B 250 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, at den foreslåede justering af satsberegningsreglerne koster ca. 30 mio. kr., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 250
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Mona Juul

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 3053

25. maj 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 18. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1 (B 250

–

bilag 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Mona Juul (KF).

Spørgsmål nr. 1:

”I

forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslaget skønnede ministeren, at

den foreslåede justering af satsberegningsreglerne koster ca. 30 mio. kr. Vil mini-

steren uddybe, hvordan ministeriet er kommet frem til, at det koster 30 mio. kr.,

herunder hvilke antagelser, ministeriet har lagt til grund for skønnet?

”

Svar:

Det følger af de nuværende regler, at personer der har drevet selvstændig virksom-

hed som hovedbeskæftigelse, først kan få ret til udbetaling af dagpenge efter 3-

ugers venteperiode ved ophør af virksomhed og efter 1-uges venteperiode ved kon-

kurs. En afskaffelse af venteperioder vil medføre øgede dagpengeudgifter, da de

selvstændige vil kunne modtage dagpenge ved påbegyndelse af dagpengeledighed.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der er ca. 6.000 selvstændige som påbe-

gynder dagpengeledighed om året. Af dem skønnes det, at lidt over halvdelen har

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvoraf det skønnes at være ca.

ligeligt fordelt om ledighed skyldes konkurs eller ophør af den selvstændige virk-

somhed. Dermed skønnes en afskaffelse af venteperioder at berøre i størrelsesorden

af 3.200 selvstændige om året.

Det skønnes, at de offentlige udgifter til dagpenge vil stige med ca. 25 mio. kr. år-

ligt ved afskaffelse af venteperioderne. Det svarer til en umiddelbar offentlig mer-

udgift på ca. 13 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb.

Det skønnes, at der er adfærdsmæssige konsekvenser ved at fjerne venteperioderne,

og dermed give de selvstændige ret til dagpenge fra første ledighedsdag. I det kon-

krete tilfælde skønnes det at medføre et negativt arbejdsudbud på ca. 50 fuldtids-

personer om året. Det svarer til offentlige merudgifter på ca. 17 mio. kr. årligt efter

skat og tilbageløb.

Den samlet virkning af en afskaffelse af venteperioder for de selvstændige skønnes

dermed at være ca. 30 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd).

B 250 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, at den foreslåede justering af satsberegningsreglerne koster ca. 30 mio. kr., til beskæftigelsesministeren

Det følger af de nuværende regler, at beregningsgrundlaget for selvstændige tager

udgangspunkt i et gennemsnit af de 12 måneder med højst indkomst inden for de

seneste 24 måneder forud for ledighed, hvilket er trin 1. Såfremt pågældende ikke

kan opfylde trin 1, så ser man i stedet udelukkende på indtægten fra selvstændig

virksomhed i de seneste 5 år. Ud fra de seneste 5 år benyttes de 2 bedste regn-

skabsår som beregningsgrundlag, hvilket er trin 2.

Ved at give de selvstændige mulighed for at vælge, om de vil indplaceres i dagpen-

gesystemet på baggrund af trin 1 eller trin 2, skønnes det, at der vil være en mindre

gruppe af de selvstændige, som kan få beregnet en højere dagpengesats ved at

vælge trin 2. Det skønnes, at ca. 75 procent af de selvstændige modtager den nuvæ-

rende maksimale dagpengesats i 2019, og de selvstændiges gennemsnitlige dagpen-

gesats udgør ca. 95 procent af den maksimale dagpengesats. Dermed skønnes det,

at det kun vil være en marginalt højere dagpengesats, som en mindre gruppe af de

selvstændige vil kunne få beregnet på baggrund af trin 2.

Det skønnes dermed at give offentlige merudgifter til dagpenge på ca. 1 mio. kr. år-

ligt efter skat og tilbageløb. Adfærdsvirkningen vurderes at være så lille, at det fal-

der inden for usikkerheden i det samlet skøn af forslagene i B 250.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslagene i B 250 skønnes dermed at

være ca. 30 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd).

Det er i beregningerne forudsat, at ændringerne vil kunne træde i kraft fra d. 1. juli

2021, og dermed er udgifterne i 2021 halveret.

Tabel 1

Offentlige strukturelle merudgifter ved at afskaffe venteperioder og ud-

vide muligheden for beregningsgrundlag for selvstændige i dagpengesy-

stemet, 2021-pl.

Mio. kr. (2021-pl)

Afskaffelse af vente-

perioder

Umiddelbar virkning

efter skat og tilbageløb

Adfærdsvirkning

efter skat og tilbageløb

Samlet virkning

2021

2022

2023

2024

Fuldt

indfaset

2 bedste regn-

skabsår ud af 5 år

Umiddelbar virkning

efter skat og tilbageløb

Samlet forslag

Umiddelbar virkning

efter skat og tilbageløb

Adfærdsvirkning

efter skat og tilbageløb

Samlet virkning

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 1 mio. kr., og derfor kan afvige ved summering. Det er i beregningerne for-

udsat, at ændringerne træder i kraft fra d. 1. juli 2021, og dermed er udgifterne i 2021 halveret.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, FLEUR, TÆLLER, DREAM og egne beregninger.

B 250 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om, at den foreslåede justering af satsberegningsreglerne koster ca. 30 mio. kr., til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister