Ligestillingsudvalget 2020-21
B 293
Offentligt
2400988_0001.png
25. maj 2021
J.nr. 2021-3674
Til Folketinget
Ligestillingsudvalget
Vedrørende B 293
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve tjenestemandsrefor-
men fra 1969 og skabe ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper (borgerfor-
slag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 16. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Morten Bødskov
/Mark Olsen
B 293 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad det årligt vil koste at indplacere de typiske kvindedominerede fag som jordemødre, sygeplejersker m.v. på samme lønniveau som f.eks. politibetjente, til skatteministeren
2400988_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad vil det koste årligt at indplacere de typiske
kvindedominerede fag som jordemødre, sygeplejersker m.v. på samme lønniveau
som f.eks. politibetjente?
Svar
Lønningerne på det offentlige arbejdsmarked aftales efter principperne i den danske ar-
bejdsmarkedsmodel mellem parterne. Løn og øvrige vilkår for hhv. sygeplejersker, jorde-
mødre, politibetjente mv. afspejler således parternes prioriteringer gennem mange over-
enskomstforhandlinger, herunder som del af samlede kompromisser.
Omkostningerne ved at ændre lønindplaceringerne for sygeplejersker og jordemødre til
samme lønniveau som politibetjente vil bl.a. afhænge af, hvordan lønnen for hver af grup-
perne opgøres, fx om lønnen opgøres inkl./ekskl. overtidsbetaling og særydelser, om der
tages højde for betalt fravær etc. Derudover afhænger omkostningerne fx også af, hvilke
grupper der nøjagtig sammenlignes, fx hvilke stillingstyper der sammenlignes på tværs af
grupperne.
Endvidere påvirkes lønsammenligningen mellem sygeplejersker, jordemødre og politibe-
tjente af, at sygeplejersker og jordemødre primært er overenskomstansatte og har arbejds-
markedspensioner, mens politibetjentene, som tjenestemænd, har tjenestemandspensio-
ner. Værdien af de to pensionsformer er vanskelig at sammenligne, da der er tale om
grundlæggende forskellige pensionssystemer. Værdien af tjenestemandspensionerne kan
således beregnes på forskellig vis, herunder som arbejdsgivernes omkostninger eller pba.
en aktuarmæssig beregning. Sidstnævnte omtales i Lønkommissionen som en konkret
vurdering af tjenestemandspensionernes reelle værdi. Beregningen af den aktuarmæssige
værdi af tjenestemandspensionerne bygger på en række forudsætninger fx vedr. det for-
ventede langsigtede realrenteniveau, personalegruppens sammensætning, forventet levetid
mv. Beregningen er særligt følsom over for realrenteniveauet. Det bemærkes, at der ud
over forskellen på pensionsordningerne er en række øvrige forskelle mellem vilkårene
som hhv. tjenestemandsansat og overenskomstansat, som kan tages i betragtning ved
sammenligningen af de to ansættelsesformer.
Som illustration af de årlige omkostninger ved en harmonisering af lønniveauet for syge-
plejersker hhv. jordemødre og politibetjente, er der opstillet et regneeksempel på bag-
grund af Lønkommissionens rapport fra 2010.
Illustrativt regneeksempel på baggrund af Lønkommissionen (2010):
Lønkommissionen opgjorde den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste inkl.
genetillæg for sygeplejersker (ca. 195 kr.), jordemødre (ca. 195 kr.) og politibetjente (ca.
240 kr.) på baggrund af data fra 2007. Værdien af tjenestemandspensioner (for politibe-
Side 2 af 3
B 293 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad det årligt vil koste at indplacere de typiske kvindedominerede fag som jordemødre, sygeplejersker m.v. på samme lønniveau som f.eks. politibetjente, til skatteministeren
2400988_0003.png
tjentene) blev af Lønkommissionen opgjort aktuarmæssigt på baggrund af daværende for-
udsætninger (ca. 30 pct.
1
), hvilket er lagt til grund i ovennævnte timelønninger. På bag-
grund af disse lønniveauer vil de årlige omkostninger ved en harmonisering af lønniveauet
være ca. 4 ¼ mia. kr. for sygeplejersker og ca. 0,1 mia. kr. for jordemødre
2
.
Det bemærkes, at Lønkommissionen ”givet
den usikkerhed, som en aktuarmæssig beregning er for-
bundet med”
valgte at ”illustrere
den tilnærmelsesvise værdi af tjenestemandspensionen ved dels at an-
vende en værdi på 30 pct., dels ved at anvende de hidtidige 15 pct.”.
Lønkommissionen opgjorde på
den baggrund også en standardberegnet timefortjeneste inkl. genetillæg for politibetjente
på ca. 215 kr. med udgangspunkt i en værdi af tjenestemandspensionerne på 15 pct. Læg-
ges dette lønniveau for politibetjente til grund, i stedet for ovenstående, vil de årlige om-
kostninger ved en harmonisering af lønniveauet være ca. 2 ¼ mia. kr. for sygeplejersker
og ca. 0,1 mia. kr. for jordemødre.
Det bemærkes afslutningsvist, at:
Der i perioden fra 2007 til 2020 har været ændringer i gennemsnitslønnen for alle per-
sonalegrupperne, og at disse kan være forskellige på tværs af grupperne. Dette kan af-
spejle flere forskellige forhold, herunder ændringer i sammensætningen af de enkelte
grupper og forskelle i gruppernes lønudvikling i perioden.
Opgørelser af lønniveauerne på baggrund af andre datagrundlag end Lønkommissio-
nens, herunder aktuelle løndata, vil kunne have betydning for de opgjorte gennem-
snitslønninger, og dermed omkostningerne ved udligningen af forskellen på disse.
En aktuel opgørelse af værdien af politibetjentenes tjenestemandspension vil kunne
resultere i en anden opgørelse af værdien end i 2010 bl.a. henset til, at renteforudsæt-
ninger mv. kan være anderledes i 2020 end i 2010.
1
ATP og PFA Pension beregnede for Lønkommissionen den aktuarmæssige værdi af tjenestemandspensionen for en række
personalegrupper i den offentlige sektor (politibetjente, fængselsfunktionærer, folkeskolelærere, overlæger og kontorperso-
nale) og opgjorde den såkaldte ækvivalente bidragssats til mellem 26 pct. og 43 pct., men for hovedparten af grupperne ca.
30 pct. Lønkommissionen antog således en værdi på 30 pct. for alle grupper i sine analyser.
Omkostningerne er beregnet som en procentuel stigning af lønniveauerne inkl. alle løndele, herunder overtidsbetaling og
særydelser for sygeplejersker (ca. 41.600 kr. pr. måned) og jordemødre (ca. 40.000 kr. pr. måned) i november 2020. Den
procentuelle stigning svarer til forskellen på lønniveauerne for hhv. sygeplejersker og jordemødre ift. politibetjente i Løn-
kommissions opgørelse. Sygeplejersker er i opgørelsen for november 2020 afgrænset til månedslønnede overenskomsts-
og tjenestemandsansatte
stillinger som ”sygeplejersker” i regioner, kommuner og
staten, ekskl. timelønnede og ledere og
elever (ca. 45.000 årsværk). Jordemødre er i opgørelsen pr. november 2020 afgrænset til månedslønnede overenskomstan-
satte og tjenestemandsansatte stillinger som ”jordemødre” i kommuner
og regioner, ekskl. timelønnede, ledere og elever
(ca. 1.600 årsværk.). Opgørelserne af lønninger hhv. årsværk pr. november 2020 er foretaget på baggrund af data fra
Kommuner og Regioners Løndatakontor og Økonomistyrelsen. Datagrundlaget for november 2020, er valgt som udtryk
for en forventeligt
’typisk
måned’,
herunder da de mest aktuelle opgørelser (januar 2021) kan være påvirket af særligt høje
udbetalinger af særydelser mv. i forbindelse med COVID-19.
2
Side 3 af 3