Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 40:

Forespørgsel til finansministeren og sundhedsministeren.

Vil ministeren tage initiativ til udarbejdelse af en plan for genåbningen af Danmark med udgangspunkt i den faglige referencegruppes anbefalinger, herunder i forhold til uddannelsesområdet, liberale erhverv, detailhandel m.v.? (Hasteforespørgsel).

Af Martin Geertsen (V), Karsten Lauritzen (V) og Ellen Trane Nørby (V).

(Anmeldelse 02.02.2021. Fremme 02.02.2021).

Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes.

Og så skal jeg også lige starte med at sige, at det er en hasteforespørgsel, der inkluderer to ministre. Erfaringsmæssigt kan vi håndtere det, men det betyder, at der altså er en tidsbegrænsning på 2 timer. Jeg nævner det her i mødets begyndelse.

For begrundelse af forespørgslen er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Geertsen, Venstre.

Tak for det. Vi har jo indkaldt sundhedsministeren, som så har taget en ven med, til en hasteforespørgsel med følgende ordlyd: »Vil ministeren tage initiativ til udarbejdelse af en plan for genåbningen af Danmark med udgangspunkt i den faglige referencegruppes anbefalinger, herunder i forhold til uddannelsesområdet, liberale erhverv, detailhandel m.v.?«

Når vi har bedt om, at det skal være en forespørgsel af hastende karakter, så er det, fordi vi synes, der er behov for noget håb, der er behov for noget perspektiv for danskerne, for skoleeleverne og deres forældre, for erhvervslivet og mange andre dele af det danske samfund. Så for det første vil vi gerne spørge til, om regeringen har planer om at lave en egentlig perspektivplan, så danskerne sådan mere præcist kan se, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at Danmark kan genåbnes mere.

For det andet vil vi godt vide, om regeringen har bedt myndighederne om at lave de samme detaljerede beregninger, som lå til grund for at lade de små klasser komme i skole igen, og på andre områder.

Endelig kunne det for det tredje være interessant at få regeringens perspektiv på, om man her på den korte bane kan lave andre isolerede nålestiksoperationer og genåbninger i stil med det, man gjorde i forhold til mindre klasser, selvfølgelig under forudsætning af, at man opstiller de nødvendige værn for at undgå, at smittespredningen så at sige stikker af. Tak.

Tak for det til hr. Martin Geertsen. Så går vi til besvarelsen, og først er det den fungerende finansminister.

Tak for ordet, formand. Og også tak for ordet til ordføreren for forespørgerne ved denne hasteforespørgsel. Som vi alle kan mærke, har vi jo nu levet med coronaen i næsten et år. Det har skabt voldsomme begrænsninger for vores liv og haft store konsekvenser for vores samfund. Og derfor er det jo ikke mærkeligt, at vi alle er utålmodige efter at vende tilbage til det, man kunne kalde for en normal hverdag. Men vi må også være helt ærlige og sige, at som situationen ser ud lige nu, er det helt afgørende, at vi holder fast og holder et skarpt fokus på vores fælles mål, nemlig at få Danmark så sikkert igennem den alvorlige krise som overhovedet muligt. Derfor skal vi væbne os med tålmodighed og ikke tage forhastede beslutninger. En løbsk smitteudvikling risikerer at medføre endnu større samfundsøkonomiske omkostninger, end vi har i dag. Krisen risikerer med andre ord at koste flere liv og flere penge, hvis vi forhaster det og mister grebet om smitten.

Som sundhedsministeren også vil fortælle om lidt, betyder de nye virusvarianter, at vi er nødt til at gå forsigtigt frem. Genåbningen af samfundet skal ske på en forsvarlig måde, så vi både tager hensyn til smitte, samfundsøkonomi, trivsel og en hel række andre faktorer. Det vil blive en gradvis og kontrolleret genåbning i flere faser.

Jeg vil gerne slå fuldstændig fast, at regeringen selvfølgelig ikke ønsker at fastholde en nedlukning af vores samfund og erhvervsliv længere end allerhøjst nødvendigt. Vi ved godt, hvor vigtigt det er for virksomhederne at vide, hvad de skal forholde sig til, og også hvad de kan planlægge efter. Og jeg forstår godt ønsket om at kunne forberede genåbningen af ens butik, restaurant eller lille frisørsalon. Jeg tror dog, at de fleste vil være enige med mig i, at vi skal undgå en situation, hvor vi åbner og så kort tid efter er nødt til at lukke ned igen, fordi smitten igen kommer ud af kontrol.

Derudover vil jeg også gerne understrege, at arbejdet med at forberede genåbningen af vores samfund er i fuld gang. I januar kom den faglige referencegruppe – som den gruppe af eksperter, som vi nedsatte i forbindelse med det nationale varslingssystem, jo hedder – med deres anbefalinger til, hvordan vi kan genåbne samfundet gradvis. Eksperterne har set på en lang række faktorer og på den baggrund vurderet, i hvilken rækkefølge vi mest hensigtsmæssigt kan åbne samfundet, når smitten altså tillader det. De anbefalinger er regeringens grundlag for en genåbningsplan, og de konkrete detaljer lægger vi op til at drøfte med Folketingets partier.

Som ekspertgruppens arbejde tydeligt viser, er der mange dimensioner, der skal overvejes, når vi tager fat på genåbningen. Eksperterne peger eksempelvis på, at der er store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med, at skolebørn skal blive hjemme. Derfor har de mindste skolebørn stået i forreste række til at komme tilbage i skole. På uddannelsesområdet anbefaler eksperterne at prioritere afgangsklasserne i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne, mens andre grupper, f.eks. de videregående uddannelser, bør åbnes senere. Når det gælder erhverv og arbejdspladser, er det vanskeligt at fastlægge en rækkefølge på forhånd; det er jo netop bl.a. afhængig af smitteudviklingen. F.eks. har en åbning af storcentre eller af restauranter og caféer en større samfundsøkonomisk betydning end f.eks. åbningen af de liberale erhverv, alene fordi de er større sektorer. Men åbningen af storcentre, restauranter og caféer vil også være forbundet med en væsentlig større smitterisiko. Så rækkefølgen for, hvornår og hvilke erhverv og arbejdspladser der kan åbne først, afhænger af, hvor stort et råderum der er til lempelser, når vi kigger på smitten.

Vi er også begyndt at forberede os på tiden under og efter en genåbning af samfundet. Vi er netop i et tæt samarbejde med erhvervslivet gået i gang med den teknologiske udvikling af et såkaldt coronapas, der nemt og sikkert skal kunne dokumentere, om man er blevet vaccineret imod covid-19. Det kan blive et vigtigt redskab til at få samfundet hurtigere i gang, når smitten altså tillader det. Derudover lægger vi op til en udvidet og strategisk brug af bl.a lyntest i forbindelse med genåbningen. Det vil sundhedsministeren også uddybe.

Som jeg sagde før, er referencegruppens rapport regeringens grundlag for en genåbningsplan, og de nærmere detaljer vil vi selvfølgelig drøfte med Folketingets partier. Hvornår vi kan påbegynde at genåbne det danske samfund, afhænger af smitteudviklingen. Og det skal ske på sundhedsmyndighedernes anbefaling. I mellemtiden fortsætter vi med at holde hånden under dansk erhvervsliv, dansk kulturliv, danske arbejdspladser og danske lønmodtagere. Vores mål er at beskytte danske arbejdspladser og virksomheder i det danske samfund og sikre, at de – og økonomien – har de bedst mulige forudsætninger for at komme sikrest muligt igennem krisen. Vi ved, at hjælpepakkerne virker, og det er derfor, vi skal fastholde denne strategi.

Vi har i det her Folketing truffet usædvanlig mange store, vigtige beslutninger, og vi er kommet langt. Og den kommende tid vil også kræve, at vi fortsat kan stå sammen om at sikre, at vi kan få smitten ned, vaccinerne ud, og at vi kan sikre så rigtigt og så godt et grundlag som muligt for, at danske virksomheder og danske lønmodtagere kan komme så sikkert som overhovedet muligt igennem den her krise, vi står i nu. Tak for ordet.

Tak for det. Taletiden er delt imellem de to ministre. Der er blevet brugt 5 minutter nu, og så er der 5 minutter til sundhedsministeren. Men nu er der så mulighed for, at hver af hovedordførerne kan få en kort bemærkning.

Hr. Martin Geertsen, Venstre.

Tak for det. Og tak til den fungerende finansminister for talen. Jeg har set, og ministeren omtaler det jo også, at regeringen i dag sammen med erhvervslivets parter, Dansk Erhverv og Dansk Industri, har lanceret en skitse, kan man vel kalde det, til et coronapas. Og jeg fulgte meget, meget interesseret med i pressemødet. Vi er i Venstre enige i, at det har nogle rigtig fornuftige perspektiver. Men jeg synes også, at jeg ligesom hørte ministeren sige noget om, at et coronapas var forudsætningen for, at vi kunne genåbne Danmark. Og jeg hørte også ministeren sige, at der jo nok går i hvert fald en 2-3 måneder, inden man har den færdige løsning. Betyder det i ministerens optik, at vi skal vente i 2, 3, 4 måneder med at kunne lave bare gradvise genåbninger af det her land?

Ministeren.

Nej, det betyder det ikke. Jeg tror, vi deler synspunktet, og at det er klart min fornemmelse, at de tilstedeværende ordførere også gør det, om, at vi ikke ønsker, at Danmark skal være nedlukket én dag mere end nødvendigt. Og det, der er sat i gang i dag, er et offentligt-privat, om spørgeren vil, teknologisk udviklingsprojekt, hvor vi forbereder os på den situation, som jo forhåbentlig alle lande kommer til at stå over for inden længe, altså at hverdagen kan begynde at nærme sig det normale. Og der kan sådan et pas, hvor man kan se, hvem der er blevet vaccineret, medvirke til at give den ekstra tryghed, både for eksempelvis den lille handlende og jo i høj grad for borgeren selv.

Det vil tage noget tid at udvikle det, det er klart, men det er ikke det, der er bestemmende for, hvornår vi kan begynde at tage de her diskussioner – dem vil vi have løbende med Folketingets partier på baggrund af referencegruppens anbefalinger.

Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak til den fungerende finansminister. Der er mange ting, jeg gerne vil spørge om. Nu kom vi lige ind på coronapasset, og det bekymrer mig da en del, at man allerede går ud nu og siger, at et coronapas skal vise, om man har fået en vaccination eller ej – det vil jeg da meget gerne spørge ind til. For hvor sikker er den fungerende finansminister på, at man ikke smitter videre, og hvad, hvis man på den måde er usikker i forhold til det? Og hvad vil man gøre i forhold til dem, der ikke kan tåle en vaccine eller bliver frarådet en vaccine?

Er det Socialdemokraternes mening, at man skal splitte landet i to, når der er tale om, at der er nogle, der ikke kan tåle det, og nogle, der bliver frarådet det? Og hvad med dem, der er under 17 år? Ja, der er mange forskellige ting. Og hvad er sikkerheden for, at man ikke selv kan blive syg af vaccinen eller være smittet og smitte videre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo helt rigtigt, at der er rigtig mange spørgsmål i den fase, vi går ind i nu. Det her coronapas er i den fase, der er igangsat nu, tænkt som et instrument, og der vil jo forhåbentlig vil være svar i processen på de fleste af de spørgsmål, som spørgeren stiller. Det er jo det, som det, kan man sige, udviklingsarbejde, der nu vil gå i gang, selvfølgelig skal hjælpe med at svare på. Når det så er klar, er det klart, at hvordan det skal bruges og hvor det skal bruges selvfølgelig er en politisk afgørelse, og det er jo noget af det, som vil blive lagt ind i drøftelserne med Folketingets partier.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Hvis vi lige skal tage vaccinepasset først, tror jeg nu, at det ville være klogt at anlægge den vinkel, at så længe vi ikke har sikkerhed for, at man ikke bærer smitten videre, selv om man er vaccineret, er det en temmelig hypotetisk diskussion, i hvilket omfang det kan bruges.

Men jeg vil godt spørge om noget andet. Vi er jo fuldstændig enige med regeringen i den linje, der har været om en forsigtighedsstrategi, og også i, at man i SSI nu sidder og regner på, hvornår der kan være rum for, at man kan lave yderligere genåbning. Det arbejde skal vi selvfølgelig afvente. Men når vi kan se, at der er det rum, bliver der jo også en afvejning af, hvor det er, vi skal åbne. Jeg vil godt høre, hvad regeringens holdning er til det, for jeg mener, at vi har et enormt problem med mistrivsel især hos børn og unge, hvilket jo også er årsagen til, at vi åbner op for 0.-4. klasse. Er det også fortsat det fokus, regeringen vil have, når der bliver et råderum for yderligere genåbning, eller er man mere optaget af at se på detailhandel og byggemarkeder og andet?

Ministeren.

Spørgsmålet om trivsel er helt, helt relevant. Der er ingen tvivl om, at den lange periode, vi jo desværre har været inde i, og den usikkerhed, der er forbundet med den periode, der kommer, særlig for udsatte familier, børn og unge i udsatte familier, børn og unge, som har behov for ekstra hjælp i skolen, og som, hvis de ikke har kunnet møde op på skolen, har skullet sidde foran en computerskærm, gør, at de bestemt er i en vanskelig situation. Det er vi meget opmærksomme på. Så jeg kan give det løfte, at det er noget, der ligger regeringen meget på sinde. Vi har fra starten af det her haft et meget, meget klart fokus på de her grupper, og vi har som samfund et særligt ansvar for at følge, hvad den situation og den udvikling, vi desværre er havnet i, betyder for dem. Så det kan Enhedslisten være helt sikker på vil have vores fokus.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg vil også gerne snakke om vaccinepasset, for jeg blev oprigtigt bekymret, da jeg hørte det her med, at der skulle være vaccinepas. Et bredt flertal i Folketinget har med den nye epidemilov sagt nej til tvangsvaccination, og jeg frygter, at det her kan blive tvangsvaccination ind ad bagdøren. Det er ikke, fordi jeg vil skyde regeringen noget i skoene, men det er en oprigtig bekymring, også fordi der i det forslag til en epidemilov, som regeringen lagde frem, var indeholdt tvangsvaccination. Så sagde Folketinget, at det ønskede man ikke, og så kom der et nyt forslag til en epidemilov, hvor tvangsvaccination ikke var en del. Nu ligger der noget her. Man tvinger jo ikke folk til at få en vaccine, men om du har en vaccine, afgør, om du kan deltage fuldt og helt i samfundet, i hvert fald ifølge det, jeg hørte, om, at man skulle kunne sige, om man havde fået en vaccine eller ej. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge til de tanker, der har været bag, og om man ikke frygter, at man deler befolkningen op i nogle, der kan deltage fuldt ud i samfundet, og andre, der ikke kan deltage fuldt ud.

Ministeren.

Det her skal ikke være noget, der splitter Danmark; det skal være noget, der samler Danmark om at komme igennem den krise, vi er i. Derfor er det selvfølgelig et vigtigt spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen stiller, og det vil også indgå i de drøftelser, vi skal have. Vi har én interesse, og den håber jeg at vi deler, nemlig at vi som land kommer sikrest muligt og hurtigst muligt igennem den her forfærdelige krise, vi er havnet i. Der kan det her være et instrument, som kan være med til at understøtte trygheden i en genåbning af det danske samfund. Derfor er det sat i gang, og man må sige, at opbakningen til det fra dem, der skal være med til at udvikle det, er stor, og det er noget, som jeg tror vil give den ekstra tryghed i en genåbning af det danske samfund.

Hr. Lars Boje Mathiesen, her i første omgang har man kun ét spørgsmål. Når vi så er færdige med ministeren, vender vi tilbage til den normale procedure for korte bemærkninger.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Og tak for besvarelsen. Jeg noterede mig også, at der var coronapas på dagsordenen i morges, og jeg har også noteret mig erhvervslivets store interesse for at finde metoder til at gøre det muligt at genåbne, og det ønske deler vi vel trods alt. Derfor er mit spørgsmål til finansministeren i virkeligheden, om erhvervslivet også er optaget af at finde andre værktøjer til at genåbne – det kunne f.eks. handle om, at man skal være mere omhyggelig med at sende smittede medarbejdere eller nære kontakter hjem, sådan at man får mulighed for at få stoppet smittekæder tidligt og på den måde måske kan skabe lidt mere luft til, at vi også kan få åbnet andre områder igen. Er der noget i pipelinen, i forhold til hvordan den del af erhvervslivet, der er åben lige nu, kan bidrage til den strategi?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Min klare opfattelse af dansk erhvervslivs engagement i at få Danmark sikrest muligt igennem krisen, er, at der gøres en enorm indsats fra deres side. Når man går i det lokale supermarked, kan man se det – der er plastikhandsker, der er sprit, og der er markeringer på gulvene. Der er taget et meget, meget stort ansvar. Og det er klart, at vi i forbindelse med den dialog, vi skal have på baggrund af referencegruppens anbefalinger, den dialog, vi skal have her i Folketinget, og som vi selvfølgelig også skal have med interessenterne, samt i forbindelse med udviklingen af nye teknologier jo bliver stillet over for nye spørgsmål, når vi går ind i en ny fase. Og jeg må sige, at det, jeg i hvert fald hører – og det hører spørgeren temmelig sikkert også – er, at der er en meget, meget stor velvilje fra alle dele af det danske samfund, med hensyn til at det her er noget, vi skal klare i fællesskab, og det gælder altså også erhvervslivet. Det er min klare opfattelse.

Så er det fru Karina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er her i stedet for da vores sundhedsordfører, Per Larsen. Tak for talen, som jeg hørte på vej herned. Jeg talte netop lige med nogle gymnasieklasser fra Nordjylland, der var meget, meget frustrerede over nedlukningen.

Det, jeg skal spørge ministeren om her, er: Hvad har man samlet af erfaring med nedlukningen af erhvervslivet og åbningen igen i forhold til økonomiske tab og især i forhold til smittetryk? For jeg hørte ministeren sige, at det jo ikke er godt, hvis vi bare åbner og lukker igen. Det er vi selvfølgelig helt enige i. Men hvad har man gjort sig af erfaringer? Det har jo vist sig, da man f.eks. lukkede restauranterne op, at smittetrykket jo faktisk ikke steg. Restauranterne havde jo meget styr på det, da de havde deres restriktioner, og smittetrykket steg ikke. Så hvad har man af erfaringer fra erhvervslivet, man kan tage med ind i den her genåbningsstrategi, så det bliver gjort ansvarligt?

Ministeren.

Min helt klare fornemmelse er, at det, der ligger til grund for referencegruppens anbefalinger og det matrixskema, som vi efterhånden alle sammen har set rigtig mange gange, lige nøjagtig er det, som spørgeren spørger til. Det er jo erfaringer, det er beregninger, det er vurderinger, det er risiko og andre faktorer, som man typisk lægger ind i de her beregninger. Derfor er min klare opfattelse den, at det grundlag, vi står på nu, fra referencegruppen er meget solidt og er jo som sagt også det, der er regeringens udgangspunkt og plan for det videre arbejde. Det er omkring det, vi kommer til at tage den dialog, som jo forhåbentlig kommer.

Bare for at genopfriske det: Regeringen har ingen interesse i, at vi holder Danmark nedlukket mere end allerhøjst nødvendigt. Når vi skal videre, skal det ske på et fagligt velfunderet grundlag, og det er referencegruppens anbefalinger.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og efter en afspritning – tak for det – er det sundhedsministeren. Der er 5 minutter til rådighed.

Tak for det, formand, og tak til min kollega for at lægge ud her. Rent sundhedsfagligt er situationen jo den velkendte glædelige, at vi har fået smitten banket ned, og vi har også fået antallet af indlæggelser til at være for nedadgående. Vi er nu igen under 500 indlæggelser, et højt niveau, men det går den rigtige vej.

Men vi befinder os i Danmark stadig væk i det højeste risikoniveau – risikoniveau 5 – og det skyldes jo, som vi også alle ved, de mutationer, som vi kan følge vokser, og den mutation, som vi er mest bekymrede for netop nu, er den, der har navnet B 117, som først er fundet i det sydlige England. Vi ved, at den i uge 3 udgjorde 13 pct. af de positive prøver, men vi kan se af de estimater, som laves af vores eksperter, at den stiger voldsomt, og at den i løbet af februar vil overtage kontrollen og ved udgangen af februar vil udgøre omkring 80 pct. af epidemien i Danmark. Det er en variant, som er mere smitsom, og dermed er vi nødt til også at forberede os på den situation, og derfor er det helt afgørende at overvåge den mutation, men også de andre mutationer, og jeg vil også nævne, at vi nu har påvist fem tilfælde af den sydafrikanske mutation. Dem alle og deres nære kontakter er der taget hånd om i opsporingen og isolation, men det er helt afgørende, at vi ikke slipper grebet om de mutationer, fordi de har ændret spillereglerne for vores kamp imod covid-19, den hårde, lange og også uforudsigelige kamp. Der må jeg bare sige, at befolkningen i Danmark i imponerende grad har efterlevet de her gældende regler i en lang og hård og kold og mørk vinter, men det betyder ikke, at man slår op i banen. Tværtimod er der en kæmpestor opbakning til, at vi skal igennem det her på bedst mulige måde.

Men vi står altså nu her stadig væk i det her kritiske sted, hvor den i Storbritannien fundne mutation i de kommende uger vil overtage, og derfor er der nogle ubekendte i regnestykket, som kan vise sig alvorlige, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Genåbningen skal derfor foregå ekstremt kontrolleret med de her nålestiksoperationer, som vi jo også har drøftet med Folketingets partier, og den første nålestiksoperation starter på mandag, hvor 0.-4.-klasserne kan starte igen, først ud fra en vurdering af, hvad det er, man skal starte med at åbne først, i den faglige referencegruppe, som har vurderet både økonomi, trivsel, undervisning, indlæring osv. ind, og dernæst så ekspertgruppen under Statens Serum Institut, der har regnet på, hvordan det så vil påvirke smittetrykket at tage det her element og sætte det i gang igen, og de vurderer, at det er betryggende. Som man også kan se i dag, har SSI offentliggjort nogle flere regneeksempler – jeg mener også, at Folketingets covid-19-følgegruppe blev mundtligt orienteret for nylig, og det er nu også blevet lagt offentligt frem – og det viser med tydelighed, hvor hurtigt det kan gå helt lodret op, hvis man åbner for meget op. Derfor er opgaven nu at få skåret det til, og det vil sige tage de øverste punkter, som ligger i skemaet fra eksperterne, om, hvad der er det næste, der giver mest mening og er mest sikkert i forhold til smittetrykket og vigtigst for samfundet på de forskellige parametre, og så skære det til på en måde, hvor man siger, at der skal regnes på den og den ting. Og det kan ske, ved at den faglige indsatsgruppe vil tage stilling til, hvilke mindre bidder man så skal regne på ud fra det her skema, og eventuelt også lægge til i forhold til, hvad det, hvis man åbnede for det her med de her restriktioner, eventuelt nye restriktioner, så vil betyde for smittetrykket. Alt, hvad vi kan få af indspil fra det faglige, skal vi selvfølgelig tage med. Dernæst bliver det drøftet med vores referencegruppe, altså den gruppe, som har lavet skemaet, for at sikre sig, at de altså er enige i den læsning, og så sendes det over til de matematiske eksperter, der så kan regne på det, og naturligvis vil følgegruppen blive orienteret om dette.

Jeg ved, at der er mange ønsker til en genåbning – i faktisk alle brancher i hele Danmark – men der er også stor forståelse for, at situationen er, som den er. Men alle vil jo godt være de næste, og jeg tror også, at man i mange dele af vores samfund synes, at det er her, det er vigtigst at åbne, og det giver jo god mening, at det selvfølgelig er sådan, og derfor er vi nødt til at gå meget forsigtigt til det her, men også med fagligheden, sundhedsfagligheden, beregningerne helt i top, og det gode er, at vi står et bedre sted, end vi gjorde i foråret. Vi har et langt større testsetup, og nu har vi også kviktest, et helt omfattende nyt redskab, vi har med, og det betyder, at vi på den måde vil stå godt rustet til de videre skridt, når det kommer dertil. Tak, formand.

Så er der en kort bemærkning til hr. Martin Geertsen. Værsgo.

Tak for talen til ministeren. Det er nemlig rigtigt, at SSI her til formiddag, meget belejligt lige sådan halvanden times tid forud for den her debat, offentliggjorde en analyse af, hvad der ville ske, hvis man åbnede for afgangsklasserne på grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser, efterskoler og højskoler og for samtlige butikker på under 5.000 m² under et på mandag. Man kan jo godt diskutere nytten af den analyse, ikke sandt? Men jeg synes, det er fint, at ministeren nu tilkendegiver, at det kan man nok ikke rigtig bruge til noget, og at man bliver nødt til at gå lidt mere specifikt til værks.

Jeg har to spørgsmål. Hvorfor er det, at man ikke er startet på det noget før? Vi spurgte jo til det her forleden dag på vores følgegruppemøde – det kan jeg vel godt tillade mig at sige her – og der var svaret, at de beregninger har man ikke lavet. Så hvorfor har man ikke gjort det før, altså hvorfor er man ikke begyndt på det før nu? Det er mit ene spørgsmål. Mit andet spørgsmål er: Hvornår er de klar?

Ministeren.

Det er fuldstændig korrekt. Vi står jo alle sammen med en utålmodighed, og vi vil godt have så meget data som muligt, og når jeg siger, at vi står et bedre sted, end vi gjorde i foråret, er det, fordi vi ved meget mere. Men samtidig står vi jo på nogle punkter et værre sted, apropos min indledning i talen. Der er mutationen og vinteren. Der er ting, som gør, at det, vi står i nu her, er mere besværligt. Men jeg kan ikke stå her og sige, hvornår de her matematikere er færdige. De mærker tyngden på deres skuldre, de sidder og regner. Vi har samlet folk fra en lang række af de danske vidensinstitutioner, og de sidder og regner på de her ting. Men de har jo også nogle forbehold i deres beregninger, og deres klare anbefaling er, at nu er der plads til 0.-4. klasse, og der er simpelt hen ikke plads til noget mere nu og her.

Så vi har lidt tid, mens den åbning forløber fredeligt og roligt og betryggende, til at få regnet på, hvad der så skal være de næste skiver eller den næste skive, og hvornår de er færdige med det, overlader jeg til dem at svare på.

Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg tænker, at ministeriet og myndighederne skal tage fat i nogle af de matematiklærere, der sidder derhjemme nu, og som ikke helt har den samme undervisning, fordi eleverne er derhjemme, for så kunne man få lidt hjælp. Det her har varet i flere måneder, og man kunne jo allerede, da vi talte genåbning, have haft nogle planer i august, og da man begyndte at nedlukke, kunne man være begyndt at regne på forskellige scenarier.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, nu vi jo har lukket for indrejse specielt fra lufthavnen, hvilke beregninger der ligger for, at folk, der har været i udlandet, tager en båd over vandet eller en bil over grænsen eller bus og tog. Hvad er risikoen for, at en sydafrikaner eller en med den britiske mutation kommer ind den vej, uden at vi opdager det?

Ministeren.

Det er der vel altid en risiko for. Jeg kan ikke svare på, om der er nogen beregninger. Jeg tror, man skal være sådan helt realistisk i den situation, vi står i her, med nye mutationer. Det er en ny situation med en mutation, hvis smitsomhed først for alvor blev dokumenteret sent i december, og som vi faktisk ikke engang endnu ved hvorvidt er mere dødelig. Det er der noget, der tyder på i de meldinger, vi får fra England; det kan vi ikke selv konstatere endnu i Danmark, men det jo er den samme mutation, så det kan godt være, plus der er et antal ukendte mutationer derude.

Altså, vi kan godt have en konkurrence om, hvem der er mest utålmodig, men det hjælper bare ikke noget, for situationen er den, at der er uvisheder, og at vi har et samfund, der er lukket ned. Vi vil godt åbne så hurtigt som muligt, men det kan ikke give mening at presse noget igennem, som vores sundhedsfaglige eksperter og beregningseksperterne ikke er helt sikre på de kan stå på mål for, for så risikerer vi at åbne op for tidligt, overdødelighed, og at den nye kontrol er forsvundet.

Fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Og også tak for besvarelsen. Jeg deler opfattelsen af, at de beregninger, vi lige nu får, ser ud, som om de er ret præcise – i hvert fald hvis man sammenligner med de samme beregninger, vi fik for en måned siden, for så var det er jo lige præcis her, vi skulle stå nu, og det gør vi så.

Så mit spørgsmål går mere på, om vi kan gøre mere. Kan vi forebygge mere ved allerede nu at sørge for, at skolerne er i stand til at sikre, at klasserne bliver samlet i små grupper? Kan vi ude på arbejdspladserne opfordre til, at man inddæmmer ved at sørge for, at vi på vores arbejdspladser også arbejder sammen i små grupper og går i kantinen i små grupper, sådan at smittekæderne ikke bliver så lange, og så vi netop kan smitteopspore og stoppe smitten, inden den breder sig for meget? Er der nye værktøjer i værktøjskassen på det område?

Ministeren.

Ja, det er der jo lige præcis. Og en del af det er netop den måde, vi organiserer arbejdet på og organiserer uddannelserne på, altså i mindre enheder. Men en del af det er jo også at knytte kviktest op på det, altså at gå ud og få en kviktest, ligesom næsten alle Folketingets medlemmer gør, tror jeg, et par gange om ugen – det gør jeg også selv. Og det er jo noget af det, som vi skal vænne os til som en fuldstændig selvfølgelighed. Alt det kan være med til at stoppe smittekæderne tidligere og hurtigere, og det er noget af det, vi skal bruge.

En ting til, som er en afgørende parameter, er jo vaccinationsindsatsen. I takt med at vi får vaccineret flere, og i takt med at vaccinerne begynder at være virksomme, er det også noget, som skal spille med i vores matematikeres udregninger – som jo også har nogle usikkerheder, i forhold til hvornår vi får de her leverancer. De er jo, som Folketinget også ved, blevet skubbet lidt frem og tilbage, mest tilbage. Nu arbejder vi på at få dem skubbet frem. Men det er jo også noget af det, som skal ind i det samlede regneeksempel, og derfor er det hamrende kompliceret, men det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med fagligheden.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Ja, der er mange mutationer. Vi fik at vide, at der måske var et sted mellem 3.000 og 4.000 forskellige mutationer.

Jeg kunne godt tænke mig at stille to konkrete spørgsmål: Nattelivet har været lukket ned siden marts måned. Har man regnet på, hvad det vil betyde at åbne det op? Og nu ved jeg godt, at der er kommet en ny variation i december måned, men der er jo så også gået 7-8 måneder indtil da. Har man regnet på, hvad det vil betyde, hvis man åbnede nattelivet op?

Det andet spørgsmål, jeg godt vil stille, er i forhold til noget helt konkret: Den 1. marts træder en ny epidemilov i kraft. I forhold til de her beføjelser til at lukke landet ned, er det så korrekt, at de reelt set bliver overdraget til det udvalg, der bliver nedsat, som så derefter skal træffe beslutning hver fjerde uge, om de her restriktioner skal fortsætte?

Ministeren.

I forhold til det allerførste: Det er korrekt, at vi har at gøre med en virus, der muterer voldsomt, særlig når den hopper fra dyr til mennesker, men også i mennesker muterer den voldsomt. Det er ikke sådan, at vi er bekymrede for samtlige af de mutationer, der er kortlagt, men der er nogle, som er mere smitsomme og potentielt også mere dødelige, og dem er vi selvfølgelig voldsomt bekymrede for. Og det er nogle af dem, som jeg har nævnt i min tale.

I forhold til nattelivet: Man kan jo se det i det fra referencegruppen, som partierne er blevet præsenteret for – altså fra eksperterne – hvor de sætter nattelivsgenåbningen ind. Og der er deres vurdering jo, at det er der, hvor der vil være maksimalt pres på epidemien, altså hvis man åbner op dér. Og derfor er det ikke det, som vi har bedt vores matematikere regne på først. Det er simpelt hen ikke det, der ligger som det første i den faglige anbefaling, som jeg hørte at partierne bakkede helt op om.

Så er det korrekt, at der er lavet en aftale i Folketinget – og den skal vi stemme igennem – om en ny epidemilov, hvor der kommer et epidemiudvalg, som regeringen så konsulterer.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Enhedslisten er fuldstændig enige i, at i den situation, vi er i lige nu, balancerer vi på en knivsæg. Vi ved, at den britiske variant er her, vi ved, den er i gang med at sprede sig i samfundet, men vi kender endnu ikke det fulde smittemønster i Danmark.

Derfor er det klart, at det er helt afgørende, at man også på Statens Seruminstitut får muligheden for at sidde og regne på, hvornår der bliver mulighed for at lave en yderligere genåbning, og selvfølgelig også få målt op i forhold til det, vi ved om vacciner.

Nu spurgte jeg tidligere ministerens kollega om det med, hvad det så er for nogle kriterier, vi lægger ind, når vi kan se, at der er mulighed for at åbne op. Og jeg kunne jo med tilfredshed konstatere, at det også er regeringens opfattelse, at trivsel er vigtig.

Men jeg vil godt bare høre, i forhold til når man skal til at prioritere, om det så også er trivsel, man prioriterer højst. For vi ved, der er nogle skoleelever, vi ved, der er nogle, der skal til afgangseksamen, vi ved, der er ungdomsskoleelever, vi ved, der er studerende, der higer efter at komme i gang og at kunne deltage i et socialt liv. Vil det være den øverste prioritet, i forhold til hvad der skal lukkes op, når det skal måles op imod detailhandel og andet?

Ministeren, værsgo.

Den øverste prioritet er selvfølgelig sundhedsfagligheden, og det ved jeg også at Enhedslisten selvfølgelig bakker op om. Og så er det korrekt, at hvis man læser rapporten – og det er en utrolig god rapport, der er lavet af referencegruppen – så er der netop trivsel med. Der er også frihedsbegreber, og så er der økonomi, og så er der epidemiologi med i det her skema.

For mig at se hænger de meget, meget tæt sammen alle sammen, ikke kun det sundhedsfaglige, men også trivsel og samfundsøkonomien. For hvis samfundsøkonomien går så dårligt, at mennesker mister deres arbejde, så går det også ud over trivslen, og dermed kan vi ikke kun se det som værende et punkt i skemaet. Vi er nødt til at løfte blikket og se på hele skemaet.

Derfor tror jeg, det er klogt, at vi får nogle skiver af de forskellige elementer og ikke kun regner på én ting, men regner på de forskellige elementer isoleret fra hinanden. Og dernæst kan man så se på, hvor det er, og hvordan man så vil kunne åbne. Og så kan vi træffe en politisk beslutning, når vi er færdig med de beregninger.

Det kan jo være, der viser sig en fuldstændig klar vej: Det er den her, der sundhedsfagligt er den rigtige. Så mener jeg også, det bare er at gøre det, hvis der overhovedet er mulighed for at åbne op. Og hvis der er nogle, der er fuldstændig lige, så må vi have en drøftelse af, hvad vi så prioriterer.

Fru Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

Tak til minsiteren. Der er ingen tvivl om, at der bliver arbejdet i døgndrift. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at spørge: Vi har meget kapacitet til at teste, vi har vores kviktest. Hvor meget beregning og hvor lang tid skal det tage, før vi finder ud af, om vi kan bruge de kviktest for at kunne sende vores unge tilbage på efterskoler og højskoler, og teste igen? Altså: Tager du hjem på weekend, tager du en ny test.

Vores erhvervsuddannelser kan ikke mere. De siger: Der skal altså åbnes. Vi har masser af plads på tømrerværkstederne. Der er mere end 2 m²; tag en test og kom tilbage.

I forhold til vores ungdomsuddannelser taler vi ikke om at komme tilbage fuldstændig, men om en hybridløsning, så man bare kan komme ind 1 til 2 gange om ugen. Der er så mange, der sakker fuldstændig bagud nu fagligt og virtuelt.

De er også meget bekymrede for at gå til eksamen og få årskarakterer, fordi kvaliteten af den virtuelle undervisning jo slet ikke er på niveau med den, de plejer at få. Så hvad skal der gøres, for at vi kan få lov til at få de unge tilbage, og også dem på de videregående uddannelser? Tak.

Ministeren.

Det, der skal gøres, er jo, at vi skal fortsætte med at holde den her smitte nede. Og så vil vi i løbet af februar måned kunne følge meget tæt, hvad der sker: Holder beregningerne stik i forhold til 0.-4. klasse? Er der mulighed for mere, så lad os se på det. Men det er jo altså noget, som vi må lade være op til vores sundhedsfaglige eksperter og matematiske eksperter.

Jeg vil nødig beskyldes for at fremmane skræmmebilleder, men vi befinder os altså i en tid, hvor man bare skal se ganske få kilometer væk fra Danmarks grænser, før man ser lande, som er tæt på at kollapse under de her nye og meget mere smitsomme varianter, som er indtrådt i Europa.

Husk på, at Danmark måske er det land, der sekventerer klart flest prøver, og vi finder de her varianter tidligt. Det vil sige, at vi ikke reelt ved, hvor stort mørketallet er for mutationerne i resten af Europa. Vi kan bare se, at dødstallene går den forkerte vej, indlæggelsestallene går den forkerte vej i en lang række lande. Det kan vi ikke spille hasard med. Vi er nødt til at være helt trygge og sikre, før vi kan åbne mere op.

Tak til ministeren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og efter en afspritning går vi over til forhandlingerne og dermed også de almindelige regler for korte bemærkninger. Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Geertsen.

Tak for det, og tak for besvarelsen til begge ministre. I Venstre mener vi, at det er meget væsentligt, at vi holder smitten i Danmark under kontrol, og det har det i sagens natur været, lige siden vi for snart 1 år siden for føste gang stiftede bekendtskab med Covid-19. Og det er det også nu, selv om vi ser meget lave smittetal, især fordi vi har nogle nye lumske smittevarianter lurende både uden for og inden for vores grænser.

Vi har i Venstre hele vejen fastholdt det synspunkt igennem de sidste 10-11 måneder, at vi lægger den brede kreds af sundhedsmyndighedernes vurderinger til grund for nedlukning henholdsvis genåbning af Danmark. Og når vi har indkaldt til den her hasteforespørgsel, er det, fordi man efter vores opfattelse bliver nødt til at indrette sig sådan, at vi kan leve og fungere som individer og som samfund med coronaen iblandt os. Og vi bliver nødt til at have proportionerne på plads, når vi holder coronasmitte op imod de afledte effekter af de hårde restriktioner, vi alle sammen i dag er udsat for.

Det med proportioner var også en af grundene til, at et bredt flertal i Folketinget, alle Folketingets partier, bakkede op om at åbne for, at de små klasser igen kan komme i skole, nemlig det forhold, at børnefamilierne var ved at blive slidt op af mistrivsel. Derfor siger vi nu til regeringen, at vi bliver nødt til at arbejde videre hen imod en genåbning af Danmark. Og det første skridt er, at man fortsætter det arbejde, som er blevet sat i gang i forbindelse med, at de små klasser kommer i skole, nemlig at få regnet på de næste genåbningsskridt med udgangspunkt i de anbefalinger, som allerede er introduceret af den såkaldte faglige referencegruppe.

Det vil sige at få sat turbo på beregningerne på effekten af smittespredning, indlæggelsestal og også gerne andre variable, når det f.eks. kommer til detailhandel, private erhverv, uddannelsesområdet og andet. Og det kan være beregninger på den store klinge i forhold til beregninger på hele erhverv, men mindst lige så vigtigt også meget gerne beregninger, som går så langt ned i detaljen som muligt i forhold til at beregne på dele af erhvervs- eller uddannelsesområdet.

Som det andet synes vi, at man skal se på muligheder i stedet for begrænsninger. Lige nu og her har de fleste danskere lidt firkantet sagt fået det indtryk, at nu, hvor der så er åbnet for 0. til 4. klasse, så de kan komme i skole, så stopper vi her for en stund.

Det synes vi er for defensiv en måde at anskue tingene på. Vi vil som nævnt gerne have, at man får kigget på, hvad der mon kan lade sig gøre ved hjælp af de mange redskaber, som vi så at sige har fået i hænderne de sidste mange måneder. Og her tænker jeg eksempelvis på værnemidler, kviktest, afstandskrav, sociale bobler og andet.

Kunne man f.eks. forestille sig, at man lavede en social boble for de stakkels efterskoleelever, så de kunne komme tilbage i skole og kunne nyde en i øvrigt meget identitetsskabende del af deres tilværelse? Kunne man forestille sig, at man tog kviktestredskabet i brug i forbindelse med besøget hos frisøren? Kunne man forestille sig, at dele af detailhandlen åbnede med superskarpe afstandskrav? Kunne man isoleret set åbne for folkeskolens 5. og 6. klasse eller afgangseleverne, hvis man begrænsede det til hver anden dag eller hver tredje dag? Kunne man i det hele taget se på, om vi ikke via isolerede nålestiksoperationer kunne få genåbnet, ikke hele, men dele af Danmark gradvist og på en sundhedsfaglig forsvarlig måde? Det synes vi i Venstre.

Må jeg så ikke afslutningsvis sige, at jeg har set Statens Seruminstituts seneste offentliggørelse, som vi også havde en ordveksling om her før. Og her har man altså regnet på effekten af at åbne for afgangsklasser på grundskolen, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser, åbne for efter- og højskoler og butikker på under 5.000 m² – på en gang, under et. Og det er fint med den viden, men det bekræfter til fulde min pointe om, at vi bliver nødt til at gå mere nuanceret og afbalanceret til værks, i stedet for det bliver alt eller intet.

Så har jeg en vedtagelsestekst på vegne af Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Lars Løkke Rasmussen, uden for grupperne, samt Venstre:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger, med udgangspunkt i den faglige referencegruppes anbefalinger, regeringen omgående at foretage yderligere beregninger på samt en lancering af en genåbningsplan for Danmark, herunder at se på mulighederne for at inddrage tests med henblik på en gradvis lempelse af restriktionerne for uddannelser, erhvervsliv, frihedsrettigheder m.v.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 66)

Tak for det. Det vil så indgå i den videre debat.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Det er i virkeligheden bare et spørgsmål. Jeg er glad for, at ordføreren lige fremhævede tillægsnotatet, som vi lige har fået fra Seruminstituttet, for det er jo nogle heftige tal, der bliver listet op lige nu. Blot for at nævne et af eksemplerne, nemlig scenarie 2, som ordføreren selv har forklaret hvad indeholder, så siger man jo netop, at man risikerer en relativ smitterate for scenarie 2 på over 4.000 daglige smittetilfælde og over 250 daglige indlæggelser i starten af april. Men med scenarie 0, som altså gælder, hvis vi ikke åbnede, heller ikke for de små klasser, gælder det, at vi vil have et kontakttal på 1,1 også omkring den 1. april. Det er jo nogle meget voldsomme antal, som vi skal forholde os til. Hvad tænker ordføreren om det sammenholdt med ønsket om at få åbnet noget mere hurtigere?

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg holdt en usædvanlig afbalanceret tale her i dag. For jeg er enig i, at den der præmis om, at vi skal åbne alting på mandag under et, jo ikke giver nogen mening. Det var sådan set bare derfor, at jeg i al stilfærdighed sagde til regeringen: Se nu at få sat turbo på de der beregninger, som ikke er sådan nogle over all-beregninger, men som er nogle beregninger, der går i detaljen. Det er punkt 1.

Punkt 2: Se så at komme i gang med at få inddraget noget af al den lærdom, vi har fået igennem de sidste 10-11 måneder, med kviktest og sociale bobler, og hvad ved jeg, så vi gradvis kan få genåbnet det her samfund.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg tænker jo så også, at vi kan begynde at nærme os et eller andet fornuftigt, som vi kunne lave i fællesskab, for jeg deler sådan set ønsket om, at vi også beder samfundet om generelt at bidrage mere, hvad angår de områder, der er åbne i dag, altså at man måske i højere grad sørger for at sende medarbejdere, der er nære kontakter, hjem; ikke beder medarbejdere om at komme på arbejde, hvis det er sådan, at de er smittede, hvis de vel at mærke ikke har symptomer; og i det hele taget skærper kravene. Så det kunne godt være et fælles indsatsområde i forhold til den del. Men jeg vil blot gerne have, at ordføreren bekræfter, at de her tal faktisk er ret skræmmende.

Ordføreren.

Ja til det sidste. Og til det første: Det er en aftale.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere for en god tale, og jeg tror også godt, at jeg uden at genere hverken ordføreren eller ordførerens parti kan sige, at det i hvert fald er rart at høre, at det er en meget forsigtig tilgang, man har nu, i forhold til åbning. For nogle gange har der været lidt tvivl om, hvor meget der skulle trykkes på speederen i forhold til at åbne op. Men jeg synes, det er et rigtig fornuftigt sted, ordføreren nu giver udtryk for at Venstre befinder sig.

Men jeg vil alligevel godt høre lidt i forhold til det der med, at vi nu skal til at lave beregninger på, hvordan vi skal genåbne. Hvordan er Venstres prioriteringer i forhold til det? Det er jo rigtigt, at vi skal lade sundhedsfagligheden styre, men vi kommer jo også til at skulle træffe nogle beslutninger om prioriteringer, i forhold til om vi taler liberale erhverv, om vi taler detailhandel, om vi taler skoleelever, om vi taler trivsel, om vi taler samfundsøkonomi. Der vil jeg bare godt høre, hvad Venstres overvejelser er i forhold til den prioritering af, i hvilken takt vi skal genåbne.

Ordføreren.

I hvilken takt? Altså, det, jeg troede lå i ordførerens spørgsmål, da jeg hørte det til en start, var, hvor det er, vi tager fat henne. Mit udgangspunkt er sådan set det, der ligger i toppen af referencegruppens anbefalinger. Det vil sige, at der er det, som nogle kalder liberale erhverv, som i virkeligheden ikke er liberale erhverv, men som er tituleret som dette, og det er uddannelsesområdet, og det er detailhandelen. Så det er sådan set der, vi ligger.

Men hvad der ligesom helt specifikt kommer i spil her, må jo i høj grad bero på, at regeringen kommer i gang med at få fortalt deres myndigheder, at de skal gå i gang med at beregne det her. Så det er ligesom den ene del af det. Og så kan der jo være noget, hvor vi laver nogle nålestik. Det kunne, for at nævne et eksempel, være, hvis regeringen kommer tilbage her på mandag og siger: Ved I hvad, nu har vi simpelt hen fundet måden at kapsle det ind på – det kommer måske til at lyde forkert – eller fundet en metode, hvormed efterskoleeleverne kan komme i skole igen. Så siger vi: Så lad os køre med det. Det er ligesom det andet spor, vi gerne vil gå ned ad, og det er sådan set lidt uafhængigt af referencegruppens anbefalinger som sådan.

Hr. Peder Hvelplund.

Når jeg spørger, er det jo, fordi vi kan konstatere, at der er nogle enorme trivselsproblemer især hos børn og unge, og formentlig også nogle, der kommer til at trække spor mange år ud i fremtiden, med det, de har været udsat for her. Derfor er det jo bare ret væsentligt, at det også kommer til at tælle med som en tungtvejende parameter, også målt op imod de ting, som selvfølgelig har betydning for samfundsøkonomien på kort sigt. Men det her er jo noget, der i den grad kommer til at have betydning for det fremtidige samfund.

Ordføreren.

Det er også derfor – undskyld mig udtrykket, hr. Peder Hvelplund – vi skal kigge en lille smule liberalt på det her, forstået på den måde, at vi jo skal prøve at kigge på, om vi kan finde nogle fleksible måder at gøre det her på. Betyder det f.eks., som jeg nævnte i min ordførertale, at man kan sende nogle klasser i skole hver anden dag eller hver tredje dag, eller hvad man nu måtte kunne få af anbefalinger fra myndighederne om, hvad der ville kunne lade sig gøre inden for sådan en sundhedsfagligt forsvarlig metode? Det er det, der er mit udgangspunkt, så jeg er meget enig med hr. Peder Hvelplund.

Tak til hr. Martin Geertsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og efter afspritning er det hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Tak. Beslutningen om at lukke Danmark ned handlede om at beskytte danskerne mod coronavirus. Vi har jo set andre steder i verden, hvor slemt det kan gå, hvis ikke man gør det godt nok – enten hvis der lukkes ned for sent eller der åbnes op for tidligt. Det rammer vores ældre, det rammer sårbare medborgere, det rammer sundhedsvæsenet, som kan blive overbelastet, og i sidste ende rammer det også økonomien og beskæftigelsen.

Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen her i salen, der ønsker at holde Danmark lukket en dag længere end nødvendigt, men det er samtidig klart, at en genåbning må bygge på et solidt sundhedsfagligt fundament. Nu er vi i gang med at tilbyde vacciner til befolkningen, og vi ser i øjeblikket også færre smittetilfælde end tidligere. Det er jo alt sammen ganske positivt.

Men det er alt for tidligt at give slip på den stramme styring. Virus muterer, og vi har set i Storbritannien, hvor hurtigt det kan gå med smittetal, der skyder i vejret, og et sundhedssystem, der overbelastes. Og vi ser også en række andre meget, meget problematiske muterede virusser. Det må selvfølgelig ikke ske i Danmark.

Katastrofescenariet, som jeg ser det, er, at vi åbner for tidligt og for ivrigt og så må lukke voldsomt ned igen, når smittetallet skyder i vejret og sundhedsvæsenet bliver overbelastet. Det gavner hverken kampen mod corona, vores virksomheder eller de borgere, som på alle måder mærker konsekvenserne af nedlukningen. Der er ikke råd til at gå for hastigt frem.

I sidste måned afleverede den faglige referencegruppe så sin rapport om genåbning, og ud fra de her objektive kriterier om smittespredning, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og individuel frihed er det så vurderet, i hvilken rækkefølge restriktionerne kan lempes, altså inden for områder som uddannelse, erhverv, kultur, idræt og forsamlinger. Det er et grundigt og seriøst stykke arbejde, og det skal vi selvfølgelig bygge på, når der løbende skal træffes beslutninger om genåbning af samfundet.

Regeringen har jo som bekendt allerede meddelt, at de yngste skolebørn kan komme tilbage i skole fra den 8. februar, altså på mandag, netop som den faglige referencegruppe har anbefalet – både fordi smitterisikoen er begrænset, selv om vi jo må forvente en vis stigning i smitten på grund af det her, men den vurderes begrænset, og også fordi den positive side er af betydning og meget værdifuld for både samfundsøkonomi og mental trivsel. Så derfor er det her det første skridt, der er taget.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad det næste skridt vil være. Vi har stadig en kold tid foran os. Vaccinationsudrulningen sker desværre ikke lige så hurtigt, som vi kunne have ønsket, og der er mange store ubekendte i forhold til mutationerne. Men en genåbning af det danske samfund skal som nævnt ske på baggrund af den rækkefølge, referencegruppen lægger op til, og det skal også ske med inddragelse af både Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter, så vi får det bedst mulige grundlag for at træffe vores politiske beslutninger.

Jeg har en vedtagelsestekst, jeg gerne vil læse højt, men inden jeg gør det, har jeg lovet også lige at hilse fra Radikale Venstre, som desværre er forhindret i at være her i dag. Vedtagelsesteksten er altså på vegne af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ønsker en sundhedsfaglig forsvarlig genåbning, i takt med at smitteudviklingen tillader det. Anbefalingerne fra Den Faglige Referencegruppe, der bygger på vurderinger af smittespredning, samfundsøkonomi, trivsel og frihed, samt prognoser for smittetal og indlæggelser, vil udgøre grundlaget for beslutningerne. Folketingets partier samt erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter inddrages i arbejdet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 67).

Jeg overdrager vedtagelsesteksten til Folketingets formand.

Forslaget til vedtagelse indgår i den videre debat.

Vi har korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Regeringen, som så er Socialdemokratiet, fremlagde et forslag til en epidemilov, som indeholdt tvangsvaccination. Det hældte Folketinget ned ad brættet. Vi sagde: Vi ønsker ikke, at der skal være tvangsvaccination i det forslag. Nu hører vi i dag, at man begynder at lave noget arbejde i forhold til et vaccinepas. Kan ordføreren godt forstå, at der er nogen derude, der tænker, at det her er en måde for Socialdemokratiet og regeringen de facto at snige en tvangsvaccination ind på alligevel, ved at dem, der ikke har fået vaccinen, ikke kan bidrage og ikke kan være en del af samfundet på lige fod med andre, som har fået vaccinen?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke. I forhold til hele diskussionen omkring tvangsvaccination som en mulighed i en epidemilov vil jeg sige, at jeg ikke har mødt nogen, der har ment, at det på nogen måde var relevant at diskutere i forbindelse med håndteringen af coronavirus. Men den er jo i den nuværende lovgivning, altså i den nuværende midlertidige epidemilov. Den var i den tidligere lovgivning. Det er sådan set ikke noget som helst nyt i dansk lovgivning, at der en mulighed for i helt ekstreme tilfælde at tvangsvaccinere. Det bliver så fjernet i den kommende epidemilov, altså den der er i gang med at blive vedtaget nu her, og som skal træde i kraft fra den 1. marts. Så jeg synes da, det trækker i den helt modsatte retning end det, der bliver hentydet til fra Nye Borgerliges side.

Lars Boje Mathiesen.

Altså, jeg går ud fra, at regeringen fremlægger den politik, som den gerne vil have gennemført, og ikke fremlægger noget, fordi der engang, historisk, har været en anden politik – ellers giver det jo ikke mening. Når vi så kigger på det her vaccinepas, synes ordføreren så, at det er okay, at folk, som ikke kan tåle en vaccine, ikke kan deltage i koncerter og andre ting, og at folk, som godt kan tåle en vaccine, kan? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er det her: Hvad er ordførerens holdning til, at man, i forhold til at man har haft nedlukket nattelivet siden marts måned, ikke har regnet på, hvad det vil betyde at åbne det op igen?

Ordføreren.

Altså, i den situation, vi står i nu her, hvor der stadig er hjemsendte skolebørn, hvor der er butikker, der, fordi de må holde lukket, kæmper med, hvad kan man sige, at holde sig levende, og hvor der er så mange restriktioner rundtomkring, der vil jeg sige, at det altså ikke er min førsteprioritet at kigge på at få bestilt beregninger af alle mulige slags på, hvornår natklubberne kan holde åbent; ikke fordi det ikke betyder noget for nogen, men det er altså ikke en førsteprioritet.

Hr. Martin Geertsen.

Nu var jeg ellers i så godt humør – og tak for talen – men så synes jeg, at ordføreren alligevel begynder at komme ind i den sædvanlige skurre, når ordføreren siger, at det er for tidligt at tale om genåbning, at det er en kold tid, vi lever i, og sådan noget. Nu hørte jeg lige ministrene, som jeg sådan set synes, og det må jeg jo give dem, havde et noget mere positivt livssyn, end jeg på noget tidspunkt under den her coronakrisen ellers har hørt fra de to herrer. Derfor er jeg simpelt hen så ked af, hvis man så har sendt hr. Rasmus Horn Langhoff på talerstolen for at udlægge den virkelige tekst.

Så jeg skal bare være fuldstændig sikker på, hvad det er, regeringen og Socialdemokratiet mener om de her ting: Vil regeringen – for der har jo været meget zigzagkurs, det må vi vel være ærlige og erkende – sætte turbo på de beregninger ned i detaljen, så vi kan se, hvad det vil give mening også på den korte bane? Det er punkt 1. Og punkt 2: Vil regeringen sætte gang i at prøve at se på alle mulige redskaber med henblik på at lave nålestiksoperationer, så vi kan få genåbnet også på den korte bane, f.eks. efterskoler og andet?

Ordføreren, værsgo.

Jeg beklager meget, hvis jeg har ødelagt det gode humør hos Venstres ordfører. Det var meget lidt, der skulle til, vil jeg sige, hvis der ikke skulle mere til. Jeg er da glad for, at ordføreren er så begejstret for vores regering og så kan være sur på den socialdemokratiske ordfører i stedet for, for så er rollefordelingen jo, som den skal være.

Jeg er jo ikke regeringen. Jeg repræsenterer Socialdemokratiet her i dag. Men jeg vil gerne på Socialdemokratiets vegne svare på spørgsmålene om, hvordan vi ser på tingene, men jeg er ikke i regering, så jeg kan ikke svare Venstres ordfører som en del af en regering. Men i forhold til hvilke beregninger der skal laves, så tror jeg ikke – og det er sådan set heller ikke det, jeg hører hr. Martin Geertsen sige – at der skal laves beregninger på det hele, for så kunne vi jo ikke bestille andet end at lave alle mulige beregninger, og når de så skulle bruges, ville de sådan set være fuldstændig irrelevante, fordi situationen havde ændret sig. Men det er dér, hvor det er relevant, og det er de steder, som referencegruppen peger på er interessante at diskutere, at der skal laves beregninger. Så kan vi på et relevant tidspunkt på et oplyst grundlag træffe de rigtige beslutninger.

Tak, så er det hr. Martin Geertsen.

Nu kunne jeg jo godt blive rigtig, rigtig bekymret, hvis man ikke rigtig kan finde ud af, hvad der er regeringens og hvad der er Socialdemokratiets holdning i den her sag. Det, der bare er grunden til, at jeg glæder mig en lille smule i dag, er, at den her hasteforespørgsel om ikke andet har fået lagt det nødvendige pres på regeringen med henblik på at sige, at vi bliver nødt til at have de beregninger også nede i detaljerne, så det ikke bare er de der meget, meget brede SSI-beregninger. Vi bliver nødt til at bringe de redskaber, vi har lært om og har erfaringer med fra de sidste 10-11 måneder, i anvendelse for at kunne genåbne Danmark bid for bid. Er Socialdemokratiet skråstreg regeringen enig i det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror nu ikke, at du kan sætte et cigaretpapir mellem regeringen og Socialdemokratiets holdning hverken på det her område eller på andre områder. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med nogen steder, hvor der skulle være en uenighed. Men man har stadig væk forskellige roller og forskellige titler.

Til spørgsmålet om, hvad der skal beregnes på: Der skal laves beregninger dér, hvor det er relevant, netop fordi de beregninger lynhurtigt kan vise sig at være fuldstændig uaktuelle. En beregning, der er lavet for én situation for 1 måned siden, kan vise sig at skulle være for en helt anden situation, hvis vi bare kommer lidt længere frem i tiden. Så beregningerne skal være relevante og aktuelle.

Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Socialdemokraterne og regeringen vil gerne give indtryk af, at vi blot vil åbne det hele, og at vi er alt for uforsigtige, og at det er vores skyld, hvis det spreder sig. Skal vi så ikke prøve at se på, hvad det er, vi frygter i øjeblikket, som også ordføreren er ude at sige? Det er andre mutationer, der kommer fra andre lande, og alligevel har grænserne stået pivåbne. Det er først nu, man har lavet en lovgivning, der i hvert fald hindrer det i lufthavnen.

Føler man så ikke skyld fra Socialdemokratiets side, når vi ser, at mange af de ældre mennesker er blevet ramt af den britiske mutation og blevet syge af det, og at nogle af dem er døde af det? Det må man jo tage på sin kappe, fordi man ikke har gjort noget tidligere. Hvordan har den socialdemokratiske sundhedsordfører det med det?

Ordføreren.

Det er ikke mit indtryk, at andre partier bare ønsker at lukke op her og der og alle vegne, eller at det er det, den her forespørgselsdebat handler om. Sådan betragter jeg det i hvert fald ikke, og sådan ser jeg ikke på hverken Dansk Folkeparti eller på andre partier. Det kan være, at der er en diskussion og en uenighed omkring hastigheden, men jeg oplever sådan set, at alle er fuldstændig opmærksomme på, hvad det er for en trussel, vi slås med, og hvor vigtigt det er, at vi ikke farer for hurtigt frem.

Jeg er glad for, at regeringen tog initiativ til og jo endte med også at få bred opbakning blandt Folketingets partier til at kunne lave restriktioner bl.a. i lufthavnen, hvor folk kommer troppende hjem fra Dubai og andre spændende steder, så vi sådan set kan kræve, at de bliver testet, og kræve, at de går i isolation, så de ikke ender med at sprede smitten videre til folk, der kan være meget sårbare over for det. Så jeg er da glad for, at vi handlede på det.

Fru Liselott Blixt.

Det, jeg spørger til, er, om den socialdemokratiske sundhedsordfører så ikke mener, at man burde have handlet tidligere, når man nu er så bange for de mutationer, der kommer ind over grænsen. Man har vidst, allerede fra første gang man talte om mutationer, at der var noget om det. Man var alt for lang tid om at lukke af for nogle af de steder. Vi så det allerede for et år siden, hvor kinesere kom til landet. Det ville man ikke, for EU bestemte noget andet, selv om andre EU-lande startede med at stoppe for flyvemaskiner fra Kina, og sådan har vi set det over tid. Er det så ikke lidt for sent? Burde man ikke være startet noget tidligere?

Ordføreren.

Det virker, som om vi ser lidt forskelligt på historikken her. Min klare oplevelse hele vejen igennem har været, at der er blevet handlet meget hurtigt og meget resolut fra regeringen, hver eneste gang der er poppet et nyt trusselsbillede op. Det er sket i forhold til folk, der kommer ind med fly. Det er sket i forhold til, at vi har kunnet se nogle komme hjem i badesandaler fra Dubai og andre steder, coronareder, og det er sket på samtlige andre områder. Hver eneste gang der har været en trussel, der er poppet op, har jeg oplevet en regering, der har handlet meget resolut af hensyn til folkesundheden.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Der er jo ikke nogen tvivl om, at den nedlukning, vi har set, har været fuldstændig nødvendig for simpelt hen at sikre, at vi kunne bevare kontrollen over epidemien; at vi ikke kom bagud og kom til at opleve en eksponentiel vækst. Men der er jo heller ikke nogen tvivl om, at det her også har haft enorme omkostninger, især for bestemte grupper i samfundet. Og allerede tilbage i efteråret fik vi de første meldinger fra sociale organisationer om den betydning, det havde for både socialt udsattes, men også børn og unges mistrivsel og faktisk også stigende ensomhed.

Derfor vil jeg bare høre Socialdemokratiets holdning til det, når nu vi skal til at begynde at se på en genåbning. Hvilket fokus vil man have på lige præcis de grupper, som har betalt en enorm pris, og hvor vi formentlig også kommer til at se konsekvenser af den nedlukning, der har været her, mange år ud i fremtiden? Hvordan vil Socialdemokratiet prioritere præcis den opgave?

Ordføreren.

Den her sundhedskrise, vi stadig står i, men forhåbentlig ved enden af, har jo været dyr sundhedsmæssigt, og den har været dyr økonomisk, men den har så sandelig også været dyr sådan rent menneskeligt. Og jeg synes, det er rigtig godt, at et af de fokusområder, der er i referencegruppens arbejde, netop er trivsel. Det handler jo også om mental sundhed, altså at der er fokus på sundheden – ikke bare den somatiske sundhed, men sådan set også det, at der er grupper, som hr. Peder Hvelplund selv nævner, der bliver meget, meget hårdt ramt af den nedlukning, der er, ved at de bliver ensomme og på alle mulige måder lider under det her. Det er også et vigtigt og centralt element.

Jeg kan ikke lige rangere en rækkefølge, med hensyn til om det kommer før eller efter det ene, det andet eller det tredje, men jeg synes, det er vigtigt, at det er et centralt element.

Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Når jeg spørger, er det selvfølgelig også, fordi der i det forslag til vedtagelse, som ordføreren læste op, står, at når man skal i gang med at se på genåbningen, så skal det ske i samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Og der undrer det mig jo lidt, at man ikke også har medtaget sociale organisationer – for hvis vi skal vægte det både i forhold til samfundsøkonomi, trivsel, smitte og frihedsrettigheder, så er det jo underligt, at man kun ser på nogle enkelte af de parametre, altså at man f.eks. ikke også inddrager lige præcis det element, der handler om socialt udsattes og børn og unges trivsel.

Ordføreren.

Enhedslisten havde været velkommen til at være med i det forslag til vedtagelse og komme med input til det, også til regeringen her. Det er gode pointer, og vi er jo heldigvis ikke begrænset af de ord, der står i den vedtagelsestekst. Man kan jo godt lade andre fornuftige og kloge overvejelser komme ind over, når man skal udfolde den genåbning, der skal være. Vi er jo heldigvis ikke begrænset af kun at måtte snakke med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter osv.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Vi står i en alvorlig situation, det ved vi. Vi er også enige om, at der skal ske en langsom genåbning, samt at det skal gøres efter myndighedernes anbefalinger. Vi ved også, at regeringen ønsker vores opbakning til de tiltag, der gøres, men vi får bare ikke de beregninger, som vi efterspørger. Hvis vi skal bakke op om de genåbninger eller for den sags skyld restriktioner, er det også nødvendigt, at vi kan se ind i de beregninger, som regeringen laver. Vi fik et tillægsnotat her til morgen. Der er to scenarier. Et med det, man har gjort nu, med 0.-4. klasse, og det andet, scenarie 2, hvori man lægger afgangsklasserne i folkeskolen, man tager efterskoler, højskoler, udvalgsvarebutikker under 5.000 m² sammen og beregner risikoen. Undskyld, siger jeg bare. Kunne man ikke have lavet nogle enkle regnestykker?

Jeg tror, de fleste kan se, at der er stor forskel på, om du er en efterskoleelev eller for den sags skyld en voksen højskoleelev, som kan tage en test, før du skal derhen, og komme hen i skolen, hvor lærerne siger, at vi kan sagtens lave grupperinger, holde dem hver for sig i grupper, som jeg ved Socialistisk Folkeparti taler meget for. Jeg er enig i, at man kan gøre alle de her ting og teste og sørge for også lærernes sikkerhed. Der kan de leve i en boble, måske en stor boble, eller i mindre bobler i boblen, mens de derhjemme er hos deres familier, de ser deres venner, der er sågar måske nogle, der tager til fest, går på gaden, laver alle mulige andre ting, fordi det er dødkedeligt at sidde derhjemme. Det må man da kunne lave en beregning på.

På samme måde er det med mange af de andre ting, som man har lagt sammen. Altså, hvad er det for udvalgsvarebutikker? I dag kan vi gå i Bilka, et kæmpe sted. Jeg går der ikke. Jeg har ikke været der i et par måneder. Jeg tager hen i min lille Brugs, hvis jeg skal handle, for der er ikke ret mange mennesker, og det kan man faktisk også begrænse. Man i de store forretninger er der ingen kontrol. Der er forretninger, der ønsker at kunne åbne, sådan at de tager et par stykker ind ad gangen med den sikkerhed, der skal være. Der er f.eks. automobilbranchen. De må godt reparere biler. Folk må også godt stå og kigge på bilen, men de må ikke købe den. Altså, helt ærligt, der må kunne gøres noget, så vi kan lave de der små lommer og sige, at her er der ikke ret meget risiko, mens der andre steder er stor risiko. De beregninger kunne vi godt tænke os at se lidt flere af.

Fra Dansk Folkepartis side er der jo den her stigende intensitet. Der har vi jo spurgt om mulighederne for at lave mere fleksible restriktioner, altså lave de her lommer af åbninger, der ville gøre, at der er flere, der også kan se logikken. For man kan ikke se logikken i, at du ikke kan komme ind og købe den her bil, hvor du er den eneste – jeg ved ikke, hvor mange der har været ude og se på bil, men der er måske maks. 3-4 stykker ad gangen i den her kæmpestore hal med biler – mens det altså bare i Bilka er en smittebombe uanset hvad. Hvor er logikken, så folk kan se det? Du har et arbejde, hvor du er en til en og leverer noget til en. De holder også lukket. Men vi bunker det hele sammen og laver én stor beregning. Jeg mener, at vi godt kunne have fået nogle beregninger på det inden. Jeg bliver nødt til at stille nogle skriftlige spørgsmål, for jeg bliver nødt til at vide, hvor mange matematikere vi har, der sidder og regner sammen med myndighederne. Kunne man gøre det lidt mere effektivt, så vi, der efterspørger det, kan få det?

Tiden går lynhurtigt heroppe. Men derfor håber vi, at vi kan få det, som ministeren lovede. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og tak for en fin tale. Jeg deler sådan set ordførerens ønske i forhold til, om vi ikke bare kan åbne et eller andet noget mere – det tror jeg at vi alle sammen drømmer om. Men jeg undrer mig over, at ordføreren så resolut påstår, at det svar, som er kommet fra Seruminstituttet her til morgen, kun er i forhold til ét scenarie mere, altså et alt eller intet-scenarie. For jeg læser det faktisk sådan, at det fremgår af den beregning, som vi har fået, at i scenarie 2 »vil udviklingen i alle undersøgte kombinationer føre til kraftige stigninger i både antal smittede og i nye daglige indlæggelser« – altså som i alle mulige forskellige variationer af det samme. Tænker ordføreren ikke, at det er et udtryk for, at der er regnet på mange forskellige kombinationer i forhold til genåbningen?

Ordfører.

Det er et fantastisk godt spørgsmål, som vi skal stille ministeren. For så kunne vi vide, hvilken smitterisiko der var, hvis efterskoleeleverne skulle i skole. For det kan vi ikke se på det papir, vi har fået i morges. Det kan godt være, at de siger, at de har lavet nogle beregninger – hvorfor pokker må vi så ikke se dem?

Fru Kirsten Normann Andersen.

Det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan svare på den måde, at jeg hørte, at Seruminstituttet selv gav udtryk for, at det faktisk var ret kompliceret at lave de her beregninger, og at det tog lang tid. Det kunne være én forklaring. Men egentlig har jeg bare lyst til at høre, om ordføreren ikke også kan bekræfte, at Seruminstituttet faktisk tilbage for 1 måned siden gav udtryk for, at vi ville være det her sted lige nu med et lavt smittetal og et stort besvær med at forklare, hvorfor det var, at vi stadig væk skulle holde lukket, men at det er det her, altså B117, der er årsagen til, at vi har rigtig svært ved at få genåbnet noget lige nu, fordi vi ikke ved, hvordan tingene udvikler sig.

Ordfører.

Jamen det er da korrekt. Det er korrekt, at man siger, at man ved at have hele landet i lockdown hurtigt kan regne ud, hvor mange vi smitter, for vi ser ikke nogen mennesker. Det er da rigtigt nok. Men vi spurgte allerede i december: Hvilken smitterisiko er der ved, at efterskoleelever eller højskoleelever kan komme i skole? Det får vi ikke nogen beregninger på. Og så siger ordføreren: Jamen det har de beregnet her; det kan vi jo se på det papir, vi fik i morges. Hvorfor kan vi så ikke få de tal, hvis vi skal bakke op om de restriktioner, der ligger? Det er det, vi efterspørger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Jeg elsker forår, og i år savner jeg foråret mere end nogen sinde, for virus rimer ikke ret godt på lunt forår, men det rimer til gengæld rigtig godt på kolde vintermåneder. Med udsigt til at vi får flere vacciner, er forårets håb, at vi snart kan ses med venner i lidt mere frie rammer; det tror jeg vi alle sammen glæder os til. Derfor vil jeg egentlig gerne starte med en appel om, at vi opgiver kampen om, hvem der først vil åbne hvad. Der er næppe et eneste parti i Folketinget, som vil holde et eneste område lukket så meget som 1 time mere end nødvendigt. Jeg stemmer på de unge, de ældre, på sundhed, på trivsel, på samfundet, på frisøren, på tøjbutikkerne, på caféerne og på alle de andre gode forslag. Jeg savner også en normal hverdag, men jeg har også stor respekt for den viden, som vi har om virus: om mutationer, om referencekontakttal, om relative smitterater, om transmission, og hvad vi nu ellers har lært og har skullet forholde os til er de bedste bud på at spå om fremtiden.

Jeg er tilhænger af en slags respekt for de bedste bud på udviklingen i smitten, og det bedste bud lige nu er, at selv uden genåbning vil vi se en stigning i antallet af smittede i februar måned. Med det bedste skøn vil genåbningen af 0.-4. klasse øge antallet af smittede og indlagte, men inden for tålegrænsen, mens beregninger for genåbning af øvrig aktivitet mildest talt tegner et dystert billede, hvor alt, hvad vi har opnået med hårdt arbejde de seneste måneder, vil gå tabt på kort tid. Men der kommer en dag, og den er forhåbentlig ikke så langt væk.

Når den tid kommer, vil vi i SF læne os op ad ekspertgruppens anbefalinger for, hvordan vi genåbner landet under hensyn til såvel sundhed, trivsel, samfund og økonomi. Alligevel vil jeg gerne benytte lejligheden til at udfordre regeringen på yderligere tiltag eller måske flere redskaber i værktøjskassen, som kan bidrage til genåbningen. For selv om mange af os oplever samfundet som lukket, er meget stadig væk i gang, og det er netop det, der er i gang, som stadig væk påvirker smittetallet. Jo mindre grupper, jo mindre smittekæder. Derfor er jeg også glad for, at Sundhedsstyrelsen langt om længe har udsendt retningslinjer, som præciserer, at når vi er nære kontakter, skal vi gå i isolation, til vi er sikre på, at vi ikke er smittet. Det gælder buschaufføren, kassemedarbejderen, men altså også sundhedspersonalet. At det er besværligt, kunne vi se, da et sygehus i Nordjylland måtte sende 40 medarbejdere hjem, da de havde været i kontakt med en smittet patient. Mon ikke det er muligt at sikre god og forsvarlig pleje og behandling uden at involvere helt så mange og dermed risikere smitte af færre?

Jo færre kontakter, jo færre smittede og jo kortere smittekæder. Det har været vigtigt for SF længe. Men med udsigten til, at epidemien godt kunne risikere at trække ud, giver det mening, at vi bruger nedlukningen lige nu til også at øve os på restriktioner i et mere åbent samfund, så det vil vi tage med os i det videre arbejde.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. (Kirsten Normann Andersen (SF): Så er der jo kun rengøringen tilbage). Ja, så er der rengøringen tilbage – det er vi ved at være vant til.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og det ser også nydeligt ud.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle sammen, samtidig med at vi lever med covid-19 her i samfundet, har en stor utålmodighed efter mere normale tilstande, hvor vi gradvis skal genåbne samfundet, hvor vi kan begynde at se vores kære og vores nærmeste, hvor det sociale samliv kan genoptages, hvor børnene kan starte i skole og unge på deres uddannelse, og hvor folk kan vende tilbage deres arbejde.

For nedlukningen har enorme konsekvenser for vores trivsel – for, hvordan vi kommer ordentligt igennem pandemien. Effekterne på alles sundhed er markante – den mentale sundhed, børns og unges trivsel, ældres trivsel og livskvalitet, vores fysiske sundhed, i forhold til manglende motion, ingen idræt og holdsport, manglende kontakt til andre. Derfor tror jeg også, at vi alle sammen følte en umådelig glæde ved, at vi i mandags kunne få sundhedsmyndighedernes samlede vurdering af, at det var forsvarligt, at 0.-4. klasse kunne sendes tilbage i skole, så de kunne komme hen til vennerne, genopbygge de sociale relationer, blive udfordret og komme tilbage til et mere normalt børneliv.

Men det var også, i hvert fald for mit eget vedkommende, lidt med hjertet i halsen, for det er helt afgørende, at en genåbning sker på sundhedsfagligt forsvarlig vis. Har vi lært én ting af coronavirussen, er det, at det er afgørende, at vi altid er et skridt foran. Kommer vi først bagud, kan det tage uger at genoprette kontrollen – med umådelige omkostninger, både menneskeligt, samfundsøkonomisk og i forhold til trivsel og frihedsrettigheder.

Når vi hører vurderingerne fra SSI, er der ingen tvivl om, at vi balancerer på en knivsæg. Vi ved, at selv om både kontakttallet og antallet af nysmittede og nyindlagte ser forholdsvis positivt ud lige nu, ligger truslen fra den mere smitsomme britiske variant hele tiden og lurer. Vi forventer, at den har overtaget som den dominerende variant i løbet af februar måned, og det kan ændre billedet fuldstændig. Derfor er det helt afgørende, at vi bevarer kontrollen over smitten lige nu.

Jeg har umådelig stor forståelse for de folkeskoleelever, efterskoleelever, unge på ungdomsuddannelser og på erhvervsskoler og universitetsstuderende, der længes efter at komme i gang med et mere normalt liv, hvor man kan mødes, hvor man kan snakke med venner, hvor man kan grine, hvor man kan spille, hvor man kan danse – få et socialt liv igen. Jeg kan garantere for, at de står øverst på listen over dem, vi gerne vil åbne op for igen så hurtigt som muligt, for vi ved, at det har enorme konsekvenser, ikke bare nu, men også for deres fremtidige trivsel, når vi lukker så bastant ned. Men lige nu og nok også lidt endnu må vi bare konstatere, at det er nødvendigt, for en gradvis genåbning bliver nødt til at foregå på sundhedsfagligt sikker grund – vi må ikke miste kontrollen.

Derfor er det for Enhedslisten fuldstændig afgørende, at vi først og fremmest sikrer, at vi igennem test og smitteopsporing dels får brudt smittekæderne, men også løbende kan følge udviklingen i smitten, og at vi, så snart vi fra sundhedsmyndighederne får den vurdering, at vi nu kan begynde at åbne mere op, så primært fokuserer på at åbne for sociale aktiviteter, uddannelsesinstitutioner, tilbud til sårbare og udsatte grupper. Det skal være den vigtigste prioritering.

Så skal vi naturligvis fokusere på at få vaccineret så mange som muligt så hurtigt som muligt. Der kunne vi godt ønske en mere aktiv indsats fra regeringens side for at sikre, at produktionskapaciteten på globalt plan også udnyttes til at få produceret så mange vacciner som muligt. For i en pandemi er virkeligheden jo, at ingen er sikre, før alle er sikre. Vores muligheder for at rejse, for at være turist, også andre steder end i Dubai, til at handle og mødes med samarbejdspartnere i andre lande afhænger af, at også resten af verden vaccineres hurtigt nok – ikke kun i EU, men også globalt.

Vores egen genåbningsplan står og falder med at kunne hamle op med fremtidige mulige mutationer, som kun en hurtig og effektiv global vaccinationsudbredelse, herunder en hurtigere produktion, kan gøre. Derfor slår vi i Enhedslisten igen på tromme for at undersøge mulighederne for en øget vaccineproduktion gennem nødlicenser eller suspendering af patentreglerne gennem WTO.

Jeg vil gerne på vegne af Enhedslisten læse et forslag til vedtagelse op.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget ønsker en sundhedsfaglig forsvarlig genåbning, i takt med at smitteudviklingen tillader det. Nedlukningen har store konsekvenser for trivsel, mental og fysisk sundhed, særlig hos sårbare og udsatte. Det er vigtigt, at genåbningen har fokus på disse, og at ikke kun erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter, men også sociale organisationer inddrages.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 68).

Det vil så indgå i den videre debat.

Der er en kort bemærkning til hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Tak. Tak for talen. Jeg har et spørgsmål til hr. Peder Hvelplund. Her halvanden til to timers tid inden den her debat startede, kom SSI med en offentliggørelse, hvor man havde regnet på, hvilken effekt det ville have på smitten i samfundet generelt, hvis man her på mandag åbnede både grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser, efterskoler, højskoler og alle butikker på under 5.000 m² under et. Jeg skal bare helt indledningsvis spørge: Hvordan – det her kommer måske til at virke lidt ledende – synes hr. Peder Hvelplund man som beslutningstager er hjulpet med sådan en beregning, hvis man skal til at tage stilling til, hvad der skal åbnes gradvist hen ad vejen?

Ordføreren.

Det er klart, at det afgørende i den situation, vi står i lige nu, jo er, hvordan den britiske variant kommer til at udvikle sig i samfundet, og der har det jo også betydning, præcis hvordan smittemønsteret er, altså ikke bare med hensyn til hvor meget den smitter, men også med hensyn til dødelighed og til, hvordan den spredes i samfundet. Der er jo tidligere blevet udtrykt bekymring for, at den faktisk godt kunne ramme yngre mennesker mere end den tidligere variant – det tyder det så ikke så meget på nu, men reelt set ved vi det jo først, når vi begynder at se effekterne af, at den spreder sig i samfundet.

Så derfor kan jeg sådan set godt forstå Venstres utålmodighed efter at få nogle klare beregninger og ligesom få lagt coronaepidemien ned over et excelark og kunne se de præcise konsekvenser, men jeg tror bare ikke, det er der, vi er endnu. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt, at SSI lige nu har fokus på at se på, hvordan smitten spredes i samfundet, og så er det klart, at vi efterfølgende må se på, hvilke konkrete elementer der skal være de første i en genåbning, og der har jeg gjort rede for, at det fra Enhedslistens side meget kommer til at handle om børn, unge og socialt udsattes trivsel.

Hr. Martin Geertsen.

Tak for det svar. Jeg har hørt, hvad der er hr. Peder Hvelplund og Enhedslistens tilgang til, hvad der så i givet fald burde åbnes først, men ville hr. Peder Hvelplund på en eller anden måde have gavn af, at regeringen satte SSI til at regne på det scenarie i stedet for at pladre det, Enhedslisten gerne vil, sammen med alt mulig andet? Det er mit ene spørgsmål.

Mit andet spørgsmål er: Har hr. Peder Hvelplund hørt nogen som helst i det her Folketings sige, at vi skal åbne alt under et på mandag?

Ordføreren, værsgo.

For at tage det sidste først: Nej, det tror jeg lykkeligvis ikke jeg har hørt. Men i forhold til det andet, så er det jo klart, at vi har behov for at få målt på de præcise konsekvenser af en genåbning for forskellige grupper, men der bliver vi også nødt til at have et tilstrækkeligt datagrundlag for, hvordan den britiske variant spredes i samfundet, for det er jo forudsætningen for at kunne lave de beregninger. Men jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører i, at det er nødvendigt at få de beretninger, præcis som vi fik det for genåbningen for 0.-4. klasse.

Tak for det, og tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og jeg har set De Konservatives ordfører, fru Katarina Ammitzbøll, men ser hende ikke i salen lige nu. Derfor er det så hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg har det sådan med de her forespørgselsdebatter, at nogle gange kan de være gode, og andre gange kan de være sådan lidt ligegyldige. I dag tænker jeg lidt: Arh – altså, jeg stiller to konkrete spørgsmål. Ministeren ved godt, hvad jeg spørger om, men vælger ikke at svare på det. Socialdemokratiets ordfører ved udmærket godt, hvad jeg spørger om, men vælger ikke at svare på det. Arh, kom nu! Så kan det være ligegyldigt, at vi holder de her forespørgselsdebatter.

Nå, men lad det nu ligge. Men jeg spørger præcist, om man har beregnet på det siden marts måned, og så får man en lang historik om alt muligt andet. Det er jo det, der er kernen i det her. For nogle ting i det danske samfund har været lukket ned siden marts måned – næsten i et år. Tænk på de erhvervsdrivende, tænk på deres liv: næsten i et år. Nu får man så at vide: Næh, vi har ikke lige orket at regne på, hvad henholdsvis nedlukning og oplukning vil betyde. Så er der nogle, der siger: Gud, står du nu og siger, at alt natteliv skal åbnes nu? Nej, det er ikke det, jeg siger. Men jeg har da en forventning om, at man har gidet at sætte sig ned og regne på, hvilken betydning det har.

Så er det korrekt, at der er kommet en ny variant i december, som gør, at der skal sættes nogle andre tal ind i det her. Men tænk, hvis man nu havde lavet de her beregninger, de her modeller, så kunne man jo bare sætte det nye tal ind. For det er jo ikke noget, som vi kun har skullet regnet på nu og her, hvor vi har været nedlukket i en måned siden december. Det er jo heller ikke noget, man skulle have regnet på i december måned. Nej, da regeringen ønskede at ændre faserne for genåbning, hvor man havde aftalt fire faser for genåbning sammen med Folketinget, da gik regeringen i starten af august ind og sagde: Det vil vi ikke alligevel.

Hvorfor er det, at man ikke der med det samme siger: Hov, det, vi har gang i her, er et så massivt overgreb på og indgreb i borgernes tilværelse og deres grundlæggende frihedsrettigheder og erhvervslivets mulighed for at drive erhvervsliv, at vi siger: Wauw, nu laver vi det her indgreb, og så sætter vi da selvfølgelig straks folk til at regne på, hvad der skal til, for at vi kan åbne op, så vi kan komme tilbage til normalen? For kære venner, det, vi gør lige nu, er ikke normalen. Den måde, vi lever på lige nu, er ikke normalen. Så hvorfor har man ikke sat sig ned og lavet det regnestykke? Og ministeren ved, at jeg har spurgt efter det rigtig, rigtig mange gange. Det kan godt være, det er så mange gange, at man begynder enten at ignorere det eller synes, det er møgirriterende, men jeg bliver ved med det. For jeg synes, det er forfejlet, at man ikke har gjort det her noget før.

Nu står vi så i en situation, hvor det lige om lidt er den 1. marts. Vi ved, at regeringen har forlænget de her restriktioner til og med den 28. februar undtagen dem, hvor der er åbnet op her, og der kan ske ændringer, men det er det, man forlænger de generelle restriktioner med. Så når vi til den 1. marts, og der træder en ny epidemilov i kraft. Og det gør, at de her beslutninger om bevarelse af restriktionerne i samfundet nu skal lægges ind i et udvalg. Og det vil sige, at så overgår det jo til Folketingets partier, sådan som jeg har forstået epidemiloven. Så er det dét udvalg, som skal sidde og træffe beslutninger – jeg tror, det er hver fjerde uge, man skal foretage en vurdering af, hvad der skal fortsætte osv. På hvilken baggrund skal man kunne vurdere det? Mavefornemmelser? På baggrund af hvilke beregninger skal man kunne gøre det? Hvis vi ikke har beregninger på, hvad det vil betyde at lade eleverne komme tilbage på efterskolen, hvordan skal vi så kunne træffe beslutning om, om de skal tilbage? Det er jo derfor, det er vigtigt at have de her tal og have den her dokumentation.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Liselott Blixt.

Ja, jeg lovede ordføreren på vej op, at jeg ville stille nogle spørgsmål. Vi er jo enige om rigtig mange ting, men der er nogle ting, jeg mangler at få at vide, når nu vi taler om klare svar fra Nye Borgerlige.

Vi har lige lavet nogle restriktioner med hensyn til indrejse og test osv. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvor Nye Borgerlige står, i forhold til at Dansk Folkeparti f.eks. ville sikre, at alle dem, der kommer ind i landet, bliver testet og kommer i isolation, sådan at vi ikke får smitten inde i landet. Hvordan kunne Nye Borgerliges strategi være på det område, så vi ikke får spredt smitten mere? Vil man åbne det hele? Vil man have grænserne åbne, eller vil man lukke dem, eller hvad vil man gøre?

Nej, vi vil hverken det ene eller det andet der, og jeg tror heller ikke, at DF vil det. Jeg tror stadig væk, at der er det med vandrende arbejdstagere – folk, som f.eks. arbejder på sygehuset i Aabenraa. Jeg har ikke hørt, at DF vil have, at de skal testet.

Men der er en god måde, man kunne gøre det på. Hvis man ikke stoler på, at de her lande, som folk rejser til, tester dem ordentligt, så kunne man jo bare kræve obligatorisk test, når de kommer ind i lufthavnene, og så havde man testet to gange. Så er der en større sandsynlighed for, at man ville fange det.

Men så er der det med, at man sætter raske mennesker i karantæne – mennesker, som lever fuldstændig op til de krav, som vi som samfund har stillet. Det er med de her test, vi måler, om man er rask eller man er syg, og så siger vi, at det godt kan være, at man kan bevise, at man er rask, men alligevel giver vi dem, hvad der svarer til en betinget fængselsdom på 10 dage i deres hjem. De kan endda få en bøde for det. Der mener vi, at der er nogle ting, men vi vil gerne have det på den måde, at de kunne blive testet, når de rejste ud, og også når de rejste ind; det har vi ikke noget problem med.

Fru Liselott Blixt.

Jeg kan love Nye Borgerlige for, at i Dansk Folkeparti ønsker vi en grænse med grænsevagter, så vi sikrer, at vi ved, hvem vi lukker ind i landet, og det er det samme med vandrende arbejdstagere. Vi ønsker også, at de bliver testet, når de kommer fra Østeuropa og skal ind på en arbejdsplads, som vi så det med f.eks. slagteriarbejdere, der så smittede andre. Det gjorde, at vi måtte lukke alle erhverv i Danmark.

Men det er da meget rart at vide, hvor Nye Borgerlige står. For det ville man ikke. Man tilsluttede sig vel heller ikke aftalen om, at folk skulle testes. Nye Borgerlige siger, at det er fint, at de kommer med en test fra andre lande. Ja, det gjorde de fra Dubai. Hvad var den værd? Ikke noget. Så hvordan vil Nye Borgerlige så gøre med resten af genåbningen? Er det også bare at åbne op?

Ordføreren.

Nej, jeg sagde netop, at vi jo stemte gult til det forslag, fordi vi mener, det kan løses på den måde, at hvis man ikke stoler på, at de lande dernede tester, så kan man teste dem, når de kommer til lufthavnen, og så kan de få et svar der. Det er jo ikke, at der bare skal åbnes op. Det er jo netop et helt konkret svar på, hvad vi mener om, hvordan man skulle teste.

Så er det hr. Martin Geertsen.

Det er slet ikke for at blande mig i grænsekrigen mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Den skal jeg ikke i klemme i. Det er noget helt andet.

Nu kan vi forstå på regeringen, at man endelig vil begynde at lave nogle beregninger, som går målrettet på erhverv, og man vil endda muligvis – forhåbentlig, det er i hvert fald det, regeringen siger – gå længere ned i tragten og lave meget, meget målrettede beregninger. Så målrettede, man kan gøre, i forhold til effekt af forskellige genåbninger. Punktum.

Hr. Lars Boje Mathiesen og jeg har sammen deltaget i ufattelig mange følgegruppemøder igennem det seneste års tid, og jeg husker det, som om vi på mange leder og kanter har stillet de samme spørgsmål. Og jeg skal bare høre: Har hr. Lars Boje Mathiesen på noget tidspunkt på de følgegruppemøder hørt regeringen sige, at de gerne vil lave de der målrettede beregninger til hr. Lars Boje Mathiesen og til hr. Martin Geertsen – før nu?

Ordføreren.

Nu har der været rigtig mange møder. Om jeg kan huske alt, hvad der er blevet sagt på dem, ved jeg ikke. Jeg ville meget gerne svare. Jeg elsker at svare, som jeg kan, men jeg er faktisk her som rookie i tvivl om, hvad jeg må referere fra i forhold til sådan nogle møder. Det er derfor. Jeg ville ellers meget gerne svare på det. Jeg har også selv sagt, at jeg gentagne gange har bedt regeringen om det. Men jeg er simpelt hen i tvivl om, hvad jeg må referere her. Jeg beklager, men det ved jeg simpelt hen ikke.

Hr. Martin Geertsen.

Lad mig spørge på en anden måde: Har hr. Lars Boje Mathiesen på noget tidspunkt fået de beregninger, altså har hr. Lars Boje Mathiesen i offentligheden set beregninger fra regeringen, som er gået meget målrettet på det her, før nu?

Nej, det har jeg ikke. Og det har jeg efterlyst. Det kan jeg så svare konkret på. Jeg synes, det er mærkeligt, for der må jo have ligget nogle beregninger tidligere. Normalen er jo, at vores børn går i skole, og derfor burde der have været en dokumentation for, at vores børn ikke kunne blive ved med at gå i skole, altså at man kunne sige, at man ikke kunne håndtere smitten, hvis der var 0.-4. klasse. Nu har man rullet det tilbage. Jeg er glad for det. Jeg mener aldrig nogen sinde, at man burde have lukket skolerne ned for dem, for der var ikke nogen dokumentation for det.

Samtidig undrer jeg mig over, hvorfor man, når man i maj måned sidste år kunne lave nogle faser om, hvad man udviklede, så ikke kunne have ført dem videre. Så jeg undrer mig over den manglende dokumentation, absolut.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale. Det var bestemt en gentagelse af, at det da ikke kan passe, og at der da må være en mulighed, en vej, vi ikke har set endnu, en måde, vi kan gøre tingene på. Det er et udsagn, som bliver gentaget igen og igen.

I forhold til beregninger, vil jeg sige til hr. Lars Boje Mathiesen, vil jeg blot spørge: Med den rapport, som vi fik i mandags, på 24 sider, med en meget grundig gennemgang af, hvad det er for nogle forbehold, der bliver taget i forhold til beregningerne, ville ordføreren så føle sig fuldstændig sikker på, at vi kunne træffe nålestiksbeslutninger om genåbning, når man har nogle parametre, der siger, at der vil være mellem 650 og 2.000 nye smittetilfælde om dagen med henholdsvis 40 eller 110 daglige indlæggelser den 1. april? Altså, det er spændvidden bare for 0.-4. klasse.

Mener ordføreren, at man nogle steder er i stand til at lave nogle beregninger, der kan gøre det så præcist, at ordføreren rent faktisk også mener, at vi kan træffe valide beslutninger om genåbning af nogle som helst steder lige nu?

Ordføreren.

Ja, det gør jeg, for ellers var der ikke nogen grund til at bede dem om at regne på det. Hvad de kommer ud med, kan jeg jo ikke sige noget om endnu. Men hvis man ikke mente, at der var et formål med at få de her beregninger, så var der jo ingen grund til at sætte arbejdet i gang – så selvfølgelig mener jeg da det.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men det bliver jo gentaget igen og igen på de følgegruppemøder, som ordføreren selv henviser til, at der jo netop er så mange usikkerheder. Det er også det, der fremgår at tillægsnotatet. Der er så mange usikkerheder; der er så meget viden, vi ikke har. Vi ved ikke, hvordan B117 kommer til at udvikle sig. Vi ved ikke, hvilken effekt vaccinerne har på, at vi smitter videre. Der er rigtig meget usikkerhed, som gør, at vi ikke kan få de her beregninger.

Anerkender ordføreren ikke det – eller har ordføreren nogle andre, der kan lave de beregninger, der giver os stik- og hugfast viden om, hvad det er, vi kan åbne i fremtiden?

Ordføreren.

Man havde heller ikke de der beregninger på, om det ville virke at lukke skolerne ned – det havde man heller ikke dokumentation for. Da vi sidste sommer lod folk komme tilbage på efterskolerne og åbnede op for restauranterne, lå der er heller ikke dokumentation for, at man godt kunne gøre det. Så der er jo en lang række forestillinger om, at det her Folketing og regering kun har truffet beslutninger efter sundhedsmyndighedernes anbefaling. Arh, det er vist en farlig vej at gå nedad, efter at den sidste rapport – den der store, tykke, grønne – er kommet, ikke?

Så tror jeg nok, man skal være meget varsom med at sige, at man slavisk følger, hvad sundhedsmyndighederne siger. Der er jo altid et usikkert element i det. Men derfor er det da vigtigt at få de her konkrete, eksplicitte beregninger.

Hvad med f.eks. udendørs fodbold? Ved man overhovedet, om det har en effekt, at vi har lukket ned for det? Nej, det gør man ikke. Men det skal vi da vide; ellers skal det da ikke være lukket det ned.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Jeg er glad for bemærkningen om, at man ikke må referere fra covid-19-følgegruppemøder, for jeg har nogle gange haft opfattelsen af, at ordene knap nok var kommet ud af ministerens mund, før man kunne læse dem på nettet, i B.T. eller på TV 2-nyhederne. Men det er jo i hvert fald godt, at vi har en enighed om, at man ikke behøver at referere så ivrigt fra dem.

Men jeg vil godt lige fortsætte lidt der, hvor fru Kirsten Normann Andersen slap, for når vi har lavet nedlukninger, er det jo sket på et sundhedsfagligt grundlag. For det, vi jo ved virker, er at nedbringe aktiviteten i samfundet. Vi kan ikke gå ind præcis og sige, om det er detailhandelen, om det er byggemarkederne, altså hvor det præcis er, vi har effekten, men vi ved bare, at en nedsat samfundsaktivitet har en betydning, og det er jo også det, der fremgår af referencegruppens rapport. Men når vi får tallene fra SSI, får vi jo hver gang at vide, at de er behæftet med en enorm usikkerhed. Det var der jo også i forhold til genåbningen. Da havde Nye Borgerlige jo ikke nogen problemer med at sige, at vi skulle åbne op, selv om tallene var behæftet med så stor usikkerhed.

Så har hr. Lars Boje Mathiesen ikke en forståelse for, at man ikke bare kan lave et regnestykke og så sige, at det er sådan, det er, fordi der er så mange ubekendte faktorer?

Ordføreren.

Jeg vil sige to ting: Jeg deler absolut den frustration med hensyn til møderne. Det har jeg faktisk også tilkendegivet over for ministeren gentagne gange. Jeg er faktisk begyndt at dokumentere og har dokumenteret til ministeren, at jeg ikke har åbnet mine mails med de her dokumenter, før mødet var slut, simpelt hen fordi jeg ikke ville have skudt i skoene, at det var mig, der stod for det. Så jeg kan love for, at jeg deler den frustration så meget, at jeg er gået det skridt, som jeg følte jeg burde, for jeg synes, det er utilstedeligt at gøre det. Så det deler jeg til fulde.

Angående det andet har jeg ikke en forestilling om, at der bliver fastslået et facit om det her. Det har der aldrig nogen sinde været, og hvis man tror, at der kan det, så har man ikke hørt, hvad de her myndigheder har sagt til alle de her møder. For det er jo prognoser, og det har det jo altid været. Da alle Folketingets partier, også Enhedslisten, vedtog de fire genåbningsfaser, var det også baseret på prognoser om, hvordan det udviklede sig, hvor mange man troede ville blive indlagt på intensiv – det var faktisk et langt højere tal, end hvad vi har nu – og det gik man med til på det tidspunkt sidste år. Så det hele er baseret på prognoser. Det er de bedste prognoser, man kan få, og så træffer man en politisk beslutning, hvor man så må stå ved de konsekvenser, det også har.

Hr. Peder Hvelplund.

Jamen det er jo lige præcis det, og det er også derfor, det i sidste ender med at være en politisk beslutning, og det er derfor, jeg ikke helt forstår hr. Lars Boje Mathiesens frustrationer over, at vi ikke kan få de der regnestykker. For jeg ved ikke, hvad det er for nogle regnestykker. Altså, hvad er det præcis og eksakt for nogle regnestykker, som skulle kunne vise, at vi nu kan åbne op? Hvis man ser på genåbningen her for 0. til 4. klasse, er den behæftet med en enorm usikkerhed. Det er jo, fordi der politisk er et stærkt ønske om at få åbnet op, men vi gør det jo, og det er også derfor, jeg siger, at jeg gør det med hjertet i halsen. For der er en vis usikkerhed forbundet med det.

Så hvad er det for et eksakt regnestykke, hr. Lars Boje Mathiesen forestiller sig at man skulle kunne lave?

Ordføreren.

Det samme regnestykke, som man lavede i maj måned. Da fik vi en rapport, som viste, hvad der ville ske med smitteudviklingen, hvis man åbnede i fase 1, hvad der ville ske med smitteudviklingen, hvis man åbnede i fase 2 og fase 3. Da fik vi da beregninger på det, og hvor er de? Så er det da klart, at man, hvis man så vurderer, at man kan sige, at det inden for den her sandsynlighed ville betyde sådan og sådan, hvis man lod folk komme tilbage på efterskolerne, skal vurdere det i forhold til det smittekontakttal, der er nu, og hvor det vil ende der. Men man skal jo se på: Hvad er der rum i? Hvad er der mulighed for? Men den tilgang, hvor man siger, at man så ikke kan åbne noget som helst op, før man overhovedet ikke har noget smitte i samfundet mere, er jo ganske uholdbar. Det er i hvert fald ikke en måde, jeg ville drive politik på. Og heldigvis begynder Folketingets partier den 1. marts at skulle stå til ansvar over for de beslutninger, de traf omkring genåbningen. Lige nu har de bare kunnet give aben videre til regeringen, og det synes jeg faktisk er ret træls.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og hvis hr. Lars Boje Mathiesen lige vil spritte af, kan jeg sige, at den næste ordfører er fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Og vi har lige lidt over et kvarter tilbage af forespørgslen. Værsgo.

Tak. Konsekvenserne af covid-19 er som bekendt store og ubehagelige. Børnene har været sendt hjem fra skolerne – heldigvis kommer de små tilbage på mandag – efterskolerne står tomme, højskolerne ligeså, og det, som skulle være en uforglemmelig oplevelse for livet fra ungdomsuddannelserne, fra erhvervsuddannelserne, fra universiteterne og akademierne med både læring og dannelse og ikke mindst måske etablering af nye langvarige venskaber er blevet til undervisning bag skærme alene.

Hospitalerne har reduceret kapacitet for behandling og undersøgelse af ikke-covid-19-relaterede lidelser, hvilket helt uundgåeligt vil medføre uopdagede og dermed ikke behandlede sygdomme i tide. Det kan være kræft, der ikke opdages i tide. Det har vi set eksempler på her fra foråret, og det har haft fatale konsekvenser. Som en læge sagde til mig for nylig: Vi kan ikke redde de gode liv, når vi skal, for vi skubber en pukkel foran os, og vi har ikke kapaciteten, når vi får brug for det. Vi ved jo også, at vores ældre har været hårdt ramt af besøgsrestriktionerne, ligesom dem, der bor på de kommunale og regionale bosteder, og sådan kan vi blive ved. Mange af os er også blevet ramt på fysikken nu, hvor fitness- og træningsmuligheder er reduceret, og vi selv sidder bag en skærm. Jeg har selv fået en dårlig skulder af alt det skærmarbejde og statisk skærmarbejde.

Når vi så kommer til de økonomiske konsekvenser, styrtbløder virksomhederne, restauranterne, og København her omkring os ligger helt øde. Mange af vores virksomheder vil desværre gå konkurs, og de får deres livsværk smadret. Andre kan måske få lavet en rekonstruktion og komme langsomt videre. Hjælpepakkerne har jo været en kæmpe hjælp, og heldigvis har vi haft en solid økonomi her i Danmark, der kunne gøre det, men det kan jo ikke erstatte den daglige drift eller omsætning. Man er jo på kunstigt åndedræt. Derfor er der jo behov for en genåbningsplan ud fra nogle klare principper, måltal og prioriteringer, altså en plan for en sikker genåbning, så uddannelsessektoren og erhvervslivet får nogle pejlemærker. Det er meget vigtigt. Vi er jo et vidensamfund, men desværre bærer regeringens håndtering af coronaen jo ikke præg heraf. De bliver sat bagerst i køen, og det gælder særlig også vores videregående uddannelser.

Derfor har vi sammen med de andre borgerlige partier fremsat en vedtagelsestekst, som vi håber at der kan skabes et flertal for. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det den fungerende finansminister, der runder debatten af.

Som medlemmerne nok er bekendt med, skal vi afslutte forespørgsel kl. 15.00, for der starter spørgetiden nemlig.

Værsgo til den fungerende finansminister.

Tak for det. Må jeg ikke starte med at sige tak for en rigtig god debat. Hvis man sådan skal prøve at finde en fællesnævner for os, der har været på talerstolen her i dag, så synes jeg jo, man kan sige, at det handler om, at der naturligvis er en stor interesse, en stor bekymring, men også et stort fælles ansvar for at sikre, at vores lille land kommer så sikkert som overhovedet muligt igennem den alvorlige krise, som vi står i nu. Det gælder både i forhold til håndteringen af den forfærdelige sundhedskrise med de mange ofre, men også i forhold til den økonomiske krise, som jo i den grad også har mange ofre i form af desværre alt for mange arbejdsløse og alt for mange virksomheder, som har det hårdt, hvor nogle af dem har drejet nøglen om. Debatten emmer af, at man har et stort fælles ansvar for, at alt det her bliver så minimalt som overhovedet muligt. Det er meget vigtigt.

Når man ser på de meget store beslutninger, vi har truffet i fællesskab, så må man jo sige, at det er nogle ret afgørende og jo altså også imponerende beslutninger, vi har været i stand til at træffe i fællesskab. Hvis jeg tager min, om man vil, til daglig-kasket på som skatteminister, kan jeg sige, at vi jo har givet likviditet til danske virksomheder – og dermed også sørget for fastholdelse af lønmodtagernes job – i størrelsesordenen 470 mia. kr. Det er et kæmpe beløb. Og i fredags, som nogle måske kan huske, var der 170 mia. kr. ekstra, der blev givet til bl.a. små og mellemstore virksomheder, men også til de store virksomheder, som også er udfordrede.

Vi har på tværs af skel her i Folketinget, men jo mest af alt i samarbejde med dem, vi har lavet finanslov sammen med, ført en ekspansiv finanspolitik, som har været med til at sikre op mod 80.000 arbejdspladser i 2020. Det er helt afgørende, for når man ser på, hvordan Danmark er kommet igennem den her krise – og forhåbentlig fortsætter vi strategien – ja, så bygger det jo på en meget, meget bred enighed her i Folketinget, og selv om vi kan diskutere og bølgerne kan gå højt engang imellem, synes jeg, at vi, når der skal træffes beslutninger af den her karakter, finder sammen. Det synes jeg er flot, og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at den her debat også bekræfter det fælles ansvar, vi har.

Vi ved alle sammen, at vi fortsat kommer til at tage store beslutninger, både af sundhedsmæssig karakter og af økonomisk karakter. Så det er utrolig vigtigt, at det fællesskab, vi har omkring beslutningerne, kan fastholdes, og derfor er det også vigtigt, at vi har et godt afsæt for at tage diskussionerne om de vigtige beslutninger. Referencegruppens anbefalinger er det afsæt, vi har for det, og det vil være det afsæt, der vil være for de drøftelser, som der selvfølgelig vil være med Folketinget af de næste skridt. Hvornår de kommer, afgøres af én ting, nemlig vores evne til at håndtere smitten og dens udbredelse, og det er derfor, det er ufattelig vigtigt, at vi fortsætter med at holde sammen om at bekæmpe den.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Ministeren snakker meget om de beslutninger, vi har truffet i fællesskab, men der er jo også en række beslutninger, som ikke er truffet i fællesskab, altså som regeringen er kørt af sted med. Man kan jo godt indimellem få sådan en mistanke om, at regeringen skubber sundhedsmyndighederne foran sig, altså skubber sundhedsmyndighedernes anbefalinger foran sig.

Kan ministeren her i den her forespørgselsdebat fortælle Folketinget, om det er korrekt, at regeringen ikke altid har lyttet til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, men har truffet en politisk beslutning, altså at man har set ud over myndighedernes anbefalinger? Det er den ene ting.

Den anden ting, jeg godt kunne tænke mig at høre om, drejer sig om vores erhvervsliv. Nu står vi over for en campingsæson, der snarest starter op, til marts, og der kunne jeg godt tænke mig høre ministerens overvejelser i forhold til campingpladserne og genåbningen.

Ministeren.

Altså, vi er jo politikere, og vi træffer politiske beslutninger, men de bygger selvfølgelig på faglige indspark og beslutningsgrundlag. Det er referencegruppens anbefalinger og analyser jo et ganske godt eksempel på.

Når det så helt specifikt handler om campingpladserne, er nogle af dem store, men der er også mange små og mellemstore virksomheder imellem, og de vil jo være i en situation, hvor de vil kunne drage nytte af eksempelvis den momslåneordning, som er blevet etableret. I dag er der faktisk hos Skattestyrelsen åbnet muligheder for, at man rentefrit i 10 måneder, tror jeg det er, kan låne den indbetalte A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som man skulle indbetale ratemæssigt her tidligt på efteråret. Det er jo noget, som også kommer dansk erhvervsliv til gode.

Samlet set er der, hvis man ser på det, der er lavet af ordninger, tale om likviditetsforbedrende tiltag for 470 mia. kr.. Det er så ikke alle, der er blevet benyttet. Men et godt eksempel er den momslåneordning, vi lavede i foråret, hvor rammen var ca. 40 mia. kr., og den blev der trukket ca. 7,5-8 mia. kr. på. Så det bliver benyttet, og det har stor effekt.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, men det var sådan set ikke det, jeg spurgte til. Altså, jeg vil bare sige, at i forhold til hele minkskandalen var det jo regeringens beslutning at nedlægge det hverv.

Den anden ting, jeg vil høre om, er igen i forhold til campingpladserne, for hvordan skal jeg forstå ministerens svar? Når man her sidst i marts åbner for campingsæsonen, hvordan er situationen så der for campingpladserne? Kan de genåbne, eller vil der være restriktioner? Der er jo mange, der ikke forstår, at man kan valfarte til Bilka og storcentre, men at de små butikker, som faktisk har haft et antal for, hvor mange der må være i butikken, skal holde lukket.

Ministeren.

Altså, for så vidt angår restriktionerne for eksplicitte erhverv, synes jeg, det rigtige vil være at stille et skriftligt spørgsmål, og så kan man få et mere eller mindre præcist svar på det.

Men i forhold til de økonomiske vilkår er det jo små og mellemstore virksomheder, som vi har flest af i Danmark, og min opfattelse er i hvert fald, at de ordninger, vi har lavet, om eksempelvis rentefrie lån hjælper dem. Hvis spørgeren ser på den ordning, der blev lanceret i fredags, så var der tale om rentefrie lån for de to rater af moms, der skal betales til marts, altså et meget stort milliardbeløb. Det kan man låne rentefrit i op til 10,5 måneder. Det er noget, der hjælper små og mellemstore virksomheder, at de kan vente med at betale det.

Tak. Så er det hr. Martin Geertsen.

Tak for det, og tak til finansministeren for at svare på regeringskollegiets vegne her til sidst, som jeg forstår det. Skal vi ikke være enige om, at den der SSI-offentliggørelse, der kom her tidligere på dagen, og hvor man ligesom har klasket hele detailhandelen og uddannelsesområdet sammen i en eller anden redegørelse for, hvad der ville ske, hvis man åbnede alting her på mandag, ligesom er en saga blot? Og jeg siger det nu, fordi det, som jeg forstår det, er på bestilling fra Sundhedsministeriet. Jeg kan simpelt hen ikke se værdien af sådan en offentliggørelse nu og her, og jeg skal høre – for jeg kan forstå, at vi er enige om, at der skal ske en fleksibel genåbning af Danmark – om vi ikke er enige om, at sådan en offentliggørelse har en meget begrænset værdi. Så det er det ene, jeg vil spørge om.

Det andet, jeg vil spørge finansministeren om, er, om vi på bagkant af den her forespørgselsdebat er enige om, at det, der skal til, er isolerede genåbninger og det er flere fleksible genåbninger med udgangspunkt i mange af de redskaber, vi har lært at kende igennem de sidste 10-11 måneder.

Tak. Inden jeg giver ministeren ordet, vil jeg sige, at jeg skærer ned til én kort bemærkning, for der er lige et par stykker, der har tegnet sig ind. Vi skal nå det inden kl. 15.00, og hr. Martin Geertsen har bedt om at få 1 minut til at runde af, så derfor er der kun én kort bemærkning for de par stykker, der er tilbage.

Ministeren.

Altså, det tilkommer ikke mig at blande mig i kommunikationsindsatsen fra de forskellige myndigheder. Mit indtryk af SSI er, at de gør det fremragende, og de har været en usædvanlig dygtig, værdsat myndighed i håndteringen af det her, som jeg på ingen måder – og det håber jeg ingen ville – ville have undværet. Derfor har jeg intet grundlag for at kritisere noget som helst for at sige det, som det er.

For så vidt angår strategi for genåbning, er regeringens linje jo meget klar – det er via referencegruppen, og den dialog vil blive taget med Folketingets partier.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er sådan set enig i, at SSI har gjort et godt stykke arbejde. Der var måske lige en lille svipser omkring minkene, hvor man ikke var helt enige med regeringen, men lad det nu ligge.

Der har været lidt uenighed omkring den her referencegruppe, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren bare lige kan bekræfte, at det, som de har lavet, jo ikke er en prioriteret rækkefølge. De har opsat nogle forskellige scenarier med fire forskellige segmenter, og derefter skal der så være en politisk beslutning om, hvad det skal være. Det er, som om det lidt er fremgået, at nu har de lavet sådan en rækkefølge, som vi politikere så sandsynligvis skal bruge. Men er det ikke korrekt forstået, at det ikke er en rækkefølge, de har lavet, men vurderinger inden for fire forskellige segmenter, og så er det en politisk beslutning?

Ministeren.

Min opfattelse er helt bestemt, at det grundlag, referencegruppen har lavet, er et udmærket grundlag for de drøftelser, der vil være i kredsen, hvor det her bliver drøftet. Det baserer sig jo på forskellige vægte og dermed også forskellige anbefalinger om, at hvis man står i x situation, hvad man så y kan gøre, og det føler jeg mig helt tryg ved. Og det er ikke for at snakke meget mere udenom, men jeg vil bare sige til ordføreren, at jeg også er helt tryg ved, at de drøftelser tager man der, hvor man skal have dem.

Tak til den fungerende finansminister. Og så får ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Geertsen, lige et par minutter til at runde debatten af. Værsgo til hr. Martin Geertsen.

Tak. Tusind tak for debatten, og tak til ministrene for at have bidraget til den. Jeg er meget enig med den fungerende finansminister i, at det er meget dygtige medarbejdere, vi har i SSI, som sådan set kun gør det, de bliver bedt om. Og det, jeg har forstået, er, at Sundhedsministeriet har bedt Statens Serum Institut om at lave en beregning, hvor man klasker alting sammen, og de siger, at hvis man gjorde det her på mandag, altså i forhold til detailhandel og uddannelser og hele molevitten på en gang, så ville vi have en katastrofal smitteudvikling. Så det er sådan set ikke medarbejderne i SSI, jeg kritiserer, det er sundhedsministeren, jeg kritiserer.

Derfor siger jeg også nu til de to ministre: Skal vi ikke blive enige om, at de beregninger, vi laver, for fremtiden er nogle, vi rent faktisk kan bruge til noget, altså at vi får lavet nogle beregninger, som går målrettet på forskellige typer af erhverv, forskellige områder og meget gerne så langt ned i tragten, som vi overhovedet kan, fordi vi sådan set er enige om punkt 2, nemlig at det, vi skal fremadrettet, er at lave nålestiksoperationer i lighed med det, vi gjorde for 0.-4. klasse, at vi åbner gradvis, at vi åbner fleksibelt, og at det er det, der ligesom kommer til at ske fremadrettet?

For alternativet er det, som Statens Serum Institut sådan set lagde op til og i hvert fald beregnede på, og som jeg lidt har haft opfattelsen har været regeringens holdning indtil nu, altså en sådan alt eller intet-betragtning. Og det synes jeg er en voldsomt ufleksibel måde at kigge på genåbningen på. Så vi skal jo bare gøre det samme, som vi sådan set var gået i gang med. Og derfor synes jeg, at konklusionen på det her er, og som jeg synes er rart at vi har fået trukket regeringen til truget omkring, at vi siger, at vi bliver nødt til at have nogle mere præcise beregninger, og at vi bliver nødt til at have en fleksibel genåbningsstrategi.

Det synes jeg er konklusionen, og vi er i Venstre glade for, at regeringen har lyttet til det gode råd fra Venstre. Tak.

Tak. Og med den opsamling siger vi tak for debatten.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt blive udsat indtil videre.