Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 650
Doknr.
381085
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 (B 139) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 4
Dato
04-03-2021
”Vil ministeren redegøre for de fordele og ulemper, som ministeren ser, der
kan være
ved at flytte handicapområdet til enten staten eller regionerne, herunder vurdere for-
dele og ulemper ift. at afgørelser træffes tæt på borgerne, jf. nyheden
”Borgerforslaget
”Handicapområdet
skal væk fra
kommunerne”
har opnået 50.000 støtter, offentliggjort
på ft.dk den 21.
december 2020?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at der er behov for at styrke handicapområdet. Vi skal sikre, at
børn, unge og voksne med handicap får den nødvendige hjælp af rette kvalitet og spe-
cialisering.
En række interessenter, herunder ikke mindst de, der står bag borgerforslaget, peger
på, at der er udfordringer med den nuværende struktur, og at der er sket en afspeciali-
sering siden kommunalreformen i 2007. Den bekymring tager regeringen meget alvor-
ligt.
Derfor igangsatte regeringen med støtte fra Enhedslisten, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Alternativet i 2020 en grundig evaluering af det specialiserede soci-
alområde. Evalueringen skal bl.a. afdække de tilbud, der findes på området, de for-
skellige målgrupper og deres behov samt den strukturelle opbygning af det specialise-
rede socialområde. Som led heri afdækkes og analyseres den nuværende opgavefor-
deling og struktur, finansieringsstruktur og økonomiske incitamenter, visitation, specia-
liseringsmekanismer og kvalitet på det specialiserede socialområde.
Evalueringen af det specialiserede socialområde skal bidrage til, at vi får den nødven-
dige og grundige viden, som kan danne grundlag for, at vi indretter området sådan, at
vi er sikre på, at borgerne får den bedst mulige støtte til at leve et godt liv.
Borgerforslaget er udtryk for et stort engagement, og det vil jeg gerne kvittere for, men
jeg vil dog gerne advare mod at tro, at alle problemer automatisk bliver løst ved at
flytte området væk fra kommunerne. I stedet skal vi sikre, at de rigtige tilbud af rette
kvalitet og specialisering er der for de forskellige målgrupper. Jeg mener derfor, at det
er helt afgørende, at vi afventer evalueringens resultater i løbet af 2021, før vi tager
stilling til ændringer på området, herunder strukturelle ændringer.