Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021
–
17182
SP
19. maj 2021
FOU B 295
–
svar på spørgsmål 4 fra Eva Flyvholm (EL) stillet
den 11. maj 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Det er blevet nævnt flere gange i debatten, at forslaget handler om at
beskytte danske interesser, og derfor bedes regeringen komme med en
vurdering af, hvor mange penge de civile fartøjer i Guineabugten, bidrager
med årligt til den danske økonomi i form af skatteindtægter og danske
arbejdspladser?
Svar
Som verdens femtestørste søfartsnation er det i klar dansk interesse at
sikre retten til fri sejlads i Guineabugten.
Erhvervsministeriet som ressortansvarligt ministerium for danske
maritime virksomheder oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
”Omkring fem procent af dansk skibsfartseksport –
med en årlig værdi på
omkring 9,5 milliarder kroner
–
går til Vestafrika, hvoraf Nigeria, Ghana
og Elfenbenskysten er de primære markeder. Danmark har også
væsentlige investeringer i adskillige havne i regionen, herunder Lagos i
Nigeria, Tema i Ghana og Abidjan i Elfenbenskysten. Der er ligeledes en
voksende dansk tilstedeværelse i regionens offshore-industri. Disse
forhold understreger behovet for, at Danmark har fokus på den maritime
sikkerhed i regionen.”
Skatteministeriet oplyser, at de ikke har oplysninger om specifikke
skatteindtægter relateret til civile fartøjer i Guineabugten.