Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 5141
Den 7. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 165, forslag til folketingsbeslutning om
udarbejdelse af en national råstofstrategi stillet den 5. maj 2021 af Kristian Pihl Lorentzen (V) og
Jacob Jensen (V)
Spørgsmål nr. 1 til B 165
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår de undersøgelser og kortlægninger ministeren omtalte under 1.
behandling af beslutningsforslaget bliver færdige? Vil det være muligt at indgå en bred aftale om en
national råstofstrategi og dermed få et planlægningsværktøj, inden partierne skal i gang med at
forhandle en infrastrukturplan til 160 mia. kr. i forhold til bane og vej? Vil ministeren oversende en
tids- og procesplan?”
Svar
Indenrigs-
og Boligministeriet har oplyst at: ”Af
den politiske aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om National strategi for bæredygtigt byggeri
(5. marts 2021) fremgår det, at:
”Der
skal skabes et vidensgrundlag for, hvornår og hvordan det giver
miljømæssig og økonomisk mening at genbruge og genanvende materialer i byggeriet, samtidig med
at det sker på en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder skabes grundlag for en
mere hensigtsmæssig anvendelse af ikke-fornybare
råstoffer som sand og grus”.
Af ’National strategi
for bæredygtigt byggeri’ (april 2021) fremgår det endvidere, at
dette initiativ om sikkert og sundt
genbrug og genanvendelse i byggeriet forventes afsluttet i 2023.”
Derudover vil Miljøministeriet, i samarbejde med regionerne og andre relevante interessenter, se
nærmere på omfanget af problemet med nabogener.
Når vi har det faglige vidensgrundlag på plads, kan vi tage stilling til, hvilken opfølgning, der er mest
hensigtsmæssig.
Lea Wermelin
/
Kristian Juul Hovgaard-Larsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk