Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142
Offentligt
2405398_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl (ALT)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 18
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Spørgsmålene
er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 18:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser det vil havde for
staten og borgerne, hvis ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst (bl.a. løbende
erstatninger og tab af erhvervsevne-forsikringer) ikke indgår i ydelsesreguleringen
for folkepensionister og førtidspensionister?”
Svar:
Folke- og førtidspension (social pension) indtægtsreguleres efter gældende regler
på baggrund af hhv. pensionistens egen arbejdsindkomst, private pensionsudbeta-
linger og øvrige supplerende indtægter udover arbejdsindkomst, samt en eventuel
ægtefælle eller samlevers indkomst ud over evt. social pension.
Arbejdsmarkedsbidrag er en skat på 8 pct., som afholdes af indtægter ved arbejde,
når ATP og egen-indbetalte pensionsbidrag er trukket fra, herunder indtægter om-
fattet af A-indkomst, honorarer, feriepenge og øvrige godtgørelser.
Såfremt der ses bort fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst ved opgørelse
af indtægtsgrundlaget for folke- og førtidspension, vil det indebære, at pensioni-
stens og en evt. partners private pensionsudbetalinger og øvrige supplerende ind-
tægter ikke længere vil indgå i indreguleringen af pensionsydelsen. Dermed vil ind-
tægtsreguleringen alene ske på baggrund af indtægter ved arbejde. Alt andet lige
skønnes det samlet set at ville medføre merudgifter på ca. 15,1 mia. kr. årligt, sva-
rerende til 7,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb,
jf. tabel 1.
 B 142 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil havde for staten og borgerne, hvis ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst (bl.a. løbende erstatninger og tab af erhvervsevne-forsikringer) ikke indgår i ydelsesreguleringen for folkepensionister og førtidspensionister, til beskæftigelsesministeren
2405398_0002.png
Tabel 1
Virkning ved at se bort fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i indtægtsreguleringen
af folke- og førtidspension, 2021
Folke-
pension
14,0
6,5
Førtids-
pension
1,1
0,5
Merudgifter i mia. kr.
Umiddelbar merudgift til social pension
Merudgifter efter skat og tilbageløb
Samlet
15,1
7,0
Anm.: Skønnet er ekskl. pensionister bosiddende i udlandet samt evt. merudgifter til tillægsydelser til
pensionister og adfærdsvirkninger. Der vurderes umiddelbart at være tale om begrænsede
arbejdsudbudsvirkninger, da ændringen ikke har målrettet beskæftigelseseffekter.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af
befolkningen.
Det betydelige beløb dækker først og fremmest over, at der ses bort fra al indtægts-
regulering af folke- og førtidspension som følge af private pensionsudbetalinger,
herunder arbejdsmarkedspensioner og ATP-udbetalinger, og invalide pension mv.
ved tilkendelse af førtidspension. Disse indtægter udgøre en betragtelig del af pen-
sionisternes supplerende indtægter, som efter gældende regler ligger til grund for
indtægtsreguleringen af pensionsydelsen.
Det skønnes at forslaget vil berøre i alt ca. 675.000 pensionister, der i gennemsnit
vil opleve en årlig ydelsesfremgang på godt 22.500 kr. Heraf udgør ca. 630.000
folkepensionister og ca. 50.000 førtidspensionister.
For en nærmere beskrivelse af opgørelse af indtægtsgrundlaget, indtægtsregulering
og fradragsbeløb mv. henvises der til besvarelse af spørgsmål 14 til B 142.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard,
Beskæftigelsesminister
2