Vil justitsministeren som præcisering af B 149 - svar på spørgsmål 1 bekræfte, at det hverken krænker grundloven eller menneskerettighedskonventionen at lade Folketinget få kendskab til en indfødsretsansøgers religiøse bekendelse? Det tidligere givne svar forholder sig til, om det vil være foreneligt med grundloven/EMK for Folketinget at afvise indfødsret som følge af religiøse forhold. Dette var ikke spørgsmålet. Den situation opstår først, såfremt et flertal i Folketinget ønsker at tillægge religionen betydning. Dette synes ikke at være tilfældet i dag, hvor det dog er nærliggende, at visse medlemmer vil tillægge en ansøgers religion betydning – ikke mindst ved vurdering af ansøgers forhold til demokrati, ligestilling, retsstat - hvilken konfession ansøger tilhører.
Spørgsmålet må således deles op i adskilte sekvenser:
1) Den ønskede information til rådighed for Folketinget.
2) Det enkelte folketingsmedlems frie ret til at stemme efter sin overbevisning (Grundlovens § 56).
3) Folketingets eventuelle afslag på en ansøgning – altså Folketinget som institution.
Sekvens 1 må ses adskilt fra selve tildelingen ved 3. behandlingen, hvor ethvert medlem kan begrunde sin stemme som han/hun vil. Traditionelt begrunder hvert enkelt folketingsmedlem ikke sin stemme, og det kan således her anses som vanskeligt at løfte en bevisbyrde for, at et bestemt hensyn skulle ligge til grund for, hvad den enkelte har stemt. I den forbindelse er det værd at nævne i relation til menneskerettighedskonventionens artikel 14, at denne ikke afholder Folketinget fra at få kendskab til ansøgeres aktuelle nationalitet selvom også nationalitet er omfattet af den pågældende artikel. Følgelig må en tilsvarende oplysning om religion også kunne gives uden at krænke artikel 14. Ydermere skal det nævnes, at Folketinget i dag ikke er afskåret fra at nægte en ansøger indfødsret, som han/hun tilkendegiver modstand mod demokratiet som følge af hans/hendes konfession. Følgelig er det uomtvisteligt lovligt for både det enkelte folketingsmedlem såvel som for Folketinget som institution at tillægge en ansøgers religiøse forhold afgørende vægt, når det kommer til den samlede vurdering af ansøgerens egnethed.
Dato: 08-04-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering