Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Gejl
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 14
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår ydelsesreguleringen starter i kontanthjælps-
og pensionssystemet sammenholdt med danske gennemsnitsindkomster i forhold til
par, familier og familier med henholdsvis 1, 2, 3 og 4 børn?”
Svar:
Kontanthjælp
Satsniveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år med forsørgelsespligt er
15.547 kr., mens satsen for tilsvarende personer uden forsørgelsespligt er 11.698
kr. Alle de oplyste satser i svaret er opgjort i 2021-pl.
Efter gældende regler vil nogle kontanthjælpsmodtagere få udbetalt en lavere
ydelse som følge af modregning på baggrund af egen eller ægtefællens indkomst. I
kontanthjælpssystemet beregnes hjælpen til et ægtepar som udgangspunkt som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne til sammen er berettiget til.
I kontanthjælpssystemet bliver indtægter trukket fra ydelsen krone for krone, uan-
set om der er tale om egne eller ens eventuelle ægtefælles indtægter. Der gælder
dog særlige regler for fradrag for den del af indkomsten, der skyldes arbejdsind-
tægter, hvor der ved beregning af ydelsen ses bort fra 28,40 kr. pr. udført arbejds-
time, hvis ydelsesmodtageren eller dennes eventuelle ægtefælle har arbejdsindtæg-
ter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til-
bud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæf-
tigelsesfremmende foranstaltninger.
Kommunen skal ved udmåling af hjælpen endvidere se bort fra en række andre
nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse
mv.