B 142 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil havde for staten og borgerne, hvis ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst (bl.a. løbende erstatninger og tab af erhvervsevne-forsikringer) ikke indgår i ydelsesreguleringen for folkepensionister og førtidspensionister, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021-1898

28. maj 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 14

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl

(ALT).

Spørgsmål nr. 14:

”Vil

ministeren redegøre for, hvornår ydelsesreguleringen starter i kontanthjælps-

og pensionssystemet sammenholdt med danske gennemsnitsindkomster i forhold til

par, familier og familier med henholdsvis 1, 2, 3 og 4 børn?”

Svar:

Kontanthjælp

Satsniveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år med forsørgelsespligt er

15.547 kr., mens satsen for tilsvarende personer uden forsørgelsespligt er 11.698

kr. Alle de oplyste satser i svaret er opgjort i 2021-pl.

Efter gældende regler vil nogle kontanthjælpsmodtagere få udbetalt en lavere

ydelse som følge af modregning på baggrund af egen eller ægtefællens indkomst. I

kontanthjælpssystemet beregnes hjælpen til et ægtepar som udgangspunkt som

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne til sammen er berettiget til.

I kontanthjælpssystemet bliver indtægter trukket fra ydelsen krone for krone, uan-

set om der er tale om egne eller ens eventuelle ægtefælles indtægter. Der gælder

dog særlige regler for fradrag for den del af indkomsten, der skyldes arbejdsind-

tægter, hvor der ved beregning af ydelsen ses bort fra 28,40 kr. pr. udført arbejds-

time, hvis ydelsesmodtageren eller dennes eventuelle ægtefælle har arbejdsindtæg-

ter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til-

bud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæf-

tigelsesfremmende foranstaltninger.

Kommunen skal ved udmåling af hjælpen endvidere se bort fra en række andre

nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse

mv.

B 142 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil havde for staten og borgerne, hvis ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst (bl.a. løbende erstatninger og tab af erhvervsevne-forsikringer) ikke indgår i ydelsesreguleringen for folkepensionister og førtidspensionister, til beskæftigelsesministeren

Folke- og førtidspension

Folkepension og førtidspensionen nedsættes, hvis pensionisten selv eller pensioni-

stens ægtefælle/samlever har indtægter af en vis størrelse ved siden af pensionen.

Folkepension

Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbets størrelse

er ens uanset om pensionisten er enlig eller har en ægtefælle/samlever og udgør

6.518 kr. om måneden. Grundbeløbet kan kun nedsættes, såfremt pensionisten selv

har en høj indtægt på grund af personligt arbejde (344.600 kr. om året) og bortfal-

der ved indtægter på over 598.800 kr.

Pensionstillægget for enlige er 7.335 kr. om måneden og for gifte/samlevende

3.707 kr. om måneden. Pensionstillægget bliver nedsat på baggrund af både pensio-

nistens egen indtægt og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt, herun-

der indtægter ved arbejde (efter AM-bidrag og pensionsbidrag) og andre indtægter

såsom udbetalinger fra privat pensionsopsparing og arbejdsmarkedspension, samt

kapitalindkomst og aktieindkomst over et vist niveau.

Alle folkepensionister har et bundfradrag på 122.004 kr. om året for arbejdsind-

komst. Det betyder, at pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, der ligger

til grund for udbetalingen af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og for-

skellige tillægsydelser, ikke bliver påvirket af de første 122.004 kr. som pensioni-

sten tjener. Hertil ses der bort fra godt 54 pct. af en evt. ikke-pensioneret ægte-

fælle/samlevers indtægter.

For en enlig pensionist bliver pensionstillægget sat ned ved en samlet indtægt over

89.700 kr. ud over bundfradraget, mens pensionstillægget for gifte/samlevende sæt-

tes ned ved en samlet indtægt over 179.700 kr. ud over bundfradraget og fradraget i

en evt. ikke-pensioneret ægtefælle/samlevers indtægter. Pensionstillægget bortfal-

der ved et årlig indtægtsgrundlag på over 374.600 kr. for enlige og 457.800 kr. for

pensionistpar og 318.800 pensionister med en ægtefælle/samlever, der ikke er pen-

sionist.

Ældrechecken, varmetillæg og helbredstillæg udbetales efter størrelsen af pensioni-

stens personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på bag-

grund af pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt efter

et fradragsbeløb på 35.600 kr. for enlige og 70.600 kr. for gifte/samlevende. Pensi-

onistens tillægsprocent kan være mellem 0 og 100. Den personlige tillægsprocent

skal være 100 for at pensionisten har ret til mediecheck. Der er ikke ret til helbreds-

tillæg og ældrecheck, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers sam-

lede likvide formue overstiger 91.900 kr.

Førtidspension efter ny ordning

En førtidspension (efter reglerne efter 2003) til enlige udgør 19.331 kr. og til

gifte/samlevende 16.432 kr. om måneden. Førtidspensionen kan højest nedsættes til

13.025 kr. om måneden alene som følge af ægtefælles/samlevers indkomster. Pen-

sionen kan nedsættes yderligere, såfremt pensionisten selv har yderligere indkomst.

En ikke-pensioneret ægtefælle/samlever til en førtidspensionist kan tjene op til

259.560 kr. om året uden at det påvirker pensionistens ydelse, mens pensionisten

selv kan tjene op til 129.900 kr. Det vil sige, at hvis førtidspensionisten ikke selv

har indkomst ved siden af pensionen, kan ægtefællen/samleveren reelt tjene op til

389.460 kr. om året (de to fradragsbeløb lagt sammen), uden at førtidspensionen

bliver reduceret.

Der gælder også et loft for hvor meget af ægtefællens/samleverens indkomst, der

kan indgå i indtægtsgrundlaget. Hvis ægtefællen/samleveren selv er pensionist,

kan der maksimalt indgå 402.700 kr. om året i indtægtsgrundlaget. Hvis ægtefæl-

len/samleveren ikke selv er pensionist, kan der maksimalt indgå 266.200 kr. om

året i indtægtsgrundlaget. Loftet er kun relevant, hvis ægtefællen eller samleverens

indkomst fratrukket fradraget på 259.560 kr. er højere end loftet.

Hvis det samlede indtægtsgrundlag overstiger fradragsbeløbet på 129.900, nedsæt-

tes førtidspensionen med henholdsvis 15 pct. for en ægtefælle/samlever, der selv

er pensionist, og 30 pct. for ægtefælle/samlever, der ikke er pensionist, af den

overskydende indtægt. Pensionsydelsen bortfalder ved et årlig indtægtsgrundlag på

over 835.900 kr. for enlige og 1.411.600 kr. for pensionistpar og 770.800 pensioni-

ster med en ægtefælle/samlever. der ikke er pensionist.

Førtidspension efter gammel ordning

En førtidspension fra reglerne før 2003 består af et grundbeløb og et pensionstil-

læg. Derudover kan en førtidspensionist fra reglerne før 2003 modtage diverse til-

læg til sin ydelse ud over grundbeløbet og pensionstillægget, der er skattefrie.

Grundbeløbets størrelse er ens uanset om pensionisten er enlig eller har en ægte-

fælle/samlever og udgør 6.468 kr. om måneden. Grundbeløbet nedsættes, såfremt

pensionisten har en høj indtægt (344.600 kr. om året for enlige og 233.900 kr. om

året for gifte førtidspensionister).

Pensionstillægget for enlige er 6.718 kr. om måneden og for gifte/samlevende

3.246 kr. om måneden. Pensionstillægget bliver nedsat på baggrund af både pensio-

nistens egen indtægt og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt, herun-

der pensionistens og en eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter ved person-

ligt arbejde og andre indtægter så som privat pensionsopsparing, kapitalindkomster

og arbejdsmarkedspensioner. Pensionstillægget kan nedsættes eller helt bortfalde.

For en enlig pensionist bliver pensionstillægget sat ned ved en samlet indtægt over

89.700 kr., mens pensionstillægget for gifte/samlevende sættes ned ved en samlet

indtægt over 179.700 kr. Pensionstillægget bortfalder ved et årlig indtægtsgrundlag

på over 350.600 kr. for enlige og 423.200 kr. for pensionistpar og 301.500 pensio-

nister med en ægtefælle/samlever, der ikke er pensionist.

Familiers gennemsnitlig indkomst

På baggrund af foreliggende indkomstoplysninger skønnes den gennemsnitlige ind-

komst for familier at ligge på omkring 440.000 kr. årligt i 2019. For familier med

par er gennemsnitsindkomsten på 690.000 kr. og for familier med enlige er gen-

nemsnitsindkomsten på 230.000 kr.,

jf. tabel 1.

Af hensyn til sammenlignelighed i forhold til fradragsbeløb og indtægtsgrundlaget

for social pension er familiernes indkomst opgjort som skattepligtig personlig ind-

komst (efter AM-bidrag og pensionsbidrag) ekskl. offentlig pension tillagt positiv

kapital indkomst og aktieindkomst over 5.000 kr.

Tabel 1

Familiers gennemsnitlige indkomst (kr. i 21-pl.), 2019

_____Par____

Antal børn

Ingen

1 børn

2 børn

3 børn

4 børn

Flere børn

Alle

Antal

familier

807.000

218.000

269.000

86.000

13.000

3.000

1.397.000

Gns.

Indkomst

540.000

830.000

920.000

930.000

800.000

620.000

690.000

____Enlige____

Antal

familier

1.490.000

115.000

56.000

13.000

2.000

1.000

1.678.000

Gns.

indkomst

210.000

380.000

390.000

360.000

290.000

250.000

230.000

____Alle____

Antal

familier

2.297.000

334.000

326.000

99.000

16.000

4.000

3.075.000

Gns.

indkomst

330.000

680.000

830.000

860.000

730.000

540.000

440.000

Anm.: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Opgørelsen er på baggrund af befolkningen

ultimo 2019. For sammenlignelighedens skyld i forhold til fradragsbeløb og indtægtsgrundlaget for social

pension er indkomstgrundlaget opgjort som skattepligtig personlig indkomst (efter AM-bidrag og

pensionsbidrag) ekskl. offentlig pension tillagt positiv kapital indkomst og aktieindkomst over 5.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister