Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
B 211
Offentligt
2402313_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 til B 211 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 211:
Hvad er I ministerens optik vigtigst, at et offer for voldtægt ikke møder sin vold-
tægtsforbryder på gaden, eller at en dømt voldtægtsforbryder ikke kan være
sammen med sit barn i Danmark?
Svar:
Voldtægt er en meget alvorlig og dybt krænkende forbrydelse, og det er regerin-
gens helt klare holdning, at udenlandske voltægtsforbrydere skal udvises i videst
muligt omfang.
Det er samtidig regeringens holdning, at Danmark har en klar interesse i en stærk
international retsorden, herunder respekt for menneskerettighederne. Danmark
er et retssamfund, hvor loven er lige for alle, og hvor menneskerettighederne
gælder for alle, både ofre og gerningsmænd.
Det er derfor for mig en præmis, at politik skal diskuteres inden for rammerne af
de internationale forpligtelser, vi som land har påtaget os.
Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at der efter udlændingelovens udvisningsregler
er en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf
for bl.a. voldtægt. Det betyder, at der i sådanne tilfælde altid skal ske udvisning,
medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser.
26. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 8342
1626212
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
1/1