B 101 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, på hvilket juridisk grundlag en bank kan forhindre en forening i at disponere over sine penge, til erhvervsministeren

Kulturudvalget 2020-21
B 101
Offentligt

Folketingets Kulturudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. april 2021

Besvarelse af spørgsmål 6 ad B 101 stillet af udvalget den 12. april 2021

efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes fremsende en juridisk redegørelse, der belyser, hvilke

muligheder Danmark i følge EU-reglerne har for at indføre en bagatel-

grænse udformet således, at bankerne kan nøjes med ved hjælp af NemID

at identificere de personer, der kan disponere over almennyttige forenin-

gers konti for så vidt, der er tale om almennyttige foreninger med begrænset

risiko. Dette henset til at det af brev fra EU-kommissionen til Justitsmini-

steriet af den 2. oktobet-2015, jf. https://www.ft.dk/samling/20181/alm-

del/EUU/bilag/473/2025104/index.htm fremgår, at Danmark ikke kan ind-

føre en bagatelgrænse, der undtager visse foreninger fra reglerne angående

hvidvask og terrorfinansiering. Men det fremgår også, at EU ikke stiller

krav om, at Danmark betragter samtlige bestyrelsesmedlemmer som de re-

elle ejere. Det sidste harmonerer også med Hvidvaskvejledningen s. 73:

"Det kan også efter en konkret vurdering være berettiget kun at foretage en

kontrol af identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer

af en forenings bestyrelse, når virksomheden [banken] har vurderet, at for-

eningen udgør en begrænset risiko, jf. https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/de-

fault/files/2021-01/Hvidvaskvejledning_November_

2020%20pdf.pdf Derfor er spørgsmålet, hvilke muligheder EU-reglerne gi-

ver for at anvende en bagatelgrænse, der indebærer, at bankerne kan nøjes

med at identificere de personer, der kan disponere over en almennyttig for-

enings konti, såfremt den almennyttige forening udgør en begrænset risiko.

Endvidere er spørgsmålet, hvilke muligheder EU-reglerne giver for at be-

tragte NemID som et gyldigt elektronisk identifikationsmiddel, jf. Artikel

13 i det konsoliderede hvidvaskdirektiv, jf. https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02015L0849-

20180709&from=EN. NemID burde i udgangspunktet være tilstrækkelig,

når der er tale om foreninger der udgør en begrænset risiko, jf. at det i Hvid-

vaskvejledning s. 74 vedrørende reelle ejere af almennyttige foreninger an-

føres: "Ud fra en konkret risikovurdering vil det i nogle tilfælde med be-

grænset risiko ikke være nødvendigt at foretage en kontrol af de udleverede

identitetsoplysninger.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der

har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

B 101 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, på hvilket juridisk grundlag en bank kan forhindre en forening i at disponere over sine penge, til erhvervsministeren

2/2

”Omfanget

af en banks kundekendskabsprocedurer afhænger af bankens

risikovurdering af den enkelte kunde, f.eks. en forening. Hvidvaskloven,

som direktivnært implementerer

EU’s

hvidvaskdirektiv, pålægger ban-

kerne at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer på højrisiko-

kunder og giver samtidig bankerne mulighed for at anvende lempede kun-

dekendskabsprocedurer på lavrisikokunder.

Banken skal uanset risikoklassificeringen af en forening

identificere

for-

eningens reelle ejere. I foreninger vil det ofte være den daglige ledelse, der

skal betragtes som reelle ejere af foreningen. Vurderingen af, hvem der er

den daglige ledelse, kan ofte foretages ud fra foreningens vedtægter, stif-

telsesdokument eller referater fra generalforsamlingen. Ofte vil det være

enten foreningens bestyrelse eller direktion, hvis foreningen har en sådan,

der vil udgøre foreningens daglige ledelse. Det er dog en konkret vurdering

af den enkelte forening og dennes forhold. Identifikationen af de reelle

ejere kan f.eks. ske ved indhentelse af navn og CPR-nummer.

Banken skal

kontrollere

identitetsoplysningerne på de reelle ejere ud fra en

risikovurdering af, hvad der er rimelige foranstaltninger i forhold til at

kende den konkrete forening. Vurderer banken, at foreningen udgør en be-

grænset risiko, vil banken kunne vurdere, at det er tilstrækkeligt at kontrol-

lere identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer af for-

eningens bestyrelse, uanset at den samlede bestyrelse anses som reelle

ejere. Det er således ikke identifikationen af foreningens reelle ejere, men

derimod kontrollen af identitetsoplysninger på de reelle ejere, som banken

kan begrænse i tilfælde af, at en forening udgør begrænset risiko.

NemID kan på baggrund af bankens risikovurdering af kunden bruges til

kontrol af kundens eller kundens reelle ejeres identitetsoplysninger. Ne-

mID kan anvendes som eneste kontrolkilde i de tilfælde, hvor banken vur-

derer det konkrete kundeforhold til at udgøre en begrænset risiko, og hvor

banken finder, at banken kan opnå et tilstrækkeligt kendskab til kunden ved

brug af NemID. Udgør et kundeforhold ikke begrænset risiko, skal NemID

som kontrolkilde suppleres med andre kontrolkilder eller risikobegræn-

sende tiltag.

I de tilfælde hvor der er tale om en forening med begrænset risiko, har ban-

kerne således allerede i dag mulighed for at kontrollere foreningens reelle

ejeres identitetsoplysninger ved hjælp af NemID, og alene foretage kon-

trollen for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse.

Det afhænger dog af en konkret og individuel risikovurdering af den en-

kelte forening, i overensstemmelse

med den risikobaserede tilgang i EU’s

hvidvaskdirektiv.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup