Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 45
Offentligt
2342990_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. februar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 3 til B 45 (MOF alm. del),
forslag til folketingsbeslutning om grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener, stillet den 14. januar
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 3 til B 45
”Vil
ministeren kommentere præsentationen fra Dansk Vegetarisk Forenings foretræde for
udvalget 13/1-21, jf. B 45 - bilag 1?”
Svar
I starten af året blev De nye officielle Kostråd
godt for sundhed og klima lanceret, hvor danskerne
bliver vejledt til, hvordan man kan spise både sundt og klimavenligt, ved netop at skrue ned for kødet
og spise mere planterigt.
I daginstitutionerne er det i dag en lokal beslutning, hvorvidt der serveres f.eks. et vegetarisk alternativ,
om maden skal være økologisk, eller om der skal tages særlige kulturelle og religiøse hensyn i forhold til
maden. Udgangspunktet er således, at man lokalt har frihed til at træffe disse beslutninger understøttet
af de officielle anbefalinger. Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger til maden i daginstitutioner
omfatter vegetarisk mad og mad med mindre kød. Disse anbefalinger bliver i 2021 opdateret i forhold
til de nye Kostråd, så det bliver nemmere for daginstitutionerne at tilbyde mad, der både er sund og
klimavenlig. På samme måde bliver anbefalingerne til skoler, fritidsordninger, uddannelsesinstitutioner
og arbejdspladser også opdateret.
Der er flere eksempler på, at kommuner og regioner lokalt gerne vil
og også er i stand til at
sætte
mål og ambitioner i forhold til deres madudbud, herunder har fokus på at tilbyde vegetariske måltider.
Kommunerne og regionerne vil blive understøttet af de officielle anbefalinger.
I forhold til områderne plejehjem, hospitaler og psykiatri henvises til den samtidige besvarelse af
spørgsmål 2 til beslutningsforslag B 45.
Rasmus Prehn
/
Per Preisler Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk