B 221 - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvornår ministeren forventer at oversende en orientering til Folketinget om, hvordan det går med at få rettet op på certificeringsordningen m.v., til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221
Offentligt

HØRINGSNOTAT

16. juni 2021

Sagsnr.: BS0203-00071

Høringsnotat vedrørende udkast til nyaffattelse af bekendtgørelse om

certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i byg-

ningsreglementet

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Boli -

Planst relsen sendte de

juli

ændring af b

1. Indledning

ggeloven i høring. Høringsfriste

kast til forslag til lov om

løb den 14. a ust 20

BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN

Udkast til forslag til l om ændring af den 18. marts 2021 udkast i ny-

Bolig- og Planstyrelsen (BPST) sendte b ggeloven har været sendttilhørin

hos de m ndi heder

organisationer er er a ført bila

til ette

affattelse af bekendtgørelse om certificeringsordningerifor dokumentation -

ringsnotat. Boli -

Planst relse har

de ba rund modtaget hørin

af tekniske forhold i bygningsreglementetå(certificeringsbekendtgørelsen) s-

svar som nedenfor anført

i høring. Udkastet til bekendtgørelsen har været sendt i høring hos de myn-

digheder og organisationer, der er anført i bilag 1 til dette høringsnotat.

Følgende m ndi eder

r anisationer har af ivet bemærknin er

Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringspor-

til

talen.

lovforsla et: udløb den 22. april 2021.

Høringsfristen

Beredskabsst relse DABYFO kreds Vestj lla

Dans B be-

Følgende myndigheder og organisationer har meddelt, at de ikke har ggeri,

Dansk til lovforslaget: BL

–

Danmarks Almene Boliger, Sikker-

mærkninger Ejendomsmæ lerforening (DE), Danske Beredskaber, DI B

Foreninge af Rå ivende I geniører Ældreministeriet, Sikker-

hedsBranchen, Byggeskadefonden, Social- og(FRI) Hovedstadens Bere -

ska Kommunernes Landsforenin (KL) Københavns Kommune,

hedsstyrelsen, Danske Bygningskonsulenter, Beredskabsstyrelsen, Kø-

Skorstensfejerlauget og Slots- Kulturst relsen.

benhavns Erhvervsakademi, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dan-

ske Kloakmestre

Følgende m ndi he er

organisationer ar ikke haft bemærknin er

til lovforslaget: [NAF indsætter]

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til

lovforslaget: Bygherreforeningen, Slots- og Kulturstyrelsen, Danske Ar-

Følgende m ndig eder o or anisationer har ikke af ivet høringssvar

kitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, Certificering v/Rambøll, Hi-

til lovforslaget:

storiske Huse, Anerkendelsesudvalget for statikere v/Ingeniørforeningen

i Danmark IDA, DI Dansk Byggeri, Dansk Live, Foreningen for rådgi-

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforenin Al-

vende ingeniører, Københavns Kommune, DANAK.

tine Oil Denmar A/S Andelsboligforenin ernes Fælles Repræsen-

tation, Ankenævnet på Ener iområdet, Ar ejdsgiverne Ar opdelt

I det følgende refereres hovedindholdet i de modtagne høringssvar ejdstils -

net, Astma-Aller i Da mar Ba edanmark, enkelte emner Beskæf-

efter relevante emner. BPST’s kommentarer

til de BAT-Kartellet, følger

efter i ti elsesministeriet, Bips-B ggeri - Informationsteknologi, Produktivi-

kursiv.

tet

Samar ejde Boligselskabernes Landsforening BOSAM - B -

li foreningernes Sammenslutning i Danmark, Bra cheforenin e

Danske B ggecentre Brancheforenin e for B ningssa ndi e

Ener ikonsulenter, Bra cheforenin e for Storkøkkenudst r (BFS),

B ggefa e es Kooperative Landssammenslutning, B ggeriets Evalu-

erings Center B ggeskadefonde B ggeska efonde vedr. B g-

INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET

B 221 - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvornår ministeren forventer at oversende en orientering til Folketinget om, hvordan det går med at få rettet op på certificeringsordningen m.v., til indenrigs- og boligministeren

2/25

Bemærkninger af politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører de forslåede ændringer i bekendtgørelsen, indgår som ud-

gangspunkt ikke i høringsnotatet. BPST har modtaget tekstnære hørings-

svar, som er gennemgået og vurderet med hensyn til, om der skal foretages

ændringer i høringsudgaven af bekendtgørelsen. Ikke alle tekstnære be-

mærkninger og forslag er gengivet i detaljer i høringsnotatet.

BPST kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte syns-

punkter henvise til høringssvarene, som er tilgængelige på Høringsporta-

len på www.hoeringsportalen.dk. På grund af ressortomlægning kan hø-

ringsmaterialet findes på høringsportalen under enten Trafik- Bygge- og

Boligstyrelsen eller Bolig- og Planstyrelsen.

2. Generelle bemærkninger

Høringsparterne er overvejende positive over for ændringerne med nyaf-

fattelsen af certificeringsbekendtgørelsen.

Bygherreforeningen, Danske Live, DI Dansk Byggeri, FRI, Historiske

Huse og Danske Arkitektvirksomheder er positive over forslagene i be-

kendtgørelsen og er af den opfattelse, at de vil bidrage positivt til at øge

antallet af certificerede rådgivere samt øge forståelsen af ordningen.

FRI peger på områder i bekendtgørelsen, der er uklare og som bør præci-

seres. Herudover udtrykker

FRI’s

medlemskreds uenighed omkring mu-

ligheden for brugen af begrænsede certifikater, men anerkender at det kan

være hensigtsmæssigt i en række forhold.

Anerkendelsesudvalget udtrykker bekymring for, at ændringerne til certi-

ficeringsbekendtgørelsen vil medføre en betydelig reduktion af sikkerhe-

den i byggeriet, idet en række af de foreslåede ændringer strider direkte

mod årtiers erfaring i anerkendelsesordningen.

Historiske Huse udtrykker bekymring for en manglende viden om traditi-

onelle materialers egenskaber samt viden om historiske konstruktioner og

byggeteknik blandt både certificerede statikere og brandrådgivere og hen-

stiller til, at der fokuseres på disse emner ved certificeringen.

Kommentarer

De foreslåede ændringer er prioriteret og udarbejdet i samarbejde med

den nedsatte taskforce og er en del af en række ændringer, som er indført

siden implementeringen af certificeringsordningen.

3/25

BPST er ikke enig i, at ændringerne i bekendtgørelsen medfører en bety-

delig reduktion i sikkerheden ved byggerier, sådan som Anerkendelsesud-

valget har bemærket

BPST tager bemærkningerne vedrørende eventuelle udfordringer i for-

hold til historiske ejendomme med i det videre arbejde med certificerings-

ordningen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

3. Brug af KK2-projekter som certificeringsgrundlag for certificering

til KK 3-4

Anerkendelsesudvalget og FRI giver udtryk for, at det er uklart, hvad der

menes med, at hvis projekterne er i konstruktionsklasse 2, skal disse om-

fatte væsentlige statiske forhold svarende til projekter i mindst konstruk-

tionsklasse 3, herunder en redegørelse for robusthed.

Anerkendelsesudvalget foreslår, at det i stedet formuleres så, der kan an-

vendes projekter i konstruktionsklasse 2 som bedømmelsesgrundlag for

certificering til konstruktionsklasse 3 og 4, såfremt konstruktionerne i pro-

jektet er utraditionelle eller komplekse.

FRI udtrykker, at det bør sikres, at ansøger ved certificering til konstruk-

tionsklasse 3 og 4 kan dokumentere konstruktionens robusthed.

Kommentarer

Byggeri hvor de bærende konstruktioner kan henføres til konsekvens-

klasse CC2 skal, afhængig af om konstruktionen er simpel og traditionel,

eller om den er kompleks eller utraditionel, indplaceres i hhv. konstrukti-

onsklasse 2 og konstruktionsklasse 3. Det vil sige, at et projekt, indplace-

ret i konstruktionsklasse 2, ikke kan være komplekst eller utraditionelt som

foreslået af Anerkendelsesudvalget.

Hensigten med kravet er, at egnede konstruktionsklasse 2 projekter skal

omfatte væsentlige statiske forhold svarende til konstruktionsklasse 3, dvs.

at projektet ligger i den øvre del af konstruktionsklasse 2 og har en statisk

kompleksitet og den statiske dokumentation har et omfang, som kan sam-

menlignes med et konstruktionsklasse 3 projekt. Dertil skal dokumentati-

onen suppleres med en dokumentation for robusthed.

Anerkendelsesudvalgets bemærkning giver ikke anledning til ændringer

4/25

For projekter indplaceret i konstruktionsklasse 2 og konsekvensklasse

CC2 skal der iht. DS/EN 1990 redegøres for konstruktionens robusthed,

mens der for projekter indplaceret i konstruktionsklasse 3 og konsekvens-

klasse CC3 iht. DS/EN 1990 er krav om, at konstruktionens robusthed skal

dokumenteres.

BPST er enig i, at det er væsentligt, at en statiker certificeret til konstruk-

tionsklasse 3 og 4 kan dokumentere bærende konstruktioners robusthed.

Styrelsen bifalder FRI´s forslag. Det betyder, at der kan anvendes et pro-

jekt indplaceret i konstruktionsklasse 2 og konsekvensklasse CC2, hvor

ansøgeren har udarbejdet supplerende dokumentation for konstruktio-

nens robusthed.

Bestemmelsen ændres derfor til følgende:

”…

Såfremt projekterne er i konstruktionsklasse 2, skal omfang og kom-

pleksitet af den statiske dokumentation svare til projekter i mindst kon-

struktionsklasse 3. Dokumentation skal endvidere suppleres med en doku-

mentation for konstruktionens robusthed.”

4. Brug af projekter uden ibrugtagningstilladelse som grundlag for

certificering, recertificering og årlig kontrol af virket

Bygherreforeningen og Konstruktørforeningen foreslår en kombination af

den nye tekst med den oprindelige tekst i paragraffen, så der sikres en

fleksibilitet i tidsrammen for de projekter, som ligger til grund på ansøg-

ningstidspunktet for certificeringen.

FRI påpeger, at det er uklart, hvilken dokumentation der skal anvendes

som bedømmelsesgrundlag for projekter, der endnu ikke har en ibrugtag-

ningstilladelse. FRI foreslår, at projektet minimum skal omfatte den fulde

dokumentation for projektering samt en så stor delmængde af kontrolpla-

ner og -rapporter for udførelsen, at de giver et indtryk af ansøgerens fær-

digheder ved kontrol af udførelse.

Kommentarer

Brugen af projekter uden ibrugtagningstilladelse ændrer ikke på det for-

hold, at det er certificeringsorganet, der vurderer, om et projekt er egnet

som vurderingsgrundlag for en certificering. Såfremt det indsendte pro-

jekt ikke er så fremskredent, at ansøgningsmaterialet af certificeringsorg-

anet ikke vurderes fyldestgørende, kan supplerende dokumentation frem-

5/25

sendes. Først når certificeringsorganet har vurderet, at ansøgningsmate-

rialet er fyldestgørende og egnet som grundlag for en certificering, kan

sagsbehandlingen i forbindelse med en evt. certificering påbegyndes.

Projekter, der indsendes til certificeringsorganets bedømmelse, bør være

afsluttet, da dokumentationen ellers, som udgangspunkt, ikke kan udgøre

grundlag for en bedømmelse af ansøgers kompetencer. Hvor certifice-

ringsorganet vurderer, at dokumentationen for projektet er tilstrækkelig

til bedømmelse, kan det dog accepteres, at projektet stadig er under udfø-

relse.

For projekter, der bruges ved ansøgning som certificeret statiker, skal

projekteringen af de bærende konstruktioner dog være afsluttet. Der kan

fx være etablering af adgangsveje til bygningen, der endnu ikke er afslut-

tet, eller afslutning af brandforhold der afventer. Det kan også være dele

af den almene kontrol af udførelsen, der ikke er afsluttet. Dette er dog

under forudsætning af, at denne kontrol er uvedkommende for den doku-

mentation eller kontrol, som det er forudsat, at ansøgeren skal forestå.

For projekter, der anvendes ved ansøgning som certificeret brandrådgi-

ver, skal udarbejdelsen af den samlede brandtekniske dokumentation

være afsluttet. Der kan fx være forhold omkring etablering af adgangsveje

til bygningen, der endnu ikke er afsluttet, eller forhold omkring andre tek-

niske installationer end de brandtekniske installationer, der ikke er afslut-

tet. Der kan også være dele af den almene kontrol af udførelsen, der ikke

er afsluttet. Dette er dog under forudsætning af, at denne kontrol er uved-

kommende for den dokumentation eller kontrol, som det er forudsat, at

ansøgeren skal forestå.

Årsagen til ændringen af, at der ved certificering kan anvendes projekter,

der er optil 8 år gamle, regnet i forhold til tidspunkt for udstedelse af

byggetilladelse, og som endnu ikke har fået en ibrugtagningstilladelse, er

foretaget med henblik på at gøre ordningen mere fleksibel. Således får

ansøgeren større muligheder for at finde et projekt, som certificeringsorg-

anet vurderer egnet til at danne grundlag for en certificering.

Styrelsen har med ændringen ønsket at udvide ansøgerens muligheder og

ikke at begrænse dem.

BPST imødekommer på den baggrund Bygherreforeningen og Konstruk-

tørforeningens forslag og ændrer bestemmelsen i overensstemmelse her-

med.

6/25

5. Brug af mere end et projekt som grundlag for certificering og

recertificering

Anerkendelsesudvalget påpeger vigtigheden af, at ansøger viser at kunne

overskue et helt projekt og kunne vurdere, hvad der er væsentligt, og hvad

der er uvæsentligt, samt sikre at projektet er sammenhængende ligesom

ansøger bør kunne håndtere grænseflader mellem konstruktionsafsnit

samt sikre, at dokumentationen er dækkende, retvisende og udgør et hele.

Anerkendelsesudvalget mener ikke, at dette kan vurderes på dele af for-

skellige projekter, men at det kræver et sammenhængende og helt projekt.

Anerkendelsesudvalget foreslår, at ved brug af flere projekter bør de en-

kelte projekter hver for sig omfatte en dækkende, retvisende og samlet

håndtering af hovedkonstruktionerne.

Rambøll mener, at den nye formulering lægger op til, at ansøger i forbin-

delse med certificering og recertificering kan indsende dele af mange pro-

jekter, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da der er krav om, at certificering-

sorganet skal kunne bedømme projektet i sin helhed. Rambøll foreslår, at

granskningen skal ske på baggrund af et eller, efter aftale med certifice-

ringsorganet, flere projekter.

Kommentarer

Muligheden for at gøre brug af flere projekter i forbindelse med en certi-

ficering har været beskrevet i vejledningen til certificeringsbekendtgørel-

sen siden certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere blev

etableret. Det er nu blevet præciseret i bekendtgørelsen og gælder både

ved certificering og ved recertificering.

Projektet, der fremsendes til certificeringsorganets bedømmelse, skal do-

kumentere, at ansøgeren kan udarbejde en dokumentation, som samlet set

er dækkende, konsistent, retvisende og udgør et hele. Hvor ansøgeren ikke

har mulighed for at fremsende et enkelt projekt, der opfylder disse betin-

gelser, kan ansøgeren efter nærmere aftale med certificeringsorganet, og

i rimeligt omfang, indsende flere projekter eller dele heraf, der tilsammen

dækker omfanget af dokumentationen. Dette kan f.eks. være projekter,

hvor kravet om mindst to typer konstruktionsmaterialer og to typer kon-

struktionsdele ud over fundering ikke er opfyldt.

Det er certificeringsorganet, der vurderer, om et projekt er egnet som vur-

deringsgrundlag for en certificering og recertificering. Såfremt certifice-

7/25

ringsorganet vurderer, at det indsendte ansøgningsmateriale ikke er fyl-

destgørende, kan supplerende dokumentation fremsendes, fx. i form af et

eller dele af et projekt. Først når certificeringsorganet har vurderet, at

ansøgningsmaterialet er fyldestgørende og egnet som grundlag for en cer-

tificering eller en recertificering, kan sagsbehandlingen finde sted.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

6. Indførelse af certificering med begrænsninger

Københavns Kommune er skeptiske over, hvordan en afgrænsning kan

ske, da en certificeret statiker til eksempelvis altaner også skal kunne for-

holde sig til altanens fastgørelse til bygningen. I Københavns Kommune

er disse bygninger konstruktivt meget forskellige, og det stiller derfor krav

til, at den certificerede har kompetencer og erfaring inden for hele byg-

ningsspektret.

Københavns Kommune udtrykker bekymring for, om der hos en rådgiver

eller statiker, der har en

”begrænset certificering” på sagstype,

er de nød-

vendige kompetencer og erfaringer.

Anerkendelsesudvalget vurderer, at muligheden for certificering med be-

grænsning på lang sigt er ødelæggende for ordningen og tilliden hertil, da

det åbner mulighed for, at personer kan opnå certificering til konstruktio-

ner, som har betydning for sikkerheden af hovedkonstruktioner, som de

ikke selv forstår eller kan dokumentere at have forstået. Anerkendelses-

udvalget mener ikke, at fx altaner, facadesystemer, tagkonstruktioner eller

lignende kan behandles isoleret, men vil ofte påvirke bygningens hoved-

konstruktion eller indgå i denne.

Anerkendelsesudvalget opfordrer til at undlade at indføre mulighed for

begrænset certificering. Hvis begrænset certificering alligevel gennemfø-

res, henstiller Anerkendelsesudvalget til, at certificeringen bør omfatte

selvstændige bygværker i deres helhed, fx selvstændige master, altan- el-

ler elevatortårne.

Anerkendelsesudvalget mener, at krav til brug af statikere med certifice-

ring med begrænset gyldighedsområde bør fremgå af bygningsreglemen-

tet og vejledningen hertil.

Anerkendelsesudvalget finder betegnelsen

”begrænset

certificering” for

upræcis og foreslår, at

betegnelsen ændres til ”certificering

med begræn-

set gyldighedsområde”.

8/25

Rambøll mener ikke, at det ligger inden for certificeringsorganets område

at udpege og vælge mulige afgræsninger. Rambøll mener ligeledes, at be-

grænsninger skal fremgå af bekendtgørelsen, således der er ens retnings-

linjer og grænseflader ved begrænsningen.

Rambøll mener, det er vigtigt, at hele branchen, herunder myndighederne,

er enige om og har en fælles forståelse for, hvad der kan gives begræns-

ning på. Rambøll mener derfor, det skal fremgå meget tydeligt i databasen

”Find certificerede brandrådgivere og statikere”,

hvem der har hvilke

begrænsninger.

Rambøll mener ikke, at der bør gives begrænsning til brandklasse 2 råd-

givere. Alternativt skal begrænsningerne være meget klart defineret, fx

certificeret til kun at kunne udføre altaner eller lignende.

Rambøll mener ikke, at der bør gives certificering med begrænsning til

tredjepartskontrollanter, idet tredjeparten er den, der er garant for, at alle

aspekter i BR18 er overholdt.

Rambøll foreslår, at en vurdering af ophævelse af en begrænsning skal

tage afsæt i et projekts hele, hvorfor der skal indsendes et nyt projekt med

følgende forslag til ændring:

”Certificeringsorganet

foretager vurderin-

gen på grundlag af dokumentation i form af et projekt, som certificering-

sorganet vurderer, modsvarer begrænsningen.”

FRI

giver udtryk for, at der i dele af FRI’s medlemskreds

hersker bekym-

ring for anvendelsen af begrænsede certifikater, men at der også er en er-

kendelse af, at der i visse tilfælde er behov for

”specialcertifikater”.

FRI mener, at det mest hensigtsmæssige er, at certificeringsordninger, og

hvad der kan certificeres til, er angivet i bekendtgørelsen, så alle byggeri-

ets parter, herunder bygningsmyndigheder kan se, hvilke gældende certi-

ficeringsordninger der er, og at disse er trykprøvet ved en høring af certi-

ficeringsbekendtgørelsen eller alternativt skrevet i et tillægsdokument til

bekendtgørelsen.

FRI giver udtryk for, at det er vanskeligt at definere

”begrænse”,

fx med

altaner som normalt er en del af et bygværk. Begrænset kunne måske være

ok i forhold til selvstændige bygværker, hvor man omfatter hele bygvær-

ket, fx en mast placeret i terræn, da det er et selvstændigt og helt uaf-

hængigt bygværk, hvortil der søges byggetilladelse.

9/25

FRI stiller derudover spørgsmålstegn ved, hvordan man sikrer, at man er

inden for det begrænsede, og hvem der vurderer om, man er uden for det

begrænsede. Hertil er FRI skeptisk over, at tredjepartskontrollanter kan

være begrænset certificerede. FRI efterlyser desuden klare kriterier for at

få en certificering med begrænsning.

Slots- og Kulturstyrelsen foreslår, at der indføres certificering begrænset

til byggesager målrettet fredede bygninger. Fredede bygninger er ofte

nænsomme ombygninger, som derfor er ukomplicerede både statisk og

brandteknisk set. Ydermere kræver det særlig viden inden for ældre byg-

geteknikker og materialer samt indsigt i bygningsfredningsloven og mu-

seumsloven mm, så der ikke stilles uforenelige krav hertil.

Kommentarer

Ved en certificering begrænset til et specifikt område vil der ved certifice-

ringen tages udgangspunkt i én af de seks certificeringsordninger, og an-

søger skal dokumentere opfyldelse af krav til kvalifikationer i form af

ECTS-point og indhold for ansøgers uddannelse svarende til den ansøgte

ordning. Herudover skal ansøger dokumentere erfaring på det begræn-

sede område i de antal år, den ansøgte ordning kræver det, og endelig

skal ansøgeren dokumentere kompetencer inden for den ansøgte begræns-

ning.

Flere af høringssvarene udtrykker bekymring for certificeringer begræn-

set til fx altaner og nævner, at den certificerede statiker udover selve al-

tanen også skal kunne forholde sig til fastgørelsen i bygningen. Såfremt

certificeringen er begrænset til altaner, skal ansøgers kompetencer og er-

faring dække alle relevante statiske forhold i forbindelse med projektering

og kontrol af byggearbejder med altaner, herunder fundering samt etab-

lering af hul og fastgørelse til hovedkonstruktionen og heraf sikkerheds-

mæssige konsekvenser for hovedkonstruktionen inden for den ansøgte

ordning. Derved sikres det, at den certificerede statiker med begrænsning,

dækker byggearbejdet i sin helhed.

Det vil sige, at hvis en statiker er certificeret til konstruktionsklasse 2 be-

grænset til altaner, kan vedkommende kun virke på altanbyggerier, der er

indplaceret i klasse 2. Vedkommende kan ikke virke som certificeret stati-

ker på et altanbyggeri, der er indplaceret i konstruktionsklasse 3.

Rambøll mener ikke, at det ligger inden for certificeringsorganernes om-

råde at udpege og vælge mulige afgrænsninger, og at det for alle parter i

10/25

byggebranchen er essentielt at have en fælles forståelse for, hvad der kan

gives begrænsning på.

Styrelsen er enig i, at det er relevant, at der udarbejdes en vejledning om,

hvordan rammerne i bekendtgørelsen vedrørende certificeringer med be-

grænsning kan udfoldes. For at imødegå eventuelle tvivl om, hvilken cer-

tificeret rådgiver, der kan benyttes til et givent byggeri, vil databasen over

certificerede statikere og brandrådgivere tillige opdateres, således at cer-

tificeringer med begrænsninger kan identificeres.

For så vidt angår reglerne om ophævelse af en begrænsning, foreslår

Rambøll, at certificeringsorganet foretager vurderingen på grundlag af

dokumentation i form af et projekt, som certificeringsorganet vurderer,

modsvarer begrænsningen. Styrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at

begrænse bedømmelsesgrundlaget for ophævelsen af en begrænsning til

et projekt, da bedømmelsesgrundlaget er afhængigt af begrænsningens

karakter, hvorfor andre former for dokumentation kan være relevante.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer udover, at Anerken-

delsesudvalgets forslag vedrørende ændring af betegnelsen

”begrænset

certificering”. ”Begrænset certificering” ændres således til ”Certifice-

ring med begrænset gyldighedsområde” i bekendtgørelsen.

7. Udfasning af særligt certificeringsgrundlag for anerkendte statiker

Konstruktørforeningen påpeger, at der mangler en konsekvensrettelse af

udskrivningen af den anerkendte statiker i udkastet til bekendtgørelsen, jf.

§ 8 stk. 1 og 2

Kommentarer

I certificeringsbekendtgørelsen er der særlige certificeringsbetingelser

for de anerkendte statikere. Disse særlige betingelser er gældende indtil

31. december 2021. Certificeringen sker ved certificeringsorganets be-

dømmelse af den anerkendt statikers virke, jf. § 8, hvorfor denne bestem-

melse for så vidt angår bedømmelse af den anerkendte statikers virke, vil

være gældende i perioden indtil 31. december 2021.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

8. Mulighed for at skifte mellem certificeringsordningerne

11/25

FRI og Rambøll ønsker en nærmere præcisering af, hvilken dokumenta-

tion der skal lægges til grund for bedømmelsen af evt. projekt ved ansøg-

ning om skift mellem certificeringsordninger

Kommentarer

Styrelsen mener ikke, at en præcisering med nærmere angivelse af doku-

mentation for bedømmelsen er hensigtsmæssig. Hvorvidt den certificerede

har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer, er en konkret vurde-

ring, som certificeringsorganet skal foretage på baggrund af det oprinde-

lige bedømmelsesgrundlag. Certificeringsorganet skal ligeledes vurdere,

hvilken dokumentation, der specifikt mangler for at opfylde certificerings-

kravet for den ønskede certificering.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

9. Præcisering af certificeringsbekendtgørelsen

- Det tydeliggøres, at certificering til brandklasse 2 og konstruktions-

klasse 2 kan ske på grundlag af en projektgranskning.

Konstruktørforeningen spørger, om det er en skærpelse, at der skal ind-

sendes projekter til godkendelse i brandklasse 2. På nuværende tidspunkt

vurderes de ud fra et cv og en prøve.

Kommentarer

Muligheden for at gøre brug af et eller flere projekter i forbindelse med

en certificering til konstruktions- og brandklasse 2 har været en mulighed

siden certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere blev etab-

leret. Det er derfor ikke en skærpelse af kravene til en certificering til

klasse 2, men er blot en præcisering.

Såfremt certificeringsorganet vælger at benytte denne mulighed ved cer-

tificering i klasse 2, vil det medføre, at bedømmelsen skal ske ved projekt-

granskning af et eller flere projekter, der opfylder kravene i hhv. § 16 og

23.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

12/25

- Det præciseres, hvad rammerne er for projekter i konstruktions-

klasse 2 og brandklasse 2, der skal danne grundlag for en evt. certifi-

cering og recertificering.

Rambøll og FRI gør opmærksom på, at ændringerne af ansøgning til kon-

struktionsklasse 2 i praksis svarer til en stramning i forhold til, hvad der

er gældende i dag.

FRI henstiller til, at de eksisterende krav til denne klasse bibeholdes frem

for ændringen, da det ellers vil indskrænke ansøgeres adgang til certifice-

ring.

Kommentarer

Med de nuværende regler er det op til certificeringsorganet, hvad bedøm-

melsesgrundlaget for certificering til konstruktions- og brandklasse 2 skal

være, jf. beskrivelse i

”Vejledning

om certificering af statikere og brand-

rådgivere”. Ændringsforslaget medfører, at der i projekter, ved certifice-

ring til konstruktionsklasse 2, bliver et krav om, at der indgår mindst to

typer af konstruktionsmaterialer og to typer konstruktionsdele foruden

fundering.

Forslaget indebærer tilsvarende konsekvens for projekter til brug for cer-

tificering til brandklasse 2, og det er ikke hensigten at skærpe kravene til

certificering til konstruktions- og brandklasse 2.

BPST imødekommer derfor FRI´s forslag om at tilrette forslaget til certi-

ficering til konstruktionsklasse 2, så kravene svarer til nuværende praksis.

Specifikt betyder det, at projekter til certificering til konstruktionsklasse 2

undtages fra kravet om at indeholde to typer af konstruktionsmateriale og

to typer konstruktionsdele udover fundering. På samme måde undtages

projekter til certificering til brandklasse 2 fra de krav, der fremgår af §

23, stk. 6. Det er således fortsat op til certificeringsorganet at vurdere

omfang og indhold af dokumentation til projektet ved certificering til

klasse 2.

- Præcisering af krav til indholdet af projekter, der anvendes som be-

dømmelsesgrundlag ved projektgranskning i forbindelse med recer-

tificering.

FRI mener ikke, at der ved recertificering bør kunne anvendes flere pro-

jekter som bedømmelsesgrundlag og mener, at der kun bør sendes et pro-

jekt til granskning.

13/25

Rambøll fremhæver, at der er tale om en skærpelse af krav til bedømmel-

sesgrundlaget, og foreslår at de nuværende krav bibeholdes i stedet for

ændringerne.

Kommentarer

Recertificering har til formål at sikre, at den certificerede har ajourført

sine kvalifikationer svarende til gældende krav, opretholdt samt tilegnet

sig nye kompetencer som følge af nyerhvervede kvalifikationer. Dette sik-

res ved, at certificeringsorganet foretager en kontrol af et projekt samt

foretager en overhøring, hvor den certificerede mundtligt redegør for pro-

jektet mm.

Ved recertificeringen er det certificeringsorganet, der udvælger et pro-

jekt, som certificeringsorganet vurderer er fyldestgørende og egnet som

bedømmelsesgrundlag. Dette projekt er nøje udvalgt fra den liste over

projekter, hvorpå vedkommende har virket som certificeret, og som den

certificerede årligt indsender til certificeringsorganet.

Hvis det af certificeringsorganet udvalgte projekt ikke fuldt ud opfylder

kravene til projektet, kan certificeringsorganet bede ansøgeren om sup-

plerende dokumentation fx i form af flere projekter eller dele heraf. Dette

kan fx være tilfældet, hvor et projekt ikke dækker to typer konstruktions-

materialer og to typer konstruktionsdele udover fundering ved recertifi-

cering af en statiker.

For så vidt angår Rambølls høringssvar, gør styrelsen opmærksom på, at

kravene til projekter, der skal ligge til grund for en recertificering, er for

flere af certificeringsordningerne mere lempelige sammenlignet med de

krav, der stilles til projekter, der skal danne grundlag for en certificering

af samme certificeringsordning. Dette gælder fx ved recertificering af en

tredjepartskontrollant af statiske forhold, hvor det ved recertificeringen

fordrer et projekt i mindst konstruktionsklasse 2, der omfatter væsentlige

statiske forhold svarende til projekter i mindst konstruktionsklasse 3, her-

under en redegørelse for robusthed. I konstruktionsklasse 4 kræver det

derimod et projekt i konstruktionsklasse 4 ved certificering af en tredje-

partskontrollant af statiske forhold.

Det samme princip er tillige gældende for brandområdet, hvor der ved en

recertificering til en af de tre certificeringsordninger inden for brandom-

rådet ikke er krav om et projekt i en specifik risikoklasse, hvorimod det

14/25

ved certificering af en brandrådgiver til en af de tre certificeringsordnin-

ger, kræves et projekt mindst i risikoklasse 3.

Styrelsen bemærker, at bemærkningerne tages med videre i arbejdet med

processen for recertificering, herunder måden hvorpå projekterne udta-

ges og bedømmes. Den første recertificering vil tidligst kunne ske i 2024.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

- Projekter gennemført på baggrund af BR10 skal udfases som certi-

ficeringsgrundlag, da det ikke længere vil være relevant.

Konstruktørforeningen vurderer, at udfasning af BR 10 til at være for tid-

ligt i forhold til de 8 år. Byggetilladelse efter BR 10 kan gives frem til juni

2015.

Kommentarer

BR10 er ikke specifikt nævnt i bekendtgørelsen. I stedet er betingelser, der

gælder for projekter, hvor der er ansøgt om byggetilladelse før den 1. ja-

nuar 2018, eller projekter hvor der er ansøgt efter den 1. januar 2018, og

hvor der er foretaget teknisk byggesagsbehandling i kommunen, angivet.

På den måde kan projekter, hvor der er ansøgt om byggetilladelse efter

BR10 stadig anvendes, såfremt alle øvrige krav til projektet er opfyldt, og

certificeringsorganet vurderer det egnet som grundlag for en certifice-

ring.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

- Præcisering af krav til bedømmelse af den certificerede statikers og

brandrådgivers virke i forbindelse med årlig kontrol

DANAK bemærker, at SBi-anvisning 271 i § 8, stk. 3 kan læses, som

om SBi-anvisningen også gælder for brandrådgivers virke. Anvisningen

gælder kun for konstruktioner, hvorfor DANAK henstiller til, at SBi-an-

visning 271 slettes.

Kommentarer

Styrelsen er enig i, at § 8, stk. 3 kan forstås sådan, at SBi-anvisning 271

også er gældende for brandrådgivers virke. SBi-anvisning 271 fjernes fra

bestemmelsen, da den kun er gældende for konstruktioner.

15/25

- Præcisering af at den certificerede statikers og brandrådgivers skal

ansøge om at blive recertificeret.

Rambøll finder det ikke hensigtsmæssigt, at certificerede skal indsende en

ansøgning om recertificering, når det er et krav, at en certificeret skal med-

dele certificeringsorganet, at denne ikke ønsker at opretholde sin certifi-

cering.

Rambøll stiller også spørgsmål ved, hvad en ansøgning skal indeholde, og

hvorfor det er nødvendigt at fremsende en ansøgning, da det er certifice-

ringsorganet, der udvælger projektet til recertificering.

Rambøll mener, at kravet om ansøgning til recertificering er en unødven-

dig administrativ byrde for den certificerede og henstiller til, at kravet

fjernes.

Kommentarer

Der skal fremsendes en ansøgning til et certificeringsorgan både ved cer-

tificering og recertificering. Styrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt med

en proces, hvor recertificering sker automatisk, uden at den certificerede

tilkendegiver, at en recertificering ønskes. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der, i bekendtgørelsen, ikke er krav til, hvad en sådan ansøgning

skal indeholde. Det kan således eventuelt være en skriftlig tilkendegivelse

af, at den certificerede ønsker at igangsætte processen for recertificering,

fx i form af en svar-mail på en henvendelse fra certificeringsorganet om,

at det er tid til at blive recertificeret.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

- Præcisering af krav til indhold af afgørelser

Anerkendelsesudvalget og FRI er positive over, at der skal redegøres for

certificeringsorganets bedømmelser med beskrivelse af grundlag og me-

tode. Dog udtrykker de kritik af, at den faglige begrundelse for afgørelsen

skal indeholde eventuelle forbedringspunkter.

Anerkendelsesudvalget og FRI henstiller til, at

”eventuelle forbedrings-

punkter” fjernes, så der alene gives en faglig begrundelse for afgørelsen.

Rambøll mener, at certificeringsorganer skal tjekke om eksisterende re-

gelsæt overholdes men ikke fremsætte løsningsforslag og forbedrings-

punkter.

16/25

Kommentarer

Styrelsen vurderer, at angivelse af forbedringspunkter er yderst nyttig i

forhold til, at den certificerede kan forbedre sit virke, opretholde sin cer-

tificering samt i forhold til certificeringsorganernes behov for at sikre et

tilstrækkeligt oplyst grundlag for vurdering af en anmodning om overta-

gelse af en certificering.

Styrelsen er dog enig i, at forbedringspunkter ikke er en naturlig del af en

afgørelse, og da formålet med angivelse af forbedringspunkter ikke inde-

bærer, at disse skal fremgå af certificeringsorganets afgørelser, flyttes

forbedringspunkter i bekendtgørelsen til at kunne indgå i certificerings-

organets årlige kontrol, hvor det vurderes relevant.

Styrelsen er enig i, at certificeringsorganer ikke skal fremsætte løsning-

forslag og vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at ændre betegnel-

sen ”forbedringspunkter” til ”indsatsområder”.

Bemærkningen giver anledning til ændringer.

- Præcisering af certificeringsordninger

FRI mener, at ordet certificeringsordninger er misvisende. FRI mener, at

ordet lægger op til, at man kan skifte mellem brand og konstruktion, hvil-

ket ikke er meningen. FRI foreslår, at ordet certificeringsordninger erstat-

tes med certificeringsklasser.

Kommentarer

Certificeringsbekendtgørelsen omfatter seks særskilte certificeringsord-

ninger, hvoraf tre af ordningerne omhandler forskellige niveauer af cer-

tificering som statiker, og de øvrige tre omhandler forskellige niveauer af

certificering som brandrådgiver.

Klasser bliver i certificeringsbekendtgørelsen og bygningsreglementet

anvendt til at indplacere byggeri i hhv. brand- og konstruktionsklasse 1,

2, 3 eller 4.

Såfremt certificeringsklasser erstatter betegnelsen for certificeringsord-

ningerne, vil der opstå tvivl, idet certificeringsordningerne ikke er ækvi-

valente med konstruktions- og brandklasserne.

17/25

De seks certificeringsordninger er netop blevet præciseret i bekendtgørel-

sen i §11 og §18 for så vidt angår område, virke og klasser, de enkelte

ordninger dækker.

BPST vurderer, at der ikke er tvivl om, at en person, der ønsker at virke

som certificeret inden for både statiske forhold og brandforhold, skal søge

om certificering til de to områder separat og leve op til de krav, der følger

af hver ordning.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.

18/25

Bilag 1

–

høringsparter

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet

Altinex Oil Denmark

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Anerkendelsesudvalget for statikere ved Ingeniørforeningen Danmark

Ankenævnet på Energiområdet

APPLIA Danmark

Arbejdstilsynet

Arkitektforeningen

Astma

–

Allergi Danmark

Banedanmark

BAT-Kartellet

BCK (Branchen for Kaffe- og Convenienceløsninger)

Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

–

Danmarks Almene Boliger

Blik- og Rørarbejderforbundet

BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

Brancheforeningen Danske Byggecentre

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter

Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr

Byens Ejendom

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

19/25

Byggesocietet

Bygherreforeningen

Bygningsfredningsforeningen (BYFO)

Bygningsstyrelsen

Børne- og Undervisningsministeriet

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger

Connect Sport

DABYFO

–

Forum for Danske Bygningsmyndigheder

DANAK

Dancert

–

Teknologisk Institut

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg

Danmarks Lejerforening

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

Dansk Byggeri

Dansk Center for Lys

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Gasteknisk Center

Dansk Industri

Dansk Live

Dansk Metal

20/25

Dansk Miljøteknologi

Dansk Standard

Dansk Teater

Dansk Ungdoms Fællesråd

Dansk Varme Service, DVS

Dansk Ventilation Service

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Beredskaber

Danske Handicaporganisationer

Danske Kloakmestre

Danske Lejere

Danske Regioner

Danske Udlejere

DANVA

Den Danske Landinspektørforening

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Økologiske Råd

DHI Danmark

DI Byg

DI Dansk Byggeri

DI Digital

DI Energi

DI Fødevarer

DI Handel

21/25

DI Rådgiverne

Domstolsstyrelsen

Drivkraft Danmark

E.On Denmark A/S

Ejendomsforeningen Danmark

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energiforum Danmark

Energiklagenævnet

Energinet

Energistyrelsen

Energiservice A/S

Energitjenesten

Erhvervslejernes Landsorganisation

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

ETA Danmark A/S

Eurofins

Evida

FABA

Finans Danmark

Finansministeriet

Finanstilsynet

Fiskeristyrelsen

Forbrugerrådet TÆNK

Forbundet Arkitekter og Designere

22/25

Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)

FORCE Technology

Foreningen af Danske Kraftvarmemærker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen af Slutbrugere af Energi

Forsikring og Pension

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsyningstilsynet

FSR Danske Revisorer

Fødevarestyrelsen

Glasindustrien

God Adgang

Grundfos

HE-sekretariatet

HOFOR

HORESTA

Hovedstadens Beredskab

Ingeniørforeningen Danmark

Justitsministeriet

Kommunernes Landsforening

Konstruktørforeningen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Kooperationen

KTC - Kommunalteknisk Chefforening

23/25

Kulturministeriet

Københavns Erhvervsakademi

Landbrug & Fødevarer

Landbrugsstyrelsen

Landsbyggefonden

Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur

Lejernes Landsorganisation

Ligestillingsafdelingen

Maskinmestrenes Foreningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

MOLIO

–

Byggeriets Videncenter

Naturstyrelsen

NGF Nature Energy

Nævnenes Hus

Nævnenes Hus - Byggeklageenheden

Nævnenes Hus

–

Planklagenævnet

Parcelhusejernes Landsforening

Plan Energi

Plastindustrien

Praktiserende Landinspektørers Forening

Realdania

24/25

Rambøll

Rørforeningen

SEGES

SikkerhedsBranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteministeriet

Skorstensfejerlauget

Slots- og Kulturstyrelsen

SMV Danmark

Social- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Statens Byggeforskningsinstitut

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Stålcentrum

Sundhedsministeriet

Sundhedsstyrelsen

SYD Energi

Syddansk Universitet

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tekniq Installatørernes Organisation

Teknologisk Institut

Teleindustrien

Træinformation

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

25/25

Varmepumpefabrikantforeningen

VELTEK

Vindmølleindustrien

Vinduesindustrien

–

Wind Denmark

Ørsted

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet