Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 163
Offentligt
2370774_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 2160
12. april 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(B 163), som med besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan borgerforslaget spiller sammen med overens-
komstsystemet?”
Svar:
Borgerforslaget vil bryde grundlæggende med den danske model, hvor løn- og ar-
bejdsvilkår aftales og fastsættes af arbejdsmarkedets parter.
Det er derfor et principielt politisk spørgsmål, om man ønsker et sådant brud med
den danske arbejdsmarkedsmodel.
Jeg er af den overbevisning, at jo flere gange et flertal i Folketinget ikke mener, at
den danske model kan løse aktuelle udfordringer, jo sværere bliver det for den til
enhver tid siddende regering at forsvare modellen og fx kræve, at EU-Kommissio-
nen skal respektere vores arbejdsmarkedsmodel, fordi vi finder, at det er den bedste
måde at regulere det danske arbejdsmarked på.
En sådan grundlæggende usikkerhed om vores egen opbakning til den danske mo-
del vil jeg være meget bekymret for. Jeg mener, at det er et skridt i retning af en af-
vikling og ikke en udvikling af vores arbejdsmarkedsmodel. Og det er ikke regerin-
gens politik.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister