B 163 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke lovændringer det vil kræve at gennemføre borgerforslaget, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 163
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 2160

12. april 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 2

(B 163), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 2:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke lovændringer det vil kræve at gennemføre borgerfor-

slaget, herunder om der rent juridisk er noget til hinder for at gennemføre forsla-

get?”

Svar:

Borgerforslaget henviser til, at lovgivningen i dag giver ret til barnets første syge-

dag, at den lovsikrede ret til barnets første sygedag er uden løn, men at nogle over-

enskomster bygger oven på den lovsikrede ret.

Det bemærkes hertil, at dette ikke er korrekt, idet der ikke findes lovgivning om

forældres ret til barns første sygedag, medmindre der er tale om force majeure situ-

ationer, hvor forældre bliver ringet hjem ved akut sygdom. Denne ret er reguleret i

§ 1, litra 1, i lov om lønmodtageres fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager.

Alle øvrige rettigheder til fravær i forbindelse med barns første sygedag reguleres

af parterne i de kollektive overenskomster eller i individuelle aftaler.

En gennemførelse af borgerforslaget for så vidt angår selve fraværsretten vil såle-

des kræve ny lovgivning, f.eks. som en ændring af barselsloven eller lov om løn-

modtageres fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

Jeg forstår desuden borgerforslaget sådan, at man ønsker en ordning, hvor kompen-

sationen under fraværet til pasning af syge børn udbetales af en statslig myndighed,

og finansieres af lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Det er foreslået, at kompensati-

onen udgør 80 pct. af dagpengesatsen.

Hvis der skal indføres en sådan ny kompensationsordning, vil det kræve ny lovgiv-

ning, hvor der bl.a. skal tages stilling til, hvilke persongrupper der skal omfattes af

ordningen, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at være omfattet. Derudover

skal der tages stilling til regler for ansøgning og dokumentation, og hvis arbejdsgi-

veren udbetaler løn under fraværet, skal der tages stilling til, om der skal være ret

B 163 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke lovændringer det vil kræve at gennemføre borgerforslaget, til beskæftigelsesministeren

til refusion, som der f.eks. er, hvis en arbejdsgiver udbetaler løn under barsel. End-

videre vil der skulle tages stilling til, hvilken statslig myndighed, der skal admini-

strere ordningen, det skal sikres at administration af ordningen vil skulle understøt-

tes digitalt, samt afklaring af på hvilken måde hhv. lønmodtagernes og arbejdsgi-

vernes finansiering af udgifterne til ordningen opkræves.

Hvis man forestiller sig, at reglerne blev indsat i barselsloven, hvor der ud over

reglerne om barsel i forvejen er regler for ret til barselsdagpenge ved pasning af al-

vorligt syge børn, kunne man indføre samme betingelser for ret til kompensation,

som der gælder for ret til barselsdagpenge. For at have ret til barselsdagpenge efter

barselsloven stilles der bl.a. krav om opfyldelse af et beskæftigelseskrav for løn-

modtagere og selvstændige, som viser, at personen har en vis tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Man ville også kunne skele til, om barselslovens øvrige regler for

ansøgning, beregning m.v. ville kunne anvendes i tillempet form. Der vil dog fort-

sat være tale om et ikke ubetydeligt lovgivningsarbejde. Der er ikke noget juridisk

til hinder for at ændre lovgivningen. Men lovgivning på dette område vil bryde

grundlæggende med den danske model, hvor løn- og arbejdsvilkår aftales og fast-

sættes af arbejdsmarkedets parter. Det er derfor primært et principielt politisk

spørgsmål, om man ønsker et sådant brud med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Jeg er af den overbevisning, at jo flere gange et flertal i Folketinget ikke mener, at

den danske model kan løse aktuelle udfordringer, jo sværere bliver det for den til

enhver tid siddende regering at forsvare modellen og fx kræve, at EU-Kommissio-

nen skal respektere vores arbejdsmarkedsmodel, fordi vi finder, at det er den bedste

måde at regulere det danske arbejdsmarked på.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål 3 til BEU 163.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister