B 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om Energistyrelsens beregninger med dertilhørende forudsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia. kr, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 239
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

25. maj 2021

J nr.

2021-1158

Katarina Ammitzbøll (KF) har d. 10. maj 2021 stillet mig følgende udvalgsspørgs-

mål til skriftlig besvarelse, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 1:

"Vil ministeren oversende Energistyrelsens beregninger med dertilhørende for-

udsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia.

kr.?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil

jeg kan henholde mig:

Beregninger af omkostningerne forbundet med forslaget er baseret på en anta-

gelse om, at kommuner og regioner investerer på en måde, hvor omkostninger

til yderligere investeringer ved energirenoveringer balancerer med investerin-

gens afkast i form af de forventede energibesparelser. Investeringsbehovet ved

3 pct.-kravet svarer derfor til et skøn for de fremtidige energibesparelser. Der er

taget udgangspunkt i energimærkningen af de offentlige bygninger og antaget,

at det er de mindst energieffektive bygninger, der renoveres.

Forudsætninger og datagrundlag

Det bemærkes, at der er tale om væsentlige skøn og usikkerheder ved de ne-

denfor oplyste beregningsforudsætninger, hvorfor der tages forbehold herfor.

Energiforbrug

Kommuner og regioner er i modsætning til statens institutioner ikke forpligtede til

at indberette årligt energiforbrug, hvorfor det har været nødvendigt at skønne

energiforbruget. Dette er gjort ved at anvende energistatistikken for offentlig ser-

vice i 2019, hvor statens indberettede energiforbrug fratrækkes.

Beregningerne er derfor foretaget med en forudsætning om, at energiforbruget i

kommunale og regionale bygninger i 2019 er på 0,48 GJ/m

(heraf 0,31 GJ/m

til opvarmning og 0,17 GJ/m

til el). Det samlede areal for kommunale og regio-

nale bygninger er hhv. 31 mio. m

og 5,2 mio. m

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

B 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om Energistyrelsens beregninger med dertilhørende forudsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia. kr, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Energimærkning

Fordelingen af energimærkninger i den kommunale og regionale bygnings-

masse er trukket fra Energistyrelsens energimærkningsdatabase den 26. januar

2021. Der er dog usikkerheder i fordelingen, dels fordi nogle energimærker er

udløbne, og dels fordi nogle bygninger allerede er blevet energirenoveret, men

hvor energimærkningen ikke er opdateret.

For energibesparelsen ved renovering fra energimærke D-G op til B beregnes

reduktionen ved at anvende det gennemsnitlige energiforbrug for hvert trin.

Tabel 1

–

Energimærkningens skalatrin og grænseværdier for energiforbrug.

Skalatrin

Grænseværdi i kWh/m2 år

< 95,0 + 2200/A

< 135 + 3200/A

< 175 + 4200/A

< 215 + 5200/A

< 265 + 6500/A

> 265 + 6500/A

For G-mærkede bygninger anvendes en nedre grænse på 315 kWh/m

/år, og

reduktionen bliver derfor beregnet ved brug af gennemsnit af 315 og 265

kWh/m

/år. 315 er en skønnet værdi, som svarer til intervallet mellem de andre

trin. Ved brug af disse forudsætninger skønnes en samlet energibesparelse på

4 PJ for kommunale og regionale bygninger.

Investeringsbehov

Fordelingen af energiforbrug til opvarmning af naturgas og fjernvarme samt

elektricitet anvendes til beregningen. Andelen af andre opvarmningskilder af

mindre størrelse indgår dermed ikke. Fordelingen af energibesparelsen på 4 PJ

bliver derfor: 1,42 PJ el, 1,72 PJ fjernvarme og 0,86 PJ naturgas.

Energibesparelsens omkostninger for de tre energikilder beregnes ved at gange

den årlige energibesparelse set over en periode på 20 år med energikildens

2021 pris ekskl. moms (417 kr./GJ for el, 160 kr./GJ for naturgas og 153 kr./GJ

for fjernvarme). På baggrund af disse forudsætninger skønnes energibesparel-

sens omkostninger til at være på omkring 1 mia. kr. Herefter beregnes nutids-

værdien af de summerede besparelser. Nutidsværdien angiver det samlede in-

vesteringsbehov for at opnå de nødvendige energibesparelsers omkostninger

og skønnes at være 15 mia. kr. over perioden 2021-2030.

Side 2/3

Usikkerheder

Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed. Det skyldes, at både data-

grundlaget og metoden for beregningerne, som redegjort for i indeværende

svar, er baseret på grove skøn.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 3/3