Det næste punkt på dagsordenen er:

22) Forespørgsel nr. F 48:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om omsorgstandplejen til svækkede ældre, set i lyset af at mindst 25.000 borgere ikke har fået det tilbud om omsorgstandpleje, som de er berettiget til?

Af Jane Heitmann (V) og Maja Torp (V).

(Anmeldelse 03.03.2021. Fremme 05.03.2021).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 25. maj 2021.

Først skal vi have en begrundelse, og det er ordføreren for forespørgerne, fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det har store sundhedsmæssige og sociale omkostninger, når tandplejen svigter, og det er tilfældet for mindst 25.000 sårbare ældre borgere, hvis man spørger Tandlægeforeningen. For kommunerne svigter, når vores ældre ikke visiteres til omsorgstandpleje, når de f.eks. flytter på plejehjem. Det er baggrunden for forespørgslen her. Det må vi kunne gøre bedre. Jeg glæder mig til at høre ministerens svar på det stillede spørgsmål.

Mange tak for det. Først siger vi velkommen til sundhedsministeren. Værsgo. Ja, ministeren må lige spritte af. (Sundhedsministeren (Magnus Heunicke): Ingen problemer, det skal jeg nok). Det er super. (Jane Heitmann (V): Nej, det er altså pinligt, at jeg glemte det). Sundhedsministeren af alle kan gøre det. Værsgo.

Det er fint, det gør jeg med glæde.

Tak til Venstre for at rejse den her forespørgselsdebat, som omhandler et vigtigt emne, nemlig tandplejen til svækkede ældre. Jeg vil indlede min tale med at fortælle om målgruppen for omsorgstandplejen. Målgruppen for den her tandplejeordning er personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Der er altså ikke eksplicit tale om en tandplejeordning målrettet ældre borgere – i praksis er det jo ofte dem, det ved jeg godt – men sådan er ordningen altså indført og beskrevet. Det er ikke hensigten, at en bredere kreds af svagelige ældre borgere eller personer med handicap, der kan behandles på almindelige handicapvenligt indrettede tandklinikker, skal være omfattet af omsorgstandplejetilbuddet, ligesom omsorgstandplejen heller ikke rettet mod personer, som kan benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som af forskellige årsager har fravalgt dette.

Når det er sagt, består størstedelen af omsorgstandplejens personkreds selvfølgelig stadig væk af ældre, der modtager alderspension. På grund af begrænset egenomsorg og nedsat funktionsevne har størstedelen af personkredsen et stort behov for personlig og praktisk hjælp i hverdagen. Det er også derfor, at en betydelig andel af de ældre, der opholder sig i pleje- eller ældrebolig eller på plejehjem, opfylder visitationskriterierne for omsorgstandpleje. Ældre, der opholder sig i eget hjem og modtager vidtgående hjælp fra hjemmeplejen og af hjemmesygeplejersker, udgør en stor andel af omsorgstandplejens personkreds.

Hvis man ser på målgruppen for omsorgstandplejen, består den af borgere, som oftest har flere sundhedsproblematikker. Det kan være f.eks. kroniske sygdomme, det kan være mental svækkelse, demens kan det også være, og at det kan påvirke den ældres lyst eller evne til at modtage tandbehandling. Og indsatsen for at sikre god mundhygiejne og tandsundhed for den enkelte borger skal selvfølgelig tilrettelægges under hensyntagen til den situation, den enkelte borger står i.

Den her ordning har nogle år på bagen, og i 2014 blev der udarbejdet et serviceeftersyn af sundhedslovens krav til indholdet af den kommunale omsorgstandpleje. I det her serviceeftersyn blev det bl.a. konkluderet, at kommunerne formodentlig kunne styrke den opsøgende indsats, og at der var en relativt lav viden om og tilslutning til ordningen. Det kunne skyldes, at ikke alle patienter i målgruppen er i stand til at søge information om omsorgstandpleje. Det siger næsten sig selv.

Der blev også i serviceeftersynet opstillet nogle anbefalinger: Der udarbejdes en vejledning for visitation til omsorgstandpleje; der udarbejdes en vejledning for mobil tandpleje i eget hjem; tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker og forholdene vedrørende transport til tandpleje undersøges; og tandsundheden hos patienter i omsorgstandplejen registreres i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, SCOR, med henblik på planlægning og evalueringer af omsorgstandplejen.

I 2016 udarbejdede Sundhedsstyrelsen så rapporten »Modernisering af omsorgstandplejen« netop som opfølgning på det her serviceeftersyn nogle år tidligere. I den rapport, hvis man kaster sig ned i den, er der også en række anbefalinger, særlig om visitationen, og det er også det, jeg kan fornemme den her forespørgsel tager udgangspunkt i. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen bl.a. særligt, at kommunerne udarbejder og vedligeholder borgerrettet informationsmateriale, og at der udarbejdes fælles retningslinjer for, hvordan øvrigt sundhedspersonale – sygehuslæger og -personale, praktiserende læger, praktiserende tandlæger, kliniske tandtekniker, praktiserende tandplejere og pårørende – kan henvise patienter til visitation til omsorgstandpleje, og endelig, at kommunerne kontinuerligt evaluerer deres visitationspraksis til omsorgstandpleje f.eks. med udgangspunkt i viden om, hvor mange borgere i kommunen der vurderes at have behov for omsorgstandplejetilbuddet.

Lad os så se, hvad der er sket, siden de anbefalinger kom. KL har oplyst, og det er et svar, jeg har oversendt til Folketinget her i marts måned i år, at der siden den kortlægning, der var i 2016, hvor man påpegede, at man ikke i høj nok grad visiterede til omsorgstandplejen, har været fokus på at styrke visitation til omsorgstandplejen i KL. KL har skrevet ud herom til alle kommuner med opfordring til at formidle viden om tilbud til personalet på plejecentre og i hjemmeplejen.

Så har vi også oplyst, at der i 2016-2018 blev gennemført et projekt, som hed »Kulturændringer på ældreområdet: Tand- og mundhygiejne«. Og det overordnede formål var at opkvalificere personalet i ældreplejen til at bistå den ældre med tandhygiejne. KL oplyser, at projektet førte til bedre mundsundhed hos de ældre i de deltagende kommuner og et stærkere samarbejde mellem omsorgstandplejen og plejepersonalet. KL oplyser endvidere, at der i OK-21 er sat midler af til at afdække, hvordan rammerne for, at tandplejere kan indgå i den tværfaglige sundhedsindsats for ældre borgere, kan styrkes.

Det er jo klart, at det er helt afgørende, at kommunerne sikrer, at alle borgere, som er i målgruppen for at modtage omsorgstandpleje, og som jo i øvrigt selv ønsker det, også tilbydes det. Det er også vigtigt at huske på, at visitation til omsorgstandpleje sker ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borger. Jeg vil tilkendegive, at ministeriet vil sikre, at der følges op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til modernisering af omsorgstandplejen fra 2016, herunder, om anbefalingerne, for så vidt angår visitation, er blevet fulgt i kommunerne. Tak, formand.

Tak til sundhedsministeren. Det er sådan i en forespørgselsdebat, at der nu er mulighed for én kort bemærkning pr. ordfører, og sådan en er der fra fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Jeg er rigtig, altså som i rigtig glad for at høre, at sundhedsministeren fra talerstolen siger, at regeringen vil sikre, at der bliver fulgt op på anbefalingerne, særlig i forhold til visitation. Jeg vil bare spørge regeringen: Hvornår bliver der fulgt op, og hvad følger regeringen op med?

Ministeren.

Tak for den tilkendegivelse. Målet er jo, at vi sikrer den rette visitation. Vi står for at følge op ved at sikre, at der i kommunerne er fulgt op på de resultater, der var af det arbejde, man lavede for nogle år siden i Sundhedsstyrelsen, som jo kortlagde, at der faktisk er et behov for at sikre, at der sker den rette visitation, og at det arbejde fungerer. Helt konkret vil vi gå i dialog med KL om at få designet, hvordan vi bedst og klogest muligt kan få lavet en opfølgning, og jeg kan også tilkendegive, at det vil vi selvfølgelig inddrage Folketingets partier i, altså hvordan vi får designet en sådan opfølgning, for jeg kan fornemme, at der er stor, stor interesse bredt fra partierne i dette.

Tak til sundhedsministeren. Så er der en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt fra DF. Værsgo.

Mange tak. Det er jo rigtigt, som ministeren siger, at det her har nogle år på bagen. I 2016 kom den her rapport fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan man moderniserer omsorgstandplejen. Der skulle så laves en vejledning, og den kom så sidste år, i 2020. Det har taget 4 år, og altså, det siger lidt om, hvor hurtigt man arbejder. Så håber jeg selvfølgelig, at ministeren vil sige, at man arbejder lidt hurtigere for at finde ud af, om de vejledninger, som kommunerne har lavet, er ensartede, eller om der er forskel på, hvilken kommune man bor i, så vi sikrer, at det ikke er postnummeret, der skal afgøre, hvilken visitation man får til omsorgstandplejen. Er det noget, ministeren vil sikre?

Ministeren.

Det var lige præcis det: Vi skal være sikre på, at det er så klar en vejledning, at den ikke bliver læst for forskelligt i kommunerne. Det er jo helt ude hos de medarbejdere, der står for visitationen, at vi skal sikre, at de ikke er i tvivl om den vejledning. Hvis man ser på, hvordan den her ordning har været implementeret igennem alle årene, altså helt tilbage fra den kom i 1980'erne, blev revideret i 1996 og siden hen – jeg har sådan en opgørelse, og den vil jeg også godt sende til Folketinget – ligger man altså med et meget lille interval på stort set samme niveau omkring 25.000, plus minus et par tusind, fra år til år i en situation, hvor demografien har ændret sig, og hvor der er sket en række andre ændringer. Det er kun cirka halvdelen af, hvad man estimerede var målgruppen, og når det her tal ligger så fast, så lad os dykke ned i og se, om man faktisk får visiteret tilstrækkelig grundigt. Det synes jeg det tyder på vi skal.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne omgang. Vi skal lige have sprittet af, og så er det sådan, at vi nu går over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Jane Heitmann – igen. Værsgo.

Tak for det. Forestil dig, at du ikke kan tygge en gulerod, en bøf eller et stykke lakrids eller i det hele taget bare spise, hvad du har lyst til. Forestil dig, at hver gang du spiser eller drikker, gør det ondt i munden, fordi du har sår på gummerne, betændelse i dit tandkød eller knækkede, ødelagte tænder. Forestil dig, at du ikke tør smile eller grine, når du er i selskab med andre, fordi dine fortænder er sorte eller brune eller knækkede. Forestil dig, at du altid skal huske at lukke munden eller vende hovedet bort, når nogen tager et foto. Eller forestil dig, at du ikke kan tale frit, fordi din tandprotese sidder løst og passer dårligt. Ja, jeg kunne faktisk blive ved, for der er så mange situationer, som udfordrer, når ens tænder eller ens tandsæt alt for længe har måttet undvære professionel tandpleje.

Men ved I hvad? Sådan er virkeligheden for tusindvis af ældre borgere, som rettelig burde visiteres til omsorgstandpleje af kommunerne – men det sker bare ikke. Det ønsker Venstre at der bliver rettet op på, så alle kommuner får visiteret og indkaldt deres borgere, helst inden udgangen af august 2021. For tusindvis af ældre borgere – et sted mellem 25.000 og 37.000 borgere ifølge Tandlægeforeningen – må se langt efter en indkaldelse til tandlægen, fordi kommunerne af den ene eller den anden årsag ikke får visiteret sine borgere. Og det er ikke kun visitationen, der er en udfordring. Mange ældre har svært ved at klare transporten alene frem og tilbage, og hvis plejepersonalet på plejehjemmet ikke prioriterer at ledsage de ældre, ja, så kommer man simpelt hen ikke afsted. Og vi ved, at mundhygiejnen på mange plejehjem halter gevaldigt, og der kan være mange forklaringer.

Det kan være sosu'erne – social og sundhedsassistenterne eller social- og sundhedshjælperne – som ikke ved tilstrækkeligt om tandhygiejne og betydningen af at have gode, stærke tænder hele livet. Måske er tiden for knap, og derfor nedprioriteres mundhygiejne for de ældre, som vitterlig har brug for hjælp. Måske er det bare grænseoverskridende for nogen at børste tænder på et fremmed menneske eller blot bede om at få tandprotesen i hånden, så man kan få den gjort ren.

Hvis man spørger Tandlægeforeningen, er der ingen tvivl om, at plejepersonalet på mange plejehjem simpelt hen ikke er tilstrækkeligt uddannet til at se udfordringerne og tage professionelt hånd om sagen. Det er både trist og helt urimeligt, at vores mange svækkede ældre skal leve med en dårlig mund- og tandstatus, hvor bl.a. ernæringen udfordres, for vi ved, at underernæring også er dårligt for de ældres helbred. Men ikke nok med det: Vi ved, at f.eks. paradentose kan være medvirkende årsag til blodpropper. Når vores ældre ikke modtager den helt nødvendige tandpleje, kan det altså have vidtrækkende negative konsekvenser og potentielt betyde forskellen mellem liv og død.

Venstre ønsker, at regeringen sikrer, at ældre i målgruppen visiteres til tandplejetilbud. Det manglede da bare, og derfor er jeg egentlig også glad for den tilkendegivelse, som ministeren kom med, og at jeg nu må forstå, at regeringen vil følge op.

Forhandlingerne om voksentandplejen har ligget stille, siden Socialdemokraterne trådte ind i regeringskontorerne. Og jeg ved godt, at målgruppen her er en anden, men jeg synes alligevel, jeg her vil nævne, at det er rigtig ærgerligt. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk ikke, man kan være det bekendt.

For sunde tænder hele livet er også værdighed. Og det glemmer og negligerer regeringen. Inden jeg læser vedtagelsesteksten op på vegne af de blå partier, har jeg lovet at hilse fra De Konservative, som desværre ikke har mulighed for at være til stede i Folketingssalen i dag. Og teksten som jeg læser op på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal alliance, lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Sunde tænder er livskvalitet og har betydning for ens sociale liv, ernæring, helbred og velbefindende.

Folketinget konstaterer, at et stort antal ældre ikke er blevet tilbudt den omsorgstandpleje, som de er berettiget til.

Professionel tandplejesvigt kan have store konsekvenser, som f.eks. betændelsestilstand i mundhulen, caries og tandtab.

Det kan være smertefuldt at spise med ubehandlede tandsygdomme.

For nogle er konsekvensen underernæring og tab af værdighed. Dårlig tandstatus kan også betyde, at man ikke spiser i andres selskab, og lever i social isolation, fordi man er flov over sit smil.

Folketinget pålægger regeringen at følge op på, at kommunernes visitation til omsorgstandplejen sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til modernisering af omsorgstandplejen fra 2016.

Folketinget finder det afgørende, at regeringen sikrer, at svækkede ældre borgere og andre borgere, som er i målgruppen for at modtage omsorgstandplejen, får et tilbud om det, uanset hvilken kommune de bor i.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 124)

Tak for ordet.

Tak for det. Og vedtagelsesteksten er afleveret, ja, det er supergodt.

Så er der en kort bemærkning, inden fru Jane Heitmann og går ned. Og det er fra hr. Jens Rohde. Værsgo.

Der er så et enkelt blåt parti, der ikke er blevet inviteret med – skulle jeg hilse og sige – på det forslag til vedtagelse. Men vil tilhører også det blå valgforbund, skulle jeg hilse og sige blot til ordførerens orientering. Lad det nu ligge, det kan godt være nemt at glemme.

Alt det, fru Jane Heitmann siger, er jo rigtigt. Og det var faktisk en glimrende tale, fru Jane Heitmann holdt. Men når man har siddet i en kommunalbestyrelse i et byråd og oplevet det økonomiske regime, som bliver ført fra Christiansborg i forhold til at holde kommunerne i en skruestik, så er det måske dér, man skal finde forklaringen på, at kommunerne ikke altid er i stand til at efterleve de krav, der bliver stillet her fra Folketingets side. Det har jeg i hvert fald selv som tidligere viceborgmester i Viborg måttet konstatere. For der er et serviceloft, og hvis man bryder et serviceloft, får man en bøde.

Fru Jane Heitmann, værsgo.

Jeg lægger mig fladt ned, hr. Jens Rohde, og jeg skal bare lige sige, at det skal aldrig ske mere, at jeg overser Kristendemokraterne. Jeg lægger mig fladt ned og beklager, og jeg håber, at Kristendemokraterne kan tilslutte sig den vedtagelsestekst, som alle de andre blå borgerlige partier er enige om. Det ville glæde mig meget.

Og så kan jeg jo godt afsløre her, hr. Jens Rohde, at ud over at dele en fortid i Venstre, så deler vi også en fortid som kommunalpolitikere. Og jeg er sådan set helt enig i, at der også kan være noget økonomitænkning fra kommunernes side. Det kan man slet ikke afvise, og derfor var det jo en prioritet, da vi havde regeringsansvaret i VLAK-regeringen, bl.a. at hæve servicerammen, så kommunerne havde bedre muligheder for også at prioritere ældreplejen.

Jens Rohde, værsgo.

Men det er måske ved være tid til, at vi prøver at kigge lidt på frihedsgraderne for kommunerne generelt, således at de kan tilrettelægge det serviceniveau over for deres borgere, som de, altså byrådspolitikerne, rent faktisk er vant til at gøre. Og der kunne jeg godt tænke mig, at Venstre som et frihedselskende parti – det har det i hvert fald været, og det tror jeg da også stadig væk det er – ville være med til at sætte den her dagsorden, altså således at den kommunale frihed bliver reel, så de i det mindste er i stand til at efterleve de krav, som vi jo stiller mange af her fra Folketingets side. Hvad siger Venstre til det?

Ordføreren.

Altså, jeg må bare sige: Venstre er og bliver et frihedselskende parti, og det er jo bl.a. derfor, at vi er kommet med et forslag om, at man skulle lave frikommuneforsøg i 98 kommuner på en lang række områder. Så Venstre siger ja tak til frihed, vi siger ja tak til mange flere frikommuneforsøg, som rækker ud på rigtig, rigtig mange områder. Så hvis hr. Jens Rohde og Kristendemokraterne vil være med til det, siger jeg bare velkommen om bord.

Tak for det. Tak til fru Jane Heitmann. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til fru Birgitte Vind.

Tak for ordet, og ikke mindst tak til Venstre for at rejse det her spørgsmål. Vi har nemlig en forespørgselsdebat om, hvad regeringen kan oplyse om omsorgstandplejen, set i lyset af at der ikke er så mange ældre, der modtager omsorgstandpleje, som der måske burde være. Jeg vil først og fremmest gerne takke ministeren for den gode gennemgang af den situation, som vi rent faktisk står i. Jeg tror ikke, at der er nogen her, der underkender, at det er vigtigt for ens sundhed og livskvalitet, at man får plejet og passet sine tænder. Det kan være både dyrt og smertefuldt, hvis det ikke bliver gjort ordentligt.

Derfor er det også vigtigt, at vi her i Folketinget er opmærksomme på, om tilbuddet til omsorgstandplejen bliver udnyttet af de borgere, der har brug for det. Omsorgstandplejen er jo tiltænkt borgere, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap har svært ved at udnytte de almindelige tandplejetilbud. Der er mange svækkede ældre, der på grund af svækket egenomsorg og nedsat funktionsevne falder ind under visitationskravene. For at blive visiteret til omsorgstandpleje skal man f.eks. igennem personalet på plejehjemmet, eller hvor man bor, eller henvende sig til hjemmeplejen, hvis man modtager hjemmepleje. Det er altså en kommunal opgave at sikre, at de berettigede bliver visiteret til at modtage omsorgstandpleje.

Det fremgår også af det vedlagte materiale til sagen, at det ikke er, fordi der er nogle ældre, der oplever, at de bliver nægtet hjælp. Spørgsmålet er måske nærmere, om der er for lidt kendskab til tilbuddet om omsorgstandpleje. I kølvandet på det serviceeftersyn, der skete i 2016, er der kommet anbefalinger til at imødegå, at der er ældre, der ikke får den behandling, som de kunne få. Anbefalingen går på, at kommunerne skal være mere opsøgende i at udbrede kendskabet til tilbuddet, at kommunerne skal udarbejde bedre retningslinjer for henvisning til visitation, samt at kommunerne løbende skal evaluere deres visitationspraksis.

For os at se i Socialdemokratiet er det grundlæggende problem stadig, at kendskabet til tilbud om omsorgstandpleje kan være for lille. Det betyder også, at vi ser Sundhedsstyrelsens anbefalinger som vejen til, hvordan vi løser problemet, og dermed ligger løsningen jo også lige foran os. Derfor vil jeg også læse et forslag til vedtagelse op, som bliver fremsat af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at regeringen sikrer, at der følges op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til modernisering af omsorgstandplejen fra 2016, herunder om anbefalingerne, for så vidt angår visitation, er blevet fulgt i kommunerne.

Folketinget mener, at det er afgørende, at kommunerne sikrer, at alle borgere, som er i målgruppen for at modtage omsorgstandpleje, og som ønsker det, tilbydes behandlingen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 125).

Tak for ordet.

Tak for ordførertalen, og tak for vedtagelsesteksten, som jeg lige får her. Den har vi måske allerede fået – men tak, nu får vi den igen.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Jane Heitmann fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Jeg synes, det er bekymrende, at der er i hvert fald 25.000 borgere derude, der ikke er visiteret til omsorgstandplejen, som de burde. Og jeg vil sådan set bare spørge Socialdemokraterne, om man ikke anerkender, at det er en kæmpe udfordring. Og når man i vedtagelsesteksten, sådan som jeg hørte det, blot tilkendegiver, at man vil følge op, men ikke ligesom, hvad skal man sige, sætter en lidt klarere ramme om, hvornår man vil følge op, så synes jeg, at det måske er en lille smule løst i forhold til de mennesker, som vi ved går rundt derude og har en reel udfordring. Så jeg vil bare spørge Socialdemokraterne, og jeg spurgte også ministeren om det samme: Hvornår sker der noget? Jeg synes, det er flot, at man tilkendegiver, at man vil gøre noget ved det. Men hvis vi skal behandle det her med en lille smule respekt, synes jeg faktisk, det ville klæde Socialdemokraterne at sige: Ja, inden vi når udgangen af august, har vi sikret, at alle visiteres.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Det er jo med stor glæde, at jeg kan gentage fra den her talerstol, at vi er en regering – og at vi har en regering nu – som i den grad har sikret sig, at vi kan holde hånden under velfærden. Og det betyder også, at vi ude i kommunerne rent faktisk har fået mulighed for at yde en indsats for vores ældre og for også at imødekomme f.eks. det her behov. Så jeg er sikker på, at når vi kigger ind i fremtiden, vil vi også se, at kommunerne tager hånd om den her opgave.

Jane Heitmann.

Altså, nu vil jeg meget nødig beskylde Socialdemokraternes ordfører for at spille en plade, som vi har hørt før. Virkeligheden er jo, at lige om lidt har regeringen siddet 2 år i regeringskontorerne. Vi kan konstatere, at der er i hvert fald 25.000 sårbare borgere, som ikke er blevet visiteret til omsorgstandplejen. Hvad er der sket i de her 2 år? Altså, vi har hørt Socialdemokraterne sige det igen og igen, nemlig at man lægger en bund under velfærden og man holder en hånd under det. Men virkeligheden er jo bare, at der er 25.000 derude, der har ondt i tænderne, har dårlig tandstatus og mangler tandpleje. Hvornår sker der noget?

Ordføreren.

Den opgave ligger ude i kommunerne. Og jeg var lige så glad, som Venstres ordfører var, for at høre ministeren udtale, at det har regeringen også sat sig for at følge op på kommer til at ske. Så det er jeg helt tryg ved kommer til at ske.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne.

Tak. Nu har jeg jo så kun fået de her forslag til vedtagelse læst op, og måske er det min hjernekapacitet, der ikke er stor nok til at forstå, hvad den egentlige substantielle forskel på de to forslag til vedtagelse. Men det vil jeg godt spørge fru Birgitte Vind om: Hvad er den substantielle forskel på det forslag til vedtagelse, som netop er læst op fra talerstolen af fru Birgitte Vind, og så det, som den borgerlige blok er kommet med?

Værsgo, ordføreren.

Tak for det. Det spørgsmål kan man måske også stille sig selv. Jeg kunne heller ikke høre den helt store forskel. Det skal siges, at jeg ikke tror, vi har delt vores udkast med hinanden. Så det burde vi måske have gjort, og det kan vi måske tage til efterretning.

Jens Rohde.

Ja, og det er det, der undrer mig igen og igen, og som jeg synes er mærkeligt. Hvis der er noget, man godt ved vi sådan ville kunne enes om i Folketinget, hvorfor skal den ene blok så lave noget for sig selv, som man så kan pudse møbler med ovre på den anden side? Altså, det sker igen og igen, at der kommer et beslutningsforslag, og at regeringen synes, det er en fremragende idé, og en minister bruger 10 minutter på at argumentere for, hvorfor det er fantastiske tanker, og så konkluderer man: Vi kan alligevel ikke støtte forslaget. Sådan går det vice versa. Skulle vi ikke prøve på en anden måde?

Ordføreren.

Jeg tror, vi er mange, der synes, at de 200 ekstra beslutningsforslag, der har været i den her folketingssamling, har været lige i overkanten, så så langt kan jeg følge ordføreren. Samtidig håber jeg også, at ordføreren for Kristendemokraterne vil glæde sig over, at lige præcis de her to vedtagelsestekster ligner hinanden så meget, at vi ikke står og råber og skriger ad hinanden fra hver sin side af salen, men at vi faktisk kan mødes. Så det er jo ret glædeligt.

Tak til fru Birgitte Vind. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er DF's ordfører, og det er fru Liselott Blixt. Værsgo til DF's ordfører.

Mange tak. For Dansk Folkeparti har tandplejen hos de ældre altid haft et fokus, fordi vi ved, at det kan have store helbredsmæssige konsekvenser, hvis ikke man har en ordentlig tandsundhed. Derfor fik vi i Dansk Folkeparti også sat penge af til en bedre tandsundhed hos ældre, og det kom der rigtig mange gode ting ud af. Men det mangler jo at blive opdateret.

De penge, der var sat af, var 40 mio. kr., det var 10 mio. kr. om året, og puljen randt ud sidste år. Det, som pengene skulle bruges til, var en forbedret tandsundhed hos de svageste ældre, og det peger nemlig på, at flere og flere ældre meget gerne vil bevare deres naturlige tænder, og der er heldigvis flere, der gør det. Samtidig lever flere og flere med kroniske sygdomme, og det kan netop resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed også en ringere egenomsorg, og det stiller altså nogle krav til en tandsundhed hos netop de svageste, og det var det, som de her penge gik til. Man skulle sikre, at indsatsen gik ud på, at tandplejerne fra den kommunale omsorgstandpleje skulle have en særlig viden om tandplejen hos den særlige patientgruppe, man skulle give en generel information til ledelsen og personalet i pleje- og ældreboligerne om, hvordan man forbedrede de ældres generelle tandsundhed, og man skulle have en indsats, der gjorde, at man fik lavet en individuel mundplejeplan. Og den her mundplejeplan blev udarbejdet, og så skulle personalet tage over og sikre, at de ældre fik ordnet deres tænder.

For det her drejer sig jo ikke kun om, at ens tænder bliver bevaret, fordi man går til en omsorgstandpleje, men det drejer sig også om, at de ældre får børstet deres tænder morgen og aften, og det er ikke alle steder det bliver gjort. Og det her handler ikke om penge, selv om jeg kan høre, at hr. Jens Rohde mener, at det handler om penge. Men det mener jeg ikke det gør. Nu har jeg 20 år på bagen i forhold til at arbejde med ældre i hjemmeplejen og på plejehjem, og jeg har været rigtig mange år i kommunalbestyrelsen, også snart 20 år, så det handler ikke bare om penge. For så lang tid tager det ikke at ordne en ordentlig mundpleje, og det er faktisk rigtig fint, når man får det indarbejdet i den daglige rutine. For der sker noget, når man ikke får ordnet sine tænder. Vi ved, at 10 pct. af alle lungebetændelser på et plejehjem kan undgås ved en tilstrækkelig mundpleje, og det er ikke noget, man tænker på. Man tror, at det hele handler om tænderne, at det handler om, at man mister tænderne og så ikke kan spise, men det handler også om andre sygdomme, som man kan få. Og det vil sige, at man mener, at 100 til 200 dødsfald som følge af lungebetændelse faktisk kan undgås, hvis tænderne ordnes ordentligt. Der er også en engelsk forskning, der viser, at risikoen for hjerteproblemer stiger med 70 pct., hvis ikke man børster tænderne to gange dagligt, og mange gange er årsagen den her kroniske betændelse i mundhulen, som sætter gang i en hel masse afværgereaktioner i kroppen.

Så det her er noget, som kommunerne skal leve op til. Man lavede jo den her ordning i henhold til sundhedslovens § 131, og man lavede så en rapport, der kom i 2016, men man var 4 år om at lave vejledninger, som så ikke implementerede det. Altså, jeg synes da, det er en skam, at der går så mange år på et så vigtigt område for ældre, når vi faktisk har haft fokus på det og sat penge af til området.

Så grunden til, at vi fremsætter det forslag, som vi gør, og som fru Jane Heitmann læste op, er jo netop, at vi vil pålægge regeringen, at der følges op på det. Det er også et svar på det spørgsmål, som hr. Jens Rohde stillede den tidligere ordfører, nemlig hvad forskellen er. Og jeg har bedt om at læse vedtagelsen fra de røde partier, og den syntes jeg, kan man sige, ikke var stram nok, for vi vil gerne være med til at pålægge noget. For ellers bliver det bare hensigtserklæringer, og jeg mener ikke, vi skal stå og bruge flere timers arbejde på hensigtserklæringer om det, der ikke bliver til noget. For så går der lige så mange år, som der gjorde, med at få nogle retningslinjer. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, Jens Rohde fra Kristendemokraterne.

Jeg står ikke og siger, at det alene handler om penge, men hvis fru Liselott Blixt havde været her tidligere i formiddag, ville hun have hørt sin partikollega Hans Kristian Skibby sige, at intet er gratis – intet er gratis – og det er jo fuldstændig rigtigt. Der er jo ikke nogen gratisydelser i det her samfund. Det kan godt være, at vi er mange om at betale dem, men der findes ikke gratisydelser, og derfor lander det hele altid i økonomien, og i kommunalbestyrelserne lander det jo altid på budgetbordet, uanset hvordan vi vender og drejer det.

Der appellerer jeg jo bare til, at vi begynder at turde diskutere frihedsgraderne for kommunerne til selv i højere grad end i dag at tilrettelægge deres økonomiske råderum, så de ikke bliver ramt af et serviceloft, når de skal implementere alle vores krav. For hver gang serviceloftet bliver ramt, fordi vi kommer med nogle krav, så udløser det jo helt automatisk nogle besparelser andre steder, eftersom der ellers falder en bøde, og det er det økonomiske regime, jeg gerne vil have at vi begynder at diskutere her i Folketinget.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at det gælder flere steder end på sundhedsområdet. Men jeg hørte godt, at min kollega sagde, at der ikke er noget, der er gratis, og det er der heller ikke. Men man kan jo se på, hvor mange penge der ligger i kasserne ude hos kommunerne, og så kan man sige: Er det, fordi der ikke er penge nok? Men er det servicerammen, der gør sig gældende?

Jeg kunne godt tænke mig, at servicerammen blev løftet, men det er faktisk ikke så meget til omsorgstandplejen, for der mener jeg at pengene er der, men det kunne være for at hjælpe de psykisk syge til at kunne få noget bedre hjælp ude i kommunen. For det mangler. Men det er jo en helt anden debat. Nu er det omsorgstandplejen, vi taler om, og det skal de ældre visiteres til, hvis de har brug for det.

Jens Rohde.

Nu skal vi lige holde tungen lige i munden. For det er jo fuldstændig rigtigt, at pengene i mange kommuner er der, men på grund af os må de ikke bruge pengene. Det er jo problemet. Det er jo det, serviceloftet går ud på, og det er en problemstilling, vi er nødt til at forholde os til, når vi pålægger kommunerne forskellige krav: at vi har bundet dem så stramt ind, at de, uanset hvad de gør, enten vil blive straffet for det økonomisk, eller de vil blive tvunget ud i nogle prioriteringer, som ikke altid er hensigtsmæssige.

Ordføreren, værsgo.

Nej, jeg er ikke enig i hr. Jens Rohde præmisser. Jeg har nu siddet som viceborgmester og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Greve Kommune, og vi kan godt finde penge til at sikre, at personalet får nogle gode vilkår, vi kan godt prioritere penge til, at vi kan give en højere løn til elever, der tager en social- og sundhedsuddannelse hos os, og vi kan godt prioritere, at der er tid til, at man også kan børste tænderne ordentligt hos de ældre. Så jeg køber ikke præmissen. Der er et serviceloft og et anlægsloft, for at man ikke bare kan bruge penge og sætte nogle fingeraftryk, fordi man sidder som borgmester i en kommune og skal vise, at man har været der.

Tak til fru Liselott Blixt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Herefter er det SF's ordfører. Værsgo til fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Først tak til Venstre for at indkalde til den her forespørgsel, for det er et rigtig, rigtig vigtigt tema at tage fat på. Jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører i, at tandpleje er helt afgørende for borgernes velbefindende og ikke mindst også borgernes sundhed. Jeg er også enig i, at vi ser for mange eksempler på, at borgere både på sundhedsområdet, på handicapområdet og på ældreområdet ikke bliver visiteret til de ydelser, som de ret beset har krav på, og alt for ofte ender man i sådan et postnummerlotteri, hvor man nogen steder får tilbudt det ene, og andre steder noget andet. Men tandsundhed er bare afgørende vigtigt, ligegyldig hvilken kommune man bor i, og specielt når man er ældre og sårbar og har svært ved selv at holde sine tænder, bliver det ekstra vigtigt, at kommunen også sørger for den her omsorgstandpleje.

Det kan være enormt grænseoverskridende at bede om hjælp fra kommunen. Jeg er overbevist om, at de fleste borgere kun beder om hjælp, hvis det er sådan, at de rent faktisk har brug for den, og derfor synes jeg også, at det er et stort svigt, hvis det er sådan, at kommunerne ikke selv rækker hånden frem og tilbyder den hjælp, som man har krav på, eksempelvis i forhold til omsorgstandplejen. Omsorgstandpleje er vigtig i forhold til at hjælpe ældre, der bor i plejebolig, og modtagere af hjemmehjælp, som har begrænset mulighed for at komme til traditionel tandlæge, og lige præcis her skal omsorgstandplejen jo netop sikre, at målgruppen får den nødvendige tandpleje. God mundhygiejne og vedligeholdelse af tænderne er essentielt for ældres sundhed og livskvalitet. Omvendt kan manglende tandpleje være yderst skadeligt for helbredet og påvirke livskvaliteten i høj grad, hvilket er uværdigt både for den ældre, men sådan set også for os som samfund.

Jeg synes derfor, det er meget betænkeligt, at så stor en andel af målgruppen ikke er visiteret til omsorgstandpleje i dag. Vi mener, at kommunerne skal sikre inddragelse af faglig kompetence i starten af visitationen for at sikre, at den ældre får den hjælp, han eller hun har krav på, og løbende, i forhold til at den ældre måske bliver mere svækket og for endnu mere brug for hjælp, er det også vigtigt, at personalet er opmærksom på at tilbyde omsorgstandplejen til den borger, som ikke længere selv er i stand til at holde sine tænder. Og så vil jeg sige, at det er min opfattelse, at social- og sundhedspersonalet er endda særdeles veluddannede til også at tage sig af almindelig mundhygiejne, men tandplejen kan jo netop gøre den der særlige forskel, der gør, at man også kan opretholde tandplejen i dagligdagen på en måde, der er til at overskue for den enkelte, og som er værdig for den ældre.

Jeg er meget glad for tilkendegivelserne fra sundhedsministeren. Jeg synes, det er vigtigt at få sendt det her signal til kommunerne om, at det her skal fungere, og så bakker jeg i øvrigt op om den vedtagelsestekst, som Socialdemokraternes ordfører har læst op. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Jane Heitmann fra Venstre.

Først og fremmest tak til SF's ordfører for talen og for, hvad skal man sige, den pæne modtagelse i forhold til emnet her, som vitterlig er vigtigt. Nu har jeg så lige haft lejlighed til at læse det fælles forslag til vedtagelse, som Socialistisk Folkeparti er en del af, og jeg kan læse her, at der står, at »Folketinget anerkender, at regeringen sikrer, at der følges op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger ...«. Og jeg vil bare spørge: Hvordan vil SF holde regeringen fast på, at der bliver fulgt op på anbefalingerne?

Ordføreren, værsgo.

Det er såre simpelt. Der skal følges op på anbefalingerne. Det er ikke godt nok, når mange kommuner ikke lever op til anbefalingerne, og det kommer vi selvfølgelig til at drøfte. Jeg lytter mig til, at ministeren siger: Det er vi enige i; vi skal sørge for, at kommunerne løfter den her opgave. Så er der jo forskellige greb, man kan tage fat i efterfølgende, hvis det viser sig, at noget, man som kommune rent faktisk er forpligtet til at leve op til, ikke bliver udført, og det må man jo så tage fat i efterfølgende. Mon ikke også kommunerne lytter til forespørgselsdebatten her.

Jane Heitmann.

Tak for det. Ville SF synes, at det var en god idé, hvis vi nu i fællesskab rettede henvendelse til regeringen og spurgte, om ministeren ville indkalde til et møde efter sommerferien og lige give en status på, hvordan regeringen rent faktisk har sikret, at der følges op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Kunne vi gøre fælles front, SF?

Værsgo.

Jeg synes, at det sagtens kunne være et godt tema at tage fat på efter sommerferien, og vi sagde: Hvordan går det på det her område? Og vi kunne også få en status på den status, som jo ligger til grund for den her forespørgsel, og som jo netop viser, at det halter for kommunerne med at tilbyde omsorgstandpleje. Så det kunne fint give mening at prøve at løfte den igen på et senere tidspunkt af året, gerne efter sommerferien.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af. Så er det De Radikales ordfører, og det er fru Susan Kronborg. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skulle hilse mange gange fra Stinus Lindgreen og sige, at i Radikale Venstre er vi glade for, at der sættes fokus på omsorgstandplejen. Selv om vi lige nu mest tænker på corona, når vi snakker sundhed, er det vigtigt fortsat at have fokus på andre områder af sundhedsvæsenet.

Omsorgstandplejen er til for de mest udsatte medlemmer af samfundet. Dem skal vi værne om. Derfor håber jeg, at man ved en demensdiagnose også automatisk bliver visiteret til omsorgstandplejen. Alt andet lige vil en demens indebære, at man ikke husker at komme til tandlæge og heller ikke kan finde derhen. Derudover er der, som det også er blevet påpeget af andre, en sammenhæng mellem dårlige tænder og blodpropper og også mange andre sygdomme. På sigt vil der ud fra denne betragtning kunne spares rigtig mange midler andre steder på sundhedsområdet, hvis vi foretager en prioritering eller en anderledes indretning af sammenhængen mellem visitering og betaling.

Mange tak til forespørgerne for at sætte emnet på dagsordenen, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Jeg vil ikke gentage de mange gode ord om, hvorfor tandsundhed er vigtigt, og særlig hvordan manglende tandsundhed kan ramme ekstremt skævt. Udsatte borgere, ældre borgere og mennesker med handicap har behov for en opsøgende indsats, så de kan blive visiteret til omsorgstandplejen. Det er et rigtig vigtigt emne, så tak til forespørgerne for at tage det op. Omsorgstandplejen er en rigtig god ordning og et eksempel på, hvordan vores offentlige sundhedsvæsen kan indrettes til at inkludere forskellige grupper, som har svært ved at benytte sig af tilbud, som vi andre har meget, meget bedre tilgængelighed til og nemmere ved at komme til.

Men der er ikke nogen tvivl om, at når man kigger på tallene, mangler det at blive ført hele vejen ud i virkeligheden, for der er rigtig, rigtig mange, som har et behov, og som ikke er visiteret. Så vi skal have en mere opsøgende indsats, f.eks. et automatisk tilbud, når en borger flytter på plejehjem.

Der er også, som vi har kunnet læse om fra både Ældre Sagen og Tandlægeforeningen, et problem omkring ledsagelse og transport. Vi mener, at man skal ligestille besøg hos omsorgstandplejen med et lægebesøg, altså sådan, at hvis man har et behov for ledsagelse og transport, kan man få det også. Det er rigtig vigtigt for især borgere, som ikke har nogen pårørende.

Jeg får jo også lyst til at tage diskussionen her om, hvorfor vores tandpleje generelt ikke hører under sundhedssystemet. Det burde det. Det er lidt mærkeligt, at vi bliver ved med sådan at lave lappeordninger, når der er nogen, der har et særligt behov osv. Det er bare nogle mystiske, mærkelige tilfælde, der gør, at tandsundhed ikke hører ind under det helt almindelige, tilgængelige skattebetalte sundhedssystem. Det mener vi i Enhedslisten det burde være, for rigtig mange andre steder ser vi med alle dem, der burde være visiteret til omsorgstandplejen, hvordan dårlig tandsundhed rammer rigtig skævt. Men lad det ligge; det kan vi diskutere igen en anden gang.

Så kan man sige, at vi har de her anbefalinger fra 2016, og at det i virkeligheden er mange år siden, der burde være blevet gjort noget – meget lidt af det er sket. Man får lidt lyst til at gå tilbage at kigge på, hvem der var sundhedsminister i de forgangne år, men heldigvis har Venstre bakket op her ved at indkalde til den her forespørgsel. Nu kan vi så sikre, at der bliver fulgt op på de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kom med, og det er jeg glad for ministeren også med det samme har erklæret sig villig til. Forhåbentlig kan vi nu i anledning af forespørgselsdebatten her få gjort noget ved et problem inden for omsorgstandplejen.

Jeg håber også, at vi senere får os en ordentlig snak om, hvordan vi udvider vores offentlige velfærdssystem og vores sundhedssystem til også generelt at gælde tandplejen, sådan at ingen skal lade det være deres pengepung, der afgør, om de kan komme til tandlægen, når de har brug for det.

Tak. Fru Jane Heitmann, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er sådan set overraskende enig med Enhedslisten i, at tandsundhed har en negativ social gradient. Vi er fuldstændig enige, og når man kigger på sundhed i almindelighed, kan man se, at lige præcis tandsundhed er et sted, hvor det virkelig boner ud, hvis man har små penge. Der er jo muligheder for, at man kan søge tilskud, og hvis jeg ikke husker helt skævt, har vi omkring ni forskellige tilskudsordninger.

Så jeg vil bare spørge: Er Enhedslisten af den opfattelse – det er vi i Venstre, vil jeg gerne melde klart ud – at vi simpelt hen har for mange tilskudsordninger, at det er for uoverskueligt for tandlægerne, og at vi ligesom bør snævre tragten lidt ind, så det bliver nemmere for tandlægerne at søge tilskud til dem, der har behov for det? Er Enhedslisten enig i det, altså at det simpelt hen er en jungle for tandlægerne at finde rundt i, og at det er en af grundene til, at man ikke får søgt det tilskud, som vi ved nogle borgere har brug for og kunne have glæde af?

Værsgo.

Det kan meget vel være. Enhedslistens opfattelse er, at der ikke burde være nogen, der skulle betale for at gå til tandlægen. Det betyder, at vi synes, den kommunale tandpleje skal udvides til ikke kun at gælde de 0-18-årige, men til at gælde os alle sammen, så der er fuldstændig gratis, skattefinansieret, betalt tandpleje til alle hos offentligt ansatte tandplejere, sådan at du kan få behandling for en knækket tand fuldstændig som med en knækket arm, for at blive i et lidt fortærsket billede. Det er vores grundlæggende opfattelse.

Jeg kan på stående fod selv kun komme på de første fire tilskudsordninger, så hvis der er ni, vidner det nok om, at man måske godt kunne få ryddet op i det. Vi har dog et ønske om at udvide den kommunale tandpleje – hvis ikke med det samme i ét hug, så i hvert fald et stykke ad gangen, sådan at flere og flere kan komme med ind under den ordning, og så vi kan få udbygget vores velfærdssamfund.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Så kom vi da i hvert fald et lille skridt ad vejen. Altså, jeg synes personligt også, at det er en kæmpe social uretfærdighed, at der er så mange tilskudsordninger, så tandlægerne ikke orker at søge de tilskudsmuligheder, som der reelt er, for det taler jo sådan set bare ind i en negativt nedadgående spiral.

Nu er det jo sådan, at den tidligere regering tog initiativ til en modernisering af voksentandplejen. Vi indkaldte til forhandlinger og skulle sådan set have været i gang med et forhandlingsforløb her. Det forhandlingsforløb har den nye regering ikke fortsat. Er Enhedslisten ikke ærgerlig over det?

Værsgo.

Jeg er mest ærgerlig over, at fru Jane Heitmann bliver ved med at lade, som om lykken er gjort for tandplejen, hvis vi får ryddet op i nogle tilskudsordninger, og at det i øvrigt er tilskudsordninger, der er vejen frem. Altså, hvis fru Jane Heitmann og Venstre grundlæggende er enige i problematikken i, nemlig at social ulighed i sundhed ofte og i særdeleshed viser sig i tandpleje, og at ulighed er noget, man ofte kan se, når folk smiler, som fru Jane Heitmann siger hun er enig med Enhedslisten i, så burde Venstre jo også være enige i, at det bør være en fundamental del af vores velfærdssamfund.

Så lad os udvide den kommunale tandpleje, for så slipper vi for alt det der bureaukrati omkring tilskudsordninger. Så det vil jeg da invitere Venstre til at tage en snak med Enhedslisten om. Det er i hvert fald det, vi forsøger at overbevise regeringen om at vi skal.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Der er ikke nogen fra Nye Borgerlige, og der er heller ikke nogen fra Liberal Alliance, så nu er det hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. KD kan støtte og har bedt om at blive medunderskriver på forslaget til vedtagelse fra blå blok, som man kalder det. Jeg bryder mig egentlig ikke om det ord. Måske skulle vi få gjort op med alt det der blokpolitik. Når vi nu er enige om de fleste ting i substansen, burde man jo sådan set have storsind nok til lige at sætte sig sammen og sige: Kan vi så overkomme de der små forskelle, vi har med hinanden, og så lave et fælles forslag til vedtagelse? Det burde ikke være så svært.

Jeg har siddet i Europa-Parlamentet, hvor man sidder 27 forskellige lande, 750 mennesker med vidt forskellig social baggrund og geografisk baggrund – tro mig, det betyder noget, når man behandler landbrugspolitik – erhvervsbaggrund, og hvad ved jeg, og alligevel er det faktisk i langt de fleste tilfælde, at man der godt kan finde ud af at overkomme hinandens forskelle og lave mange brede flertal om også komplicerede emner mellem de grønne, kristendemokrater, liberale og socialdemokrater og socialister. Så det burde vel også være muligt i et relativt homogent Folketing og homogent land, at vi kunne gøre den slags. Men det vil jeg italesætte, hver gang jeg oplever, at det ikke finder sted. For jeg synes, det er synd, ikke mindst for de borgere, der jo sidder derude og har en ganske pragmatisk holdning til det her og måske synes, det er underligt, at vi skal splittes i de her spørgsmål.

Fru Pernille Skipper nævnte det om ulighed i forhold til tandsundhed og tandbehandling. Det synes jeg er en relevant diskussion. Den behøver man absolut ikke at lade ligge. Den er ikke nødvendigvis ukompliceret, og det er der jo ingenting der er, hvor der er ulighed i sundhed, men det er jo en diskussion, vi absolut bør have med hinanden.

Så der kommer altså økonomi ind i det, uanset hvordan vi vender og drejer det, fru Liselott Blixt. Jeg anerkender selvfølgelig, at man som kommune har et ansvar for så at forvalte de ressourcer, der er, men jeg synes, det er vigtigt, at vi er i stand til at skelne mellem det forhold, at en kommune kan have penge nok, og så det, at man har et serviceloft. For det er serviceloftet, som er problemet for langt de fleste kommuner under en budgetlægning, og det kan fru Liselott Blixt simpelt hen ikke overbevise mig om ikke også er et tema i Greve Kommune, når man lægger budget. Det ville i hvert fald være temmelig underligt, især hvis man har penge nok.

Det har i hvert fald ofte været et anliggende, når jeg har været med til at lægge kommunale budgetter, fordi det jo bare er sådan, at selv om man har pengene i kassen, skal der laves nogle prioriteringer på baggrund af serviceloftet. Og det mener jeg simpelt hen ikke har noget som helst at gøre med, om en borgmester skal have et eller andet at vise frem, så man kan se, han har været der, og sådan noget der. Den diskussion kan vi godt tage på anlægssiden, for det har vi set før, fair nok, men ikke når det kommer til servicen, altså driften af selve kommunen. Der må det da være sådan, at de mennesker, vi har valgt, som borgerne har valgt ude i kommunerne til at varetage serviceopgaverne – og det er jo to tredjedele af service- og velfærdsopgaverne, der bliver varetaget i kommunerne – har vi tillid til godt kan håndtere det.

Derfor foreslår vi jo i KD, at vi fjerner skattestoppet i kommunerne og vi fjerner serviceloftet i kommunerne. Så har vi til gengæld et forslag om, at vi, for at man ikke skal op i marginalskat, sænker statsskatten på arbejde ganske markant. Men det er jo en anden sag. Men giv kommunerne den frihed til at have det serviceniveau, som borgerne forventer af dem, og den frihed til så at have det, på trods af at vi så kommer her fra Folketinget og stiller diverse krav, også når det handler om forskellige visitationskrav, som vi jo godt ved at der på en lang række områder er udfordringer med ude i kommunerne.

Men med disse ord og med god samvittighed, fordi vi jo netop gerne vil frisætte kommunerne økonomisk, støtter vi forslaget, som en samlet opposition og borgerlig blok hermed står bag. Tak for ordet.

Tak. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare ganske kort kvittere for, at Kristendemokraterne nu sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er på det samme forslag til vedtagelse. Og jeg vil bare igen beklage, hr. Jens Rohde, at jeg ikke havde fået skrevet, og derfor synes jeg, det er meget stort, at du her i salen siger, at I tilslutter jer forslaget til vedtagelse. Så tak for det.

Er der en kommentar? Værsgo.

Jamen altså, det skal fru Jane Heitmann ikke undskylde. Det er vel helt naturligt, at det var en forglemmelse. Det er jo også en ny situation, så det ser jeg intet ondt i. Og desuden er et nøgleord hos Kristendemokraterne tilgivelse. Så det skal det ikke skorte på i den her sag.

Der er en bemærkning.

Jamen det tager jeg så til mig. Af hjertet tak.

Ja, mere højstemt skulle det heller ikke lyde – det var sagt med et smil i øjet.

Så er det fru Liselott Blixt.

Vi kommer jo vidt omkring, og først vil jeg sige, at jeg godt kan se, at det er svært at komme fra en rød side over til en blå side, og nu vil hr. Jens Rohde smelte os sammen. Der er forskel – der er forskel på, om man sidder på den ene side eller den anden side. Og det ved hr. Jens Rohde jo også godt. Og når vi taler om servicerammen, som også ligger et andet sted, hvis vi skal diskutere det, er det jo netop, for at man skal dæmpe forbruget. Altså, vi ved jo godt, hvad grunden er til, at man lægger et loft – det er også for at passe på de penge, der er, og sikre, at skatten ikke bare ryger af sted, og det regner jeg da heller ikke med at hr. Jens Rohde ønsker.

Men det, der har været begrundelsen for, at der er nogle kommuner, der har manglet penge og ikke har kunnet øge noget af det, som man gerne vil i et velfærdssamfund, er jo, at vi har haft en udligning, der har gjort, at de socialt svage kommuner ikke har haft det samme til rådighed som de andre. I min kommune har vi ikke ramt serviceloftet, og vi har faktisk en vældig god ældrepleje sammenlignet med alle andre, og vi har en rigtig god psykiatri sammenlignet med rigtig mange andre.

Værsgo.

Jamen selvfølgelig er der forskel; det er jo derfor, vi er forskellige partier – det ville da heller ikke være godt andet. Men vores opgave som parlamentarikere er da at overkomme vores forskelle, og for Kristendemokraterne er de brede flertal altid et mål i sig selv, fordi det er den bedste mindretalsbeskyttelse, man kan give i et samfund. Det er et demokratisk princip, som jeg står fuldt og helt ved. Og det er fuldstændig ligegyldigt, om man er i det ene eller det andet parti – det er jo bare et parlamentarisk princip. Og man kan jo have den idé, at flertallet skal have ret til at gøre med mindretallet, hvad man vil, men det har aldrig været min filosofi. Men sådan kan vi jo være så forskellige.

Liselott Blixt.

Nu lyder det jo mere, som om hr. Jens Rohde skal komme og være den store frelser og fortælle os andre, hvordan vi skal arbejde, eller hvordan vi skal agere. Mange af os har da læst både det ene og det andet forslag og prøvet at lave et kompromis. Så altså, hr. Jens Rohde har været så lang tid i Folketinget, at han ved, hvordan vi arbejder. Så lad være med at belære os andre.

Jamen det var ingen belæring, det var bare et ønske. Når det er sådan, at der ikke er nogen substantiel forskel på forslagene, er der jo ikke nogen grund til, at man ikke taler sammen. Og jeg kan jo bare konstatere, at man ikke har talt sammen. Men det er jo et valg. Enhver politiker kan jo træffe det valg. Men altså, jeg har lige stået her i sidste uge og forsvaret nogle af de borgerlige forslag, både fra Dansk Folkeparti, men også Venstreforslag, i forhold til at regeringen, når den ser de her forslag fra oppositionen, så skynder sig at lave sit eget og går ind og laver en aftale med sit parlamentariske flertal – og sådan kommer ind og laver den der tackling bagfra. Det er muligt, at fru Liselott Blixt synes, det er en fed måde at arbejde på, men det synes jeg ikke. Og jeg tror ikke, der er ret mange borgere, der forstår det.

Så jeg prøver ikke at belære nogen – jeg holder bolden på min egen banehalvdel og siger, hvordan jeg ser verden.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og jeg vil også sige tak til Folketingets partier for en god og meget konstruktiv debat, både om substansen her, men jeg synes også, at det, vi har været vidner til, har været ønsket om et bredt samarbejde. Der er tilkendegivet, synes jeg, fra begge de ordførere, der har været penneførere på de to vedtagelsestekster, som forhandles, at man faktisk også har et ønske om at arbejde sammen om det her. Og det synes jeg da er helt glimrende også at notere sig. I forhold til substansen, som jo er det helt centrale, synes jeg, at jeg kan konstatere, at der på tværs af Folketinget er et ønske om at sikre, at alle borgere, som er i målgruppen for at modtage omsorgstandpleje, også tilbydes det – altså naturligvis dem, der selv ønsker det. Og det skal vi så følge op på og sikre. Det mener jeg også begge de vedtagelsestekster, som er blevet præsenteret i dag, beskriver hvordan skal ske. Og konkret vil jeg bede Sundhedsstyrelsen om at følge op på deres anbefalinger, selvfølgelig også i dialog med KL. Jeg kan også sige, at jeg vil orientere Folketinget om det.

Der var nogen, der spurgte mig tidligere om en tidsplan for, hvornår sådan et arbejde ville være færdigt. Det kan jeg ikke lige sige på stående fod. Det er Sundhedsstyrelsen, der skal komme med deres faglige vurdering, i forhold til hvad de har brug for at samle op af viden. Det er jo ikke en syltekrukke – det skal ikke tage lang tid – men det tager jo noget tid lige at samle den information op. Og hvis det også skal udmønte sig i nogle nye konklusioner eller nogle nye forslag, skal de jo også have mulighed for at gøre det. Og det vil jeg så vende tilbage til og vende med Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak. Fru Liselott Blixt har en kort bemærkning.

Mange tak. Nu fortalte jeg i min tale om, at vi i Dansk Folkeparti havde fået afsat 40 mio. kr. til et projekt, der sluttede sidste år. Tænker ministeren at følge op på det og se, om der stadig væk er brug for de planer, så det sikres, at man i forbindelse med omsorgstandplejen sørger for, at personalet også ved, hvilke planer der ligger for de ældre, så de får børstet tænder og får den tandsundhed, som er vigtig? Tak.

Værsgo.

Jeg tænker, at det er et oplagt projekt for Sundhedsstyrelsen at sikre, at der er fulgt op på det. Når man laver sådan nogle projekter, og det er der lavet på mange områder, og det er der også på sundhedsområdet og på socialområdet, der løber i en årrække – det er jeg tilhænger af, for det er jo det, der sikrer nytænkning, og som får rusket op i det, så vi får nogle nye idéer – sker der nogle gange det, som fru Liselott Blixt nu adresserer, nemlig at vi glemmer at følge op på det. For hvis man ikke følger op på det, er det jo en kortvarig fest, man får holdt for nogle midler, og så går det ligesom i glemmebogen igen, og så er alt godt. Men det er jo kun godt for samfundet, hvis de kommuner, der er med i sådan nogle projekter, er frontløberne, og hvis man sikrer, at de fortsætter arbejdet, og at de andre kommuner lærer af deres erfaringer. Det vil jeg også bede Sundhedsstyrelsen om at følge op på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så afrunder fru Jane Heitmann, Venstre, forespørgselsdebatten.

Tusind tak til ministeren for debatten, og også tusind tak til mine kolleger for en rigtig god debat. Jeg glæder mig over, at jeg nu har hørt sundhedsministeren gentagne gange sige, at regeringen vil følge op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2016. Jeg har også hørt ministeren sige, at der skal gå lidt tid, men ikke for lang tid. Der kan jeg bare sige til ministeren, at det selvfølgelig er elastik i metermål, men jeg har da tænkt mig at holde ministeren fast på, at der rent faktisk skal ske noget. Så noterede jeg mig også, at Socialdemokratiets ordfører sagde, at der er lagt en bund under velfærden, og at vi jo så ikke behøver at være så bekymrede så meget længere, fordi det i fremtiden er slut med, at de her 25.000 skal gå og vente på at blive visiteret til omsorgstandpleje – må man forstå.

Så jeg ser frem til og håber vitterlig på, at det er sidste gang, vi skal stå her på talerstolen og diskutere omsorgstandpleje. Det er et kæmpe svigt, som et stort antal svækkede ældre vitterlig er udsat for, når de ikke får tilbudt og bliver visiteret til omsorgstandplejen. Så jeg håber vitterlig, at regeringen vil stå fast på det, de har sagt her, og at det, som Socialdemokratiet har sagt, står til troende. Det vil glæde mig meget. Så tusind tak for debatten, og tak for de mange tilkendegivelser.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 25. maj 2021.