B 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om et notat, hvori der redegøres for de politiske aftaler og afsatte puljer målrettet energirenoveringer på tværs af sektorer, som er indgået og afsat under den nuværende regering, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 239
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. maj 2021

J nr.

2021-1158

Heidi Bank (V) har d. 19. maj 2021 stillet mig følgende udvalgsspørgsmål til skriftlig

besvarelse, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 7

”Vil

ministeren oversende et notat, hvori der redegøres for de politiske aftaler og

afsatte puljer målrettet energirenoveringer på tværs af sektorer, som er indgået

og afsat under den nuværende regering, og endvidere oplyse status for udmønt-

ning heraf?”

Svar

Regeringen har sammen med en bred kreds af Folketingets partier vedtaget en

række vigtige klimaaftaler i 2020. I disse aftaler rummes både puljemidler og øv-

rige indsatser, der bidrager til at styrke energieffektiviseringer. Det er i min optik

vigtigt at se på en bred vifte af virkemidler, når man skal indfri så ambitiøse kli-

mamål som de danske, og jeg har derfor også anført en række andre relevante

tiltag, som også understøtter energirenoveringer på tværs af sektorer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør løbende status for de tiltag, der

vedtages i de politiske aftaler, herunder i Energipolitisk redegørelse. Desuden

oversendes evalueringer til forligskredsen som en del af afrapporteringen om af-

løb af diverse puljer. Slutteligt kan jeg henvise til den langsigtede renoverings-

strategi, der ligeledes opsummerer diverse politiske aftaler og indsatser.

Puljer og tilskudsordninger:

Tilskudspulje til kommuner og regioner

På finansloven for 2021 er der afsat en tilskudspulje på 150 mio. kr. i 2021 og

145 mio. kr. i 2022 målrettet energiforbedringer og digitale løsninger mv. i kom-

munale og regionale bygninger. Det følger af principperne for udmøntning af til-

skudsordningen, at tilskud ydes med afsæt i en model, der skal fremme flest

mulige energibesparelser pr. tilskudskrone. Der forventes at være én ansøg-

ningsrunde i 2021 og to ansøgningsrunder i 2022.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

B 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om et notat, hvori der redegøres for de politiske aftaler og afsatte puljer målrettet energirenoveringer på tværs af sektorer, som er indgået og afsat under den nuværende regering, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Bygningspuljen

Bygningspuljen stammer fra Energiaftalen 2018, hvor der blev afsat 200 mio. kr.

årligt fra 2021-2024. Med klimaaftale for energi og industri mv. 2020 er der afsat

yderligere midler. Alene i 2020 modtog Energistyrelsen mere end 18.000 ansøg-

ninger til puljen. Med den store interesse for puljen blev der derfor på finanslo-

ven for 2021 også afsat ekstra midler til Bygningspuljen, så der i 2021 uddeles

mindst 675 mio. kr. Der er i alt nu afsat mere end 2,5 mia. kr. via bygningspuljen

i perioden 2020-2026.

Erhvervspuljen

Der er med Energiaftalen fra 2018, Klimaaftalen for energi og industri mv. fra

juni 2020 samt Grøn skattereform fra december 2020 afsat en samlet tilskuds-

pulje på i alt ca. 3,9 mia. kr. i perioden 2020 til 2029 (inkl. administration og af-

ledt afgiftstab). Med Energiaftalen blev der afsat 1.200 mio. kr. i perioden 2021-

2024, med Klimaaftalen blev der afsat ca. 2.400 mio. kr. i perioden 2020-2029

og med aftalen om grøn skattereform blev der tilført yderligere 315 mio. i årene

2022-2025. Formålet med Erhvervspuljen er at sikre effektivisering og omstilling

af virksomheders energiforbrug med henblik på energibesparelser og reduktio-

ner i CO2-udledningen.

Skrotningsordningen

Høje initialomkostninger er en barriere for udbredelsen af varmepumper. For at

imødegå dette, gives der i Danmark tilskud gennem Skrotningsordningen til, at

borgere med olie- og gasfyr kan få en varmepumpe på abonnement. Tilskuddet

på op til 25.000 kr. pr. varmepumpe gives til energitjenesteleverandøren. Skrot-

ningsordningen stammer fra Energiaftalen 2018. Med KEI20 blev puljen forhøjet

og forlænget, og med FL21 blev puljen yderligere forhøjet. Der er afsat puljemid-

ler på i alt ca. 245 mio. kr. i perioden 2020-2026, heraf 35 mio. kr. i 2020 og 40

mio. kr. årligt i 2021-2024.

I 2020 blev der udmøntet puljemidler for 2,8 mio. kr. ud af de 35 mio. kr., der var

afsat. I 2021 ses en øget interesse for puljen.

Fjernvarmepuljen

Fjernvarmepuljen stammer fra klimaaftale for energi og industri mv. af d. 22. juni

2020. Puljen har til formål at bidrage til at nedsætte CO

-udledningen fra olie- og

gasfyr i den individuelle varmeforsyning.

Puljen giver tilskud til fjernvarmevirksomheders konverteringsprojekter, hvor

energieffektive fjernvarmenet udrulles i nye fjernvarmeområder, og hvor indivi-

duelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme. Tilskuddet er et fast beløb på op

til 20.000 kr. per konverteret olie- og gasfyr for det antal, som udgør minimums-

tilslutningen.

Side 2/4

Afkoblingsordningen

Afkoblingsordningen stammer fra klimaaftale for energi og industri mv. af d. 22.

juni 2020 og skal finansiere private husholdningers afkobling fra gassystemet.

Afkoblingsgebyret dækker bl.a. omkostningerne for opgravning, afbrydelse af

stikledning fra gadeledning, afskæring/plombering af opføringsrør, fjernelse af

måler, regulator og gasselskab samt efterfølgende reetablering. Gebyret er for

øjeblikket fastsat til omkring 8.000 kr. pr. afkobling.

Øvrige virkemidler, der understøtter energirenoveringer

Ud over de præsenterede puljemidler er der også afsat midler til informations-

indsats og digitalisering, som skal understøtte energieffektivisering af bygnings-

massen. Der kan i forlængelse heraf nævnes følgende virkemidler:

Kortlægning af olie- og gasfyr

Det er med Klimaaftalen for Energi og Industri mv. af 2020 besluttet, at der i

2021-2022 skal udarbejdes en kortlægning af alle olie- og gasfyr i kommunale

og regionale bygninger. Kortlægningen udarbejdes med henblik på dialog med

kommuner og regioner om en frivillig udfasning af olie- og gasfyr.

Grøn Boligaftale

D. 19. maj 2020 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om at

afsætte 30,2 mia. kr. til grøn renovering af boliger i den almene sektor i perioden

2021-2026 via den såkaldte Grøn Boligaftale. Heraf blev 12 mia. kr. fremrykket

til 2020, og der er i 2021 afsat 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i

Landsbyggefonden.

Anlægsloftet

Regeringen har suspenderet anlægsloftet i 2020 og hævet anlægsloftet i 2021,

som giver kommunerne og regionerne gode muligheder for at gennemføre ener-

giforbedringer.

Målrettet informations- og dataindsats

Med Energiaftalen fra 2018 er der afsat 19 mio. kr. i 2018, 33 mio. kr. i 2019, 34

mio. kr. i 2020 samt 44 mio. kr. årligt i 2021-2024 til en målrettet informations-

og dataindsats. Med klimaaftale for energi og industri mv. af 2020 er der afsat

17,8 mio. kr. i 2021, 10,5 mio. kr. i 2022, 7,5 mio. kr. i 2023, 6,6 mio. kr. i 2024

samt 1,9 mio. kr. årligt i 2025-2030 til at sikre en digital understøttelse af energi-

renoveringsindsatsen. Indsatsen omfatter blandt andet adfærdskommunikation,

der understøtter energirigtig adfærd bredt i samfundet samt konvertering af olie-

og gasfyr i private husstande. Desuden udvikles et nyt website SparEnergi.dk,

der både teknisk og i design, indhold og funktionalitet effektivt kan understøtte

den grønne omstilling.

Som en del af denne udmøntning er der bl.a. i 2021 igangsat et arbejde med at

undersøge, hvorvidt forbrugsdata for el- og varme kan udstilles og kombineres

Side 3/4

med bygnings- og vejrdata mhp. at reducere transaktionsomkostninger forbun-

det med energirenovering og fremme af energieffektivisering og fleksibelt for-

brug, via den såkaldte Bygningshub.

Herudover skal udmøntningen af aftalen bygge videre på eksisterende virkemid-

ler til fremme af energirenovering. Det omhandler videreudvikling af energi-

mærkningsordningen, med fokus på en databaseret tilgang og en udvidelse til

også at have fokus på indeklima, samt BedreBolig-ordningen, der har til formål

at gøre det nemmere for bygningsejere at renovere på en energirigtig måde,

med fokus på også at understøtte den finansielle sektors og kommunernes rolle

som initiator over for bygningsejerne.

Energieffektivisering i statens institutioner

Siden 2006 har der været fokus på at effektivisere energiforbruget i ministerier

med tilhørende institutioner. Under den senest gennemførte energispareindsats

i staten har der i henhold til energispareforpligtelser i EU-regulering for perioden

2014-2020 været krav om at opnå energibesparelser på mindst 34.399 MWh i

bygninger, der ejes og benyttes af den statslige forvaltning. Overlappende med

denne spareforpligtelse har alle ministerier desuden i henhold til en nationalt

fastsat ambition været forpligtet til at reducere sit energiforbrug med 14 pct. i

2020 ift. 2006. Energistyrelsen skal en gang årligt forelægge en opgørelse over

energiforbruget i staten for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Seneste opgørelse for året 2019 findes her:

https://www.ft.dk/sam-

ling/20201/almdel/kef/bilag/103/2298932.pdf

Med Klimaaftalen om Energi og Industri mv. 2020 aftalte forligspartierne, at en

ny energispareindsats for staten skal iværksættes for perioden 2021-2030. I af-

talen fremgår det, at staten i henhold til energispareforpligtelsen i EU-regulering

skal reducere sit energiforbrug med 42.480 MWh i bygninger, som er ejet og be-

nyttet af den statslige forvaltning. Endvidere skal alle ministerier i henhold til en

nationalt fastsat ambition opnå yderligere energibesparelser på 10 pct. i samme

periode. Udover at opnå energibesparelser, skal vandforbruget også begrænses

i alle statens bygninger. De to energisparemål fremgår af cirkulære om energief-

fektivisering i statens institutioner. Cirkulæret implementerer bl.a. krav i Energi-

effektivitetsdirektivets artikel 5, samt udmønter en national målsætning om, at

staten skal gå forrest mht. at reducere energiforbruget i bygninger.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 4/4