Det næste punkt på dagsordenen er:

21) Forespørgsel nr. F 12:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om status for opklaringsarbejdet i forbindelse med mordbranden på »Scandinavian Star«, hvor 159 personer blev dræbt, og i forlængelse heraf oplyse, hvad regeringen agter at gøre, for at en opklaring kommer nærmere?

Af Søren Søndergaard (EL), Jeppe Bruus (S), Peter Skaarup (DF), Jens Rohde (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Pernille Vermund (NB) og Torsten Gejl (ALT).

(Anmeldelse 30.10.2020. Fremme 03.11.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 25. maj 2021.

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten, til en begrundelse for forespørgslen.

Tak. Natten til den 7. april 1990 brændte passagerskibet »Scandinavian Star« i rum sø på vej fra Oslo til København. Ved branden omkom 159 mennesker og mindst et ufødt barn. Der er meget, vi ikke ved om den tragedie, men der er også ting, vi ved med sikkerhed.

Vi ved, at i hvert fald de to første brande var påsat af en eller flere om bord. Vi ved, at den eller de ansvarlige for brandene ikke er fundet, og at vi derfor står med Skandinaviens største uopklarede mordbrand siden anden verdenskrig. Vi ved, at skibet var i ualmindelig dårlig stand og aldrig burde have sejlet med passagerer. Vi ved, at skibet havde sejlet på USA, hvor det også havde været ramt af mystiske brande. Vi ved, at en del af den oprindelige besætning fulgte med skibet fra USA til Skandinavien. Vi ved, at skibet blev solgt flere gange kort tid inden branden, og at salgsprisen blev fordoblet sidste gang på 18 minutter. Det samme gælder forsikringssummen. Vi ved, at den danske ejer, som havde købt skibet, afleverede kontrollen tilbage til den oprindelige ejer, som også fik udbetalt forsikringssummen.

Vi ved nu officielt takket været justitsministerens berigtigelse til Folketingets Retsudvalg den 12. oktober 2020 og fra andre svar, at der aldrig har været en politimæssig efterforskning af ejer-, reder- og forsikringsforholdene i relation til selve mordbranden, men alene i henhold til lov om skibes sikkerhed til søs, dvs. de elendige sikkerhedsmæssige forhold om bord. Kort sagt: Vi står med en uopklaret mordbrand med enorme menneskelige konsekvenser, som aldrig har været politimæssigt efterforsket til bunds.

Det er baggrunden for, at en række partier er gået sammen om den her forespørgsel, hvor vi beder regeringen oplyse om en status for opklaringsarbejdet i forbindelse med mordbranden på »Scandinavian Star« og i forlængelse heraf oplyse, hvad regeringen agter at gøre, for at en opklaring kommer nærmere. Vi ser frem til justitsministerens besvarelse.

Tak til hr. Søren Søndergaard, og justitsministerens besvarelse får vi nu. Værsgo til justitsministeren.

Branden på »Scandinavian Star« er en tragisk og forfærdelig sag. Hr. Søren Søndergaard har lige beskrevet den. Det er svært ikke at kunne forestille sig, hvordan det må have været at være om bord den nat, og det er ikke svært at forestille sig, hvor mange bekymringer, spekulationer, de, der er ladt tilbage, har gjort sig i samme anledning. De har tumlet med uendelig mange spørgsmål, og hr. Søren Søndergaard nævnte ting, som vi ved, og jeg tror, at de, der må have ligget søvnløse alle de nætter, nok har tumlet med det, man ikke vidste, og det, man ikke har kunnet se.

Derfor er det godt – rigtig godt, synes jeg – at et bredt flertal i Folketinget er nået til enighed om, at der skal laves en ny undersøgelse, at vi nedsætter en taskforce, som netop har fokus på det, som hr. Søren Søndergaard nævnte, nemlig ejer-, reder- og forsikringsforholdene.

Jeg vil gerne sige: Det skal jeg ikke tage æren for sker. I mit politiske liv, som strækker sig tilbage til branden i hvert fald, har jeg beskæftiget mig med alle mulige forskellige politikområder som borgmester, som forsvarsminister, som alt muligt forskelligt, men jeg har sådan set aldrig rigtig været tæt på præcis den her ulykke med »Scandinavian Star«, og jeg fik den faktisk først rigtig tæt på som justitsminister, da jeg skulle i samråd om sagen, og undrede mig lidt.

Så når vi i dag er et sted, hvor der bliver iværksat en taskforce, som kommer til at undersøge de her forhold, vil jeg gerne sige, at også her gælder det: æres den, der æres bør, og der er i virkeligheden tre folketingsmedlemmer, som mere end nogen andre har presset på, for at det her kommer til at ske. Det er hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten – De Rød-Grønne. Tak til jer. Men også tak til alle de øvrige partier, som bakker det op.

Vi har haft gode møder os imellem for at finde ud af, hvad kommissoriet præcis skulle være, hvordan undersøgelsen skal foregå, hvor mange ressourcer der skal sættes af, hvem skal bemande taskforcen, hvem skal bemande det sekretariat, som skal lave det praktiske arbejde, hvor lang tid der skal være til at foretage arbejdet osv., for at få undersøgt og få klarlagt reder-, ejer- og forsikringsforholdene i den her sag.

Der pågår, som I godt ved, ikke for nuværende nogen efterforskning ved Københavns Politi, men partierne er også enige om, at taskforcen skal give en redegørelse, som indeholder en begrundet vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte yderligere efterforskning. Jeg er oprigtig glad for, at vi er nået til et sted, hvor vi kan få lavet den her undersøgelse. Jeg er slet ikke så langt inde i sagens substans, at jeg kan vurdere, og slet ikke på nuværende tidspunkt, hvad det her vil føre til, fordi undersøgelsen jo netop handler om at få kigget alt det her materiale igennem, få det vurderet, få det kvalificeret osv.

Jeg vil godt sige til jer: Jeg er sikker på, at der vil blive en redegørelse, som vil være informativ, god og vigtig, men jeg er ikke sikker på, at det for alvor kommer til at flytte sagen. Vi kan håbe på det, vi kan i det mindste håbe på, at vi bliver klogere alle sammen, men jeg tror bare i forventningsafstemningens navn, og det er ikke for at være en lyseslukker eller noget, at når det er en brand på et skib, der ligger så mange år tilbage, er det svært. Men tak til partierne for, at vi er nået hertil.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og den første er hr. Peter Skaarup.

Jeg vil også sige tak. Nu sagde ministeren tak til nogle folketingsmedlemmer, og så vil jeg sige selv tak til ministeren, for jeg oplever sådan set, at justitsministeren er den første justitsminister, jeg har oplevet der har vist en ægte og rigtig, sund, god interesse i at sikre, at den her sag bliver undersøgt så vidt muligt til bunds, og det tror jeg at andre ordførere, der har arbejdet med den her sag, kan skrive under på. Det har ikke været så godt i forhold til en række andre ministre, men det har været godt, at den nuværende justitsminister har været så kreativ og ordentlig i forhold til det arbejde, og jeg håber ligesom justitsministeren, at vi trænger hundrede procent til bunds i sagen, sådan at de efterladte får vished for, hvad der foregik, og om ikke andet, skylder vi dem, at vi får den vished, og at de får den vished. Så selv tak, justitsminister.

Justitsministeren.

Nej. Det har jeg ingen kommentarer til.

Der er ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal egentlig ikke sige særlig meget, for det er jo en bred kreds, der står bag den her forespørgsel. Der kan være forskellige nuancer. De vil komme til udtryk i de indlæg, der vil blive holdt. Og jeg vil også holde et indlæg til sidst, hvor jeg vil lægge mit take ned på det her.

Men jeg vil bruge den her lejlighed til at fremsætte et forslag til vedtagelse, som fremsættes på vegne af Jeppe Bruus, Socialdemokratiet, Preben Bang Henriksen, Venstre, Peter Skaarup Dansk Folkeparti, Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti, Mads Andersen, Det Konservative Folkeparti, Kristian Hegaard, Radikale Venstre, Pernille Vermund Nye Borgerlige, Torsten Gejl Alternativet, Jens Rohde, Kristendemokraterne, og mig selv i øvrigt, skal jeg måske tilføje:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer,

- at branden på »Scandinavian Star« den 7. april 1990, som kostede 159 mennesker livet, var påsat,

- at den/de ansvarlige for branden ikke er fundet, og at ansvaret for en mordbrand aldrig forældes, og

- at der på trods af de undersøgelser, der har været foretaget i sagen, fortsat er vigtige uafklarede spørgsmål.

Derfor hilser Folketinget det velkommen, at justitsministeren har taget initiativ til en undersøgelse af reder-, ejer- og forsikringsforholdene omkring »Scandinavian Star« med henblik på at få afdækket grundlaget for en eventuel politimæssig efterforskning.

Ligeledes hilser Folketinget det velkommen, at erhvervsministeren har taget initiativ til en undersøgelse af de dagældende regler for kontrol med passagerfærger, herunder om myndighederne burde have synet »Skandinavien Star«, inden skibet sejlede fra Frederikshavn i april 1990.

Den manglende opklaring at mordbranden hænger som en tung skygge over de pårørende og retsbevidstheden. Folketinget udtrykker derfor sin fulde opbakning til opklaringsarbejdet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 123).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre forhandling.

Den næste ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Tak for ordet, tak for forespørgslen, og jeg vil ikke mindst – i lighed med justitsministeren – sige tak til de folketingsmedlemmer, som har fulgt den her sag længe. Det gør jo et stort indtryk, når man snakker med jer, men også med de pårørende og de netværk osv., som vi har haft lejlighed til at møde i Retsudvalget ved foretræde, høringer osv. Det gør et stort indtryk.

Det er jo godt 31 år siden, at den brand på passagerfærgen »Scandinavian Star« blev påsat. På det tidspunkt var jeg en lille knægt, men det er en af de ting, jeg kan huske fra min barndom, og det siger desværre lidt om tidsperspektivet – ikke fordi jeg ikke stadig føler mig ung, men jeg er trods alt ikke en lille knægt længere – for den her begivenhed, som selvfølgelig martrer de pårørende, og som på den måde aldrig bliver forældet. 159 mennesker omkom i og omkring branden, og det er klart, at det jo ikke er noget, der på den måde forgår, men hænger som en mørk sky over de efterladte.

Det er klart, at der også er en række spørgsmål, som jo stadig væk rumsterer: Hvem satte egentlig ild til og startede branden? Var der tale om forsikringssvindel? Hvem var ansvarlig for driften af passagerfærgen? Derfor er det også vigtigt at anerkende, at der fortsat er væsentlige oplysninger, som der er behov for at få undersøgt, og der er uafklarede spørgsmål, hvilket forsinker og også forhindrer en del af den heling af de efterladtes sår på sjælen, hvilket jo også er med til at krænke deres retsfølelse.

Det kan vi ikke være bekendt, og derfor er jeg glad for, at vi jo i fællesskab har sat gang i den her undersøgelse. Det er vigtigt. Det er vigtigt over for ofrene og for de efterladte. Det er også vigtigt at være ærlig om, at vi gør det i fællesskab, vel vidende at det ikke er sikkert, at det fører noget konkret med sig. Men forhåbentlig, kan man sige, får det afdækket nogle væsentlige forhold, for det er der behov for. Og jeg vil da gerne sige, at fra mit perspektiv, når man kigger tilbage og man lytter til historien, kunne man da godt ønske sig, at håndteringen og opklaringsarbejdet havde været langt, langt bedre.

Derfor er det godt, at vi nu får nye uvildige øjne til at kaste nyt lys over sagen, og at der er blevet nedsat en taskforce, der inden for en rimelig overskuelig tid – selv om halvandet år kan virke som lang tid, men trods alt i et historisk perspektiv er overskuelig – skal give en redegørelse for, om der er grundlag for at iværksætte en egentlig yderligere efterforskning af mordbranden. Jeg er egentlig også glad for, at der bliver nedsat en følgegruppe i Folketinget, som får adgang til at følge det her, og at der også er et samarbejde med de pårørende.

Derfor ser jeg frem til at få sat gang i den undersøgelse og så følge den yderligere. Jeg har kun været med her på den sidste del af den debat, vi har haft. Der er kollegaer, der har været med i mange år, og jeg er egentlig glad for, at vi kan gøre det i fællesskab. Det skulle være mine bemærkninger til forespørgslen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi skal sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg skal sige, at Venstre også kan tilslutte sig den tidligere oplæste vedtagelse. Heldigvis er der ikke noget partipolitisk skel i den her sag. Katastrofen på »Scandinavian Star« er en af de største, hvis ikke den største skibskatastrofe i nyere historie – 159 mennesker afgik ved døden.

Det var en stor katastrofe, og den fordrer selvfølgelig en tilbundsgående efterforskning. Jeg skal ikke afgøre, om efterforskningen har været tilbundsgående. Den har pågået i 30 år, man der har da konstant været tvivl omkring dens effektivitet i nogle forhold. Det gælder bl.a. forholdene, som nu skal undersøges nærmere, nemlig reder-, ejer- og forsikringsforholdene.

Spørgsmålet er så, om vi kommer helt til bunds i det, men vi kan i hvert fald sige, at så har de, der har været involveret på den ene eller den anden måde forhåbentlig fået vished for, at hver sten har været vendt. Om det så medfører en opklaring, skal jeg ikke kunne sige.

Er der forhold af betydning for sagen, som ikke har været undersøgt, skal de selvfølgelig undersøges. Derfor kan vi tilslutte os vedtagelsen og tilslutte os den taskforce – jeg hader det ord, men når ministeren bruger det, skal jeg også bruge det – der er nedsat. Der er nogle fornuftige mennesker, som skal til bunds i det her. Det lyder rigtig fint. Så på det grundlag kan vi også tilslutte os vedtagelsen. Tak.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Den kan jeg jo kun være enig i bortset fra en enkelt ting, der blev sagt, og som rejste et spørgsmål hos mig, nemlig: Er Venstres ordfører ikke enig i, at der aldrig nogen sinde har været en politimæssig undersøgelse af sammenhængen mellem ejer-, reder- og forsikringsforholdene og selve mordbranden? Der var jo en sag, og der var nogle, der blev dømt, men den foregik efter den lov, der hedder lov om skibes sikkerhed til søs, og med al respekt for loven om skibes sikkerhed til søs har den ikke med mordbrand at gøre. Det er helt andre strafferammer. Det handler om, at der ikke er huller i redningsbåde, som der var på »Scandinavian Star«, at alarmsystemet fungerer, hvilket det ikke gjorde på »Scandinavian Star« osv. osv. Men et af problemerne er netop, at der aldrig har været en politimæssig efterforskning af den sammenhæng, og det er så det, vi undersøger mulighederne for om kan ske.

Ordføreren.

Jeg er ikke godt nok inde i 30 års efterforskning til at kunne have en mening om det, men jeg kan sige så meget, som at jeg er helt sikker på, at det, Søren Søndergaard siger, er rigtigt, og hvis det er tilfældet, savner vi selvfølgelig den politimæssige efterforskning af sagen. Den burde være foregået. Hvis det er efter lov om sikkerhed til søs, er det jo, som det også blev sagt, en helt anden efterforskning. Så hvis det forholder sig, som Søren Søndergaard siger, så har der i hvert fald ikke været en politimæssig efterforskning.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og tak for, at der bliver sprittet af. Så skal vi sige velkommen til DF's ordfører. Værsgo, hr. Peter Skaarup.

Endelig skete det! Efter 21 år kan vi endelig gå i gang med en grundig undersøgelse af branden på »Scandinavian Star«. Så kan man spørge: Skal vi så alle sammen være super glade og tilfredse og tro, at alt er godt? Nej, ikke alt er fryd og gammen i den her sag. Vi har jo tilladt at lade pårørende til 159 personer, der blev dræbt, gå rundt i uvished siden 1990. Det er folk, der har mistet en ægtefælle, en bror, en mor eller far, en, de havde kær. Så den her sag er vigtig at få undersøgt til bunds, og dem, der har mistet – som om tabet af de pårørende dengang ikke er nok – har i 21 år måttet gå og stille nogle meget pinefulde spørgsmål: Hvorfor, hvad var det, der skete, og hvorfor var det lige min elskede eller min far, der skulle dø den skæbnesvangre dag i april 1990? De spørgsmål har taget og tager fortsat hårdt på de pårørende, indtil vi har fået den her undersøgelse gjort færdig. Derfor gælder det selvfølgelig om at gøre det så hurtigt som muligt og så grundigt som muligt, så vi er sikre på, at de sten, der kan blive vendt, bliver vendt.

Vi har også set et uskønt forløb. Nu roste jeg før justitsministeren for at tage den her sag seriøst, men det har jo ikke umiddelbart kun været roser, vi har kunnet uddele til justitsministeren og til en række andre ministre igennem tiden. Der har jo været masser af tilfælde, hvor det har været nødvendigt at spørge og spørge og spørge, og hvor det har vist sig, at der har været begået fejl. Selv om man har nogle meget, meget dygtige jurister ansat i Justitsministeriet, måtte man f.eks. i juni 2020 konkludere fra ministerens side, at politiet havde undersøgt og konkluderet, at en overforsikring af »Scandinavian Star« ikke kunne bevises. Men bare 4 måneder senere, i oktober 2020, kunne vi jo konstatere, at Justitsministeriet måtte beklage, at politiet på et tidligere tidspunkt havde afgivet forkerte oplysninger.

Det er bare et eksempel, men sådanne eksempler er der mange af, og hr. Søren Søndergaard, der har været primus motor i debatten i dag, har jo afsløret mange af dem og har stået bag rigtig mange spørgsmål og kommentarer i det her forløb. Det har været godt, at der er blevet grebet fat i de løse ender, der har vist sig; dem har der været rigtig mange af. Så det har været et uskønt forløb. Ja, jeg vil sige, at det har været skandaløst, at man herinde på Christiansborg har nølet og nølet. De pårørende har henvendt sig og henvendt sig og ikke rigtig nået det, de gerne ville. Det har hver gang været som at slå i en dyne, synes de, og de er blevet efterladt med en manglende tro på og måske i virkeligheden en mistro over for vores retssystem.

Det har mildest talt givet de pårørende en dårlig smag i munden og en decideret vrede, og jeg kan godt forstå det. Vi kan godt forstå herinde på Christiansborg, at de har været vrede og har haft mistro til også det seneste forløb. Derfor må vi jo bare gøre alt, hvad vi kan, for at det, der kommer til at foregå, bliver troværdigt og tillidsfuldt.

Så er det trods alt omsider kommet dertil, at vi kan komme i gang med undersøgelsen, om end det er meget sent. Vi håber på i Dansk Folkeparti, at den her taskforce skal være med til at finde de skyldige, der måtte være, og vi håber på, at undersøgelsen kan give de pårørende den fred og ro, som de fortjener, efter at være trukket igennem systemet i så mange år.

Nu sagde ministeren tak, og vi var nogle, der sagde selv tak til ministeren, men jeg synes jo sådan set også, at det, når vi har en debat som den her, vil være rimeligt at sige tak til nogle af de hovedpersoner, jeg har mødt i den her sag, som har kæmpet og kæmpet med sagen. Det er Mike Axdal. Hvor mange mails har vi ikke fået fra ham? Vi har fået mange, og ved nogle af dem har vi nok tænkt: Nå, nu skriver han igen. Men han har kæmpet meget med den her sag; det skal han have. Så tak til Mike Axdal. Tak til Lars Halskov, som er journalist på politikken, der har lavet et kæmpearbejde for at grave ting frem. Der er Flemming Mønster, som også er journalist, og som også har skrevet side op og side ned om den her sag. Thomas Westh har været en del af sagen og har givet noget troværdighed i forhold til nogle af de oplysninger, som nogle måske var lidt i tvivl om på et tidspunkt. Der er Tom Behnke, som var medlem af Folketinget. Der er også andre folketingsmedlemmer før vores tid, der har kæmpet med sagen. Jeg synes lige, at man skal nævne dem og håbe på, at de trods alt også får lidt tak.

Så tak til alle jer, der har været medvirkende til og vedholdende for at sikre, at skiftende ministre har kunnet ændre mening og komme til fornuft, så vi nu kan komme i gang med det, det handler om, nemlig den her undersøgelse, så vi på et eller anden tidspunkt forhåbentlig kan komme op med noget, der kan give dem, der har været udsat for at miste deres kære, ro i sjælen. Det fortjener de.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger – selv om tiden blev trukket en lille smule ud, men det er okay. Det næste, vi skal sige velkommen til, er SF's ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Der var 159 mennesker, som omkom i mordbranden på »Scandinavian Star«. Jeg var en halvstor teenager, da det skete, men jeg kan stadig væk huske billederne af det her brændende skib. Det er jeg også sikker på at mange af de pårørende kan, og de har i årevis kæmpet for en undersøgelse af den her sag. Mange af deres venner og familiemedlemmer omkom i den her brandfælde, fordi skibets sikkerhed var under al kritik. Det må bare have været så traumatiserende, og jeg kan ærlig talt godt forstå vreden over at kæmpe for at få en undersøgelse og i mange år ikke nå i mål med det. Nu kommer undersøgelsen så, og det er bare så vigtigt, at vi er enige om at nedsætte den her taskforce, som nu skal sikre, at undersøgelsen kan komme til at ske.

Jeg vil i den forbindelse gerne sige tak til støttegruppen, som har presset på igennem rigtig, rigtig mange år. I har samlet beviser, I har rendt politikerne på dørene, en hel del af fortjenesten for det her er jeres. Når vi var ved at gå kolde i spørgsmål eller ikke mødte opbakning, var I der og pustede til ilden igen og hjalp os med nye spørgsmål, så vi kunne komme nogle skridt videre. I har lagt et kæmpe arbejde i det. Og en særlig tak til Mike Axdal, som jo har brugt en god del af sit liv på at opnå retfærdighed for ofrene. Jeg husker stadig, at du kom på mit kontor og gav mig din bog, og den gjorde et kæmpestort indtryk på mig.

Der har flere gange siden branden været rejst ønske om at få undersøgt sagen nærmere. Jeg var retsordfører, da vi fik en fornyet gennemgang af sagen i Norge i 2014, men det bragte os jo som bekendt ikke rigtig nogen steder. Det kom oven på, at vi i Retsudvalget havde besøg af de svenske brandteknikere, som skulle undersøge branden i kølvandet på »Scandinavian Star«. De havde massevis af billeder med, og de forklarede og tegnede og gjorde ved, og der var ingen tvivl for mig om, at de her brande var påsat, for de var antændt præcis dér, hvor de gjorde mest skade, og man må simpelt hen formode, at det var nogle, der havde forstand på skibets indretning, som gjorde det her.

I mange år troede vi så, at alt omkring »Scandinavian Star« var undersøgt. Det, der jo hele tiden har puslet i vores tanker, er, om der lå det her motiv om forsikringssvindel bag branden. Det er i hvert fald det motiv, der hele tiden har ligget og blinket for mig, og det har også været fremme mange gange i pressen. Så stor var vores overraskelse, da vi fandt ud af, at det aldrig havde været undersøgt. Aldrig nogen sinde havde politiet efterforsket lige præcis det motiv. Derfor skylder vi også en rigtig stor tak til vores justitsminister, som var den første, der tog den her sag alvorligt og gjorde noget.

I SF skylder vi også en særlig tak til Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som jo har kæmpet sammen med SF for det her i de rigtig mange år, der er gået siden branden. Jeg er også lettet over, at det nu er et stort flertal, som faktisk står bag undersøgelsen af et stort sår, som aldrig er blevet lægt.

Det gode er jo, at undersøgelsen ikke er begrænset til ejer- og forsikringsforhold, men at man kan tage det op, som man finder relevant undervejs. Der er ingen begrænsninger, og det er rigtig godt. Vi havde i 1997 sådan set en mulighed for at få en undersøgelse. Der diskuterede Folketinget nemlig også »Scandinavian Star«. Det var en forespørgselsdebat, som var rejst af SF og Tommy Dinesen, og her stillede SF, Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti et forslag om en undersøgelse. Men det blev jo som bekendt afvist af et ret stort flertal. Det blev aldrig til noget.

Også dengang var der jo en støttegruppe – den samme støttegruppe, som havde lavet en masse undersøgelser, og som gravede i forholdene og også havde fundet ting frem, som de mente skulle undersøges. Men undersøgelsen kom ikke, og vi må i dag jo nok erkende, at det unægtelig havde været noget nemmere, hvis vi havde undersøgt sagen dengang, hvor sporene var friske. Nu håber jeg af hele mit hjerte, at vi med taskforcen kommer lidt tættere på en afklaring.

Så vil jeg bare her til sidst nævne, at der jo allerede kører en undersøgelse i regi af Erhvervsministeriet af, om Søfartsstyrelsen havde pligt til at undersøge »Scandinavian Star« eller ej, inden skibet blev sat i drift i 1990. Jeg tror, vi er mange, der har svært ved at forstå, at skibet kunne sættes i drift til passagerer, uden at Danmark havde et ansvar for at gøre det. Spørgsmålet er ret vigtigt, fordi det efter branden blev konstateret, at der var ret mange mangler på skibet, og at liv potentielt kunne have være reddet, hvis skibet var blevet tilbageholdt og manglerne udbedret. Så undersøgelsen kommer sent, ja, men nu bliver det endelig undersøgt, og det er et lille skridt på vej mod retfærdigheden.

Tak til SF's ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om, hvilke refleksioner og overvejelser fru Karina Lorentzen Dehnhardt har gjort sig i forhold til spørgsmålet om, hvorfor det har taget så lang tid, for det er jo rigtigt, at det har taget ufattelig lang tid. Selvfølgelig er der kommet nye ting frem undervejs, men nogle af de fundamentale ting har jo ligget der hele tiden. Har ordføreren gjort sig nogle overvejelser om det?

Ordføreren, værsgo.

Det bliver jo en refleksion, som står lidt for min egen regning. Men jeg tror, at når det ikke er blevet undersøgt, kan det jo godt være, fordi – hvordan skal jeg næsten udtrykke det – en undersøgelse ville have vist, at de danske myndigheder havde et ansvar – havde et ansvar for, at skibet blev sat i drift. Sikkerheden på skibet var jo langtfra i orden, og de fejl og mangler, der var på det, burde have været udbedret. Og jeg kan til stadighed undre mig over, at man kunne indsætte et passagerskib mellem Norge og Danmark, uden at det ligesom var Danmarks ansvar at syne det inden. Så jeg tror da, det har været ubelejligt at skulle grave ned i det og finde ud af, at vi måske havde et ansvar. Men nu bliver det jo så undersøgt.

Tak for det. Så er der vist ikke flere korte bemærkninger. Og jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Radikale Venstre, og derfor skal vi nu byde velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Mads Andersen.

Tak for ordet, formand. Den 7. april 1990 var jeg lige ved at blive 1 år gammel. Derfor kan jeg sådan i egen erindring ikke huske sagen fra fjernsynet og aviser osv., men har selvfølgelig absolut klart efterspillet oppe i hovedet, billederne, historien. Nu har vi så sat det her i gang med den her taskforce, og jeg er jo kommet sådan lidt ind midt i det hele, må jeg sige, men er både stolt og glad over, at vi i Det Konservative Folkeparti har været med til at give et ekstra forsøg på at få den her historie helt belyst.

Jeg skal gøre det sådan relativt kort. Der er allerede sagt rigtig meget, også af folk, der har haft markant mere med sagen at gøre, end jeg har. Og jeg vil, som andre også har gjort, ikke love, at det her nødvendigvis sætter to streger under noget, men det her forsøg skal i hvert fald gøres. Jeg vil gerne takke partierne for samarbejdet, takke de absolut vedholdende partier, der er blevet ved, og selvfølgelig også støttegruppen. Og så vi støtter selvfølgelig den fælles vedtagelsestekst. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Det er klart, at alderen jo gør, at der er nogle ting, der ikke kan huskes direkte. Men i forbindelse med at forberede det her punkt kunne jeg i virkeligheden godt tænke mig at spørge hr. Mads Andersen om lidt det samme, som jeg spurgte fru Karina Lorentzen Dehnhardt om, nemlig spørgsmålet om, om den konservative ordfører har gjort sig nogle overvejelser over, hvordan det kan være, at det har taget så lang tid at komme frem til det her. Der er jo besvaret i hundredvis, hvis ikke tusindvis af spørgsmål i den her sag igennem årene, men alligevel kommer vi frem til en situation, hvor justitsministeren må sende et brev over til Retsudvalget og beklage og berigtige en tidligere udtalelse. Altså, hvad er grunden til, at der har været den her træghed, som jo også er baggrunden for, at vi først nu nedsætter den her undersøgelse?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Jeg ville ønske, jeg kunne svare på det, men det er måske også min relativt korte karriere herinde, der spiller mig et lille puds der. Det er svært at svare på, og jeg skal ikke gøre mig til dommer over tidligere medarbejdere i ministerier og ministre og i øvrigt det samarbejde, der har været. Jeg vil blot henholde mig til, at den her meget arbejdsomme støttegruppe og de folk, der også har båret sagen ind her nu, har fået presset så tilpas meget på, at både ministre og i øvrigt et stort, bredt flertal i Folketinget er enige om, at den her undersøgelse skal sættes i gang, og det synes jeg er positivt.

Hr. Søren Søndergaard, værsgo.

Det synes jeg er helt fair. Men jeg vil også sige, at vi jo nok bliver nødt til at tage den diskussion med os selv og hinanden, altså om det afspejler en mere strukturel ting, som består i, at når det politiske system har lagt sig fast på en udgave, er det meget, meget svært at komme tilbage til den og genvurdere den, for så kører den. Jeg kan jo se nogle af de samme formuleringer, som selv den nuværende justitsminister afleverer, er formuleringer, der er skrevet for 25 år siden, og som bare kører igen i systemet. Jeg vil da høre, om den konservative ordfører måske er indstillet på, at vi tager en drøftelse af, om der er en systemfejl bag det her.

Mads Andersen.

Vi skal altid turde diskutere eventuelle systemfejl. Jeg tror, at noget af det vigtigste, og det kan jeg jo sagtens sige som helt ny herinde, er, at vi husker de fire statuer, og hvad det er, vi repræsenterer, og ikke bliver et systemtænkende magtcentrum herinde. Det tror jeg da altid vi skal turde diskutere i fællesskab, uanset om det så er på det her område eller på andre.

Der er endnu en kort bemærkning. Denne gang er det fra hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det er godt, at De Konservative er med her og går med på vedtagelser og initiativer i den her sag. Men jeg må også indrømme, ligesom hr. Søren Søndergaard, at jeg jo har været lidt efter ordførerens tidligere og nuværende partifæller og forskellige justitsministre, der har haft konservativ partikasket på, og som jo ikke rigtig har ageret i den her sag, og som har været, ja, man kan vel godt nærmest sige ligeglade. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre De Konservatives ordfører her i dag, om De Konservative er klar til at bevare vores alliance for at sikre, at den her sag bliver opklaret.

Mads Andersen.

Tak. Det er nødvendigvis utrolig svært for mig at kommentere på, hvad tidligere ministre har gjort. Der var i hvert fald ikke nogen tvivl om den her sag og om, hvor vi stod henne i forhold til den. Så det er et stort, enigt Konservative Folkeparti, der er gået med på den her taskforce. Nu går der selvfølgelig noget tid, før der kommer en samlet tilbagemelding på det, men det tager vi selvfølgelig derfra sammen med resten af kredsen af partier.

Tak for det. Værsgo, hr. Peter Skaarup.

Så vi kan godt forvente, at De Konservative er klar til bevare den her alliance for at sikre, at den her sag bliver opklaret.

Ordføreren.

Så længe det er mig, der er ordfører, tænker jeg i hvert fald ikke, at der er noget problem i det. Og jeg er selvfølgelig også super spændt på, hvad den her taskforce kommer med. Så vi må se, om jeg er så heldig, at jeg stadig væk er her på det tidspunkt.

Tak til hr. Mads Andersen. Og der kom lige en kort bemærkning til allerallersidst, så hvis hr. Mads Andersen lige venter et øjeblik.

Tak for det. Det var simpelt hen, fordi den ikke rigtig virkede, for mine fingre var vist så fedtede, at skærmen ikke ville reagere – jeg ved det ikke.

Det er jo lidt urimeligt, at vi står her og stiller spørgsmål til hr. Mads Andersen om noget, der ligger historisk så langt tilbage. Men jeg ved ikke, om Det Konservative Folkeparti har haft nogle drøftelser om, hvorfor partiet – der er jo en grund til, at der bliver stillet spørgsmål til Konservative nu – har været så tilbageholdende med at være med til at lave en alliance tidligere og få iværksat nogle undersøgelser af det her.

Ordføreren.

Det har der i hvert fald ikke været i de 1½ måned, jeg har været her, og om der har været det før det, kan jeg i hvert fald undersøge, vil også jeg sige. Jeg vil være ærlig og sige, at i forhold til den her forespørgsel i dag er det ikke en sag, jeg har brugt meget tid på at dykke ned i i forhold til historien i partiet. Jeg har sådan set bare forholdt mig til det kommissorium, som jeg selv har været med til, hvad kan man sige, at lave i forhold til den her taskforce. Så jeg tager det egentlig som en meget frisk start for mig og for partiet, at vi er her i dag, og at vi kan kigge fremad på den her måde.

Jens Rohde.

Det vil jeg da gerne kvittere for, og hr. Mads Andersen behøver ikke at gå tilbage i historien. Han skal ikke stå til regnskab for det. Det var bare sådan nysgerrighed om, om der havde været nogle drøftelser af fortiden i den her sammenhæng, som måske kunne gøre os lidt klogere.

Mads Andersen.

Som sagt ikke umiddelbart. Og jeg siger ikke, at det skal være en undskyldning, men jeg har jo i de sidste par uger haft nærmest halvtreds procent af alle sager her nede i salen. Så der har også været tryk på, så jeg har måske heller ikke haft så meget tilbageblik på, om der skulle have været noget at være opmærksom på i den sammenhæng. Men nu er vi her i hvert fald.

Tak for det. Og det kan jeg bekræfte, for jeg har været rigtig meget formand den sidste tid, og der har det været hr. Mads Andersen, der har været her hver gang. Så tak for ordførertalen, og tak for svarene. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Natten til den 20. april 1990 mistede 159 mennesker livet om bord på »Scandinavian Star«. De flammer og den sorte røg, der steg op fra dybet, tog livet af mødre og fædre og af 26 små børn. De blev bange, mange af dem var alene, de døde i mørket, ingen kom, da de råbte om hjælp. Det er de billeder, der stadig hjemsøger de efterladte. Det er et sår, der aldrig er helet, for det kan ikke hele. Og det skyldes alle de ubesvarede spørgsmål.

Vi ved, at der er tale om en mordbrand, men det er uklart, hvorfor så mange mennesker skulle dø den dag. De skyldige er stadig ikke fundet, og det skyldes myndighedernes gevaldige svigt og det, der bedst kan beskrives som mangelfuld efterforskning.

Som konsekvens af dette svigt er tabet af menneskeliv fortsat længe efter branden. Mange år er gået tabt blandt de familier, der står tilbage uden svar på, hvorfor deres kære skulle dø. Endelig står vi så her: Nu får sagen den grundige efterforskning, som en mordbrand fortjener.

Men det er primært takket være de efterladte og andre utrættelige kræfter uden for de officielle myndigheder. Da myndighederne svigtede, holdt de fast, de holdt ud, de huskede, de forenede sig og insisterede på, at mordet på deres kære skulle opklares. Nu har de ventet længe nok.

Nye Borgerlige vil gerne benytte lejligheden til at bede om at få sat fart på opklaringsarbejdet, og jeg vil gerne slå fast, at denne gang skal efterforskningsarbejdet gøres ordentligt. Forsikrings-, ejer- og rederforholdene skal undersøges. Intet må være helligt, ingen spørgsmål må være forbudte. Ansvaret skal placeres, og de skyldige skal dømmes. Først derefter kan de op mod 2.000 efterladte endelig begynde at leve igen. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Liberal Alliance, så derfor skal vi sige velkommen til Kristendemokraternes ordfører. Værsgo, hr. Jens Rohde.

Branden på »Scandinavian Star« er et samfundstraume. Jeg tror, at alle os, der var gamle nok, kan huske, hvor vi var, da vi så de forfærdende billeder fra helikoptere af et brændende og rygende »Scandinavian Star«, men jeg vil egentlig godt starte et andet sted. For justitsministeren gør jo egentlig det, han skal, og laver lige en forventningsafstemning om, hvad det her kan føre med sig, og hvad der er en risiko for, at det ikke fører med sig, men det må ikke stå alene, fordi det kan være lidt nedslående.

Et år før branden på »Scandinavian Star« var der i Sheffield en fodboldkatastrofe, hvor 96 Liverpooltilhængere omkom, og hvor 800 mennesker blev kvæstet. Det blev også et traume for engelsk fodbold og for en lang række mennesker og ikke mindst for de pårørende, som det tog 27 år for at få retfærdighed. Når jeg siger det, er det, fordi det, selv om der er gået lang tid, selv om sager støver til i arkivkasserne, faktisk godt kan lade sig gøre at finde frem til sandheden og finde frem til, hvad der egentlig skete, hvis man vil. Og det er jo det, der er fantastisk ved den her beslutning, nemlig at der nu er et bredt flertal i Folketinget, der har besluttet sig for, at man vil, og jeg håber – i øvrigt i forlængelse af det spørgsmål, som hr. Peter Skaarup stillede – at alle partier føler sig forpligtet på, at bordet fanger, at vi vil til bunds i det her.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Ole B. Hansen, Hugo Larsen og Henrik Johansen fik 6 måneders hæfte på grund af de elendige sikkerhedsforhold på skibet. Den del blev undersøgt af Frederiksberg Politi. Siden har man op igennem historien altid påstået, at den anden opgave, som Frederiksberg Politi skulle undersøge, nemlig ejerforholdene og forsikringsforholdene, var blevet undersøgt af Frederiksberg Politi. Der tror jeg, at der, bl.a. ved at journalisten Lars Halskov og andre virkelig har undersøgt den her sag til bunds, efterhånden er kommet så meget dokumentation for det, at vi kan konstatere, at dette jo ikke er tilfældet, og det må vi insistere på bliver tilfældet, altså at dette forhold undersøges. Jeg tror – og jeg kan ikke andet end at tro – at der her ligger begravet en grim sandhed, og hvis der gør det, må den frem. Jeg vil i den sammenhæng gerne spørge justitsministeren, om den her taskforce kan få adgang til det arkivmateriale, som der i hvert fald ifølge dagspressen ikke er nogen der kan få adgang til, og som ligger og samler støv et eller andet sted. Jeg håber det, og jeg mener også, at vi skal insistere på det.

Det tredje forhold handler jo om Søfartsstyrelsen, og der vil jeg gerne sige tak til kollegerne og vil med hensyn til den kamp, som hr. Peter Skaarup og hr. Søren Søndergaard har kæmpet i mange, mange år, og som vi andre er kommet lidt ind på bagsmækken af, og også sige al ære og respekt for det. Men jeg var selv med til at deltage i at få bragt erhvervsministeren i spil i forhold til Søfartsstyrelsens rolle i det her, og i den sammenhæng håber jeg selvfølgelig også, at vi her klart får undersøgt, hvad det var, der foregik, og hvad loven egentlig var, for det er der meget stor uklarhed om. Og i den sammenhæng, når vi nu er i gang med at takke de mennesker, som har deltaget i det her, synes jeg også, at man skal sende en hilsen til hr. Henrik Berlau, som i den grad har kastet sig ind i at få belyst den her sag.

Så der er mange mennesker at takke for et stort engagement, som også er nødvendigt, hvis vi skal få gjort op med det her samfundstraume, som vi nok aldrig kan få gjort op med, men vi kan i det mindste yde de pårørende og selvfølgelig de døde den retfærdighed, som de jo åbenlyst fortjener. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger, så hr. Jens Rohde skal lige blive. Den første kommer fra hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kan fuldstændig bekræfte det, som hr. Jens Rohde nævner om arbejdet med at få Erhvervsministeriet til at igangsætte undersøgelsen om grundlaget for, at det skib overhovedet kom ud at sejle, herunder hr. Jens Rohdes rolle. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om hr. Jens Rohdes overvejelser om det spørgsmål, jeg også stillede til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, nemlig hvad grunden er til, at det her har taget så lang tid. Hvordan kan det være, at noget, der i så mange år har været så oplagt, alligevel ikke sker? Så kommer ketchuppen endelig ud af flasken, og så ligger det hele der. Men hvad er grunden? Det er jo interessant. Jeg ved ikke, om det måske var en opgave, vi skulle overveje i en eller anden granskningsundersøgelse at gå ind at kigge på – ikke så meget på selve branden og alt det der, men også kigge på, hvordan det kan være, at det er gået, som det er gået med undersøgelsen og efterforskningen af det.

Ordføreren.

Det er jeg jo ikke den rette til at svare på, og det skal man i hvert fald være meget varsom med at svare på – ikke det sidste om, hvorvidt man kunne lave en undersøgelse af det eller granske det, for det kunne jo godt blive en historisk granskningsundersøgelse, altså det ville jo være helt på sin plads, men det ville være forkert af mig at gå ind her og så foretage en politisk vurdering af de forskellige motiver, der har været. Det kan jo både være politisk arv og gæld, men det kan jo også være, at nogle har resoneret, at der ikke kunne hentes mere af historien. Jeg kan simpelt hen ikke svare på det.

Jeg må kun svare for mit eget vedkommende og holde bolden på egen banehalvdel her, og jeg må sige, at jeg virkelig, virkelig er lettet over, at det er lykkedes at få skabt en alliance nu. Og jeg vil sige, at jeg da håber, at man ser det sådan, at bordet også fanger, og at det her forpligter.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg vil også sige tak til hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne, for hr. Jens Rohde har jo også bidraget til at forsøge at holde regeringen i ørerne – i hvert fald den her regering. Nu er hr. Jens Rohde jo en, der har relativt stor parlamentarisk erfaring, og han har også været med i et ledende parti, der har siddet på regeringsmagten i en del år, og han har der været tæt på nogle centrale ting. Set ud fra hr. Jens Rohdes erfaring, hvad tror hr. Jens Rohde så mulighederne er for, at vi kan bevare den alliance? Vi har nu et stykke papir, som ser rigtig flot ud, med nogle gode ord og en undersøgelse, der kører, men det er jo meget vigtigt, at den alliance, der nu er skabt, bevares, for ellers risikerer vi jo, at der er nogle, der falder fra på grund af et eller andet pres, der måtte komme et eller andet sted fra. Det har vi jo ikke noget ønske om.

Jens Rohde.

Alle partier må jo svare for sig. Jeg kan i hvert fald for vores vedkommende svare, at vi står hundrede procent last og brast og vil helt til bunds i det. Det skylder vi jo også både historien og de efterladte. Men jeg kan jo ikke svare for andre partier. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi får det italesat. Vi er faktisk nogle, der har en forventning om, at det her forpligter. Det forpligter os som sagt af hensyn til historien og af hensyn til de efterladte, men jo også af respekt for dem, der mistede livet den nat. Der er ikke så meget andet at sige, end at det må ethvert parti jo svare på for sig. Så må vi holde partierne op på, at vi ser det som en alliance, der ikke bør kunne brydes.

Tak til hr. Jens Rohde. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af, inden ministeren kommer på banen. Vi skal sige velkommen til justitsministeren. Værsgo.

Det er måske så meget at sige tak for debatten, men tak for behandlingen af den her forespørgsel. Jeg har i virkeligheden ikke så meget at tilføje i forhold til det, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, så når jeg går herop, er det i virkeligheden bare for at gentage taksigelsen for, at det her kan lade sig gøre – og specielt en tak til dem, der har været kernen i at sikre, at vi nu får den undersøgelse.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, men jeg vil gerne bede ministeren om at spritte af. Der kom lige en kort bemærkning, så ministeren slipper ikke helt. Værsgo til hr. Jens Rohde.

Det gik lige hurtigt nok. Jeg stillede jo rent faktisk ministeren et spørgsmål fra talerstolen, og det kunne jeg da godt tænke mig at få svar på. Jeg spurgte om adgang til arkivmaterialet.

Det burde jeg selvfølgelig også have svaret på. Det er sådan, at i forbindelse med beskrivelsen af taskforcen er der et punkt fem, der lyder som følger:

»Task forcen vil inden for lovgivningens rammer kunne indhente oplysninger fra danske myndigheder til brug for arbejdet. Det er en klar forventning, at danske myndigheder vil samarbejde fuldt ud med task forcen og i den forbindelse udlevere alle relevante oplysninger til task forcen, medmindre der foreligger konkrete og begrundede omstændigheder, der taler væsentligt imod. Task forcen vil også kunne anmode om at få oplysninger udleveret fra private på frivilligt grundlag. Det drejer sig f.eks. om materiale, som pårørende eller støtteforeninger måtte have indsamlet. Ingen personer, herunder personer der risikerer at inkriminere sig selv, vil således være forpligtet til at udlevere materiale til brug for task forcens arbejde. Der vil desuden kunne gennemføres mundtlige interviews med videnspersoner (f.eks. fra støtteforeninger), der ikke risikerer at inkriminere sig selv, med henblik på at indsamle baggrundsinformation til brug for arbejdet.«

Tak for det. Er der en anden bemærkning, Jens Rohde? Det er der ikke. Så er der en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for indlægget. Det var så kort, at jeg ikke rigtig nåede at få forberedt de spørgsmål, jeg måtte have, men nu kommer de så her. Der er tre af dem.

Det første er: Mener ministeren, at den her nye undersøgelse vil føre til, at de skyldige bliver stillet for en ret? Det er jo et interessant spørgsmål, og jeg vil godt høre ministerens vurdering af det. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan ministeren betragter den her undersøgelse i forhold til andre undersøgelser. Altså, har vi nogle andre, sammenlignelige undersøgelser, eller er den helt unik? Endelig: Vil ministeren sikre, at der er tilstrækkelig åbenhed om den her sag fra ministeriets side? Jeg spørger, fordi vi er løbet ind i nogle lukkede døre nogle gange i forbindelse med de spørgsmål, der er stillet i sagen. Der vil jeg bare høre, om ministeren med de evner, ministeren har, vil sikre mest mulig åbenhed fra regeringens side om den her sag, og det vil så også sige myndighedernes side.

Justitsministeren, værsgo.

For at tage det sidste først har vi jo prøvet at konstruere det i fællesskab, sådan at der er armslængde mellem ministeriet og taskforcen. Når det har været lidt vigtigt for mig, er det for at undgå, at der er nogen, der bagefter vil kunne sige, at det også bare var, nogle har brugt ordet sammenspist, nogen har brugt ordet systemfejl, der var bygget ind. Så er det jo yderligere sikret ved, at Folketinget har mulighed for – det skal jeg jo ikke blande mig i – at lave en følgegruppe, som får mulighed for at have dialog med taskforcen. Så det synes jeg vi har prøvet at gardere på den måde. Med hensyn til sammenlignelige undersøgelser synes jeg, at vi med det opdrag, som vi har, og de muligheder, der er, har valgt den vej, der er at gå her. Jeg synes, at en taskforce med den konstruktion, vi har, med 7 årsværk, hvilket vil svare til 10½ årsværk, da det går over 1½ år, er en god måde at gøre det på. Og så til det helt kildne spørgsmål: Fører det her til, at de skyldige stilles for en domstol? Det var det, jeg prøvede at sige indledningsvis. Nu får vi den her undersøgelse, og hvis der er mulighed for efterforskning, vil den vise det. Men der er gået lang tid.

Tak. Er der et opfølgende spørgsmål? Peter Skaarup.

I forhold til det sidste ganske rigtig kildne spørgsmål kan man jo ikke forudse, om der kommer en rettergang. Det afhænger også af, hvad taskforcen finder ud af. Jeg vil bare høre, om ministeren, hvis der er noget i den her taskforces resultat, der tyder på og kan bruges som bevis på, at der er nogle konkrete skyldige, som man kan laste for alt, hvad der er foregået her, så vil gøre alt for, at vedkommende eller dem, der er tale om, vil blive stillet for en ret.

Ministeren.

I virkeligheden var udgangspunktet for det her arbejde at se, om vi kunne gennemføre en efterforskning, sådan at der er nogle skyldige, der kan stilles til ansvar. Når vi valgte at gøre det via taskforcen, som så efterfølgende kan føre til en efterforskning, var det jo, fordi vi stødte på nogle juridiske principper om, at man ikke kunne gå direkte til en efterforskning. Men hvis taskforcen når hen et sted, hvor der er grundlag for det, så er den dør jo åbnet.

Tak til justitsministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så får hr. Søren Søndergaard ordet som ordfører for forespørgerne.

Tak. På vegne af forespørgerne skal jeg alene takke for debatten og for opbakningen til forslaget til vedtagelse. For egen regning vil jeg godt tilføje nogle få betragtninger.

Første gang jeg for alvor deltog i en diskussion om den her sag, var ved det møde, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt nævnte, i Folketinget torsdag den 22. maj 1997, altså for ret præcist 24 år siden. Det var en forespørgselsdebat, som mundede ud i, at repræsentanter for SF, Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Enhedslisten fremsatte et forslag til vedtagelse – motiveret dagsorden, som det hed dengang – som pålagde regeringen, og jeg citerer, »at foretage en undersøgelse af, om de to dømte reddere var de egentlige ejere af Scandinavian Star.« Det er 24 år siden. Forslaget blev forkastet med et brag, tingene var opklaret, sagen var for gammel, og så blev der ude i gangene nævnt, at det måske i virkeligheden handlede om, at de overlevende hellere ville have amerikanske ejere end danske, for så var forsikringssummen større. Jeg forstod det overhovedet ikke.

Få år tidligere, mere præcist 7 år, var 159 mennesker blevet dræbt ved en mordbrand på et skib, der aldrig skulle være sejlet ud, og alligevel var der ikke vilje til at undersøge ejer- og forsikringsforholdene til bunds, selv om uklarhederne drev ned ad væggene. For mig var det meget enkelt: Hvis en kvinde omkommer ved at falde ud fra en høj skrænt på et øde sted, og det så viser sig, at hendes mand kort forinden har forhøjet hendes livsforsikring til det dobbelte, er det naturligvis ikke noget bevis for, at det er ham, der har skubbet hende selv, eller som har hyret nogen til at skubbe hende ud over kanten, men det burde jo være abc, at det dækker et muligt motiv, som bør efterforskes til bunds – helt til bunds og ikke i form af en undersøgelse ved et skrivebord i en rigsadvokatur, men en egentlig politimæssig efterforskning. Det skete desværre ikke, og det begræder jeg.

Siden er der gået 24 år – år, hvor involverede er døde, hvor fysiske beviser kan være forsvundet eller bortskaffet, og hvor hukommelsen hos alle de direkte implicerede under alle omstændigheder er forringet. Det forøger selvfølgelig risikoen for, at tidens tand har taget for meget, i forhold til den undersøgelse, som vi nu er i gang med at konkludere skal laves. Det ændrer ikke ved behovet for den her undersøgelse, for det er under alle omstændigheder en uomgængelig pligt over for de overlevende fra branden og de pårørende til de mange døde, at vi gør, hvad vi kan for at få den her forbrydelse opklaret. Alt andet vil være en skandale for retssamfundet.

Nu står vi så her i dag, hvor et enigt Folketing kan bakke op om at igangsætte en undersøgelse. Selv om det er sent, er sent bedre end aldrig. Derfor vil jeg også slutte af med at sige tak til nogle af dem, som har bidraget til det. Jeg vil sådan set godt starte med at nævne hr. Troels Lund Poulsen fra Venstre, som i 2016 fik igangsat en undersøgelse blandt medarbejderne i Søfartsstyrelsen af, hvem der vidste hvad. Det var jo fuldstændig latterligt – det var jo noget, der burde være gjort 26 år forinden. Men hr. Troels Lund Poulsen gjorde det, og det skal han have ros for. Det gælder den nuværende erhvervsminister – vi har været inde på den undersøgelse. Det gælder justitsministeren – vi har været inde på den undersøgelse. Jeg synes, det er godt, at justitsministeren har gjort det, for vi ved jo, at det ikke er alle, som synes, at det er verdens bedste idé. Det gælder alle de folketingsmedlemmer fra forskellige partier, som har holdt fast og gjort det muligt. Og det er klart, at når vi snakker om pionererne, så må vi nævne, som det også er blevet, Tommy Dinesen fra SF og Tom Behnke fra først Fremskridtspartiet og senere De Konservative, som gjorde en indsats, dengang det var rigtig svært.

Som så mange andre vil jeg til sidst, men ikke mindst, sige en stor tak til alle støtteforeninger, pårørendeforeninger i Danmark og i Norge, journalister, enkeltborgere, som i mange år ikke bare har holdt fokus på sagen, men som også har gravet oplysninger og dokumenter frem, som det burde have været myndighedernes opgave at krav frem, men som de gravede frem, og som er grundlaget for, at vi nu står, hvor vi står i dag. Denne undersøgelse tilhører jer.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 25. maj 2021.

(Talen er under udarbejdelse)