Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 3680
Doknr.
411761
Dato
17-05-2021
Svar på spørgsmål fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet den 4. maj 2021.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for den bebudede undersøgelse i forlængelse af beslutnings-
forslag om obligatorisk mulighed for digitale beboerafstemninger i almene boligafde-
linger med henblik på at styrke beboerdemokratiet, herunder om undersøgelsens
nærmere indhold og tidsplan m.v.?
Svar:
Jeg har indhentet Bolig- og Planstyrelsens forslag til indholdet af en undersøgelse af
konsekvenserne af obligatoriske digitale afstemninger i den almene boligsektor. Sty-
relsen har følgende forslag til metode, indhold, anbefalinger og tidsplan for undersø-
gelsen:
”Metode
for undersøgelsen:
Undersøgelsen fokuserer på de beboerdemokratiske processer på afdelingsmøderne i
almene boligafdelinger, men erfaringer fra de almene boligorganisationers bestyrelses-
og repræsentantskabsmøder kan også inddrages.
Der foretages en screening af undersøgelser hos fx BL og VIVE om udbredelsen af og
erfaring med digitale værktøjer i beboerdemokratiet i den almene boligsektor, herun-
der evt. interviews af nøglepersoner på området. Der indhentes endvidere erfaringer
fra de forsøg med anvendelse af digitale værktøjer i det almene beboerdemokrati, der
blev gennemført i perioden 2012-16 op til den lovændring i 2016, som muliggjorde
brug af digitale værktøjer. De implicerede boligorganisationer kontaktes evt. med hen-
blik på at indhente deres nyeste erfaringer på området.
Efter behov og ud fra den indhentede viden, designes en undersøgelse af et relevant
udsnit af almene boligorganisationer med henblik på at indsamle opdateret viden om
udbredelse og erfaring med digitale beboerafstemningerne i den almene boligsektor.
Dette kan ske ved udsendelse af spørgeskema til en række boligorganisationer.
Der indhentes evt. udtalelser fra relevante interesseorganisationer om anvendelsen af
digitale værktøjer til de beboerdemokratiske processer i den almene boligsektor. Om
nødvendigt, indhentes erfaringer fra andre organisationer, der har erfaringer med
brug af digitale afstemningssystemer.
Følgende spørgsmål belyses i undersøgelsen:
1) Hvor udbredt er brugen af digitale værktøjer til beboerdemokratiske processer i de
almene boligafdelinger?