Det næste punkt på dagsordenen er:

45) Forespørgsel nr. F 11:

Forespørgsel til justitsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om tidsmæssige begrænsninger for, hvor længe borgere kan forvente at stå anklaget for forseelser eller kriminelle aktiviteter, før der er et endegyldigt udfald, og hvad agter regeringen at gøre for at begrænse den tid, en borger kan stå anklaget og afvente en proces og en dom efter retsstatens principper?

Af Sjúrður Skaale (JF) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Anmeldelse 30.10.2020. Fremme 03.11.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 17. december 2020.

Hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin, får ordet til begrundelse af forespørgslen. Værsgo.

Tak for det. Det var fint udtalt. En knægt på 17 år begår den utilgivelige dumhed at smugle nogle ulovlige tabletter til Færøerne. Det bliver heldigvis opdaget af narkopolitiet, og den unge mand bliver sigtet. Men at blive sigtet kan jo være en voldsom oplevelse for et ungt menneske, så den store teenager går helt i sort. Han forestiller sig en lang fængselsstraf, og han kan ikke se andet for sig i sit liv end fængsel, skam og håbløshed. Han må ligesom have lagt alt det bag sig, før han kan komme videre med sit liv og ind på et bedre spor.

Der går 1 år, der går 2 år, der går 3 år, der går næsten 4 år, før han bliver stillet for retten og får sin dom, og den er ikke nær så voldsom, som han havde forestillet sig. I virkeligheden var ventetiden – den tid, han var i et limbo – den værste dom. I den tid fik han det psykisk meget dårligt, og den tid varede i 4 afgørende år.

Når man er tiltalt i en straffesag, altså når retten har forberedt sin sag, har man som borger visse rettigheder. Retten skal også afsige sin dom inden for rimelig frist efter processen. Men man kan være sigtet uendelig længe, og det er jo en del af samme proces. Mange borgere har svært ved at skelne mellem politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg – det ses alt sammen som staten. Og når staten er efter en person, bør han få klar besked, kontant behandling, straf eller frifindelse – ikke en dræbende ventetid.

Seks personer fra ledelsen i en færøskejet bank i Danmark bliver stævnet for en gigantisk erstatning, efter at banken er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet. Det er en meget omtalt og meget belastende sag med en meget hård social dom. 6 år senere får en af personerne blodprop i hjernen, og året efter dør en anden. De oplever ikke, at Højesteret – 9 år efter sagen oprindelig startede – frikender dem begge to. De andre fire oplever frifindelsen, men de er allerede dømt socialt, før retsstatens højeste instans kommer til sin konklusion. Der er gået 9 år, hvor de er dømt socialt – og prisen har været meget stor.

Danmark har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som giver enhver borger ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rimelig frist. »En rimelig frist« er et elastisk begreb, men noget betyder det. Og nogle gange tager det så lang tid, at det bestemt ikke er rimeligt. Det betyder, at menneskerettighedskonventionen ikke bliver overholdt, som jeg ser det, og at vores allervigtigste og mest afgørende grundværdi, nemlig borgernes retssikkerhed, ikke er på plads. Det er grunden til, at jeg og Aaja Chemnitz Larsen har rejst den her debat. Tak.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi over til justitsministeren for besvarelse af forespørgslen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det er jo et yderst aktuelt emne, som spørgeren her bringer på bane. Hurtigere sagsbehandlingstid står højt på regeringens dagsorden. Retssikkerhed er nemlig – som det også blev sagt – jo ikke kun at få sin ret, men også at få den inden for rimelig tid. Det er med andre ord afgørende for det danske retssystem, at vi hurtigt og konsekvent kan stille dem, der bryder loven, til ansvar, ligesom vi hurtigt og konsekvent skal kunne hjælpe de ofre, der har været udsat for en forbrydelse. Det skylder vi både de anklagede og ofrene, så de kan sætte punktum for et kedeligt kapitel og komme videre i deres liv. Retfærdigheden måles så at sige også i tid.

Jeg går ud fra, at spørgeren er særlig interesseret i de nordatlantiske forhold, hvilket det jo i talen også tydede på, og derfor vil jeg først og fremmest fokusere på de tiltag, der er rettet mod de nordatlantiske politikredse.

Jeg vil dog gerne starte med at tage udgangspunkt herhjemme i Danmark, hvor vi også har udfordringer, kan man roligt sige, med sagsbehandlingstider, der er alt, alt for lange. Det har store konsekvenser for både ofre og anklagede, hvis de skal vente i årevis på at få deres sager behandlet.

Derfor hedder det i retsplejeloven, at både anklagemyndigheden, forsvarsadvokater og domstolene skal fremme straffesager med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. På almindeligt dansk betyder det, at straffesager er forskellige, og at man ikke generelt kan sige, hvor lang tid det er rimeligt der går. Det understreger, hvor kompleks en udfordring vi står over for, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget for at forsøge at løse den udfordring.

Med oplægget til en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed lægger regeringen op til et fokuspunkt, der handler om at nedbringe sagsbehandlingstiderne, med konkrete mål for, hvor meget vi kan få sagsbehandlingstiderne bragt ned. Det skal først og fremmest ske ved at tilføre flere hænder til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at en snuptagsløsning kan løse de udfordringer, vi har med lange sagsbehandlingstider. Men det er immervæk et skridt på vejen. For så vidt angår de to nordatlantiske kredse, er det vigtigt at huske på, at Færøernes og Grønlands politi adskiller sig fra de øvrige danske politikredse. Det gør de på en række punkter, for så vidt angår geografi, infrastruktur, opgavevaretagelse og kriminalitetsbilledet.

Derfor har vi også i vores oplæg til en flerårsaftale særlig fokus på de problemstillinger, som gør sig gældende i de nordatlantiske kredse. Først og fremmest foreslår regeringen at sætte ressourcer af til behandling af sager om seksuelle overgreb mod børn i Grønland. Vi ønsker at oprette en dedikeret enhed, som kan fungere som indgang for alle sager, der vedrører seksuelle overgreb begået mod børn. Det er vores håb, at dette tiltag bl. a. kan medvirke til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Det er samtidig vores forventning, at arbejdet med at udrulle politiets sagsstyringssystem til de nordiske kredse kan gå i gang i den kommende aftaleperiode, hvis de tekniske forudsætninger vel at mærke kommer på plads. Med udrulningen af POLSAS får vi mulighed for at etablere et datagrundlag, som gør det muligt at følge sagsbehandlingstiden på samme måde som i de 12 danske kredse, om jeg så må sige. Den mulighed savner vi faktisk i dag.

Ud over de initiativer, der indgår i oplægget til flerårsaftalen, arbejder Justitsministeriet generelt med at forbedre sagsbehandlingsforløbene i Grønland og på Færøerne. Bl.a. blev der ved en ændring af den grønlandske retsplejelov i 2019 indført en hjemmel til at udnævne yderligere en dommer ved retten i Grønland. Ansættelsen vil i høj grad gøre det muligt for Retten i Grønland og kredsretterne at fokusere på kortere sagsbehandlingstider.

Herudover har Justitsministeriet haft en proces med det grønlandske retsvæsen med det formål at få et mere smidigt forløb i hele kriminalsagskæden. Processen er sat i gang i forlængelse af drøftelser i Rådet for Grønlands Retsvæsen. Arbejdet har vist, at sagsbehandlingstiderne i Grønland ligesom i Danmark er for lange. Det gør sig navnlig gældende i tidsrummet fra, at der er afsagt en dom i en sag, til sagen sendes til fuldbyrdelse. I forlængelse heraf har Justitsministeriet bedt Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen om at undersøge årsagerne til den lange sagsbehandlingstid og vurdere, om det er nødvendigt at iværksætte konkrete initiativer.

Justitsministeriet forventer at kunne følge op på arbejdet i løbet af første halvår 2021. Samtidig har regeringen på finansloven 2020 afsat midler til lønforbedringer til grønlandske anstaltsbetjente og politibetjente. Det skal bl.a. bidrage til en styrket rekruttering.

Endelig har Justitsministeriet generelt et stort fokus på løbende at opdatere lovgivningen for både Grønland og Færøerne, herunder særlige forhold til at sikre en bedre og mere effektiv sagsbehandling. Justitsministeriet har udarbejdet et lovforslag, som bla. har til formål at forbedre politireformen for Grønland. Jeg forstår, at forslaget er under første behandling.

Med den nye færøske retsplejelov, der træder i kraft den 1. januar 2021, implementeres politireformen ligeledes for Færøerne. Grønlandsk og færøsk politik ligestilles derved med de øvrige danske politikredse, hvilket vil styrke understøttelsen af politiet og anklagemyndighedens arbejde og dermed jo også sagsbehandlingen i Grønland og på Færøerne.

Herudover arbejder Justitsministeriet med et lovforslag, der har til formål at effektivisere behandlingen af kriminalsager i Grønland, bl.a. ved at indføre regler om behandling af tilståelsessager og ved at udvide adgangen til at afsige udeblivelsesdomme. Lovforslaget skal være med til at sikre en mere effektiv afvikling af sager, hvor den tiltalte tilstår eller udebliver.

Diskussionen slutter jo langt fra her i Folketinget i dag. At nedbringe sagsbehandlingstiderne og komme til bunds i de store sagsbunker er ikke noget, man gør med et snuptag. Det kræver et langt, sejt træk. Det er også derfor, vi prioriterer at tilføre ekstra ressourcer og har fokus på tiltag, som kan effektivisere sagsbehandlingen i myndighederne på Justitsministeriets område. Tak for ordet.

Tak for det. Nu er der adgang til én kort bemærkning fra ordførerne, og den første, der har bedt om det, er hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren for en meget imødekommende tale. Jeg vil i øvrigt også takke ministeren for den dialog, vi har haft i forbindelse med flerårsaftalen, som også gavnede Færøerne, og om den nye retsplejelov, som også gavner Færøerne. Tak for det. Ministeren har bestemt været lydhør.

Om flerårsaftalen for politiet siger ministeren, at der er bevilget flere penge til de 12 politikredse i Danmark for at nedbringe de her bunker af sager, men i den del af aftalen er Færøerne ikke indbefattet; der bliver ikke bevilget flere penge til Færøerne for at nedbringe sagsbunkerne. Hvordan kan det være?

Ministeren.

Jeg tror i virkeligheden, at forklaringen på det er historisk, nemlig at man ligesom har sagt, at nogle af de her ting, som angår både Grønland og Færøerne, klarer vi først og fremmest som en del af finansloven, ligesom vi gjorde med spørgsmålet om ansættelsesforholdene sidste år. Det kan godt være, at tiden er løbet fra det, men jeg tror i virkeligheden også, det handler om, at der er så stor forskel i geografi, infrastruktur, opgavevaretagelse og kriminalitetsbillede. Men jeg synes da, at vi skal arbejde henimod så vidt muligt at sidestille alle vores 14 politikredse – og forhåbentlig en 15. politikreds, når aftalen kommer på plads.

Tak. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak for ministerens svar. Det er jo de nordatlantiske medlemmer, som er gået sammen om det her, fordi vi mener, at det er vigtigt at sætte fokus på det, og i virkeligheden kunne man også sætte fokus på ventetiderne i retterne i Danmark.

I forhold til det her med en enhed, der skal have fokus på seksuelle overgreb på børn, så er det noget, vi er rigtig glade for fra IA's side, og mange af de tiltag, som ministeren nævner, er jo sådan set også noget, som IA har bakket op om og været med til at bringe til bordet de seneste mange år efterhånden.

Mener ministeren, at vi gør nok på det her område, også med de forhandlinger, der er i gang, hvor der trods alt er nogle positive tegn, eller burde vi i virkeligheden have et større fokus? Når man kigger på ventetiderne i Grønland, så er de tre gange så lange som ventetiderne i Danmark, og det synes jeg i hvert fald er tankevækkende. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren: Bør vi gøre noget ekstraordinært på det her område? Tak.

Ministeren.

Jeg synes, vi alle sammen har en forpligtelse til at anstrenge os for at gøre det så godt som muligt. Situationen er jo også bare den, at vi desværre ikke har noget pengetræ, hvor vi kan plukke de penge, vi gerne vil have til at gøre en ekstra indsats.

Jeg synes faktisk, vi både i fællesskab, men sådan set også i Folketinget bredt har været villige til at se på de problemer, som der måtte være, f.eks. med seksuelle overgreb osv. Jeg tror – men det er på lidt længere sigt – at vi skal prøve at bevæge os i retning af en større grad af ensartethed, altså ikke bare mellem de 12 danske kredse, men også den færøske og den grønlandske. For det er jo rigtigt, at sagsbehandlingstiden – som vi jo endnu ikke har et sagssystem til rigtig at gøre op på Færøerne og Grønland, men som vi forhåbentlig får – er for lang.

Tak. Så er det hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det, og tusind tak til forespørgerne for at tage det her emne op. Det er jo meget, meget vigtigt. Jeg tænker, vi alle sammen kender historierne med personer, hvor ventetiden har været ulidelig og har fået store konsekvenser for dem. Det gælder både ofre, der ikke kan komme videre med deres liv, og sigtede, der er mistænkt for noget, de ikke har gjort, og som har fået store, store men af at vente alt, alt for længe. Så tusind tak for det.

Den her udfordring går jo mange år tilbage, også i forhold til f.eks. Grønland. Inden jeg skulle herned i dag, har jeg kigget lidt på, hvad der er foregået tidligere her i Folketingssalen, og det er et tilbagevendende tema. Det er jo ikke ministerens skyld, men det er tilsyneladende noget, som man har kæmpet med i mange år, og som tit har været taget op af de nordatlantiske mandater. Og så sent som den 4. december var der en kronik i Berlingske – hvis jeg lige kigger lidt bredere på det og også i forhold til det danske retssystem – med tre byretspræsidenter, der ikke mente, at det, man fra regeringens side lagde op til, kunne løse problemstillingerne. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren om, hvad der får ham til at tro, at det er nok den her gang, og så måske også, hvad det er, der er anderledes i forhold til de mange forrige gange, som bl.a. de grønlandske meget, meget lange sagsbehandlingstider er blevet ...

Så er tiden godt og vel gået. Ministeren.

Jamen det tror jeg i virkeligheden beror lidt på en misforståelse. Vi kommer til forhåbentlig at lave en aftale, hvor vi får sat ekstra ressourcer af til både politi og anklagemyndighed, men straffesagskæden er jo mere end politi og anklagemyndighed. Den er jo også domstolene, og den er også kriminalforsorgen. Og det, vi forhandler i øjeblikket, er politi og anklagemyndighed. Hvis vi kommer godt af sted med den, som jeg har forhåbninger om at vi gør, vil der være et efterfølgende skridt, som handler om, hvordan vi tilfører ressourcer i tilstrækkeligt omfang til domstolene, og efter det, hvordan vi tilfører ressourcer til kriminalforsorgen. Og til næste år skal vi jo forhandle den nye store aftale for vores kriminalforsorg.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl.

Tak for det, og tak for erkendelsen af de udfordringer, der er især i Grønland og på Færøerne. Vi har jo et princip i rigsfællesskabet, hvor vi siger, at alle borgere skal være ligestillede, altså med de rettigheder, vi har. Det er et princip, vi prøver at arbejde efter på mange områder, og på mange områder er det ikke lykkedes. Nogle gange er vi så så heldige, at både Grønland og Færøerne siger: Vi tager det hjem selv, og så ordner vi det, så godt vi kan.

Jeg mener, og ministeren peger jo selv lidt på det, at måske har vi overset, at vi i forhold til de her lande skal sammenligne med, hvordan borgere i rigsfællesskabet bliver behandlet i Danmark. Tænk engang – hvis vi nu forestillede os det – hvis en mistænkt fra Kolding skulle for retten i Østrig eller i Frankrig. Og hvorfor siger jeg så det? Ja, det siger jeg, fordi afstandene er nogenlunde de samme som i Grønland. Tænk sig så, hvis Europa havde lige så dårlige forbindelser, og at flyene ofte blev aflyst på grund af vejret, som de gør i Grønland, så er der i hvert fald nogle objektive grunde, som vi er nødt til at arbejde med på en anden måde, end vi gør i Danmark, hvis vi vil give den samme hjælp og service.

Ministeren.

Jeg synes, spørgeren med sin formulering af spørgsmålet i virkeligheden rammer det dilemma, der er, nemlig at når vi siger, alle skal være ligestillede, bliver vi nødt til at behandle folk forskelligt. Og der er saglige grunde til at gøre forskel. Spørgeren nævnte selv et par af dem, nemlig geografien og vejrliget, som kan betinge, at hvis vi vil opnå ligestilling i behandlingen, bliver vi nødt til at gøre forskel.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i den her omgang, men man får jo lejligheden igen senere. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Sjúrður Skaale.

Jeg vil som sagt takke ministeren og sige tak for interessen for det her. Der er mange, der anerkender, at det her er en meget, meget vigtig sag. Retssikkerheden er jo selve kernen i vores samfund, og derfor er det meget godt, at der, som ministeren sagde, afsættes midler til at nedbringe sagsbunkerne. Men som byretspræsidenter også har sagt er det ikke nok, der bliver gjort. Bunkerne er øget drastisk de sidste år, og der skal nok mere til. En EU-rapport viser desuden, at Danmark har det næstlaveste antal dommere pr. 100.000 indbyggere, så der er selvfølgelig plads til forbedringer.

På Færøerne har vi kun den første instans, Færøernes ret, som fast inventar. Men der er selvfølgelig også mange sager, som går videre til Østre Landsret og Højesteret. Derfor er det her selvfølgelig også gældende for færinger, og en lang sagsbehandlingstid har også konsekvenser for færøske borgere. Jeg synes selv, at erfaringerne viser, at man fra statens side burde sætte en klar grænse for, hvor længe en sag kan køre. Det kunne f.eks. være 5 år eller 2 år, alt efter hvor kompleks den er, og så skal der foreligge en dom – en straf eller en frifindelse. Staten giver jo borgere rettigheder af alle mulige slags. Dermed lægger staten bånd på sig selv, så hvorfor ikke også, når det gælder tiden fra sigtelse til dom?

Nogle af de personer, som forvalter et system, vil altid gå så langt, som systemet tillader dem at gå, og hvis staten ikke sætter klare grænser for dem, vil de gå længere og længere. De vil gå så langt, at det går ud over borgernes retssikkerhed på den ene side og skatteydernes pengepung på den anden side.

Jeg nævnte i mit første indlæg en højesteretsdom, hvor seks personer blev frifundet, 9 år efter deres sager var begyndt – 9 år. Det drejede sig om en af Finansiel Stabilitets mange retssager i kølvandet på finanskrisen, nemlig EIK Bank. Der var to banker, en på Færøerne og en i Danmark. Erfaringerne fra det forløb synes jeg klart viser, at der er behov for at sætte grænser. En advokat bliver uden udbud sat til at lave en advokatundersøgelse af begge banker. Da han 9 måneder senere vurderer, at der er forhold, som kan danne grundlag for et erstatningsansvar, anbefaler han, at et erstatningskrav bliver gjort gældende. Derefter får samme advokat – samme advokat – igen uden udbud til opgave at stævne ledelserne i begge banker for gigantiske beløb. Det bliver til en stævning på i alt knap 1.000 sider. Den ene sag afsluttes i Højesteret den 22. juni i 2020 med frifindelse. Men det var som sagt for to af de anklagede for sent, og de andre var også for længst dømt socialt på basis af stævningen. Den anden sag forventes afsluttet sent i 2021 eller 2022. Så vil der være gået 10 eller 11 år eller mere. Så er man færdig med ledelsen, men man har bebudet, at bestyrelsen også skal gennem samme mølle.

I alt har Finansiel Stabilitet brugt mere end en halv milliard skattekroner på de her retssager. Det betyder, at nogle har tjent rigtig mange penge på dem. Og selv om de fleste sager er tabt, standser man ikke alligevel. Hvorfor ikke det? Tja, der er nogle, der mener, at grundene skal findes i det forhold, at dem, der har mandatet til at standse sagerne, er de samme, som tjener rigtig mange penge på, at sagerne ikke standser. Og når advokaterne, der fører sagerne på vegne af Finansiel Stabilitet, har uforholdsmæssig stor indflydelse på, hvorvidt sagerne skal føres, og hvor mange instanser de skal igennem, så kan man få den tanke, at det påvirker lysten til at standse. For som det kendte Upton Sinclair-citat lyder: Det er svært at få en mand til at forstå noget, når hans løn afhænger af, at han ikke forstår det.

Statsapparatet skal ikke misbruges. Det skal heller ikke kunne mistænkes for at blive misbrugt. Og borgernes retssikkerhed skal ikke krænkes. Jeg tror, vi kunne nå begge disse mål, hvis vi satte en grænse for, hvor længe staten kan være efter en person. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Sjúrður Skaale. Så er det Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Retssikkerhed handler først og fremmest om, at skyldige dømmes, og at uskyldige går fri, men retssikkerhed handler selvfølgelig også om, at retssager og konflikter afgøres inden for en rimelig tid, især af hensyn til ofrenes retsfølelse, men også af hensyn til befolkningens tillid til retssystemet, og naturligvis om anklagede, som ønsker at få renset deres navn. Derfor er det en relevant og vigtig diskussion, som fru Aaja Chemnitz Larsen og hr. Sjúrður Skaale i dag rejser.

For Socialdemokratiet er det magtpåliggende at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne. I dag kan man i dagspressen læse om Helmi Mossa Hameed, som ifølge politiet med sin hensynsløse adfærd i trafikken af flere omgange har sat uskyldige menneskers liv på spil, kvæstet folk og sågar taget en lille piges liv. Men den første dybt alvorlige sag fandt sted, 1 år og 10 måneder før den lille pige blev frarøvet livet, og den er end ikke nået til domstolene endnu. Det er ikke godt nok. Derfor står hurtigere sagsbehandling i straffesagskæden højt på vores dagsorden. Regeringen har allerede taget en række skridt i retning hen imod at sikre kortere sagsbehandlingstider, og her vil jeg især fremhæve regeringens udspil til en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, som der i øjeblikket er forhandlinger om.

En central del af udspillet er netop nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i politiet og anklagemyndigheden. For Grønland og Færøernes vedkommende foreslås det i udspillet at tilføre flere ressourcer til politiet. Det sker på en måde, hvor der tages højde for de særlige vilkår og problemstillinger, der gør sig gældende i Grønland og på Færøerne. Ressourcerne tildeles de nordatlantiske politikredse inden for de områder, som kredsene selv lægger vægt på. Derudover ved jeg, at der er taget lovgivningsinitiativer i både Grønland og på Færøerne, som har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

På den baggrund vil jeg læse et forslag til vedtagelse op fra Sjúrður Skaale (JF), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet:

Forslag til vedtagelse

Folketinget bemærker, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom og eventuelt afsoning er et centralt element i retssikkerheden, både for ofre for forbrydelser, anklagede samt for den generelle retsfølelse.

Folketinget noterer sig, at regeringens oplæg til en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2024 bl.a. afsætter ressourcer til straffesagsbehandlingen i Danmark med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Folketinget noterer sig hertil, at oplægget omfatter Færøernes og Grønlands Politi og adresserer en række af de særlige problemstillinger, der gør sig gældende henholdsvis på Færøerne og i Grønland.

Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte arbejdet med at reducere sagsbehandlingstiden med henblik på at sikre, at ofre såvel som anklagede hurtigst muligt bibringes afklaring. Folketinget er opmærksom på, at en eventuel ressourcetilførsel til politi og anklagemyndighed i forbindelse med indgåelsen af en ny flerårsaftale ikke må medføre, at problemet med stigende sagsbunker skubbes videre til domstolene og kriminalforsorgen

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det, og tak for tilkendegivelsen af vigtigheden af den her sag og bestræbelserne på at få nedbragt de her ventetider. Jeg har et konkret spørgsmål: Mener ordføreren, at det kunne være en idé, at ligesom staten lægger bånd på sig selv i andre sammenhænge, og ligesom staten giver borgerne rettigheder i andre sammenhænge, sagde man, at når staten er efter en borger, skal borgeren have at vide, om han bliver frikendt eller dømt, inden for en vis bestemt tidsgrænse, hvor man siger, at der skal gå maks. 5 år eller maks. 2 år, alt efter hvor kompleks sagen er? Mener ordføreren, at det kunne være en idé for at styrke retssikkerheden i landet?

Ordføreren.

Mig bekendt – og jeg må indrømme, at jeg er på lidt usikker grund her – findes der allerede nogle grænser lidt i den dur, som hr. Sjúrður Skaale er inde på. Jeg forstår godt hensigten, og jeg har sådan set også sympati for hr. Sjúrður Skaales indledende tale, som jo peger på noget, som vi måske tit ikke diskuterer så meget. For tit har vi fokus på, at skyldige skal dømmes, og at det skal have en konsekvens og retsfølelsen skal ske fyldest, men der er jo, jævnfør de eksempler, hr. Sjúrður Skaale selv har nævnt i dag, også et berettiget hensyn til folk, som rent faktisk er uskyldige, og som så i mange år må lide under det pres, f.eks. den unge mand, som hr. Sjúrður Skaale indledte med at berette om.

Om der skal gøres yderligere med tal på det her område, må hr. Sjúrður Skaale nok hellere diskutere videre med justitsministeren ved en anden lejlighed, men mig bekendt findes der allerede nogle indikationer af, hvornår en sag må opgives, hvis ikke den har været for retten.

Tak, og så er der en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Og mange tak for talen. Ministeren taler jo om, at man ønsker en ensartethed mellem Grønland, Danmark og Færøerne i rigsfællesskabet på justitsområdet, og det kan vi kun bakke op om. Det står jo sådan set også i selvstyreloven.

Mig bekendt er politiforliget stadig væk i gang, og det er ikke lukket endnu. Men man kigger kun på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Danmark. Kunne man forestille sig, at man som en del af politiforliget også tænkte Grønland og Færøerne ind i forhold til den del, der handler om at nedbringe sagsbehandlingstiderne?

Ordføreren.

Der må jeg nok til den sidste sådan konkrete del henvise til justitsministeren, da jeg er lidt uden for mit eget ordførerområde her. Jeg vikarierer for vores retsordfører, der er på barsel.

Men jeg ved, at en del af grunden til, at man ikke sådan en til en har de samme løsninger nu for alle politikredsene, altså inklusive de nordatlantiske, jo også er, at der gør sig nogle særlige forhold gældende omkring de nordatlantiske mandater, og at man så til gengæld har truffet andre foranstaltninger for at prøve at styrke retssikkerheden og hele straffesagskæden i bl.a. Grønland, f.eks. ved at sørge for at forbedre mulighederne for at rekruttere fængselsbetjente og lignende ved at tilføre ekstra midler i forbindelse med finansloven. Men for sådan et mere konkret svar på den første del af spørgsmålet må jeg nok henvise til justitsministeren.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Tak for svaret. Jeg håber i hvert fald, at det er noget, som ministeren vil tage med og kigge lidt videre på. For man må erkende, at sagsbehandlingstiderne i Grønland er mere end tre gange så lange, som de er i Danmark. Så jeg håber, det er et område, man vil kigge på. Og så kan man jo sige, at kommer der den her politireform, så vi får de samme politikredse alle steder i rigsfællesskabet, vil det også være naturligt at kigge på en ensartethed, når det kommer til ventetiderne.

Ordføreren.

Ja, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at der er fuldstændig enighed om hensigten og om at have sympati for det mål. Og jeg ved jo også, at man i fællesskab, også med den grønlandske politikreds, har haft et særligt fokus på ikke mindst at styrke de sager, der handler om seksuelle overgreb mod børn, sådan at de sager bliver ekspederet hurtigere og mere effektivt, og at det får nogle konsekvenser.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

[Lydudfald]... snakker om lige præcis en til en i hele rigsfællesskabet. Jeg bor i Silkeborg. Der bor cirka lige så mange i selve Silkeborg by som i hele Grønland. Der ville jo lyde et ramaskrig, hvis der var tre gange så lang ventetid på at få afgjort en sag i Silkeborg by med de ting, der sker der – alt andet lige – end der er i f.eks. København, Odense eller Aarhus, der ligger lige ved siden af. Folk ville jo sige: Det vil vi ikke finde os i.

Men vi har jo lovet hinanden, at i rigsfællesskabet prøver vi at give lige muligheder. Og hvis det koster lidt ekstra i en del af rigsfællesskabet i forhold til en anden, er vi jo nødt til at finde pengene til det. Og når det er en tredobling, er det jo ikke nok bare at sige – som ordføreren sagde: ikke helt en til en. Nej, det er godt nok langtfra en til en.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at det langtfra er en til en. Men jeg synes måske også, at det eksempel, jeg brugte her – med vanvids-, flugt-, dødsbilisten, man kan kalde det, hvad man har lyst til, som jo ifølge dagspressen og Københavns Politi efter at have dræbt et barn stadig væk ikke er kommet for retten for sin første sag, der var næsten 2 år gammel, og som var næsten lige så alvorlig, altså som kunne være endt lige så alvorligt– er sådan et konkret eksempel bare fra i dag på, at det ikke er sådan, at sagsbehandlingstiden i meget alvorlige kriminalsager i Danmark sådan bare er fuldstændig, som vi gerne ville have det.

Så det er jo ikke, fordi vi står uden udfordringer her og udfordringerne kun er i Grønland og på Færøerne. Men det ændrer jo ikke på, at der er en udfordring, og det er også derfor, at området er prioriteret: Man tilfører flere penge, bl.a. til at sikre rekrutteringen af fængselsbetjente og politifunktionærer osv.

Hr. Christian Juhl.

Jamen jeg vil gerne fortsætte sammenligningen: Der ligger en del bygder i Grønland, hvor der bor mellem 50 og 200 mennesker. Hvis vi har en landsby ved Silkeborg, er den ikke så isoleret som bygderne i Grønland. Men prøv at tænke sig at leve i en bygd, hvor en person har slået en anden person ihjel, og der skal gå år, inden sagen om den forbrydelse bliver afgjort ved en domstol. Tænk på den uro i så lille et samfund, et isoleret samfund, hvor man jo ikke kan sige: Jeg smutter lige herfra, jeg tør ikke være her længere. Det er jo lige så alvorligt som det eksempel, som ordføreren nævner.

Ordføreren.

Ja, naturligvis er det alvorligt. Men det har jeg heller ikke bestridt. Ja, det kan jeg jo ikke tilføje så meget andet til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Og så er det Venstres ordfører, hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Og som nogen måske opdagede før, så var jeg ikke lige helt skarp på konceptet, så der bliver måske en lille smule gentagelse, men det håber jeg I overlever.

Jeg vil gerne starte med at takke forespørgerne, fru Aaja Chemnitz Larsen og hr. Sjúrður Skaale, for at sætte fokus på den her problemstilling. Som hr. Christian Juhl også sagde, er det jo en urimelig situation, at der er så store sagsbehandlingstidsforskelle på tværs af rigsfællesskabet, og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved. Vi kender alle sammen de her historier og de konsekvenser, de lange sagsbehandlingstider har psykisk, både for dem, der er anklaget, og dem, der venter på, at en dom kan falde, så de kan komme videre med deres liv. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved.

Vi kender også historier om borgere og erhvervsdrivende, der ikke anmelder forbrydelser, fordi de ikke kan overskue et mangeårigt forløb i et retssystem, som de ved er ved at bryde sammen. Vi så i forrige uge en kronik fra tre byretspræsidenter, der også råbte vagt i gevær, og som er usikre på, om den plan, som regeringen har lagt, er nok til at få rettet op på de her problemstillinger.

Regeringen bærer overhovedet ikke den skyld alene, for det her er en problemstilling, der går mange år tilbage. Det er noget, der har været talt om igen og igen her i Folketingssalen. Nordatlantiske mandater, før de nuværende, har taget det op, kan man se, når man kigger tilbage i tiden.

Derfor står vi jo med en fælles udfordring med, at vi den her gang får gjort de rigtige ting, så vi sikrer os, at vi får rettet op, både på sagsbehandlingstiderne generelt, men især også på den her ulighed, som der er mellem de forskellige rigsdele.

Det vil vi rigtig gerne bakke op om, og det er noget af det, som vi også bringer med os ind i politiforhandlingerne. Målet for os bliver, at vi den her gang får lavet nogle forandringer og sat nogle mål, som rent faktisk gør en forskel, så vi ikke står her igen om nogle få år.

Det, vi gerne vil diskutere i dag, er: Hvad er det, der skal til, for at vi ikke kommer til at stå her igen? Og så vil vi selvfølgelig også gerne diskutere med ministeren, hvad det er for nogle mål, vi skal nå, og i hvilket tempo, for at vi sikrer os, at vi ender et andet sted, end vi har gjort historisk. Og det er jo, så vi kan være sikre på, at vi en gang for alle rent faktisk forandrer noget, så vi ikke havner i samme situation igen. Så det glæder vi os til at diskutere i dag, og vi ser frem til en konstruktiv debat.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sjúrður Skaale.

Jeg siger tak til ordføreren for hans imødekommende tale. Nu taler han om, at der er nogle ting, han gerne vil tage med sig til de videre forhandlinger, og der vil jeg bare give ham et forslag. Nu er det sådan, at man bevilger flere penge til de 12 politikredse i Danmark, men f.eks. ikke til den på Færøerne. Der er ikke så store bunker på Færøerne i øjeblikket, som der er visse steder i Danmark, men den færøske kreds får ikke penge gennem den aftale, som nu bliver lavet. Der bliver ikke ført flere penge til den færøske kreds, men kun til de 12 i Danmark, så måske kunne ordføreren tage det med sig til forhandlingerne: måske at give lidt flere penge til den færøske kreds.

Jeg har været i forbindelse med dem, og de siger, at et lille beløb ville gøre ganske stor forskel, altså nogle få 100.000 kr. ville gøre rigtig stor forskel for at få nedbragt de bunker, som der trods alt er. Tak.

Ordføreren.

Jamen det synes jeg er et rigtig fornuftigt input, og det tager jeg med tilbage til vores retsordfører, som sidder og forhandler de her ting. Og igen: Det er jo vores tilgang, at på de områder, der er hjemtagne, og som vi har ansvaret for her på Christiansborg, skal vi sørge for, at vi har de samme servicemål og kan levere den samme service til borgerne. Der skal på de hjemtagne områder ikke være forskel på den service, vores borgere kan forvente.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Skaarup.

Tak for at rejse den her debat, som er utrolig vigtig. Det er jo sådan, at Danmark bygger på nogle grundlæggende principper om ordentlighed i retsplejen, i vores retssystemer. Vi skal kunne stole på, at det, der foregår der, er i orden, men at det også foregår inden for rimelig tid. Det betyder også, at begår man noget kriminelt, skal man selvfølgelig også stå til regnskab for det over for samfundet inden for rimelig tid. Der må man sige, at det jo er godt for samfundet, at vi får straffet kriminelle, så der ikke er nogen, der finder på at tage sagen i egen hånd og selv begynder at tænke på at straffe nogen som helst. Det er ikke godt for et retssamfund, hvis det ender sådan.

Det indebærer også, at skal der idømmes en straf, skal der ske en domfældelse, så skal den domfældelse ske og den straf idømmes inden for rimelig tid, og der synes jeg, at det, som forespørgerne har fat i her, er rigtigt, nemlig at vi har meget lange, alt for lange, sagsbehandlingstider, og det princip, vi har om et ordentligt retssystem, der fungerer relativt smidigt og fleksibelt og hurtigt, ja, det står jo for skud, hvis det er sådan, at det tager for lang tid, inden man får afklaret sager. Derfor er vi i Dansk Folkeparti, ligesom jeg også hører regeringen og Venstre er, meget indstillede på at se intenst på det her, med henblik på at vi får sagsbehandlingstiderne i vores systemer ned. Det betyder så også, at vi skal investere, at vi skal have nogle flere politifolk, nogle flere folk ansat hos domstolene, og vi skal så også have nogle flere fængselsbetjente, fordi det alt andet lige betyder, at den her straffesagskæde bliver belastet hele vejen rundt, hvis det er sådan, at der kommer mere tryk på kedlerne.

Hvis der er langsommelighed i den kæde, forsinker det jo hele processen, og så har vi nogle ofre, vi har også nogle kriminelle, vi har nogle såkaldt mistænkte eller sigtede, som kommer i klemme, fordi de jo afventer, at sagen bliver afklaret. Jeg har forstået på bl.a. hr. Sjúrður Skaale, at man er blevet gjort bekendt med nogle sager, og dem har vi også set nogle af i dagspressen, hvor der har været nogle, der har ventet i rigtig lang tid. De føler ikke, at de er skyldige i noget, men tiden er et problem, fordi man jo får sat sit liv på pause i sådan et system. Omgivelserne er måske klar over, at der er noget galt. Det kan være, at man har en udfordring med job og uddannelse og lignende – alt det venter, indtil man kan få en afklaring af sin situation. Så helt grundlæggende handler det om, at man får hurtig besked, uanset hvilken stilling man har i retssystemet.

Man kan sige, at dem, der måske lider allermest under lange sagsbehandlingstider, er ofrene. Det er ofrene, der i urimelig lang tid skal afvente, at deres gerningsmand bliver dømt. I Dansk Folkeparti har vi et særligt øje for ofrene. For os er det primært dem, vi kigger på, når vi mener, at straffesagskæden skal gå hurtigere og være mere smidig. Vi ved, at ventetiden for offeret, mens en sag står på, er yderst belastende, og hvis man er voldsoffer, går man måske til psykolog; man venter på at få erstatning, man har måske svært ved at bestride et job. Det kan være en situation, der er opstået på ganske få sekunder, fordi man bliver slået ned på gaden eller man udsættes for noget andet voldeligt. Man ser måske endda gerningsmanden gå rundt i det fri bagefter eller kender nogen, der ser gerningsmanden, og det minder en om det her meget, meget negative, man har været udsat for. Derfor ønsker vi også, at gerningsmænd bliver straffet hurtigt, hurtigt bliver stillet for en dommer og hurtigt kommer i fængsel – så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre.

Så vil jeg også sige, at der jo er, og det er der også været andre der har været inde på, nogle forhandlinger i øjeblikket omkring politiets forhold og også omkring andre forhold i retssystemet. Der er også nogle domstole og noget kriminalforsorg i det her spil, som har meget lange ventetider i forskellige dele af den her sektor. Uanset om ventetiden gælder en sigtet eller et offer, er de sagsbehandlingstider, vi ser, for lange i dag, og det er en fælles opgave her i Folketinget uanset politisk ståsted – for der er egentlig ikke så meget politik i det – at få sager afklaret hurtigt, at få gjort noget ved det. Derfor er det også noget, Dansk Folkeparti arbejder for: at vi kan få forkortet ventetiden ved domstolene og hos politiet og hos anklagemyndigheden, så vi hurtigt kan finde ud af, om en person er skyldig, og er man det, skal man have sin dom hurtigt og prompte.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Selvfølgelig skal ofre og gerningsmænd begge have afklaret det her hurtigt. Jeg synes, det var en meget fin formulering: At livet bliver sat på pause – specielt hvis man er uskyldig, for så er dommen jo uretfærdig.

Nu sagde ordføreren, at han havde specielt øje for ofrene, men Dansk Folkeparti har også et godt forhold til skatteyderne. Hvad mener ordføreren om de sager – nu var jeg selv inde på en af dem – som er blevet ført i Finansiel Stabilitets navn siden finanskrisen, hvor der er brugt en halv milliard skattekroner til advokatsalær osv., og hvor næsten ingenting er blevet drevet ind? Det har været en kæmpe byrde for staten økonomisk set, for retssystemet og for domstolene, og de fleste sager er endt med, at dem, der er blevet stævnet, er blevet frifundet.

Mener ordføreren, at man kan lære noget af det, altså af de sager, som har taget 8, 9, 10 år, og at man måske burde sætte en grænse for, hvor længe en sag kan køre? Tak.

Ordføreren.

Ja, det kunne jeg da meget godt tænke mig, for jeg er helt enig med hr. Sjúrður Skaale i, at det jo er forfærdelig belastende for personen, hvis det er sådan, at en sag trækker så lang tid ud. Det kan godt være, at vedkommende har været involveret i noget skidt, men det gælder om at få konstateret det prompte og få en afklaring, så personen kan komme videre med sit liv. Og vi har altså nogle mennesker her, der har været igennem voldsomt lange ventetider med deres sager, og som måske får ødelagt deres liv af det. Det kan gå ud over familien. Det kan gå ud over ens job. Alle mulige dele af ens liv kan det gå ud over, at man er sat på pause. Så jeg synes, det er en fælles opgave at sørge for, at det ikke er 8 eller 10 år, men at det er 1 eller 2 år maks. i sådan nogle sager.

Hr. Sjúrður Skaale.

Det synes jeg var en meget god udmelding, må jeg sige. Tak for det. Det er sådan set det, der skal til faktisk. Mener ordføreren, at der kan være fare for, når der nu er meget store advokatsalærer i de her sager, at der måske er en interesse blandt visse grupper i samfundet i at få de her sager til at køre så længe som muligt, således at der kan trækkes så mange penge ud af dem som muligt?

Ordføreren.

Ja, eller i hvert fald ved så mange instanser som muligt, hvor det giver penge i kassen for de pågældende advokater. Det kan man slet ikke udelukke. Vi møder også i Folketinget af og til nogle, der henvender sig til os om sager, hvor det tyder på, at det er ret udsigtsløst at få ret, men hvor der stadig væk er advokater i gang med at prøve at mingelere rundt med sagerne det næste sted og det næste sted og det næste sted. Der må vi jo så på bedste beskub prøve at rådgive og sige, at det måske var en idé ikke at fortsætte herfra. For det fører måske ikke til noget ud over at sætte ens liv på pause. Og man lever kun én gang.

Tak. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak for ordførerindlægget. Det er rigtig glædeligt, at ordføreren satte fokus på ofrene. Det er vi meget enige i hos IA. Måske særlig når vi snakker Grønland, har vi ikke talt særlig meget om ofrene, men talt mere om gerningsmændene. Vi mener, der er behov for, at der skal være et fokus netop på ofrenes rettigheder. Det er derfor, de her ventetider er så vigtige at få nedbragt.

I Grønland har vi 34 gange så meget personfarlig kriminalitet som i Danmark, dvs. vold, voldtægt og seksuelle overgreb. Vi ved også samtidig, at der er et stigende antal anmeldelser af seksuelle overgreb på børn, hvilket vi mener er positivt, fordi der har været et rigtig stort antal sager, der ikke er blevet anmeldt. Samtidig bør et fokus jo i virkeligheden også være på, hvordan vi kan forebygge, og hvordan vi kan hindre, at kriminalitet sker. Det er måske i virkeligheden det gyldne spørgsmål, som jeg tænker kunne være interessant også at høre om ordføreren har nogle tanker om. Hvordan kan man sikre, at man samtidig kigger på kriminalitetsforebyggelse?

Ordføreren.

Det er jo et meget stort spørgsmål om, hvordan man gør det bedst, men der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at det håb, man kan have, måske specielt med hensyn til visse steder i det grønlandske samfund, er, at man får foretaget den rigtige forebyggelse over for de unge. For der kan være nogle ældre determinerede kriminelle, som bare er ude i noget uføre med alkohol, hash og andre ting og sager, hvor det kan være svært at gøre så meget – man skal selvfølgelig ikke opgive; det er ikke det, jeg siger – men for de unge kan man måske gøre en forskel med bedre information om, hvad det betyder for ens liv, hvis man kommer ind i en kriminel løbebane.

Så vil jeg lige sige til det her spørgsmål om ventetider i Grønland, at der jo er nogle helt grundlæggende problemer dér, som vi stadig væk er nødt til at se på. Der er gjort nogle ting, men der skal jo mere til, desværre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, men der er en opfølgende kort bemærkning. Værsgo, fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Der bør jo netop være et særligt fokus på de unge, hvis vi gerne vil forebygge kriminalitet. Vi har lige fået nogle svar fra ministeren, som peger på, at mange af de her sager, som handler om de helt unge kriminelle, kan have en behandlingstid på op til et år. Derfor mener vi, at det bør have et særligt fokus. Er det noget, som Dansk Folkeparti også er enig i?

Ordføreren.

Ja, hundrede procent sikkert. Der må man bare sige, at når det gælder Grønland, så spiller den danske stat jo en stor rolle i forhold til centrale dele af det, der foregår. Derfor er man jo også nødt til at have et samarbejde omkring det her, som nedbringer de ventetider og nedbringer de udfordringer, der er i det grønlandske samfund. Så der er nogle kæmpe udfordringer, det ved vi godt. Men spørgsmålet er bare, hvordan man så graver sig ind på de udfordringer. Og det nytter i hvert fald ikke noget, hvis der går lang tid, inden man kan komme ind og afsone, for så er der jo stor risiko for, at den unge måske laver ny kriminalitet, allerede inden den unge kommer ind at afsone det, vedkommende skulle afsone oprindelig.

Tak. Og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det De Radikales ordfører, hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Det siges, at en kæde ikke er stærkere end det svageste led, og det samme gælder det, der hedder straffesagskæden, nemlig fra politiet opdager gerningsmænd på gaden, eller fra der bliver indgivet en politianmeldelse, til at politiet efterforsker sagen, giver den videre til anklagemyndigheden, der finder anledning til at udarbejde et anklageskrift, som så kan fremsendes videre til domstolene, der måske vælger at sætte personerne i fængsel, og til at de så til sidst skal afsone i kriminalforsorgen – altså fra kriminalitet til dom.

Det er heldigvis ikke alle og kun de færreste, der på et tidspunkt får behov for at være i kontakt med politiet. Men har man behov for hjælp, fordi man enten selv er udsat for en forbrydelse eller kender nogen, der er det, så skal politiet og retten selvfølgelig være der for en. Det skal foregå hurtigt – så hurtigt som muligt. Det er en helt elementær del af retssikkerheden, at der er en vished i forhold til den forbrydelse, man er blevet udsat for, eller måske endda selv har begået.

De seneste år har vi set, at særlig anklagemyndigheden har været presset. Der har været flere politistationer i København, hvor der er kommet et egentlig påbud fra Arbejdstilsynets side, og når der generelt er pres i strafferetsplejen på forskellige områder, så påvirker det alle anklager på landsplan. Vi ser sagsbunker, der vokser kraftigt. Vi ser et stort overarbejde mange steder. Og det leder jo frem til, at sagerne kommer sent for retten.

Derfor var Radikale Venstre meget optaget af, at vi i finansloven sidste år fik styrket anklagemyndigheden. Det lykkedes at få 50 mio. kr. ekstra afsat til det. Og vi er glade for, at der i regeringens oplæg til ny aftale for politi og anklagemyndighed er fastholdt det løft, som var meget vigtigt for Radikale Venstre i sidste finanslov.

Men som sagt er kæden ikke stærkere end det svageste led, og noget tyder på, at noget af det, vi særlig skal kigge på fremadrettet, er domstolene, hvor flere retter på det seneste har meldt ud om stigende berammelsestider, altså at der for nogles retters vedkommende først er ledige retsdage i 2022. Det siger jo sig selv, at når en sag først er kommet sent for retten, så bliver det svært at få en sag afgjort inden for rimelig tid. Vi ser også, at det på kriminalforsorgsområdet bl.a. er svært at få besat alle stillinger, og at belægningsprocenten er rigtig høj. Så vi har en opgave i sammen at sørge for, at alle led i straffesagskæden bliver styrket, fordi straffesagskæden og dermed retssikkerheden og strafferetsplejen ikke er stærkere end det svageste led.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at det skal gå så hurtigt som muligt fra sigtelse til frifindelse eller straf. Jeg citerede selv Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som siger, at det skal ske inden for en rimelig frist. Det er jo begge rimelig elastiske formuleringer. Hvad mener ordføreren om den tanke, at staten selv satte sig nogle begrænsninger, som ikke sagde inden for en rimelig frist eller så hurtigt som muligt, men at staten sagde, at hvis det er den slags sager, så skal der gå f.eks. maks. 6 år. Er det den slags sager, skal der gå f.eks. maks. 2 år. Ville ordføreren mene, at det var en god idé, at man selv satte sig de her begrænsninger?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en spændende tanke, men jeg tænker også, at der kan være meget stor forskel på kompleksiteten i visse sager. Så de tider, som spørgeren angiver, kan give god mening i visse situationer, men der kan også være nogle tidspunkter, hvor man hen ad vejen finder ud af, at der lige dukker noget nyt op, som man er nødt til at efterforske – vi skal ikke bare efterforske det, men vi skal efterforske det grundigt. Så jeg har fuld forståelse og ikke mindst sympati for at sætte sådan nogle klare tidsangivelser på, men jeg kunne forestille mig, at der i praksis vil være nogle sager, der er så komplekse, at de kommer til at blive overskredet. Derfor er det svært at sætte så konkrete tidsangivelser på alle forbrydelser, tror jeg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Så er den næste ordfører fra Socialistisk Folkeparti, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. I SF mener vi, at en kort sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom og eventuelt til senere afsoning er et helt centralt element i retssikkerheden, og det gælder egentlig både for ofrene, som har brug for at få sat et punktum hurtigt, men det gælder faktisk også for de anklagede, så de kan komme videre med deres liv. Så er der selvfølgelig også et samfundshensyn at tage til den generelle retsfølelse i samfundet, altså ved at man kan se, at sager også fremmes med en vis hastighed.

Det er centralt for os, at alle led i kæden følges ad, og at der er tilstrækkelige ressourcer i vores system til at klare de opgaver, som vi som politikere har adresseret. Derfor er det også vigtigt, at sagspukler, der kan løses med en eventuel opgradering af politi og anklagemyndighed, ikke bare skubbes videre til domstolene og kriminalforsorgen, så der bliver pukler dér, for så er vi lige vidt.

Vi er jo netop i gang med at forhandle en reform af politiets og anklagemyndighedens økonomi for de næste par år, og det ligger i regeringens oplæg, at der skal sættes penge af til straffesagsbehandlingen i Danmark for at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden. Det er rigtig vigtigt. Jeg tror, det er noget, der kommer til at tage længere tid, såfremt vi kan blive enige om, at det er en god idé. Det tror jeg nu. Men det er, som ministeren også sagde, ikke noget, man gør med et snuptag. Og så har vi jo desværre også haft den situation, at vi har haft covid-19, som har betydet, at domstolene har været lukket ned, og det har i hvert fald ikke gjort noget godt for sagsbehandlingstiderne. Regeringen har selvfølgelig også afsat ekstra midler til sagsophobningen, men vi har jo nu engang kun de dommere, som vi har, og det kan i sig selv udgøre en barriere.

Det fremgår jo af vores politiske forståelsespapir tilbage fra juni 2019, at vi ønsker et ligeværdigt, et positivt og et styrket partnerskab i rigsfællesskabet, og det gælder selvfølgelig også på retsområdet. Ministeren har allerede nævnt nogle af de initiativer, som han finder vigtige, og som kan bidrage til at løse nogle af udfordringerne på Færøerne og i Grønland. Når det så er sagt, har vi jo også noteret os de ulykkelige eksempler, som er blevet bragt frem her i dag f.eks. med meget lange sagsforløb på Færøerne. Der er bl.a. en sag, hvor en ung mand var sigtet i 4 år, en relativt banal sag. Og der er sagerne med de færøske banker efter finanskrisen. Det duer selvfølgelig ikke i et retssamfund, og derfor er ambitionen jo også – det må den i hvert fald være – at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Om vi kan nå at adressere det i politiforliget, kan jeg blive mere usikker på, men jeg tror, at vi har en bunden opgave foran os i forhold til at få løst det her, og vi havde jo sådan set også et udmærket samarbejde i forbindelse med sidste års finanslov i forhold til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår især i Grønland.

Så jeg ser frem til at have en fortsat dialog omkring det her, og jeg vil sige, at vi kan støtte det forslag til vedtagelse, der ligger.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl.

Tak til fru Aaja Chemnitz Larsen og hr. Sjúrður Skaale for at rejse den her vigtige sag. Der er to emner i det. Der er den lange sagsbehandlingstid hos politi og anklagemyndighed, men der er også de store forskelle, der er i rigsfællesskabet. Begge dele gør, at tidsforbruget øges, og som hr. Sjúrður Skaale sagde, gør det også, at regningen bliver større for den ene eller den anden. Jeg starter lige med et citat:

»Jeg mener helt generelt, at det er problematisk, at nogle gerningsmænd får nedsat deres straf på grund af lang sagsbehandlingstid hos politiet og anklagemyndigheden«.

Sådan lød det i et svar fra ministeren på et § 20-spørgsmål, stillet af fru Karina Adsbøl den 24. oktober 2019, og det er jo inden for den nuværende regerings regeringstid.

I samme omgang skrev ministeren, at han ville bede Rigsadvokaten afdække, hvordan strafnedsættelsegrunden i straffeloven anvendes i praksis, og at han ville indbyde Folketingets partier til en drøftelse af løsningen, når redegørelsen kommer. Redegørelsen fra Rigsadvokaten synes aldrig at være blevet lavet, hvilket kan undre noget, og det er meget aktuelt at diskutere i forbindelse med den her sag. I Enhedslisten er vi meget villige til at deltage i drøftelserne af, hvordan sagsbehandlingstiden kan nedsættes. Vi mener absolut heller ikke, at der skal gå så lang tid i straffesager, at straffelovens § 82, nr. 13, om nedsættelse på grund af tidsforbrug skal anvendes. Vi er dog nok ikke helt enige om, hvorfor det er problematisk, når en sag tager for lang tid. At dømme ud fra nogle af ministerens svar på flere § 20-spørgsmål kunne man ane, at ministeren måske mener, at problemet ligger i, at gerningsmændene slipper for let, hvis de får deres straf nedsat, altså at det skulle være en gave for de tiltalte, hvis deres sag trækker ud i årevis. Men jeg tror nu, vi kan hurtigt blive enige om, at det er et forkert sted at placere fokus.

Jeg er helt overbevist om, at ingen er tjent med at have en straffesag hængende over hovedet i længere tid end højst nødvendigt, og jeg hørte da også noget, som gik lidt i den samme retning, da ministeren indledte i dag. De fleste, der er skyldige i kriminalitet, vil gerne afsone deres straf hurtigst muligt, så de kan komme videre. Det kan have karakter af dobbeltstraf, hvis man skal vente unødig længe på, at ens sag bliver afgjort, og det er, uanset om sagsbehandlingstiden er urimelig lang, eller om en sag skal gå om, fordi en anklager havde misforstået sin rolle og troede, at denne var filminstruktør, der skulle fortælle vidnerne om, hvad de skulle sige i en retssag.

Når man har en straffesag hængende over hovedet, kan det påvirke ens muligheder for job, uddannelse, bolig og familie, som flere har været inde på. Derfor er det ekstremt vigtigt, at straffeprocessen ikke tager for lang tid, således at gerningsmændene hurtigst muligt kan resocialiseres i samfundet og forhåbentlig lægge deres kriminelle fortid bag sig.

Jeg vil sige til formanden, at mit ur ikke fungerer, så hvis jeg kommer til at overskride min taletid, håber jeg at formanden vil gribe ind. (Fjerde næstformand (Trine Torp): Jeg skal nok rejse mig, 10 sek. før tiden udløber). Indtil vi har fundet en løsning på den lange sagsbehandlingstid, der kan være i nogle sager, så er det rigtig godt, at vi har straffelovens § 82, stk. 13, således at vi ikke risikerer, at dobbeltstraffede personers vej til resocialisering gøres urimelig lang. Når det drejer sig om de særlige udfordringer i Grønland og på Færøerne, som vi på hr. Sjúrður Skaale kan høre mest er i Grønland, så er vi efter min mening nødt til at gøre en særlig indsats.

En særlig indsats kan være flere ressourcer pr. borger end i den sydlige del af riget. Ellers forbliver der en stor forskel på retssikkerheden i den nordlige del af riget og i den sydlige del af riget. Tænk, hvis den forskel også var inden for byerne i Syddanmark – så ville der jo reelt lyde et ramaskrig, for det ville folk ikke finde sig i. Men man tænker ikke så meget over det, når det er snestorme, og når det er lange afstande, der gør sig gældende. Jeg hørte om en historie i Grønland, hvor advokater, dommere og alle var taget af sted og først sneede inde et par dage, hvorefter de kom frem til stedet, hvor man skulle afsige dommen, og så kunne enten tolken eller nogle af vidnerne ikke nå frem. Man havde så allerede brugt en uge, inden man var tilbage igen i Nuuk. I andre tilfælde er det it-forbindelsen, der ikke er så stærk, at man kan foretage en digital afhøring, hvis det er det, der kan bruges. Derfor er det jo ulig sværere at afgøre en sag i et land, hvor naturen og de lange afstande gør den store forskel, og derfor må vi sige, som ministeren også sagde, at vi, for at folk bliver behandlet lige, er nødt til at bruge nogle flere ressourcer på sagerne i de her omgivelser.

Det vil vi meget gerne være med til, og jeg vil sige, at vi lige har haft en sag i Nordisk Råd, som handlede om bekæmpelse af selvmord, og der konkluderede vi også det samme, nemlig at der er vi jo nødt til at gøre forskel og yde den største indsats der, hvor problemerne størst, for at vi behandler folk lige. Det synes jeg også vi skal gøre i den her sag. Nu er der kommet lys, og der står nul sekunder på mit ur.

Nu virker uret igen. Det var fint. Tak til hr. Christian Juhl. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører, og tak for at spritte godt af på talerstolen, så den er klar til den næste ordfører. Det er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Tak til hr. Sjúrður Skaale for at bringe den her forespørgselsdebat om en central problemstilling ind her i salen. Når en borger begår en kriminel handling, skal vedkommende naturligvis stilles for en dommer, have udmålt sin straf, afsone sin straf og igen have mulighed for at blive resocialiseret i samfundet. Det er en afgørende kæde i vores retssamfund. Ingen retssikkerhed, ingen retsstat.

Begrebet retssikkerhed dækker over de garantier, der skaber en retsstat. Retssikkerhed sikrer borgere mod vilkårlige, uforudsigelige overgreb fra statens side. Et af de centrale principper for en retsstat er, at der er lighed for loven. Det vil sige, at loven gælder på samme måde for alle, uanset social status. Et andet centralt princip er, at enhver, som er mistænkt for en forbrydelse, er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og skal stilles for en kompetent og uafhængig domstol. Derfor skal afstanden mellem forbrydelse og dom også være så kort som muligt. Det er i den anklagedes interesse, og det er klart også i ofrenes interesse, og det er i retsstatens interesse. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi på det seneste har set forbrydere få rabat på grund af sagsbehandlingstid. Det kan vi ikke have i et retssamfund, det gør ondt på retsfølelsen.

Derfor har retsstaten også et ansvar for at afdække de muligheder, som kan forkorte og begrænse den tidslige afstand mellem anklage og udfaldet af en handling, altså dom eller frifindelse. Så det er en meget relevant debat, vi får her. Og en del af det, der efterspørges, bliver også imødekommet i de igangværende politiforhandlinger, og bl.a. derfor er vi Konservative med i flertallets forslag til vedtagelse, hvor man erkender, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom er meget central for retssikkerheden, og vi noterer os, at den igangværende aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2024 bl.a. afsætter ressourcer til straffesagsbehandling i Danmark med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Og ikke mindst omfatter oplægget også Færøernes og Grønlands politi og adresserer en række af de særlige problemstillinger, der gør sig gældende henholdsvis på Færøerne og i Grønland. Så det er, synes jeg, et fint forslag til vedtagelse, og en del af de ting, der efterspørges, er at se i den kommende politiaftale. Tak.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Aaja Chemnitz Larsen fra IA.

For Inuit Ataqatigiit er sagen egentlig ret ligetil. Sagsbehandlingstiderne i Grønland skal bringes ned. I 2018 tog det i gennemsnit 419 dage at behandle en kriminalsag i Grønland. I Danmark tog det 136 dage. Det vil sige, at det gik tre gange hurtigere i Danmark end i Grønland. De hurtigste sager om seksuelle overgreb på børn under 15 år, der bliver behandlet i kredsretterne i dag, bliver afviklet på et sted mellem 60 og 94 dage, dvs. et sted mellem 2 og 3 måneder. Unge kriminelle under 18 år kan i dag forvente, at deres sag bliver færdigbehandlet inden for 89 og 285 dage, dvs. helt op imod et år. Bag alle de fakta er der liv, der står på hold; børn, der møder deres overgrebsmand på gaden; unge mennesker, der venter i umenneskelig lang tid, før de kan komme på rette spor. Det er vi nødt til at tage hånd om.

Justitsområdet er et centralt område for os i IA, og vi har tidligere været med til at sikre en lang række tiltag for at styrke retsvæsenet i Grønland, hvilket er i tråd med Advokatrådets anbefalinger. Herunder har vi været med til at sikre 10 mio. kr. i 2018, så der i højere grad kan fokuseres på kortere sagsbehandlingstid, kompetenceudvikling af kredsdommere og kredsdommerkandidater og ikke mindst en sikring af landsforsvarerembedet, så det også kunne blive styrket. Det faglige niveau i Grønland på justitsområdet er altså blevet markant højere i de seneste par år, men der er også potentiale til en markant styrkelse.

Når vi kigger på området samlet set, er der elementer, som spiller negativt ind i forhold til de lange sagsbehandlingstider. Vi har geografisk store afstande i Grønland, og vi har et omskifteligt vejr, der har en betydning for fremmødet, som ordføreren fra Enhedslisten også var inde på. Vi har også haft en stigning i antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb på børn, og derfor ved vi også, at der er langt flere sager, der skal behandles i retterne. Vi mangler en fast kredsdommer i Qaasuitsoq Kredsret, og vi ved også, at coronapandemien har haft en betydning, i forhold til at mange sager er blevet udskudt. Dertil kommer en lang venteliste til afsoning i anstalterne og en høj kriminalitetsrate. Der er mange ting, der spiller ind i forhold til de lange ventetider i Grønland.

Men set fra IA's perspektiv hører det ingen steder hjemme i et moderne retssamfund, at gerningsmænd kan risikere at vente op til et år på at få en dom. Det udfordrer vores retssikkerhed og vores retsfølelse og skaber et utrygt samfund for de børn, der venter på, at deres krænker bliver dømt. Vi skal derfor altid huske på det forebyggende element, specielt i forhold til børn og unge, som vi har en særlig forpligtelse over for.

Heldigvis er der også gode erfaringer, bl.a. fra Rigsombudsmanden i Grønland, som viser, at et øget fokus på optimering af samarbejdet med de relevante myndigheder har haft en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Dette bør vi tage til efterretning, og dette bør vi også se om vi kan styrke i den kommende tid.

Omstændighederne viser, at der er behov for en opprioritering og en særlig indsats i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Grønland. Det er en prioritet for regeringen at nedbringe sagsbehandlingstiden i Danmark. Det burde være lige så højt prioriteret i forhold til Grønland. Det er enormt positivt, at ministeren taler om en ensartethed i forhold til sagsbehandlingstiderne. Det er vi meget, meget positive over for fra IA's side. Vi ved også, at politiforliget ikke er lukket endnu, og på trods af at der er nogle gode takter i politiforliget, vil vi gerne opfordre til, at man også kigger på at få Grønland med, når det drejer sig om at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Til sidst vil jeg bare ønske mine kollegaer her i Folketinget en rigtig glædelig jul – også på grønlandsk: Juullimi pilluaritsi! Qujanaq, tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Christian Juhl.

Jamen til det sidste vil jeg sige: I lige måde. Jeg ved ikke, hvad det hedder på grønlandsk, men det jeg kan nok lære en dag. Jeg vil gerne stille to spørgsmål. Hvad gør man i Grønland, hvis der mangler en fast dommer? Kommer der så en ekstra dommer fra den sydlige del af rigsfællesskabet og afløser imens, eller venter man så, eller er der andre og yngre, der træder til, eller hvordan gør man det? Det er den ene ting. Den anden ting handler om ventetiden for afsoning. Hvordan har det påvirket ventetiden på afsoning, at den nye topmoderne anstalt i Nuuk er åbnet?

Ordføreren.

Mange tak. Allerførst vil jeg sige, at man på grønlandsk siger illillu, når man vil sige I lige måde. Men mange tak. I forhold til det her med dommeren har jeg haft et møde med retterne i Grønland, og vi har jo sådan set sikret pengene til en ekstra dommer i Grønland, men det har været rigtig svært at få den person op. Normalt har man et godt samarbejde med sine kolleger i Danmark, men det har været rigtig svært, også på grund af corona, at sikre, at der kunne komme en person op, for der er jo også en karantæne og sådan nogle ting, hvis man skal op i en kortere periode. Så det har været lidt vanskeligt. I forhold til det her med den nye anstalt er ventetiderne på at afsone i anstalten stadig væk meget, meget lange, og det er et fokusområde, som vi også har, og som vi også har taget med i finanslovsforhandlingerne. Men vi håber på måske at kunne få det løst i kriminalforsorgsforliget i det kommende år.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Illillu. Jeg vil gerne høre, hvor mange dommere i Grønland der er grønlandsktalende. Jeg mener, at det jo ville være en voldsom belastning, hvis vi i Aarhus eller i Odense skulle have en tolk, hver eneste gang man skulle have en sag, eller bare i 50 pct. af tilfældene. For det gør det dyrere, men det er også svært at finde tolke, der jo skal have en vis kapacitet for at kunne klare at tolke i en sag.

Ordføreren.

Mange tak. I Grønland har vi som udgangspunkt kredsdommere i kredsretterne, og det er typisk folk, som kommer fra Grønland, og som tager en 2-årig uddannelse i Grønland med jurister. Men vi får heldigvis flere og flere jurister, og et af de ønsker, som IA har, og som vi gerne vil have opfyldt på lidt længere sigt, er sådan set, at alle tre instanser inden for justitsområdet, dvs. forsvarer, anklager og kredsdommer, har en juridisk uddannelse. Der kunne vi rigtig godt tænke os også at kigge på, om folk, der har en juridisk uddannelse, hurtigere kunne blive kredsdommere, og at man også kunne sikre, at de ikke går ned i løn for at blive kredsdommere, men at man rent faktisk også lønmæssigt sikrer, at det er attraktivt at være kredsdommer i Grønland.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Nej, det var en fejl. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Aaja Chemnitz Larsen. Så er vi igennem ordførerrækken, og så er det justitsministeren, der får ordet.

Jeg havde lige glemt processen. Jeg troede faktisk, at hr. Sjúrður Skaale også skulle op, og derfor denne overraskelse, men lad det nu ligge. Uanset om vi snakker om Danmark, Færøerne eller Grønland, er der for lange sagsbehandlingstider, som skal håndteres. Vi er godt på vej med den nye flerårsaftale for politi og anklagemyndighed. Den vil, hvis den kommer til at se nogenlunde ud, som den ligger, hjælpe på det.

Men det løser kun en del af problemet, for når vi snakker om sagsbehandlingstider, bliver vi nødt til at se på hele straffesagskæden, altså både den behandling, der foregår hos politiet, den, der foregår hos anklagemyndigheden, den, der foregår ved domstolene, og den, der efterfølgende sker i kriminalforsorgen. Og uanset hvilket af de led man kigger på, er vi faktisk i dag i en situation, hvor der – for at sige det mildt – er plads til forbedringer. Vi har lange sagsbehandlingstider fra anmeldelse til sigtelse, fra sigtelse til tiltale, og vi har lange sagsbehandlingstider ved vores domstole, og vi har også for lange ventetider i vores kriminalforsorg. Det er et grundlæggende problem. Dertil kommer så, at der faktisk, i modsætning til i de 12 sydlige retskredse, er et problem med at følge og opgøre sagsbehandlingstiden, altså udbredelsen af POLSAS, politiets sagsbehandlingssystem, sådan at vi kan følge med.

Så der er nogle strukturelle udfordringer, som vi bliver nødt til at tage fat på, og jeg tror i virkeligheden, at dem, der tidligere har sagt, at vi skal sikre ensartethed, også må anerkende, at den ensartethed kan vi kun nå, hvis vi tager hensyn til de forskelligheder, som der er. Og så er der jo ikke ét greb, som gør det. Flerårsaftalen er én ting, noget andet er de områder, som man plejer at tilføre ressourcer, f.eks. det grønlandske område eller det færøske område, som jo får særlige bevillinger i forbindelse med finansloven. Endelig er der den almindelige generelle ressourcetildeling. Så der er mange veje. Men jeg synes også, at debatten her i dag har illustreret, at vi har en uløst udfordring foran os, som vi skal tage fat i.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det, og tak til ministeren. Det er lige et kort spørgsmål, i forhold til at vi jo nu skal i gang med den her proces med at rette op på tingene. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren gerne vil måles på, og hvornår vi ligesom vil kunne se resultatet af det her, og hvor hurtigt det skal gå, før vi ligesom kan se, at vi er på rette vej, så vi ved, hvad vi skal holde øje med, og om vi skal ind og snakke om, om vi skal gøre noget om, så vi, som jeg sagde før, ikke ender dér, at vi igen skal snakke om det her om nogle få år.

Ministeren.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg tror, som jeg også sagde tidligere, at her er der ikke nogen fingerknipsløsninger. Altså, det kommer til at tage tid. For så vidt angår Danmark i forhold til det her område, vil den aftale, som vi forhåbentlig får lavet for politi og anklagemyndighed, hvis den kommer til at se nogenlunde ud, som den ligger nu, sætte konkrete måltal på, hvor meget sagsbehandlingstiden skal ned, hvor meget sagsbunkerne skal reduceres osv. For så vidt angår Færøerne og Grønland, synes jeg, at der er en særlig opgave i at finde ud af, hvad det i virkeligheden er, der er måltallene her, og hvordan vi kan nå derhenad, navnlig fordi der jo er problemer med at opgøre alle tallene, som vi gerne ville.

Tak. Er der en kort bemærkning mere? Nej. Så er der en kort bemærkning til hr. Christian Juhl.

Tak for det. Ministeren sagde i det første oplæg, at vi jo desværre ikke har et pengetræ, og det er også rigtigt. Ja, gad vide, hvordan det ville gro oppe i de arktiske egne. Så skulle det være en meget speciel konstruktion.

Men jeg mener jo bare, at vi må sige, at det sidste halve års forløb har vist, at vi har et robust samfund, som rigtig mange, måske de fleste, lande i verden misunder os, især når krisen raser, som coronaen har gjort, og der har det jo vist sig – ikke fordi vi skal gøre det på alle områder – at vi faktisk kan, når vi vil, og at vi jo også kan rette op på det her, når vi vil. Jeg vil høre ministeren, om ikke han tror, at sandheden ligger midt imellem det bare at finde nogle flere penge og så lade stå til. For der er jo også penge at spare, og når hr. Sjúrður Skaale fortæller om, hvad en sag reelt koster, og at der er advokater og ting og sager, der tjener en masse penge på sådan en lang sag, så er det jo rigtigt nok. For nogle gange skal man jo betale for, at en advokat bare flytter bunken af papirer, og så vente en måned mere. Det har jeg da selv prøvet nogle gange. Mon ikke der også er nogle penge at spare, hvis man gør det mere effektivt?

Ministeren.

Det er der ingen tvivl om der er, og et af de initiativer, som vi sidder og arbejder med, og som også vil kunne implementeres i den grønlandske og færøske strafferetspleje, hvis man vil, er jo at se på, hvilke led i straffesagskæden, altså hvilke greb i straffesagskæden, man i virkeligheden kan gøre mere smidige, eksempelvis hvordan man kan forkynde. Kan man forkynde alene ved at bruge elektroniske medier osv.? Så der er en række skridt, vi kan tage, som ikke nødvendigvis handler om at tilføre en masse ressourcer, men som også vil hjælpe på straffesagskædens længde.

Hr. Christian Juhl.

Det er jo godt, at ministeren selv er opmærksom på det. Jeg har i mit tidligere liv også arbejdet med nogle retssager i fagligt regi på arbejdsmarkedet, og der havde vi jo en ung mand, som havde arbejdet i en periode i Danmark, og som lige pludselig var i USA og arbejdede ved et landbrug derovre, og hvad gjorde vi så? Ja, vi var nødt til at bruge de digitale medier, og det ligger endda 12-14 år tilbage, hvor han rent faktisk kunne afgive sin vidneforklaring fra USA, og det vil sige, at han sparede turen, og vi sparede udgiften, og vi sparede ufattelig meget tid. Så jeg tror, der ligger en masse muligheder, og dem har vi også opdaget under den her coronakrise i politiske sammenhænge.

Ministeren.

Det var vist mere en kommentar end et egentligt spørgsmål, men det kan da give anledning til at sige, at noget af det, som der også er grund til at kigge på, og som vi kigger på i anden sammenhæng, jo er muligheder for voldtægtsofre for at afgive forklaring, og hvor man ikke fysisk skal være til stede og blive konfronteret med den mulige gerningsmand.

Så er der en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak, og tak for ministerens ord. Jeg vil sådan set starte med at anerkende, at vi jo har gjort nogle ting på justitsområdet i forhold til Grønland, men også ud fra et ret lavt udgangspunkt, og man må jo erkende, at der er et efterslæb i forhold til Grønland, i hvert fald hvis vi ønsker den her ensartethed, også på trods af de forskelle, der er.

Ministeren er inde på nogle sådan lidt alternativer og nogle håndtag, vi i virkeligheden også politisk kan komme ind og kigge på – det kunne være straksdomme, og det kunne også godt være etablering af konfliktråd i Grønland – og det er vi i IA meget, meget positive over for. Jeg tror, vi er nødt til at nytænke det her område, hvis det er, at vi virkelig gerne vil rykke på nogle af de her områder, og så blive ved med at prioritere de sager, som vi allerede prioriterer, nemlig de unge kriminelle, og have et fokus på de her seksuelle overgreb.

Men hvordan kan vi blive ved med at sikre, at Grønland også bliver prioriteret? Tak.

Ministeren.

Jeg vil gerne anerkende viljen til at nytænke og også til at se anderledes på, hvordan vi kan håndtere de her problemstillinger, som vi står over for. Jeg vil også gerne anerkende erkendelsen af, at det ikke bare er et spørgsmål om at sende flere penge, have flere ressourcer, men at der også er alle mulige andre ting, som spiller ind, og at der jo i øvrigt er nogle strukturelle forskelle, hvor vi ikke bare kan skrue det hele ned under samme hat.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. I Grønland har vi jo ikke særlig mange træer, og vi har bestemt ikke nogen pengetræer, det vil jeg godt lige understrege, og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at det handler om på den korte bane at kigge på flere kroner og øre. Jeg tror, det er en del af det, men det handler jo virkelig også om at opbygge nogle kompetencer hjemme i Grønland. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren sådan helt konkret er åben over for at kigge på nogle helt særlige tiltag, hvad angår at nedbringe sagsbehandlingstiderne i forhold til Grønland og Færøerne, og jeg tænker det også med hensyn til Danmark. Tak.

Ministeren.

Jeg synes bestemt, vi skal tage en dialog om, hvad der måtte være af gode idéer. Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor vi ikke skulle det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Og så har hr. Sjúrður Skaale, som er ordfører for forespørgerne, bedt om lige at få lov at runde forespørgslen af.

Tak for det. Jeg skal ikke gøre det så langt. Jeg skal bare takke for den store opbakning til den her sag. Tak for tilslutningen til forslaget til vedtagelse og for anerkendelsen af, at det her er en meget vigtig sag, som alle ønsker at gøre noget ved og også er villige til at bruge penge på.

Hvis man ser tilbage på det arabiske forår, er der mange ting, man kan lære af det. En af tingene, man kan lære, hvis man kigger på f.eks. Egypten, er, at et diktatur med nogenlunde retssikkerhed er langt bedre end et demokrati uden retssikkerhed. Retssikkerheden er vores vigtigste princip. Og så er det lidt uheldigt, at man her i dag fra alle sider hører, at det bliver konstateret, at retssikkerheden ikke er okay, at den ikke er i orden. Det tager for lang tid. Der er nævnt eksempler på, at en person, som er sigtet, men ikke kommer for en domstol, begår en forbrydelse, mens han er sigtet. Den slags er meget uheldigt, både for dem, det går ud over, og for dem, der er sigtet. Og derfor, når retssikkerheden er et så vigtigt og et så centralt og absolut begreb, er det uheldigt, at vi taler om det som noget, der skal gå så hurtigt som muligt, altså den her proces – så hurtigt som muligt. Det skal være så rimeligt som muligt, og det skal være så godt som muligt. Når det gælder noget, som er så vigtigt som retssikkerheden, burde vi nærme os noget, som er mere absolut end det. Derfor er jeg meget glad for, at flere partier har taget positivt imod tanken om, at man burde sætte en grænse. Det er mest tydeligt fra DF, men også fra andre partier.

Man siger jo, at Arne skal have sin pension – han skal have sin pension – og så finder man ud af politisk, hvordan han får sin pension. Hvis man sagde, at en retssag skal være afsluttet inden for, hvad ved jeg, 8 år eller 7 år, et eller andet, kan man også gøre det, og der er ikke brug for noget pengetræ, for som det er blevet sagt, er der penge at spare ved det. Det koster en forfærdelig masse penge, at de her sager kører i årevis, og det er specielt de store sager. Så jeg synes, det er den vej, man skal gå. Jeg håber, jeg har plantet en lille tanke i nogles hoveder.

Når det gælder Færøerne specifikt, er der ikke så mange straffesager, heldigvis, men når Færøernes politikreds ikke er med i den politiaftale, som bliver lavet, så bliver man nødt til at se på det særskilt. Jeg vil bare anbefale, at man ringer til Færøerne og spørger, hvad problemet er, og hvor flaskehalsene er, og at man kontakter politi, anklagemyndighed og domstole og ser, hvad der kan gøres. Jeg har været i kontakt med dem, og som jeg forstår det, skal der ikke så meget til for at forbedre tingene ganske drastisk, ganske meget.

Så vil jeg bare sige tak for debatten.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Sjúrður Skaale. Den er fra hr. Christian Juhl.

Tak for debatten, og tak for initiativet. Jeg vil bare gerne høre, om det er rigtigt hørt, at Færøerne har relativt korte sagsbehandlingstider. Og hvis det er rigtigt, burde vi måske vende strømmen lidt om, så Færøerne i stedet for at bede om ekstra penge må være med til at bidrage til Grønland, som jo har objektiv betingelse, som gør det sværere end i både Færøerne og Danmark.

Ordføreren.

Jeg har ikke de nøjagtige tal. Det eksempel, jeg nævnte, om en straffesag var fra 2015, hvor der gik 4 år, før den her 17-årige dreng kom videre med sit liv og fik en mild dom. Den var fra 2015, og han ventede så fra 2015 til 2019. Jeg ved ikke helt, hvor lange ventetiderne er i øjeblikket. De er ikke så lange, som de er mange steder i Danmark.

Hr. Christian Juhl.

Færøerne har det jo ikke så svært. De kan køre igennem nogen tunneller og så komme ned til en ret for at få det afgjort – så skulle man da lige komme fra Suderø eller sådan et sted. Men jeg mener bare, at der jo må være forskel på Færøernes og Grønlands enormt store udfordringer, hvad det her angår.

Så vil jeg gerne høre, hvor mange af de færøske dommere og advokater der er indfødte og folk, der taler sproget. Det har jo også en vis betydning for, hvor dyr en sag bliver.

Ordføreren.

Det er således, at de fleste forstår færøsk. Nogle forstår ikke færøsk, når de kommer, men så lærer de det hurtigt. Selv om der formelt skal tales dansk i retssalen, bliver det accepteret, at man taler færøsk. Og mange taler færøsk; man kan ikke udtrykke sig på dansk. Det er jo en meget vigtig setting, man taler om. Derfor er sproget som oftest faktisk færøsk. Advokaterne er vel alle færinger, vil jeg tro – langt de fleste.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 17. december 2020.