Det næste punkt på dagsordenen er:

35) Forespørgsel nr. F 57:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren:

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at voksen- og efteruddannelser for ufaglærte og faglærte kommer til at bidrage aktivt til den grønne omstilling og bliver en central del af de kommende andengenerationsreformer, og hvordan regeringen vil sikre, at der er det nødvendige udbud af voksen- og efteruddannelser af høj kvalitet til ufaglærte og faglærte i alle dele af landet?

Af Jakob Sølvhøj (EL) og Jette Gottlieb (EL).

(Anmeldelse 06.04.2021. Fremme 08.04.2021).

Mødet er genoptaget.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 1. juni 2021.

Først, for begrundelsen, er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Jeg har bemærket, at regeringen har skabt stor opmærksomhed om de videregående uddannelser i dag. Men det, som Enhedslisten nu har ønske om at debattere her med en forespørgsel til ministeren, er et fokus på voksen- og efteruddannelsesområdet, som vi mener der er et stort behov for at få prioriteret.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslog for nylig, at vi kan komme til at mangle 99.000 faglærte allerede om 9 år, hvis vi ikke sætter massivt ind med uddannelse. Samme erhvervsråd har fremlagt det rystende tal, at næsten en tredjedel af de 40-årige ufaglærte og faglærte ikke har deltaget i offentlig efteruddannelse de sidste 10 år, og at vi kan se et dramatisk fald i aktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er bare nogle få tal her til en start for at sige, at der er tale om en rigtig skidt kombination. Og de sidste tal vedrørende efteruddannelserne vidner om det sørgelige faktum, at de grupper, der fik mindst eller slet ingen uddannelse, da de var unge, også er dem, der forfordeles, når det gælder uddannelse senere i livet.

Det er ikke bare et problem for de pågældende, der er ladt uddannelsesmæssigt i stikken, men i allerhøjeste grad også et samfundsmæssigt problem. Det gælder ikke mindst i forhold til den grønne omstilling. Får vi ikke løftet voksen- og efteruddannelsesområdet, vil vi mangle arbejdskraft med de rette kompetencer, og det kan virke forsinkende på omstillingen og dermed også få alvorlige konsekvenser for indfrielsen af de vidtgående klimamål, vi har sat os.

Når Enhedslisten stiller forespørgslen – vil jeg også afslutningsvis sige her – er det ikke, fordi vi mener, at der ingenting sker på området. Vi er selv med i aftaler på området, men vi mener, det går for langsomt med at løfte voksen- og efteruddannelsesområdet, og vi synes, der er brug for både flere og mere vidtgående initiativer, både i forhold til de almene voksenuddannelser og de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Og jeg ser frem til at høre ministerens redegørelse.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj, og vi skal lige have tørret af. Tak for det.

Og det er så netop besvarelsen, vi kommer til nu. Børne- og undervisningsministeren, værsgo.

Tak for det. Og jeg vil sige, at de sidste bemærkninger er jeg meget, meget enig i, altså både i, at vi faktisk har sat initiativer i søen i fællesskab, og det vil sige, at der bestemt sker noget – det gør der i øvrigt også fra de faglige udvalg, der sidder og arbejder med det i hverdagen – men også i den bemærkning om, at det går for langsomt. Og det er jo selvfølgelig, fordi vi har stået et sted det sidste år, hvor stort set alt arbejde har været underlagt corona. Derfor tror jeg, at jeg vil kunne bruge sætningen det går for langsomt om stort set hvert eneste område, hvor vi bestemt har haft en ambition om at komme endnu videre.

Så er jeg i øvrigt også enig i forhold til de dele, som Enhedslistens ordfører taler om, med hensyn til hvor vigtigt det her er i forhold til den jo utrolig brændende platform, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Der mangler allerede. Vi kommer altid til at tale om det, som om det er fremtidsscenarier, og det er jo bare, fordi det bliver værre med årene. Men der mangler faktisk allerede faglært arbejdskraft. Og hvis man skulle være i tvivl, skal man sådan set bare forsøge at få fat i en håndværker, som tingene er i dag. Og så kan man jo selv tage stilling til, om man synes, at den ventetid, der er, måske afspejler, at der allerede nu mangler håndværkere.

Enhedslisten har så bedt mig om at redegøre for, hvordan voksen- og efteruddannelser kommer til at bidrage til den grønne omstilling og skal bidrage til den grønne omstilling. Og det er jo fuldstændig centralt, også i forhold til hvordan det bliver en central del af de kommende andengenerationsreformer, og hvordan regeringen vil sikre, at der er det nødvendige udbud af voksen- og efteruddannelser i hele landet. Spørgsmålet ligger jo fuldstændig i forlængelse af den debat, der startede på samrådet den 13. april, hvor I også skal have tak for at tage det centrale emne op i udvalget. Et aktuelt og relevant udbud indebærer, at vores voksen- og efteruddannelser leverer på den efterspørgsel efter de eksisterende og nye kompetencer, der kommer, i takt med at vores samfund omstiller sig til mere grøn teknologi, og heldigvis for det.

Men jeg vil gentage noget af det, som jeg sagde på samrådet, nemlig at klima- og bæredygtighedsdagsordenen allerede i dag er en central del af vores uddannelsessystem på tværs af alle uddannelser. Og det gælder også på voksen- og efteruddannelserne. Det betyder jo ikke, at man skal hvile på laurbærrene, men det er bare for at sige, at det er en central del af vores uddannelsessystem i dag. Og institutionerne og efteruddannelsesudvalgene i øvrigt står jo også for grøn omstilling og klima og bæredygtighed og for, at det ikke er et fremtidsscenarie, men faktisk noget, vi arbejder og har arbejdet med i mange år og fortsætter med at arbejde med.

Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at afspejle de aktuelle behov på arbejdsmarkedet, og hvis der opstår et nyt kompetencebehov, fordi vi f.eks. skal bygge klimavenlige huse eller lave mad med flere planter, jamen så er det efteruddannelsesudvalgene, der skal opfange og omsætte den efterspørgsel til konkrete amu-kurser inden for deres respektive brancher. Og jeg vil sige, at regeringen har tiltro til, at den måde at bygge systemet op på fungerer. Det er en enormt agil måde at gøre det på, at det ligger placeret på den måde. For vi kan se, at der hele tiden bliver udviklet nye uddannelser med fokus på grøn omstilling, og jeg vil egentlig gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vi ville være i stand til politisk at løbe lige så hurtigt, som de gør med den konstruktion, vi har her. Så kan man altid ønske, at tempoet blev endnu højere, men det er bare for at slå fast, at den konstruktion faktisk er rigtig god. Jeg har ikke taletid til at nævne alt, hvad de har lavet, men jeg synes alligevel, vi skal kigge på nogle af de ting, der ligger.

Inden for langt de fleste brancher er der også sket ret meget i forhold til grøn omstilling. Det er alt fra det pædagogiske område og ind over industriens område og i forhold til byggeri, jordbrug, handel og ledelse. Og der er kurser om natur, udeliv, bæredygtig produktion, klimatilpasning, bæredygtigt byggeri, skovbrug og bæredygtigt indkøb. Og hvis man bare sådan slår ned på konkrete efteruddannelsesudvalg, er der f.eks på Industriens Fællesudvalgs område alene i 2021 oprettet seks nye uddannelser med fokus på grøn omstilling.

Det drejer sig om bæredygtig produktion, håndtering af vedvarende energi, klimatilpasning, genanvendt plast i praksis osv. osv. På byggeriets område er der kommet en stribe nye amu-kurser om bæredygtighed og grøn omstilling, om cirkulær økonomi, om praktisk renovering i bevaringsværdige huse, om energioptimering i bygningskonstruktioner, om isolering og varmetab, isolering i forhold til energirigtige løsninger osv. osv. På transportområdet er det det samme: Der er der også oprettet nye kurser med fokus på kørsel med alternative energikilder.

Så det er bare for at sige, at vi har et system, der helt bredt leverer på den her dagsorden i hverdagen. Det er ikke noget, der tager overskrifter i aviserne, hver gang der bliver oprettet et nyt kursus. Det burde det måske, for det betyder ret meget for vores fremtid. Men jeg er faktisk overbevist om, at den konstruktion, at den ligger i efteruddannelsesudvalgene, betyder, at der ikke er den træghed, der ville være. Altså, jeg ved ikke, hvornår det i folketingssammenhæng sidst er lykkedes os at lave seks nye uddannelser på et år. Det sker ikke så tit, kan jeg hilse og sige. Og derfor tror jeg sådan set, at den konstruktion er rigtig god, og den har jeg tiltro til er den rigtige måde at have bygget det op på.

Så er den grønne dagsorden også afspejlet i puljen til udvikling af læreruddannelsen m.v. på amu-uddannelser, altså det, man kalder UUL-puljen, som er en pulje til udvikling af nye amu-kurser. I 2020 havde den fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, og omkring en fjerdedel af midlerne blev fordelt til udviklingsaktiviteter inden for det tema, og 10 ud af 12 efteruddannelsesudvalg ønskede at igangsætte aktiviteter og projekter, der har den grønne omstilling som sit omdrejningspunkt. Det er f.eks. til analyse, som skal danne grundlag for udvalgs fremtidige arbejdsmarkedsuddannelser for elektrikere, og hvordan de bidrager til, at vi når målet i klimaloven om drivhusreduktion på 70 pct. frem til 2030.

Så har regeringen jo i fællesskab, og det nævnte ordføreren også, med de partier, der stod bag finansloven, afsat 100 mio. kr. i år og yderligere 100 mio. kr. næste år til at sikre, at erhvervs- og efteruddannelser er klar til den grønne omstilling. Hvis man siger, det er gået for langsomt med at få udmøntet dem, er det en af de ting, jeg vil medgive. Det er rigtigt, vi har haft utrolig travlt det her halve år med corona, og hvis ikke der havde været corona, ville det egentlig have været mit bud, at vi havde haft den drøftelse med hinanden for et par måneder siden. Vi er dog kommet videre, vil jeg sige, så det er ikke sådan, at der ingenting er sket, og det vil sige, at vi er tættere på nu at kunne tage den drøftelse. I hvert fald kan man sige, det her giver en mulighed for en betydelig saltvandsindsprøjtning i forhold til at understøtte den grønne omstilling i de erhvervsrettede uddannelser, og det er derfor en rigtig god aftale, vi har lavet om det.

Så må vi selvfølgelig ikke glemme, synes jeg, den trepartsaftale om lærepladser, som jo fundamentalt set har banet vejen for, at langt flere kan blive faglærte og kan opnå de specifikke kompetencer, der opstår, i takt med at samfundet skal omstille sig. Man kan sige, at i dag har vi det kæmpe problem, at rigtig mange falder fra, når de er færdige med deres grundforløb II, og i perioden frem til, at de skal starte på deres hovedforløb, og en af årsagerne til det er, at de simpelt hen ikke ved, hvad de skal, for de har ikke en læreplads endnu, og det vil sige, grundgrebet i den store lærepladsreform er at sige, at det skal man simpelt hen vide langt tidligere. Det vil sige, at man, allerede når man er i gang med sit grundforløb II, selvfølgelig skal vide, hvad man skal på sit hovedforløb. Derfor er det her med at flytte datoen for, hvornår man faktisk har en uddannelsesaftale, og at lægge ansvaret for at få skaffet lærepladser til dem, der ikke selv kan det, på uddannelsesstederne, jo selvfølgelig fuldstændig afgørende for, at dem, der så at sige skal bygge den grønne omstilling, også er til stede, for det kræver så, at de unge, der faktisk har valgt at gå på en erhvervsuddannelse, også gennemfører den, fordi de får den læreplads, der er den rigtige vej for det.

Så har I også spurgt ind til, hvordan regeringen vil sikre, at veu og grøn omstilling bliver en central del af de kommende andengenerationsreformer, og hvordan de nødvendige veu-udbud sikres i alle dele af landet. Og der vil jeg sige, at det har været afgørende for regeringen, at voksen- og efteruddannelsesområdet har fået en fremtrædende plads i kommissionsarbejdet i forhold til andengenerationsreformer, og netop som vi står her, er det præcis en time siden, at kommissionen har offentliggjort sin første debatpublikation, og jeg er glad for at se, at de netop har fokus på voksen- og efteruddannelsesmulighederne og den fleksibilitet eller mangel på samme, der er i forhold til livslang læring – og så i øvrigt, at der er fokus på restgruppen. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mig ned i det, for der er jo ikke nogen tvivl om, at der i dag er en stor procentandel, der stadig væk ikke får en uddannelse, og når vi taler om, hvem der skal bære den grønne omstilling ind i fremtiden, var det jo i hvert fald smart, om vi kiggede på der, hvor det er en win-win, nemlig der, hvor den unge faktisk har brug for at få en uddannelse, og hvor vi som samfund i den grad har brug for de ekstra hænder.

Nå, men selvfølgelig kan der gøres mere. Nu har jeg lagt rigtig meget vægt på, hvad der bliver gjort. Jeg synes altid, man kan løbe en mil mere, og jeg er villig til at lade mig inspirere af de ting, som de andre partier kunne bringe til bordet her i dag. Det er en kæmpe omstilling, vi står over for, og der er ingen tvivl om, at veu spiller en kæmpe rolle i den grønne omstilling. Det er ikke nok at fokusere på folkeskole- og ungdomsuddannelser, for alt andet lige må vi sige, at størstedelen af arbejdskraften jo ikke er i gang med en folkeskole, de er sådan set færdige med den for rigtig mange år siden og skal gerne kunne bidrage og kunne løse den her udfordring, og derfor er VEU fuldstændig centralt, når vi taler om at gennemføre grøn omstilling af det danske samfund.

Så jeg ser meget frem til både debatten her i dag, men selvfølgelig også til det arbejde, der ligger foran os, både med at udmønte de penge, vi allerede har aftalt, men også med andre initiativer på det her område. Tak for ordet.

Tak for det. Nu er der mulighed for én kort bemærkning fra hver af partiernes hovedordførere. Så er det hr. Jakob Sølvhøj. Værsgo.

Tak for det. Og tak for redegørelsen. Jeg bemærkede, at ministeren i starten lagde meget vægt på, at man skal leve op til den efterspørgsel, der er på voksen- og efteruddannelse. Det er jeg ikke uenig i; det er en central opgave for efteruddannelsessystemet. Men er ministeren ikke bekymret for det, hvis vi alene bare overlader udviklingen af hele vores voksen- og efteruddannelsesområde til efterspørgslen? Jeg kan se, at der er tænketanke og forskellige pensionsfonde, som er i gang med systematisk at planlægge det her område. Har vi ikke et problem, hvis vi bare overlader det til efterspørgslen, og i det lys ikke mindst på det almene voksenuddannelsesområde, fordi der kan være en tendens til, at den efterspørgsel, der er, har et meget snævert fokus på de konkrete jobkompetencer, der er brug for i den enkelte virksomhed, mens det at have en tilgang, hvor man vægter de almene kompetencer, der kan være forudsætningen for at tilegne sig de erhvervsrettede kompetencer, bliver ladt i stikken, hvis det hele kører på efterspørgsel? Så skulle vi ikke politisk få lagt en plan for, hvordan uddannelserne tilpasser sig den grønne omstilling?

Ministeren, værsgo.

Jo, den bekymring deler jeg fuldstændig, ligesom jeg i øvrigt er bekymret ved de fremskrivninger, der bliver lavet, når vi kigger på tallene, i forhold til hvad det er for en arbejdsstyrke, som vi ser frem til at mangle i 2030. For det vil egentlig være mit bud, at det godt kan se lidt anderledes ud, fordi man fremskriver, på baggrund af hvordan sammensætningen er i dag. Men hvis der skal en kæmpestor grøn omstilling til, har vi altså brug for rigtig mange flere elektrikere f.eks., også proportionelt i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Man kunne også nævne rigtig mange andre arbejdsgrupper, men det er bare for at sige, at jo, jeg tror, vi skal passe på med, at det kun er efterspørgselsdrevet. For hvis jeg mente, at det skulle være det, så ville jeg jo have sagt blankt nej til, at vi skulle lande nogle penge i forbindelse med en finanslov, hvor vi giver nogle muskler til noget, som jo netop ikke er det efterspørgselsdrevne.

Så når jeg lægger vægt på det efterspørgselsdrevne, er det, fordi jeg mener, at det fungerer smidigt og effektivt i forhold til at få det forandret med alle de uddannelser, der bliver skabt på det grønne område, og mere effektivt, end vi ville kunne levere politisk. Men dermed absolut ikke sagt, at det er det eneste, der skal til. Jeg tror, det er mægtig klogt, at der er truffet beslutninger om, at vi skal bruge nogle muskler herindefra til også at komme foran bølgen, så at sige, med den grønne omstilling.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi lige have gjort rent. Tak.

Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Alt for mange voksne på det danske arbejdsmarked blev efterladt på perronen som helt unge eller måtte stå hurtigt af, da uddannelsestoget kørte. På trods af skåltalerne om at sikre gode uddannelsesmuligheder for alle forlader tusindvis af unge uddannelsessystemet uden at have fået en kompetencegivende uddannelse, og mange, der gennemfører en uddannelse, oplever, at den desværre hurtigt forældes, så de har svært ved at honorere de krav til kompetencer, som den hastige teknologiske og samfundsmæssige udvikling fører med sig. Det er et problem for den enkelte og for samfundet. Et stort uddannelsesefterslæb stiller os svagere i forhold til udviklingen af vores velfærd og vores arbejdsmarked. For den enkelte indskrænker det ikke bare mulighederne for et godt og trygt arbejdsliv, men kan få vidtgående konsekvenser for livsvilkårene i allerbredeste forstand.

Voksen- og efteruddannelse er samtidig et vigtigt omdrejningspunkt, når det gælder hele den grønne omstilling. Omfattende investeringer i vedvarende energi, i bæredygtigt byggeri og i klimavenlig udvikling af fødevareområdet og mange andre områder stiller krav om veluddannet arbejdskraft, som både har kompetencer og motivation til at drive den grønne omstilling fremad. Vi taler – som ministeren netop var inde på i sin redegørelse – ikke bare om et langsigtet behov. Det er her og nu; omstillingen er i fuld gang. Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer, at vi kan forvente 200.000 nye grønne jobs inden for et tiår, men FH understreger samtidig, hvor afgørende det er med en aktiv uddannelsesindsats, hvis vi ikke skal risikere flaskehalse, der gør omstillingen både dyrere og langsommere.

Det er derfor efter Enhedslistens opfattelse helt afgørende, at vi får skruet kraftigt op for hele voksen- og efteruddannelsesindsatsen, både når det gælder de almene voksenuddannelser og de erhvervsrettede kompetencer, som retter sig mod de grønne jobområder. Jeg har bemærket – da jeg forberedte mig til i dag – at tænketanken CONCITO og Tænketanken Mandag Morgen er i fuld gang sammen med Industriens Fond og PensionDanmark at lave en omhyggelig analyse af, hvad arbejdskraftbehovet er inden for de store grønne jobområder – PensionDanmark er med i hele forvaltningen af arbejdsmarkedsuddannelserne inden for 3F's område og en række fags områder – så man får det rette match mellem den forventede efterspørgsel efter arbejdskraft og det, som uddannelsessystemet leverer.

Vi mener i Enhedslisten, at vi frem for kun at lade det efterspørgselsstyre – jeg har bemærket ministerens svar – skal udarbejde en egentlig grøn strategiplan for voksen- og efteruddannelserne frem mod 2030, så vi har et solidt grundlag for en massiv offentlig investering både i de almene voksenuddannelser og de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser på efterskoler og amu-centre. Vi skal løfte hele veu-området, og vi skal have særlig fokus på de voksne, der ikke fik en uddannelse, da de var unge, og de mange faglærte, hvis muligheder for beskæftigelse i høj grad er afhængige af, at de har gode betingelser for løbende at vedligeholde og udvikle deres kompetencer.

Det kræver ikke alene, at vi tilfører flere ressourcer til de uddannelsesinstitutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede voksenuddannelser. Vi mener, at der må sættes system i uddannelsesplanlægningen, både på de private og offentlige arbejdspladser, og efter Enhedslistens opfattelse bør vi så at sige genopfinde fagbevægelsens gamle forslag om betalt frihed til uddannelse. Den økonomiske barriere er for mange en helt afgørende hindring for at uddanne sig, og vi ønsker derfor en markant forbedring af veu-godtgørelsen og en udvidelse af mulighederne for uddannelsesrotation.

Jeg er glad for de meldinger, som foreløbig er kommet fra ministeren i dag, men vi mener altså, at der er brug for at speede op. Coronaen er forklaringen på mange forsinkelser, men udfordringerne i forhold til at få udviklet vores uddannelsessystem, så det matcher de krav, der kommer fra den grønne omstilling, venter ikke, selv om vi er langsomme. Så vi skal i gang.

Til sidst vil jeg oplæse et forslag til vedtagelse, som jeg fremsætter på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Det lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Når der de kommende år skal gennemføres en grøn omstilling af det danske samfund, skal voksen- og efteruddannelsesområdet spille en central rolle. Den grønne omstilling vil omfatte alle samfundslivets områder og stille store krav til de ansattes kompetencer inden for langt de fleste brancher og sektorer. Det er derfor vigtigt, at der systematisk arbejdes med en udvikling af voksen- og efteruddannelsesområdet, der sikrer optimale muligheder for voksne for at tilegne sig viden og færdigheder, der er behov for ved den grønne omstilling af arbejdsmarkedet.

En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats skal samtidig bidrage til at skabe størst mulig tryghed på arbejdsmarkedet for voksne ufaglærte og de mange faglærte, hvis muligheder for beskæftigelse i høj grad er afhængige af, at de har gode betingelser for løbende at vedligeholde og udvikle deres kompetencer gennem voksen- og efteruddannelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at uddannelsesmulighederne er til stede for såvel beskæftigede som ledige.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 134).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i den videre debat.

Vi har ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jakob Sølvhøj. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at rejse debatten. De tal, som allerede har været fremme i debatten, der viser, at vi kommer til at mangle knap 100.000 faglærte i 2030 for at kunne mætte arbejdsmarkedets behov, men jo også det, som der har været fokus på, altså at vi allerede i dag har svært ved at skaffe faglærte, er selvfølgelig en problemstilling, vi er nødt til at tage ekstremt alvorligt.

Vi skal diskutere, hvordan vi sikrer bedre uddannelse for ufaglærte og faglærte – måske nogle af dem, som hr. Jakob Sølvhøj også omtalte som nogle af dem, der er blevet kastet af uddannelsestoget tidligt i livet og måske har lidt svært ved at hoppe på igen, fordi toget er i fuld fart, eller måske faktisk er på toget, men har lyst til at køre i en lidt anden retning, fordi verden omstiller sig og den grønne omstilling betyder mere og mere. Det er klart, at skal vi sikre de faglærte, vi mangler, skal vi selvfølgelig gøre noget for at sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, men vi er også nødt til at diskutere og fokusere på de voksne, som fik meget kort uddannelse i første omgang eller måske slet ingen kompetencegivende uddannelse.

Der er mange årsager til, at vi skal gøre det her. Nu har vi jo oven på corona diskuteret, om der er bomber under økonomien, om det er svært at få det til at hænge sammen, hvordan udsigterne er for dansk økonomi, hvordan vi betaler tilbage. Der vil jeg bare sige, at en situation, hvor man mangler op mod 100.000 faglærte, er en bombe under vores velstand i Danmark, under vores økonomi, under vores mulighed for rent faktisk at bibeholde det samfund, som vi har nu.

Men det er også vigtigt af hensyn til den grønne omstilling, fordi der er rigtig mange af dem, der arbejder med den grønne omstilling i dag, som er faglærte eller ufaglærte. Der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke sikrer, at vi har elektrikerne til at lave de energisparende løsninger, tømrerne med blik for de bæredygtige materialer eller de vvs'ere, som skal udskifte oliefyret og installere varmepumper og meget, meget andet, så kommer vi selvfølgelig ikke i mål. Det kan i virkeligheden siges ret kort: uden faglærte, ingen klimakamp. Derfor er det selvfølgelig ekstremt interessant at diskutere, hvordan det spiller ind i den grønne omstilling.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som allerede har været nævnt et par gange, har også lavet nogle beregninger på, hvad det rigtige uddannelsesløft kan give os af potentielle økonomiske gevinster, og det er meget, meget store milliardbeløb, vi som samfund risikerer at gå glip af, hvis vi ikke laver det her. Derfor – det tror jeg er undervisningsministerens ord – koster det en bondegård at investere i uddannelse, men det koster et kongerige at lade være. Altså, det, at vi faktisk ikke har råd til at undlade at investere i uddannelse, bliver meget, meget klart på det område, for hvis vi ikke får løst opgaven, står vi i virkeligheden med tre problemer.

Vi står selvfølgelig med de menneskelige problemer, fordi dem, der har kortest uddannelse, er dem, der oftest ryger ud af arbejdsmarkedet, når der er kriser. Det er dem, der har størst utryghed i deres ansættelser, og det er selvfølgelig også dem, der har sværest ved at skabe sig et liv, hvor de føler, at de selv styrer udviklingen, og faktisk føler, at de har indflydelse på deres hverdag. Jeg har allerede nævnt klimaet og bomben under dansk økonomi. Med andre ord er det her lidt et kinderæg, og der er rigtig meget at tage fat på, men heldigvis er vi også godt i gang.

Vi har som reaktion på coronakrisen valgt at investere og give muligheder for, at man på en forhøjet dagpengesats kan uddanne sig på nogle af de områder, hvor vi mangler arbejdskraft. Det er et af svarene. Vi har allerede i dag omtalt den pulje, vi afsatte på sidste års finanslov, som skal være med til at løfte uddannelsen i forhold til den grønne omstilling. Så vi er ikke i mål, men vi er godt i gang, og jeg glæder mig over, at Enhedslisten endnu en gang løfter den her debat, som selvfølgelig kommer til at fylde meget mere, også de kommende måneder, efterhånden som coronaen forhåbentlig slipper sit tag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo svært at opdrive en rigtig uenighed mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten i den her sag, men når vi har bragt det op, er det ikke kun for at få en god snak om det, men fordi vi lige præcis synes, at der faktisk mangler noget mere handling.

Jeg nævnte i min ordførertale, at vi i Enhedslisten synes, at der ville være god brug for en egentlig grøn strategiplan, en national plan for, hvordan vi sikrer, at hele vores voksen- og efteruddannelsessystem faktisk matcher de kompetencer, som vi kan se der vil blive efterspurgt de næste 10 år, sådan at efterspørgslen ikke sådan bid for bid rykker uddannelserne et bestemt sted hen, men at vi laver en samlet planlægning, som vi selvfølgelig så må justere undervejs. Var det ikke fornuftigt, at vi satte os sammen politisk og forsøgte at lave sådan en samlet national strategiplan for, hvordan vi tilpasser uddannelserne til den grønne omstilling?

Ordføreren.

Jeg er meget enig med Enhedslistens ordfører i, at vi selvfølgelig er nødt til ligesom at kigge på, hvordan vi sikrer, at vi rent faktisk følger med. Der er jo i virkeligheden mindst to diskussioner. Der er diskussionen om, at når vi nu har forankret vores erhvervsuddannelser i de faglige udvalg og altså i aftagerne, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som i høj grad har indflydelse på, hvad det er, der skal uddannes i, så skal vi jo hele tiden diskutere, om de kigger langt nok frem, eller om de kun kigger på det, der kommer lige om lidt.

Så nævnte Enhedslistens ordfører også tidligere, at vi jo skal lægge en makronbund for det her; vi har også brug for nogle almene kompetencer. Vi har jo i fællesskab lavet indsatser på ordblindeområdet og andre ting. Det er jo ikke noget, der er direkte motiveret af den grønne omstilling, men det kan jo være forudsætningen for, at man faktisk kan få den uddannelse, som bliver afgørende for den grønne omstilling.

Endelig mener jeg, at vi bliver nødt til at diskutere strategien bredere end voksen- og efteruddannelse, for vi har jo i virkeligheden brug for at kigge på, hvordan vi får alle vores uddannelser i den grønne retning, og hvordan vi får sikret, at der bliver koordineret, at der ikke bliver lavet dobbeltarbejde, men også at der ikke er huller, der ikke bliver lukket.

Hr. Jakob Sølvhøj, værsgo.

Ja, jeg håber, vi kan få snakket os frem til, at vi får arbejdet med mere systematisk planlægning.

Det andet, jeg vil spørge om, er hele det økonomiske incitament til at uddanne sig. Ordføreren kan måske huske, at et af de store slagnumre fra fagbevægelsen for 10 år siden, især fra det daværende SiD, nu 3F, var at få etableret et egentligt system af betalt frihed til uddannelse, fordi det skulle sikre, at dem, der har en økonomisk barriere i forhold til at uddanne sig, fik langt bedre uddannelsesmuligheder. Er der ikke behov for, at vi samlet set kigger på bedre økonomiske betingelser for at tage voksen- og efteruddannelse?

Ordføreren, værsgo.

Vi skal jo hele tiden diskutere, hvad det er, der er barriererne. Når vi lavede den aftale, i øvrigt også med andre partier, om at hæve dagpengesatsen som reaktion på, at nogle var røget ud i arbejdsløshed, og fordi vi havde brug for dem et andet sted, og, om man så må sige, kunne lokke nogle til at tage uddannelse på forhøjet dagpengesats, så er det jo, fordi vi anerkender, at det i nogle situationer selvfølgelig også er økonomien, der er afgørende.

I andre situationer er det nogle andre barrierer. Det er måske noget modstand mod at sætte sig på skolebænken. Måske har vi også nogle gange en udfordring med, at arbejdsgiverne måske er for dårlige til at fortælle, at hvis du som ansat også skal bevare dit job om 5 år, skal du have efteruddannelse undervejs. Så vi skal kigge på alle barriererne.

Tak til hr. Jens Joel. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til Enhedslisten, som rejser den her yderst relevante forespørgsel, og også tak til ministeren og ordførerne, som her fra talerstolen jo har talt om, hvordan vi kan komme frem på det her område. Måske savner jeg nogle drøftelser omkring ledige, og måske mangler jeg også nogle input. Noget kan vi jo gøre fra Folketingets side, og noget kan institutionerne gøre, men vi har også hele den kommunale del, som kan gøre ret meget i forhold til at skabe gode rammer for uddannelse, og det er i hvert fald også nogle diskussioner, vi skal huske at få med i det, der kommer i det videre forløb.

Men i takt med den grønne og digitale udvikling står vi med et arbejdsmarked, som jo transformeres med job, som forsvinder, og nye job, der kommer, og nogle udviklinger og nye brancher og nye job er rigtig godt på vej, og der er sådan set rigtig godt gang i den derude, og andre brancher har vi ikke set endnu, fordi der skabes nogle job i fremtiden, som vi endnu ikke har set konturerne af. I mange år frygtede man jo tab af job som følge af automatiseringen og den teknologiske udvikling, men den udvikling synes at være gået modsat, og vores frygt er sådan set gjort til skamme. Og her kan vi godt være stolte af vores virksomheder, der både er og har været med til at være omstillingsparate, innovative og fleksible de fleste steder i landet og i de fleste kommuner, og det kommer jeg lige tilbage til.

At de danske virksomheder står godt i den globale økonomi og den grønne og digitale udvikling, er i høj grad også virksomhedernes fortjeneste, det er jobskabelsen også, og de danske virksomheder er godt rustet til fremtiden. Danmark har en førerposition, som vi helst ikke skal miste, og lige nu er der, som flere ordførere også har sagt, en potentiel udfordring, fordi det ser ud, som om vi kommer til at mangle og vi allerede mangler kvalificeret arbejdskraft. Vi står med et akut miskmask mellem, hvad danske arbejdere kan, og hvad de skal kunne i fremtiden. Der er lavet undersøgelser fra mange sider, der viser, at vi i 2030 kommer til at mangle mellem 50.000 og 100.000 ekstra ansatte til at varetage de her grønne job, og derfor skal vi selvfølgelig prøve at forberede os på en fremtid, der kommer, men som vi af gode grunde ikke helt kender endnu. Mange af de her job vil kræve faglærte og ufaglærte, der er klædt godt på til at afdække det behov, der er på det kommende arbejdsmarked, en kvalificeret arbejdsstyrke rustet til en ukendt fremtid, hvor vi endnu ikke kan forestille os alt det, man i fremtiden skal kunne.

Og nu vender jeg lige tilbage til, at man nogle steder var rigtig god til den transformation, der tidligere var i forhold til automatiseringen og teknologien. Men for 20-25 år siden, da rigtig mange produktionsvirksomheder flyttede ud af landet, og vi fik rigtig mange ufaglærte, som stod i køen på jobcenteret, var der også nogle steder i landet, hvor vi ikke var dygtige nok til at transformere så hurtigt, som det skulle gå, bl.a. i Slagelse, hvor jeg kommer fra, og vi lider stadig væk under det. Vi havde en lakridsfabrik, vi havde nogle slagterier, vi havde nogle produktionsvirksomheder, og rigtig mange af de her virksomheder havde ufaglært arbejdskraft, fordi man kunne komme direkte ind fra 9. klasse og stå ved båndet, hvis jeg må udtrykke det sådan. Og det gjorde jo, at nogle kommuner stod med rigtig mange ufaglærte ledige, som skulle omskoles, og det var man nogle steder ikke særlig god til, og den diskussion skal vi også bringe ind i det udmærkede arbejde, som vi har foran os. Så vi kender udfordringen i forhold til omstillingen af grønne jobs. Så vi ser i hvert fald i Venstre, at der er to iboende opgaver, altså en omstilling til de grønne jobs, og at det også skal kunne ske i hele Danmark, og derfor skal vi være fokuserede på uddannelse og videreuddannelse og opkvalificering af fremtidens arbejdskraft. Det er nævnt af både ministeren og af ordførere her, og vi skal i hele Danmark have uddannelsesmuligheder, der sikrer, at opkvalificeringen altid er tidssvarende og tilpasset de behov, der nu engang er, også lokalt.

Venstre har løbende været med til at styrke hele voksen- og efteruddannelsesområdet, bl.a. sidste år, hvor vi var med til at lave en aftale om opkvalificering af arbejdskraft, og vi skal også bringe et større incitament ind for arbejdstagere til at videreudvikle sig. Vi er glade for de aftaler, vi har været med til at lave, og vi tager gerne et ansvar, hvorfor vi i Venstre altid stiller os til rådighed, når vi skal finde løsninger på de udfordringer, som vi ser ind i her, og som vi kommer til at se ind i i forbindelse med den grønne omstilling, også herunder forudsigelsen om, at vi mangler arbejdskraft, og at omstillingen skal kunne foregå i hele Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er et ønske om korte bemærkninger, og derfor siger vi tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er en uvant fornøjelse for mig at få lov til at sidde og lytte til den her debat. Jeg sidder ikke i det pågældende udvalg, og jeg er her på vegne af min kollega Jens Henrik Thulesen Dahl, men det er jo hævet over enhver tvivl, at det her er et uhyre væsentligt spørgsmål, og derfor er det rart, når man er vant til at sidde og nørkle med energiregulering og kultur, også at få lov til at få den her verden åbenbaret for sig. Men min gode kollega har forberedt nogle ord, som jeg vil fremføre på hans vegne.

Uddannelse er vigtigt, vi har brug for et uddannelsessystem, som kan uddanne på alle niveauer og igennem hele livet. Som samfund har vi brug for en veluddannet befolkning, og der er stadig for mange, som aldrig får en uddannelse. I Dansk Folkeparti ønsker vi uddannelsestilbud bredt ud over hele Danmark. Vi ønsker på den måde at sikre et mere lige Danmark uden de store forskelle mellem land og by, som tegner sig i dag. Der er mange, som gerne vil have en uddannelse, men som ikke ønsker at tage ind til storbyen, og vi vil jo også gerne have, at der stadig er uddannet arbejdskraft at få for de virksomheder, som ligger spredt ud over det ganske land. Og hvis man er uddannet i lokalområdet, så er man meget mere tilbøjelig til at blive i lokalområdet. I forhold til temaet for forespørgslen i dag bliver dette ekstremt relevant. For mange ufaglærte er undervisning og skolegang forbundet med noget negativt, forbundet med ubehag. Derfor er det en særlig udfordring at skabe rammer for uddannelse af ufaglærte. Det er ikke nok at have muligheden, men tilbuddet skal også være tilgængeligt, sådan at man kommer af sted. Derfor er udfordringen her ikke bare at stille uddannelser til rådighed, men også at sikre, at de er i nærmiljøet. Ja, måske skulle de endda gerne foregå på virksomhederne, hvor de ufaglærte er ansat.

Men generelt på uddannelsesområdet og således også i forhold til uddannelse og videreuddannelse af ufaglærte og faglærte tror vi i Dansk Folkeparti på, at forudsætningen for, at der kan skabes relevante uddannelsesmiljøer, er, at de skabes i et samarbejde mellem kommuner, lokale offentlige og private arbejdsgivere og uddannelsesinstitutionerne. Vi kan heldigvis se, at der er en bevægelse i gang, hvor mange kommuner aktivt arbejder på at skabe de rette rammer for sådanne lokale uddannelsescampusser, og her ligger der så en politisk opgave i at støtte op om initiativerne og skabe de rette rammer. Vi skal give kommunerne mulighed for at arbejde med rammerne, og vi skal give uddannelsesinstitutionerne de rette muligheder og incitamenter både i forhold til en taxameterreform og en uddannelseslovgivning, som understøtter, at uddannelsesinstitutionerne kan gå ind i de lokale samarbejder.

Derfor ser vi frem til kommissionens anbefalinger til reformer på det her område. Det er vigtigt, at der bliver taget fat. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Morten Messerschmidt, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Karsten Hønge.

Udfordringen er jo tydelig for enhver. Med forskellige beregninger, nu senest med beregningerne fra AE, er der jo ikke nogen, der kan slippe uden om at tage stilling. I fremtiden bliver der brug for flere faglærte, og vi får et markant overskud af ufaglærte. Så gad vide, hvad løsningen er? Ja, det er jo uddannelse. Der er også i de seneste år indgået en række aftaler om opkvalificering og efteruddannelse, herunder aftalen fra den 17. juni, hvor man bl.a. skal have ret til en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengene. SF synes, at det beløb er noget lavt sat, men vi har dog her en oplevelse af, at der er blevet sat en bevægelse i gang. Ud over aftalen fra juni har man med flere aftaler og særlig med finansloven for 2021 haft et stærkt og helt nødvendigt fokus på opkvalificering, ligesom der i øvrigt lige i de her dage forhandles om en pakke til langtidsledige, hvor vi også vil have fokus på opkvalificering.

Men der er lang vej igen, før den politiske indsats matcher det reelle behov for opkvalificering. Vi står stadig ved bjergets fod. Voksen-, efter- og videreuddannelse gennem hele livet er en af de helt store udfordringer. Opgaven er stor, men til gengæld ligger der her nogle af svarene på, hvordan vi fastholder et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked, og hvordan arbejdslivet indrettes, så man har en chance for at kunne holde frem til pensionsalderen. Vi skal videre ad samme spor, og jeg synes, der skal være flere muligheder for uddannelse på akademi- og diplomniveau på en række uddannelsesinstitutioner, ligesom amu-kurserne ikke kun skal omfatte ufaglærte og faglærte.

Mere uddannelse til alle er helt nødvendigt for et stærkt samfund. Det er godt for den enkelte, som får flere muligheder, når det kommer til valg af job og chancen for en bedre løn; det er godt for virksomhedernes konkurrenceevne, når de har kvalificerede og fleksible ansatte; og det er godt for samfundet med en bedre uddannet befolkning og stærke virksomheder. Vi skal lokke og friste folk i alle aldre, så de får de kompetencer, som efterspørges på det omskiftelige arbejdsmarked. Det er en investering, at Danmark kommer klogere og hurtigere videre. Men der skal altså også på nye og andre måder gøres plads til, at man kan lære på mange måder, hvor praktisk arbejde kan fylde en større del af uddannelsen, og hvor man stadig væk fastholder kontakten til sin virksomhed, så man ikke skal direkte af sted til en egentlig uddannelsesinstitution hele tiden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har jo regnet på tre forskellige planer for den grønne omstilling. De tre planer er udarbejdet af henholdsvis 3F, Fagbevægelsens Hovedorganisation og IDA, som jo hver har givet deres bud på, hvordan omstillingen kan se ud. Der konkluderes utvetydigt, at den grønne omstilling skaber jobs. De tre planer er forskellige og kræver ikke samme mængde arbejdskraft, men de peger samstemmende på, at den grønne omstilling giver flere og ikke færre jobs. Helt konkret skønner planerne, at omstillingen vil skabe imellem 200.000 og 400.000 årsværk.

Den grønne omstilling vil især trække på den faglærte arbejdskraft. Der er markant jobskabelse i alle grupper, men i alle planerne ligger den helt store jobvækst blandt erhvervsuddannede. Her skabes ifølge de tre planer et sted mellem 115.000 og 191.000 årsværk. Det er f.eks. elektrikere til at sætte ladestandere op, tømrere, glarmestre og vvs-montører til at renovere boliger og vindmølleoperatører til vindmølleproduktionen. Derfor er det indlysende, at det giver store problemer og har store konsekvenser for samfundet, hvis vi ikke får skabt mulighed for, at flere tager en faglig uddannelse.

Opkvalificeringsaftalen fra juni og midlerne i finanslovsaftalen er da helt klart et skridt i den rigtige retning, men jeg synes, at der skal gøres mere. Et af forslagene er at udvikle et grønt prognoseværktøj. Idéen er, at man skal kunne vurdere, hvilke typer uddannelser til hvilke ledige og hvilke kompetencer der bliver brug for. Jeg tror, at der er brug for, at vi fjerner endnu mere af bureaukratiet i forhold til voksenlærlingeordningen. Jeg tror, det er en rigtig god idé, at vi fjerner kravet om 3 måneders ledighed for faglærte for at bruge ordningen. Vi skal udvide retten fra 6 til 32 ugers jobrettet uddannelse, så flere kan få en uddannelse på akademi- og diplomniveau. Vi synes også, at retten skal gælde ledige med en kort eller mellemlang uddannelse. Jeg tror, at det at hæve svu-satsen fra 60 pct. til 100 pct. kan være det, der kan skubbe tingene i gang, og så tror vi meget på, at jobrotationen kan være med til at gøre, at der bliver plads på virksomhederne. Nogle kommer på uddannelse, og andre kommer i job. Den sidste ting skal være, at mere brug af revalidering i kommunerne også kan få flere folk i gang med uddannelse.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jakob Sølvhøj.

Tak til ordføreren. Jeg ved, at ordføreren i kraft af sin tidligere beskæftigelse jo kender til de faglige uddannelser og efteruddannelser og måske også den træghed, der somme tider kan være. Det ville være forkert for åben skærm at sige, at de faglige udvalg ikke gør det godt, og at efteruddannelsesudvalgene ikke gør det godt, men der kan jo være en tilbøjelighed til – meget naturligt – at man kigger på de fag, man nu er sat i verden til at varetage og planlægge, mens der kan være en tendens til, at det at få skabt det mere overordnede overblik over, hvad der samlet set er behov for, ikke er en opgave, som de faglige udvalg kan løse. Jeg synes, det lyder spændende med et værktøj til grønne prognoser, så jeg vil egentlig blot som det eneste spørgsmål høre: Vil SF ikke sammen med Enhedslisten være med til at skubbe på regeringen og børne- og undervisningsministeren, så vi får sat os omkring bordet og i fællesskab får diskuteret, hvordan vi politisk kan agere, sådan at vi understøtter den komplicerede planlægningsproces, som er nødvendig for at kunne få uddannelserne til at matche arbejdsmarkedets behov?

Ordføreren.

Jo, jeg kan jo kun bekræfte hr. Jakob Sølvhøjs oplevelse af, at der er en vis inerti i de faglige udvalg. Jeg har selv henslæbt adskillige år som medlem af de der udvalg, og der er en traditionel tænkning, som skal udfordres. Det er rigtigt.

Jeg tror til gengæld også, som situationen er nu, at der har været meget stor åbenhed over for måske ikke lige sådan at gå ind og pille så meget ved de egentlige faglige grunduddannelsers indhold, men så at se på det på en ny måde, og at man skal lære på nye måder. Det er der også lavet en række forsøg med, hvor man prøver at give efteruddannelserne stærkere tilknytning til den enkelte virksomhed, og det kan bl.a. være gennem jobrotation, men egentlig også på andre måder.

Vi har også i flere år været i den lidt underlige situation, at vi alle sammen erkender, at der er brug for flere faglærte, og alligevel har amu-systemet været ved at implodere og nærmest forsvinde fra store områder i landet. Det er en grotesk situation at stå i. Jeg vil altid gerne sammen med Enhedslisten give en hjælpende hånd til regeringen. De har jo ofte brug for det.

Tak for det, der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er hr. Henrik Vinther fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det samfund, som mine børn vokser op i og skal leve i, ligner meget lidt det samfund, som jeg er vokset op i, og endnu mindre det samfund, som mine forældre overtog fra deres forældre. I min fars købmandsforretning kom der arbejdere og håndværkere, hvis funktioner i dag mest egner sig til historiefortælling. Der var brøndgraveren, og der var rebmageren, og på den lokale maskinfabrik var der fortsat brug for smede, men de måtte dygtiggøre sig i forhold til ny teknologi, der pressede manuel produktion ud. Det pressede de ufaglærte, som måtte blive tillærte smede for at håndtere de stadig større krav til præcision og kvalitet. Og så holdt ingeniørerne i øvrigt også deres indtog, fordi kompleksiteten voksede og krævede nye kompetencer.

På den måde opstår, forsvinder og forandres hele fag og derved opgaver for både faglærte og ufaglærte – ja, alle typer uddannelse og erhverv – og det er en proces, som fortsætter, og som også i dag stiller krav til os. Alene af den grund er Enhedslistens forespørgsel evigt aktuel. Det, der så gør den ekstra aktuel, er, at vi står over for en lignende forandring som den, brøndgraveren, rebmageren og smedene stod over for, nemlig behovet for grøn forandring, grøn omstilling. Der er mere end nogen sinde brug for, at vi gennem hele vores liv får mulighed for at dygtiggøre os for vores egen skyld, men også for at kunne sikre, at virksomhederne kan rekruttere de medarbejdere, de har brug for, og som har de nødvendige kompetencer til at drive Danmark fremad ikke mindst i forhold til den grønne omstilling.

Det kræver reformer af vores uddannelsessektor, så alle får en skolegang, de kan bruge til noget. I dag ender alt for mange uden en grundskoleuddannelse, vi kan være bekendt, og 20 pct. af de 25-årige står i dag uden ungdomsuddannelse. Vi skal også sikre, at virksomhederne har gode kår til at investere i den udvikling og omstilling, vi ønsker, og så kræver det, at vi bliver verdensmestre i at sikre kompetenceløft af dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. Der har jeg som ministeren også noteret, at det har Reformkommissionen allerede bemærket. De kalder tilbuddet om efteruddannelse for uoverskueligt.

Derfor har Radikale Venstre foreslået, at alle danskere får en uddannelseskonto, der kan fungere efter samme princip, som mange af os kender fra feriekontoen. På den måde sparer man op, i takt med at man arbejder, og midlerne kan man så bruge på uddannelse, så man kan beholde sin løn, mens man dygtiggør sig. Det er i øvrigt helt i tråd med de anbefalinger, som Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse kom med i 2017, da de anbefalede, at der var ret til opkvalificering ved efteruddannelse, og en personlig uddannelseskonto. På den måde er der både mulighed og incitament for den enkelte, og virksomhederne er sikret, at arbejdstagerne løbende dygtiggøre sig til de opgaver, som allerede er der og løbende kommer til, men også de opgaver, vi endnu ikke kender. Tak.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Sølvhøj.

Jeg vil godt lige spørge til den del, der handler om de almene voksenuddannelser. Der er jo en tendens til, fordi lige præcis det her område er så efterspørgselsstyret, at man ofte kommer til at glemme, hvor vigtige de almene kompetencer er som en forudsætning for også at kunne tage de erhvervsrettede uddannelser. Ved sidste års finanslov lykkedes det, ikke mindst i et fællesskab mellem De Radikale og Enhedslisten, at få afsat et større millionbeløb til ungdomsuddannelserne. Desværre lykkedes det os ikke at få et tilsvarende løft til de almene voksenuddannelser, til hf-enkeltfag, til ordblindeundervisning eller til den forberedende voksenuddannelse.

Så jeg vil blot høre ordføreren, om ikke De Radikale vil være med til sammen med Enhedslisten at sige til regeringen, at der simpelt hen er brug for, at det løft, som vi fik af ungdomsuddannelserne ved sidste års finanslov, nu også skal smitte af på voksenuddannelserne.

Ordføreren.

Jeg har med vilje ikke taget checkhæftet med i dag, for jeg tænkte nok, at spørgsmålet ville komme. Men det er klart, at der er nødt til at blive kigget på, hvordan vi får taget livtag med det, at voksne mennesker kommer ud af skolesystemet uden at have de helt basale kompetencer i forhold til at kunne begå sig på det arbejdsmarked, som vi ser udvikle sig. Det kunne være en del af løsningen at kigge på de uddannelser, der er på voksen- og efteruddannelsesområdet. Men først og fremmest handler det om, at vi sørger for, at de børn, der bliver til de unge mennesker og skal ud at uddanne sig bagefter og skal ud på arbejdsmarkedet, har de kompetencer, de skal bruge. Men ja, vi giver et tilsagn om positivt at gå ind i en dialog om, hvordan vi også løfter det område.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg kan ikke se flere ordførere i salen, så derfor er den næste, der skal have ordet, børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Man kan sige, at nu afspejler den vedtagelsestekst, som blev læst op af Enhedslistens ordfører tidligere, jo, at der er meget bred enighed om, at der skal ske noget på det her område. Ikke desto mindre synes jeg, der er god grund til at sige tak for opmærksomheden på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det er ikke det område, der tager flest overskrifter i aviserne, og det kan egentlig godt undre, for der er faktisk ikke særlig meget, der betyder så meget for vores fremtidige økonomi som netop det uddannelsesfundament, vores erhvervsliv har at stille sig op på. Derfor er der jo rigtig god grund til, når nu vi ikke kan få så mange overskrifter om det, som nogle af os nok kunne ønske os, at vi så får taget debatten her i salen og i øvrigt også på samråd og lignende. Man skal jo i hvert fald ikke tage fejl af, at vi 1) lige nu står og mangler faglært arbejdskraft, at vi 2) kommer til at mangle endnu mere, og at vi 3) kommer til at skulle bruge rigtig meget faglært arbejdskraft for at gennemføre den grønne omstilling. Så af alle de årsager er der god grund til at få lys på det her område, og vi skal selvfølgelig skabe de bedst tænkelige rammer for både ufaglærte og faglærte i forhold til at kunne komme videre med den her proces.

Der må heller ikke være tvivl om, at flere faglærte er et vedvarende fokus for regeringen, og derfor er det jo fuldstændig rigtigt, som Enhedslistens ordfører indledte med at sige, at vi har taget nogle rigtig gode skridt allerede, men at det her er et område, der skal have også et vedvarende blik, fordi det er så afgørende, både for samfundet og for den grønne omstilling. Derfor er det også vigtigt, at vi får skabt gode betingelser hele vejen rundt om systemet, hvad enten vi taler om de unge i forhold til at tage erhvervsuddannelser, eller om vi taler om voksne, som enten slet ikke fik trukket på uddannelseskontoen som unge, eller som har en faglig uddannelse, men som kan have brug for nogle ekstra kurser i forhold til at kunne de nye ting, man skal kunne i forbindelse med den grønne omstilling.

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at der er enighed om den vedtagelsestekst, der er, og så glæder jeg mig til, at vi sammen med aftalepartierne bag finansloven får kigget på, hvordan vi udmønter de betydelige millionbeløb, der er sat af dér. Så det ser jeg frem til. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Sølvhøj.

Når man går ind og kigger på statistikken over arbejdsmarkedsuddannelserne i det tiår, der var fra 2008 til 2018, kan man se, at der har været en halvering i antallet af kursister – i hvert fald unikke kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er for mig at se en fuldstændig katastrofal udvikling. Og vi har jo også set, hvordan coronakrisen har ramt området yderligere, også fordi det sker i den særlige situation, at det i meget høj grad bygger på efterspørgsel fra virksomheder, som jo helt konkret i den aktuelle situation ikke har haft brug for uddannelse af arbejdskraften.

Har ministeren gjort sig nogen særlige tanker om, hvad vi kan gøre i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne, i lyset af at der altså er sket en halvering af aktiviteten over en 10-årig periode?

Ministeren.

Jeg kan huske, at vi for 10 år siden sådan set kunne have taget den samme debat hernede, altså forstået på den måde, at også på det tidspunkt var vi bekymrede over, at der var for stor en gruppe, der ikke fik efter- og videreuddannelse, herunder særlig den gruppe, som hr. Jakob Sølvhøj jo også nævnte heroppefra – der var nemlig også på det tidspunkt den situation, at jo kortere uddannelse man i forvejen havde, jo mindre havde man tendens til faktisk at tage noget voksen- og efteruddannelse. Den bekymring, jeg også havde for 10 år siden, bliver jo ikke bedre af, at tallene så ser ud, som de gør, og derfor mener jeg simpelt hen, at der er god grund til, at vi giver den en ordentlig en over nakken i forhold til at få udviklet på det her område.

Så det ser jeg frem til, og med den interesse, der er for det i Folketinget, er der jo faktisk et godt fundament for, at vi kan få landet nogle gode aftaler om det.

Hr. Jakob Sølvhøj.

Der skal være trepartsforhandlinger senere i år om hele veu-området, så i lyset af den vanskelige situation, der er i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne, vil jeg spørge ministeren, om det ikke var en god idé, om ministeren eventuelt sammen med uddannelsesordførerne og undervisningsordførerne inviterede nogle af de centrale parter, altså både arbejdsmarkedets parter og skolerne, til en fælles drøftelse af, hvordan man ser udviklingsmulighederne for arbejdsmarkedsuddannelserne, sådan at vi sørger for, at der er det bedst mulige fundament, når der skal være trepartsforhandlinger til efteråret.

Ministeren.

Den er købt. Det synes jeg faktisk er en utrolig god idé, for rigtig ofte er det jo partierne, der hver især mødes med de respektive parter, og det bruger folk jo heldigvis utrolig meget krudt på herinde. Men jeg synes egentlig, vi har mægtig god gavn af også at mødes i fællesskab, altså hvor det så er alle partierne, der mødes i fællesskab med de parter, vi taler om. Så det vil jeg gerne tage initiativ til efter sommerferien.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Stén Knuth.

Tak, og tak til ministeren for svarene her. Lige som opfølgning på noget af det sidste, Jakob Sølvhøj og ministeren taler om her om de respektive parter: Som jeg nævnte i min tale, troede jeg egentlig, at kommunerne gerne ville være med til at spille med på den her dagsorden af mange grunde selvfølgelig. Derfor skal det også være en opfordring til, at KL eller nogle fra kommunerne bliver tænkt med i den samtale, der handler om, hvordan vi er med til at kunne omstille til den grønne vækst, som kommer. Kan ministeren ikke også give det et par ord med på vejen? Tak.

Så er det ministeren.

Jamen det kan jeg sagtens. KL og Danske Regioner er to af de store arbejdsgivere i Danmark. Så når jeg taler om parterne i den her sammenhæng, involverer det også altid de offentlige arbejdsgivere, og derfor vil de helt naturligt være til stede både omkring det bord, hvis vi inviterer i den sammenhæng, som hr. Jakob Sølvhøj lægger op til, men selvfølgelig også i forbindelse med at man i øvrigt kigger på området.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så nåede Nye Borgerliges ordfører ikke lige at komme på i første runde, og det betyder, at det er i anden runde, fru Mette Thiesen får ordet, og det betyder så også, at taletiden kun er 3 minutter. Værsgo til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. Det snød mig lidt, at der lige manglede et par ordførere inden mig. Det skal jeg beklage.

Man skal bevare sin nysgerrighed hele livet. Man skal tro på, at man altid har noget at byde ind med, og man skal turde skifte spor, turde kaste sig ud i en ny livsbane og måske en ny uddannelse og efterfølgende et nyt job. Det er vigtigt. I Nye Borgerlige tror vi generelt på, at vi skal have et opgør med årtiers uddannelsessnobberi – en bevægelse, der har gjort, at de fleste unge vælger gymnasievejen frem for f.eks. erhvervsuddannelserne, en bevægelse, der ensretter i stedet for at understøtte, at alle er forskellige og kan noget forskelligt. I har sikkert hørt mig tale om dem en del gange før, de der drenge, hovedsagelig, dem dér, der sidder nede på bageste række i klassen, dem dér, som har krudt bagi, og som keder sig, men som brillerer, når de skal bruge deres hænder. Det er de kloge hænder, som der ikke efter min mening er gjort nok plads til i det nuværende uddannelsessystem. Derfor er jeg varm fortaler for mesterlære, for at man allerede i udskolingen kan komme ud i en virksomhed – gerne sideløbende med, at man f.eks. tager de mest basale fag som dansk og matematik. Det er der brug for.

For noget tid siden mødte jeg en tidligere elev, da jeg var nede at handle. Jeg er åbenbart blevet så gammel, at mine tidligere elever er blevet voksne. Han havde det svært i skolen dengang. Han lavede ballade, han fulgte ikke med. Han er en af dem, jeg husker meget tydeligt. Jeg havde fra starten et lidt blødt punkt for ham, det skal jeg være ærlig at sige, for han var en af de elever, der havde brug for lidt ekstra. Så gik jeg på barsel, og klassen fik en anden lærer. Men så mødte jeg ham dér den dag nede i supermarkedet. Han var blevet håndværker, og som jeg husker det ovenikøbet selvstændig. Han var glad. Der var noget, han var rigtig god til. Han var vokset, for dét her, det kunne han. Jeg gik derfra med en helt enorm lettelse og glæde, for de kommer altså ind under huden på en, de der elever. Ham her havde jeg nok i virkeligheden gået og været en lille smule bekymret for.

Man skal vide som ung, at går man i lære, tager man en erhvervsuddannelse, bruger man sine hænder, kan man altid skifte spor senere i livet. Det er der desværre for få unge der ved, og det gør, at der helt sikkert sidder en hel del derude i klasseværelserne, som tror, at de skal på gymnasiet, selv om de ville kunne tage en anden vej. Og vi har brug for dem, de kloge hænder. Vi har brug for de faglærte. Vi har også brug for, at både de faglærte og de ufaglærte kan videre- og efteruddanne sig, og vi har brug for at anerkende, at alle er forskellige og kan noget forskelligt, at det er vigtigt, at vi ikke ensretter, men sikrer, at langt flere kan få lov til at gå den helt rigtige vej for lige præcis dem. Tak for ordet.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Hermed er forespørgslen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 1. juni 2021.