Det sidste punkt på dagsordenen er:

30) Forespørgsel nr. F 51:

Forespørgsel til indenrigs- og boligministeren og transportministeren:

Vil transportministeren og indenrigs- og boligministeren som opfølgning på høringen i Transportudvalget den 24. februar 2021 om lokalbanernes økonomi, der ligger under regionernes ansvar, redegøre for regeringens holdning til, hvordan en mulig fremtidig finansiering af lokalbaner kan se ud, herunder forholde sig til, at flere lokalbaner står foran at skulle have udskiftet skinnerne med deraf følgende store anlægsudgifter for regionerne til følge?

Af Jacob Jensen (V) og Anne Valentina Berthelsen (SF).

(Anmeldelse 12.03.2021. Fremme 16.03.2021).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 22. april 2021.

Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, Anne Valentina Berthelsen, SF, for begrundelse af forespørgslen.

Tak for det. Vi og Venstre har anmodet om den her forespørgselsdebat, fordi vi kan se, at der er et problem med lokalbanerne og finansieringen af vedligeholdelsen af dem, og især med lokalbanen Østbanen. Det er jo sådan, et lokalbanerne er livsnerven i provinsen og i de områder, som de betjener. Jernbanen i Danmark er ikke kun hovednettet mellem de store byer, jernbanen i Danmark er også lokalbanerne. Jeg er selv vokset op i et område med en lokalbane, jeg er vokset op på Lolland, hvor lokalbanen Lollandsbanen kører mellem Nakskov og Nykøbing Falster, og da jeg voksede op og var skoleelev og gymnasieelev på de kanter, var jeg fuldstændig afhængig af Lollandsbanen både for at kunne komme i skole, men også for at kunne se mine venner i fritiden. På samme måde er der mennesker, som er afhængige af lokalbanerne andre steder i landet lige nu.

Østbanen på Stevns bliver dagligt brugt af utrolig mange mennesker, som skal på arbejde eller i skole, og faktisk er det sådan, at 1 million passagerer bruger Østbanen, men lige nu mangler Østbanen at få nye skinner, og hvis ikke Østbanen får nye skinner, holder den op med at kunne køre. Det vil betyde et sammenbrud i hverdagen for de mennesker, som er afhængige af lokalbanerne og af Østbanen. Derfor vil vi gerne have en drøftelse af, hvordan vi kan løse det her problem. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi nok herinde er uenige om midlerne, men i SF mener vi, at vi skal redde Østbanen og vi skal sørge for, at det her problem ikke opstår på andre lokalbaner.

Jeg vil gerne læse en tekst op, som vi sammen med regeringen, Socialdemokratiet, og Radikale Venstre ... (Fjerde næstformand (Trine Torp): Undskyld, teksten kommer, efter at ministeren har besvaret forespørgslen, hvor ordføreren får mulighed for at komme op på talerstolen igen og fremsætte et forslag til vedtagelse. Det her er kun begrundelsen for forespørgslen).

Okay, fint, så vil jeg undlade at læse en tekst op. Men jeg ser frem til en debat, hvor jeg håber, vi kan blive enige om, at man i hvert fald får løst Østbanens situation og forhåbentlig også sørger for, at det her problem ikke opstår på andre lokalbaner, som jo er utrolig vigtige for dem, der bruger dem til daglig.

Tak for begrundelsen af forespørgslen. Nu går vi over til besvarelsen af forespørgslen, og den første, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren, kan jeg se. Det er den rækkefølge, ministrene har valgt. Værsgo.

Tak for det. Det skal være attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne, og derfor er det en nødvendig forudsætning, at vi har en velfungerende kollektiv transport. Det mener vi i regeringen, og det mener vi især, når vi selvfølgelig siger, at Danmark er for lille et land til store forskelle. Det er et vilkår på landet, at der er længere mellem folk, for det er mere tyndt befolket, men det skal også være sådan, at man kan komme til sin ungdomsuddannelse, sit arbejde eller sin fritidsaktivitet, også hvis man bor lidt længere ude på landet. Det må ikke være sådan, at familier, der bor i de områder, er nødt til at have flere biler for at passe almindelige aktiviteter. Og vi synes, at kollektiv transport er vigtigt, uanset om man bor i Tårnby, eller om man bor i Tølløse.

Den konkrete trafik spiller en vigtig rolle for at fastholde borgere og virksomheder i området, og den kan samtidig medvirke til, at nye borgere og nye virksomheder finder det attraktivt at flytte til. Den lokale kollektive transport understøtter den lokale udvikling og balancen mellem land og by. Regionerne har fået ansvaret for det regionale udviklingsområde, og som led i det område står regionerne for opgaver med regionale trafikselskaber, udvikling, drift og løbende vedligehold af jernbanerne lokalt.

Det er en væsentlig styrke, at ansvaret for disse områder ligger hos regionerne, fordi de kan tilpasse deres prioriteringer inden for udviklingsområdet til de lokale ønsker og behov, der måtte være. At prioriteringen sker tæt på borgerne, er med til at øge værdien af de beslutninger, der bliver truffet. Regionernes udviklingsopgaver er samtidig fuldt ud finansieret. I 2021 blev der til de samlede udviklingsopgaver afsat et statsligt bloktilskud på ca. 2 mia. kr. Oven i bloktilskuddet kommer kommunernes udviklingsbidrag og et statsligt investeringstilskud. Investeringstilskuddet, som ydes under Transportministeriet, er netop fastsat med sigte på løbende behov for vedligehold af og investeringer i banerne. Samtidig har regionerne flere muligheder for at optage lån. Det gælder bl.a. lån til udgiften med at investere i rullende materiel til passagertrafik eller udgiften til investeringer i jernbaneinfrastrukturen. Det er regionernes ansvar at prioritere inden for den økonomiske ramme, og det betyder, at den enkelte region kan prioritere ud fra de behov og ønsker, der er i den enkelte region, men det betyder selvfølgelig også, at der er et ansvar for at få mest muligt ud af pengene, bl.a. ved et løbende vedligehold af banerne.

Lokalbaner er i nogle dele af landet af stor betydning for borgernes bevægelse og lokale udvikling. Det er en vigtig opgave, vi har lagt i regionernes hænder, og de har fået en økonomisk ramme at prioritere opgaverne inden for. Derfor håber jeg også, at regionerne vil fortsætte med at løfte deres ansvar for at prioritere den ramme inden for udviklingsområdet, som de har hvert år. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og det har hr. Jacob Jensen fra Venstre bedt om. Værsgo.

Tak til indenrigs- og boligministeren for oplægget, eller til

indenrigsministeren, som det vel er i den her sammenhæng. Jeg vil bare spørge helt konkret, om regeringen anerkender, at der er en udfordring med lokalbanerne i forhold til finansieringen, altså i forhold til at man i regionerne – det er jo det ansvar, man har – får et løbende driftstilskud til netop at holde det ved lige, men at der på et eller andet tidspunkt er brug for, at man så skal lave en større investering i en udskiftning af skinnerne. Vi kender det lidt fra eksempelvis vores biler; man sender den på værksted, den bliver serviceret, filtrene bliver udskiftet, men på et eller andet tidspunkt skal man ud og have fat i en ny bil, hvis det er det, man har brug for.

Så anerkender regeringen den udfordring og dermed også, at der er en særlig situation, som ikke kan dækkes inden for det, vi i dag kender som det regionale driftstilskud?

Ministeren.

Jeg vil helst ikke gå ned i den jernbanetekniske del af det. Men jeg kan da i hvert fald sige så meget, at da spørgerens egen partifælle hr. Hans Christian Schmidt var minister for transportområdet, lavede man en rapport, en meget grundig rapport, der sagde, at der ikke var behov for det. Nu har jeg ikke været så lang tid i Folketinget, som spørgeren har, men jeg har været herinde i lang tid nok til at vide, at hvis der en herinde, der går op i at sikre ordentlige vilkår, også i landdistrikterne, så er det hr. Hans Christian Schmidt, og hans rapport viste altså på daværende tidspunkt, at der ikke var et yderligere behov ud over det. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det nødvendigvis er gældende i dag, men det var den vurdering, der var i omkring 2016-2017, og det skal man trods alt også tage med i ligningen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til indenrigs- og boligministeren. Den næste, der får ordet til besvarelse af forespørgslen, er transportministeren.

Vi har lidt problemer med at få pulten på talerstolen til at køre op og ned. Den låser lidt, men jeg håber ikke, der kommer nogen rygskader af det.

Værsgo.

Det kan være, jeg skal gå i knæ for at kunne blive hørt ordentligt.

Tak til indenrigs- og boligministeren, og tak for invitationen til dagens debat. Den har jeg set frem til. Privatbanerne er et emne, der ligger både indenrigs- og boligministeren og mig selv meget nært. Det er en vigtig brik i sammenhængskraften i vort land. Privatbanerne er ikke den største del af vores kollektive trafik. Samlet set dækker de over 510 km spor fordelt på 13 baner. Målt på antallet af påstigere stod de for omkring 4 pct. af den samlede togkørsel i 2019. Det lyder ikke af meget, men privatbanerne spiller alligevel en vigtig rolle for lokalområderne.

Privatbanerne opfylder flere behov. For den enkelte, som benytter sig af dem, kan de få hverdagen til at hænge sammen uden bil, altså facilitere transporten til arbejde og skole. For lokalområderne, som kan tiltrække nye indbyggere, og handels- og erhvervslivet har de betydning, og også for samfundet mere generelt, da de understøtter en sammenhæng mellem by og land. Med andre ord er privatbanerne altså centrale for, at hverdagen kan hænge sammen i lokalområderne, og for sammenhængskraften mellem land og by. Det vægter jeg som transportminister meget høj, og det ved jeg at indenrigs- og boligministeren også gør. Det vægter regeringen højt.

Økonomien til drift og vedligehold af de 510 km privat bane kommer i høj grad fra de årlige statslige tilskud til regionerne. En del af finansieringen, bloktilskuddet til regional udvikling, hører under Indenrigs- og Boligministeriets område, som ministeren netop har fortalt om. Investeringstilskuddet til privatbanerne er dog Transportministeriets ressort, og derfor vil jeg sige lidt om det.

Som følge af kommunalreformen overgik investeringstilskuddet i 2007 til regionerne, da regionerne samtidig overtog ansvaret for privatbanerne fra amtskommunerne. Investeringstilskuddet skulle ifølge den oprindelige aftale være overgået til bloktilskud i 2016. Den daværende regering besluttede dog, at investeringstilskuddet skulle fortsætte uændret. Jeg forstår det således, at dette var for at sikre finansieringen til regionernes baner. Regionerne modtager således stadig investeringstilskud den dag i dag. Det beløber sig i 2021 til 115,8 mio. kr. inklusive tilskuddet til Lille Nord. Tilskuddet fordeles til regionerne efter samme fordeling, som da regionerne blev dannet i 2007, ja, faktisk efter samme fordeling, som da amterne i sin tid overtog privatbanerne, og det er altså 20 år siden. Sammen med passagerindtægterne fra banerne, som i 2019 udgjorde ca. 210 mio. kr., er det altså disse tilskud – investeringstilskuddet og tilskuddet til regional udvikling – der sikrer privatbanedriften.

På foranledning af Transportministeriet blev der i 2017 under den tidligere regering udarbejdet en rapport af Rambøll og Struensee & Co. Denne beskrev privatbanernes infrastruktur, både den nuværende tilstand og fornyelsesbehovene. Overordnet set var konklusionen, at tilstanden på privatbanerne var tilfredsstillende. Rapporten konkluderede dog også, at der var to baner, der havde et efterslæb. Den ene var Østbanen – den er allerede nævnt her i debatten – og den anden var Lemvigbanen. Men generelt var tilstanden altså tilfredsstillende.

Danske Regioner har orienteret Transportministeriet om, at de har igangsat en analyse igennem Rambøll, som skal opdatere analysen fra 2017. Regionerne vil således få opgjort privatbanernes samlede investeringsbehov fra 2021 og frem til 2050 med særligt fokus på perioden fra 2021-2035. Analysen forventes klar i løbet af kort tid. Hvis jeg forstår det ret, er det formodentlig allerede omkring slutningen af april, den vil være klar. Jeg imødeser et opdateret grundlag, som regionerne forhåbentlig kan bruge i deres prioriteringer i de kommende år. Vi skal tage det dybt seriøst, at der er opstået et efterslæb på nogle baner. Jeg vil i den forbindelse ikke udelukke, at det er tid til at overveje en ny fordeling af investeringstilskuddet, altså fordelingen på tværs af de enkelte regioner. Fordelingen har som sagt været uændret i mange år – ca. 20 år – og jeg vil ikke udelukke, at tiden er løbet fra den nuværende fordeling.

Hvis regionerne anser det som en god idé at justere fordelingen på tværs af regionerne, således at det i højere grad matcher investeringsbehovet på tværs af regioner, vil regeringen være åben for at se nærmere på det.

Jeg er også blevet bedt om at redegøre for regeringens syn på, at flere baner står over for at skulle have udskiftet skinner. Her synes jeg, det er vigtigt at se historisk på det. Ifølge den rapport, jeg nævnte tidligere, fra 2017, blev der i perioden fra 1972 til 1991 renoveret 389 km privatbanespor. Da normallevetiden for sådan en jernbane er 40-45 år, er det naturligt, at flere baner står over for en udskiftning eller renovering af skinner.

Siden regionerne overtog privatbanerne i 2007, og frem til den førnævnte rapport blev udfærdiget i 2017, blev der i løbet af de godt 10 år fornyet spor på samlet 10 km. Det er regeringens holdning, at regionerne med kommunalreformen i 2007 accepterede ansvaret for privatbanerne under de fastsatte vilkår, og det er derfor regeringens udgangspunkt, at finansieringen af privatbanerne også med skinnerenovering i tankerne er regionernes ansvar.

Afslutningsvis vil jeg igen understrege, at regeringen anser privatbanerne for en vigtig del af dansk infrastruktur. De er vigtige for den enkelte borger, for lokalområderne og for sammenhængskraften i samfundet. Ansvaret for dette skal forblive lokalt og regionalt forankret tæt på, hvor behovet kan mærkes. Dette gælder også prioriteringen af finansieringen. Vi hører dog regionernes bekymringer, og det kan derfor godt være, at der skal ses på fordelingen af investeringstilskuddet, så den i højere grad matcher fordelingen af det nuværende investeringsbehov. Tak for ordet.

Tak for det. Der er mulighed for én kort bemærkning fra ordførererne. Den første er hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak for det. Kan ministeren bekræfte, at det her statslige tilskud, som ministeren har ansvaret for, ikke har været indeksreguleret siden 2007?

Ministeren.

Nej.

Der er kun én kort bemærkning i den her omgang. Så er det hr. Jacob Jensen.

Så skal jeg prøve med et spørgsmål, som måske kan give et lidt mere uddybende svar. Men svaret var selvfølgelig meget præcist, det må vi jo give ministeren. Tak til ministeren for indlægget også i den her omgang. Jeg glæder mig egentlig til at høre lidt mere om, hvad der ligger til grund for det, som ministeren nu, kan jeg høre, åbner op for, altså netop den her fordeling. For det er jo rigtigt, at der kan være en forskel mellem den fordeling, der kendes i dag, over bloktilskuddet, i forhold til skinnekilometerne, kan man sige, pr. region. Men det glæder jeg mig virkelig til at høre ministerens uddybning af.

Nu siger ministeren, at han også gerne vil kigge lidt på det historiske. Jeg vil sådan set hellere kigge fremad og spørge ministeren, om ikke ministeren anerkender, at der er en akut udfordring. Nu nævner ministeren også Østbanen. Der kan også være andre, som kommer lige om lidt, og som står foran at skulle have udskiftet skinnerne. De kan allerede nu se, at man har sat hastigheden ned simpelt hen af sikkerhedsmæssige årsager. Det er jo ikke noget, man bare lige kan løfte i en region, for det koster måske en halv milliard kroner, ved at kunne justere lidt i et bloktilskud. Anerkender ministeren ikke, at der er en særlig akut situation lige præcis i de her år, fordi det har nået en alder, hvor skinnerne på mange af lokalbanerne står foran at skulle udskiftes?

Ministeren.

Det er jo generelt sådan, at der på jernbanen er en meget lang afskrivningstid, netop fordi levetiden er så lang. Derfor er det jo også klart, at det tilskud, som gives, også kan anvendes i kombination med de lånemuligheder, der bl.a. kan sikres via Indenrigsministeriets godkendelser. Det er jo selvfølgelig et samlet billede, man skal se på der. Det behøver jeg ikke forklare hr. Jacob Jensen, fordi hr. Jacob Jensen jo også i det daglige sidder i et regionsråd med nogle af disse opgaver med at finde den her samlede fordeling.

Når der ikke er blevet set på fordelingen af investeringstilskuddet over disse mange, mange år, er det også klart, at så har man heller ikke undervejs taget højde for de investeringsbehov, der er, og jeg anerkender fuldstændig, at der er to konkrete baner, som har nogle relativt presserende behov. Men derudover er der jo så også en række baner, der på lidt længere sigt også vil få et investeringsbehov. Det er også det, som Danske Regioners analyse skal belyse nærmere. Derfor synes jeg, det giver god mening at kigge ned i de tal og så sammenholde det med det tilskud, som gives – og eventuelt genberegne det.

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne omgang. Nu er det, vi går over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og den første ordfører er ordføreren for forespørgerne, fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Østbanen er jo en livsnerve i det område, som den betjener. Det er alle lokalbanerne efter vores mening i SF, og det kan godt være, at der er flere passagerer, der dagligt tager toget på hovedbanenettet mellem de store byer, og at der er rigtig mange, der foretrækker at sætte sig ind i bilen, men lokalbanerne er afsindig vigtige for dem, som bruger dem hver eneste dag. Det gælder dem, som hver dag skal bruge en lokalbane som Østbanen til at komme i skole, ligesom jeg selv skulle, da jeg gik i gymnasiet og i folkeskolen og var nødt til at tage med Lollandsbanen. Det gælder også dem, som skal på arbejde, og som ikke har en bil, eller hvor den eneste bil i familien bliver brugt af en anden. Ligesom min mor var nødt til at tage med Lollandsbanen på arbejde i Nykøbing Falster, er der også mennesker, som hver dag er afhængige af Østbanen for at komme til deres job. Det er det, der holder liv i de lokalområder, som de her lokalbaner betjener.

Vi ved, at folk bosætter sig efter, hvor der er skinner, hvor der er stationer, og hvor man kan komme rundt med kollektiv trafik, og derfor er Østbanen og andre lokalbaner afsindig vigtige for de områder, som de ligger i. Derfor har det jo bekymret os utrolig meget, at Østbanen nu står til ikke at kunne køre længere og mangler nye skinner. Region Sjælland siger, at de ikke har pengene selv, og det kan vi godt forstå. Vi kan jo høre på Danske Regioner og på de høringer, som vi har haft afholdt, og som belyste problemet, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på lokalbanerne, og at der derfor er god grund til det, hvis der er nogle regioner, der ikke synes, de har penge nok til at vedligeholde skinnerne på deres lokalbaner. Det mener vi at vi skal gøre noget ved, og i SF har vi jo sagt hele tiden, at vi synes, at det her skal tages op i infrastrukturforhandlingerne. Vi har jo heldigvis fået indkaldt til nogle infrastrukturforhandlinger, og derfor ser vi med glæde frem til at diskutere emnet der, hvor vi mener at man skal finde et øget vedligeholdelsestilskud til lokalbanerne.

Det undrer os selvfølgelig, at vi skulle nå helt hertil, altså til at stå i salen i dag, uden at der er kommet nogen løsninger på Østbanens problem. Det har skabt usikkerhed i Region Sjælland, og det har skabt usikkerhed blandt dem, som bruger Østbanen til daglig, og hvis det var alle mulige andre lokalbaner, ville der ske det samme. Det må ikke ske. Vi skal være sikre på, at vores jernbaner fungerer, og at de mennesker, som er afhængige af dem, kan komme frem og tilbage til skole og til arbejde. Så det duer ikke, at vi ender med at stå i en situation, som den vi står i i dag, hvor Østbanen stadig ikke har fået nye skinner. Derfor er jeg glad for, at vi tager debatten.

Jeg håber også, at vi kan blive enige om en løsning, og jeg vil læse en vedtagelsestekst op, som vi i SF synes i hvert fald tager det første skridt. Det er på vegne af os i SF, af Socialdemokratiet, af Radikale Venstre og af Enhedslisten, at jeg gerne vil fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at drift og vedligeholdelse af privatbanerne er regionernes ansvar. Folketinget konstaterer også, at det er Region Sjællands vurdering, at der med tilstanden af Østbanen er en særlig udfordring for Region Sjælland, hvor det er nødvendigt med en renovering af skinnerne, for at funktionaliteten kan opretholdes. Folketinget noterer sig yderligere, at regionen ikke mener, at den selv kan løfte denne opgave, og at der er tale om en presserende opgave.

Folketinget konstaterer, at regeringen har fremlagt et udspil til infrastrukturplan for de statslige investeringer i infrastruktur frem til 2035, og at regeringen i den forbindelse har inviteret Folketingets partier til politiske forhandlinger herom. Folketinget konstaterer, at regeringen i forbindelse med de igangværende infrastrukturforhandlinger vil fremlægge et oplæg til mulig prioritering af skinnenettet til Østbanen og andre lokalbaner.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 111).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil egentlig gerne kvittere for ordførerens tale. Det er jo et vigtigt emne, og SF skal så sandelig have den cadeau, når det handler om den konkrete situation, vi står i. Men jeg synes jo også, at ordføreren retfærdigvis måske skulle prøve at kigge lidt indad, for hvis man kigger på den Rambøllrapport, der kom i 2017, så har man jo i efterhånden ganske mange år vidst, at det her vedligeholdelsesefterslæb faktisk er så graverende, at toget holder op med at køre i 2023, for selv med nedsat fart, færre sæder, og hvad de ellers har fundet på, så duer skinnerne ikke længere.

Jeg kan undre mig over, at SF ikke har været mere insisterende i forhold til f.eks. at få det her ind som en del af finansloven de sidste to gange. Så jeg vil gerne spørge ordføreren helt konkret: Hvor meget har Socialistisk Folkeparti egentlig gjort for at få det her presserende problem løst som en bunden opgave i forbindelse med de to seneste finanslove?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg vil sige til Dansk Folkepartis ordfører, at Socialistisk Folkeparti kæmpede, så blodet sprøjtede. Det gjorde både vi og andre partier, men desværre var der ikke opbakning til det i forhandlingslokalet til sidst, bl.a. fordi vi jo stod over for de her kommende infrastrukturforhandlinger.

Selv om det smertede mig på det tidspunkt, er jeg glad for, at regeringen nu er indstillet på i forbindelse med infrastrukturforhandlingerne, som jo er igangværende, at komme med et oplæg til, hvordan vi kan prioritere det her skinnenet og Østbanens overlevelse.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Så efter så mange år og efter så meget udgydt blod og alt mulig andet er SF altså tilfreds med, at regeringen gerne vil komme med noget under en forhandling, som knap nok er begyndt, når SF sagtens selv kunne have indddraget det som et helt logisk forhandlingsemne under de her infrastrukturforhandlinger? Er det virkelig nok til at gøre SF tilfreds?

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke. Vi mener stadig, at vi skal have et øget vedligeholdelsestilskud til de her lokalbaner, og når det gælder regeringens oplæg, vil vi jo se det, før vi tror det, med hensyn til om det er godt nok. Men det er da trods alt et bedre skridt på vejen, at man tager det op i infrastrukturforhandlingerne, der er i gang, og at regeringen er villig til at se på det, end det havde været, hvis man havde udskudt det til økonomiforhandlingerne, som jo ikke er gået i gang endnu.

Tak. Så er det hr. Jacob Jensen.

Jeg vil gerne starte med at takke SF for samarbejdet om den høring, som der blev taget initiativ til af Venstre og SF, men selvfølgelig med hele Folketingets opbakning, i Transportudvalget her tidligere på året. Det var jo der, vi fik nogle data og nogle fakta om de her ting. Også tak for, at vi nu kan stille den her forespørgsel. Uanset hvordan det ender, tror jeg i hvert fald – det er det, jeg hører af den vedtagelsestekst, der blev læst op – man begynder at bevæge sig, også fra regeringens side, i en eller anden retning. Det vil vi selvfølgelig også kvittere for, og vi vil se på, hvordan vi kan finde en løsning.

Jeg vil bare spørge, om det er afgørende for SF, fra hvilken kasse, om man vil, pengene kommer fra, altså om det er i infrastrukturforhandlingerne, som så småt er gået i gang, eller om man kunne forestille sig, det kunne være et andet sted, eksempelvis i økonomiforhandlingerne, som der jo bliver lavet en gang om året, mellem regeringen og Danske Regioner.

Ordføreren.

Jeg vil sige, som jeg har sagt hele tiden, at det i SF's øjne giver bedre mening, at man finder pengene i infrastrukturforhandlingerne, for i økonomiforhandlingerne ligger der ikke 170 mia. kr., som vi kan prioritere til jernbanen og til lokalbanerne, hvis vi ønsker det. I økonomiforhandlingerne er der et sundhedsvæsen og nogle regionale busser, som vi skal passe på vi ikke kommer til at nedprioritere for at løse lokalbanernes og Østbanens udfordringer. Derfor er jeg faktisk gladere ved tanken om, at man tager det i infrastrukturforhandlingerne. Det er det, jeg hører regeringen lægge op til, og at de endda vil komme med et bud på en løsning, og så må vi tage den derfra. Men skulle det mislykkes, må Jacob Jensen invitere SF på en kop kaffe om økonomiforhandlingerne.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg er altid parat til at drikke kaffe, med hvem det skal være, selvfølgelig også SF's ordfører. Min pointe var sådan set, at også i økonomiforhandlingerne skal der selvfølgelig være en prioritet mellem de forskellige opgaver og den ramme, man jo lægger. Sådan er det, og det gælder både for sundhedsopgaverne såvel som de regionale udviklingsopgaver. Tilsvarende skal der også være en prioritet inden for infrastrukturforhandlingerne. Der er jo også en eller anden ramme, som man kan forhandle om selvfølgelig, men inden for det skal man også prioritere veje, jernbaner, cykler og andet. Så det var kun et åbent spørgsmål om, om det var meget afgørende for SF, om det var det ene sted eller det andet sted. Jeg har sådan set fået svar, men ordføreren er selvfølgelig velkommen til at gentage det.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil undlade at gentage det, men jeg vil jo undre mig over, hvorfor Venstre ikke har kunnet finde det i sit hjerte at ville prioritere lokalbanerne i infrastrukturforhandlingerne, hvor der ligger en helt abnorm bunke penge netop til anlæg og infrastrukturprojekter som f.eks. jernbanerne og lokalbanerne. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg håbede egentlig, at Venstre ville synes, at der var plads til lokalbanerne i en forhandling som infrastrukturforhandlingerne.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak. I Socialdemokratiet er vi optaget af at skabe mere sammenhæng i Danmark og mindske forskellene mellem by og land. Her er lokalbanerne vigtige, for de spiller en nøglerolle for livet uden for de større byer. De 13 lokalbaner er vigtige for pendlerne, der bruger toget til og fra arbejde eller uddannelsesinstitutionen, og lokalbanerne får med andre ord hverdagen til at hænge sammen for mange mennesker. De er vigtige for mobiliteten, da lokalbanerne også er fødelinjer ind til det statslige jernbanenet. De er vigtige for udviklingen, fordi de tiltrækker bosætning, vækst, handel og erhvervsliv. De skaber liv i de mindre bysamfund og sikrer sammenhængskraft i hele Danmark.

Tilstanden på lokalbanerne er overordnet vurderet til at være tilfredsstillende. Det viser en rapport fra Rambøll fra 2017. Når det er sagt, ved vi godt, at der er regionale forskelle. Nogle lokalbaner kører rigtig godt, mens andre lokalbaner er udfordret. Østbanen på Stevns er et af de steder, hvor der er særlige udfordringer med efterslæb på vedligehold, Lemvigbanen er en anden, og derfor står man over for, at der er behov for fornyelse af skinner i de kommende år for at kunne opretholde en funktionel togdrift.

Ansvar for drift og vedligehold af lokalbanerne påhviler regionerne. Det blev fastsat ved kommunalreformen i 2007, og økonomien hertil kommer i høj grad fra de årlige statslige tilskud til regionerne. Det er derfor også regionernes ansvar at prioritere de samlede midler i forhold til at sikre drift og vedligehold af lokalbanerne, så de kører optimalt og effektivt. Vi mener, at det er mest rigtigt, at ansvaret ligger lokalt og regionalt, for på den måde ligger beslutningerne tæt på borgernes ønsker og behov. Vi forstår dog samtidig godt bekymringerne hos de pågældende regioner og brugerne af banerne i forhold til de her nedslidte lokalbaner. Det tager vi alvorligt, og vi er meget opmærksomme på den betydning, det kan have for både den enkelte og for lokalsamfundet, når den kollektive transport halter.

Jeg vil afslutningsvis sige, at jeg er glad for, at vi i dag har taget den her debat, og at vi sætter fokus på vigtigheden af gode og velfungerende lokalbaner. De er for mange borgere og lokalsamfundet en vigtig forudsætning. Jeg er også rigtig, rigtig glad for, at Socialdemokratiet sammen med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre kan lave en fælles vedtagelsestekst til den her debat, sådan at vi i fællesskab slår fast, hvad det er, vi gerne vil for lokalbanerne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Jeg vil bare prøve at spørge ind til det, som transportministeren ligesom har løftet lidt af sløret for eller i hvert fald lagde op til at man gerne ville kigge på fra regeringens side – og dermed også fra Socialdemokratiets side, går jeg ud fra – omkring en justering af den fordelingsnøgle, der kendes i dag. Kan Socialdemokraternes ordfører sige lidt mere om, hvad der ligger af tanker bag det?

Ordføreren.

Det er jo sådan, som jeg forstår det, at den fordelingsnøgle, der er i dag mellem regionerne og dermed de forskellige regioners lokalbaner, stammer helt tilbage fra amternes tid i år 2000, og den er så blevet cementeret med kommunalreformen i 2007. Og det kan jo godt tænkes, at der med årene er opstået nogle lidt forskellige udviklingstendenser på de enkelte lokalbaner og i de enkelte regioner. Så derfor kan det være, når vi får belyst det her lidt bedre, at det giver anledning til, at der kommer en anden fordeling regionerne imellem. Men forudsætningen for det er, at det foregår på en ordentlig måde der, hvor man plejer diskutere sådan noget, og det er jo netop i de årlige økonomiske forhandlinger mellem Finansministeriet og regionerne.

Hr. Jacob Jensen.

Ja, og det sidste giver mig lige anledning til at stille det opfølgende spørgsmål, nemlig: Hvad ligger der i dét i forhold til det forslag til vedtagelse, som Socialdemokraterne også står bag, om, at man gerne vil tage det op i de igangværende infrastrukturforhandlinger? Betyder det, at det ligesom er modellen, eller at det er det forslag til en model, som man vil kigge på, eller er der også prioriteret midler til eventuelle yderligere investeringer i lokalbanerne? Er det sådan, det skal forstås, eller hvad ligger der i den formulering i vedtagelsesteksten?

Ordføreren.

Altså, regeringen er kommet med et udspil til en infrastrukturplan, hvor der bruges 105,8 mia. kr. på infrastruktur i Danmark de næste 14 år. Og så har vi lagt op til, at der er en forhandlingsreserve, og der kan alle Folketingets partier jo byde ind med ønsker, og så lytter vi jo fra Socialdemokratiets side til, hvad det er for nogle ønsker. Og så håber vi jo på, at vi i fællesskab kan lave en bred aftale. Og hvis der er ønsker bredt blandt partierne om at prioritere det, har vi jo med vedtagelsesteksten antydet, at det er noget, som der kan ses på.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører. Som jeg har forstået det, er det Venstres ordfører, der er klar til en ordførertale, og det er hr. Jacob Jensen. Velkommen.

Tak for ordet, og jeg vil også starte med at sige tak til min medforspørger fra SF til forespørgslen. Jeg ved ikke lige, hvor fru Anne Valentina Berthelsen er – jo, hun står dernede, så kan hun høre mine guldkorn her fra talerstolen. Tak til SF, for at vi kan stille den her forespørgsel, som man jo kan sige er en overbygning på den høring, som vi havde i Folketinget for ikke så længe siden.

Det er klart, som flere har sagt, at lokalbanerne rigtig mange steder er en livsnerve i den kollektive transport. Det er jo ikke bare inde omkring de større byer. Det er tværtimod primært i landdistrikterne, og for at illustrere det kan jeg lige hurtigt løbe de 13 lokalbaner, som vi har her i landet, igennem: Det er Hirtshalsbanen, Skagensbanen, Odderbanen, Lemvigbanen, Vestbanen ved Varde-Nørre Nebel, det er Lollandsbanen, Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen, som vi har talt om, Nærumbanen, Frederiksværkbanen, Lillenord ved Hillerød-Helsingør og Gribskov- og Hornbækbanen. Det er bare for at understrege, at det, vi taler om her, også langt hen ad vejen er landdistriktspolitik. Det er derfor, at vi netop også har indenrigs- og boligministeren med i dag, og jeg ved, at det er et emne, der ligger ham meget på sinde, og det gør det også hos os i Venstre.

Det er, som det allerede er sagt, regionernes opgave og ansvar at drive lokalbanerne, men det er jo så også sådan, at der sker det, at man en gang imellem skal have udskiftet det banelegeme, som der køres på, og vi kan se, at der er steder – helt aktuelt på Østbanen, men i de kommende år formodentlig også andre steder i landet – hvor de skal udskiftes. Det vil kræve nogle ekstraordinære investeringer, og regionerne, heldigvis for det, har ikke skatteudskrivningsret. Det vil sige, at man er afhængig af den økonomiske ramme, som man forhandler en gang om året med den til enhver tid siddende regering.

Det er derfor, vi mener, at det også kunne være på sin plads, at der netop i de forhandlinger, som jo kommer her om ganske kort tid – og man er givetvis allerede i gang med at forberede dem i regeringskontorerne – bliver kigget på, hvordan der kan tilrettelægges en økonomi, en ramme, så vi både helt akut får løst det problem, som vi ved er på Østbanen, men også på andre lokalbaner, fordi problemet vil opstå i de kommende år.

Vi hører fra regionerne selv, at de mener, at de har brug for omkring 105 mio. kr. årligt. Det er jo et tal, som selvfølgelig skal kvalificeres yderligere. Jeg ved også, at man i Transportministeriet er i gang med at regne på, hvordan størrelsen på det skal se ud. Vi ved også, at det konkret på Østbanen vil koste i omegnen af 0,5 mia. kr. at udskifte skinnerne, og vi ved også konkret, at på Østbanen har de længe sat hastigheden ned. Det vil sige, at servicen til den ca. en million, der bruger Østbanen om året, simpelt hen er blevet forringet, fordi man sætter hastigheden ned af sikkerhedsmæssige årsager, og allerede for snart 10 år siden begyndte man at pille sæderne ud af togene, fordi de ikke kunne klare så stor vægt, og det var også af sikkerhedsmæssige årsager. Så det er noget, der har været i gang i nogen tid, men det er nu, det haster. Det er nu, det er blevet akut.

Det er også derfor, at vi har været med til at stille den her forespørgsel. Det er netop for både at sætte fokus på Østbanen – det er akut – men også på de andre 12 lokalbaner, som også om få år formodentlig vil stå over for noget tilsvarende og vil skulle have udskiftet dele af eller alle deres togskinner.

Der er så spørgsmålet om den model, man kan vælge. Der hører jeg, og det vil jeg egentlig gerne allerede nu kvittere for, at regeringen er åben over for at kigge på den model, altså både se på den fordelingsnøgle, der gælder, og som skal gælde fremadrettet, så den måske rammer mere rigtigt, i forhold til hvor skinnekilometerne er, og i forhold til hvordan udgifterne egentlig er fordelt, men også se på de ekstraordinære investeringer, der selvfølgelig vil skulle ske, når der kommer de her udskiftninger. Der er det ikke nok bare at finpudse det. Der skal man selvfølgelig også kigge på de her store investeringer, der ligger. Der vil vi også gerne være med til at diskutere, hvordan det kan lade sig gøre. Vi er ikke fastlåst på modellen. Vi er bare interesseret i, at der bliver fundet en løsning.

Vi ser som sagt, at det er regionernes opgave at håndtere det. Derfor ser vi også, at det er mest naturligt, at man løser det i forbindelse med den økonomiramme, man aftaler en gang om året mellem regeringen og Danske Regioner.

Det er på den baggrund, at jeg på vegne af Venstre og Dansk Folkeparti vil fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regionerne har et finansieringsmæssigt efterslæb til udskiftning af nedslidte skinner på flere af de 13 lokalbaner rundt om i hele Danmark. Folketinget konstaterer desuden, at lokalbanerne årligt betjener flere millioner passagerer. Folketinget konstaterer, at det vil medføre yderligere passagerflugt fra den kollektive trafik, såfremt lokalbaner som Østbanen ikke kører optimalt og fortsat betjener passagerne i fremtiden. Alene Østbanen på Østsjælland betjener årligt over 1 million passagerer og er en central del af den kollektive transport i hele området. Folketinget pålægger derfor regeringen ved økonomiforhandlingerne med Danske Regioner til sommer 2021 at prioritere de nødvendige midler, så regionerne kan planlægge med den nødvendige skinneudskiftning fra 2022 og de kommende år.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 112).

Tak for ordet.

Tak for det. Vedtagelsesteksten vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Jacob Jensen dels for at rejse den her debat, dels for ordførertalen. Nu kunne jeg høre, at der i forslaget til vedtagelse fra Venstre blev brugt formuleringen, at man pålægger regeringen at løse det her i de årlige økonomiforhandlinger mellem Finansministeriet og regeringen og regionerne. Det er jo sådan, at de forhandlinger, der er mellem regeringen og kommunerne og regeringen og regionerne, jo er ret determinerende for, hvad der skal ske i finansloven, når man kommer frem til august måned. Derfor er mit korte spørgsmål: Hvilken finansiering foreslår Venstre til at finansiere det her efterslæb i sit finanslovsforslag?

Ordføreren.

For det første kender vi jo ikke størrelsen. Det var det, jeg også prøvede at indikere i min ordførertale. Danske Regioner har indikeret, at det er 105 mio. kr. årligt. Jeg ved ikke, om det er det rigtige tal, men det kunne man jo godt forestille sig. Det er jo netop derfor, vi har bedt om en aftale om, at Transportministeriet skal kigge på de vurderinger og se, om de er rigtige, og så se, hvad Transportministeriet kommer frem til.

Så det er klart, at det, at vi ved, hvad det egentlig er for en størrelse, jo er en del af grundlaget for, at vi i det hele taget kan komme videre. Og så er der selvfølgelig noget med, hvor hurtigt det her skal bruges. Der er steder, hvor det kan komme til at gå stærkt, og der er steder, hvor der kan gå flere år. Så det handler igen om, hvilken model man vælger. Er det en lånemodel, eller er det en afdragsmodel over et kortere eller længere antal år? Så der er mange forskellige muligheder, og inden vi kender den model, er det jo svært at sige, hvad det egentlig er for en finansiering, der skal bruges. Men det er klart, at det selvfølgelig skal finansieres – det siger sig selv.

Hr. Thomas Jensen.

Det er lige netop korrekt. Uanset hvad, skal det finansieres, og der er mit korte spørgsmål bare: Hvilken finansiering vil Venstre anvise? Uanset om det er de 105 mio. kr. om året, eller om det er noget, der er større, eller noget, der er mindre, så skal vi jo gerne anvise en finansiering. Og jeg synes, det er ret sagligt, når nu vi har sådan en god debat her, som er rejst af Venstre selv, at man så også har tænkt på, hvad det er for en finansiering, man vil bruge. Skal der skæres ned nogle steder, skal der opkræves nye skatter og afgifter, eller hvordan vil Venstre finansiere det her?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at man kan se i det udspil, at der også er en finansiering, at der også er en prioritet, og at der også er ting, der kan lade sig gøre, og at der er ting, der ikke kan lade sig gøre, inden for den økonomiramme – nu kan jeg forstå, at man er villig til at kigge på det i infrastrukturforhandlingerne. Når man finansierer den økonomiramme, som der bliver lavet en gang om året, hvilket hr. Thomas Jensen ved, mellem regeringen og Danske Regioner, bliver der tilsvarende fundet de midler, som jo selvfølgelig bliver afsat på finansloven og i øvrigt gennemført i Finansudvalget som et aktstykke. Det er også en prioritet inden for den ramme, og det er selvfølgelig en samlet prioritet inden for en finanslov, som vi selvfølgelig også vil komme til at anvise, når vi når så langt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til Venstre for sammen med SF at indkalde til den her forespørgselsdebat. Nu kan man sige, at infrastrukturforhandlingerne jo stille og roligt er ved at gå i gang. Jeg har i hvert fald i pressen hørt om en lang række motorvejsprojekter, som Venstre rigtig gerne vil have med i en samlet aftale, men jeg har endnu ikke hørt, om Venstre også har lokalbanerne på deres prioriteringsliste i infrastrukturforhandlingerne. Kan ordføreren opklare det for mig?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt afklare. Det har vi ikke i infrastrukturforhandlingerne, men det har vi i forhold til den aftale, som man skal lave mellem regeringen og Danske Regioner, for vi mener, at det er det rigtige sted at lægge det, netop fordi det er regionernes ansvarsopgave. Derfor skal man efter vores opfattelse ikke blande de ting sammen. Det kan selvfølgelig være svært for udenforstående, for en infrastruktur er vel en infrastruktur, uanset om det er det ene eller det andet sted, men der er bare en opgave- og ansvarsfordeling, som vi mener det er vigtigt at holde fast i. Til gengæld mener vi så også, at det skal løses inden for den ramme og dermed også med den model. Jeg hører, at regeringen lægger op til at justere på noget i den nuværende model. Det kunne være andre ting, der skal med, nye penge eller andet, alt efter hvad det er for et tal og en størrelse, som Transportministeriet kommer tilbage med på det opspil, som Danske Regioner lagde frem for Folketingets Transportudvalg her tidligere på året i høringen.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Det synes jeg da selvfølgelig er ærgerligt, for man kan sige, at jo flere, vi er, der presser på for at få en løsning, jo bedre. Aktuelt med Østbanen skal vi jo have en afklaring senest i juni, og der er i hvert fald en chance i infrastrukturforhandlingerne. Og så må jeg bare konstatere, at til trods for at der er 105 mia. kr. at arbejde med, vil Venstre ikke prioritere det der.

Ordføreren.

Det er jo ikke helt rigtigt at sige, at der kun er den chance. Det er jo derfor, vi foreslår i vores vedtagelsestekst, at man netop kan gøre det i forbindelse med de regionsforhandlinger, der skal være mellem regeringen og Danske Regioner, og de skal jo finde sted inden sommerferien. Så man kan sige, at tidsforløbet jo sådan set er det samme, og i øvrigt vil pengene formodentlig først komme ud og arbejde i 2022, uanset om man vælger den ene løsning eller den anden løsning. Så i realiteten vil det være det samme. Vi mener bare, at det er vigtigt at have den ansvarsopdeling, også i forhold til hvor vi finder midlerne henne i henholdsvis den ene og den anden aftale.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Valentina Berthelsen, SF. Værsgo.

Tak til Venstres ordfører. Vi er jo enige på lange stræk om, hvor vigtig Østbanen er, og at den skal reddes, og om vigtigheden af lokalbanerne. Men jeg spidsede lidt ører ved min kollega fra Enhedslistens spørgsmål til Venstre. Jeg forstår, at vi er uenige om, hvor det er bedst at tage den her sag op henne, hvor det er bedst at finde penge til at redde Østbanen.

Derfor vil jeg spørge Venstre: Når nu meldingen fra jer er, at I mener, at de skal findes i økonomiforhandlingerne, som jo først går i gang senere end infrastrukturforhandlingerne, betyder det så, at I vil modsætte jer, når vi i SF og måske også andre partier kommer til infrastrukturforhandlingerne med et ønske om at redde Østbanen?

Ordføreren.

Nej, altså, vi går ikke ind til nogen infrastrukturforhandlinger med ultimative krav; det ville ligne os rigtig dårligt i Venstre. Vi går ind med vores prioriteringer, og det er også det, som vores transportordfører selvfølgelig vil præsentere, når vi sidder ved forhandlingsbordet – det har han muligvis allerede gjort ved det første sættemøde; det skal jeg ikke kunne sige, for den slags foregår jo selvfølgelig i et lukket rum.

Men det vil vi selvfølgelig ikke modsætte os. Vi vil bare gerne – og det er også det, jeg prøver at gentage her – prioritere og oplyse om, hvor vi ser, at det ville være mest naturligt, at man fandt en løsning på det her spørgsmål. Men det er klart, at alle partier jo byder ind, og vi byder ind med vores prioriteter i infrastrukturforhandlingerne, og så mener vi som sagt, at løsningen på et regionalt spørgsmål bør ligge i en aftale mellem regeringen og regionerne.

Inden jeg giver fru Anne Valentina Berthelsen ordet til en anden runde, vil jeg blot komme med den serviceoplysning, at det at bruge udtrykkene I og jeres også er direkte tiltale.

Men værsgo til fru Anne Valentina Berthelsen for en anden runde.

Tak. Det er jo dejligt at høre, at Venstre ikke nødvendigvis vil modsætte sig det, men betyder det, at vi kan regne med Venstres hjælp? Nu ligger der jo et forslag til vedtagelse, som regeringen er med på, og som kommer med et bud på, hvordan man måske kan løse det her problem i infrastrukturforhandlingerne.

Om det er den rigtige model, ved vi jo ikke endnu, men i og med at det så bliver taget op og der er en chance for, at vi kan gøre noget ved det, kan vi så regne med Venstres opbakning til, at vi gør noget ved det der?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er meget, meget vigtigt, og jeg synes, det er godt. Og det er jo det, som jeg tager den her forespørgsel som udtryk for: Vi har i fællesskab været med til at presse på for, at der kommer til at ske noget, og regeringen har rykket sig. For det har regeringen jo ikke ønsket. Jeg ved, at SF har kæmpet for det sammen med andre under finanslovsforhandlingerne, og det kom der ikke noget ud af – og det var jo, fordi regeringen ikke ønskede det, simpelt hen. Nu ønsker regeringen så at kigge på det, at kigge på modellen, fordelingen og de her ting, og så også at kigge på, hvordan man kunne løse det. Det betyder jo så ikke, at man finder pengene – det hørte jeg ikke. Jeg hørte, at der var en åbning for det, men jeg hørte ikke, at det var en tilkendegivelse fra regeringens side.

Så vi vil selvfølgelig være meget, meget åbne over for at kigge på, hvad det er for en løsning, man lægger for dagen. Jeg har bare peget på, hvor jeg ser det mest naturligt, at man finder midlerne, men det skal jo ikke skille os ad.

Tak til hr. Jacob Jensen. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Og tak for lige at gøre talerstolen klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Hans Kristian Skibby. Velkommen.

Hvis vi går tilbage i tiden og kigger på, da vi lavede en kommunalreform tilbage i 2005-2006, havde man jo en masse spørgsmål, der skulle afklares i forhold til »kan«- og »skal«-institutioner i kommuner. Nogle af dem skulle kommunerne overtage, og andre kunne de overtage. Ligesådan var det også i forhold til det statslige vejnet, regionale vejnet og kommunale vejnet.

Hvis man går ned og kigger på den enkelte kommune, vil mange måske kunne nikke genkendende til, at der, når en vej omklassificeres til eksempelvis at være en privat fællesvej, er en aftale, der betyder, at vejens borgere, for at kommunen kan forære vejen som gave til dem, skal aflevere vejen i fejlfri, nyrenoveret stand. Sådan var vilkårene ikke tilbage i 2007 i forhold til de lokale jernbaner; der var ikke nogen, der fik afleveret helt nye skinnenet på de lokale jernbaner i forbindelse med overdragelsen af ansvaret til de nye regioner. Der var nogle, der overtog noget skinnenet, der var nyere, og nogle, der overtog noget, der var ældre, og der var ingen privat fællesvejmodel i den her situation. Og nu bliver vi jo så her i Folketinget lidt fanget af fortidens synder, for det er sådan set det, som vi mere eller mindre oplever i forhold til den diskussion, som vi har i dag.

Jeg er helt med på, at både Venstres ordfører og SF's ordfører, som har rejst den her forespørgsel, har en vis forkærlighed for netop Østbanen, måske også fordi de begge to er valgt i området – jeg kommer helt ovre fra det mørke Jylland, og jeg har ikke nogen aktier i den del af det – men det gør dog ikke desto mindre, at vi selvfølgelig skal vedkende os og anerkende, at man efter vores opfattelse ikke har fået den rigtige start på overdragelsen af de her lokalbaner og deres trivsel. Det har vi i Dansk Folkeparti påpeget ved flere lejligheder, og jeg har også ved gentagne forespørgsler sagt, at vi deler den frustration, som det er.

Vi mener sådan set, at det helt rigtige ville være, at man afleverer dem på en bedre måde, end man gjorde, og for at gøre fortidens synder mindre kunne man måske starte med at lave en aftale, hvor hele regningen for overdragelsen af nogle halvgamle jernbanesveller ikke bare ligger i den enkelte region, men at staten også påtager sig en vis del af ansvaret ved den her overdragelse. Det kunne f.eks. være ved, at man sagde til Region Sjælland: Vi anerkender, at I fik et gennemsnitligt dårligere skinnenet end andre regioner, der har overtaget lokalbaner osv., og det vil vi faktisk gerne råde bod på ved at lave en en til en-finansiering, hvor staten, hvis regionen kommer med 100 mio. kr., så også kommer med 100 mio. kr. Eller det kunne være en anden model, det er jeg sådan set åben for.

Men det kunne da have været forfriskende, hvis man havde taget den model med ind i økonomiforhandlingslokalet eller alternativt havde taget den med ind i en finanslovsforhandling i forbindelse med tilblivelsen. Men det har vi jo så desværre ikke fået, sådan som det er nu, og der vil jeg da gerne for ikke at skulle genere nogen sige, at det også godt kunne have været løst før den nuværende regerings tilblivelse; det kunne faktisk godt have været løst under en Venstreregering. Det blev det så heller ikke.

Hvis man kigger på Rådet for Bæredygtig Trafik og deres tilgang til det her, kan man jo se, at de gentagne gange har slået på, at der skal være et større tilskud til privatbanerne. Det skal der være både her og nu og også i fremtiden, og det står således klart beskrevet i rapporten fra Danske Regioner, »Lokalbanernes betydning i landområderne og resultater«, som er tilbage fra april måned 2016. Man kan også kigge i »Analyse af privatbanernes infrastruktur« fra den 14. november 2017 udarbejdet af Rambøll på foranledning af Transportministeriet, som klart viser et behov for yderligere investeringer i banerne, hvis de skal være velfungerende fremover, og der ikke skal opstå de her ophobninger i forbindelse med massive vedligeholdelsesinvesteringer.

Derfor er det jo selvfølgelig lidt ærgerligt – synes vi i Dansk Folkeparti – at det eneste, man er kommet frem til nu efter alle de mange år, der er gået siden 2017, er, at regeringen i forhold til aftalen om regionernes økonomi for 2020 godt har kunnet gå med til at skrive ind i aftalen, at regeringen er opmærksom på behovet. Det var jo så tilbage i september 2019, og jeg er selvfølgelig glad for, at regeringen anerkender, at den er opmærksom på behovet, men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at insistere på at finde en langtidsholdbar aftale om det her.

Vi vil i Dansk Folkeparti meget gerne have, at det bliver i økonomiforhandlingsregi eller alternativt ved finanslovsforhandlingerne, og hvis ikke der findes plads til det der, er vi selvfølgelig også tilfredse med, at det ender med at være en del af infrastrukturforhandlingerne. Sådan må det være.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for ordet. Privatbanerne er jo en smule stedmoderligt behandlet. I modsætning til de andre baner ligger de ikke hos Banedanmark, og de bekøres ikke af DSB, og det betyder jo så, at der ikke er ens vilkår for finansieringen af baner på tværs af alle baner. Og en af konsekvenserne ser vi nu, og det er, at Østbanen hænger, og at man ikke ved, hvem der skal finansiere det. Køreplanen er blevet dårligere, kapaciteten er blevet lavere, og det er alt sammen på grund af vedligeholdesstandarden. Dermed presses togpendlerne som en konsekvens af det selvfølgelig over i bilerne, og de bidrager til trængsel, og lokalpassagererne har bare ringere vilkår.

Tak for, at vi med dagens vedtagelse får sat lys på investeringsbehovet, og at vi får gjort det i tide, inden vi lukker infrastrukturforhandlingerne. For vi skal efter min mening og Radikale Venstres mening renovere Østbanen, og Østbanen skal være en del af både lokal- og pendlertrafikken. Det samme gælder selvfølgelig de øvrige lokalbaner, vi skal sikre rimelige vilkår. Vi vil konstruktivt arbejde sammen med regeringen for, at dette sker. Tak.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Tak for at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, som står klar, og som er Enhedslistens ordfører, hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Tak. Passagertallet på lokalbanerne er siden 2007 steget med 25 pct., så der i dag er 12 millioner passagerer årligt, og mere end 80 pct. af lokalbanernes skinner nærmer sig samtidig sidste salgsdato. Ifølge Danske Regioner er 80 pct. af skinnerne, som lokaltogene kører på, nemlig mellem 25 og 41 år gamle skinner.

Jernbaneskinner har normalt en levetid på 40-45 år, og de aldrende lokalbaners skinner viser med al tydelighed, at lokalbanerne alt for længe har været underfinansieret. Det er nu så grelt, at 4 ud af 14 lokalbaner har så dårlige skinner, at det kræver investeringer nu eller inden for meget kort tid, hvis ikke togene skal køre langsommere med færre afgange og med større risiko for forsinkelser. Mest akut er problemet for Østbanen, som er blevet nævnt flere gange, og som står til at lukke inden så længe, hvis ikke der bliver fundet penge og en løsning nu. Men også Hornbækbanen, Gribskovbanen og Lemvigbanen er alvorligt nedslidte og har store investeringsbehov.

De nuværende statslige investeringstilskud blev fastlagt i 2001, og de fulgte med over, da regionerne i 2007 overtog ansvaret fra lokalbanerne. Det gjorde de ud fra det daværende Jernbanetilsynets vurdering af behovet for investering i de enkelte baner i perioden 2000-2009. Beregningsgrundlaget for investeringstilskuddet er altså overskredet med mere end 10 år. Som DF's ordfører også nævnte, lavede Rambøll i 2017 en rapport, som beskrev, at der frem mod 2026 er et investeringsbehov på mindst det dobbelte af det nuværende investeringstilskud fra staten, altså godt 230 mio. kr. årligt.

Hvis ikke de danskere, der årligt tager 12 millioner rejser med lokalbanerne, skal blive tilbage på perronen eller købe en bil og fylde op på vejene, er der brug for, at investeringstilskuddet bliver hævet betragteligt, og et nyt og langt større investeringstilskud må alt andet lige tage udgangspunkt i det faktiske behov for de enkelte baner og ikke som i dag kun ud fra princippet om, hvor mange kilometer lokalbane der er i en region.

Der er her og nu brug for en løsning for Østbanen, det tager Enhedslisten med som krav til infrastrukturforhandlingerne, men der er også et stort behov for en samlet, stabil og langsigtet løsning for lokalbanernes finansieringsomkostninger. Det er afgørende for Enhedslisten at sikre et stærkt lokalbanenet over hele Danmark i fremtiden.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er til hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til Enhedslisten for talen. Jeg skal bare spørge om noget, for det er jo ikke første gang, at Enhedslisten har haft mulighed for at, kan man sige, presse regeringen til at finde en finansiering. Der har været finanslovsforhandlinger, og jeg ved også – det ved jeg oprigtigt – at det er noget, som Enhedslisten har bragt til bordet, men hvorfor lykkes det ikke? Presser man ikke hårdt nok på, eller havde man det ikke som en høj nok prioritering blandt de ting, man nu bragte til finanslovsforhandlingerne? Eller hvordan skal jeg opfatte det?

Ordføreren.

Nu har jeg jo kun været herinde i et par måneder, men det er rigtigt: Enhedslisten har kæmpet hårdt for Østbanen og lokalbanerne længe, og desværre er det jo bare ikke lykkedes for os at komme igennem med det. Men udfordringen er, at vi skal have fundet en løsning for Østbanen senest til juni, hvis ikke togene skal stoppe med at køre. Og det synes vi er rigtig oplagt, også med den vedtagelsestekst, der er, at tage i infrastrukturforhandlingerne.

Hr. Jacob Jensen.

Men jeg er meget enig i, at der også skal findes en løsning for Østbanen, og det er også derfor, vi prøver at komme med et forslag til det. Så jeg vil bare stille et spørgsmål til Enhedslistens ordfører, for det fremgår ikke af den vedtagelsestekst, som Enhedslisten står bag, at der er nogen garanti for, at det kommer til at ske. Man vil kigge på det, altså kigge på en model og en løsning og sådan noget under infrastrukturforhandlingerne, men det er jo ikke sådan, at der lige er sat x antal millioner af til formålet. Men hvis det nu til gengæld ikke lykkes, vil Enhedslisten så støtte et forslag som det, vi har lagt frem, hvor man vil sige til regeringen, at så skal den løse det i forbindelse med økonomiforhandlingerne med Danske Regioner her inden sommerferien?

Ordføreren.

Jamen som jeg kan forstå det, er der jo et ret stort ønske i Folketinget om, at vi får løst den her problematik. Vi er alle sammen inviteret til infrastrukturforhandlinger, og hvis Venstre vil hjælpe med at presse på, er jeg helt sikker på, at vi nok skal få landet en rigtig god løsning.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kan se, at Det Konservative Folkepartis ordfører står klar i startboksen.

Skulle talerpulten være for høj, kan den sådan set godt køre ned, men den kan bare ikke køre op igen. (Niels Flemming Hansen (KF): Nej, jeg tænker, at det går). Værsgo til hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak, og mange tak til SF og Venstre for at stille denne forespørgsel. Det er jo en forespørgsel, der giver god mening. Nu er meget jo sagt, så jeg skal forsøge at gøre det kort, men der er jo ingen tvivl om, at lokalbanerne dækker et stort og stigende transportbehov i landdistrikterne i Danmark. Regionerne har derfor siden overtagelsen af lokalbanerne i 2007 også styrket den regionale kollektive trafik: Nye tog, højere hastigheder, hyppigere afgange, kortere rejsetider, mere komfort til passagerer og nu eltog og hybridtog – det kører rigtig, rigtig fint. Læg dertil en bedre sammenhæng med den kollektive trafik.

Det er jo så rigtigt, at der er enkelte områder i Danmark, hvor skinnerne er slidte. Jeg tror, at DF's ordfører sagde noget med, at han kom fra det mørke Jylland. Nu kommer jeg jo selv fra det lyse og det glade Jylland, og derfor tænker jeg også, at vi skal have fundet en løsning på det her. Jeg tænker dog, at regeringen skal have en lille smule råderum i de forhandlinger, man skal have med regionerne i sommeren 2021.

Derfor fremsætter vi et forslag til vedtagelse. Det lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at privatbanerne er regionernes ansvar, og at finansieringen hertil med kommunalreformen i 2007 blev fastsat til en del af bloktilskuddet til regional udvikling og kommunernes udviklingsbidrag foruden investeringstilskuddet til privatbanerne på finansloven. Det er regionernes opgave at prioritere tilskuddene og sikre en optimal drift af privatbanerne. Derfor opfordrer Folketinget regeringen ved økonomiforhandlingerne med Danske Regioner til sommer 2021 at finde den nødvendige finansiering, så regionerne kan planlægge med den nødvendige skinneudskiftning fra 2022 og de kommende år.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 113)

Mange tak.

Tak til den konservative ordfører. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Jeg kan ikke se, at der er nogle korte bemærkninger til ordføreren, så jeg siger tak for ordførertalen og vedtagelsesteksten. Da der ikke er nogen ordførere til stede fra hverken Nye Borgerlige eller Liberal Alliance, kan jeg hermed give ordet til transportministeren – er det korrekt forstået, at det er transportministeren, der tager sidste runde?

Det er korrekt. Indenrigsministeren og jeg har aftalt, at jeg tager den sidste runde, medmindre der skulle dukke særlige spørgsmål op i den afsluttende debat, som vedrører indenrigsministerens område.

Indledningsvis vil jeg sige, at privatbanerne som sagt er vigtige for sammenhængen i lokalsamfundene, og de er også vigtige for regeringen. Og som det også blev oplæst i det forslag til vedtagelse, som et flertal i Folketinget står bag, vil regeringen i forbindelse med de igangværende infrastrukturforhandlinger fremlægge et oplæg til en mulig prioritering af skinnenettet til Østbanen og andre lokalbaner.

Dermed skal jeg ikke forlænge debatten yderligere, men stiller mig selvfølgelig, som det sig hør og bør, til rådighed for mere end det ene spørgsmål, som kunne stilles i indledningen.

Tak til transportministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for en prisværdigt kort afslutningstale – der er også blevet sagt mange udmærkede ting i den her debat. Mit spørgsmål skal gå på, om transportministeren kan komme nærmere ind på, hvad det er for nogle tanker, man gør sig. Altså, hvad er det, man vil lægge frem? Er det en model, eller det også nye midler? Vil man fra regeringens side vælge at prioritere midler ud af den samlede ramme og f.eks. bruge en del af den her såkaldte forhandlingsreserve, som man ikke har sat navn på? Er det der, man vil finde midler til at løse den her problemstilling – eller hvordan har man tænkt sig, at der her skal løses, og finder man pengene et andet sted? Kan transportministeren uddybe de overvejelser?

Ministeren.

Som det fremgår, vil regeringen fremlægge et oplæg, men det er også klart, at en aftale om infrastruktur i sagens natur er noget, som skal aftales ved forhandlingsbordet, og jeg vil ikke her komme nærmere ind på det. Jeg synes, at de forhandlinger er kommet godt i gang, og det vil jeg nu se frem til at tage med de mange partier, som er med inde ved forhandlingsbordet.

Hr. Jacob Jensen.

Det sætter vi også stor pris på, og vi ser frem til de forhandlinger. Det er mere, fordi det jo ikke fremgår af det udspil til infrastrukturplanen, som regeringen har spillet ud med her for ikke så længe siden, at man ville prioritere det her spørgsmål. Så spørgsmålet er mere, om regeringen er kommet på andre tanker, eller om det er en del af de overvejelser, man har gjort sig, siden man kom med forslaget til infrastrukturplanen, at man nu siger, at man nu gerne vil kigge på at finde midler til det her formål. Kan ministeren prøve at uddybe den bevægelse, der er sket der?

Ministeren.

Som jeg har tilkendegivet, er vi både indstillet på at kigge på det tilskud, som gives, og fordelingen af det, og vi vil i øvrigt også kigge på andre elementer. Det er jo noget, vi skal se på samlet set, og det vil vi så komme med et oplæg til.

Tak til transportministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted på torsdag, den 22. april 2021.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)