Det sidste punkt på dagsordenen er:

31) Forespørgsel nr. F 2:

Forespørgsel til ministeren for udviklingssamarbejde og udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om den danske indsats for at afhjælpe de problemer, der er opstået som følge af den omfattende brand i flygtningelejren Moria på Lesbos den 8. september 2020, herunder om det er sikret, at den danske hjælp ydes på den mest effektive måde, og at hjælpen når frem til de mest trængende, og vil regeringen oplyse, om det er dens holdning, at den i modsætning til andre europæiske lande vil fastholde et nej til at modtage beboere fra Morialejren i Danmark, uanset hvor alvorlig en nødsituation de befinder sig i, og uanset hvor meget de græske myndigheder er ude af stand til at yde en hjælp, der sikrer sundhedsmæssigt og humanitært forsvarlige vilkår for beboerne, herunder for børnene, i nye lejre i Grækenland?

Af Rosa Lund (EL), Andreas Steenberg (RV), Carl Valentin (SF) og Sikandar Siddique (UFG).

(Anmeldelse 07.10.2020. Fremme 20.10.2020. Omtryk 22.10.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 3. december 2020.

Jeg har forstået, at ordføreren for forespørgerne, fru Rosa Lund, vil begrunde forslaget som en indledning. Det har hun mulighed for nu, og efter hende har de to ministre mulighed for at besvare forespørgslen. Værsgo.

I dag kan man læse i dagbladet Berlingske, at kun 20 af de 50 telte, som Danmark har sendt til Lesbos, er kommet frem. I forvejen mener vi, at det er en utilstrækkelig løsning på den situation, som tusindvis af flygtninge står i, og det er så en utilstrækkelig løsning, som er blevet endnu mere hullet.

Regeringen har tidligere sagt, at man vil sende nødhjælp til Lesbos, efter Morialejren brændte og efterlod mere end 13.000 flygtninge uden tag over hovedet. Der er altså her tale om mennesker, som i forvejen var på flugt, og som nu har mistet det sted, hvor de boede. Efterfølgende har det jo så vist sig, at en del af den nødhjælp så overhovedet ikke er nået frem, og jeg undrer mig over, om regeringen virkelig har så lidt villighed til at hjælpe mennesker på flugt, at de ikke engang kan sørge for, at nødhjælpen ender det rigtige sted. Det eneste rigtige at gøre er at hente minimum 300 børn til Danmark, hvor vi kan give dem et trygt hjem. 14 kommuner har allerede sagt, at de kan stå for integrationen af de her børn. Vi mangler bare regeringen.

Vi mangler også at finde ud af, hvad der er op og ned i spørgsmålet om den nødhjælp, man så har sendt af sted. Derfor har vi i Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Frie Grønne indkaldt til den her debat, og vi ser frem til at høre regeringens forklaring.

Tak for det. Så går vi over til besvarelsen fra ministrene, før vi starter forhandlingen. Det er først ministeren for udviklingssamarbejde. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne takke for muligheden for at bidrage til besvarelsen af den her forespørgsel. Lad mig indlede med at sige, at jeg fuldt ud deler bekymringen over den virkelig svære situation, som branden i Morialejren efterlod lejrens godt 11.000 beboere i, herunder ca. 400 uledsagede børn, som fra den ene dag til den anden stod uden tag over hovedet.

Branden var en ulykkelig hændelse, som desværre blot gjorde den allerede vanskelige situation for Morialejrens beboere endnu værre. Derfor var det vigtigt og nødvendigt, at Danmark reagerede og tilbød sin assistance. Efter branden var Danmark blandt de første til at tilbyde Grækenland hjælp. Statsministeren rakte allerede samme dag, den 9. september, hånden ud til den græske premierminister Mitsotakis med tilbud om støtte, og min forgænger i ministeriet annoncerede på den baggrund den 10. september en fordobling af den støtte på 22,4 mio. kr., som regeringen allerede havde bevilget til Grækenland i april måned – dvs. et samlet dansk økonomisk bidrag på 44,8 mio. kr. Den danske støtte går til at medfinansiere de græske flygtningemodtagelsesudgifter med fokus på at forbedre forholdene for uledsagede flygtninge- og migrantbørn.

Danmark bidrager bl.a. til de græske myndigheders løbende arbejde med at skabe mere trygge og sunde bosteder for de uledsagede flygtninge- og migrantbørn med adgang til undervisning, sundhedsfaciliteter og fritidsaktiviteter. Bostederne etableres på det græske fastland, og børnene flyttes således løbende væk fra de overfyldte modtagecentre på øerne.

Ud over det finansielle bidrag besluttede forsvarsministeren efter græsk anmodning i begyndelsen af september at sende knap 3.000 højkvalitetstæpper, 10 større oppustelige og opvarmelige telte til indkvartering af et større antal mennesker samt 40 mindre telte af den slags, som Beredskabsstyrelsen her i landet anvender til egne og udsendte medarbejdere og til nødhjælpsarbejdere under internationale missioner. Det er et solidt bidrag, Danmark har leveret, og det er der også fra græsk side på højeste niveau udtrykt taknemlighed over, og det synes jeg naturligvis er glædeligt.

Den danske hjælp gives i tråd med OECD DAC's direktiv for udviklingsbistand, der giver donorlande mulighed for at bruge udviklingsbistanden til at støtte andre donorlande med deres flygtningemodtagelsesudgifter. Vi får løbende status fra de græske myndigheder om arbejdet med at etablere bosteder.

For så vidt angår Forsvarsministeriets bidrag, har ministeriet oplyst, at teltbidraget på vanlig vis blev koordineret direkte mellem den danske Beredskabsstyrelse og de græske myndigheder. Bevillingen er udarbejdet på baggrund af en dialog mellem Udenrigsministeriet og det græske ministerium for migration og asyl, som er modtager af den danske støtte. De græske myndigheder kortlægger i samarbejde med FN og EU de humanitære behov på kort og lang sigt, herunder behov relateret til de uledsagede mindreårige. Den danske støtte er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

Grundlæggende kan man sige, at Danmark gennem sit bidrag understøtter de græske bestræbelser på at skabe gode forhold for børnene nu på det græske fastland. Og med det pres, som Grækenland er under, falder støtten på et tørt sted.

Hvad angår tæpper og telte til Morialejren, oplyser Forsvarsministeriet, at de græske myndigheder selv disponerer over materiellet, og at de herunder afgør, hvor og hvornår det er relevant at tage det i brug. Ifølge oplysninger modtaget fra EU er danske telte sammen med andre EU-landes bidrag blevet transporteret til Lesbos i uge 44.

Jeg vil hermed gerne takke for ordet, som jeg nu vil videregive til udlændinge- og integrationsministeren.

Vi tager en kort bemærkning pr. ordfører, hvis det ønskes, og så går vi videre til den næste minister. Fru Rosa Lund har ordet. Værsgo.

Tak for det, og tillykke med ministerposten. Jeg skal bare høre, om regeringen virkelig mener, at det er tilstrækkeligt, at den græske regering selv bestemmer over det her materiel, når vi nu kan læse i Berlingske og i øvrigt også har hørt de sidste par måneder, at de her telte aldrig når til Lesbos, altså til de mennesker, som de er tænkt til. Er det virkelig tilstrækkeligt for regeringen?

Ministeren.

Om det er tilstrækkeligt? Det er i hvert fald det regelsæt, hvorunder man indgår et samarbejde, og hvor vi fra dansk side, fra donorlande til donorland, yder det her bidrag. Det er den måde, hvorpå Beredskabsstyrelsen samarbejder med et andet lands myndighed. Det er også det, der er gældende her.

Tak for det. Der er ikke flere ordførere fra partierne, der ønsker at stille spørgsmål. Undskyld, hr. Kristian Hegaard har en kort bemærkning.

Tak for det. Også tillykke herfra til ministeren for nu at stå på talerstolen som minister. I Radikale Venstre er vi selvfølgelig ærgerlige over, at ministeren ikke i dag kommer og siger, at regeringen vil gøre en helt særlig indsats ved at tage nogle børn til Danmark, som ikke ser ud til at have nogen fremtid, og som har det rigtig, rigtig skidt der, hvor de er. Derfor vil jeg spørge ministeren: Hvad skal der til, for at regeringen vil være åben over for i lighed med andre EU-lande at hjælpe de her børn og tage nogle af børnene til Danmark?

Tak for spørgsmålet. Det er her, hvor jeg vil overlade ordet til min ministerkollega, udlændinge- og integrationsministeren, for ministeren kommer jo op og giver sin besvarelse på det sidste spørgsmål, der er i forespørgselsteksten.

Så er det hr. Carl Valentin fra SF.

Også et tillykke med ministerposten herfra. Jeg kan forstå, at man argumenterer for, at man har fulgt de vanlige procedurer, og at det er rigtig fint, men mener man, at det er en tilstrækkelig indsats, man har gjort, når man ser, at noget af den hjælp, som man har sendt, ikke er nået frem?

Jeg vil takke alle for at have ønsket mig tillykke med ministerposten. Det bør jeg retmæssigt takke rigtig meget for, og det gør jeg. I forhold til spørgsmålet nævnte jeg også i min besvarelse det faktum, at man altså overdrager hjælpen til de græske myndigheder, og så er det de græske myndigheder, der står for anvendelsen, planlægningen og afsendelsen. Det var sådan, at den danske fysiske hjælp blev afleveret i Athen efter aftale med de græske myndigheder.

Jeg tror, at vi alle sammen kan forestille os den noget kaotiske situation, Grækenland har været i, efter katastrofen og branden. Vi har ikke fra dansk side – det er sådan, det er blevet oplyst af Beredskabsstyrelsen – presset på for at få en hel masse svar fra de græske myndigheder. Det er også, fordi man udtrykker en vis forståelse for, at der har været kaotiske tilstande.

Men det er altså efter det regelsæt, vi også den her gang via Beredskabsstyrelsen har leveret materiel til et andet land i en katastrofesituation. Så der er fulgt de samme principper og har været helt det samme flow for varerne. Og det er modtagerlandet, der selv administrerer det, når vi først har sikret det. Og her skal jeg sige, at Beredskabsstyrelsen også har oplyst, at der kun gik 61 timer, fra vi fik beskeden, til varerne var leveret. Så man var meget hurtig på aftrækkeren, og det synes jeg at vi har grund til at glæde os over og også rose Beredskabsstyrelsen for det arbejde, de har gjort.

Så siger jeg tak til udviklingsministeren. (Ministeren for udviklingssamarbejde (Flemming Møller Mortensen): Tak, formand). Og vi går over til udlændinge- og integrationsministerens besvarelse.

Jeg skal også starte med at sige tak til forslagsstillerne for at tage det her emne op. Det pres, der er på Grækenlands ydre grænser og dermed også vores grænser, blev meget tydeligt, da Morialejren på Lesbos brændte ned og efterlod nogle tusinde irregulære migranter og asylansøgere uden tag over hovedet. Der opstod på det tidspunkt en akut situation, der krævede, at vi stod sammen med grækerne og gav dem en hånd til at afhjælpe det problem, de står med. Derfor reagerede vi også, som udviklingsministeren netop har redegjort for.

For vi er i regeringen meget bevidste om de udfordringer, de græske myndigheder står med. Flere af de græske øer udgør EU's ydre grænse og dermed også Danmarks ydre grænse og skal huse de mennesker, der indrejser irregulært til Europa fra Tyrkiet, og den udfordring blev større, efter at Morialejren brændte ned. De græske myndigheder har efterfølgende oplyst, at seks personer er blevet anholdt efter udbruddet af branden. Flere medier har efterfølgende udledt, at der skulle være tale om migranter.

Som et svar på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil fastholde beslutningen om, at Danmark ikke skal modtage uledsagede mindreårige eller andre beboere fra Morialejren, er svaret: Ja, det vil vi fastholde. Det er vigtigt for mig at understrege, at den væsentligste faktor i det spørgsmål er, at vi ved at deltage i en omfordeling ville være med til at skabe et yderligere incitament for endnu flere migranter til at søge mod Den Europæiske Union. Vi ved alle sammen, at de mennesker sætter livet på spil, når de sætter sig i gummibådene på vej mod EU. Samtidig er der tale om en ulovlig industri, som en mafia af menneskesmuglere tjener ret omfattende formuer på, og det skal vi på ingen måde understøtte. Vi skal i Danmark ikke være med til at skabe grundlag for, at flere migranter har et incitament til at sætte kursen mod Europa, og det mener jeg at vi vil være med til, hvis vi siger ja til omfordeling fra Lesbos.

Når det så er sagt, anerkender jeg og regeringen fuldstændig spørgernes bekymring for de personer, der pludselig stod uden tag over hovedet, efter at lejren brændte ned. Der er tale om flere tusind mennesker, og grækerne stod i en vanskelig og uforudsigelig situation, der krævede både tid og ressourcer at afhjælpe. Og forholdene for asylansøgerne på Lesbos har ikke været ideelle, og der har været og er fortsat tale om, at de græske myndigheder står i en genetableringsfase. Der har været behov for at handle hurtigt for at finde en løsning, som har kunnet huse de mange asylansøgere.

Derfor valgte de græske myndigheder at oprette en midlertidig teltlejr ved siden af den anden permanente lejr på Lesbos. Samtidig har de græske myndigheder valgt at overflytte et antal af asylansøgerne til det græske fastland, og her har Danmark – som fortalt af udviklingsministeren – også ydet støtte.

Jeg vil også meget gerne svare særskilt og lidt mere uddybende på den anden del af spørgsmålet, nemlig om, hvorvidt regeringen vil fastholde sit nej til at modtage folk fra Morialejren uanset tilstandene og de konkrete forhold i lejrene i Grækenland. Og lad mig starte med at sige, at det jo ikke er en del af de fælles EU-regler på asylområdet, at medlemsstater skal modtage omfordelte asylansøgere fra andre EU-lande.

Det vil altså være et aktivt valg fra de enkelte medlemsstaters side at vælge at tage imod asylansøgere fra en anden medlemsstat. Der er ikke nogen, der er pålagt at deltage i en sådan omfordeling. Eksempelvis har heller ikke vores naboland Sverige eller Østrig tilbudt at tage imod uledsagede mindreårige fra Morialejren; det er der så nogle andre europæiske lande der har valgt at gøre.

Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark aktivt vil gå ind og modtage asylansøgere, fordi vi vurderer, at Grækenland ikke kan tilbyde dem passende modtagerforhold, er ikke en tankegang, vi i regeringen kan følge. Det, vi kan gøre, og det, vi har gjort, er at bistå en udsat frontlinjestat som Grækenland ved at tilbyde dem vores assistance.

Omfordeling er, som vi ser det, en lappeløsning, og det er i øvrigt også skruen uden ende. Der er brug for, at vi i stedet tager fat om de mere grundlæggende årsager i oprindelseslandene og udfordringerne i nærområderne og langs migrationsruterne. Derfor er det også vores ambition at skabe et asylsystem, hvor asylsagsbehandlingen er flyttet uden for Europas grænser. De personer, der kommer til Danmark og søger om asyl, bør sendes til et tredjeland, hvor asylsagsbehandlingen kan foregå. Har de behov for beskyttelse, skal det ske lokalt i tredjelandet og ikke i Danmark. Det er en ufravigelig forudsætning for sådan en model, at det kan laves inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser.

Med regeringens ambition ønsker vi at sende et signal til migranter og asylansøgere om, at det ikke kan betale sig at bruge kriminelle netværk, menneskesmuglere, og på den måde forsøge at komme til Europa. Regeringen ønsker altså at føre en udlændingepolitik, hvor vi i højere grad selv kan styre, hvor mange og hvilke udlændinge der kommer til Danmark, samtidig med at vi ønsker at tage et internationalt ansvar.

Derfor er det også en væsentlig del af vores ambition om et nyt og mere retfærdigt asylsystem, at Danmark yder bistand til flygtningenes nærområder, samt at den genbosætning, der skal ske, til Danmark, skal ske på en kontrolleret måde igennem FN's flygtningeorganisation UNHCR. På den måde er det vores overbevisning at vi kan bruge ressourcerne bedst og hjælpe flest.

Jeg vil gerne runde af med at slå fast, at regeringen – ligesom de andre europæiske lande – tager den her situation meget alvorligt, hvorfor vi har valgt at hjælpe de græske myndigheder økonomisk. Men vi vurderer fortsat ikke, at en omfordeling af asylansøgere er en holdbar løsning. Jeg har fulgt og følger fortsat udviklingen i Grækenland tæt, ligesom jeg generelt følger udfordringerne med at håndtere den irregulære migration i frontlinjestaterne tæt. Grækenland er en af dem, men der er også andre frontlinjestater i Europa, som også står med store udfordringer. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par kommentarer, og den første er fra hr. Kristian Hegaard.

Tak. Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over, at regeringen heller ikke i dag melder sig klar til at tage nogle af de her børn til Danmark, på samme måde som andre EU-lande har gjort, og på samme måde som en lang række kommuner med bl.a. socialdemokratiske borgmestre på tværs af landet også har meldt sig klar til. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ministeren ser en modsætning imellem at tage eksempelvis 300 børn fra Moria hjem og så samtidig bekæmpe den feje og forkerte menneskesmugling og andet, der finder sted.

Ministeren.

Det korte svar er ja. Det ser jeg en modsætning mellem. For hvis vi begynder at omfordele folk, der er ankommet til Europa, og som for en dels vedkommende har brugt menneskesmuglere for at komme hertil, så sender vi jo det signal, at hvis man ønsker en fremtid i en nordeuropæisk velfærdsstat, så kan en af metoderne være at betale menneskesmuglere penge for at blive flyttet fra Tyrkiet til en græsk ø, f.eks. Lesbos. Jeg tror kun på, at endnu flere uledsagede mindreårige fra f.eks. Afghanistan, Pakistan, Bangladesh og andre steder vil ende i en båd på vej til Lesbos, hvis vi begynder at omfordele derfra. Derfor er det skruen uden ende og en meget kortsigtet løsning.

Jeg vil meget hellere, sådan som vi har gjort, sige, at vi fører en stram udlændingepolitik – færrest mulige skal søge asyl i Danmark. Når vi får bragt asyltallet ned, begynder vi lige så stille, som vi har gjort i år, at modtage nogle mennesker, der er anerkendt som flygtninge, som FN har vurderet som flygtninge, og som opholder sig i Rwanda, og som ikke er i nærheden af at bruge menneskesmuglere for at komme til Europa, og sige, at hvis man skal til Europa, er det kontrolleret gennem FN; det er ikke gennem menneskesmuglere. Derfor tror jeg, at det vil være et skridt i den forkerte retning.

Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg er sådan set enig med ministeren i, at vi har et dysfunktionelt asylsystem, og at der skal nogle grundlæggende reformer til. Men nu er virkeligheden jo bare, at de her børn ikke kan bruge det til noget, at vi ønsker nogle grundlæggende reformer af asylsystemet. De står i en situation, hvor de har brug for vores beskyttelse. Hvorfor kan regeringen ikke beslutte sig for, at man både i den her ekstremt akutte situation for de her mennesker kan hjælpe dem og så kæmpe for nogle langsigtede løsninger på den gordiske knude, som vores asylsystem er?

Ministeren.

Nogle af de mennesker, der opholder sig på de græske øer, har brug for beskyttelse, men rigtig, rigtig mange har ikke brug for beskyttelse. Det viser anerkendelsesprocenterne i hele Europa jo. Flertallet af de mennesker, der søger asyl i Europa, får ikke asyl. Så hvis vi begynder at omfordele de her mennesker, skal vi også være klar over, at en stor del af dem slet ikke har behov for beskyttelse, og når vi har behandlet deres asylsag i Danmark og de har fået afslag, så hænger vi på den. Så er det vores ansvar at få dem udsendt til alverdens lande i hele verden, og det ved vi hvor svært er. En afvist asylansøger i Danmark koster 300.000 kr. om året. Det kan man få mange hjemmehjælpstimer for, men man kan også få meget støtte og hjælp til flygtninge, der faktisk er flygtninge og opholder sig i Rwanda, i Yemen, i Libanon, i Tyrkiet – folk, som vi ved er flygtninge.

Så jeg synes også, vi skal spørge os selv, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt. Jeg mener ikke, at vi bruger ressourcerne bedst muligt ved at omfordele folk, om hvem vi ved, at en stor andel slet ikke har noget beskyttelsesbehov, men måske er blevet sendt i forvejen af familierne i et forsøg på at få fodfæste i et europæisk land, så de bagefter enten kan være her, få en opholdstilladelse på den ene eller den anden måde og søge familiesammenføring eller bare få en fremtid i Europa, hvor man kan arbejde sort og sende nogle penge hjem. Jeg tror virkelig ikke, det er vejen frem. Det tror jeg ikke.

Tak for det. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Nu er det jo bl.a. dyrt at have afviste asylansøgere i Danmark, fordi vi selv har skabt et system, der gør, at det er rigtig, rigtig dyrt. Det er jo ikke det, forespørgselsdebatten handler om. Jeg vil gerne spørge udlændingeministeren, om man virkelig er tryg ved at sende penge til en stat, som i forvejen har gang i en sag, hvor det er meget tvivlsomt, at EU-midlerne faktisk ender i flygtningelejrene, altså ender med at give de her mennesker tag over hovedet.

Det, som den tidligere udviklingsminister, hr. Rasmus Prehn, sagde, var jo, at det var regeringens politik, at man skulle hjælpe med, at de her børn fik tag over hovedet. Men det, der er sket, er, at der er blevet bygget en ny lejr, hvor forholdene er ekstremt dårlige, og vi kan så læse i Berlingske Tidende i dag, at det er under halvdelen af det danske bidrag, der er endt der. Er det virkelig tilfredsstillende for regeringen, som taler så meget imod svindel, at de penge, man sender af sted, ikke ender til det formål, som man sendte dem af sted til?

Ministeren.

Spørgsmålet var, om regeringen er tryg ved at samarbejde med Grækenland, og det er vi. Jeg vil endda sige, at i den tid, jeg har været udlændingeminister, har jeg oplevet, at det er en regering, der får stadig bedre greb om situationen og er i stand til at håndhæve EU's ydre grænse langt bedre, end vi så for et par år siden. Det synes jeg faktisk vi så for et lille år siden, da der var et ret stort pres på den græsk-tyrkiske grænse, og hvor jeg synes at de græske myndigheder viste sig i stand til at ville håndhæve den fælleseuropæiske grænse på en helt anden og langt mere effektiv og kontant måde, end vi havde set tidligere.

Så er jeg ellers enig i det, udviklingsministeren siger om samarbejdet med i Grækenland. Det er jo ikke et uland, vi taler om her. Det er en europæisk samarbejdspartner, og når vi støtter dem, sker det jo på en måde, hvor vi ikke bagefter sender revisioner og kontroller efter pengene, men hvor vi stoler på, at de mennesker, vi samarbejder med, bruger dem der, hvor de hjælper bedst muligt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere kommentarer. Vi går nu over til forhandlingerne, og der er rækkefølgen den, at ordføreren for forespørgerne først har ordet, herefter kommer partierne i rækkefølge, og bagefter er der, modsat den første runde, adgang til korte bemærkninger for alle medlemmer af Folketinget i princippet, men i hvert fald alle dem, der er til stede.

Værsgo til fru Rosa Lund, ordfører for forespørgerne.

Tak for det. Vi står i en situation, hvor Danmark bliver nødt til at reagere. Der er tusindvis af børn og deres forældre, vil jeg sige, som har brug for hjælp. Vi har jo i Danmark en statsminister, som bryster sig af at være børnenes statsminister. Det, som børnenes statsminister har gjort i den her situation, er, at hun har sendt nogle telte, som så ikke engang kommer frem. Jeg synes, det er uanstændigt. Forholdene i Morialejren var dårlige i forvejen. Det var en lejr, som var bygget til 3.000 mennesker, men der boede op mod 13.000 mennesker. Vi ved ikke, hr. udlændingeminister, om de her mennesker har et beskyttelsesbehov. Jeg er af den overbevisning, at når man er flygtet, er det nok, fordi man har et beskyttelsesbehov.

Vi står i den situation, at forholdene var dårlige nok i forvejen, og nu er de så blevet endnu dårligere, fordi de her mennesker har mistet det, der var deres midlertidige hjem. Alligevel kan vi ikke få regeringen til at reagere. Man sender nogle penge, men det forslår jo som en skrædder i helvede, når der er tale om en situation med så mange mennesker, som mangler tag over hovedet. Finland, Luxembourg, Slovenien, Kroatien, Portugal, Belgien, Schweiz, Tyskland, Frankrig, Norge og Holland har alle sammen meldt sig klar til solidarisk at løfte den opgave, det er at sikre børnene fra Morialejren tryghed og sikkerhed. Det er faktisk en række lande, som vi i Danmark plejer at sammenligne os med og samarbejde med. Derfor undrer det mig, at man ikke fra regeringens side vælger samme strategi.

Fra regeringens side meddelte den fungerende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, tilbage i september, at Danmark ikke ville hjælpe, fordi det ville få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde. Udlændingeministeren var også inde på det. Der må jeg bare sige, at vi har et rigtig godt system til at komme af med menneskesmuglere, nemlig kvoteflygtningesystemet, men der har regeringen også valgt kun at tage 200. Derfor er det mig uforståeligt, at man ikke mener, at der er plads til 300 børn. Det er ikke kun uforståeligt for mig, det er også uforståeligt for 14 kommuner i det her land, som har sagt ja til at stå for integrationen af de her børn. Man kan jo kalde borgmestrene i de her 14 kommuner for børnenes borgmestre, i hvert fald synes jeg, at de fortjener den titel mere, end vores statsminister fortjener titlen som børnenes statsminister.

Jeg vil også sige, at det her jo ikke handler om mennesker, som er på vej til Europa, eller mennesker, som overvejer at flygte til Europa, det handler om mennesker, der allerede er i Europa og allerede er en del af det meget, meget dårligt fungerende asylsystem, der er i EU. Derfor køber jeg ikke helt regeringens argumenter. Det handler om børn, som lige nu står uden et sted at sove og uden nogen form for tryghed. Det er helt åbenlyst for mig, at Danmark er nødt til at hjælpe, for der er plads hos os. Asyltallet i Danmark er historisk lavt, faktisk er det så lavt, at vi lukker asylcentre. Derfor kan jeg ikke forstå, at man siger, at der hverken er plads eller råd til, at Danmark kan tage imod de her børn. Det er jo en nødsituation.

Jeg synes, vi er nødt til for en gangs skyld at handle lidt anstændigt og vise resten af Europa, at vi står på side med de lande, som sagtens kan tage imod og passe på de her børn. Det kan vi også i Danmark. Som sagt er asyltallet lavt, vi har kun taget 200 kvoteflygtninge. Det er så lavt, at vi lukker asylcentre. Der er både plads og råd til, at Danmark kan tage imod 300 børn.

Jeg skal på vegne af forespørgselsstillerne (EL, RV, SF og Sikandar Siddique (UFG)) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at flygtningesituationen på Lesbos kun er blevet værre, efter Morialejren brændte ned. Situationen er så alvorlig, at det ikke er tilstrækkeligt blot at sende telte til Grækenland. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at tage imod 300 flygtningebørn fra Lesbos og at sende den nødvendige nødhjælp direkte til den græske ø Lesbos.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 21).

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak. For det første tak for invitationen til at komme og diskutere det her emne. For det andet vil jeg spørge Rosa Lund, om hun tror – hvis nu man gik med på den her præmis om at tage folk hertil – at der ville komme flere mennesker til Europa næste år i de her gummibåde, og hvordan hun Lund tror at dødstallet ville udvikle sig.

Derudover vil jeg sige – jeg skal lige se, hvor meget taletid, jeg har tilbage – at i Sahelregionen er der sådan i runde tal 2,5 millioner internt fordrevne. I Honduras og El Salvador er tallet 300.000. Der er ca. 1 million rohingyaflygtninge i Bangladesh. Altså, hvad med alle de her mennesker, som ikke har været i fjernsynet for nylig? Hvorfor drager man ikke omsorg for dem? Hvorfor var man ikke optaget af, at vi brugte nogle af de penge, som vi i stedet kommer til at bruge på afviste asylansøgere herhjemme, på at hjælpe ude i verden og gøre gavn dér i stedet for? Der ville vi da få langt mere humanisme for pengene.

Inden jeg giver ordet til ordføreren, vil jeg sige, at der er 1 minut første gang – det lød, som om spørgeren ikke var klar over, hvor lang taletid, vi kører med. Vi kører med 1 minut første gang og ½ minut i andet spørgsmål.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg kan sige til hr. Rasmus Stoklund, at jeg altid gerne vil diskutere det her, så han kan sådan set bare ringe.

Jeg hørte det som mange spørgsmål i ét. For det første bliver jeg spurgt, hvordan jeg tror dødstallet vil udvikle sig. Jamen med de pushbacks, som vi ser fra Frontex, tror jeg desværre, at dødstallet kommer til at udvikle sig i den forkerte retning.

Kommer flygtningetallet til at stige, fordi vi i Danmark tager 300 børn? Det ved jeg ikke, men jeg tror, det kommer til at stige, fordi der er mange store katastrofer og krige i verden. Faktisk er det sådan, at der er 80 millioner mennesker på flugt. Og jeg synes, hr. Rasmus Stoklund spørger om noget rigtig vigtigt: Hvad med alle dem, der ikke kommer i fjernsynet? Jamen dem kan jeg da love at vi drager omsorg for i Enhedslisten. Det er derfor, vi mener, at man skal tage mange flere kvoteflygtninge end dem, vi tager i dag. Det er derfor, vi mener, at det skal være meget nemmere at få en opholdstilladelse i Danmark, end det er i dag. Det er derfor, vi mener, at det skal være meget nemmere at få familiesammenføring, end det er i dag. Og det er derfor, vi mener, at udviklingsbistanden skal være væsentlig højere, end den er i dag.

Spørgeren.

Jeg er ikke i tvivl om, at fru Rosa Lund er villig til at invitere utrolig mange mennesker hertil, men hvis nu vi skulle prøve at forholde os til det på en måde, hvor præmissen var, at vi var nødt til at hjælpe folk ude i verden, fordi det drejer sig om millioner af mennesker, så er sagen jo en anden. Og her er det bare min oplevelse, at man bl.a. i Enhedslisten især drager omsorg for det, der sådan lige har mediernes bevågenhed for tiden, og det er det, der undrer mig. Og samtidig var det i gennemsnit 25 mennesker om ugen, mener jeg det var, der druknede sidste år, fordi de tog af sted på faldefærdige tømmerflåder. Altså, hvordan tror man det tal vil udvikle sig, hvis man skaber en incitamentsmodel, hvor flygtninge, hvis de først når Grækenland, så kommer direkte videre op til fru Rosa Lund?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg må bare gentage mit svar fra tidligere: Jeg tror desværre, det kommer til at stige, hvis Frontex bliver ved med at opføre sig, som Frontex opfører sig. Og jeg kan berolige hr. Rasmus Stoklund med, at vi i Enhedslisten også er optaget af det, der ikke lige rammer medierne. Derfor har vi faktisk brugt noget tid på at undersøge de her ting, hr. Rasmus Stoklund.

Så jeg deler ikke den bekymring, som man har i Socialdemokratiet, og jeg kan bare garantere, at vi i Enhedslisten vil blive ved med at være optaget af de mange mennesker, som er på flugt rundtomkring i verden. Det er derfor, vi går ind for en højere klimabistand og en højere udviklingsbistand.

Tak til fru Rosa Lund. Vi går nu over til den traditionelle ordførerrækkefølge. Den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak for det. De fleste af os deler heldigvis den holdning, at vi skal hjælpe verdens flygtninge. I Socialdemokratiet har vi en ambition om at rykke asylbehandlingen ud af Europa. Lykkes det, kan vi hjælpe langt flere flygtninge, end det er tilfældet i dag. Vi kunne hjælpe 600.000 af verdens dårligst stillede flygtninge for det beløb, vi i Danmark bruger på 10.000 asylansøgere – 10.000 asylansøgere, hvoraf mange slet ikke får asyl, fordi de jo ikke er flygtninge. Samtidig ville vi fjerne det incitament, der får mennesker i den tredje verden til at begive sig ud på den livsfarlige rejse mod Europa. Sidste år druknede i gennemsnit 25 mennesker om ugen i Middelhavet. Nogle af dem, der overlevede rejsen, kom til Grækenland, og Grækenland har siden været under et stort pres. Derfor valgte regeringen i foråret at sende 22,4 mio. kr. til Grækenland, og efter branden i Morialejren fordobledes det beløb, og man sendte 22,4 mio. kr. mere. De penge skal bl.a. bruges til at skabe boliger for til de mange uledsagede børn i landet, og vi har derudover sendt andet materiel.

Men vi skal ikke tage imod asylansøgere fra Moria. Omfordeler vi asylansøgere og migranter, der indrejser irregulært i EU, så vil endnu flere prøve lykken. Der vil komme et endnu større pres på Grækenland og Europa, og samtidig ved vi, at mange i Morialejren ikke har et asylgrundlag. Vi kan ikke tilrettelægge dansk udlændingepolitik efter, hvad der lige i øjeblikket fylder på fjernsynsskærmen. Millioner af børn verden over har akut brug for mad, rent drikkevand og medicin. Selv om de ikke befinder sig i Europa, har de også brug for hjælp.

Jeg vil på vegne af Socialdemokratiet gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at de græske myndigheder har haft behov for assistance, som følge af at Morialejren brændte og efterlod flere tusinde personer uden tag over hovedet.

Folketinget konstaterer endvidere, at Danmark reagerede på det græske behov for at støtte med et økonomisk bidrag til at få uledsagede mindreårige ud af lejrene på øerne og til at trygge bosteder på fastlandet og desuden med telte og tæpper på baggrund af græsk anmodning.

Folketinget bakker op om, at regeringen fortsat følger situationen i Grækenland, og konstaterer samtidig, at det ikke er en holdbar løsning at omfordele asylansøgere og uledsagede mindreårige fra de græske øer til Danmark eller andre europæiske velfærdsstater, da det vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 22).

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Der er mange ting i hr. Rasmus Stoklunds tale, som gør mig ked af det, men der er også nogle ting, der gør mig glad. Og det er det her med, at man i Socialdemokratiet ikke kun koncentrerer sig om de sager, der rammer medierne. Det glæder vi os til at se udført i praksis i Indfødsretsudvalget og i Udlændinge- og Integrationsudvalget, skulle jeg hilse og sige.

Det, jeg gerne vil spørge om, er, i forhold til at der jo simpelt hen er nogle socialdemokratiske borgmestre, som har sagt, at de mener, at man godt kan tage imod nogle børn fra Morialejren. Det er altså nogle borgmestre, som er medlemmer af det samme parti, som hr. Rasmus Stoklund. Er det så, fordi de ikke har forstået det, eller er det, fordi hr. Rasmus Stoklund ikke har forstået det?

Ordføreren.

Det er ikke et spørgsmål om ikke at have forstået noget. Det er et spørgsmål om, at man har nogle holdninger i sin tilværelse. De er privatpersoner, og de er velkomne til at have nogle udlændingepolitiske holdninger. Men det er ikke det, der afgør, hvad Socialdemokratiets udlændingepolitiske linje er.

Vi har et ansvar for at have et helhedsblik for, hvordan det står til i Danmark. Integrationen går ikke særlig godt i Danmark. Jeg ved godt, at fru Rosa Lund og andre påstår det modsatte, men det passer ikke. Integrationen går ikke særlig godt i Danmark. Det diskuterede vi tidligere på dagen i en anden anledning i en radioudsendelse.

Skulle der være en enkelt kommune i Danmark, hvor integrationen går strygende, så har jeg ved flere lejligheder sagt, at jeg meget gerne hører fra dem, for det ville jo være spændende. Og hvis de samtidig havde knækket koden til, hvordan man får integrationen til at lykkes, så kunne det jo også være, at der var nogle best practice-erfaringer, man sådan kunne udbrede til resten af Danmark.

Men uanset om det så var tilfældet, er det jo stadig væk et problem, at det generelle billede er, at integrationen ikke går godt. Og så kunne man jo starte med at aflaste nogle af de kommuner, der har massive problemer hver eneste dag i deres folkeskoler og i andre sammenhænge, hvor integrationen virkelig har det svært.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo helt rigtigt, at man ikke nødvendigvis mener det samme, fordi man er medlem af det samme parti. Det gør da bare indtryk på mig, at der rundtomkring ude i landet findes borgmestre – dem, der står for integrationen og er hverdagens eksperter på det her – som siger: Vi kan faktisk godt huse nogle flygtningebørn. Det synes jeg man bør lytte til.

Jeg har et andet spørgsmål: Hvor ved hr. Rasmus Stoklund fra, at menneskerne fra Morialejren ikke har et beskyttelsesbehov?

Ordføreren.

Der er ikke noget, der tyder på – i de anerkendelsesprocenter, man ser nogle steder i Europa, og heller ikke i dem, der kommer fra Grækenland – at der lige præcis i det her tilfælde alene er tale om regulære asylansøgere, altså hvor det ikke er irregulær immigration af nogen art.

Hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg vil sige, at jeg altså bliver lidt trist af at høre Socialdemokraternes ordfører løfte den her debat til et metaniveau og så ikke forholde sig til det, der foregår i vores baghave. Derfor vil jeg gerne læse noget op for ordføreren, for lige at fortælle ordføreren, hvordan det egentlig står til:

Mad og drikke er yderst begrænset. Der serveres to måltider mad om dagen, og ens families morgenmad består af fire tomater, fire æbler og en pakke kiks til deling. Det andet måltid er ofte næsten uspiselige ukogte ris og dårligt kød. Maden er ofte rådden og fører til diarré og opkast. Der er siden 2015 rapporteret dødsfald, brande, alvorlige sygdomme og flere selvmordsforsøg, selv blandt børn. Disse forhold går særlig hårdt ud over børnene, som påvirkes meget voldsomt, både fysisk og psykisk. Mange børn sidder og stirrer ud i luften og er svære at komme i kontakt med.

Jeg vil gerne appellere til, at vi forsøger at holde fokus på det, forespørgselsdebatten i virkeligheden handler om, og så vil jeg endnu en gang opfordre ordføreren til, at Socialdemokratiet skal bakke op om, at vi tager de her 300 børn hjem fra de kummerlige forhold, som de lever under, og jeg vil høre: Er det noget, som ordføreren vil bakke op om?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke, og når nu hr. Sikandar Siddique læser op for mig, og tak for det, så er der jo ikke nogen tvivl om, at det ikke er godt at leve under de vilkår, og at de har det svært, og at de skal hjælpes. Det er jo derfor, den danske regering har gjort en masse for at prøve at hjælpe og understøtte de græske myndigheder. Men jeg synes, det bliver sådan lidt provinsielt, når hr. Sikandar Siddique insisterer på kun at forholde sig til flygtningene ét sted i verden. Altså, vi kunne jo også have talt om nogle af de millioner af fordrevne fra Sydsudan, der er flygtet til Etiopien og Uganda. Hvis hr. Sikandar Siddique skulle have læst en tekst op om, hvad de får at spise, og hvor mange måltider om dagen de får, tror hr. Sikandar Siddique så, at det havde handlet om sådan en – hvad skal man sige – all inclusive-badeferie for deres vedkommende? Det havde det ikke.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at vi ikke kan hjælpe hele verden. Men jeg er også fuldstændig af den overbevisning, at vi kan hjælpe langt flere, end vi gør i dag. Så hvis det er en invitation, er jeg med på, at vi diskuterer, hvor vi ellers kan hjælpe i verden. Men lige nu handler det om Morialejren. Det handler om de her børn, og det handler om de her familier; det handler om noget, der er i vores baghave. Hvis Socialdemokratiet ikke vil være med til at tage de her børn hjem, vil jeg spørge, om Socialdemokratiet vil være med på at sende beboelsescontainere til Lesbos, så mennesker, der opholder sig i de her lejre, ikke fryser ihjel her hen over vinteren.

Er Socialdemokratiet frisk på at sende yderligere hjælp i form af beboelsescontainere til Lesbos? For det er der virkelig brug for lige nu.

Ordføreren.

Hr. Sikandar Siddique vil gerne blæse og have mel i munden, for når man på den ene side siger, at man gerne vil hjælpe en masse mennesker i hele verden, og man på den anden side siger, at det her kun handler om folk i Morialejren, så er der i mit hoved et eller andet, der logisk støder sammen. For sagen er jo netop, at midlerne er begrænsede, der skal prioriteres, og der siger jeg bare, hvis man skal sætte det sådan meget koncist op, at den måde, man får mest humanisme for pengene på, er ved at hjælpe ude i verden i stedet for at tage en meget lille gruppe mennesker hertil, hvoraf mange slet ikke vil have et asylgrundlag, og så bruge rigtig mange penge på dem og efterfølgende bruge rigtig mange penge på at forsøge at få dem til at rejse ud af landet igen.

Så er det hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Jeg synes, at det er ganske sørgeligt, at Socialdemokraterne heller ikke i dag vil tage del i et fælles ansvar i EU og hjælpe de her meget, meget nødlidende børn – børn, der sover på gaden, børn, der er alene og for manges vedkommende er uden deres forældre, børn, der har det så svært, at vi ikke kan forestille os det, langt fra et trygt børneværelse. Hvad skal der til, for at Socialdemokraterne vil hjælpe de her meget nødlidende børn?

Ordføreren.

Jamen jeg kan berolige hr. Kristian Hegaard med, at vi naturligvis meget gerne vil hjælpe de her nødlidende børn, og at det er derfor, at vi, ikke mindst efter at Morialejren brændte, sørgede for at sende endnu flere penge til de græske myndigheder, så de havde mulighed for at bygge nogle ordentlige faciliteter, også af hensyn til børnene, og i øvrigt, at den danske regering jo har meddelt de græske myndigheder, at de må gøre opmærksom på, hvilken form for hjælp de har brug for fra os med hensyn til at sikre materiel osv. Så vi vil meget gerne hjælpe de her børn.

Spørgeren.

Det, jeg selvfølgelig spurgte til, var det om lige at tage et skridt ekstra, altså hjælpe børnene sådan rigtigt og tage dem til Danmark – og gøre, ligesom mange andre EU-lande gør: tage del i ansvaret; gøre ligesom de 14 kommuner, der har sagt, at det vil de egentlig også gerne forpligte sig til, hvis regeringen også fik modet til at hjælpe de her meget nødlidende børn. Hvad skal der til, for at Socialdemokraterne vil være med til at tage ansvar og tage nogle af de her børn til Danmark?

Ordføreren.

Vi kommer ikke til at tage de her børn til Danmark, og jeg føler måske, at jeg nu kommer til at gentage mig selv lidt, men gør vi det, er det næste, der følger, jo familiesammenføringer. Derefter er det asylbehandlinger. Der vil være den ene sag efter den anden, som først bliver behandlet i Udlændingestyrelsen og så kommer for Flygtningenævnet, og de får afslag, og så kommer de til at sidde på asylcentre i årevis, fordi de nægter at rejse hjem, og mange af dem vil vise sig ikke at have et asylgrundlag. Vi vil bruge millioner af kroner. Nogle af de penge kunne vi have brugt i Sahelregionen, vi kunne have brugt dem på rohingyaflygtninge, vi kunne have brugt dem andre steder i verden, hvor masser af mennesker lider og har brug for hjælp, ligesåvel som vi bruger penge i Moria på at hjælpe dem, der lider og har brug for hjælp der.

Hr. Carl Valentin, SF.

Jeg synes, det er lidt sørgeligt, at hr. Rasmus Stoklund affejer hr. Sikandar Siddiques beskrivelser af de forfærdelige forhold, der er for menneskerne i Moria, med, at der også er andre mennesker i verden, der har det dårligt. Det er jo fuldstændig åbenlyst. Det ved alle mennesker i det her Folketing, altså at der er mange flygtninge rundtomkring i verden, der har det forfærdeligt, men nu debatterer vi børnene fra Moria, og om vi skal hjælpe dem.

Men når ordføreren så ikke ønsker, at man skal tage nogle af de her børn fra Morialejren til Danmark, så kan jeg høre, at det særlig handler om en bekymring i forhold til menneskesmugling. Jeg synes, det er lidt søgt, men det er så, hvad det er. Vil regeringen så ikke som minimum skrue op for antallet af kvoteflygtninge, vi tager i Danmark? Altså, der bidrager man jo til en model, der helt åbenlyst ikke bidrager til øget menneskesmugling.

Ordføreren.

Først og fremmest synes jeg, det er sørgeligt, at der er så mange ordførere her i salen i aften, der synes, at det hele er sørgeligt. Men for så at svare konkret på det sidste spørgsmål her: Nej, jeg synes, Danmark har gjort en flot indsats lige siden 2015, hvor der for alvor kom mange flygtninge til Danmark i kølvandet på krisen i Syrien. Vi har taget kvoteflygtninge. Vi gør en masse ude i verden for at hjælpe. Vi øger udviklingsbistanden.

Jeg synes, vi har gjort en masse, og samtidig kan vi jo se, at integrationen ikke går særlig godt i Danmark. Der kan findes nogle enkelte gode eksempler på, at det går lidt mindre dårligt, end det plejede at gå. Men det generelle billede er jo, at det går dårligt. Og derfor ville det da være underligt som regering sådan med fuldt overlæg så at tage skridt, som ville gøre det hele endnu dårligere.

Vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører og går videre til fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Jeg elsker, at du omtaler Venstre som Danmarks Liberale Parti hver eneste gang. (Den fg. formand (Christian Juhl): Jeg har forstået, at det står i navnelisten). Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at rejse denne forespørgsel. Det er et svært emne, vi skal debattere her i dag, for det handler om, at flere tusinde mennesker inklusive børn lever på gaden som følge af den meget sørgelige situation, som opstod efter nedbrændingen af Morialejren. Det er så langt fra den trygge tilværelse, som børn og familier fortjener. Det gør mig ondt, at det er børn, det går ud over, for børn er uskyldige. Men det ændrer ikke på, at deres forældre har valgt at betale store summer til menneskesmuglere, der sender børn og forældre ud på en meget farlig og usikker rejse over Middelhavet i overfyldte gummibåde.

Jeg tror, at alle her i salen er enige om, at det er en frygtelig situation, men hvordan skal vi så hjælpe? Det er her, politik bliver svært. Det er her, vi ser forskellige måder at hjælpe på. For Venstre er det vigtigt, at vi ikke fører en politik, hvor menneskesmuglerne bliver ved med at være vejen til Europa. Vælger de europæiske lande inklusive Danmark at hente de her børn til landet, risikerer vi, at der skabes mange flere migrationsstrømme til Danmark og til Europa. Selv om strømmen af flygtninge og migranter er bremset op i år, må vi bare konstatere, at der stadig er mange familier, der begiver sig ud på en meget farlig rejse i usikre både med det resultat, at flere tusinde drukner og dør.

Hertil kommer, at mange, der når Europa, ikke har et reelt beskyttelsesbehov. Det betyder, at de får afslag på asyl og må tvinges til at rejse hjem igen. Imens det sker, sidder der grådige menneskesmuglere og tjener masser af penge på at arrangere disse rejser. I Venstre ser vi derfor ikke, at den rigtige løsning er at hente børn til Danmark fra Morialejren. I stedet mener vi, at regeringen forsat skal gøre en indsats for, at der skabes bedre faciliteter for alle de uskyldige børn, der nu sidder i den her forfærdelige situation. Vores vurdering er, at den mest effektive måde at hjælpe på er at hjælpe i nærområderne og i lejrene op til Europas grænser.

Regeringen har indtil videre bevilget over 22 mio. kr. til Grækenland og sendt både tæpper og telte. Senere kom det dog frem, af teltene var ubrugelige i vintermånederne, og det er selvfølgelig overhovedet ikke holdbart, for det bliver også vinter, selv på Lesbos. Derfor forventer Venstre også, at regeringen selvfølgelig sender hjælp, der reelt gør en forskel og rent faktisk hjælper de tusinder af mennesker, der er blevet hjemløse. Jeg synes egentlig også, at udviklingsministeren redegjorde fint for det.

Med de ord skal jeg meddele, at Venstre og DF fremsætter følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der fortsat kommer mange flygtninge og migranter til Europas grænser, og at indsatsen mod menneskesmuglere skal styrkes. Gummibåde og andre usikre fartøjer med flygtninge og migranter skal vendes – de skal ikke være vejen til Europa.

Dansk ulandsbistand skal bl.a. anvendes til at modvirke de tendenser, der driver menneskestrømme mod Europa.

Folketinget konstaterer, at Danmark har ydet tilfredsstillende hjælp til de berørte efter branden i flygtningelejren på Lesbos.

Problemstillingen er så alvorlig, at Folketinget vil bede regeringen om at indfri løfterne om et modtagecenter uden for Europa inden for en 2-årig periode.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Selv tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen. Der er ingen korte bemærkninger. Jo, undskyld, der er lige kommet en kort bemærkning, nemlig fra hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførerens tale. Jeg vil høre, om ordføreren anerkender, at så længe så få er villige til at aftage og lette byrden for eksempelvis Grækenland, risikerer vi at se en ophobning under dårlige og uværdige forhold, mangelfuld retssikkerhed for asylansøgere ved grænsen og dårlig integration af dem, der får lovligt ophold. Altså, med andre ord risikerer vi, at der så bliver åbnet nogle døre, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, hvis ikke alle bidrager og tager et fælles ansvar.

Ordføreren.

Ja, man kan sige, at der i hvert fald bliver åbnet nogle døre, hvis det er, man sender det signal ud til verden og i særdeleshed til menneskesmuglere, at det er en farbar vej at føre de her stakkels mennesker ud på. Jeg bliver også bare nødt til at sige, at nu tales der i dag om 300 børn, men det rækker jo absolut ingen steder, hvis det endelig skulle komme dertil. Så jeg synes egentlig, at det er vigtigt at sende et signal ud til verden og til menneskesmuglerne i særdeleshed om, at det her accepterer vi ikke. Det er ikke en måde at sende folk ud og væk fra deres nærmiljø på, og det er også derfor, jeg har det med i mit forslag til vedtagelse sammen med DF, nemlig at vi rigtig gerne ser, at regeringen hurtigst muligt kommer i gang med at kigge på det her modtagecenter uden for Europa.

Spørgeren.

Nu ved jeg, at ordførerens parti – Venstre, Danmarks Liberale Parti – er en stor fortaler for EU, og derfor vil jeg jo spørge ind til netop det. Altså, er ordføreren ikke bekymret for, eller ser ordføreren slet ikke nogen risiko for, at hvis ikke vi er solidariske, hvis ikke vi løser det her sammen i EU og afhjælper problemerne i Grækenland, så kan vi risikere, at folk siver fra Grækenland ad irregulære kanaler ud til resten af Europa?

Ordføreren.

Jeg synes jo netop, at vi er solidariske, og at vi, i og med at vi sætter penge af – 22 mio. kr. til Grækenland – netop også sender et signal til de andre lande og vores allierede i Europa om, at vi skal være solidariske. De andre lande bidrager jo også både med økonomiske midler og med telte og tæpper osv. Så det synes jeg egentlig også allerede der er sendt et signal om.

Nu skal jeg love for, at vi har fået korte bemærkninger. Der er i hvert fald to mere. Den næste er fra Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren for en langt hen ad vejen sympatisk tale. Jeg er dog bekymret for, at man ligesom hos Socialdemokraterne er meget mere optaget af menneskesmuglere, end man er optaget af de børn, der rent faktisk har brug for vores hjælp. Jeg vil bare lige høre, hvor Venstre står i forhold til spørgsmålet om, at når f.eks. andre regeringer eller Danmark sender hjælp, er det op til Grækenland, altså myndighederne dér, at afgøre, hvor og hvordan den hjælp skal bruges. Er det tilfredsstillende for Venstre? Og vi har jo set, at der har været svindlet, vi har set, at meget af vores hjælp ikke er nået frem. Hvordan forholder Venstre sig til det?

Ordføreren.

Lad mig lige starte med at svare på det sidste. Det synes jeg sådan set også at jeg lidt har været inde over i min tale, og det har jeg også en forventning om at regeringen håndterer. Men nu er det jo ikke en bananrepublik; det er Grækenland, man samarbejder med. Så det lægger jeg trygt i deres hænder og med en forventning om, at det løser sig, og at det også fremadrettet løser sig, uagtet at der har været enkelte tilfælde, hvor det ikke har løst sig.

Så nævnte du det med menneskesmuglere, og du nævner, at Venstre kan være lidt for optaget af menneskesmuglere, men det er, fordi menneskesmuglerne er skyld i, at mennesker dør på vejen. Det er folk, der er så grådige og så ligeglade med andre menneskers liv, at de er villige til for økonomisk vinding at sætte børn ud på de have. Det er derfor. Det er svært, når vi har den diskussion, ikke at kigge mod menneskesmuglerne, for de er en stor del af det her problem. Det er også derfor, som jeg også nævnte om modtagecenteret i forslaget til vedtagelse, at det da er helt afgørende, at vi får kigget på et modtagecenter uden for Europa, hvor vi netop kan kigge på det. Og som ordføreren for Socialdemokratiet og muligvis også ministeren var inde på, er det her et anliggende i forbindelse med FN. Det var svar på det første spørgsmål, tror jeg. Tak.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at menneskesmuglerne er skyld i rigtig, rigtig meget sorg og mange dødsfald osv. osv. Men indtil vi får styr på det, indtil EU får styr på en anden flygtningeordning, lider de her børn bare samtidig. Jeg mener ærlig talt – hvis vi et øjeblik fuldstændig fjerner fokus fra den ideologiske debat om, hvorvidt vi vil have flere flygtninge eller ej – at det her handler om 300 børn. 300 børn – hvor stor en forskel vil det gøre i forhold til den samlede flygtningesituation vi har, og de flygtninge, der lige nu kommer til Danmark?

Derfor er det bare en appel til Venstre om, at vi i hvert fald i den her sag, lige nu og her, ikke venter på modtagecentre og ikke venter på en ny flygtningeordning, men hjælper de her 300 børn, der har hårdt brug for det.

Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen også, det har været modbydeligt at se nogle af de eksempler. Jeg synes og håber også, at jeg redegjorde fint for det i min tale. For det, der stod i min tale, er hundrede procent også den indgangsvinkel, jeg har til det.

Men jeg bliver også bare nødt til at sige, at det jo helt ærligt ingenting hjælper at tage 300 børn hertil. Millioner af børn rundtomkring i verden står lige nu i samme situation i alle mulige forskellige henseender. Så jeg er ked af at sige det, men det hjælper ingenting at tage 300 børn hertil. Lad os nu fokusere på den udviklingsbistand, lad os nu fokusere på at hjælpe i nærområderne, lad os nu fokusere på et modtagecenter uden for Europas grænser.

Fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes, der var mange interessante ting i talen her. Der er jo tale om en flygtningelejr bygget til 3.000 mennesker, hvor der boede 13.000 mennesker. Nu er den brændt. Tror Venstre så virkelig, at det hjælper noget som helst at sende 22 mio. kr. af sted, når vi endda kan læse, at pengene faktisk ikke engang kommer til flygtningelejren? Altså, kan Venstre ikke se, at der er noget her, der ikke hænger sammen?

Ordføreren.

Altså, i forhold til det med, at der er nogle af pengene, der ikke engang er kommet til flygtningelejren, synes jeg egentlig også, jeg redegjorde for det under foregående spørgsmål. Det har jeg en forventning om bliver håndteret. Det er ikke en bananrepublik, vi samarbejder med her, det er Grækenland. Jeg har en forventning om, at det håndterer regeringen, og det synes jeg også ministeren redegjorde for i sin indledende tale.

Vi har egentlig også historiske udfordringer på integrations- og udlændingeområdet. Det siger jeg lige nu, fordi jeg ærlig talt ikke kan huske, hvad ordføreren spurgte om efterfølgende. Men det er bare lige for at nævne, at det her også er en problematik, som er ret vigtig at have fokus på. Vi har allerede nu så store udfordringer her i Danmark med vores integration, at jeg ikke ser logikken i, at man begynder at sidde og arbejde på enten at trække flere kvoteflygtninge eller nu de her 300 uledsagede flygtningebørn herop. Vi har selv allerede nu rigeligt med udfordringer – historiske, voldsomme udfordringer med integrationspolitikken. Der er rigeligt at tage fat i.

Så tror jeg, at jeg kom i tanke om det andet med de 22 mio. kr. Ved du hvad? Jeg kan sagtens forstå, at ordføreren rejser den debat. Det er også en del af den her forespørgselsdebat. Jeg er faktisk ikke enig. Jeg synes faktisk, at det at sende 22 mio. kr. er solidarisk. Vi har sendt dem til Grækenland. Vi har også bidraget med alle mulige andre ting. Vi er et stykke hen ad vejen nået derhen, hvor vi skal være.

Spørgeren.

Det er bare meget, meget tydeligt, at det ikke er penge, telte eller tæpper, der er brug for her. Det, der er brug for, er at have en solidarisk fordeling af flygtningene i Europa. Og det betyder altså, at Danmark skal tage nogle af flygtningene. Vores asyltal er historisk lavt, og det går godt med integrationen. Derfor kan vi altså sagtens klare den her opgave.

Ordføreren.

Det sidste tror jeg ikke jeg behøver at kommentere yderligere, for det tror jeg godt ordføreren er klar over at jeg er lodret uenig i. Men jeg bliver stadig væk nødt til at sige: Det er vigtigt for mig, og det er vigtigt for Venstre, at vi fokuserer på at hjælpe i nærområderne, og at vi fokuserer på det modtagecenter, som regeringen i lang tid har lovet at man vil kigge på. Og det er derfor, der står i det forslag til vedtagelse, som vi har lavet sammen med DF, at det har vi også en forventning om regeringen hurtigst muligt løser.

Tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen. Der blev alligevel plads til en hel del debat. Og velkommen til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Danmark skal ikke modtage flere indvandrere og asylansøgere. Vi skal have stoppet tilstrømningen. Vi skal have vendt gummibådene over Middelfart, nej, Middelhavet – selvfølgelig ikke Middelfart; så langt kommer de trods alt ikke, men ellers tror jeg også, at Dansk Folkeparti står og vender bådene der.

Vi skal have vendt gummibådene. Vi skal have stoppet menneskesmuglernes forretningsmodel. Og vi skal selvfølgelig ikke give efter for den sentimentalisering, som venstrefløjen nu her prøver at overtale Socialdemokraterne med, altså at fordi man har set børn i fjernsynet, der lider, så skal de til Danmark. Der er masser af børn, der lider, over hele verden. Det er sørgeligt, men det betyder ikke, at vi skal øge indvandringen til Danmark, sådan at danske børn også kommer til at lide; dem har vi faktisk et stort ansvar for.

Så det, vi skal, er at hjælpe i nærområderne så godt, som vi nu kan – og så gøre det helt klart, at man ikke kan få adgang til Europa og i hvert fald slet ikke til Danmark som spontanflygtning. Og vi skal ikke modtage flygtninge, der omfordeles via EU-systemet.

Så vi har lavet det forslag til vedtagelse, som Venstres ordfører læste højt tidligere, og det siger det, som jeg lige har sagt her i min korte tale. Tak for ordet.

Selv tak til fru Marie Krarup. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Jeg kan i mellemtiden fortælle, at vi i hvert fald nu skulle være på vej til at have følgende på tryk: forslag til vedtagelse nr. V 21 af Rosa Lund, Kristian Heegaard, Carl Valentin og Sikandar Siddique og forslag til vedtagelse nr. V 22 af Rasmus Stoklund. Vi får sandsynligvis også et til rundsending til jer, inden vi stopper debatten. Der er i hvert fald indkommet tre forslag til vedtagelse. Hvis der skulle være andre, skal vi jo have dem under debatten.

Værsgo.

Tak for ordet. 4.200 børn er i akut nød i Moria, 2.000 af dem er uledsagede, ikke voksne, ikke gamle, men børn, børn med en mulig fremtid, i hvert fald hvis vi giver dem det, børn, der kan lege, børn, der kan gå i skole, børn, der kan vokse sig store, i stedet for at ligge på gaden i Moria.

Mange af dem har ikke forældre, de er helt alene i en nedbrændt flygtningelejr, hvor der ikke er mere tilbage, med begrænset mad, langt fra et trygt børneværelse, som vi kender det. De har ikke nogen, der kan holde dem i hånden, når de skal sove om aftenen, men det kan de få, hvis vi vil. Lad os hjælpe statsministeren med at være børnenes statsminister for de i øjeblikket mest udsatte børn i Europa. De lider på alle parametre en overlast, vi ikke bør tolerere, de bor under uhumske forhold uden beskyttelse fra voksne, de lider både fysisk og psykisk overlast, og udsigterne til, at deres asylsag bliver behandlet i Grækenland, er uansvarligt lange. Derfor skal vi finde fælles løsninger på udfordringen omkring asylansøgere i Europa. Det er ikke holdbart, at grænselande som Grækenland bærer hele byrden for at håndtere den udfordring, særlig ikke i den nuværende situation, hvor covid-19 gør det bydende nødvendigt at sprede folk og huse dem under sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold.

Det er manglen på solidaritet, som er en af de største hindringer for at få migrationssituationen i EU under kontrol og få ordnede forhold. For så længe meget få vil aftage og lette byrden for eksempelvis Grækenland, vil vi se en ophobning under dårlige og uværdige forhold, en mangelfuld retssikkerhed for asylsøgere ved grænsen og en dårlig integration af dem, som får lovligt ophold, med andre ord vold på egne europæiske værdier. Og der vil være en stor risiko for, at folk siver ad irregulære kanaler ud til resten af Europa.

Støtte i form af penge og personel er én vigtig måde at udvise solidaritet på, aflastning på den her måde ved at få børn til Danmark vil være en anden måde. For et hav af andre EU-lande har allerede besluttet, at de vil tage nogle af børnene til sig. Hvis de kan i den norske centrum-højre-regering og i den tyske konservative regering, kan vi også i Danmark hjælpe børn i nød, og vi har set, at flere kommuner er villige til at stille sig til rådighed, også kommuner med socialdemokratiske borgmestre. Det kan ikke gå hurtigt nok, og selv om Danmark er et lille land, kan vi vise et stort sind. Vi kan være de store og hjælpe de små.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kristian Hegaard for talen. Og den næste ordfører i rækken er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Hvis jeg skulle starte den her tale sådan helt traditionelt, ville jeg sige noget med, at Morialejren i årevis har været symbolet på Europas fejlslagne udlændingepolitik. Den er symbolet på vores manglende evne til at reformere asylsystemet og resulterer i endnu mere lidelse, end krig og konflikter allerede skaber helt af sig selv, og den er symbolet på, hvordan vi svigter Det Europæiske Fællesskab ved ikke at hjælpe vores græske venner, når de er i nød. Og den er symbolet på, at vi stadig væk ikke i 2020 formår at hjælpe nogle af de mennesker, der har allermest brug for det.

Det kunne hele min tale have handlet om, hvis jeg holdt den på gammeldags manér. Men hvis nu jeg i stedet skulle skære det spørgsmål, som den her debat handler om, helt ind til benet og skære alle de her fakta om Moria og branden og lidelserne væk, er spørgsmålet faktisk helt simpelt: Hvad er argumentet for, at vi ikke kan modtage 300 børn på flugt fra krig og konflikt i en tid, hvor vi modtager et rekordlavt antal flygtninge?

Det er et utrolig simpelt spørgsmål, og mit gæt er, at ingen af de partier, der afviser at modtage flygtningebørn fra Moria, vil komme med et godt svar i dag. Der vil være noget om, at vi ikke må give incitamenter til menneskesmuglere. Det er jeg og SF helt enige i at vi ikke må. Faktisk ser SF gerne en gennemgribende reform af hele asylsystemet, som jo lige nu er menneskesmuglernes livline. Men man skal godt nok være kreativ for at kunne lave en kobling mellem modtagelsen af nogle hundrede flygtningebørn og en industri af gangstere, der putter mennesker i containere eller i vakkelvorne både.

Sandheden er jo nok, at modstanderne af at hjælpe børn fra Moria godt ved, at Danmark sagtens kan løfte vores del af det europæiske ansvar her, uden at det påvirker nogen som helst incitamentstrukturer eller noget andet, og at forslaget om at tage imod de børn er en lille dråbe i havet, som handler om et medmenneskeligt ansvar, som handler om at gøre noget konkret for nogle mennesker, der er i nød lige nu, mens vi venter på de reformer af systemet, som vi alle sammen ønsker. Modstanderne af at hjælpe de her børn ved også godt, at vi kun har taget imod 200 kvoteflygtninge i år, og at vi har et rekordlavt asyltal, så der er heller ikke nogen integrationsrelaterede argumenter, der rigtig kan løftes i den her sammenhæng. Sandheden er nok snarere den, at man gerne vil undgå at tage imod flygtninge, man ikke er tvunget til at tage imod. Det synes jeg er synd.

Et nyt asylsystem kræver solidaritet og samarbejde på tværs af landene. Det samarbejde, som mange andre europæiske nationer nu har sat i søen for at aflaste Moria, er det, vi har brug for mere af nu. Flere lande, der tager aktivt ansvar, er det eneste alternativ til det nuværende nedbrudte spontane asylsystem. Så hvis de ordførere, der går på talerstolen i dag og snakker om reformer af asylsystemet, virkelig mener det, så synes jeg, at de ligesom Socialistisk Folkeparti burde bakke op om kvoteflygtningesystemet og om bilaterale aftaler mellem lande, der sætter ind for at genbosætte flygtninge, når særlige omstændigheder opstår, som gør det åbenlyst nødvendigt.

Med tanker til børnene fra Moria: Tak for ordet.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ingen korte bemærkninger, og dermed går vi videre til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg er glad for, at vi tager debatten om den svære situation i Morialejren her i Folketinget, for debatten understreger det vigtige synspunkt, som vi Konservative har, og som jeg kan forstå vi deler med alle blå partier og Socialdemokratiet, nemlig at vi fra dansk side skal gøre, hvad vi kan, for at hjælpe lokalt. Det har vi gjort før. Det har den nuværende regering gjort, det har den tidligere regering gjort – hjulpet lokalt udeomkring i verden. Men at hente migranter og asylansøgere her til Danmark vil være noget, som gør de udfordringer, vi allerede har med integrationen i Danmark, endnu sværere, men det vil også, som det er blevet nævnt her til aften, understøtte menneskesmugleres forretningsmodel, hvor man jo forsøger at sejle folk til Europa og sælge dem drømmen om, at hvis de bare når til Europas grænser, bliver de fragtet videre nordpå til de nordeuropæiske velfærdsstater. Hvis man underbygger den forretningsmodel, ja, så er der risiko for, at endnu flere vil drukne på vej over Middelhavet.

Så vi Konservative bakker sådan set op om hensigterne i den første tekst, den tekst, som Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet har læst op. Det er en, der har været diskuteret blandt forskellige partier. Her til aften kan jeg så forstå, at Venstre og Dansk Folkeparti har fundet frem til en anden tekst, som jeg sådan set også synes er rigtig fin, men den har jeg i sagens natur ikke kunnet vende med mit parti. Vi arbejder i døgndrift, men vi har ikke gruppemøder om aftenen lige p.t. Det synes jeg med al respekt for DF og Venstre er lidt dårlig stil, for jeg ville gerne kunne have vendt den tekst med min gruppe. For når jeg læser den, inklusive den del, der handler om indfrielse af regeringens løfter om et udrejsecenter uden for Europa, så synes jeg faktisk også, den er positiv. Men af respekt for min gruppe vil jeg gerne lige have mulighed for at vende begge tekster, inden jeg siger, hvad for en vi stemmer for. Men som sagt: Teksten fra Socialdemokratiet og teksten fra Venstre og DF er vi umiddelbart positive over for. Så det er vores konklusion.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og jeg forstår, at der ikke er yderligere forslag til vedtagelse på nuværende tidspunkt. Så kan jeg meddele, at Nye Borgerlige har besluttet ikke at bede om ordet i den her sammenhæng. Jeg vil høre, om der er nogen, der vil repræsentere Liberal Alliance i denne sag. Det er der heller ikke.

Så går vi til hr. Sikandar Siddique, som har ordet. Værsgo.

Tak for ordet. Lejrene på Lesbos og deres umenneskelige forhold er længe blevet kritiseret af Europa-Kommissionen, UNHCR og adskillige anerkendte internationale ngo'er samt Dansk Flygtningehjælp. Derudover har græske lokalsamfund adskillige gange demonstreret imod lejrenes inhumane forhold. Bliver der ikke gjort mere for at afhjælpe situationen i løbet af meget kort tid, vil det udvikle sig til en voldsom, voldsom humanitær katastrofe, som vil få uoverskuelige konsekvenser, ikke alene for lejrenes flygtninge og for Grækenland, men for alle EU's regeringer og politiske ledere, der af EU's borgere vil blive stillet til regnskab for ikke at gøre nok og for ikke at forhindre den tikkende græske tragedie.

IOM oplyser, at 20 af de 50 danske telte er kommet frem til Lesbos, og at danske tæpper uddeles løbende. Resten af hjælpen er ikke kommet frem. Beredskabsstyrelsen oplyser, at de små danske campingtelte var tilstrækkelige til overnatning på det tidspunkt, de blev sendt af sted, men at det er de ikke længere. Udenrigsministeren og Beredskabsstyrelsen har derudover tidligere oplyst, at den danske nødhjælpsleverance er koordineret af EU og i tæt koordination med de græske myndigheder, som har ansvaret for at fordele nødhjælpen til lejrene.

EU har i alt tildelt Grækenland 2,7 mia. euro til håndtering af migration. Den græske avis Phileleftheros Daily viser, hvordan nødhjælpsmidler er blevet misbrugt af det græske forsvarsministerium. De tre journalister, der skrev rapporten, blev senere anholdt af de græske myndigheder. EU's kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, startede en efterforskning af sagen i 2017, men i april 2020 oplyste Kommissionen, at efterforskningen endnu ikke var afsluttet.

Det er i dag fortsat usikkert, hvorvidt og hvordan hele den ekstraordinære danske nødhjælp er kommet frem. En dansk frivillig nødhjælpsarbejder ved navn Mette Nielsen indsamlede 210.000 kr. til lejrens børn på 2 uger. For det beløb købte hun 1.300 par børnestøvler med uld, 300 par strømper og mad til 300 mennesker og legetøj. Tænk, hvor mange varme støvler og hvor meget tøj og mad der kunne købes for de i alt 44,8 mio. kr., som Danmark har bevilget i nødhjælp til de græske myndigheder til de uledsagede flygtninge- og migrantbørn.

Der er i dag 2.500 børn i de nye lejre. Der er ringe registrering af lejrenes børn, så det vides ikke, præcis hvor mange der er uledsagede. En del er flyttet til fastlandet, men deres skæbne er uvis og ikke nødvendigvis bedre. Der er mange kronisk syge børn, autistiske børn, blinde børn, børn med sukkersyge og astma og infektioner, de ikke kan holde rene. Det er traumatiserede børn, der lever i nød og har akut brug for hjælp og for et sikkert hjem.

Ifølge EU's migrationssekretær er i alt 13 EU-lande gået sammen om at modtage de uledsagede børn og evakuere dem fra Lesbos, herunder også uledsagede flygtningebørn fra de øvrige lejre på de andre græske øer, til fordeling blandt EU-landene. Den danske regering har overraskende ikke ønsket at deltage i dette samarbejde. Trods regeringens resolutte nej til at hjælpe de nødstedte børn har 14 danske kommuner besluttet at hjælpe børnene, hvis de opnår asyl i Danmark, senest den socialdemokratisk ledede Frederikshavn Kommune. Over 50 frivillige danske plejefamilier har meldt sig til at tage imod flygtningebørn fra Lesbos. Helt almindelige danske familier står trods regeringens manglende vilje klar til at tage imod børnene, såfremt de kan opnå asyl i Danmark. Der er blandt de mange danskere, der ønsker at hjælpe børnene, både husrum og hjerterum, og hjælpen er et fuldstændig frivilligt tilbud.

Vi står på kanten af en voldsom humanitær katastrofe i egen europæiske baghave, som vi, et af verdens rigeste lande, ikke længere kan sidde overhørig – et menneskeskabt, men umenneskeligt kaos, hvortil vi ikke kan tillade os at donere upassende og ubrugeligt materiel og ikke sikre os, at hjælpen kommer ordentligt frem. Det er uværdigt og ligger meget fjernt fra Danmarks lange tradition for at hjælpe mennesker i nød. Så i medmenneskelighedens navn opfordrer jeg derfor regeringen til at tilslutte sig det europæiske samarbejde om omfordeling af lejrens børn, som 13 af vores EU-nabolande allerede har gjort. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg give ordet til ministeren for udviklingssamarbejde, hvis han ønsker det. Det gør han ikke, kan jeg se. Så er det udlændinge- og integrationsministeren, der får ordet.

Jeg vil starte med at sige tak for en, synes jeg, god debat om et vigtigt og relevant emne. Det er lidt sent på aftenen, men jeg synes faktisk, at der har været gejst fra start til slut, og det er det vigtigste. Jeg synes også, at der har været et oprigtigt ønske om, at dansk og europæisk asylpolitik begynder at bevæge sig lidt ud af stedet; at asylsystemet grundlæggende set er dysfunktionelt, oplever jeg egentlig at der er en rimelig bred erkendelse af og enighed om i Folketinget. Det er en af de ting, jeg mener vi kan udlede af dagens debat.

Jeg mener også, at vi kan udlede, at branden i Morialejren har ført til, at der er opstået en helt særlig og akut situation i Grækenland, som har krævet handling fra vores side, og jeg hører egentlig også en rimelig bred anerkendelse af, at de to gange godt 20 mio. kr., Danmark har besluttet sig for at bidrage med, har været en rigtig beslutning. Jeg tror også, at vi i en vis udstrækning kan blive enige om, som jeg nævnte før, at det nuværende europæiske asylsystem ikke indeholder nogen holdbare løsningsmodeller for at modvirke, at flere situationer som den, vi oplever nu på de græske øer, vil kunne opstå i fremtiden.

Når jeg så lytter lidt til, hvad de forskellige ordførere har nævnt, så mener jeg også, at man kan konkludere, at når noget ikke fungerer politisk, at når noget lovgivning, vi har, ikke fungerer på dansk eller europæisk plan, så begynder de danske politiske partier heldigvis at tænke i løsninger – heldigvis. Der er så lidt forskel, når man sådan hører lidt rundt i Folketingssalen.

Enhedslisten siger: Vi skal have flere flygtninge her til Danmark – det er en del af løsningen på de udfordringer, vi står med. Flere skal familiesammenføres, flere penge skal bruges på udviklingshjælp.

Venstre siger: Nej tak, vi har stadig store integrationsudfordringer, og vi bør ikke modtage flere flygtninge, f.eks. gennem kvoteflygtningesystemet, eller omfordele asylansøgere fra de græske øer.

Dansk Folkeparti siger: Det bør slet ikke været muligt at kunne søge om spontant asyl i Danmark.

SF siger: Jo, vi trænger til en gennemgribende reform af hele asylsystemet, men det kan vi ikke vente på. Indtil da bør Danmark åbne dørene for uledsagede mindreårige asylansøgere, f.eks. fra Morialejren.

Her til sidst siger Frie Grønne: Jamen der er jo 14 kommuner og 50 plejefamilier i Danmark, der gerne vil påtage sig et større ansvar på integrationsområdet, og som står klar, hvis bare regeringen træffer beslutningen om at åbne dørene.

På den måde tolker jeg egentlig dagens debat sådan, at der er en bred erkendelse af, at status quo ikke er holdbart, at der er behov for nye tanker på asylområdet. Regeringens forslag har helt fra starten af været, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at få omlagt dansk asylpolitik på en måde, hvor det ikke er muligt at få behandlet sin asylansøgning, mens man opholder sig i Danmark, men at man får behandlet sin asylansøgning, mens man opholder sig uden for Europa, netop fordi det ville kunne slå incitamentet til at benytte sig af menneskesmuglerne i stykker. Vi ville kunne sørge for, at de mennesker, der faktisk har et behov for beskyttelse, er dem, vi bruger ressourcerne på, og vi ville kunne komme langt længere. Vi ville kunne få mere humanisme for pengene, som Socialdemokratiets ordfører nævnte.

Vi er fuldstændig klar over, at det er en meget ambitiøs plan, men jo mere vi tænker over det, jo mere vi arbejder med det, jo mere synes jeg også, at det virker som den eneste langtidsholdbare løsning på de udfordringer, vi står med. Hvis ikke vi virkelig får vendt asylpolitikken på hovedet, frygter jeg, at vi vil blive ved med konstant at tage løsrevne fragmenterede diskussioner – i det her tilfælde om en konkret græsk ø. Det kunne lige så godt have været en konkret diskussion om situationen i Yemen eller i Bangladesh eller i Libanon eller i Etiopien eller i Rwanda eller alle mulige andre steder, hvor der desværre er millioner af mennesker, der har brug for beskyttelse.

FN vurderer hvert år, hvor mange der er flygtninge og internt fordrevne, og jeg tror nok, at det sidste tal, jeg hørte, var 80 millioner. Da jeg startede som udlændingeordfører, var det 63 millioner, så det går desværre ret hurtigt i den forkerte retning. Jeg anerkender fuldstændig, at der er nogle mennesker på de græske øer, der er i en ekstremt svær og udfordrende situation, men jeg tror ikke, at løsningen er, at vi zoomer ind på et enkelt problem og så tror, at vi kan løse det ved at begynde at omfordele dem til andre europæiske lande.

Jeg tror virkelig, at det er at skyde sig selv i foden og en meget kortsigtet løsning. Derfor er jeg også glad for, at det virker, som om der er et ret bredt flertal i Folketinget, som er enig i det, og det tolker jeg også som en opbakning til, at vi fortsat fokuserer på, at den primære måde, vi skal hjælpe flygtninge på, ikke er ved at skrive opholdstilladelser til Danmark – det er primært ved at hjælpe tæt på konflikterne. Det skal vi så til gengæld også blive bedre til, og det er også regeringens ambition, at en større andel af udviklingsbistanden skal bruges på at hjælpe flygtninge. Vi tog det første skridt med den finanslov, der gælder for i år, altså 2020, og vi har yderligere ambitioner om at flytte en større andel af udviklingsbistanden i retning af hjælp til flygtninge.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard.

Tak for det, og tak for en god og reel opsamling på debatten. Men når vi ser, at børn er nødlidende i nedbrændte lejre med ringe adgang til mad og uden mor og far, hvad mere skal der så til, for at regeringen synes, at man skal tage imod nogle af de her børn, som i øjeblikket er blandt de mest udsatte børn i Europa?

Ministeren.

Hvis der var 300 børn i verden, som havde store, store problemer og trængte til en sikker havn, er jeg sikker på, at Europa på ganske få sekunder ville kunne finde egnede plejefamilier til dem og ville kunne skrive en opholdstilladelse, finde en skole, de kunne gå i, få dem godt i gang med livet og give dem den psykologhjælp, der skulle til, hvis de havde været igennem nogle traumatiserende oplevelser. Det er jeg helt sikker på. Men der er ikke 300 børn. Der er ikke engang 3.000 børn. Der er ikke engang 30.000. Der er mere end 3 millioner børn, der er i den situation, og derfor bliver vi som politikere også nødt til at forholde os til, at de løsninger, vi præsenterer, sagligt skal kunne begrundes: Hvorfor er det lige præcis de børn, der skal have skrevet en opholdstilladelse, frem for alle andre? Og hvis vi tager lige præcis de 300 børn, hvad så næste gang, der er en forespørgselsdebat om 300 børn i Rwanda, i Bangladesh, i Honduras eller i Etiopien?

Der er desværre 300 børn rigtig mange steder, og derfor mener jeg også, at vi har et ansvar for lige at stoppe op og overveje med os selv, hvordan vi hjælper flest mulige bedst muligt. Vores vurdering er: Omlægning af udviklingspolitikken, stram udlændingepolitik og kvoteflygtninge. Det er den måde, vi mener vi kan hjælpe flest på. Og jeg synes faktisk ikke rigtig, at sådan en debat som i dag afslører nogle overbevisende argumenter for, hvorfor man kan få mere humanisme ved at indrette det på en anden måde, f.eks. ved at bruge genbosætning af folk, der ikke engang har noget garanteret beskyttelsesbehov, som omdrejningspunkt for vores flygtningepolitik.

Spørgeren.

Nu er det heldigvis ikke flere millioner børn, vi taler om i Moria, men i omegnen af 4.000. Og jeg synes, det er lidt slående, at i debatten i dag har der fra regeringens og Socialdemokraternes side været tre undskyldninger for, at man ikke skulle hjælpe og tage imod nogle af de her børn, og det har været what about, what about og what about. Altså, hvis vi nu startede med at sige, at der er nogle meget udsatte i Moria i Europa, som i øjeblikket er de mest udsatte, og med alle de beskrevne forhold, der er, hvad mere mener ministeren så de her børn skal udsættes for, for at Danmark tager hånd om dem og tager imod nogle af dem?

Ministeren.

Jamen vi mener ikke, de børn skal udsættes for noget som helst. De opholder sig i et EU-land, der har tilsluttet sig alle de internationale konventioner, som er relevante på det her område. De har mulighed for at søge asyl, deres asylsag vil blive behandlet, og i det omfang, de har brug for beskyttelse, vil de få beskyttelse.

Vi mener, udfordringen er, at der er 80 millioner flygtninge og fordrevne, som opholder sig tæt på konflikter, og som er i en meget alvorlig situation, og dem skal vi hjælpe flest mulige af med de beskedne budgetter, vi har i Danmark. Det er det, der er vores opgave. Jo flere vi genbosætter hertil, som vi ikke engang ved om har noget beskyttelsesbehov, jo færre kan vi hjælpe ude i verden. Vi er ikke interesserede i at føre en politik, hvor vi kan hjælpe færrest mulige mennesker; vi er interesserede i at føre en politik, hvor vi kan hjælpe flest mulige mennesker. Hver eneste person, der tager til Danmark og søger asyl, koster tusindvis af kroner – rigtig mange penge. 1 års indkvartering i asylsystemet er 300.000 kr. De kan da bruges meget bedre alle mulige andre steder.

Første gang I spørger og svarer, har I 1 minut, anden gang ½ minut. Nu er aftenen ved at være gået, så det er mere til en anden gang.

Den næste spørger er fru Rosa Lund.

Tak for det. Ministeren siger, at der er en enighed om at lave systemet om. Det tror jeg sådan set også der er. Jeg er ikke sikker på, at vi er enige om, hvordan det system skal se ud, men vi er enige om, at det ikke fungerer, som det er i dag. Noget, der i hvert fald er meget tydeligt for mig, for at bruge ministerens egne ord, er, at vi ikke får mest humanisme for pengene ved at lade 13.000 mennesker bo på gaderne på Lesbos. Det gør vi simpelt hen ikke. Og jeg mener ikke, at de børn, som vi har diskuteret hele aftenen her, har tid til at vente på, at udlændinge- og integrationsministeren og hans EU-kolleger bliver enige om et nyt asylsystem.

Det er altså ikke mest humanisme for pengene, så derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvor lang tid går der så, før det her nye system kommer, sådan at de her børn kan få tag over hovedet?

Ministeren.

Hvis de her børn søger asyl i Grækenland, er det de græske myndigheders ansvar at behandle asylansøgningen, og hvis de har behov for beskyttelse, er det de græske myndigheders opgave at sikre, at de får en opholdstilladelse og et liv i Grækenland. Det har ikke noget med dansk politik at gøre. Det er jo ikke nogen beslutninger, der er truffet i den her sal eller af den her regering, som gør, at der er børn, der lever på gaden i Grækenland. Det ville være lige så relevant at sige: Hvorfor sørger regeringen ikke for, at børn ikke bor på gaden i Tanzania eller i Bolivia eller i New York? Der bor jo desværre børn på gaden over hele kloden, men det er jo ikke den her regerings skyld, det er ikke det her Folketings skyld.

Vores opgave er at sørge for: Hvordan kan vi hjælpe fleste mulige bedst muligt ude i verden for de ressourcer, vi nu har til rådighed? Og der siger vi bare: For hver eneste person, der lander i Kastrup lufthavn og skal have opholdstilladelse i Danmark, for hver eneste person, der står på den dansk-tyske grænse og siger asyl, kan vi hjælpe færre mennesker ude i verden. Jo færre mennesker vi hjælper her, jo flere mennesker kan man hjælpe i virkeligheden.

Spørgeren.

Det er jo simpelt hen ikke korrekt, udlændinge- og integrationsminister. Det er jo ikke sådan, at fordi vi har lukket grænserne i Danmark, har vi hævet udviklingsbistanden. Det er jo rigtigt, at det ikke er den danske regerings skyld – så meget vil jeg da gerne medgive – at flygtningelejren på Lesbos er brændt.

Men det, som vi kan beslutte i den her folketingssal, udlændinge- og integrationsminister, er jo at hente 300 børn og deres familier til Danmark og give dem asyl. Det kan vi beslutte i den her sal.

Ministeren.

Det er korrekt. Der er en økonomisk sammenhæng mellem, hvor mange der søger asyl i Danmark, og hvor mange vi kan hjælpe ude i verden. Jo flere der søger asyl her, og jo større en andel af udviklingsbistanden, der bliver brugt på asylsagsbehandlingen i Danmark og indkvartering i Danmark, jo færre kan vi hjælpe ude i den virkelige verden.

Faktisk er det sådan, at hvis man sætter sig ned og kigger på økonomien i det her, kan man få helt ondt i maven, hver eneste gang der er nogen, der søger asyl i Danmark. For det betyder et dræn af de penge, vi kan bruge meget bedre ude i verden. Hvis man skal sige det lidt firkantet, er jeg den dårligste flygtningeminister, I kan få. Den bedste flygtningeminister, I kan få, sidder hernede. Han kan hjælpe mange flere i udviklingspolitikken, end vi kan hjælpe i asylcentersystemet og med efterfølgende opholdstilladelse. Humanismen sidder dér, det frygtelige i flygtningepolitik står her.

Jeg skal minde ministeren om, at der foran ministeren er sådan et rødt, bankende hjerte, og når tallene står på 0,00, så er der ikke mere taletid.

Sikandar Siddique ønsker en kort bemærkning.

Vi har jo hele aftenen hørt om, at det sådan set ikke hjælper, at vi gør noget for de her 300 børn – jo, det hjælper de her 300 børn. Og argumentet for de partier, som i dag ikke har villet støtte op omkring vores forespørgsel, har tit været, at vi skal lave et system, så flygtninge kan søge i nærområderne. Jamen det her foregår i vores baghave; det er noget, vi kan fikse med et fingerknips – med et fingerknips kan vi fikse det. Men jeg kan forsikre ministeren om, at Frie Grønne, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre fortsat vil lægge et pres på regeringen, så vi kan få de her børn i sikkerhed.

Men helt konkret vil jeg spørge om en ting, for at vi kan få noget ud af den forespørgselsdebat i aften – for hr. Rasmus Stoklund svarede nemlig ikke på spørgsmålet: Vil regeringen i det mindste sørge for, at vi får isolerede beboelsescontainere til Lesbos, så folk ikke fryser ihjel her om vinteren? Kan vi helt konkret blive enige om det, hvis ikke vi kan blive enige om at få 300 børn med hjem?

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige: Jeg ved ikke, hvad den græske regering konkret bruger pengene på. Men jeg er helt sikker på, at hvis hr. Sikandar Siddique stiller et skriftligt spørgsmål, skal enten jeg, udviklingsministeren eller forsvarsministeren meget gerne følge op på det. Men vores grundprincip er: Vi ankommer ikke fra Danmark med en masse gaver, som vi synes er de rigtige; det er den græske regering, der definerer, hvad de mener der er behov for. Og så bakker vi dem op i at håndtere den meget svære situation, de står i. Jeg tror, at vi ville have det på samme måde, hvis det var os, der stod i en svær situation: at vi gerne lige selv ville have lov til at definere, hvad der er opgaven og udfordringerne. Og så må andre jo solidarisk bakke op om det, hvis de ønsker det.

Men så vil jeg sige til det første, hr. Sikandar Siddique siger, altså om det hjælper, hvis man tager 300 børn: Ja, for de 300 børn hjælper det da; de vil da få et bedre liv i Brønderslev, end de har i Morialejren. Det er jeg helt med på. Det, som vi skal forholde os til som parlament, er jo: Kan vi se danskerne i øjnene og sige, at vi har fået hjulpet flest mulige flygtninge for pengene, når vi ved, at en stor del af dem her slet ikke har noget beskyttelsesbehov? Kan vi det? Jeg synes ikke, at det er retfærdigt, og politik handler om retfærdighed. Jeg synes, det ville være uretfærdigt, hvis man gjorde det sådan.

Spørgeren.

Så er Socialdemokratiets borgmester i Frederikshavn i hvert fald ikke enig med Socialdemokratiets integrationsminister, for de vil gerne hjælpe de her børn. Jeg hører, hvad ministeren siger. Jeg kommer til at stille skriftlige spørgsmål, og jeg kommer til at forfølge sagen. Nu forstår jeg på formanden, at udviklingsministeren ikke kommer herop, og derfor kan vi ikke stille spørgsmål til udviklingsministeren. Men jeg kommer til at stille konkrete spørgsmål om isolerede beboelsescontainere, så vi meget hurtigt og nemt kan sikre, at folk og børn ikke fryser ihjel. Så jeg siger ja tak til opfordringen og klargør skriftlige spørgsmål. Tak til ministeren.

Ministeren.

Tak for det. Og hvis der bliver stillet et hurtigt spørgsmål, skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at få det besvaret hurtigt. For jeg kan også forstå, at der er en akut tidsramme i forhold til at forholde sig til de her spørgsmål. Det skal vi nok gøre. Og så vil jeg sige, at sådan som jeg læser henvendelserne fra de kommunalbestyrelser, der har behandlet det her emne i kommunalbestyrelsen, så har de et ønske om at være med til at hjælpe i det omfang, hvor der er flygtninge, der har brug for beskyttelse. Men der vil jeg bare lige igen appellere til at huske på, at flertallet af de mennesker, der kommer til Europa og søger asyl, får afslag, når de søger. Flertallet af de mennesker, I ser i fjernsynet i gummibådene, er ikke flygtninge i en konventionsmæssig forstand; de er migranter.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg har modtaget tre forslag til vedtagelse, og de bliver som sagt sat til afstemning på torsdag, den førstkommende torsdag.

Og for lige at rette en misforståelse: Det er ikke sådan, at formanden bestemmer, hvem af ministrene der skal op. Begge ministre har adgang til at samle op på debatten, og det er traditionen, at vi derfor giver plads til begge ministre, men hvis en minister afstår, er det ministerens eget valg. Vi plejer også at give mulighed for, at ordføreren for forespørgerne runder af og konkluderer på debatten, hvis det ønskes – men så er det nu og herfra. Det ønskes der ikke.

Da der heller ikke er andre, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

(Talen er under udarbejdelse)