Det næste punkt på dagsordenen er:

21) Forespørgsel nr. F 7:

Forespørgsel til erhvervsministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling:

Hvad vil regeringen gøre for at sikre ligestilling af kvinder i offentlige og private ledelser og bestyrelser?

Af Sikandar Siddique (UFG).

(Anmeldelse 07.10.2020. Omtryk 12.10.2020. Fremme 20.10.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 23. marts 2021.

Først giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Sikandar Siddique, for at begrunde forespørgslen. Velkommen.

Tak for ordet. 100 års kamp for lige arbejdsvilkår for begge køn har ikke medført ligeløn og lige deltagelse i erhvervslivets topledelser. Trods formel og juridisk ligestilling mellem kønnene er det endnu ikke lykkedes verdens mest frie og lige land at ligestille mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Flere og flere højtuddannede kvinder indtager i stigende grad den private sektor, men alligevel medfører det ikke flere kvindelige topchefer eller bestyrelsesmedlemmer.

Kvindernes erfaringsopbygning i erhvervets brancher matcher i dag mændenes, og alligevel holdes kvinderne ofte uden for ledelses- og bestyrelsesposter på grund af ubevidste bias og fordomme om, at de hverken kan eller vil. Når der vælges kandidater til ledelses- og bestyrelsesposter, ser mændene oftest efter deres eget spejlbillede, også selv om der er oplagte kvinder, kvindelige kandidater, der ville have været bedre valg for virksomheden, erhvervet og samfundet.

Frie Grønne står for lige vilkår i et mangfoldigt diversitetsunivers, hvor civilsamfundet medvirker til at sætte rammen for samfundets regulering. Vi samarbejder alene og sammen med andre partier med en lang række civilsamfundsaktører, bl.a. KIB-Kvinder I Bestyrelser ved Peter Horn og hans stærke hold af repræsentanter fra erhvervslivet, der nu sætter fokus på ligestillingsproblematikken.

På en af KIB's konferencer i september 2020 forpligtede deltagerne fra erhvervslivets topledelser og topbestyrelser og de fleste folketingspartier sig til at fremsætte konferencens vedtagelsestekst i Folketinget. Teksten indeholdt forslag om lovpligtige opslag for ledige ledelses- og bestyrelsesposter for at sikre, at flest mulige kandidater søger de ledige topposter, så virksomhederne får flest mulige egnede kandidater at vælge imellem.

Var det alene op til Frie Grønne, havde vi i dag fremsat den oprindelige tekst, som vi sammen med de øvrige konferencedeltagere gav håndslag på i september 2020. Da der efterfølgende ikke har været politisk enighed om hele tekstens indhold, fremsætter vi i stedet et forslag til vedtagelse, der er enighed om blandt alle deltagende partier.

Det glæder mig meget – i forventning om, at forslaget om offentlige opslag fortsat vil indgå i de kommende relevante initiativer til løsninger, der skal bringe os tættere på et samfund med ligestilling og ligeværd og udmøntes i kommende lovforslag fremsat senest i 2021-22. Viser det sig mod forventning ikke at være muligt for regeringen og støttepartierne at fremsætte sådan et forslag, vil Frie Grønne fremsætte forslag om fremme af kvinders deltagelse på samfundets topposter i perioden.

Jeg takker regeringen og støttepartierne for opbakningen og ser frem til den konstruktive og frugtbare debat. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Og hermed vil jeg for besvarelsen starte med at give ordet til ministeren for ligestilling.

Tak til hr. Sikandar Siddique for at give os lejlighed til at tale om en central og aktuel dagsorden på ligestillingsområdet – som jeg synes han på fuldstændig rigtig vis er inde på – nemlig hvad regeringen vil gøre for at fremme ligestilling i offentlige og private ledelser og bestyrelser.

I Danmark bryster vi os jo ofte af at være et af verdens mest ligestillede lande, og det er vi også langt hen ad vejen. Men når det kommer til kvinder i ledelse, sakker vi bagud, både i forhold til de nordiske lande, som vi ofte sammenligner os med, men også i forhold til mange andre lande i resten af verden.

Tallene taler deres tydelige sprog: Danmark er nummer 102 ud af 153 lande i forhold til andelen af kvinder i ledelse. Det fremgår af World Economic Forums årlige Global Gender Gap Report for 2020. Og ser vi på udviklingen i Danmark, går det meget langsomt fremad.

I en opgørelse fra Danmarks Statistik viser det sig, at andelen af kvinder på det øverste ledelsesniveau i den private sektor er steget fra 9,4 pct. til 12,3 pct. fra 2010 til 2017, altså knap 3 procentpoint på syv år. Det ser bedre ud i den offentlige sektor: Her er andelen af kvinder på det øverste ledelsesniveau steget fra 23,7 pct. til 30,8 pct. i samme periode.

Det er dog stadig ikke prangende og slet ikke, når man sammenholder det med den store overvægt af kvinder, som er ansat i den offentlige sektor. Med den nuværende udvikling er der lange udsigter til, at vi når en ligelig kønsbalance i ledelse, særlig i det private erhvervsliv. Det både kan og skal vi gøre bedre.

Det handler ikke om den enkelte kvinde, der skal ind i bestyrelser eller topledelse. Det handler om alle menneskers liv og hverdag. For alle skal uanset køn have lige muligheder for at forfølge den karriere, de gerne vil, uanset om det er på byggepladsen eller i bestyrelseslokalet. For vi ønsker et samfund, hvor både mænd og kvinder har mulighed for at få indflydelse og sidde med om bordet, når beslutningerne træffes. Og fordi det simpelt hen er en fordel at have større kønsdiversitet i ledelsen. Både danske og internationale undersøgelser viser, at større diversitet i ledelsen har en række gavnlige effekter, f.eks. for virksomhedens økonomi og innovation. Når topledere fra organisationer som Danske Erhverv, Dansk Industri og Nationalbanken påpeger, at manglen på ligestilling i erhvervslivet er et økonomisk problem for Danmark, så skal vi lytte. Og det gør regeringen.

Derfor skal der heller ikke være tvivl om, at det er regeringens ambition at understøtte, at vi får flere kvindelige topledere i både dansk erhvervsliv og i staten. Vi vil skabe relle fremskridt på området.

De nuværende regler om måltal og politikker for kønsbalancen i private og statslige bestyrelser blev indført af den tidligere, socialdemokratisk ledede regering i 2012. Reglerne forpligter den enkelte virksomhed eller institution til at opstille et måltal for deres egen bestyrelse og til at udarbejde en politik for at fremme en ligelig kønsbalance i ledelsen i øvrigt.

En evaluering af lovgivning fra 2017 viser desværre, at den årlige vækst i andelen af kvinder i private bestyrelser ikke oversteg 1,1 pct. Reglerne havde altså en begrænset effekt. Alligevel valgte den borgerlige regering at videreføre reglerne uændret. Der skal ikke herske tvivl om, at det er denne regerings ambition at styrke lovgivningen og skabe relle fremskridt.

Regeringen vil derfor igangsætte en række initiativer, der skal understøtte og fremme kvindelige topledere, både i dansk erhvervsliv og i staten. På det statslige område vil vi se på, om vi kan udvide målgruppen og øge gennemsigtigheden for på den måde at skabe mere synlighed om målene for udviklingen.

Vi er meget åbne over for input fra partierne. Vores ambition er, at vi kan fremsætte lovforslag både på mit og på erhvervsministerens område i næste folketingssamling.

Nu vil jeg give ordet til erhvervsministeren, som har det primære ansvar for lovgivningen vedrørende private virksomheder.

Tak til ministeren for ligestilling. Det er sådan, at der efter ministerens besvarelse lige er adgang til en kort bemærkning til ordførerne, og så kommer erhvervsministeren på bagefter. Jeg kan se, at fru Birgitte Bergman har en enkelt bemærkning. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg står her med en undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Krifa, hvor 60 pct. af de adspurgte kvinder siger, at de ikke ønsker kvoter i bestyrelser. Og det tror jeg simpelt hen er et udtryk for – det kan jeg i hvert fald sige for mit eget vedkommende – at vi kvinder ikke ønsker at blive ansat på grund af en kvote, men på grund af vores kvalifikationer. Gør det indtryk på ministeren?

Ministeren.

Alle undersøgelser gør selvfølgelig altid indtryk. Det ligger heller ikke i regeringens planer at indføre egentlige kvoter. Altså, en egentlig kvote er jo noget andet end et måltal. Men det, jeg også synes hører med til debatten, er, at der jo ikke er tale om, at kvinder skal vælges til ledelsesposter eller bestyrelser, hvis de ikke har kvalifikationerne til det.

I bestyrelseslokalerne er der noget, der tyder på, at der er nogle strukturer, som er med til at gøre, at man måske ikke får øje på de kvindelige talenter, og at der ikke er de strukturer i virksomheden eller i den offentlige institution, som gør, at kvinder får mere ansvar, i hvert fald ikke i samme udstrækning, som deres mandlige kollegaer. Det er jo der, vi gerne vil fremme noget, sådan at det ikke er de mindre talentfulde, der bliver valgt frem for de mest talentfulde.

Så er der en kort bemærkning til fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg var meget glad for at høre ministerens tale og høre, at ministrene har planer om at fremsætte lovforslag. Så vil jeg bare høre ministeren, om et af de lovforslag måske kunne være det her forslag om at få offentliggjort de her måltal, som virksomhederne sætter, altså få offentliggjort dem på en bedre måde, så der bliver mere gennemsigtighed, end der er i dag.

Ministeren.

Vi er, som jeg også sagde i mine indledende bemærkninger, fuldstændig åbne over for gode idéer. Det er jo drøftelser, som vi regner med vi skal have med forhåbentlig et bredt flertal i Folketinget. Og noget af det, der klart indgår i overvejelserne, er jo at skabe øget transparens med de måltal, der bliver sat, og også med kønsfordelingen i bestyrelserne og ledelserne.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Således kan jeg give ordet til erhvervsministeren til besvarelse af forespørgslen. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil også som min kollega starte med at takke hr. Sikandar Siddique for at rejse et meget interessant emne og en vigtig sag i den her forespørgselsdebat. Som ligestillingsministeren også påpegede i sin tale, er vi i regeringen meget opmærksomme på, at det går for langsomt med at vende udviklingen, og det går for langsomt med at øge andelen af kvinder i de øverste ledelsesniveauer i danske virksomheder. Derfor er vi optaget af, hvordan vi kan udarbejde nogle tiltag, som kan være med til at understøtte erhvervslivet i at få en større andel af kvinder i de øverste ledelsesorganer i både dansk erhvervsliv og også på det statslige område. Vi tror simpelt hen, at vi går glip af for stor en del af talentmassen ved ikke at have en tilstrækkelig større andel af kvinder i de øverste ledelsesorganer.

I forlængelse af det vil jeg også gerne understrege, at vi som regering og fra politisk side, uanset at jeg godt ved, at vi alle sammen gerne vil, ikke kan løfte den her opgave alene, for der påhviler også virksomhederne og organisationerne et stort ansvar for at få sat skub i den her udvikling. Men det, jeg kan fortælle, er, at vi i regeringen allerede har igangsat et arbejde. Vi er også nødt til at erkende, at det også er en af de indsatser, som er blevet forsinket på grund af corona, da der har været meget travlt på andre områder, men vi har igangsat et arbejde allerede. Derfor har vi heller ikke lagt os endelig fast på, hvilke præcise løsninger vi skal ende med at tage fat om, og derfor er debatten i dag jo også meget kærkommen, al den stund at det også bliver en mulighed for at få løsningsforslag og gode idéer bragt frem fra Folketingets partier og fra ordførerne, som vi kan tage med videre i det arbejde.

Så jeg vil bare benytte den allersidste del af min taletid her til at understrege endnu en gang, at vi i regeringen anerkender spørgerens og mange af partiernes ønske om at bidrage til at finde de rette løsninger, og regeringen vil derfor indkalde til en videre drøftelse med partierne om mulige tiltag for at få sat gang i det her arbejde. Ligesom min kollega bekæftigelsesministeren ser jeg meget frem til den videre debat her i aften og til at høre de input, der måtte komme.

Tak til erhvervsministeren. Det ser ikke ud til, at der er korte bemærkninger til erhvervsministeren. Mens talerstolen gøres klar, kan jeg sige, at vi nu går over til forhandlingen og dermed også de almindelige regler for korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Sikandar Siddique. Velkommen.

Jeg vil gerne starte med at takke begge ministre for deres imødekommenhed over for forespørgselsdebatten. De fleste er sikkert enige i, at den nuværende ligestillingsudvikling ikke lever op til målet om ligelig kønsfordeling i private virksomheders bestyrelser og på virksomhedernes øvrige ledelsesniveauer. Det samme gælder FN's verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i ledelse. FN's verdensmål om ligestilling indgår som bekendt i det lille verdensmålslogo, som mange af os dagligt reklamerer for ved at bære det uden på tøjet. I dag udgør kvinder knap 40 pct. i det private erhvervsliv, men alligevel er der kun 19 pct. kvinder i virksomheders bestyrelser og kun 15 pct. kvinder i virksomheders direktioner. Kun 75 ud af landets 1.000 største virksomheder har i dag en kvindelig administrerende direktør i spidsen.

Regeringen har set på, hvordan bl.a. lovgivningen kan indrettes, så der positivt kan skubbes til udviklingen i kønsbalancen i virksomhederne. Udviklingen har vist os, at det kræver mere handling og flere initiativer. En ligestillet repræsentation af begge køn i erhvervslivets topposter vil synliggøre kvindelige kandidaters muligheder og skabe et karrieremæssigt incitament og opmuntring til, at flere unge kvinder tager en højere uddannelse, tilegner sig ledelseskompetencer og efterstræber ledelsespositioner i den private sektor, ligesom det allerede er sket i den offentlige sektor.

En måde at sikre kønnenes lige adgang til erhvervslivets topposter på er forslaget om at offentliggøre opslag af alle ledige bestyrelses- og ledelsesposter og derved gøre rekrutteringen til erhvervslivets top transparent. Idéen er, at det private erhvervs topposter annonceres via lovpligtige offentlige opslag, hvor alle virksomheder med 10 årsværk og derover forpligtes til at informere om deres ledige bestyrelses- og ledelsesposter på direktionsniveau. Børsnoterede virksomheder kan undtages fra offentliggørelse af topposter på direktionsniveau, hvis et offentligt opslag vil påvirke en virksomheds økonomiske forhold, f.eks. hvis en ledelses- eller en bestyrelsesperson udskiftes i utide. Information om de ledige sendes til Erhvervsstyrelsen, der i forvejen har kontakt- og registerinformation om alle virksomheder. Ledige topposter formidles her på en hjemmeside, f.eks. via en portal med offentlig adgang, hvor alle interesserede kan abonnere på de ledige poster. Hvis ikke Erhvervsstyrelsen har mulighed for at varetage opgaven, kan den sendes i udbud til virksomheder inden for jobmarkedet.

De offentlige opslag vil medføre, at alle kandidater får lige adgang til at se og søge de ledige topposter. Det vil give virksomhederne et langt større udbud af kandidater at vælge imellem og et langt bredere rekrutteringsfelt af kompetente, potentielle ledere og bestyrelsespersoner. Ud fra en kompetence- og en ressourcebetragtning er der store samfundsøkonomiske og konkurrencemæssige fordele for virksomheder, der benytter sig af et langt bredere og mere kompetent og mangfoldigt rekrutteringsfelt. Det vil fortsat være virksomhedernes ejere og ledelser, der suverænt bestemmer, hvem de ansætter. Hvis ikke de vælger de bedste kandidater, rammes de på konkurrenceevnen og dermed på økonomien. Ejerne og lederne af virksomheden vil derfor pr. automatik blive skarpere på at vælge i et bredere felt.

Ved at støtte denne forespørgsel kan vi gå fra tale til handling og igangsætte en ligestillingsproces, der fremmer lige adgang til samfundets topposter og dermed en ligelig kønsfordeling på de danske direktionsgange og i bestyrelseslokalerne. For igen at få Danmark helt i front skal alle vores talenter bringes i spil i de private virksomheder. Med forslaget om obligatoriske jobopslag og kommende initiativer har vi nu muligheden for at skubbe kønsbalancen i en bedre retning for at få alle de kompetente ledelsestalenter bragt i spil og for at få en langt bedre og bredere samfundsnytte af uddannelsesinvesteringerne. Erhvervslivet venter på lovgiverne, hvad venter vi på? Jeg ser frem til, at vi sætter handling bag regeringens ord og bag de fælles idealer om kønnenes ligestilling.

Så vil jeg på vegne af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at alle uanset køn skal have lige muligheder i både offentlige og private ledelser og bestyrelser og dermed adgang til de fora, hvor beslutninger om samfundet træffes. Folketinget konstaterer, at de nuværende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesorganer ikke har haft den ønskede virkning. Folketinget noterer sig, at regeringen ønsker at iværksætte nye initiativer for at understøtte en bedre repræsentation, og at regeringen derfor vil indkalde Folketingets partier og forespørgeren til en drøftelse af de relevante initiativer med henblik på at fremsætte lovforslag senest i samlingen 2021-22. Folketinget noterer sig endvidere, at regeringen i den kommende folketingssamling vil tage initiativ til, at Folketingets partier drøfter det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder ligeløn og en bedre fordeling af forældreorloven, med henblik på at finde løsninger, der bringer os tættere på et samfund med ligestilling og ligeværd.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 84).

Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslaget til vedtagelse, som vil indgå i de videre forhandlinger.

Da der ikke er nogen korte bemærkninger til ordføreren, vil jeg bede ordføreren om at gøre talerstolen klar til næste ordfører, som er fra Socialdemokratiet, og det er fru Birgitte Vind.

Tak for ordet. Og tak til forespørgerne for at rejse emnet om flere kvinder i bestyrelser og ledelser. I Socialdemokratiet er vi enige i, at der skal gøres noget. Det går ganske enkelt alt for langsomt med at få skabt en ligelig kønsfordeling. Hvis ikke der sker en ændring i rekrutteringen, vil vi med det nuværende tempo først have opnået en ligelig kønsfordeling i private virksomheders ledelse hen imod udgangen af dette århundrede. Så noget må gøres – det er vi enige om. Og det er da dybt utilfredsstillende, at vi i Danmark halter bag efter vores nabolande og store dele af Europa. Det er utilfredsstillende, fordi en ligelig kønsfordeling ikke alene handler om ligestilling, det handler i høj grad også om samfundet som helhed, herunder virksomhedernes konkurrenceevne, som vi jo godt ved forbedres, jo højere diversitet der er i ledelse og direktion.

For få år siden gennemførte en forskergruppe under Den Internationale Valutafond en temmelig omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem virksomhedernes lønsomhed og antallet af kvinder i topledelse. Forskergruppen havde analyseret ikke mindre end 2 millioner europæiske virksomheder i 34 lande. Resultatet er klart: Virksomheder, hvor der også er kvinder i direktion og bestyrelse, har en højere rentabilitet. Værdiskabelsen er bare højere i virksomheder, der har en mangfoldig ledelse. Og det er da dybt forstemmende, at vi i et land som Danmark, hvor kvinder i den grad tager lange uddannelser, ikke kan finde ud af at rekruttere kvinder til topposterne. Det er spild af god talentmasse. Årsagen skal delvis ses i lovgivningen, men det handler også om den kultur, der er på arbejdspladserne.

I 2012 indførte S-R-SF-regeringen loven om måltal for sammensætning af køn i bestyrelser og ledelseslag, og det betød, at de største virksomheder, hvis de ikke havde minimum en 40-60-fordeling mellem mænd og kvinder, skulle udarbejde en politik for at nå dertil. Men vi må også erkende, at den lov ikke har hjulpet godt nok. I dag kan vi alle se, at udviklingen er gået i stå. Derfor er jeg også rigtig, rigtig glad for, at regeringen lægger op til at tage fat på den vigtige opgave, det er at skabe mere ligestilling mellem kvinder og mænd på direktionsgange og i ledelser. Det kommer ikke med lov alene; det er en fælles opgave. Også erhvervslivet og organisationerne skal bidrage til udviklingen og være med til at skabe en bedre kultur.

Endnu en gang tak til forespørgerne, men jeg vil også sige tak til andre partier, bl.a. Det Radikale Venstre og også SF, som jo tidligere har bragt emnet op her i salen. Jeg er glad for, at vi i dag kommer et lille skridt videre, og jeg ser frem til debatten. I Socialdemokratiet er vi med i det forslag til vedtagelse, som ordføreren for forespørgerne læste op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren for en fin tale. Jeg er rigtig glad for, at vi har samlet et flertal omkring en vedtagelsestekst. Jeg synes også, at hele coronasituationen naturligvis er en god undskyldning for at sige, at der er en masse lovgivning, man ikke har kunnet lave, fordi landet simpelt hen har været i krise. Derfor glæder det mig, at vi så kommer til at forhandle om det, og at regeringen allerede i 2021-22 kommer med et konkret forslag på baggrund af de input, man får fra partierne og parterne i Folketinget.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren kan løfte sløret for, hvilke initiativer eller idéer som Socialdemokraterne kommer med til de forhandlinger i forhold til at sikre flere kvinder på bestyrelsesposter og ledelsesposter på direktionsgangene, og om ordføreren på nuværende tidspunkt kunne løfte sløret for initiativer og idéer og forslag, som man vil komme med til forhandlingerne.

Ordføreren.

Næh, det kan jeg faktisk ikke. Jeg er i den situation lige nu, at jeg meget, meget gerne vil lytte primært til de andre partier og høre om, hvad der kommer med til forhandlingerne, hvad der rører sig, og hvad man ser af muligheder. Jeg tror, at vi kan komme til at diskutere det her meget længe, hvis jeg nævner nogle enkelte ting i dag, så det vil jeg afholde mig fra.

Hr. Sikandar Siddique.

Så vil jeg gerne sige tak for invitationen og komme med et forslag. Jeg håber, at Socialdemokraterne vil være med til at lave de her offentlige opslag, som organisationen Kvinder I Bestyrelser foreslår, så vi har lovpligtige offentlige opslag, således at man kan få et langt bredere kandidatfelt og at vi kan få flere kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter. Tak.

Ordføreren.

Jeg ser frem til, at ordføreren bringer det med ind til forhandlingsbordet. Så lad os få snakken der. Tak.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige forstå, om det er ordførerens holdning, at der er virksomheder derude, der bevidst får et dårligere resultat, fordi de ikke vil have kvinder i bestyrelse og ledelse. Altså, når man henviser til en rapport, som siger, at hvis de har flere kvinder og mere diversitet i ledelsen og bestyrelsen, får de et bedre resultat, men når vi så ikke har ligestilling og på den måde har kvinder i bestyrelserne, må der være nogle virksomheder, som i dag bevidst siger: Næ, vi vil have et dårligere resultat, for vi vil ikke have kvinder ind i ledelsen og bestyrelsen. Er det virkelig ordførerens opfattelse, at der er virksomheder derude, som er villige til over for deres aktionærer at få et dårligere resultat på grund af det?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke bekendt med. Altså, jeg er bekendt med, og det er jo noget, virksomhederne selv siger, at man har en tendens til at rekruttere personer til ledelsesposter og bestyrelsesposter i sit netværk, og når man kigger sig om i sit netværk, kommer man naturligvis oftest til at kigge på personer af eget køn, og når der er mange mænd i forvejen, vil det være mænd, og pege på dem. Det er meget almindeligt, og det er der sådan set ikke noget odiøst i. Jeg har aldrig hørt nogle virksomheder sige, at de bevidst ville have dårligere tal på bundlinjen. Det ville da være tudetosset. Som jeg sagde i min tale, handler det her også om kultur og vaner, som vi skal have gjort op med.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg har også læst den rapport, og at man kunne få en 8-procentsforbedring, hvis man fik flere kvinder. Altså, der er jo ikke nogen virksomhed, der siger nej til en 8-procentsforbedring på bundlinjen, hvis de bare kan skifte rundt på kønnene. Det er jo simpelt hen gakkelak. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge: Skal det her kun gælde private og offentlige ledelser og bestyrelser? Hvad med renovationsarbejdere, og hvad med kloakarbejdere? Der er en stor overrepræsentation af mænd dér. Hvad vil Socialdemokratiet gøre, for at der kommer flere kvinder dér? For det skal vel ikke kun være i toplederstillinger i private virksomheder, der skal være ligestilling. Det skal vel også være alle andre steder i samfundet.

Ordføreren.

Selvfølgelig. Vi skal da kæmpe for ligestilling hele vejen rundt, og det kan da kun være en fordel, hvis vi tager debatterne i alle de fora, vi nu kan komme til. Nu starter vi med det her, og det synes jeg da er et rigtig godt sted at starte. Når nu virksomhederne selv siger, at det er en udfordring at skaffe kvinder og at få dem fundet, skal vi da finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem med det. Så det er et godt sted at starte.

Tak til fru Birgitte Vind. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Fatma Øktem.

Tak for ordet. Jeg vil starte med at sige tak til hr. Sikandar Siddique for at rejse den her debat. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt emne, for der er brug for flere kvinder rundtomkring i de danske ledelser og bestyrelser. Vi går glip af en kæmpe talentmasse, hvis vi ikke får flere kvinder ind på ledende poster. Der er ingen tvivl om, at diversitet gavner virksomheder, og at virksomheder, der har diversitet, performer bedre.

Når det er sagt, skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at vi i Venstre er imod, at der kommer flere byrder på erhvervslivet, særlig i den situation, som vi står i lige nu. Vi tror ikke på, at lovgivning er det, der løser problemet. Det er et problem – det anerkender vi fuldt ud. Derfor er det også vigtigt, at vi har fokus på det.

Et af de steder, der kræver vores fokus helt særligt, er uddannelsessystemet. Danmark har et af de mest kønsopdelte uddannelsessystemer i hele verden. Det skylder vi både hinanden og vores samfund at rette op på, for det kønsopdelte uddannelsessystem fører til et kønsopdelt arbejdsmarked. I Danmark er f.eks. 96 pct. af sygeplejerskerne og 97 pct. af vuggestuepædagogerne kvinder, mens 99 pct. af murerne, tømrerne, vvs'erne og elektrikerne og 76 pct. af ingeniørerne er mænd. Det er tal, som vi skal have fokus på. Det er bestemt ikke nogen naturlov, at 96 pct. af sygeplejerskerne i Danmark er kvinder, når 31 pct. af de italienske sygeplejere er mænd.

Hvis vi skal sikre diversitet i danske bestyrelser og ledelser, skal vi også sikre diversitet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, for vores kønsopdelte uddannelser og arbejdsmarked lægger kimen til en lang række af de problemer, som vi taler om på ligestillingsområdet, og som vi ikke bare kan løse med et snuptag. Det er svært at forestille sig bare tilnærmelsesvis ligelig kønsfordeling af direktører og bestyrelsesposter i det private erhvervsliv, når kvinder kun udgør en tredjedel af de ansatte i den private sektor.

Vi er nødt til at kigge på fødekæden, og det er også årsagen til, at vi i Venstre har fremsat et beslutningsforslag om at etablere en kommission til sikring af bedre kønsbalance i uddannelsessystemet. Kommissionen skal bl.a. undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan flere fra det underrepræsenterede køn kommer ind på kønsskæve uddannelser med mangel på arbejdskraft, og undersøge og komme med anbefalinger til uddannelsesinitiativer, der kan sikre flere kvinder på de uddannelser, der typisk fører til lederstillinger.

Så kan vi fokusere på mange gode frivillige tiltag, de danske virksomheder tager, for der bliver virkelig gjort meget på området, og det skal vi have mere af. Dansk Industri har f.eks. lavet databasen Women on Board, hvor virksomheder kan finde deres næste kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og mange offentlige og private institutioner har vedtaget politikker, som skal sikre, at kvinder bliver bedre repræsenteret.

Vi er helt enige i, at vi bestemt ikke er i mål, men det er vigtigt at se helhedsorienteret på problemet. Det gavner f.eks. heller ikke ligestilling, at kvinder tager langt mere barsel end mænd, og at flere kvinder vælger at arbejde på deltid. Vi må altså ikke tro, at alle problemer løses blot ved at indføre flere byrder og regler i erhvervslivet og mere lovgivning. Vi er nødt til at komme hele vejen rundt. Vi skal som sagt fokusere på det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked og den kultur, som gør, at flere mænd kommer til tops, og så skal vi hylde de mange virksomheder, som allerede gør rigtig meget på området.

Jeg vil derfor gerne oplæse Venstre og Konservatives fælles vedtagelsestekst, som lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der er mangel på kvinder i ledelser og bestyrelser, og at vi går glip af en vigtig talentmasse, hvis vi ikke får flere kvinder i topledelsen. Folketinget konstaterer, at der er flere grunde til, at vi ikke ser flere kvinder i bestyrelser og ledelser.

Folketinget noterer sig, at kønsopdelte uddannelser, et kønsopdelt arbejdsmarked, barsel og kultur er nogle af forklaringerne på, at antallet af kvinder i topledelsen halter bagefter.

Folketinget konstaterer, at virksomhederne ikke bør pålægges yderligere administrative omkostninger, yderligere byrder og bureaukrati i en tid, hvor alle ressourcer bør anvendes til at sikre fastholdelse af job og virksomhedernes langsigtede overlevelse.

Folketinget pålægger regeringen at iværksætte initiativer, der fremmer fødekæden til bestyrelser og ledelser for kvinder, herunder at se på det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 85).

Mange tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der en række korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en rigtig fin tale og for at anerkende det her problem. Jeg kan jo godt fornemme, at det er meget vigtigt for Venstre, at vi ikke lægger byrder på virksomhederne, og det kan jeg godt forstå – det er også vigtigt, at vi ikke gør det, især i denne tid med coronaen. Men det her med at offentliggøre måltal, som virksomhederne opstiller, vil jo ikke lægge byrder på virksomhederne. De skal opstille dem allerede i dag, og det eneste, erhvervslivet skal gøre, er at offentliggøre dem på deres hjemmeside. Kunne Venstre ikke være med til det?

Ordføreren.

Vi vil helst have, at vi kigger på nogle løsninger, der virkelig løser problemet. Det med at offentliggøre tal, sætte måltal osv., har vi prøvet – vi har faktisk prøvet det. Jeg mener, at det var tilbage i 2012, at den daværende ligestillingsminister også indførte det, og man kunne sådan set skrive sig ud af det. Som jeg også sagde i min ordførertale, synes vi, at der sker rigtig mange ting, og vi synes, at hvis vi fra Christiansborgs side skal kigge på noget, der kan gøres, så er det ikke yderligere kunstige tiltag; vi skal kigge på det reelle problem, der, som vi ser det, starter i det kønsopdelte uddannelsessystem.

Fru Astrid Carøe.

Nu har vi jo ikke prøvet det her med at offentliggøre måltallene. Det er rigtigt nok, at den daværende regering i 2012 fremsatte det her forslag om at lave måltal, men vi har jo ikke prøvet at få dem offentliggjort endnu, så det er jo et tiltag, som vi endnu ikke ved om virker.

Jeg er meget vild med, at Venstre vil snakke om det her med det kønsopdelte uddannelsessystem, og det glæder jeg mig til at snakke meget mere om, men er der reelt ikke, selv hvis vi løser det, nogle udfordringer? Vi kan jo se, at selv om der er rigtig mange kvinder, der er sygeplejersker, så er der stadig væk procentmæssigt flere mænd, der bliver ledere på det område. Så har vi ikke et problem ud over det kønsopdelte uddannelsessystem, eller mener ordføreren simpelt hen, at det kun kan løses ved det?

Ordføreren.

Nej. Jeg forstod ikke helt spørgsmålet. Gik det på, at der er også er flere mandlige ledere i det offentlige? Tallene for det offentlige viser jo faktisk, at der er rigtig mange kvindelige ledere i det offentlige, så nej, det ser jeg ikke noget problem i. Men som jeg sagde i min ordførertale, er det utroligt, at der er 96 pct. kvindelige sygeplejersker i Danmark, og når vi kigger på et land som Italien, så er der 31 pct. mandlige sygeplejersker. Så jo, jeg tror, vi skal søge meget af det i vores uddannelsessystem, hvorfra vi rekrutterer til vores arbejdsmarked, for vi har et meget kønsopdelt uddannelsessystem og et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Det tror vi på er noget af det, der virkelig vil kunne komme til at rykke.

Den næste korte bemærkning er til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil også sige tak for en rigtig god tale, også selv om det føltes lidt som en rutsjebanetur, for jeg blev så glad indeni, da Venstres ordfører anerkendte problemet og sagde, at her er der virkelig noget, som vi skal have kigget på og løst, men så kom der bare det her »men«, og det gjorde der flere gange, og et af de men'er var jo, at vi ikke skal se på det her og ikke belaste virksomhederne, når nu der også er coronatid. Men så får jeg jo lyst til at spørge: Hvad så, når vi træder uden for coronatid? Er det så muligt, at Venstre kunne bakke op omkring måltal og politikker i private virksomheder f.eks.?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne opfordre virksomhederne til at kigge på hele talentmassen og måske også lave de initiativer, som jeg kan se. Jeg var tilfældigvis inde at kigge på nogle forskellige virksomheder i forskellige brancher, og jeg så, at Hafnia inden for shipping har lavet et kæmpe program for kvinder, for de gerne vil have, at kvinderne kommer mere til udtryk, giver deres holdninger til kende, men også, at de går efter nogle ledende stillinger. Det er kræfter, der kommer fra dem selv. Vi i Venstre tror ikke på, at vi her fra Christiansborg kan komme med løsningerne til de enkelte virksomheder, men vi tror på, at vi skal opmuntre virksomhederne til at tage de initiativer, og der er flere og flere, der kommer med. Så nej, vi kommer heller ikke til at bakke op om nogen måltal eller kvoter eller noget som helst andet, hverken nu eller efter coronaperioden, som forhåbentlig snart er ovre.

Fru Samira Nawa.

Det tænkte jeg nok, og der må vi så være fundamentalt uenige i, om vi skal overlade det til det frivillige, hvad jeg i hvert fald ikke tror på løser problematikken.

Noget andet, som ordføreren så også nævnte, var om barsel, nemlig at der også var noget at kigge på der. Så bliver jeg jo nysgerrig på at høre, om det betyder, at Venstre er for en øremærket barsel til fædre. Det er i hvert fald noget, som vi i Radikale Venstre er for, og som vi også tror på kan være med til at gøre, at kvinder bliver talentudviklet på deres arbejdsplads. Så det er jeg meget nysgerrig på at høre Venstres ordfører om.

Ordføreren.

Det er jo noget, vi skal forhandle lidt om. Altså, jeg glæder mig jo til, at ministeren indkalder os til at tale omkring barsel, og det ser vi meget frem til. Derudover kommer der et direktiv, som vi jo ikke rigtig kan komme uden om. Det har været Venstres politik, at den enkelte familie jo selv bedst ved, hvordan fordelingen skal være. Så det vil være mit svar til ordføreren for De Radikale. Vi glæder os til forhandlingerne, vi glæder os til at drøfte det, vi glæder os også til at se, hvad det er for nogle modeller, der er, for vi kan ikke undgå, at barselsreglerne kommer til at ændres. Og ja, vi er grundlæggende uenige. Vi tror mere på, at virksomhederne selv bedst ved, hvad der er bedst for dem, end på, at vi her fra Christiansborg, som ordføreren siger, skal fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive deres forretninger.

Næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg vil sige, at jeg ikke var så positiv over for talen, da ordføreren jo ikke vil være med på forslaget. Nu snakker ordføreren om uddannelse og fødekæde, og vi har jo set, at kvinder på de videregående uddannelser faktisk har overhalet mændene, og at antallet er markant stigende i forhold til de sidste 10 år. Vi kan se, at der kommer flere kvinder ud i det private erhvervsliv, men alligevel følger de ikke med, når det kommer til topposter i bestyrelser og i ledelse. Så min pointe er, at der jo må gøres mere end bare at kigge på uddannelse og på fødekæden.

Ordføreren nævner i sin tale, at man ikke skal lovgive herfra, men at man skal opmuntre virksomhederne til det. Kan ordføreren give et bud på, hvad ordføreren mere konkret mener med at opmuntre virksomhederne?

Ordføreren.

Jeg vil jo rose de virksomheder, som jeg sagde. Nu nævnte jeg lige Hafnia inden for shipping. Det er bare én branche. Jeg nævnte i min tale også DI's Women on Board. Jeg synes, at vi selvfølgelig skal rose dem, der gør noget godt, herfra og sige: Mere af det. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal fortælle, hvad det er, de skal gøre. Vi tror virkelig på, at virksomhederne selv ved, hvad der er bedst for dem, og vi tror bestemt ikke på, at skulle der stå en kvinde, som skulle være egnet til en bestyrelsespost, skulle virksomheden sige: Nej, ved du hvad, selv om vi kan få meget mere ved at have dig, vælger vi dig fra. Det tror vi ikke på.

Så det vil være mit svar. Og det var ikke, fordi jeg ikke syntes, hr. Sikandar Siddiques vedtagelsestekst var ganske glimrende. Det var den. Der var bare noget i den, som lagde op til, at man måske kunne snige noget lovgivning og noget bureaukrati og nogle ekstra opgaver til virksomhederne ind, og det kan vi altså ikke være med til.

Hr. Sikandar Siddique.

Så vil jeg alligevel spørge en gang til. Vi skal selvfølgelig rose dem, der gør det godt; naturligvis skal vi det. Er der en dansk virksomhed, der gør det godt, skal de roses. Men ordføreren sagde, at vi skal opmuntre virksomhederne til det. Hvad ligger der helt præcis i at opmuntre: Er det bare at rose dem? For hvis vi kigger på de af vores nabolande, der ligger langt foran os, f.eks. Island, kan vi se, at man jo går ind og regulerer. Der går man jo ind og demokratiserer. Det gør vi ikke i en høj nok grad i Danmark, og derfor ligger vi også på, hvad jeg tror er en 11. plads i forhold til vores nordiske naboer. Derfor mener vi, at vi kan kigge rundtom i verden og se på, hvilke lande det er, der gør det godt, og hvilke samfund det er, der gør det godt, og i Island har de den islandske model, de har kvoter. Så det er jo det, der virker.

Men det er altså bare lige for at få det præciseret: Hvad mener ordføreren, når ordføreren siger, at vi skal opmuntre virksomhederne til det?

Ordføreren.

Jamen altså, vi synes jo, at virksomhederne skal lære af hinanden. Og ja, vi fremhæver dem, der gør det godt, og vi peger på: Mere af det. Der kan være nogle, der laver nogle særlige tiltag, for at kvinder kan vælge en bestemt retning. Jeg vil sige, at der ikke kun er én løsning på det, og det gælder ikke kun uddannelsessystemet. Der er også noget kultur, vi skal ind at have ændret på. Alle tal viser jo også, at kvinder arbejder mindre end mænd. Kvinder vil prioritere anderledes, og det skal vi også have kigget på. Så der ligger også en del kultur i det her.

Når det så er sagt: Det kan godt være, at ordføreren gerne vil bruge lovgivningen som adfærdsregulerende. Det er vi ikke interesserede i. Jeg er ikke interesseret i at skulle have guldskørter til Danmark, som de jo blev kaldt i Norge, da det var sådan, at man lavede kvoter, 40-procentskvoter, for bestyrelsesposter.

Næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg ved godt, at klokken er midnat, men det er jo klart, at hvis der er kvoter for, hvor mange kvinder der skal være, så vil man ligge højere på en rangliste, hvis man har sat kvoter, i forhold til ellers. Fint, lad det nu ligge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til det her, ordføreren siger, om, at man har tillid til, at virksomhederne træffer de valg, som er bedst for dem selv, og som giver mening for dem. Har ordføreren ikke samme tillid til de unge mennesker, som vælger uddannelse – at de rent faktisk vælger den uddannelse, som de interesserer sig for, og som fører ind til det erhverv, som de rent faktisk interesserer sig for?

Ordføreren.

Jo, og den kommission skal jo ikke komme med anbefalinger til, hvordan vi kan tvinge unge til at tage andre uddannelser, men gå ind og kigge på, hvad det er, der gør, at man vælger, som man gør. Er det noget kulturelt, der ligger i det? Er det den måde, vi vejleder de unge mennesker på? Det er lidt spændende at finde ud af, hvorfor vi kan se, at de søger ind på nogle bestemte fag, og der, hvor de er underrepræsenteret som køn, er deres frafald også meget større.

Så lad os nu gå ind og kigge på det som helhed. Der er ikke nogen tvang i det. Det er det sidste, vi ønsker fra Venstres side. Men vi vil gerne vide, om der er nogle motiver, vi kan ændre på. Kan vi få nogle flere mandlige pædagoger? Kan vi få nogle flere sygeplejersker, der er mænd, så vil vi gerne kigge på det og se på de anbefalinger. Men det er selvfølgelig uden tvang, og det er noget, folk selv vælger. Men vi vil gerne se, hvordan mønsteret er, og om vi kan gøre noget anderledes.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er faktisk et område, der ligger rigtig meget empiri på allerede – altså hvor vi ved, at der er biologiske forskelle, der gør, at mænd vælger noget og kvinder vælger noget andet. Danmark er et af de steder i hele verden, hvor vi har mest ligestilling; hvor du kan vælge frit, hvilken uddannelse du vil have. Det koster ikke penge. I de samfund, som har størst mulig lighed i systemet, ser vi også den største differentiering i outputtet derude, fordi folk kan vælge efter deres interesser, og det er da en fordel. Det er da en kæmpe styrke for et samfund, at folk kan vælge efter interesse i stedet for at blive tvunget ind i nogle kvoter eller af nogle samfundsstrukturer, som fra statens side siger, at man skal gå derhen.

Ordføreren.

Ordføreren skal slet ikke prøve at få det til at lyde, som om Venstre vil tvinge nogen til noget som helst. For det er det sidste, vi vil. Jeg skal gerne gå ind i en frihedsbattle omkring retten til at vælge – til enhver tid. Men det her handler om, om vi kan gøre noget anderledes. Hvordan er det materiale, vi rekrutterer de unge med? Hvordan vejleder vi dem? Kan vi gøre det på en anden måde? Det er lidt tankevækkende, at der i et land som Italien, som på mange måder ligner os, er 31 pct. mandlige sygeplejersker, i forhold til at vi har 4 pct. i Danmark. Vi vil gerne gå ind og kigge på det. Det handler bestemt ikke om tvang.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Dagen er først lige startet. Værsgo til ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Liselott Blixt.

Ja, vi har lang tid endnu. Hvad tid er det, vi starter i morgen – eller om nogle timer?

Jeg har da også glædet mig til at høre, hvad ministrene vil gøre for at sikre ligestilling i offentlige og private ledelser og bestyrelser. Men er der noget, jeg ikke ønsker, så er det, at der er nogen, der laver en curlingbane til mig eller andre. Jeg mener simpelt hen, at vi har andre problemer end at sikre, at der er private virksomheder, der har nok kvinder. For mig er ligestilling samme ret, ligestilling og ligeværdighed mellem kønnene, lige muligheder. Det vil sige, at vi mænd og kvinder har de samme rettigheder og de samme muligheder. Om vi så vil det samme, er bare ikke altid sikkert.

Vi kan jo skele til vores udvalg her i Folketinget. Jeg sidder i Sundhedsudvalget og Socialudvalget. Det har jeg selv ønsket. Der sidder også flest kvinder. Når vi kigger til Skatteudvalget og Finansudvalget, sidder der er flest mænd. Det er dem, der ønsker det. Skal vi lave om på det, fordi vi synes, det skal være anderledes, fordi det skal være ligeligt fordelt? Så burde man måske have gjort det for lang tid siden. Men det skal ikke være på min bekostning, for at jeg skal tages væk fra noget af det, jeg skal ønsker at lave.

Vi er nu engang, som vi er. Jeg har siddet i bestyrelser, siden jeg var 15 år, og det har været meget sammen med mænd, og jeg er blevet tilbudt rigtig mange bestyrelsesposter i virksomheder sammen med mænd, som jeg siger nej til. Er der nogen, der skal gøre sådan, at man siger: Har du fået stillingen eller bestyrelsesposten, fordi du er mand, eller fordi du er kvinde? Det er vi da også nogle kvinder der gerne vil have at I holder nallerne fra. Vi vil godt selv kunne få de stillinger eller de bestyrelsesposter, som vi sidder i.

Jeg skelede til en rapport fra 2017 – jeg tror, der er andre, der har omtalt den – hvor det fremgår, at der er 43,7 pct. kvinder i offentlig ledelse. Det er ikke nok. Det er jo ikke 50 pct., siger man. Eller helmer man ikke, før det er over 50 pct. kvinder? Det er i hvert fald sådan, man hører det, når man lytter til de skingrende feminister. Så kigger man på det private. Jamen hvordan kan de private vove, at de kun har 19 pct. kvinder? Det må de da ikke. Altså, helt ærligt, hvis jeg har en privat virksomhed og jeg kun vil have mænd siddende, så skal det dælendulme være mit eget valg. Det kan være, at jeg ikke kan holde ud at sidde sammen med kvinder. Skal jeg så ikke have lov til det? Eller det kan være, at jeg synes, mænd passer bedre til den virksomhed, jeg har. Det er der godt nok ikke nogen herindefra der skal bestemme.

Jeg synes, det er patetisk – undskyld, de to ministre. I siger begge to, at der skal gøres noget. Hvorfor starter I ikke hos jer selv? I i regeringen kan jo komme op og fortælle, hvor mange mænd der sidder som ministre og hvor mange kvinder. I kan også komme op og fortælle, hvor mange departementschefer der sidder: Hvor mange sidder der af mænd og kvinder? Hvis I virkelig vil det her, så start dog med jer selv. Så det er patetisk.

Så nej tak til, at ministeren eller regeringen skal tage yderligere initiativer til at få mere ligestilling her og der. Vi kan godt selv. Jeg vil vælges på grund af mine kvalifikationer og ikke på grund af mit køn. Så Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har sammen et forslag til vedtagelse, og det vil jeg læse op her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Hendes Majestæt Dronningen som statsoverhoved, fru Helle Thorning Schmidt og fru Mette Frederiksen som statsministre, fru Barbara Bertelsen som departementschef i Statsministeriet, fru Lise-Lotte Rebel og fru Marianne Christiansen som biskopper, fru Maria Rørby-Rønn som generaldirektør i DR, og fru Pia Kjærsgaard som Folketingets formand, fru Ritt Bjerregaard, fru Mariann Fischer Boel, fru Connie Hedegaard og fru Margrethe Vestager som EU-kommissærer, samtlige venstrefløjens partiledere og en lang stribe erhvervsledere alle er lykkedes med at nå deres prestigefyldte topposter uden kvoter eller anden statslig regulering. Folketinget anbefaler på den baggrund at fastholde de nuværende regler.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 86).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre forhandling.

Der er en kort bemærkning. Hr. Sikandar Siddique.

Nu bar ordførerens tale meget præg af tvang og af, at det handler om tvang og kvoter. Så jeg vil bare lige spørge ordføreren i forhold til det konkrete forslag, som jeg nævnte fra Folketingets talerstol, om de her offentlige opslag. Der er ingen tvang i det. Det er stadig ordføreren, der kan vælge at have 19 mænd i sin virksomhed, hvis ordføreren ønsker det. Det her lægger bare op til, at alle kan se opslag for stillinger på et vist ledelsesniveau, som man kan søge, så der kommer et langt bredere kandidatfelt. Det er så helt op til virksomheden selv at invitere til samtale og ansætte. Så den her del af forslaget indeholder ingen tvang. Kunne Dansk Folkeparti være med på det, så man får mere gennemsigtighed og et bredere kandidatfelt?

Ordføreren.

Nu har man ikke hørt mig sige eller læse noget om tvang. Det, jeg hører ordføreren komme med, er da tvang til at slå noget op. Og nej, vi skal ikke bestemme, hvad private virksomheder skal gøre. Så det kan jeg ikke være med til.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Sikandar Siddique for at indkalde til den her enormt vigtige forespørgsel i dag. Hvis vi sammenligner os med vores nordiske naboer og på europæisk plan, halter vi groft bagefter i forhold til ligestilling, og det er ikke mindst, når det kommer til kvinder i ledelser og bestyrelser. Faktisk har halvdelen af de største danske virksomheder ikke en eneste kvinde i deres bestyrelser. Danmark rykkede for nylig fra en plads som nummer 95 til at være nummer 102 på World Economic Forums opgørelse over kvinder i ledelse i verdens lande – nummer 102. Det er pinligt.

At ligestilling ikke kommer af sig selv, men kræver politiske initiativer, er vi efterhånden en del, der har påpeget fra den her talerstol igennem det sidste folketingsår. For hvis min generation af kvinder og de kommende generationer skal nå at opleve, at der reelt er lige muligheder, ja, så skal vi altså smøge ærmerne op og handle – i virksomhederne, men også her på Christiansborg.

De største danske virksomheder har i en årrække været pålagt at udarbejde måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i ledelserne. Men har det nyttet? Da ikke, når Danmark ligger nummer 102, når det kommer til ligestilling i ledelser. De løbende evalueringer af ordningen med måltal har fortalt samme historie. De tiltag, vi har, er simpelt hen ikke effektive nok, og virksomhederne lever heller ikke op til det, vi her har pålagt dem.

Ordningen om måltal skal være mere forpligtende og mere gennemsigtig. Åbenhed er en ret så vigtig kur for at sikre ligestilling. Det har vi også snakket om flere gange i løbet af det sidste år. Hvad end det kommer til bekæmpelse af seksuel chikane, til ligeløn eller til at sikre flere kvinder i de danske bestyrelser, er kuren åbenhed. I SF vil vi gerne være med til at tale om løsninger. I SF har vi tidligere foreslået en offentliggørelse af måltal, ligesom vi har behandlet beslutningsforslag fra Radikale Venstre om selv samme. Det mener jeg stadig er en rigtig god løsning. Det kan være en motiverende faktor for virksomhedernes arbejde med ligestilling, og det giver mere gennemsigtighed; gennemsigtighed for den kommende medarbejder, der gerne vil kende til virksomhedens forhold, og for kunder og samarbejdspartnere, der vægter diversitet højt. Offentliggørelse af måltal kan altså blive en slags konkurrenceparameter – et CSR-tiltag.

I SF tror vi på ordningen med måltal og politikker, men det er også meget tydeligt, at reglerne skal skærpes og opdateres. Her foreslår jeg igen offentliggørelse af måltal som et vigtigt værktøj, som vi kan pille op af kassen. Et andet forslag, der kan pilles op af kassen, er det, vi skal diskutere i dag, nemlig et pålæg om at offentliggøre opslag for ledelses- og bestyrelsespositioner. Det synes vi også er en god idé i SF.

Skal vi sikre lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet sådan helt generelt – og det skal vi – så kan nogle enkelte initiativer ikke stå alene. Det skal gå hånd i hånd med andre løsninger. Især den manglende fædrebarsel har betydning, som det også er blevet nævnt flere gange, og her har vi jo i SF i mange år ment, at man skal have 3 måneder øremærket barsel hver. Derfor ser jeg også frem til, at vi med EU's orlovsdirektiv nu endelig kan rykke på det område også, så vi kan få udryddet en af de største knaster for ligestilling, som vi har i dag.

Så glæder jeg mig over, at ministrene vil indkalde til forhandlinger, og at de lover at fremsætte lovforslag i næste folketingsår. Det er dejligt med en regering, der også gerne vil rykke på det her område, selv om vi i SF da gerne havde set, at det var gået lidt hurtigere. Til sidst skal jeg hilse fra Pernille Skipper fra Enhedslisten, som ikke kan være her, men som jo også bakker op om den vedtagelsestekst, som hr. Sikandar Siddique læste op lidt tidligere.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fra Radikale Venstre, fru Samira Nawa.

Mange tak. Der er ingen tvivl om, at dagens debat og den generelle debat om ligestilling er uundgåelig. Det er en debat, som er blevet rejst ad flere omgange, og som desværre blev afsporet en lille smule, sidst da Radikale Venstre bragte den ind i Folketingssalen med et beslutningsforslag. Det er en debat, som er ekstremt vigtig – en debat, som er god at tage, men som også vedrører et område, der kræver handling.

Sidste år, da vi i Radikale Venstre fremsatte et beslutningsforslag om, at vi skal have måltal og politikker for andelen af kvinder i de øverste ledelsesorganer i private firmaer, blev beslutningsforslaget afvist. Og for nogle var hovedargumentet, at på grund af coronakrisen var tidspunktet ikke det rigtige. Men så må man ærligt spørge sig selv: Hvornår er tidspunktet for ligestilling overhovedet rigtigt? Det var ikke rigtigt, da Dansk Kvindesamfund i slutningen af 1800-tallet krævede kvinders ret til uddannelse, men i 1875 fik kvinder ret til at gå på universitetet. Det var ikke rigtigt, da Elna Munch i 1913 argumenterede for kvinders valgret, men 2 år senere kunne også kvinder stemme til Rigsdagen. Det var heller ikke rigtigt, da rødstrømperne i 1970'erne startede deres kamp for lige løn og lige vilkår for mænd og kvinder, men i 1976 vedtog Folketinget den nye ligelønslov.

Så selv om coronapandemiens tunge mørke skyer hænger over os lige nu, er vi i Folketinget nødt til at tage hånd om de andre problemer, som vi også har et ansvar for at løse – også selv om tiden ikke helt føles som den helt rigtige. Vi kan ikke vente, til de mørke skyer er drevet forbi, for det kræver handling nu og her, hvis vi vil ligestilling.

Vi skal have måltal og politikker for de private virksomheders øverste ledelse. Og vi kan også diskutere mange andre ting, som det er blevet påpeget af andre ordførere, bl.a. øremærket barsel til fædre og også offentlige opslag, som blev nævnt af ordføreren for forespørgerne, hr. Sikandar Siddique.

Lad mig understrege, at måltal er mere end en bro over det her ligestillingsgab, for med både kvinder og mænd i det øverste ledelseslag, vil virksomhedernes økonomiske bundlinje også blive løftet. Det er der flere rapporter der peger på. En af dem blev lavet tilbage i 2016 af ISS, og rapporten viser, at virksomheder med mere ligestilling i ledelsener klarer sig bedre økonomisk set. Faktisk viste den undersøgelse, at de virksomheder, der er mest mangfoldige, også i gennemsnit tjener 12,6 pct. mere end virksomheder med en lavere mangfoldighed og diversitet.

Ligestilling og diversitet i ledelse er altså ikke bare et spørgsmål om formalia; det er et spørgsmål om økonomi, et spørgsmål om lige muligheder uanset køn, et spørgsmål om at bryde med de ubevidste bias, og det kræver handling og ikke bare ord.

Jeg håber, at man i andre partier og i erhvervslivet kan følge den her pointe, altså at diversitet skaber et konkurrencedygtigt erhvervsliv, at diversitet skaber vækst, at diversitet skaber muligheder. Og jeg glæder mig rigtig meget over den debat, vi har haft i dag – indtil nu i hvert fald – og jeg glæder mig meget over ligestillingsministerens og erhvervsministerens positive tilgang til at ville løse det her problem. Det var det, vi i Radikale Venstre efterspurgte, da vi fremsatte et beslutningsforslag om det samme, som vi diskuterer i dag.

Så tak herfra, og også tak til hr. Sikandar Siddique for at stille den her forespørgsel.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er jo lidt nysgerrig omkring de her måltal. Er det vejledende måltal? Er det noget, der skal være et krav om at man skal opfylde for Det Radikale Venstre? Altså, jeg kan jo godt have et måltal om, at jeg gerne vil veje 95 kg den 1. maj, og så kan jeg bare æde videre, ikke? Så spørgsmålet er: Er der noget, der skal være bindende måltal? Og skal det være et krav, at man skal leve op til dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, vi ser det sådan, at virksomheder skal opstille nogle måltal, og når de har opnået dem, vil det være positivt at se dem opstille opfølgende måltal, så man ikke bare nøjes med at opstille et måltal om, at 1 ud af 19 bestyrelsesmedlemmer skal være en kvinde. Men der skal være opfølgende måltal, der skal opstilles, og der skal udvikles politikker i virksomheden, medmindre man allerede har en 40-60-fordeling. Det er Radikale Venstres forslag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen det var jo ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om det er et krav, at de skal opfylde de måltal, og om der kommer en sanktion, hvis de så ikke opfylder de måltal. Det er jo det, spørgsmålet går på. For du kan jo sagtens bede virksomheden om at opstille et måltal, fint, og så skriver de det på, men skal der så ikke være nogen sanktioner? Og det er derfor, jeg spørger til: Vil Radikale Venstre putte sanktioner bagved? Er det bødestraf? Er det et mindre fradrag, eller hvad er det? Og hvis der nu ikke er nok til, at man kan rekruttere ind til de stillinger og man så får nogle, som ikke er kvalificerede, kan virksomhederne så også få et fradrag, fordi de får dårlige resultater grundet de restriktioner, som kommer herinde fra Folketinget? Så spørgsmålet er: Bliver det et krav? Bliver det tvang, eller hvad gør det?

Ordføreren.

Det er ikke sådan, det er tænkt fra Radikale Venstres side. Vi kunne godt tænke os, at virksomhederne opstiller måltal, udarbejder nogle politikker for, hvordan de vil nærme sig de her måltal, og at de, når de så nærmer sig dem eller opnår dem, opstiller opfølgende måltal. Det, som vi mener kan få virksomhederne nærmere en ligelig kønsbalance i de øverste ledelseslag, er også, at der er offentlighed, altså at der er en indsigt i, hvad det er for nogle måltal, og hvordan det egentlig går med ligestillingen i de enkelte virksomheder. Men nej, vi har ikke tænkt planer om bødestraf og den form for sanktionering.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Fatma Øktem.

Mange tak. Jeg vil egentlig fortsætte der, hvor hr. Lars Boje Mathiesen slap. Hvis det er sådan, at det bliver et lovforslag herfra, at det skal være et krav, hvad vil sanktionen være ved ikke at overholde det krav? Altså, det må der jo være, for ellers er det jo frivilligt, og hvis ikke der er nogen sanktioner, hvad skulle det så ændre på? Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, når der bliver sagt, at det er et krav, at virksomhederne opstiller deres måltal: Hvad sker der, hvis de ikke gør det? Hvad vil sanktionen være?

Ordføreren.

Jamen som jeg netop svarede Nye Borgerliges ordfører, er det et forslag fra Radikale Venstre, at virksomhederne får et krav om, et påbud om, en pligt til at opstille måltal for det underrepræsenterede køn i de øverste ledelseslag og også at udforme politikker for, hvordan man vil opnå det. Men bødestraf og sanktioner er sådan set ikke der, vi er endnu. Vi vil hellere gå den her vej, hvor virksomhederne opstiller måltal, og hvor der også er offentlighed i de her måltal, sådan at de unge mennesker eller alle andre, der skal ud på arbejdsmarkedet, faktisk kan vælge de virksomheder, hvor mangfoldighed og diversitet og ligestilling prioriteres.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe

Tak for det. Jeg vil bare gerne høre, om ordføreren ikke kunne opklare, om det ikke er sådan i lovgivningen i dag, at det er et krav, at virksomheder skal opstille måltal, og at der ikke er nogen sanktioner, hvis man ikke gør det – at man altså skal opstille måltal og have nogle politikker for at opfylde de her måltal, men at man ikke bliver sanktioneret, hvis man ikke lever op til kravene, og at forslaget, som kommer fra begge vores partier, er, at man får offentliggjort de her måltal.

Ordføreren.

Jo, det er helt rigtigt. Og ud over at der skal være offentlighed i måltallene og politikkerne, ønsker vi også fra Radikale Venstres side, at der skal opstilles de her opfølgende måltal, som var en ting, den tidligere regering afskaffede, sådan som jeg husker det – altså de opfølgende måltal.

Fru Astrid Carøe.

Det synes vi i SF også er rigtig fornuftigt. Det var egentlig også bare for lige at få det afklaret, for der var vist lidt misforståelse, i forhold til om det var et krav nu. Og det er jo et krav i dag, og man bliver ikke sanktioneret, hvis man ikke lever op til kravet.

Ordføreren.

Der er mange misforståelser i sådan en debat – nogle søgte misforståelser. Tidligere blev der også sagt noget omkring nogle skingre feminister. Men altså, her handler det jo egentlig om ligestilling i virksomhederne; det handler om deres økonomiske bundlinje. Det gør det i hvert fald for Radikale Venstre.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til den radikale ordfører. Vi går videre til den konservative ordfører. Fru Birgitte Bergman, værsgo.

Tak for det. I nat diskuterer vi ligestilling af kvinder i ledelser og bestyrelser. Og tak til ordføreren for at tage emnet op.

Lad mig så slå fast: Jeg ser jo gerne, at der kommer flere kvinder på bestyrelses- og ledelsesposter. Men lad mig også slå fast, at jeg tror, at vi langtfra er enige om midlet til at opnå det.

For, ja, der er udfordringer; vi ser det bl.a. med de unge kvindelige iværksættere. Blot 8 pct. af nye virksomheder blev startet af kvinder under 35 år, mens 27 pct. blev startet af mænd i samme aldersgruppe. Derfor stillede vi også et beslutningsforslag om en barselsordning for selvstændige, som ikke skulle give den selvstændige ekstra administrationsomkostninger. Regeringens model blev den dyre løsning, hvor man som selvstændig skal indbetale til Barselsfonden i stedet for at finde midlerne i råderummet. Vi ønsker nemlig at skabe bedre økonomiske vilkår for barsel og håber på, at man kan få flere unge kvinder til at starte egen virksomhed uden tvang og kvoter. Vejen derhen skal nemlig gå gennem sikring af rammerne for lige muligheder og ikke køn.

Men vi kan ikke være uenige med ordføreren i, at ligestilling er en grundlæggende dansk værdi, som vi skal værne om og kæmpe for. Men jeg hører ikke til dem, som tror, at kvinder kommer med nogle helt særlige kvindelige kompetencer. Men jeg tror på, at diversitet i ledelse er vigtig, og at det skaber bedre resultater, når man ansætter med forskellige uddannelser, erfaringer og profiler og arbejder sammen. Derfor er det også vigtigt, at der er fokus på kvalifikationer og ikke køn.

Af den årsag er vi også positivt indstillet over for muligheden for at opslå jobpositioner i ledelser og bestyrelser i det offentlige, som er et relevant alternativ til kvoter i bestyrelser. Det er ikke konservativ politik at blande sig i erhvervslivets ansættelsesforhold, men når man ved at skabe gennemsigtighed i opslåede positioner og dermed kan tiltrække flere egnede kandidater, kan jeg se de indlysende fordele. Det vil tilgodese både kvinder og mænd og således sikre, at virksomheden får flere egnede kandidater at vælge imellem. Det handler først og fremmest om at få alle talenter i spil. Det vil alt andet lige kunne øge konkurrenceevnen og samtidig give flere personer mulighed for at gøre karriere, men det skal være virksomhedsejerne selv, som skal kunne vælge mellem kandidater. Kvoter er absolut ikke løsningen. Det handler nemlig om grundlæggende incitamenter, og den incitamentskabelse kan vi sagtens overlade til virksomheden selv – det har jeg stor tiltro til.

Jeg kan være bekymret for, at regeringen vil følge op på loven, der forpligter nogle virksomheder til at lave måltal og politikker, der forbedrer den kønsmæssige fordeling i ledelsen. Vi mener, at man skal passe lidt på med at tro, at lovgivning kan ændre en masse. Det er oplagt, at virksomhederne skal kigge indad og se på, om de i praksis har en mandeklub på ledelsesgangen, hvor kvinder ikke kan få adgang. Sådan har det været historisk, og mon ikke også det hænger lidt ved nogle steder.

Den primære barriere for kvinder i ledelse er imidlertid, som vi ser det, at der fortsat er en undervægt af kvinder med de relevante kompetencer og karriereønsker i forhold til ledelse. Der tales om, at kvinder er bedre uddannet. Det kan godt være, at den gennemsnitlige uddannelse er længere, men 6 års uddannelse som læge er ikke så relevant, hvis der skal bruges en økonom eller en civilingeniør, som tit er profilen på virksomhedsledelse. Der er fortsat en overvægt af mænd på de uddannelser, hvor lederne typisk kommer fra, om end der er tendenser til en mere ligelig fordeling.

Lige nu står vi i en historisk krise med corona, og derfor mener jeg ikke, at tiden er inde til at lægge yderligere byrder og bureaukrati ned over vores virksomheder. Vi indgår gerne i yderligere drøftelser om at iværksætte initiativer, der fremmer fødekæden til bestyrelser og ledelser for kvinder, herunder at se på det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Det Konservative Folkeparti støtter Venstres vedtagelsestekst.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så hvis ordføreren lige vil gøre klar til den næste ordfører, som står på spring, vil jeg sige værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Så står vi over for endnu en dybt forfejlet debat om ligeløn og ligestilling mellem mænd og kvinder, og klokken er lidt over midnat på en tirsdag, og jeg er stadig væk evindelig træt af feministernes klynkeri. De er så selvoptagede af den her selvbestaltede offerrolle, af følelser, der konstant bliver byttet ud med fakta for at passe ind i deres forfejlede verdensbillede.

Lad mig så bruge lidt tal for at tale om en af de her myter, som fungerer derude, nemlig myten om de 14 pct., ja, de her 14 pct. i lønforskel mellem mænd og kvinder, som venstrefløjen og de nymoderne betonfeminister elsker at bruge som argument for at fremme deres fuldstændig absurde dagsorden om, at vi mænd og systemet er smeltet sammen i en eller anden obskur patriarkalsk underkuelseseskult, som bare hader kvinder, og som kæmper for at holde dem nede ved at diskriminere dem på køn. Jo, jo, men lad os kigge på de 14 pct. For langt størstedelen af de 14 pct. kan faktisk dokumenteres empirisk, og der er en naturlig forklaring derpå. Jeg ved godt, at det ikke huer feministerne, men det er der faktisk.

Hvis vi nu f.eks. kigger på uddannelse, er det således, at mænd traditionelt set har taget uddannelser, som peger hen imod højere betalte stillinger, og det har også en betydning for, hvilke brancher de så arbejder i. Deri ligger noget af forklaringen. Derudover kan man kigge på arbejdsfunktionen. Mænd søger mod stillinger med mere ansvar og ledelse og derved en højere løn. Det kan vi f.eks. se ved pædagoger. Der er ikke særlig mange mandlige pædagoger, men mange af dem søger mod ledelsesstillinger inden for pædagogfaget. Til sidst er der også det element, som hedder sektorer. Kvinder søger i højere grad hen imod det, som man kalder jobceller, hvor der er mange personer i hver jobcelle, og hvor der derved vil være en lavere løn grundet efterspørgsel og udbud. Og på den måde kan faktisk ca. 85 pct. af de 14,4 pct., som det er, for at være helt præcis, forklares, og det har absolut intet at gøre med en strukturel forskelsbehandling eller diskrimination af kvinder.

Så fremadrettet kan venstrefløjen og feministerne nu altså ikke længere turnere rundt med de her berømte 14 pct., uden at danskerne derude nu ved og er fuldt bevidste om, at det er noget forblommet vrøvl. Men det efterlader jo så 2 pct., og betyder det så nu, at vi skal høre på nyfeministernes klynk omkring de 2 pct., altså at det jo må være et udtryk for diskrimination? Ja, vi slipper nok ikke for at høre på deres klynk. Men nej, de 2 pct. er heller ikke et udtryk for diskrimination eller en forskelsbehandling. Det kan bare ikke på samme måde dokumenteres, men der er en række faktorer, som også kan forklare de sidste 2 pct. Her kan f.eks. nævnes, at familierne i højere grad vælger, at kvinden går mere hjemme med børnene, at familierne vælger, at kvinderne tager et deltidsjob, og at de derved ikke har det samme karriereforløb som mænd, at mænd ofte har job med øget risikotillæg, eller at mænd oftere tager overarbejde. Så der er altså også en lang række faktorer, som kan forklare de sidste 2 pct. Og nu, hvor vi så har fået fakta på plads, så åbenbarer det egentlige formål for feministerne sig jo også. For det er jo reelt set ikke at tage en debat om ligeløn, nej, det er kort og kontant at bede alle os andre rykke til side, så de kan få det, som de peger på, samtidig med at de med den største selvfølgelighed forsøger at give alle os andre dårlig samvittighed over, at vi ikke bare giver dem, hvad de peger på.

Men til det er der bare at sige: Det er bare ærgerligt, Sonny Boy, men den tid er altså forbi. Vi ruller ikke længere rundt som en lille våd, forvasket hundehvalp på alle fire, og til dem herinde i Folketinget, der tror, at man kan skabe lighed, og at man kan skabe lige rettigheder og lige muligheder ved at diktere lighed i output, må jeg bare sige: I tager så grueligt fejl, og I viser, at det ikke handler om ligestilling. For i Danmark er vi et af de mest frie lande, hvor folk kan vælge de uddannelser, som de ønsker, og det viser sig, at de vælger efter interesse, og derfor kan man aldrig have lighed i output. Man kan ikke have lighed i input og lighed i output. Men det er den balance, som man herinde desperat forsøger at finde, når man snakker om kvoter og siger, at nej, men vi skal ikke tvinge dem alligevel, og måltal og siger, at nej, men vi skal ikke tvinge dem alligevel, fordi man leder efter de ting, som kan skabe lighed i output. Men man kan jo ikke få lighed i output, hvis man ikke samtidig kræver og insisterer på, at der skal være lighed i input, og det kan man kun få med tvang og med krav om, at folk skal vælge bestemte uddannelser og vælge bestemte job. For ellers vil folk vælge efter deres interesser, og mænd og kvinder er ikke ens, og de vil ikke vælge ens, ligegyldigt hvad feministerne prøver på at sige. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det vil sige, at det nu er ministerens tur. Jeg kan se, at det først er ministeren for ligestilling, som får ordet. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig aftalt med erhvervsministeren, at jeg bare skulle runde af, men det ved jeg ikke om er efter protokollen. Jeg skal forsøge at gøre det kort. Jeg synes, vi har været vidt omkring. Jeg synes, det har været en rigtig, rigtig interessant og også meget konstruktiv forespørgselsdebat. Så tak for det, og tak for de gode input, der er kommet undervejs.

Som det også blev sagt i den indledende tale, vil vi fra regeringens side tage ordførernes og partiernes kommentarer med os i det videre arbejde frem mod at kunne fremsætte lovforslag i næste folketingssamling, og vi vil indkalde til drøftelser af de konkrete tiltag til sommer. Det ser vi rigtig meget frem til.

Vi har også noteret os, at der er et flertal af partierne i Folketinget, som støtter op om, at der er behov for at styrke reglerne og skabe reelle fremskridt i forhold til kønsbalancen i både private og offentlige bestyrelser. Jeg håber, at det står klart, at vi i regeringen er helt enige i, at der er et behov for at understøtte, at der kommer flere kvinder med i ledelse og bestyrelser. For der skal reelt være lige muligheder for alle på det danske arbejdsmarked, og så er det jo i øvrigt også samfundsøkonomisk fornuftigt. Tak for ordet, og tak for en god debat.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Nej, der er ikke nogen kort bemærkning alligevel. Tak til ministeren for ligestilling, som talte på vegne af regeringen, dvs. begge ministre. Det er selvfølgelig helt i orden.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 23. marts 2021.