De gik på gaden, fordi de troede, de kunne lave om på verden, også den helt nære, ud fra det, at ingen skal sidde alene med depression, mørke og angst, fordi pengepungen er tom. Og næste år får unge ret til gratis psykologhjælp. Man er nemlig aldrig en taber, før man giver op.

Sådan konkluderede en pædagog i Vesthimmerland også for 2 år siden. I stedet for at give op besluttede hun sig for at kæmpe. Hun så, hvordan børn, der havde behov for kontakt og omsorg, tabte, når dagene bare handlede om at overleve. Hun fandt et stykke papir og en tusch og skrev: Klokken er 11.30, og jeg er alene med 17 børn på en stue. Hun delte opråbet på Facebook. Det spredte sig som en steppebrand. Kampen blev bakket op af forældre, der jo længe havde følt, at der var noget helt galt. SF tog pædagogernes forslag om minimumsnormeringer her ind i Folketingssalen, og det blev så stemt ned, ironisk nok samme dag som en dokumentar i fjernsynet viste, at pædagogen fra Vesthimmerland havde et opråb, der kunne være relevant i daginstitutioner over hele landet. »Hvor er der en voksen?«, hed dokumentaren, som startede en hel bevægelse af forældre, der ikke havde i sinde at give op – og tak for det. Med finansloven vedtager vi, at der skal være lovbundne minimumsnormeringer, stop for nedskæringer for de mindste børn. Vi skal passe bedre på det mest dyrebare, vi har, nemlig de helt små børn. For man er nemlig aldrig en taber, før man giver op.

Fagbevægelsen har utrætteligt i årevis peget på, at titusindvis af ufaglærte jobs forsvinder, og at titusinder faglærte eller med mellemlange uddannelser har brug for voksen-, efter- og videreuddannelse gennem hele livet. Uddannelse af voksne har brug for en ordentlig spand kul, og med op mod en halv milliard kroner på den nye finanslov giver vi i hvert fald indsatsen nogle skovlfulde. Det bliver mere fristende for virksomheder og lønmodtagere at deltage i jobrotation. Det gavner både virksomheden, den fastansatte, den ledige og samfundet. Sjældent er penge givet bedre ud, end når vi på den måde styrker fundamentet, både for den enkelte, for arbejdsmarkedet og for samfundet. Desuden er der bedre hjælp på vej til dem, som ikke fik så meget med fra folkeskolen eller f.eks. er ordblinde. Der er lang vej igen, før indsatsen matcher det reelle behov for opkvalificering, men vi varmer dog godt op. Mange unge leder efter en praktikplads, og der er taget gode initiativer, bl.a. i den seneste trepartsaftale. Men jeg er desværre helt sikker på, at både Folketinget og arbejdsgiverne har et stort arbejde foran sig, når den her nød skal knækkes. Men vi giver ikke op.

Når man tror på forandring, insisterer man på forandring. Det gjorde Aage, det gjorde Bjarne, det gjorde de unge i Odense, det gjorde de aktive pædagoger, de utrættelige forældre, og det gør fagbevægelsen. Med den her finanslov giver vi håbet om positiv forandring tilbage. Efter år med nedskæringer på velfærden og på uddannelse og med skattelettelser til de rigeste og andre beslutninger, som underminerer fællesskabet, laver vi nu en finanslov, som ændrer den kurs. Vi investerer i ældreplejen, i uddannelse og i børn. Vi investerer i kunst og kultur og i public service. Vi investerer i vores natur og i den grønne omstilling. Troen på forandring er tilbage takket være pædagogen fra Vesthimmerland, de unge i Odense og fagbevægelsen, takket være Rav-Aage og Bjarne Hansen. Og tak til alle jer, der aldrig gav op. Tak til alle jer, der aldrig giver op. Den gejst bliver der nemlig brug for, når nye hegnspæle skal flyttes. Vi er nået et stykke med den her finanslov, men nye kampe ligger lige foran os.

Den her gang fik vi ikke rettet op på dagpengene, men hverken fagbevægelsen eller SF har givet op. Dagpengene er ganske enkelt for sølle i forhold til lønningerne, og jeg synes, at regeringen bør sætte sig et ambitiøst mål og stille sig i spidsen for en genopretningsplan for dagpenge og tryghed. Hvis udviklingen fortsætter, vil dagpengene i 2025 såmænd bare udgøre 44 pct. af en industriarbejders løn, og for højtlønnede selvfølgelig langt mindre. Desuden er dagpengeperioden forkortet, genoptjeningen gjort sværere, og skatteværdien af fradraget er forringet.

Hele den her proces minder om den bonde, der så gerne ville spare på udgifter til hesten. Så begyndte han at skære ned på foderet. Det gik jo egentlig meget godt i et stykke tid, for hestene arbejdede stadig væk godt nok. Det var en stærk hest, og bonden sparede penge. Nærigheden tog over, og til sidst stoppede han helt med at fodre dyret, men forventede jo, at det knoklede videre. Men en dag døde hesten. Vores system for dagpenge og a-kasser er lidt i samme situation. Hvis vi ikke begynder at fodre dagpengesystemet, vil medlemmerne droppe forsikringen, og det her vigtige trækdyr for arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet vil dø.

Heldigvis, i den grad heldigvis, er antallet af fattige børn i Danmark faldet en smule de sidste par år. Til gengæld skete det også fra et meget højt niveau. Fattigdom rammer stenhårdt, og titusinder af børn har fået blå mærker af mødet med den iskolde sociale virkelighed. Vi har lang vej at gå endnu, før vi kan se os selv og børnene i øjnene. Velfærdssamfundet skal måles på, hvordan vi behandler de svagest stillede, og det er ikke godt nok. Fattigdom er en tatovering, som børn har svært ved at slette senere i livet. Børn opvokset i fattigdom risikerer dårligere uddannelse, længere perioder som arbejdsløse og lavere indkomst som voksne. Og jo flere år børn lever i fattigdom, jo dårligere klarer de sig i skolen. Ydelseskommissionen skal gøre sit arbejde færdigt i 2021, og det skal være året, hvor vi afskaffer fattigdomsydelserne og for alvor løfter dem, som har mindst. SF har ambitionerne, og vi tager Aages motto til os. Vi slås videre.

Tak for det. Så går vi i gang med korte bemærkninger. Først er det hr. Troels Lund Poulsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Karsten Hønge for en altid farverig tale. Den har jeg jo selv haft fornøjelsen af at høre mange gange, ikke lige den samme tale, men pointerne, i debatterne her i salen tidligere. Det, jeg blot vil spørge lidt ind til, er jo hele den her diskussion, der pågår, om, hvordan man kan gøre kagen større. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er forskellige synspunkter. Hvordan ser SF på en model, hvor Danmark bliver rigere? Hvad er det, der efter SF's opfattelse skal til, for at Danmark bliver rigere som samfund? Og det tror jeg vi vel alle sammen kan håbe sker.

Ordføreren.

Det er jo et kernespørgsmål, hr. Troels Lund Poulsen stiller, for uanset partitilhørsforhold er det jo noget af det, vi er optaget af, altså hvordan vi skaber et rigere samfund. Vi synes, at svarene ligger lige foran os. Jeg var inde på nogle af dem i min tale. Altså, når vi ved, at titusindvis af ufaglærte jobs bliver nedlagt, at der bliver brug for flere faglærte, og at der bliver brug for flere, der får en mellemlang uddannelse, så er et af svarene, at vi simpelt hen både får flere til at tage en faglig uddannelse og får flere til at tage en længerevarende uddannelse. Det er jo helt vildt at forestille sig, at vi taler om at ville gøre samfundet rigere, mens vi har 70.000 mellem 15 og 29 år, som ikke har en uddannelse, ikke er i gang med en uddannelse og heller ikke er i job. Så svaret ligger i grunduddannelse og i voksen-, efter- og videreuddannelse hele livet igennem.

Hr. Troels Lund Poulsen, værsgo.

Tak for det svar. Det er jo helt rigtigt, at der er nogle helt åbenlyse udfordringer i forhold til at erstatte nogle af de mistede jobs med andre jobs. Men er der andet i SF's verdensbillede, der skal til, for at vi fastholder vores velstand eller faktisk udbygger den, andet end uddannelse? Er der behov for at gøre noget for at styrke dansk erhvervsliv, eller har dansk erhvervsliv de rammevilkår, der skal til?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at vi deler glæden over, at danske virksomheder og erhvervsklimaet i Danmark jo simpelt hen er blandt verdens bedste. Nu for nylig så jeg listen på Forbes med, hvordan vi igen rammer allerøverst i tabellen. Så det er jo rigtig godt. Jeg tror bare, vi skal sige, at der jo er enormt meget forskel på de udfordringer, virksomhederne står over for. Ja, der er nogle, der virkelig har problemer, især da i de her coronatider, men der er jo samtidig andre virksomheder, der skovler profitter ind, der simpelt hen sprænger alle rammer. Der er mange penge at hente hos de firmaer, hos de banker, hos de aktieejere, der har så rigeligt.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Dansk Folkeparti er rigtig glade for, at SF også har sat generationsforureningerne på dagsordenen. Det har Dansk Folkeparti også tidligere gjort i forbindelse med finansloven.

Det, jeg så vil spørge om, handler om det, som ordføreren også siger: at nu går man i gang. Men er det ikke lidt ærgerligt, at man ikke har fået hele beløbet sat af, altså de 2,7 mia. kr.? Vi har jo tidligere foreslået, at man faktisk gjorde det ved låneoptag, fordi der også er et godt tilbageløb. Man må jo sige, at det gør vi til alle mulige andre ting, altså der laver man jo låneoptag, f.eks. Nordsøaftalen og andet. Så det er jo ikke noget, der vil påvirke velfærden i en særlig væsentlig grad, og derfor har Dansk Folkeparti også stillet et forslag om, at vi sådan set nu siger, at vi rydder alle de ti største kendte op i fremtiden over en 10-årig periode. Det kan SF ikke stemme for – og det anerkender jeg selvfølgelig, fordi de er med i en finanslovsaftale. Men anerkender SF ikke, at vi burde have truffet en beslutning om at gå i gang med dem alle sammen, også fordi der faktisk ligger et beslutningsgrundlag, så vi godt kunne træffe den beslutning i Folketinget?

Ordføreren.

Jo, og jeg er også glad for partnerskabet med Dansk Folkeparti om den her alvorlige udfordring. Men man kan også sige, at nu får vi sat, som jeg lige husker det, 640 mio. kr. af på den her finanslov til at rydde op, og det svarer til første fase, som er aftalt med regionerne. Det synes jeg egentlig er et rigtig godt udgangspunkt for at skulle videre med det, for der er jo ingen tvivl om slutresultatet. Alt skal ryddes op. Men når vi indfaser det her, synes jeg egentlig, det er en okay måde at gøre det efter den plan, som regionerne har sagt: fase et, 640 mio. kr. Og derefter skal resten af beløbet afsættes; det giver jeg hr. René Christensen fuldstændig ret i.

Hr. René Christensen, værsgo.

Tak for det. Ja, vi glæder os også over, at vi er kommet i gang.

Jeg har lige et andet spørgsmål, og det er om ægtefælleafhængighed. Det har jo betydet rigtig meget for Karsten Hønge og også for Pia Olsen Dyhr, som er formand for SF. Hun har skrevet på sin facebookside, at det skulle man nok løse i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Er det sådan, at det er Socialdemokratiet, der har kæmpet så hårdt imod, at man fik kigget på ægtefælleafhængigheden, at det ikke kom med i finansloven, eller har SF glemt at få taget det op i forbindelse med forhandlingerne?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at SF ikke har glemt at tage det op. Men det var så det, der kom ud af det; vi var ikke i stand til at komme igennem med det krav. Men som det var gennemgående i min tale: Vi giver ikke op. Man er kun en taber, den dag man giver op. Den der partnerafhængighed er fuldstændig håbløst gammeldags. At en førtidspensionist, der tilfældigvis er så heldig at være gift med et andet menneske, som tjener en okay løn, kan opleve at være i lommen på partneren, er håbløst gammeldags, og det skal afskaffes. Det lykkedes os ikke den her gang, men vi kommer igen på det.

Så er det Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak, og tak for ordførertalen. Det er jo dejligt at høre, at SF ikke giver op, og det er også dejligt at høre, at SF er så optaget af beskæftigelse og efteruddannelse. Derfor kan det godt undre os lidt i Radikale Venstre, at SF helt uden at blinke nikker til, at man skal finde 1,1 mia. kr. på jobcenterområdet i forbindelse med aftalen om tidlig pension. Hvordan forestiller SF sig konkret den besparelse udmøntet ude på de kommunale jobcentre?

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald gerne bekræfte, at det bliver en stor opgave. Nu har forligskredsen bundet sig til, at de penge skal findes. For SF skal de penge findes, uden at det går ud over de mennesker, der har brug for hjælp og vejledning på jobcentrene. Til gengæld er der nogle steder, hvor det er helt åbenlyst at man kan finde dem. Hvis vi tager de bedst drevne jobcentre og sætter over for dem, der er dårligst drevne, kan vi faktisk finde over 2 mia. kr. – det viser de beregninger, der ligger. Så alene ved at aflure fidusen ved den måde, man gør det på andre steder, kan der altså findes en masse penge.

Jeg ved godt, at det jo ikke altid er sådan, at det kan lade sig gøre alligevel. Derfor er en af de ting, vi vil spille ind med, at lade a-kasserne overtage en større del af driften. Vi skal blive bedre til at kigge ud over den kommunale jobgrænse, som jo ikke findes. Altså, jobcentrene er jo i dag kommunale, og der ser vi for os, at man får et større jobperspektiv ud over regionen, så man på den måde kan effektivisere og rationalisere. Og så skal vi væk med noget af al den nidkære kontrol, der er med ledige. Det var nogle bud på det.

Fru Kathrine Olldag.

Det lyder godt. For i nogle af de veldrevne jobcentre handler det faktisk både om, at der er rigtig god ledelse, at man har dedikation og engagement hos medarbejderne, og at man egentlig også fortolker lovgivningen til kanten.

I forhold til at overlade opgaven til a-kassen har jeg et eksempel nede fra min egen egn, jeg bor i Præstø. Der er der en virksomhed, der hele tiden mangler arbejdskraft, ufaglærte arbejdere, og de kan simpelt hen ikke finde dem. Direktøren siger til mig, at det ikke er i a-kassen eller på jobcenteret, han finder dem; det er på Facebook. Der er altså en måde at komme omkring tingene på lokalt, som kunne være interessant. Kan ordføreren ikke bekræfte, at i de jobcentre, hvor det går godt, er der størst mulig frihed til jobcenteret?