Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
B 64
Offentligt
2390734_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. maj 2021
J nr.
2020-1501
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. april 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 1 i forbindelse med behandling af B64 (Forslag til folketingsbe-
slutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan
anvendes), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
ter Seier Christensen (NB) m.fl.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. april 2021 fra Ren Energioplys-
ning (REO), jf. B 64 - bilag 1.
Svar
I dokumentet fra Ren Energioplysning (REO) er der en række påstande, som jeg
hermed skal kommentere overordnet. Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrel-
sen, som har leveret input til besvarelsen af dette spørgsmål.
REO hævder med henvisning til et IEA-studie, at kernekraft er billigere end vind og
sol. Der omtales omkostninger på 70 $/MWh (ca. 43 øre/kWh med dagens kurs)
ved kernekraft etableret i Europa og omkostninger ved havvind på 90 $/MWh (ca.
55 øre/kWh med dagens kurs). En ting er dog teori, og en anden er praksis.
Det seneste engelske kernekraftværk Hinkley Point C har fået godkendt en elafreg-
ningspris (”strike price”) på 92,5
£/MWh (2012-priser, inflationsreguleret). Støtten
gives i 35 år. Det bliver til omkring 95 øre/kWh med dagens valutakurs og med et
skønsmæssigt tillæg på 20 pct. for inflation fra 2012 til 2021.
Havmølleparken Kriegers Flak vandt i sin tid udbuddet med en elafregningspris på
37,2 øre/kWh (ikke inflationsreguleret). Støtten gives til en elproduktion på 30 TWh,
svarende til en støtteperiode på 12,5 år, hvis der produceres med 4000 fuldlastti-
mer årligt.
Prisen på kernekraft i England er således mere end det dobbelte af estimatet fra
IEA, mens prisen for havvind fra Kriegers Flak er langt under IEA-estimatet. Hertil
kommer, at kernekraftværket i England kræver støtte i næsten tre gange så lang tid
som havmølleparken på Kriegers Flak. Det bemærkes ligeledes, at andre kerne-
kraftværker under bygning i Vesteuropa (Olkiluoto 3 i Finland og Flamanville i
Frankrig) også er blevet adskillige gange dyrere end ved projekteringen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
 B 64 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO), til klima-, energi- og forsyningsministeren
2390734_0002.png
For vind og sol er situationen den omvendte, at produktionsomkostningerne er fal-
det betydeligt over tid. I dag etableres solceller uden eller næsten uden støtte. Og
prisen på Kriegers Flak repræsenterede et væsentligt fald i forhold til tidligere hav-
mølleparker som fx Anholt havmøllepark.
Der er således intet belæg for at hævde, at kernekraft i Europa skulle være billigere
end sol og vind.
REO anfører, at man skal huske at medregne det forhold, at vind og sol kræver re-
serveforsyning, fordi der er tale om variable energikilder. Det er korrekt. REO næv-
ner et beløb på 50 $/MWh (ca. 31 øre/kWh med dagens kurs) ved 75 pct. variabel
VE i elsystemet. Selv om dette beløb eventuelt skulle være korrekt, ville Krigers
Flak dog stadig være væsentligt billigere end Hinkley Point C.
En del af løsningen på ”reserveproblemet” ligger i den internationale
elhandel, hvor
man blandt andet udnytter, at det blæser på forskellige tidspunkter forskellige ste-
der i Europa. Danmark har mange udlandsforbindelser til landene omkring os, og
mange af dem findes allerede og er således ikke noget, der skal tilføjes.
Herudover skal tilføjes, at kernekraft også kræver reserve. Hvis man fx havde to
kernekraftværker i Danmark, og begge var ude til uforudset reparation, ville der
være brug for reserve til at erstatte elproduktionen herfra. Kernekraftværker i Eu-
ropa har en udetid på fra knap 10 pct. til knap 30 pct. (kilde:
IAEA’s PRIS data-
base).
REO nævner, at fjernvarmeleverance fra kernekraft vil kunne billiggøre det yderli-
gere. Det ville dog forudsætte, at man kunne placere kernekraftværker tæt på store
byer. Men det vurderes ikke realistisk i praksis.
REO nævner, at kernekraft er blandt de sikreste energikilder, hvis man fx tæller det
gennemsnitlige antal dødsfald pr. produceret kWh. Hertil vil jeg bemærke, at kerne-
kraftulykker er af en helt anden karakter end ulykker ved fx vindkraft. Gennemsnit-
tet kan derfor ikke stå alene. Man skal også kunne acceptere det ”værst tænkelige”
uheld
–
uanset at det er usandsynligt. Det var det, jeg henviste til i Folketinget un-
der førstebehandlingen af B64.
REO omtaler affaldsproblematikken og nævner, at nye smeltet-salt-reaktorer under
udvikling af bl.a. danske virksomheder vil kunne ”afbrænde” affaldet. Det er korrekt,
at plutonium og uran vil kunne ”afbrændes” i sådanne reaktorer. Det
ændrer dog
ikke ved, at der er kernekraftaffald, der skal opbevares i mange generationer frem-
over. Og hvis Danmark anskaffede sådanne reaktorer, ville man først skulle impor-
tere plutonium, uran eller kernekraftaffald, før det kan ”brændes af”.
Med venlig hilsen
Side
2/3
 B 64 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-21 fra Ren Energioplysning (REO), til klima-, energi- og forsyningsministeren
2390734_0003.png
Dan Jørgensen
Side
3/3