Retsudvalget 2020-21
B 7
Offentligt
2359980_0001.png
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. marts 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2020-0040-0090
1893476
Besvarelse af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en 18-årsmindstealder
for omskæring af raske børn (B 7).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om indførelse af en 18-årsmindstealder for omskæring af
raske børn (B 7), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 17. februar 2021.
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/2-21 fra Jørgen Hoppe, speciallæge i almen medicin, vedrørende kommentar til B 7 – svar på spm. 21 om psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til fol-
ketingsbeslutning om indførelse af en 18-årsmindstealder for omskæ-
ring af raske børn (B 7) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 16/2-21 fra Jørgen
Hoppe, speciallæge i almen medicin, vedrørende kommentar til
B 7 – svar på spm. 21 om psykologiske følger af tidlig dren-
geomskæring, jf. B 7 - bilag 17?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Sundhedsministeriet, som har oplyst følgende:
”Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et
bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:
”Styrelsen har inddraget sagkyndige i vurderingen
af Jørgen Hoppes bemærkninger.
Videnskabelig evidens baserer sig på en kritisk gen-
nemgang af data og litteraturens metoder. For at be-
stemme kausalitet kræves, at en problemstilling un-
dersøges på flere måder, og at resultaterne kan re-
produceres af andre forskningsgrupper. Visse pro-
blemstillinger kan være særlige vanskelige at under-
søge, og det kan være umuligt at nå til entydige kon-
klusioner. Det er særligt tilfældet, hvis der er mange
konfounding variabler at tage hensyn til, og hvor det
ikke er muligt at anvende et randomiseret design.
Vi anerkender, at den pågældende artikel er af vi-
denskabelig karakter og naturligvis bør indgå i vur-
deringen af evidensen på området. Samtidig er det
også vigtigt at påpege, at alle videnskabelige under-
søgelser har begrænsninger, og kun anvender en el-
ler få forskellige metoder, hvilket understreger be-
hovet for, at der gennemføres flere forskellige un-
dersøgelser før at der kan drages konklusioner.
Psykologisk fortolkning af kortvarig stresspåvirk-
ning inkluderer ofte påvirkning i op til dage til få
uger, modsat langvarig stresspåvirkning, f.eks.
overgreb som kan stå på igennem flere år i barndom-
men.
Styrelsen skal i øvrigt henvise til sit svar af 16. de-
cember 2020, hvor vi både gør klart, at der skal sik-
2
B 7 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/2-21 fra Jørgen Hoppe, speciallæge i almen medicin, vedrørende kommentar til B 7 – svar på spm. 21 om psykologiske følger af tidlig drengeomskæring, til justitsministeren
res tilstrækkelig smertestillende behandling både
før, under og efter indgrebet.
Af svaret af 16. december 2020 fremgår videre, at vi
vurderer, at der på baggrund af den foreliggende ar-
tikel og viden ikke kan konkluderes, at ikke-terape-
utisk omskæring medfører negative langtidskonse-
kvenser, som anført i artiklen. Det kræver fortsat be-
tydelig forskning at afdække, hvorvidt ikke-terape-
utisk omskæring kan have negative langtidskonse-
kvenser, og hvorvidt det kan kobles sammen med
utilstrækkelig smertedækning.
Endelig bemærker vi, at der er udarbejdet et notat
om ikke terapeutisk omskæring, der er baseret på en
systematisk litteratursøgning, inkludering af studi-
erne med baggrund i en systematisk kvalitetsvurde-
ring ud fra internationalt anerkendte metoder
(GRADE). Resultaterne er vurderet af en faglig eks-
pertgruppe.
Styrelsen vurderer, at det er mest hensigtsmæssig og
fair over for emnets kompleksitet, at vurderingen af
studier sker som del af en proces med en nedsat fag-
lig ekspertgruppe, hvor den videnskabelige litteratur
på området vurderes fremfor ad hoc vurderinger af
enkeltstående studier.
Dette var metoden i forbindelse med udarbejdelsen
af styrelsens notat om ikke-terapeutisk omskæring
af drenge, udgivet februar 2020.”
Sundhedsministeriet kan henholde sig til Styrelsen for Patient-
sikkerheds bidrag og kan supplerende oplyse, at det svar af 16.
december 2020, som styrelsen henviser til, i sin helhed fremgår
af besvarelse af spørgsmål nr. 21 til B 7 fra Folketingets Rets-
udvalg.”
3