Retsudvalget 2020-21
B 267
Offentligt
2403359_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
27. maj 2021
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann
Bæk
Sagsnr.: 2021-0038-0040
Dok.:
1989402
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 267) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der
indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. maj
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 B 267 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om aftalelovens § 31's forhold til EU-retten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbed-
ring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk for-
pligtende aftaler under falske forudsætninger (B 267) fra Folketingets
Retsudvalg:
”
Vil ministeren redegøre for aftalelovens § 31's forhold til EU-
retten?”
Svar:
Det fremgår af aftalelovens § 31, stk. 1 og 2, at hvis nogen har udnyttet en
andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller be-
tinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som
der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet
ved den af ham afgivne viljeserklæring. Det gælder også, hvis tredjemand
har gjort sig skyldig i et sådant forhold og den, til hvem viljeserklæringen
er afgivet, indså eller burde indse dette.
Aftalelovens § 31 er en national bestemmelse og udspringer således ikke af
EU-retten. Bestemmelsen vil imidlertid ikke kunne ændres på en sådan
måde, at det strider imod EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse, at for-
brugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bl.a. inde-
bærer, at medlemsstaterne ikke kan fastsætte regler, der afviger fra direkti-
vet. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 (B 267) fra Fol-
ketingets Retsudvalg.
Side 2/2