Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Forespørgsel nr. F 42:

Forespørgsel til sundhedsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens indsats for at afhjælpe problemet med lægemangel i Region Sjælland, og er ministeren åben for i højere grad at samtænke Region Sjællands og Region Hovedstadens arbejde, ikke mindst i forbindelse med lægemangel?

Af Liselott Blixt (DF) og Karina Adsbøl (DF).

(Anmeldelse 09.02.2021. Fremme 11.02.2021).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 13. april 2021.

Ordføreren for forespørgerne, fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, for en begrundelse.

Mange tak. Jeg ved godt, at det havde været nemt, hvis man havde taget de to forespørgsler sammen – så var vi også kommet tidligere hjem i dag, her sådan en fredag eftermiddag. Men jeg mener bare, og Dansk Folkeparti mener, at Region Sjælland er en vigtig sag, i forhold til at vi tager forespørgslen for sig selv. Vi ved også, at det er noget af det, som vil give ministeren udfordringer, når man skal lave en overenskomst, for det er Region Sjælland, der hænger – det er der, man skal have lavet en aftale. Og det er jo også derfor, jeg mener, vi skal tage den her debat for sig.

Vi har jo lige haft en forespørgsel, hvor vi kiggede på alment praktiserende læger i hele landet. Men vi ved også, at det store problem er Region Sjælland. Så i Dansk Folkeparti ser vi gerne, at man kigger på at få lavet en handlingsplan for området, for det er den region, der er mest udfordret. Vi har set, at Region Nordjylland faktisk hentede rigtig mange ting ind, i forhold til at de fik lavet en uddannelse i regionen og derved også har fået tiltrukket rigtig mange alment praktiserende læger.

Det er nogle af de ting, vi skal lære af og så se på, hvad det er, vi kan drage nytte af, når vi kigger på Region Sjælland. For Region Sjælland er jo samtidig også den region, hvor vi har flest ældre, folk med kroniske lidelser, folk med livsstilssygdomme og mange andre udfordringer. Der er mange sociale udfordringer i Region Sjælland, alt efter hvor man bor, men når man selv kommer fra Lolland, ved man, at der er mange ting, der spiller ind. Derfor er det vigtigt, at vi får kigget på regionen for sig, og det er det, jeg håber på man vil gøre, både fra ministerens side og fra ordførernes side.

Så jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvordan ministeren ser Region Sjælland i spil – og ministeren kommer jo selv derfra, som vi hørte, så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad man konkret vil gøre for den her region. Tak.

Tak for det, og efter afspritning får vi besvarelsen. Værsgo til sundhedsministeren.

Tak for forespørgslen om lægemangel. Nu går vi sådan lidt et spadestik dybere efter debatten lige før og fokuserer og zoomer ind på lægemangel i Region Sjælland, som helt klart er et af de steder, ikke det eneste, hvor problemstillingen er størst, hvis man ser på tallene, og det er jo godt at have et konkret afsæt for debatten her. Vi har jo lige haft en forespørgselsdebat om udfordringerne på tværs af landet, og nu zoomer vi ind på Region Sjælland.

Det gælder i Region Sjælland som alle andre steder, at det skal være sådan, at alle danskere i alle dele af landet, selvfølgelig i alle dele af Region Sjælland også, skal have mulighed for adgang til en almenpraktiserende læge. Hvis vi så kigger på problemstillingen i Region Sjælland, kan vi se, at f.eks. i Lolland Kommune, som jo er en del af Region Sjælland, var alle praksisser i kommunen, ifølge PLO's tal, lukket for tilgang i 2020. Sådan var det i løbet af sidste år: Alle praksisser har lukket for tilgang. Forskellene blandt de forskellige regioner viser sig også, når man kigger på andelen af regions- og udbudsklinikker. Den er forholdsvis høj i Region Sjælland, og det er der også et klart, klart behov for. Men den er høj, og hvis man kigger på tallene, kan man se, at i Region Sjælland var det knap 40.000 borgere, der sidste år var tilknyttet enten en regionsklinik eller en udbudsklinik – 40.000 borgere. Sammenligner man med naboregionen, Region Hovedstaden, er der dér faktisk kun en enkelt regionsklinik, og den ligger på Bornholm. Så jeg deler forespørgernes ambition om, at der skal gøres mere for at forbedre lægedækningen i hele Danmark de steder, hvor der er problemer, og det er der i Region Sjælland.

Den her problemstilling skal både adresseres regionalt og på nationalt niveau, og jeg ved, at man, og det gør man på tværs af partipolitik, i Region Sjælland er meget optaget af at finde regionale løsninger på lægedækningsudfordringerne, f.eks. søger regionen selv at sikre lægedækning ved at tilbyde attraktive stillinger, hvor god uddannelse, godt arbejdsmiljø og gode forskningsmuligheder har høj prioritet. Det er noget af det, vi ved tiltrækker læger, og det tiltrækker faktisk endnu mere nyuddannede læger, men generelt er det selvfølgelig også vigtigt for fastholdelse. Så god uddannelse, godt arbejdsmiljø og gode forskningsmuligheder har høj prioritet. Derudover har regionen fokus på at støtte balancen mellem arbejds- og familieliv. De har f.eks. lavet kørselsordninger, sammenhængende uddannelsesforløb og imødekommelse af ønsker om nedsat tid i seniorordninger. Det kan lyde sådan lidt lavpraktisk, men nogle gange er det det, der gør, at det kan lade sig gøre at få hverdagen til at hænge sammen med et job i den region. Og konkret i forhold til almen praksis har regionen oplyst, at lægedækning prioriteres højt gennem særlige rekrutterings- og fastholdelsesindsatser. Det har sikret, at alle borgere har adgang til et alment medicinsk tilbud, men tallene viser, som jeg var inde på, at det er en hård kamp – en hård kamp – at sikre alene det, og at 40.000 altså er sikret det via en regions- eller udbudsklinik.

Derudover er der faktisk samarbejde mellem de to naboregioner, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Der er simpelt hen et helt formelt samarbejde om den lægelige videreuddannelse i regi af Videreuddannelsesregion Øst, og fru Liselott Blixt har i løbet af dagen her været optaget af at se på erfaringerne fra netop uddannelse i det nordjyske, og det er noget af det, som man prøver at lære af til at lave noget, som ikke er en til en-kopieret, men som er en version af det, som kan passe til geografien og uddannelsesmulighederne i det sjællandske. Samarbejdet giver mulighed for sparring på tværs af de to regioner i forhold til udvikling, ensartethed og indsatser, der kan minimere lægemangel. Og Videreuddannelsesregion Øst har oplyst, at det for alle hoveduddannelsesforløb tilstræbes, at der indgår ansættelse i begge regioner, og at en andel af forløbene afsluttes i Region Sjælland. Det har så også betydning for fastholdelsen. Man kan simpelt hen se, at det sted, hvor man afslutter sin uddannelse, er der også en chance for, at man har lyst til så at starte sin karriere op.

Men vi kan ikke bare stå her og sige, at det må regionen så løse. Nu har jeg redegjort for, at de har arbejdshandskerne på og arbejder hårdt for det her, men der er også behov for nationale tiltag. Som bekendt har regeringen sammen med Danske Regioner besluttet at hæve antallet af hoveduddannelsesforløb for almen medicin med 50 ekstra forløb i 2020 og 50 ekstra i 2021, hvoraf en del af de ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin netop er fordelt til Videreuddannelsesregion Øst. Og så vil jeg også godt gentage, og det er ikke, fordi vi behøver at have en lang debat om det her, at vores forslag om tjenestepligt selvfølgelig også ville være noget af det, som ville skulle sættes i værk i Region Sjælland. Det er ikke, fordi vi nødvendigvis behøver at starte den debat – den tager jeg gerne, også nu her – men nu har jeg bare nævnt det, altså at det er et forslag, som stadig væk er regeringens forslag, og et forslag, som vi mener vil have en effekt præcis sådan et sted som Lolland, hvor man står og mangler læger. Der ville det være helt oplagt at bringe sådan et forslag på banen.

Som nævnt vil vi nu, i den her måned, indkalde relevante parter til drøftelser, og vi er åbne og lydhøre over for alle faglige og politiske input og forslag, som konkret vil bidrage til at løse udfordringerne, både på kort sigt og på lang sigt, og på baggrund af de drøftelser vil vi tage initiativ på området. Tak for det, formand.

Tak for det. Så er der mulighed for én kort bemærkning fra hver af ordførerne. Først er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Og tak for ministerens svar. Men jeg bliver altså ked af det, når man sammenligner det, man gjorde i Region Nordjylland, hvor man etablerede en lægeuddannelse, med, at lave nogle pladser og et uddannelsesforløb i Region Sjælland, og at man siger, at så bliver de nok nede i Region Sjælland. Det gør de ikke – jeg var lige ved at sige nogle ret slemme ord, som man ikke må sige i salen. Vi ved, at når du tager en uddannelse – og det er en lang uddannelse – så flytter du hen i nærheden af den. Hvis Region Sjælland fik en rigtig god lægeuddannelse, hvor man skulle være i flere år og derfor flyttede dertil, så kunne kommunerne gøre sig lækre som bosætningskommuner, ligesom man gjorde i Nordjylland, hvor de sikrede, at der var mulighed for, at de yngre læger kunne surfe ude på vandet.

Er det noget, ministeren vil arbejde for, altså at vi i Region Sjælland får et universitet, en lægeuddannelse, som tilbyder det samme som alle andre regioner, eller skal Region Sjælland bliver ved med at være taberen?

Ministeren.

Jeg tror, at vi er lige på kanten af, hvad der er mit ansvar, for jeg vil nødig være en minister, der skal sidde og være overdommer eller være ansvarlig for, hvad de enkelte universiteter har eller ikke har af grene. Det er jo helt korrekt, at der er stor forskel på det sjællandske universitet, nemlig RUC, og det nordjyske, som ligger i Aalborg. Der er kæmpestor forskel, og min egen holdning er, at man på RUC på mange, mange områder kan lære rigtig meget af, hvad man har gjort i Aalborg. Men jeg tror nok, at svaret vil kræve en lidt større gennemgående analyse af muligheder og problemstillinger, hvis man skal nå til bunds i det. Så det kan vi godt arbejde videre med og undersøge, men jeg vil ikke lige på stående fod kunne sige, hvordan de her vægtskåle vil stå i forhold til hinanden.

Så er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil så spørge om nogenlunde det samme. For jeg synes – fuldstændig som fru Liselott Blixt siger, og det er jo derfor, Dansk Folkeparti har rejst den her problemstilling målrettet mod Region Sjælland, som jeg forstår det – at det er bemærkelsesværdigt, at den region, som alt andet lige har en af de dårligste sundhedstilstande i vores befolkning og nogle af de største udfordringer med lægedækning, er den eneste region, som ikke kan tilbyde et fuldt forløb til en lægeuddannelse. Vi ved, at uddannelsesmuligheder er en af de mest afgørende faktorer, der skal til, for at man netop kan have læger tilknyttet lokalt.

Så det kan godt være, at det ligger i kanten af sundhedsministerens ressort, det medgiver jeg, men kan ministeren ikke på vegne af regeringen komme med en tilkendegivelse om ikke andet af, at det vil regeringen altså arbejde stenhårdt for? For det er jo ikke noget, regionen selv kan gøre. Man kan søge, og man kan arbejde for det, og man kan gøre en hel masse ting, men det er jo ikke noget, der ligger inden for regionens egen opgaveportefølje, skulle jeg hilse og sige. Så vil ministeren ikke tilkendegive, at det er noget, regeringen vil hjælpe med, så vi kan få en fuld lægeuddannelse som et skridt på vejen til at få en bedre lægedækning i vores region?

Ministeren.

Den del af det, som jeg har ansvaret for – og det vil jeg redegøre for her – er jo, hvordan vi kan sikre lægedækning i hele landet gennem uddannelsesindsatser. Når vi har aftalt ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin, og det har man netop gjort i de aftaler, jeg selv har indgået med Danske Regioner, så er en del af dem netop fordelt til Videreuddannelsesregion Øst, som består af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Der er et samarbejde mellem dem, der nu står for det, og det er så Københavns Universitet, der har etableret kandidatuddannelsen i medicin i det, der hedder Region Sjælland-sporet, og det er faktisk fuldt udrullet i løbet af i år, mig bekendt. Det skal sikre tidlig forankring af lægerne i regionen og hermed et grundlag for rekruttering og fastholdelse. Og så er det sådan, at de studerende selv kan vælge, hvor de ønsker klinikophold, og de har mulighed for at samle alle klinikophold samme sted for ligesom at sikre, at de kan have en større tilknytning og en større geografisk spredning.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Efter rengøring går vi så over til forhandlingerne. Først er det ordfører for forespørgerne, fru Liselott Blixt.

Mange tak. Jeg synes, vi fik en lille bid, i forhold til at ministeren gerne vil kigge på det. Jeg ved, at da vi gik til valg her ved sidste folketingsvalg, var der i hvert fald socialdemokrater i regionen – nogle af dem, der stillede op til regionen og sad i regionen – der gerne så en uddannelse i Region Sjælland.

Jeg har selv været på besøg på RUC. Jeg har talt med professorer, jeg har talt med læger, jeg har talt med dem, der har forstand på det, så det er ikke noget, jeg bare hiver op eller finder på, som nogle en gang imellem tror. Der var mange, der så, at man eventuelt kunne skabe en lægeuddannelse med fokus på almen praksis og psykiatri. Det er nogle af de ting, der mangler meget i Region Sjælland, og som glimrende kunne forenes med de ting, man har på RUC. Der er så andre, der gerne vil have det lagt andre steder. For vores vedkommende er det ikke stedet, der er afgørende. Men vi ved bare, at vi har et universitet, der faktisk kører meget på nogle undervisningsformer, som kan bruges i de to lægefaglige spor, og man kunne jo starte med et lille antal, som de gjorde i Region Nordjylland, hvor de startede med 50 uddannelsespladser. Der var mange, der grinede og sagde, at dem fik man aldrig brugt, men der gik ikke lang tid, før man skulle have 50 flere. Så det er en af de ting, vi ønsker. Men det er jo en langtidsplan.

For problemet er, at vi bliver nødt til at gøre noget her og nu. Der er rigtig mange, der henvender sig og siger: Jeg ønsker en fast læge, og jeg kan ikke få en fast læge; det er nye læger, hver gang jeg kommer, og de kan ikke hjælpe mig.

Vi ved også, at der er rigtig mange mennesker i Region Sjælland, specielt Lolland-Falster, som har brug for at kunne komme til en fast læge og få den hjælp, de har brug for.

Hvad mener vi så vi kan gøre? Vi har igen talt med nogle af dem, der har forstand på det, og spurgt, hvad det er, man ønsker. Først og fremmest er det som nævnt, at man har det her speciallægeuddannelsesforløb, men også at man kombinerer det noget mere. Jeg ved, at ministeren var inde på at prøve at lave nogle kombistillinger i Region Sjælland. Jeg synes også, man har prøvet rigtig mange ting i Region Sjælland. Det er bare ikke alt, man har hjemmel til, og det er jo der, jeg mener at Folketinget og ministeren skal gå ind og sørge for at der er hjemmel. Men hvis man f.eks. tager en af de stillinger, der ikke er så populære – nu skal jeg passe på ikke at nævne nogen kommuner, men det kan være langt ude på landet eller med rigtig mange dårlige eller en stilling, hvor man er den eneste i en klinik – så ville det være meget rart, at man også kunne komme til et af de mere attraktive steder, så man ligesom kombinerede det. Det kunne være, at man fik en rigtig god uddannelsesstilling på Rigshospitalet, samtidig med at man kom ned et eller andet sted på Lolland, så det blev noget for noget. Det er nogle af de ting, lægerne siger kunne være mulige.

Samtidig skal vi også kigge på, hvad vi gør i forhold til mange af de over 60-årige læger, som faktisk står over for at skulle gå på pension. Der er faktisk rigtig mange af dem i Region Sjælland, og hvis ikke vi finder en løsning der, står vi med et endnu større problem, end hvad vi har i dag. Man bør allerede nu gå ud og sikre, at de enten kan køre ned i tid, eller at de kan få noget ekstra personale, eller hvad man nu ellers kan gøre i forhold til det. Det kunne også være det her med at sikre lokaler. For der er jo lægeklinikker, der siger, at de godt kan tage en ekstra læge ind – og det kan også være en studerende, det kan være en uddannelsesstilling – men de har ikke lokalerne til det. De har simpelt hen ikke kvadratmetrene. Der er det, vi ønsker, at man skal kunne søge ind på en pulje, som også kunne bruges på sundhedshuse, så vi får lavet en klinik mere, for så kan der være en mere. Der er altså også nogle ting, hvor det bare drejer sig om det fysiske. Så vi mener, der er nogle ting, som man kunne gøre allerede nu.

Når vi så kigger på, hvad man ellers kan sikre, er det, at vi ser rigtig mange kvinder komme ud og blive praktiserende læger. Men de ryger også ud i, at de skal have nogle børn på et tidspunkt, og der skal vi også være villige til at se på, hvordan vi kan sikre, at der er en ordentlig barsel for dem, og gøre noget ved det.

Og så er der de her forslag, som jeg var inde på at man har set både i Region Hovedstaden og i Region Nordjylland, hvor ministeren skal gå ind og lave hjemmel. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren svarer på, om han vil se på de hjemler, der førhen har ligget, og som skal ligge der, for at regionen kan gøre noget. Det er det, vi håber.

Tiden er løbet ud, så jeg vil komme med vores forslag til vedtagelse, som vi er ene om. Jeg er da ked af, at der ikke er andre, der bakker op, for det andet er jo bare samme slags.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der er behov for at give Region Sjælland bedre muligheder for selv at iværksætte tiltag, der kan mindske problemerne med lægedækning lokalt.

Folketinget mener, det er nødvendigt med en plan for Region Sjælland, hvor der er mulighed for mere fleksible ordninger, som f.eks. særlige speciallægeuddannelsesforløb i almen medicin, hvor praktikophold i den sydlige og vestlige del af Region Sjælland parres med ophold på sygehusafdelinger i Roskilde, Køge og København.

Folketinget pålægger regeringen at etablere hjemmel til, at regioner kan yde tilskud til almene praksisser ved f.eks. at finansiere ½ sygeplejerske i 2 år for læger, der er over 60 år, som måske ellers ville gå på pension og lukke deres praksis, eller på anden måde støtte op om de eksisterende alment praktiserende læger med henblik på en forbedring af tilstanden med mangel på praktiserende læger.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 106).

Tak for det. Det vil nu indgå i den videre debat.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så derfor siger vi tak til fru Liselott Blixt og går videre til hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg vil igen, som jeg sagde før, sige tak for at rejse debatten om lægemangel. Det er jo også oplagt med et særligt fokus på Region Sjælland, i og med at det er her, udfordringerne er mest presserende i landet. Jeg er selv valgt og opvokset og bosiddende i Region Sjælland, også i et område, hvor lægemangel ikke bare er tal i statistikken, men er en meget konkret udfordring i hverdagen og en udfordring, som kun kommer til at blive større de næste par år, hvis ikke vi gør noget drastisk.

Som jeg også sagde i min ordførertale lige før, er det helt afgørende, at man har adgang til sin egen faste læge. Det er jo ikke, fordi læger på regionens udbudsklinikker er dårligere læger eller der som sådan er noget dårligt i det, men det betyder noget at være tilknyttet sin egen faste læge, som kender en, og hvis man har børn, kender dem, og de ved, hvad de skal være særlig opmærksomme på med de patienter, de nu engang har.

Der er noget absurd ved og skræmmende i, at den del af landet, som har allermest brug for læger, hvor man har allermest behov for at have adgang til egen læge, samtidig også er der, hvor der er den største lægemangel, og det er også det, debatten og spørgsmålene her har kredset om, og som flere har været inde på – i forhold til demografien, arbejdsmarkedet og de udfordringer, man slås med, antallet af kronikere og mange andre ting. Det må kalde på noget eftertænksomhed, i forhold til at der er noget dybt problematisk i den situation, vi står i.

Det er også derfor, hvilket jeg havde en pointe om i min forrige tale, at det med at uddanne tilstrækkeligt med læger kun løser halvdelen af problemet. Det er afgørende, at lægerne også kommer derhen, hvor behovet er. Og det gælder, uanset om vi snakker læger eller vi snakker sygeplejersker eller hvilket som helst omsorgs- og sundhedspersonale, vi taler om – det er afgørende. Man kan sige, at i forhold til den problemstilling, der bliver rejst konkret her, kigger vi jo ind i, at om ganske få år forventer vi, at der, hvis ikke vi gør noget helt ekstraordinært, vil være 100.000 borgere i Region Sjælland, der vil stå uden adgang til egen læge, altså hver ottende borger i Region Sjælland. Det kan vi på ingen måde acceptere. Derfor er vi nødt til at tage nogle drastiske midler i brug og kan ikke bare feje alle de ting og alle de redskaber af bordet, som virker ubekvemme. Vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært, og situationen i Region Sjælland kalder i særdeleshed på handlekraft fra Folketinget.

Hvis vi zoomer lidt mere ind og ikke kun kigger på Region Sjælland, kunne man jo også sige, at det ikke er alle steder i Region Sjælland, hvor problemet er. Hvis man zoomer mere ind, og hvis vi havde haft de gamle amter og man havde kigget på det gamle Vestsjællands Amt og havde kigget på det gamle Storstrøms Amt, ville man kunne se, at situationen havde været endnu værre. Man kan sige, at der er ekstraordinært store udfordringer med at tiltrække læger, ikke kun i de enkelte kommuner, altså ikke kun i Holbæk eller Slagelse eller Kalundborg eller Nykøbing Sjælland, men hvis man ser i forhold til de mindre byer rundtomkring, er der ekstra store udfordringer. Så jo længere væk man kommer fra hovedstadsområdet, og jo længere væk man kommer fra købstæderne rundtomkring, desto værre ser det i virkeligheden ud. Så vi har altså virkelig pligt til og brug for at være parate til at tage fat om det her, tage fat om nældens rod, nemlig at sikre, at der skal være lægedækning i hele Danmark, også der, hvor folk har mest brug for læger, og hvor der er flest, der er syge, og man har den ældste befolkning, og ikke kun der, hvor folk er mest raske.

Jeg har en vedtagelsestekst, jeg gerne vil læse højt, og den kommer her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der fortsat er lægedækningsudfordringer i store dele af landet, og at et flertal af de praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter.

Folketinget anerkender også, at et stigende antal speciallæger i almen praksis på længere sigt vil kunne forbedre lægedækningen, men indtil det sker, er det nødvendigt også at sikre lægedækning med offentligt ejede regions- og licensklinikker, ikke mindst i yderområderne.

Folketinget anerkender, at regeringen og Danske Regioner har besluttet at hæve antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin med 50 ekstra forløb i 2020 og 50 ekstra forløb i 2021.

Folketinget mener, at det er afgørende, at den kommende overenskomst om almen praksis har fokus på at løse lægedækningsudfordringerne.

Folketinget noterer sig, at regeringen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at løse problemet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 107).

Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i den videre debat.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Før var ministeren ikke meget for at svare på noget, der måske lå i udkanten af hans ressort, og det kan også være fair nok, der er givetvis nogle begrænsninger der, men nogen begrænsning har den socialdemokratiske ordfører jo ikke, han kan udtale sig om alting på vegne af Socialdemokratiet. I den tidligere runde kredsede vi om muligheden for at få en hel lægeuddannelse til regionen, og i den her sammenhæng er Region Sjælland den eneste region, som ikke har den, og når vi samtidig kan konstatere, at det, som ordføreren også selv er inde på, nok er der, udfordringen med at få læger er størst, er det jo nærliggende at sige: Jamen så skal vi selvfølgelig have en fuld lægeuddannelse, ikke kun – i gåseøjne – kandidatuddannelsen, men den fulde og hele lægeuddannelse f.eks. knyttet op på Sjællands Universitetshospital i Køge. Så mit spørgsmål er: Er det noget, Socialdemokratiet fra Christiansborg, fra nationalt niveau, vil støtte op om og gøre en aktiv indsats for kan lade sig gøre?

Ordføreren, værsgo.

Nu spørger ordføreren til Socialdemokratiets holdning til det her, og det er jo ikke noget, Socialdemokratiet har taget stilling til, i forhold til hvad der skal ske, hvad der skal oprettes af nye uddannelser rundtomkring, for det er jo i virkeligheden det, det hører inde under. Der er jo rigtig meget inden for det her, vi skal kigge på for at sikre, at der er gode muligheder for at bo og arbejde og leve og ja, dygtiggøre sig og uddanne sig i hele Danmark, og også at sikre, at man har den, hvad kan man sige, arbejdskraft, der er behov for. Og Sjælland står i en særlig udfordring.

Jeg er jo selv varm fortaler for en lægeuddannelse i Region Sjælland, fordi jeg kan se, hvor stor en gevinst det har været for Region Nordjylland, og jeg er glad for, at man i sin tid startede en lægeuddannelse op i Aalborg, og jeg er glad for, at man for nogle år tilbage startede en sygeplejerskeuddannelse op i Holbæk, fordi det er en kæmpe gave. Det, vi bare skal vide, er, at Sjælland og Aalborg og Nordjylland ikke direkte kan sammenlignes, fordi vi ikke har et Aalborg placeret midt i Region Sjælland, så det er ikke sådan lige til at overføre, men det er da drømmen.

Tak. Så er det hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren selv har den ambition om, at vi skal have en fuld og hel lægeuddannelse tilknyttet Region Sjælland. Men må jeg så spørge: Hvad skal der til, før Socialdemokratiet får den opfattelse, at det er en god idé? For det kræver jo en indsats fra Christiansborgs side. Det er jo ikke noget, regionen selv kan beslutte og sige: Sådan en ting vil vi gerne have, den beslutter vi at indføre. Det kan man ikke. Det er noget, hvor der skal nogle rammer til herindefra, for at det kan lade sig gøre, så hvad skal der til, før Socialdemokratiet tager den beslutning, at det vil man gerne arbejde aktivt for?

Ordføreren.

Jeg ser den proces som meget sammenlignelig med den kamp, som var, da vi i sin tid kæmpede for at få en ingeniøruddannelse til Kalundborg, endnu en ingeniøruddannelse til Kalundborg, en maskinmesterskole til Kalundborg, en sygeplejerskeuddannelse til Holbæk og en lægeuddannelse til Aalborg; lige den kamp var jeg så ikke så involveret i, men jeg heppede på sidelinjen, men det er i virkeligheden det samme, altså at sikre det, for fagligheden er nødt til at være der, og det er nødt til at være bæredygtigt på lang sigt i forhold til at kunne rekruttere, så hvis vi ... (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak.

Så er det fru Liselott Blixt. Værsgo.

Mange tak. Vi har jo undersøgt det rigtig meget i Region Sjælland, og det gjorde Socialdemokraterne også. Der kom så meget medieomtale af det, at der faktisk var rigtig mange, der henvendte sig og spurgte, hvornår det kom i gang. Så der er interesse for det, måske også, fordi huspriserne her omkring i hovedstaden er blevet lidt høje. Og så kan de jo godt se det – måske også endnu mere her efter corona – og vi hører, at der er endnu flere, der gerne vil flytte ned mod Lejre osv., hvor det bugter sig og er grønt, og hvor der er natur og man kan høre fuglene fløjte. Så det kunne jo være, at der var en mulighed. Derfor kunne det da bare være interessant at høre, hvad hr. Rasmus Horn Langhoff vil arbejde for; om det er at få en rigtig lægeuddannelse til regionen, om man vil have en handlingsplan for selve Region Sjælland. Det kunne jo være rigtig rart, hvis vi, der kommer fra Region Sjælland, kunne lave sådan en lille mafiabande, som trak på samme hammel.

Ordføreren. Værsgo.

Det vil jeg meget gerne. Det afgørende er altid, synes jeg, i forhold til hvor der har været succes med at starte nye uddannelser op, at fagligheden bliver lige så høj i de mindre byer, som den er i de store byer, altså at det ikke bliver andenrangsuddannelser. Det er også afgørende, at man tror på levedygtigheden. Altså, at man siger til sig selv, at man tror på, at den her uddannelse også er der om 5,10, 20 år. Så hvis de to ting er på plads, så mener jeg, at man har et godt projekt og en stærk sag.

For at tale lige ud af posen: Det, der jo vil være udfordringen, er jo, at vi ikke har et Aalborg placeret midt i Region Sjælland. Vi har ikke 180.000 borgere i en by midt i det hele. Så det er en usammenlignelig situation, kan man sige, med Nordjylland. Så spørgsmålet er, hvor det skal ligge; på et af hospitalerne og jo heller ikke nødvendigvis for tæt på hovedstaden, hvis du vil have den geografiske effekt ved at få det lidt længere væk fra hovedstaden. Så det er ikke sådan lige til. Men de ting skal være på plads, og så mener jeg, at man har en stærkere sag.

Tak for det. Fru Liselott Blixt, værsgo.

Det med pladsen synes jeg nu ikke er noget problem, hvis man lagde det i Roskilde. Jeg bor i Greve, min mor bor i Rødby Havn. Det er i den anden ende. Det tager lidt over en time, så er man der. Så afstandene er ikke så store. Det tager lige så lang tid for mig at køre fra Greve til Christiansborg, nogle gange tager det længere tid. Så det er bare for at sige, at det er en helt anden målestok, vi taler om. Man har den faglighed, og man har de lærere og de professorer, hvis man satsede på de to specialer, som hedder psykiatri og almen medicin. Og så kunne man selvfølgelig også samarbejde. Så var det ikke noget?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jo, det er da bestemt noget, og som sagt: Den dag vi står med et bæredygtigt projekt med en plan, som er lige til at hugge til, så er det der, Region Sjælland står stærkt. Det er jo det, man har haft. Det, der har været succeserne i Region Sjælland, har handlet om nye spændende uddannelser, som har været en kæmpe mangelvare i mange år, og dér er der virkelig sket noget de sidste bare 5 år – så det er det, der har været succesen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Jacob Jensen, Venstre, når vi har fået sprittet af.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti og fru Liselott Blixt for at rejse sagen her. Man kan spørge, som også fru Liselott Blixt selv var inde på, hvorfor vi nu skal tage en ekstra runde om det her. Jo, det er jo netop, fordi – som det også er blevet sagt – at Region Sjælland har en særlig udfordring og måske har den største udfordring med at få og fastholde læger; til gengæld har de så den dårligste almene sundhedstilstand i vores befolkning. Det er jo to uheldige størrelser på samme tid.

Man kan også se, hvordan udviklingen er gået i forhold til netop antallet af praktiserende læger; det har også været stærkt faldende over efterhånden en hel del år. Det er meget vigtigt for vores vedkommende – og for de flestes, tror jeg – at vi netop sikrer en lighed i sundhed, og at det ikke kommer an på ens postnummer, hvorvidt man kan få et ordentligt og reelt sundhedstilbud, herunder også i den almene praksis.

Vi vil meget gerne kigge på forskellige muligheder ud fra devisen, at det skal være motiverende, interessant for lægerne at tage stillingerne og bosætte sig i området. Vi er ikke tilhængere af tvang, som det også fremgik af den tidligere forespørgselsdebat. Vi ser meget gerne, at man kigger på uddannelsesmuligheder, karrieremuligheder. Vi har været inde på det, at Region Sjælland er den eneste region, der ikke har en fuldstændig og hel lægeuddannelse. Vi har kandidatuddannelsen, men ikke den første del. Vi så meget gerne, at man også her fra nationalt hold bakkede op om og sikrede en hurtig og smidig sagsbehandling, for jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er den efterspørgsel også på den første del af lægeuddannelsen, og derfor er der også, som den socialdemokratiske ordfører kredsede lidt om tidligere, grundlag for det. Det er ikke noget med, at det ville være en andenrangsuddannelse.

Jeg tror også meget på, at det at skabe faglige miljøer er noget af det, som er interessant; det hører vi ikke mindst fra yngre læger. Og hvad betyder så det med faglige miljøer? Ja, det handler bl.a. om den måde, som man organiserer sig på. Altså, lægehusene og det, at man havde en lægefamilie, hvor manden var læge og hustruen måske sygeplejerske, er nok efterhånden en saga blot. Man vil gerne organiseres i nogle større enheder, hvor man er flere læger knyttet til den samme enhed og tilknyttet andre personalegrupper som sygeplejersker og andet personale, så man har kollegaer at spare med. Sidst, men ikke mindst, vil vi også gerne kigge på, hvilke muligheder man har for i en eller anden udstrækning at bruge nogle incitamenter, der vil gøre det økonomisk attraktivt at bosætte sig i nogle af de områder, hvor man kan se at lægeudfordringen er størst.

Det er altså omkring organiseringen af lægehusene, jeg tror, at der er rigtig mange læger, som siger, at de sådan set – i gåseøjne – bare vil være læger. De vil ikke også være arbejdsgivere; de vil ikke også tage den risiko, at de skal købe og eje et hus, og hvad der ellers følger med hele det store setup. Og det, at man kan organisere sig ud af det, kan ske ved, at der er investorer, der går ind og køber og administrerer og styrer tingene, og så har lægen så fokus på sin lægegerning. Det tror jeg kunne være en rigtig fornuftig ting. Og det kan vi også se.

Nu var hr. Rasmus Horn Langhoff lige inde på det med udbudsklinikkerne, og det er jo en anden måde at organisere sig på. Det er der nogen, der ikke bryder sig så meget om, men det har altså nogle andre fordele, nemlig at lægerne så kan undgå at skulle tage sig af alt mulig andet end det at være læge. Regionen har også forsøgt sig med det, vi kalder nærklinikker, og det kan man også have nogle politiske holdninger til, men det er i hvert fald et forsøg på at organisere tingene på en anderledes og ny måde.

Jeg tror også, det er vigtigt, at man så også kigger på det i forhold til speciallæger, altså at der er mulighed for, at de også kommer ud og får nogle ydernumre; det kan være inden for radiologi, det kan være andre steder, hvor der virkelig er store udfordringer med at få tiltrukket nok kvalificeret arbejdskraft.

Som en del af forespørgslen her er der også en linje om, hvordan Region Sjælland kan samarbejde med hovedstaden, og det synes jeg er rigtig fornuftigt. Det er jo på en eller anden måde også et arbejdsmarked, som hænger sammen. Man kan sige, at vi mangler læger, men måske er det nærmere fordelingen af læger, der er problemet. Det er ikke for at pege fingre ad hovedstaden overhovedet, men der er bare en udfordring med, at der er rigtig mange læger, som af forskellige grunde føler sig tiltrukket af at være i hovedstadsområdet i stedet for at være dér, hvor der, kan man sige, alt andet lige er flere syge. Så det er i hvert fald noget, som jeg ser store perspektiver i at man kan samarbejde omkring.

Jeg tror også, at man kan sige, at den her udfordring i de kommende år jo ikke bliver mindre – af flere grunde – men også på grund af den tilgang, som vi i hvert fald har, og som jeg også tror flere andre har, nemlig at vi skal organisere vores sundhedsvæsen på en måde, så de specialiserede behandlinger, operationer osv. finder sted på de specialiserede sygehuse og mere og mere kommer ud tæt på borgerne og dermed ikke mindst også i den almene praksis. Det, at opgaverne rent faktisk bliver større og vigtigere udeomkring, gør jo også, at den her problemstilling til stadighed vil være endnu vigtigere – også i den kommende tid.

Så med de ord vil jeg fremsætte et forslag til vedtagelse, som jeg gerne vil læse op på vegne af Venstre, Konservative og Nye Borgerlige:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Region Sjælland er ét af de områder i Danmark, hvor udfordringen med at få tilstrækkelig lægedækning er størst, samtidig med at befolkningens almene sundhedstilstand i Region Sjælland er blandt de dårligste.

Folketinget mener, at der er behov for nye initiativer, der kan bidrage til at løse lægedækningsproblematikken bl.a. i Region Sjælland.

Folketinget pålægger derfor regeringen hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger med det sigte at skabe bedre incitamenter for lægerne til at søge områder, hvor lægemanglen er størst bl.a. via økonomiske incitamenter, bedre uddannelses- og karrieremuligheder samt stærkere faglige miljøer.

Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at tage en tæt dialog med Danske Regioner, lægernes organisationer samt andre relevante aktører, så der kan laves en helhedsplan for området.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 108).

Tak for det. Det vil nu indgå i den videre debat.

Der er en kort bemærkning til fru Liselott Blixt.

Tak. Jeg plejer at have et godt samarbejde med Venstre og Konservative, og jeg tænker: Hold da op, er det det, man svinger sig op til i et forslag til vedtagelse – noget, som ministeren allerede har sagt at han gør? Hold da op, er det, fordi det er to regionsmedlemmer, som er med i den her forespørgsel? Jeg må sige, at jeg er dybt skuffet. Altså, forslaget til vedtagelse siger, at ministeren skal indkalde til forhandlinger – det har ministeren sagt at han vil gøre – og man siger, at han skal i dialog med Lægeforeningen og regionerne. Det har ministeren også sagt. Jeg vil bare høre, om ordføreren måske kunne komme med noget mere konkret, der skulle gøres, i stedet for noget, som ministeren allerede har nikket ja til.

Ordføreren.

Jeg håbede sådan set, at fru Liselott Blixt havde hørt i min ordførertale, at vi netop har nogle nedslagspunkter. Det kræver jo trods alt, at vi kommer ind til forhandlingsbordet, og det er ligesom det, vi forsøger at sige med det her forslag til vedtagelse, nemlig at vi gerne vil ind og komme med de forslag, så vi netop kan forhandle og dermed få et flertal i Folketinget. For det handler jo bl.a. om, og det har vi også været inde på med lægeuddannelsen eksempelvis, at vi ikke kan gøre det alene fra regionens side. Det kan man gøre fra nationalt hold. Det kræver, at vi også har en forhandling om de muligheder.

Det handler også om, hvordan man netop kan lave incitamenterne, altså både de økonomiske og de faglige, og det kræver også de rammer, som man skal arbejde inden for. Og så handler det selvfølgelig også om, at der så, kan man sige, arbejdsmiljømæssigt og med hensyn til andre ting også er regler, som kræver en national tilgang. Det er derfor, vi gerne ser, at vi kommer ind, men der skal selvfølgelig også være den dialog, som vi også lægger op til der skal være med regionerne, om, hvilke muligheder de ser. Så ved jeg godt, at der i den vedtagelsestekst, som fru Liselott Blixt læste op, sådan set også er fine tiltag. Jeg er bare bekymret for, om man går ind og laver en lex Region Sjælland og pålægger dem at gøre nogle ting, som man sådan set kan sige at vi lige så godt kan gøre på landsplan. Det er sådan set derfor, jeg lægger op til den her forhandlingsrunde, hvor jeg er helt sikker på, at fru Liselott Blixt vil være en aktiv medspiller.

Tak. Så er det fru Liselott Blixt. Værsgo.

Tak. Men jeg tænker, og jeg tror også, borgerne bare hører, at det er to regionspolitikere, der sidder i regionsrådene, som ikke har gjort noget inden og nu taler om, at vi bare skal tale med ministeren. Det er det samme, som vi har gjort i rigtig mange år. Der skal noget konkret til det, hvis vi skal gøre noget i Region Sjælland. Der havde jeg da ønsket mig at Venstres ordfører havde været lidt mere slagkraftig, men desværre, det var han ikke.

Ordføreren, værsgo.

Nu hørte jeg ikke noget spørgsmål, men jeg glæder mig i øvrigt til at høre den anden regionspolitiker tale lige om lidt, for det har vi jo stadig væk til gode i den her sag i hvert fald.

Men jeg vil så sige, at jeg vil være lige så slagkraftig, som der overhovedet er behov for. Jeg tror bare, at det, der er det vigtigste her, er at skille tingene ad. Der er noget, regionen kan gøre, og det er jo så det, vi sidder og arbejder for – og nu sidder jeg som bekendt også som regionsmedlem, og det er det, vi sidder og arbejder for der. Men der er jo en ramme, og den ramme skal jo sprænges, kan man vel sige, bl.a., som vi har talt om, med lægeuddannelsen. Det er ikke noget, regionen selv kan gøre. Der er en økonomisk ramme, og det er også den til enhver tid siddende regering, der skal forhandle om den med Danske Regioner. Det er derfor, jeg prøver at opfordre til at skille tingene ad.

Tak for det. Der ikke flere korte bemærkninger. Efter afspritningen er det fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for at indkalde til den her forespørgselsdebat, men knap så meget tak for ikke at slå den sammen med den foregående, for jeg synes jo, at den her forespørgselsdebat ligner den, vi lige har haft, rigtig meget, og jeg synes også, at rigtig mange af svarene er de samme.

Danmark er et lille land, og alligevel må vi konstatere gang på gang, at der er store regionale forskelle i forhold til befolkningssammensætning, demografi, og i forhold til hvor folk har lyst til at arbejde, og hvor folk har lyst til at slå sig ned. Det giver os nogle udfordringer, der er forskellige. Lige nu er der store udfordringer med at have kapacitet nok på fødselsområdet i Region Hovedstaden, og det handler også om lægedækningen i Region Sjælland, beredskabet i Region Midtjylland og lægedækningen i Region Nordjylland. Men samlet set synes jeg, at det er vigtigt, at vi i Folketinget har én overordnet plan for, hvordan vi sikrer, at det er attraktivt at lade sig uddanne til praktiserende læge og nedsætte sig i en lægepraksis i hele landet.

Så derfor vil mit svar på den her forespørgselsdebat være det samme som det, jeg gav ved den foregående forespørgselsdebat, og det vil også være de samme løsninger, som jeg vil foreslå. Dem vil jeg undgå at gentage, så jeg vil blot sige tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Værsgo, fru Liselott Blixt.

Jeg tænker, at det må være, fordi ordføreren kommer fra Nordjylland, hvor man har løst problemerne. Så er man lidt ligeglad med Region Sjælland, for de kan da sejle deres egen sø. Det er faktisk en gordisk knude i forhold til overenskomstforhandlingerne, hvor man siger, at hvis ikke vi løser Region Sjælland-problematikken, kan vi ikke løse resten af landet-problematikken. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, det er utrolig vigtigt, at vi tager hele Region Sjælland op for at løse den problematik. Det er den eneste region, der ikke har en lægeuddannelse, og det er den region, der har de mest usunde, og så mener ordføreren ikke, det er vigtigt, at vi tager den debat, men vi skal tage den som et hele. Det vil altså være det samme som at sige, at hvis gentofteborgerne får den rigtige hjælp, gør de det nok også på Lolland.

Ordføreren.

Næ, sådan ser jeg sådan set overhovedet ikke på det. Jeg skal måske lige starte med at sige, at ganske vist er min far født på Mors, men jeg er selv midtjyde og har været vaskeægte aarhusianer hele mit liv, og det er også at være en slags privilegeret, fordi Østjylland jo selvfølgelig også et af de steder, hvor det måske er lettere at rekruttere læger til. Og jeg anerkender i den grad, at der er udfordringer med lægedækning i visse dele af landet. Det er ikke kun i Region Sjælland. Det er også andre steder. Jeg er også enig i, at det skal løses. Jeg synes, det skal løses i en samlet helhedsorienteret plan, sådan at vi netop sikrer lægedækning i hele landet.

Fru Liselott Blixt, værsgo.

Undskyld, at jeg placerede ordføreren et forkert sted. For jyderne er vi alle sammen københavnere her, og for os er I alle sammen nordjyder – ej.

Men grunden til, at vi vil have en plan, er, at man gjorde noget i Nordjylland, der hjalp dem. Man gjorde noget i hovedstaden, der hjalp dem. Hvorfor vil man så ikke gøre noget, der hjælper dem i Region Sjælland? Hvorfor?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, spørgeren har hørt mig sige, at vi ikke vil gøre noget i forhold til Region Sjælland. Det, spørgeren har hørt mig sige, er, at Danmark er et lille land. Vi skal løse de problemer, der er, og de er forskellige fra region til region, og det er nogle forskellige udfordringer, vi har, fra den ene region til den anden region af demografiske årsager og i virkeligheden måske af mange forskellige årsager. Så det er også en udfordring, der skal løses i forhold til Region Sjælland. Jeg så gerne, at vi løser den i en samlet plan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi fortsætter med hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til fru Liselott Blixt for at tage endnu et vigtigt emne op. Vi har jo, som de andre har nævnt, lige haft en debat om de generelle udfordringer, der er med lægemangel i hele landet, men det er også klart, at der er områder, der har langt større problemer end andre. Her er Region Sjælland desværre særlig udfordret. Det er et enormt problem, da det skaber en skævhed i vores sundhedsvæsen, som vi er nødt til at rette op på. Derfor er det også vigtigt, at vi tager den her debat. Der er jeg fuldstændig enig med min kollega fra Dansk Folkeparti.

Jeg har i min foregående tale nævnt flere af de tiltag, som vi i Radikale Venstre mener at man bør benytte sig af, og det gælder naturligvis også i Region Sjælland, nemlig større fleksibilitet, i forhold til hvordan klinikker kan indrettes og organiseres, så længe der bare sikres den samme høje faglighed; lokale initiativer til at gøre det attraktivt for læger og deres familier at slå sig ned; hjælp til at sikre klinikpersonalet; incitamenter til at fastholde ældre læger bare et par år endnu; og så er det naturligvis på sigt flere nyuddannede speciallæger i almen medicin. Hver for sig er disse initiativer ikke nok, men i kombination kan de skabe de nødvendige incitamenter, der skal til, for at tiltrække og fastholde praktiserende læger, også i Region Sjælland.

På nationalt niveau skal vi jo sørge for, at de nødvendige værktøjer er tilgængelige, og ikke mindst, at der uddannes det nødvendige antal læger. Men den konkrete udformning mener jeg løftes bedst lokalt og regionalt. Det er der, man kender udfordringerne bedst og dermed også bedst kan pege på, hvordan de skal løses.

Her til slut har jeg lovet at hilse fra Pernille Skipper fra Enhedslisten og Susanne Zimmer, uden for grupperne, der desværre ikke kunne være her, og læse en vedtagelsestekst op på vegne af de to ordførere samt undertegnede:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at der fortsat er lægedækningsudfordringer i store dele af landet, herunder særligt i Region Sjælland.

Folketinget anerkender også, at et stigende antal speciallæger i almen praksis på længere sigt vil kunne forbedre lægedækningen, men at der samtidig er behov for andre og hurtigere tiltag.

Folketinget konstaterer, at der ikke er opbakning til tjenestepligt, og at denne løsning derfor ikke skal anvendes.

Folketinget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at løse problemet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 109).

Tak for ordet.

Også det vil indgå i den videre debat.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi – efter afspritning – gå videre til De Konservative. Værsgo til hr. Per Larsen.

Tak for det, formand – som konservativ ordfører er jeg så privilegeret at komme fra Nordjylland.

Som flere har været inde på, er det jo selvfølgelig problematisk, at problemet med lægemangel er absolut størst i den region, hvor udfordringerne i forhold til helbredstilstand også er størst. Så det kalder jo selvfølgelig på løsninger.

Nu har vi jo haft en forespørgsel, men tak til fru Liselott Blixt for jo faktisk at rejse den her – selv om vi har lidt overlap – for der er en helt speciel problemstilling med Region Sjælland, fordi det er den region, der er hårdest ramt.

Altså, nogle af de ting, man kan smide på bordet, eksempelvis i forhold til at tiltrække nogle unge læger, er nogle bedre faciliteter. Altså, moderne lægehuse med gode faciliteter er jo et parameter, som man kan bruge. Og så har jeg det også sådan lidt, når nu problemet er så stort: Man kunne jo også lave noget i retning af sådan en slags friregionsløsning, lidt på samme måde, som Liselott Blixt lægger op til i forhold til at have nogle flere værktøjer i kassen, altså at man i erkendelse af, at problemet er så stort, som det er, så måske giver Region Sjælland nogle flere frihedsgrader i forhold til at sætte nogle initiativer i gang og prøve noget af.

Men et af de helt konkrete problemer, som jeg synes man er nødt til at tage alvorligt i Region Sjælland, er den lægevagtsdækningsproblematik, som man har i Region Sjælland. For sådan som jeg har forstået det, har man ikke moderniseret lægevagten i rigtig lang tid, og det gør jo, at det kræver noget mere manpower at dække lægevagten, hvis man har rigtig mange mødesteder.

Vi har selv haft problemstillingen i Region Nordjylland, hvor jeg kommer fra og også sidder i regionsrådet, og det giver lige lidt støj, når man går ind og laver en modernisering. Men jeg synes, det giver rigtig god mening eksempelvis at transportere patienterne og dem, som er blevet syge, og som har behov for lægevagt, hen til et sted, som måske ligger lidt længere væk, frem for at man skal have læger siddende på rigtig mange lægevagtssteder. Vi har i Region Nordjylland centreret det, så der kun er lægevagt på akuthospitalerne, og det giver en masse fordele i forhold til vagtbelastning.

For det er klart, at hvis der er en ung læge, som gerne vil slå sig ned som praktiserende læge, så har det stor betydning, om det er sådan, at der er rigtig mange nattevagter og rigtig mange weekend- og aftenvagter, for det kan være hæmskoen i forhold til at få familielivet til at hænge sammen. Og så ved vi jo godt, at så er der en naboregion, hvor lægevagtsbelastningen er nærmest ikkeeksisterende, og det betyder jo, at der er et konkurrenceparameter dér, som giver en stor fordel i forhold til de der unge læger, som måske gerne vil være fri for at køre lægevagt.

Så jeg synes, at man i Region Sjælland skulle kigge på den problemstilling og tage handsken op og sige, at man godt vil reducere antallet af vagtbelastninger ved simpelt hen at have lidt færre mødesteder, og at man så i stedet for sætter nogle kørselsordninger ind, så man kan bringe patienterne hen til lægevagten, eller at lægen kan komme ud til dem, som har behov.

Det fungerer faktisk rigtig fornuftigt, og efter at det blev sat i søen oppe hos os, må jeg bare sige, at jeg ikke har haft en eneste, som har henvendt sig til mig med negativ omtale af det. Det er lidt væsentligt, tror jeg, at man får taget hul på den problemstilling. Men jeg noterede mig jo, at ministeren gav udtryk for at ville indkalde til forhandlinger, og det glæder vi os uendelig meget til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Efter en afspritning – tak – er det så hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak, og tak til DF for at rejse den her forespørgselsdebat, som er lidt i tråd med den, vi havde tidligere. Jeg må også ærligt erkende, at mit kendskab til præcis Region Sjælland på ingen måde tilnærmelsesvist er som hverken DF's eller Venstres ordførers på det her område, og sådan er det.

En af de ting, som jeg ville være bekymret for, er, hvis man i hensigten med at adressere nogle enkelte forhold nogle steder skaber andre problemer andre steder. Det, som jeg søger efter, når vi skal lave det her, er, at man kan løse problemerne i f.eks. Region Sjælland, uden at man f.eks. – kan man sige – skaber et problem i Region Syddanmark, altså at man ikke gør det så attraktivt, at man flytter læger fra den ene region over til den anden, fordi de af økonomiske årsager eller på grund af andre ting kan få nogle bedre vilkår, som gør, at de flytter, og gør, at man så bare skaber et problem et andet sted

Jeg tror, at hovedformålet må være, at man skaber resultater for alle regionerne. Og jeg anerkender, at der, som der også står, er specifikke og større udfordringer i Region Sjælland, end der måske er omkring Region Midtjylland, hvor jeg kommer fra, og hvor vi har en stor by som Aarhus og sådan nogle ting til at løfte meget, og hvor det er attraktivt for mange læger at arbejde. Så det anerkender jeg til fulde, men jeg ser frem til, når vi skal have forhandlingerne, at vi i fællesskab får adresseret alle de problematikker. For så kan det være, at der er en anderledes problematik i Vestjylland, end der er i Region Sjælland, og de skal jo alle sammen håndteres, og det tror jeg vi er enige om at de skal.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Liselott Blixt.

Jeg synes, det er lidt komisk at sige, at hvis vi gør noget godt for Region Sjælland, så farer alle til Region Sjælland. Det tror jeg næppe. Det er nok det, der er sket i mange år, der har gjort, at lægerne er i hovedstaden og Region Midtjylland, fordi man har gjort det attraktivt der, fordi man har specialerne i de områder. Og at komme og sige, at det er, fordi man laver en plan for Region Sjælland, er så langt ude, at jeg ikke engang vil stille et spørgsmål, men det er bare en kommentar for at sige, at det da var himmelråbende.

Ordføreren.

Ja, det er fredag, og jeg har forståelse for, at ordføreren er opstillet i Region Sjælland og så måske lige har behov for at komme op på de store nagler. Men jeg ønsker nu en god weekend alligevel. Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og da jeg ikke ser Liberal Alliances ordfører være til stede i salen, kan jeg hermed give ordet til sundhedsministeren. Velkommen.

Tak for det. Jeg var ikke lige med på, at det var mig nu, men jeg er klar lige om et sekund.

Tak for den her forespørgselsdebat, som fokuserer på lægemanglen i Region Sjælland. Altså, jeg ser, ligesom partierne gør det, frem til, at vi får dykket ned i det her, og jeg synes, at noget af det, vi kan tage med fra den her debat, er, at problemet er massivt i Region Sjælland. Man har gjort alt muligt, alt, hvad man kunne, med de eksisterende rammevilkår, men der er også behov for at forbedre rammevilkårene, for ellers kommer det her ikke til at lykkes, ikke af sig selv.

Ifølge estimaterne for, hvornår der kommer flere læger, ligger det mange år ud i fremtiden – det tager lang tid at få en lægeuddannelse, en speciallægeuddannelse i almen medicin – så vi er jo nødt til at forbedre rammevilkårene. Og det gælder alle de steder, hvor der er problemer. Her og nu er det så Region Sjælland, det handler om, og det er med god grund, for det er mange steder i regionen, at der er nogle udfordringer.

Derfor ser jeg frem til drøftelserne med parterne og derefter med partierne om at sikre lægedækning i hele Danmark og dermed selvfølgelig også i Region Sjælland. Jeg er med på, at vi nok må se i øjnene, at der ikke er sådan en ting, der løser alt, men der er behov for at få et overblik, også et overblik over, hvilke værktøjer og redskaber der kan løse en type problemer i en del af Danmark, og hvilke andre der skal løse andre typer andre steder. Der er problemer – og det viser jo med al tydelighed problemets kompleksitet – både i Danmarks største storby, hvor folk bor allertættest, København, og steder, hvor huspriserne ligger i den stik modsatte ende af skalaen, og hvor der er langt mellem befolkningerne, f.eks. på Lolland; der er tilsvarende problemer. Og samme løsning kan selvfølgelig ikke bruges begge steder – det tror jeg man må se i øjnene.

Så jeg ser frem til at drøfte gode idéer med parterne og med partierne. Tak for det.

Tak til ministeren. Der er ønske om et par korte bemærkninger. Først er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil både spare tiden, rengøringen og hygiejnen og blive hernede og sige tak til alle for de sidste to forespørgsler, vi har haft. Jeg synes, ministeren har imødekommet os på nogle punkter, som jeg selvfølgelig vil holde fast i, for jeg tror, vi alle sammen har en interesse i, at hele Danmark selvfølgelig skal sikres en ordentlig lægedækning, men når vi har et specifikt problem i en region, er det der, vi må tage den. Den er tidligere taget i Nordjylland. Nu er det Region Sjælland, vi er nødt til at tage snakken om, og det håber jeg selvfølgelig vi får lejlighed til at gøre noget mere ved. Så i hvert fald bare tak til ministeren, og tak til ordførerne.

Ministeren.

Det vil jeg gengælde, og jeg vil sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse de her to forespørgselsdebatter i dag. Det er et relevant problem, og det går ikke væk af sig selv. Så det kræver, at vi er klar til at tage redskaber i brug og tænke nyt og også gøre ting, som måske ikke er hundrede procent det, vi selv vil, og så mødes sammen med parter og sammen med andre partier og sige, at det med alle gode kræfter må kunne lade sig gøre at løse den her problemstilling.

Vi har fra regeringens side nogle idéer. Dem har jeg redegjort for, men jeg lytter også meget gerne til andre idéer, der kan være med til at bidrage til, at puljen af idéer kan blive større, således at vi kan få løst det her problem.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Nu sagde den socialdemokratiske ordfører til mig i et spørgsmål tidligere, at han i hvert fald var villig til at kæmpe for, at der skulle en fuld lægeuddannelse til som en del af formodentlig flere redskaber, vi skal have fat i – men en fuld lægeuddannelse, ikke blot en kandidatuddannelsen, og den kunne eventuelt etableres i forbindelse med universitetshospitalet i Køge.

Så vil jeg bare spørge, om ministeren er enig med sin partikollega og ordfører i det synspunkt. Og i givet fald: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre i den retning?

Ministeren.

Jeg prøvede at svare, da jeg fik spørgsmålet i første runde her, at det er et mere komplekst spørgsmål, i forhold til at man lige kan sige, om man er tilhænger eller modstander af det. Og hvis det er en holdning, som Venstre har, kan man jo også sige, at så er det da meget sjovt, at man ikke har gjort det i de sidste 20 år, hvis det er så nemt lige at gøre. Jeg tror ikke, det er så nemt lige at gøre. Men jeg har respekt for, at der findes forligskredse, som sidder dybt begravet i, hvordan Danmarks universiteter skal tilrettelægges osv., og det må man altså tage i de forligskredse, og det er under en helt anden minister, som jeg også har tillid til selvfølgelig leder de forligskredse. Og partierne kan jo så melde ind i det relevante forum.

Hr. Jacob Jensen.

Jo, men altså, regeringen er jo regering og må dermed også forholde sig til den situation, vi står i, og vi diskuterer jo i dag, hvad vi fremadrettet skal gøre specifikt i forhold til Region Sjælland. Vi kan jo også konstatere, at det er den eneste region, der ikke har en fuld lægeuddannelse. Og det er derfor, jeg spørger, om regeringen har tænkt sig at tage nogen initiativer i den retning, som jeg kan forstå at Socialdemokraternes ordfører er indstillet på skal ske. Så det er kun derfor, jeg spørger.

Men i øvrigt også fra min side tak for debatten i dag.

Ministeren.

Det er jo fuldstændig korrekt, og derfor er man som minister sådan helt generelt temmelig påpasselig i forhold til at holde sig til sit eget ressort, når man udtaler sig, for man udtaler sig altid på vegne af hele regeringen, og derfor er det jo en rigtig, rigtig god regel at sige, at man skal holde sig til sit ressort, således at de ministre, der så har nogle andre ressortområder, så kan holde sig til deres ressort. Og derfor vil jeg anbefale, hvis man har ønsker om en anden fordeling eller nye uddannelser andre steder i forhold til videregående uddannelser, at man tager det med den minister, som har det ressort.

Tak til sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til sundhedsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 13. april 2021.