Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
6. marts 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2021, efter ønske fra Stén Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 ad B 101, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det kan give god mening, at arbejdsgruppen også drøfter
mulighederne for, at en forening kan friholdes fra krav om kontrol i forhold til
hvidvaskningsregler og persondataforordningen samtidigt kan vil tilbyde gavegivere de
skattemæssige muligheder for skattefradrag, der er indeholdt og beskrevet i
Ligningslovens § 8A, jf. Bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018, jf. ministerens
udtalelser i forbindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslag B 101?
Svar:
Den nævnte arbejdsgruppe under Finans Danmark er sammensat med henblik på at se
specifikt på hvidvaskreglerne i forhold til foreningslivet. Arbejdsgruppen har allerede
påbegyndt sit arbejde, som afsluttes i 2. kvartal i år.
Arbejdsgruppen rummer ikke den fornødne ekspertise til at se på specialiserede
problemstillinger som databeskyttelsesforordningen og skattemæssige forhold.
Derfor mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at bede arbejdsgruppen om at se
på disse problemstillinger.
Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet er i gang med en national evaluering om
databeskyttelsesforordningen, herunder i forhold til foreningslivet. Justitsministeriet
forventer, at evalueringen er færdig i 1. halvår 2021.
Skatteministeriet har på baggrund af spørgsmålet oplyst følgende:
"Efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 2-4, kan der ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst gives fradrag for gaver henholdsvis løbende ydelser til godkendte
almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., herunder
religiøse samfund. Fradragsretten er betinget af, at foreningen eller de religiøse
Dok. nr. 21/00955-2