Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om et byrdestop for det private erhvervsliv og annullering af vedtagne eller aftalte skatteforhøjelser.

Af Alex Vanopslagh (LA) m.fl.

(Fremsættelse 24.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og så vil jeg gerne byde velkommen til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for lejligheden til at diskutere endnu et beslutningsforslag fra Liberal Alliance. Denne gang skal vi diskutere et beslutningsforslag, som jo bl.a. handler om at indføre et byrdestop.

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at regeringen er helt enig i intentionen bag beslutningsforslaget, nemlig at vi skal skabe ikke bare trygge, men også gode rammevilkår for erhvervslivet i den kommende tid, så vi har de bedste betingelser for at få genskabt væksten og så hurtigt som muligt komme ud på den anden side af den forfærdelige krise, som vi befinder os i.

Regering er nok ikke overraskende uenig i de elementer, som Liberal Alliance peger på kan være vejen dertil. Den økonomiske situation er i øjeblikket jo altså meget udfordret, og der er ingen tvivl om, at hvis man går stringent efter et byrdestop, vil det jo begrænse mulighederne for at føre ikke mindst en hensigtsmæssig økonomisk politik.

Desuden har regeringen jo ikke aflyst vores egne målsætninger om, at vi vil styrke velfærden, at vi vil reducere klimapåvirkningen, og at vi vil trække vores samfund helt generelt i en mere retfærdig retning. Og derfor vil vi selvfølgelig heller ikke fraskrive os mulighederne for at bruge nogle af de værktøjer, som ligger i værktøjskassen, for så forpasser vi jo muligheden for at overdrage et mere klimavenligt og mere retfærdigt Danmark, hvor der også er mere udviklet velfærd til de næste generationer.

Det er regeringens klare udgangspunkt, at skatten ikke skal stige for almindelige danskere. Vi har med finansloven for 2020 tilbagerullet en række urimelige skatterabatter, som den tidligere regering har givet til særlige grupper. Det har vi gjort for at finansiere højt prioriterede indsatser på velfærdsområdet og for at gennemføre flere initiativer, som vi allerede annoncerede inden valget.

Vi har også sagt helt åbent og ærligt, at den finansielle sektor bør bidrage mere, end den gør, og derfor har vi aftalt, at den finansielle sektor skal yde et ekstra samfundsbidrag, så flere kan få en værdig tilbagetrækning efter et langt og slidsomt arbejdsliv. Og finansieringen af det her træder jo så først i kraft i 2023.

Skattepolitikken skal være med til at sikre gode, stabile vilkår for den grønne omstilling, ligesom den grønne omstilling skal ske gradvis, så både borgere, men jo også virksomheder, kan indstille sig på de nye tider. Ser vi på aftalen om en grøn skattereform og den aftale, vi lige har drøftet her før det her punkt – altså aftalen om en grøn omstilling af vejtransporten – så er regeringen og flertallene bag aftalerne kommet tættere på at indfri den ambitiøse målsætning, som vi har sat os her i Folketinget, altså en 70-procentsreduktion af CO2-udledningen i 2030 målt i forhold til den udledning, der var i 1990.

Vi har taget højde for coronakrisen ved samtidig at gennemføre skattelempelser. Derudover har vi gennemført markante afgiftslempelser på grønne biler og mindre forhøjelser af afgifterne på benzin- og dieselbiler, som vi jo var inde på før. Det sikrer, at det ikke bliver så dyrt at have en bil, så – hvad jeg pointerede før – hverdagen for helt almindelige familier stadig væk kan hænge sammen.

Ligeledes – hvis vi ser på den grønne skattereform – har vi sat gang i en betydelig omstilling af vores skatte- og afgiftssystem her. Det gør vi ved at understøtte denne udvikling med også betydelige skattelettelser, så virksomhederne får hjælp til at omstille sig, hvilket samtidig jo også er med til at give en grøn kickstart af økonomien.

Som sagt er det en prioritet for regeringen at få genskabt væksten og sikre, at danske virksomheder og lønmodtagere kommer bedst igennem krisen. Derfor har regeringen også sammen med et bredt flertal i Folketinget gennemført, man kan roligt sige, historisk store hjælpepakker til erhvervslivet med henblik på at understøtte virksomhederne og holde hånden under danske arbejdspladser i en meget svær tid.

Vi har bl.a. afsat milliarder af kroner til lønkompensation, kompensation for faste udgifter og også for mistet omsætning. Vi har midlertidigt forhøjet virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og udvikling, og vi vil øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling og dermed fremtiden både til gavn for det danske samfund og også til gavn for virksomhedernes fremtidige eksporteventyr.

Vi har også afsat 2 mia. kr. til omstillingsindsatser. Pengene skal bl.a. gå til omstilling af små og mellemstore virksomheder i hårdt ramte områder, målrettede uddannnelsesindsatser, etablering af regionale vækstteams samt 110 pct. dagpengesats til ledige, som uddanner sig til sosu-assistenter og andet.

Som samfund har vi som sagt så investeret milliarder af kroner i at holde hånden under danske virksomheder og danske arbejdspladser. Det gør vi for at sikre, at Danmark kommer bedst muligt igennem krisen. Det er ikke bare en alvorlig økonomisk krise, som vi er i, med tilbageslag, folk, der mister arbejde, virksomheder, der desværre må lukke – vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde hånden under dem – men det er også en vanskelig og udfordrende og alvorlig sundhedskrise, vi står i.

Så at få smitten ned er den eneste vej frem. Og at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere og sikre flest mulige arbejdspladser er vejen frem for det danske samfund i den meget alvorlige situation, vi er i nu, og det kan man ikke gennemføre, hvis man gennemfører Liberal Alliances beslutningsforslag her, og derfor er regeringen ikke enig i det.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen fra LA. Værsgo.

Når vi forsøger at have en debat om, at det i en tid og en situation, hvor erhvervslivet er udfordret af den økonomiske krise, som er en følgesvend af den sundhedsmæssige krise, som coronaen har skabt, ikke nytter noget, at man indfører nogle strukturer i det danske samfund, som slår virksomhederne ned, som tager penge fra dem, fordi man gerne vil bruge flere penge i det danske samfund i fremtiden, så er svaret fra regeringen altid, og det hørte vi også nu fra skatteministeren, at den lige nu i de her coronamåneder giver en masse tilskud.

Men det er sådan set ikke det, som det handler om. For det handler om, at svaret på den økonomiske krise lige nu ikke kan være, at vi i al fremtid gør strukturerne i Danmark dårligere for virksomhederne. Og det vil sige, at det byrdestop, som vi foreslår, jo er et stop for, at regeringen langsigtet laver om på strukturerne i det danske samfund, så det bliver ringere for virksomhederne at drive virksomhed i Danmark.

Vil skatteministeren forholde sig lidt til det i stedet for blot at tale om regeringens midlertidige foranstaltninger i de her coronamåneder?

Ministeren, værsgo.

Jeg taler jo ikke kun om de midlertidige foranstaltninger. Den grønne skattereform, som vi har lavet med et bredt flertal i Folketinget, er jo en strukturel omstilling af vores skattesystem, som vi nu er på vej ind i. Den bliver understøttet af skattelettelser til dansk erhvervsliv frem til 2025 samlet set på brutto 5,3 mia. kr., tror jeg det er. Det er en kæmpe omstilling af vores skatte- og afgiftssystem. Vi understøtter i 2021 og 2022 virksomhedernes også muligheder for at investere i forskning og udvikling med et stort milliardbeløb, som er med til – om man vil – at fremme og forcere forskningen og udviklingen i dansk erhvervsliv og dermed fremme en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.

Så det billede, der bliver tegnet, er jo ikke rigtigt, og hvis man endelig skal blive ved det kortsigtede, er virkeligheden jo også den, at hvis vi ikke gjorde, som regeringen gør nu, og vi ikke havde ført den ekspansive finanspolitik, som vi har gjort, og ikke holdt hånden under næsten 80.000 job, så var kagen blevet mindre.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Når man snakker om de byrder, som er pålagt dansk erhvervsliv, så nytter det jo ikke noget, at regeringen hele tiden siger, at man her gør byrderne mindre, uden at tale om de steder, hvor regeringen gør byrderne større. Altså, regeringens bruttoskattelettelser er jo netop ikke en nettovirkning af regeringens politik. Regeringens politik netto for dansk erhvervsliv og for danske borgere er, at man øger skatterne for omkring 11 mia. kr. i de her år og måneder. Det er da et problem, og det vil jeg gerne have skatteministeren til at forholde sig til.

Ministeren, værsgo.

Vi fører en økonomisk politik, som både på kort sigt og på lang sigt for det første hænger sammen og for det andet jo er med til at sikre, at Danmark kommer bedre igennem krisen end de lande, vi typisk sammenligner os med. Det er jo det, der er virkeligheden. Man kunne sagtens vælge en anden vej. Hvis man havde valgt det, som hr. Ole Birk Olesen mener, så er virkeligheden vel den, at der så havde været risiko for, at de næsten 80.000 arbejdspladser, som krisepolitikken har holdt hånden under, ikke ville være der.

Tak. Den næste, der skal have en kort bemærkning, er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er en rigtig god problemstilling, som Liberal Alliance rejser. Vi har jo at gøre med en regering, der har hævet skatter og afgifter for mere end 12 mia. kr. – i næsten alle aftaler stiger skatter og afgifter. Hvis vi nu tager den tidligere pension, så laver man et samfundsbidrag, en ekstra skat på de finansielle institutioner, som vil blive ført over på danskerne, så det bliver dyrere at købe et hus, det bliver dyrere at spare op til pension, og man laver en lagerbeskatning. Og skatteministeren anerkender ikke, at det er noget af det, der er med til at gøre det sværere for danskerne at spare op, og at det gør det sværere for danskere at investere og sikre, at vi får vækst i det danske samfund.

Skatteministeren, værsgo.

Når jeg kigger på, hvad den her regering har gennemført af tiltag, så er der en hel del af dem på skatte- og afgiftsområdet, som spørgerens parti selv har stemt for. Det gælder eksempelvis tobaksafgifterne. Jeg tror, at det, der var kritikken fra Venstre dengang, var, at man ikke gjorde det hurtigt nok fra regeringens side. Der er en hel række andre ting som f.eks. stramningen af beskatningen på leasingbiler, som Venstre har valgt at stemme for, så helt ren er man jo heller ikke selv. Det skal man bare huske, når man tager den her diskussion.

I forhold til finansieringen af Arnes – om man vil – muligheder for at trække sig tidligere tilbage, fordi han har haft et hårdt og nedslidende arbejdsliv, er jeg er utrolig glad for, at det lykkedes at lave en aftale med Dansk Folkeparti, som gør, at vi råder bod på det, der jo altså var den fejlagtige udgave af en krisepolitik, som den daværende Venstreledede regering førte, da vi sidst havde en krise. Hvem var det, der blev bedt om at betale regningen dengang? Det var Arne og hans venner på arbejdspladsen og i skurvognen og dem, der var på dagpenge. Sådan var det, og det har vi valgt fra.

Tak. Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Kan ministeren oplyse om, hvor meget ekstra man som forbruger skal betale for at have penge i banken, når regeringen indfører et samfundsbidrag? Og hvad betyder det for den enkelte forbruger? Det må regeringen jo have regnet ud, altså hvor meget ekstra det er blevet dyrere. Hvor mange danskere er blevet omfattet af de her skattestigninger? Socialdemokraterne gik til valg på et løfte om, at maks. 5 pct. ville blive omfattet af de her skattestigninger, men hvor stort er det antal i virkeligheden?

Ministeren, værsgo.

Der er masser af muligheder for finanssektoren for at lade være med, om man vil, at vælte det over på forbrugerne. Det er der nogle dele af finanssektoren og nogle af bankerne, som i andre sammenhænge har meget travlt med at gøre, hvis man ser på, hvad der bliver betalt af gebyrer, og hvad der bliver betalt af negative renter og andre ting. Her har man muligheder for at øge konkurrencen inden for finanssektoren. Det kunne man starte med at gøre. Man kunne starte med at fremme gennemskueligheden og gennemsigtigheden, således at vi som bankkunder havde bedre muligheder for at placere vores penge, og hvad vi ellers har, andre steder. Det var noget, der kunne være med til at sænke priserne, således at forbrugerne ikke skulle opleve det, som jeg kan se nogle har truet med. Men det må hænge sammen med, at man ikke er interesseret i at øge konkurrencen på området.

Tak. Den næste, der skal have en kort bemærkning, er fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre. Værsgo.

Det er egentlig bare meget kort: Hvad tænker skatteministeren er bedst for dansk erhvervsliv – flere skatter og afgifter, eller at vi bare bliver på samme niveau? Altså, hvad er bedst for dansk erhvervsliv? Er det flere skatter og afgifter? Eller er det knap så godt for dansk erhvervsliv?

Skatteministeren, værsgo.

Man fristes jo til at spørge, hvad man selv tænkte, da man selv sad i regering. Man kan da ikke stå nede i Folketingssalen nu og påstå, at man aldrig nogen sinde har rørt noget som helst, der nærmede sig en afgiftsstigning, dengang man selv havde ansvaret. Så jeg synes, det klinger lidt hult. Og når jeg ser på listen her, kan jeg jo også se, at der er et Venstre, som taler med to tunger. Man vil jo ikke indrømme, at man, når det eksempelvis handler om tobaksafgiften, har et ansvar – et medansvar. Så det skal man bare huske at fortælle. Det er helt fint.

Det er jo det, det her handler om. For en af årsagerne til, at vi er i stand til at skabe et så, om man vil, toptunet, i international sammenhæng omstillingsparat, moderne velfærdssamfund, som vi jo har, og en af årsagerne til, at vi forhåbentlig kommer hurtigt igennem krisen – i hvert fald bedre end de lande, vi typisk sammenligner os med – er jo, at vi laver brede politiske aftaler, hvor man ser tingene fra flere forskellige sider, hvor man ikke har klare ideologiske holdninger til, hvad man må, og hvad man ikke må, og hvor vi får det igennem. Så løser vi problemerne, og så når vi vores politiske mål ad den vej. Det er skatter og afgifter, og det er skatte- og afgiftslempelser. Det er det, regeringen har gjort. Vi har gennemført en grøn skattereform med over 5 mia. kr. i afgiftslettelser til små og mellemstore virksomheder. Det synes jeg er meget godt.

Tak for det. Fru Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Nu synes jeg, det er sådan lidt søgt, at skatteministeren hele tiden kommer ind på tobaksafgiften, for det har jo ikke rigtig noget med det her at gøre. Det havde noget med forbrugerens sundhed at gøre. Grunden til, at jeg spurgte, som jeg spurgte, er jo, at der f.eks. har været et glimrende beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti med hensyn til at fjerne gakkede afgifter, og jeg ved ikke hvad. Der fik man indtryk af, at regeringen selv havde noget på vej, men der er ikke rigtig kommet noget. Så derfor spørger jeg lige igen: Hvilken vej vil regeringen med det her? Kan man ikke se, at der er noget fornuft i, at man fjerner skatter og afgifter?

Skatteministeren, værsgo.

Bestemt – hvis der er nogle af dem, der ligefrem er gakkede. Jeg tror bare, vi er lidt uenige om, hvad gak, gak måske er her. Derfor handler det også om politik. Men det er jo ikke bare tobaksafgifterne, Venstre har været med til at forøge. Det er jo flere ting. Så inden man starter den her diskussion, synes jeg, man skulle fortælle sandheden om, hvad det er, man selv har været med til, og måske også fortælle, hvad man gjorde sidst, man havde ansvaret, således at man får det fuldstændige billede af det.

Vi fører en politik, som er med til at sikre, at Danmark forhåbentlig kommer mere sikkert igennem den krise, vi er i nu, og at vi får lagt grundlaget for, at vi kan få vækst og fremgang efter krisen igen. Det er det, der er regeringens politik.

Så vil jeg gerne sige tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det næste, vi skal sige velkommen til, er Socialdemokratiets ordfører. Det er faktisk sådan, at man selv lige skal huske at spritte af, men nu gør ordføreren det lige for ministeren her. (Skatteministeren (Morten Bødskov): Tak). Fornemt – tak for det.

Værsgo til hr. Malte Larsen.

Tak. I dag behandler vi et beslutningsforslag om byrdestop for erhvervslivet, og samtidig foreslår Liberal Alliance at tilbagerulle alle vedtagne eller aftalte skatteforhøjelser i denne regeringsperiode undtagen de øgede tobaksafgifter. I Socialdemokratiet er vi enige i beslutningsforslagets hensigt. Der er og skal fortsat være gode vilkår for at drive virksomhed i Danmark, også i den kommende tid, så virksomhederne har gode betingelser for at komme ud på den anden side af coronakrisen. Det er derfor, vi investerer milliarder i at bringe danske virksomheder og arbejdspladser trygt gennem krisen. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har lavet historiske hjælpepakker. Med finansloven afsatte man midler til omstillingsindsatser for SMV'er, og man har lavet målrettet støtte til hårdt ramte brancher som f.eks. oplevelsesindustrien.

De mange genopretningstiltag bidrager til at genskabe væksten i samfundet i de kommende år. Det har f.eks. betydet, at vi i 2020 oplevede færre konkurser end i de 4 foregående år ifølge Danmarks Statistik. Vi mener dog, at et byrdestop vil låse Folketinget for meget med henblik på at føre en hensigtsmæssig økonomisk politik både under og efter coronakrisen. I de kommende 10 år står vi f.eks. over for at skulle foretage en omfattende grøn omstilling af vores samfund. Det ville ikke være hensigtsmæssigt, hvis ikke en eneste skat måtte stige eller regel måtte blive skærpet i den forbindelse.

Med aftalen om en grøn skattereform har vi f.eks. gjort det dyrere for forurenere, men samtidig lettet skatterne for særlig de mindre virksomheder, så de får mulighed for at investere i at omstille produktionen. Vi har også fortsat en bunden opgave i at genoprette velfærden. Derfor har regeringen bl.a. rullet nogle af de mest skæve skattesænkninger, som den forrige regering indførte, tilbage. Vi har også en prioritet om, at danskere med lange, hårde arbejdsliv skal kunne trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet ligesom alle andre. Det kun retfærdigt. Det er derfor, vi har aftalt, at finanssektoren skal yde et ekstra bidrag for at finansiere retten til tidlig pension.

Et strengt fortolket byrdestop vil altså stå i vejen for regeringens målsætning om at styrke velfærden, understøtte den grønne omstilling og skabe et mere retfærdigt samfund. Politiske prioriteringer kræver finansiering, og vi står fuldt ud på mål for de ændringer, vi har lavet. Forslagsstillerne vil finansiere de 5,5 mia. kr., forslaget koster, via det finanspolitiske råderum. Det vil efterlade færre penge til at investere i velfærd, uddannelse og grøn omstilling. Det mener vi i Socialdemokratiet er en forkert og skæv prioritering. Vi ønsker gode rammebetingelser for erhvervslivet i Danmark, men vi mener ikke, at et byrdestop er vejen frem, og vi kan ikke bakke op om den foreslåede finansiering. Derfor kan vi ikke stemme for forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Socialdemokratiet forsøger ofte at se tingene meget isoleret fra et lønmodtagerperspektiv, og derfor vil jeg prøve at komme med et lønmodtagerperspektiv for hr. Malte Larsen. Hvis nu hr. Malte Larsen arbejdede på en virksomhed og virksomheden af den nye regering blev pålagt at skulle betale noget mere i skat og afgift af den produktion, som virksomheden har, ville hr. Malte Larsen så være i tvivl om, at denne skatte- eller afgiftsforhøjelse ville være til skade for hr. Malte Larsens mulighed for at have et godt job i virksomheden, eventuelt få en lønforhøjelse eller få nogle flere kolleger eller lignende?

Ordføreren.

Jeg synes, at Liberal Alliances ordfører forsøger at italesætte en tænkt problemstilling, der ikke flugter med Socialdemokratiets ambitioner. For det første har jeg selv været ansat i privat virksomhed, i private virksomheder oven i købet. For det andet, når jeg tager rundt og snakker med virksomheder i dag, så siger de mere, at de mere har brug for veluddannet arbejdskraft og god infrastruktur end for skattelempelser. Det er så den virkelighed, jeg færdes i.

Værsgo til hr. Ole Birk Olesen.

Jeg har svært ved at forestille mig, at hr. Malte Larsen på sådan en rundtur til virksomhederne møder virksomheder, som siger, at de har brug for skatteforhøjelser. Det er jo det, der diskuteres her, nemlig at skal vi have et stop for skatteforhøjelserne på virksomhederne, eller skal vi ikke have et stop? Og der forstår jeg, at hr. Malte Larsen og Socialdemokratiet og regeringen ikke vil sætte et stop for skatteforhøjelser på virksomhederne. Og der er spørgsmålet bare, om det set fra et lønmodtagerperspektiv så er gavnligt, at den virksomhed, man arbejder i, bliver pålagt skatte- og afgiftsforhøjelser.

Ordføreren.

Igen, Socialdemokratiet har ingen ambitioner om at hæve skatter over for erhvervslivet og gøre det sværere at drive virksomhed i Danmark. Men som jeg siger i talen, så vil et rigidt byrdestop, som hr. Ole Birk Olesen kalder det her, jo give nogle spærringer og noget lås, i forhold til at man eksempelvis kan lave fornuftig grøn omstilling i fremtiden. I sidste uge brugte LA 5 mia. kr. af det årlige råderum, i dag 5,5 mia. kr. af det årlige råderum. Det er penge, som jo så ikke kan bruges på uddannelse, forskning og investeringer i infrastruktur. Det ville være en bedre retning at gå i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er Venstres ordfører fru Anne Honoré Østergaard. Værsgo.

I Venstre synes vi, at det er et rigtig godt beslutningsforslag, som Liberal Alliance har fremsat. Der er ikke nogen tvivl om, at Venstre vil skabe ro om danske virksomheders økonomi med et skatte-, afgifts- og byrdestop. Vi mener, at det hverken må blive dyrere at drive virksomhed eller dyrere at være dansker. Venstre står vagt om skattestoppet.

Coronavirusset har kastet Danmark ud i en dyb og alvorlig økonomisk krise. Mange danske virksomheder lider, og ledighedskøen er vokset. Det er en ekstremt alvorlig situation. Derfor har vi i Venstre været med til at vedtage hjælpepakker, der holder hånden under danske arbejdspladser, men vi har brug for at tage yderligere midler i brug. Venstre ønsker derfor et skatte- og afgifts- og byrdestop, fordi vi har brug for, at der bliver skabt ro om danske virksomheders økonomi. Vi skal passe på, at vi ikke beskatter virksomheder så meget, at det fører til jobtab og mistede indtægter. Danmark har brug for, at vi har et velfungerende erhvervsliv, der kan bidrage med skattekroner i form af selskabsskat og skatter af medarbejdernes lønninger. Sagen er jo, at beskattes virksomheder for hårdt, kan deres konkurrencekraft i forhold til udlandet blive så udfordret, at det vil medføre tab af arbejdspladser, flere røde bundlinjer og færre investeringer. Og hvem skal så finansiere vores velfærd?

Der er ingen tvivl om, at den socialdemokratiske regering fører en politik, der gør Danmark fattigere. Den socialdemokratiske regering har hævet skatterne mere end 30 gange for i alt næsten 12 mia. kr. og har gjort det dyrere at drive virksomhed og være dansker, og regeringen fører en politik, hvor de trækker danskerne ud af arbejdsmarkedet. Venstre vil en anden vej. Vi vil gøre Danmark rigere og sikre, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Vi kæmper for at mindske skaderne fra regeringens skadelige skattestigninger, for vi ønsker et skattestop, så der er ro om danske virksomheder og danskernes økonomi.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre står vagt om skattestoppet. Venstre er et parti, der står ved sit ord, og når vi har sagt, at vi står ved et skattestop, så gør vi det også, når det gør ondt. Det er der ingen tvivl om. Venstre har simpelt hen så stor sympati for forslaget og er helt enig i kritikken af regeringen, og vi vil også gerne rulle regeringens skadelige skattestigninger tilbage.

Det eneste er lige, at vi godt kan komme i tvivl om, hvor meget det her kommer til at koste. Og når jeg siger det på den her måde, er det jo, fordi vi ikke rigtig helt kan finde ud af, hvor mange ulykker den her regering kan finde på at lave også fremadrettet. Så derfor kan det her blive en rigtig, rigtig dyr regning. Derfor står vi jo bare sådan lige lidt og siger, at ah, vi vil gerne gøre alt, hvad vi overhovedet kan, men hvad kommer det til at koste? Det er den eneste ting, hvor vi lige tænker hm. For vi er simpelt hen rigtig positive over for det her beslutningsforslag, og vi synes, det er super skønt, når andre partier vil føre vores politik og føre den ud i livet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Det er jo lidt spøjst at opleve at få at vide, at vi med det her beslutningsforslag vil føre Venstres politik, men Venstre vil alligevel ikke stemme for det. Altså, Venstre vil ikke stemme for sin egen politik. Det her er åbenbart ikke Venstres politik alligevel, for ellers kunne man jo stemme for det. Det, der undrer mig lidt, er det der med, at man er imod skatteforhøjelser, men hvis man kommer til magten, så vil man ikke fjerne de skatteforhøjelser igen, andre har indført. Hvordan hænger det sammen? Hvis nogen gør det, man er imod, så vil man da gerne rulle det tilbage igen, vil man ikke, eller går der lidt for meget taktik og strategi og meningsmålinger og sådan noget i det for Venstre en gang imellem?

Ordføreren.

Det er overhovedet ikke det, jeg tænker på. Det, jeg tænker på, er, at vi har en regering, og hver gang de kommer med et forslag, så er den eneste måde, de kan finansiere det på, ved at lave en masse skattebashing: Vi hæver skatter, vi hæver afgifter, vi gør en masse ting. Liberal Alliance har foreslået, at vi tager af råderummet for at finansiere det her. Problemet er også, at vi har en eller anden form for demografisk træk, for der bliver flere og flere ældre. Derfor er det, vi siger, at vi vil føre alt det tilbage, som vi overhovedet kan, og Liberal Alliance hører mig heller ikke sige, at vi er imod forslaget. Jeg siger bare, at vi lige skal finde ud af, hvad det her kommer til at koste.

Hr. Ole Birk Olesen har ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Der står lidt i forslaget om, hvad de forventer, at det kommer til at koste. Vi behandlede et forslag her forleden, hvor Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige alle sammen var enige om, at det var fornuftigt at sænke selskabsskatten. Der sagde Venstre nej til at sænke selskabsskatten, fordi det blev finansieret via det økonomiske råderum. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om man ikke med ordførerens ord kan finansiere et udgifts- og byrdestop via det økonomiske råderum?

Ordføreren.

Problemet ligger jo i, er der er rigtig mange beslutningsforslag lige p.t., som andre partier vil have, at man skal finansiere via det økonomiske råderum. Hvor stort er det råderum? Vi står lidt heroppe og siger, at vi i Venstre også vil have plads til velfærd, længere er den jo sådan set ikke. Vi synes, at den måde, regeringen fører politik på, jo er helt hen i vejret, og det er slet ikke den vej, vi vil. Vi kommer bare med et lille forbehold om, at hvis vi skal føre alting tilbage af samtlige af regeringens ulykker, så kan det godt blive dyrt.

Hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Okay, så Venstre har stadig væk den politik, som de gik til valg på, nemlig at man vil bruge hele det økonomiske råderum på øget velfærd – er det korrekt?

Ordføreren.

Venstre har den politik, at vi vil sikre, at vi har velfærd i Danmark. Vi bliver flere og flere ældre. Men samtidig med det, mener vi ikke, at vi skal sikre det, ved at vi hæver afgifter og sætter skatterne i vejret og alt sådan noget. Det er overhovedet ikke den vej, vi vil. Så der er ingen, der skal misforstå mig. Jeg står også her og siger, at jeg synes, det er et rigtig godt beslutningsforslag.

Den næste, jeg giver ordet, er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Nu er det ikke, fordi jeg sådan skal blande mig i debatten mellem Nye Borgerlige og Liberal Alliance og Venstre, men sådan som jeg læser beslutningsforslaget, handler det om, at det fremadrettet skal være sådan, at der skal være det her såkaldte byrdestop, og at hvis beslutningsforslaget måtte få et flertal, er det de skatte- og afgiftsstigninger, der måtte være vedtaget på nuværende tidspunkt, der så at sige skal rulles tilbage, og ikke dem, der fremadrettet måtte blive vedtaget; altså at det vel alt andet lige er det, der må gælde for vedtagelsen af forslaget – men det kan ordføreren for Liberal Alliance jo præcisere.

Det, som jeg egentlig vil spørge om, er: Når nu ordføreren for Venstre siger, at man står vagt om skattestoppet, findes der så en officiel definition af Venstres skattestop?

Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, spørgeren selv skal spørge Liberal Alliance, hvad der helt præcis menes med deres beslutningsforslag – jeg tænker ikke, at det er mig, der skal stå og sige noget om det. Men altså, vi vil ikke have, at det skal være dyrere at være dansker, og det skal ikke være dyrere at drive virksomhed i Danmark. Og vi har en regering, der overhovedet ikke er enig med os, kan vi mærke lige nu. De kører den anden vej, helt sikkert med hjælp fra spørgeren, og det mener vi ikke er den rigtige vej.

Værsgo til anden korte bemærkning fra hr. Rune Lund.

Så er mit spørgsmål, som jeg lige vil prøve at stille igen: Findes der en officiel definition af Venstres skattestop, og hvis en sådan findes, hvor kan man så få lejlighed til at læse denne definition?

Ordføreren.

Jeg vil gerne henvise spørgeren til den hjemmeside, der hedder www.venstre.dk. Det er en rigtig god hjemmeside, og jeg er sikker på, at spørgeren vil kunne lære rigtig meget og blive inspireret af den.

Tak for det. Så må Venstres ordfører gerne spritte af. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for det.

DF's ordfører er klar. Værsgo til hr. Dennis Flydtkjær.

Her behandler vi et beslutningsforslag, der handler om to ting, selv om de selvfølgelig hænger sammen. Det ene er et byrdestop for det private erhvervsliv, og der er en anden del, som er annulleringen af vedtagne eller planlagte skattestigninger.

Jeg vil starte med byrdestoppet, som jo drejer sig om et byrdestop for perioden 2021-2023, hvor man siger, at der ikke skal komme nye administrative byrder, men heller ikke nye skatter, og det er vi sådan set enige i, altså at der ikke bør komme nye byrder, og sådan set heller ikke fremtidige skatter, for vores virksomheder. Det er vigtigt, at de har nogle forudsigelige rammer, og det er det også for iværksætteriet. Altså, jeg tror, at noget af det, der kan skræmme folk væk, er, hvis man ser, at der er alt for mange ting, man skal indberette, og der er regler og skatter og andre ting. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvad der er op og ned i det. Men noget, jeg undrede mig over, da jeg læste forslaget, var, hvorfor det egentlig kun var for erhvervslivet. Altså, jeg går ud fra, at Liberal Alliance er enige med os i, at det sådan set heller ikke er godt, hvis bare det er skatter og byrder for borgerne. Man kunne sådan set godt have udvidet forslaget til at have andre ting med, men det er klart, at der jo er nødt til at være en afgrænsning, og jeg går ud fra, at det er derfor, man har valgt, at det kun er erhvervslivet – for ikke at få for meget med i debatten og måske forplumre det. Derved var der måske også for mange, der ville være imod det af den grund.

Hvis jeg skal sige en af mine anker, som jeg har af det – jeg er sådan set enig i, at der samlet ikke skal være flere byrder for erhvervslivet – så er det, at der er lagt op til, at det er sådan en meget absolut ordning. Altså, jeg kunne godt forestille mig, at man sagde til en virksomhed, at de måske skulle være bedre til f.eks. at sortere plast. Det ville jo være en byrde, men så er det bare vigtigt, at man lemper et andet sted, for at de samlede byrder bliver mindre. Men hvis man siger, at der ikke er nogen ting, der må blive mere besværlige, kan man sige, for dem, så bliver vi også meget låste, og man kan ikke udvikle samfundet. Det er det, jeg frygter lidt, hvis man laver sådan en meget absolut ordning.

Man kan også forestille sig – ikke for at sige, det lige skal være sådan – at man måske strammede på noget revisionspligt, måske for at undgå noget skattesnyd og for at sikre en mere lige konkurrence. Det kunne jo sådan set være godt nok, hvis man så sænkede nogle byrder eller nogle skatter et andet sted, så det gik lige op for virksomhederne. Men jeg frygter lidt, at hvis man laver sådan en absolut ordning, bliver vi meget låste og kan ikke agere i den verden, som forandrer sig derude, og hvor der måske kan være behov for nogle forskellige tiltag. Men vi er overordnet enige i intentionen om, at vi skal have færre byrder. Jeg kan egentlig også godt forestille mig, at det kunne være fedt, hvis man kunne lave en fælles målsætning, ligesom vi lavede på klimaområdet. Ligesom man lavede 70-procentsmålsætningen på klimaområdet, kunne man så ikke lave en 70-procentsmålsætning her, altså en alle byrder skal væk-målsætning, eller et eller andet? Vi kan se, at det jo forpligter Folketingets partier, at man arbejder konstruktivt mod det. Det kunne da være spændende, og så kunne det godt være, at der var én byrde, der blev sat op, men hvis vi så kunne fjerne fem andre, kunne jeg godt leve med det, altså for at undgå, at det blev sådan en absolut dagsorden.

Så er der den anden del af det, som jeg godt vil ind på igen, og som jeg har nævnt selvfølgelig hænger sammen. Det drejer sig om annullering af alle skattestigninger siden valget, dog undtaget tobaksafgiften. Og der vil jeg gerne sige, at jeg undrer mig over, hvorfor lige tobaksafgiften er undtaget. Altså, det er vel også en skattestigning? Det rammer selvfølgelig mest forbrugerne og ikke så meget erhvervslivet, men det er jo trods alt en skattestigning. Så det er egentlig underligt, hvorfor man ikke har taget hele paletten med. Men vi i Dansk Folkeparti er enige i, at det samlede skattetryk ikke skal stige, men igen bliver det sådan meget låst, hvis man siger, at der er ingen skatter og afgifter, der må stige. I den kommende grønne skattereform vil man jo, kan jeg forestille mig, f.eks. gerne indføre en CO2-afgift, og det er jo en skat, der kommer til at sige, men det afgørende er så igen, hvordan man kompenserer for det. Altså, det kunne være en lavere elafgift, eller det kunne være en lavere selskabsskat. Vi kunne sådan set godt leve med en CO2-afgift, hvis man så laver nogle tiltag, som kompenserer for det, så det samlede skattetryk ikke stiger. Så det er igen lidt den samme anke, der handler om, at det kan blive meget ufleksibelt, hvis det bliver sådan et absolut skattestop, hvor der er ingenting, der må røres eller pilles ved. Det tror jeg da låser samfundet mere og kan måske have nogle flere negative konsekvenser end det, man egentlig ønsker.

Jeg vil også sige, selv om jeg ikke nødvendigvis er stolt af det, at jeg heller ikke kan sige ja til det her forslag, fordi der jo er nogle skattestigninger, vi trods alt har været med til siden valget. Også det gør jo, at det bliver umuligt for os at sige ja til det her beslutningsforslag, for vi er nødt til stadig væk at stå bag de aftaler, vi er med i. Men samlet set er budskabet jo også, at vi ønsker, at det samlede skattetryk ikke skal stige. Det var også det, der var udtrykt f.eks. i det beslutningsforslag fra samme forslagsstillere fra Liberal Alliance i fredags, og som gjorde, at vi støttede nedsættelsen af selskabsskatten med 1 pct. Det var for at kompensere for de skattestigninger, vi trods alt har været med i.

Så der er stor opbakning til intentionerne i det, altså at vi skal prøve på at holde administrative byrder nede for erhvervslivet, men bl.a. på grund af at vi er med i aftaler, som vi er bundet af, kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til DF's ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Det er bare sådan til afklaring af nogle af de spørgsmål, som hr. Dennis Flydtkjær har stillet, f.eks. hvorfor vi undtager afgiftsstigninger på tobaksafgifter. Det er, fordi vi ønsker at holde det her beslutningsforslag i en erhvervskontekst, altså fordi vi ønsker at samle alle de partier, som er enige om, at erhvervslivet ikke skal pålægges flere byrder. Og det ville være ærgerligt, hvis der var nogle af de partier, der ikke kunne være med dér, fordi de har et ønske om, at tobaksafgifterne, som er en forbrugerafgift, skal hæves. Så det er et ønske om at snævre det ind til det erhvervsrelaterede, så vi får flest mulige partier med.

Omkring administrative byrder kan jeg sige, at der jo står i bemærkningerne, at hvis det er tvingende nødvendigt at øge de administrative byrder på virksomhederne, f.eks. hvis det er EU, der har pålagt os at gøre noget, så kan man lave kompenserende byrdelettelser andre steder. Så det, som hr. Dennis Flydtkjær foreslår, er sådan set allerede en del af beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Tak for præciseringen.

Der er ikke flere korte bemærkninger – jo, det kom der lige i sidste øjeblik. Værsgo til Anne Honoré Østergaard fra Venstre.

Jeg ville bare lige høre, om ordføreren mener, at den nuværende socialdemokratiske regering gør nok for at fjerne gakkede afgifter. Altså, har ordføreren opdaget, om de er gået i gang med det, eller hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Nej, vi har jo selv haft diskussionen, bl.a. på foranledning af mig selv, om gakkede afgifter, og der er jo sådan set ikke rigtig sket noget siden. Så nej, tværtimod har man jo genindført et par gakkede afgifter, bl.a. på regntøj, på grilldækkener, på rullegardiner, på brevordnere og alle de her ting. Så man er faktisk gået den forkerte vej med gakkede afgifter, vil jeg sige. Så der er sket noget, men det er gået i den forkerte retning.

Anne Honoré Østergaard, værsgo.

Så det, jeg bare lige vil have præciseret, er: Er ordføreren lige så skuffet, og har han lige så mange skuffede forventninger til regeringen? For har ordføreren ikke også ligesom mig hørt, at de havde tænkt at gøre noget på det område, og har ordføreren opdaget, at der er sket noget?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Argumentet i debatten dengang om beslutningsforslaget om fjernelse af gakkede afgifter var jo, at man ikke kunne støtte det, fordi man selv var på vej med noget – det var det, der var grunden til det. Jeg kunne så forstå, at det, man var på vej med, var nye gakkede afgifter – jeg havde egentlig forstået, at det, man var på vej med, var ens eget udspil til at ville fjerne gakkede afgifter. Men nej, der er ikke kommet noget i retning af det, som man gav en indikation af at man gerne ville dengang, andet end man sådan set har gjort tingene værre.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke flere korte bemærkninger. Fornemt, at der lige bliver sprittet af, og at man så går ned ad trappen. Det er så fint.

Værsgo til fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tusind tak, og tak til Liberal Alliance for det her forslag. Det her er jo et rigtig godt eksempel på, hvordan vi italesætter virkeligheden fra forskellige vinkler i de forskellige partier, og det viser jo også noget om, hvad det er for et ideologisk ståsted, vi står ved. En byrde, hvad er det egentlig? Man kan sige, at for mig at se handler en byrde for virksomhederne jo også om noget andet. Vi kan se helt empirisk, at for 40 pct. af danske små og mellemstore virksomheder er det et kæmpestort problem at få indberettet moms korrekt. Så der misser vi omkring 14 mia. kr. i statskassen hvert eneste år på grund af forkert indberettet moms. Man kan altså konkludere, at det simpelt hen er for bøvlet bureaukratisk og administrativt svært. Men den problematik har den tidligere regering jo siddet overhørig, og den har i hvert fald ikke sat penge af til en forebyggende indsats på kontrolområdet på moms, som den nuværende regering sammen med støttepartierne har gjort. Vi forsøger altså nu at gøre momsområdet og indberetningen af korrekt moms lige så nemt og gennemskueligt som indberetning af personskat.

Den tidligere ordfører spurgte: Hvorfor letter vi ikke også byrderne for almindelige danske borgere? Det har vi faktisk lige præcis gjort på personskatteområdet uden nødvendigvis at lette skatter eller afgifter. Men så siger vi, at det administrative bøvl omkring indberetning har vi jo sådan set fjernet. Så for mig at se handler byrdelettelse også om, hvordan vi gør det, altså hvor svært det skal være for vores virksomheder at opføre sig ordentligt og i overensstemmelse med dansk lov.

Jeg har det overordentlig svært med Liberal Alliances version af byrdelettelser, for det handler jo om, sådan som jeg forstår ordføreren – og det her forslag er mildt og et lille skridt i retning af, at vi sådan set bare fjerner skatter og afgifter og regler for dansk erhvervsliv – at erhvervslivet kan få det så nemt som overhovedet muligt. Det prøvede vi jo i 00'erne under Venstres ledelse, hvor vi havde et byrdelettelsesparadigme i det danske Folketing. Og en af de konsekvenser, det kastede af sig, var, at vi har fået europahistoriens eller verdenshistoriens største skatteskandale, nemlig udbytteskatteskandalen, hvor europæiske regeringer og ikke mindst den danske er blevet frarøvet og snydt for adskillige milliarder kroner. Og hver eneste gang udbytteskatteafdelingens chef på daværende tidspunkt kom til det danske Folketing med ønsker om stramninger og hejste det røde flag og advarede igen og igen, så blev det kun mødt med én ting, nemlig byrdelettelsesparadigmet som en mur imod det snyd, der foregik på det tidspunkt. Så for mig at se hejses det røde flag i den grad, når der bliver talt om byrdelettelser. Jeg vil rigtig gerne være med til at snakke om forebyggelse, administrative lettelser, hvordan vi gør det nemmere, men ikke om byrdelettelser i en Liberal Alliance-italesættelse. Så det bliver et nej herfra.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg tror ikke, at udbytteskandalen kan henføres til en ambition fra en tidligere regering i 00'erne om at byrdelempe på virksomhederne. Jeg tror mere, at den radikale ordfører skal kigge tilbage på noget af det arbejde, der f.eks. foregik i VLAK-regeringen, hvor de daværende erhvervsministre stod i spidsen for hele tiden at gøre op, hvor mange byrder vi pålægger erhvervslivet, og om vi kan fjerne nogle unødvendige byrder, sådan at tingene går i balance eller ligefrem bliver bedre for virksomhederne. Til vores glæde kan tidligere erhvervsminister hr. Rasmus Jarlov nu som skatteordfører forklare om det. Der er ikke kommet nogen skandaler ud af det; tværtimod er der kommet lettelse ude hos erhvervslivet, fordi man har haft en ambition om at gøre det bedre for virksomhederne. Det synes jeg ikke den radikale ordfører skal undsige. Det burde også være god radikal politik, at byrderne kan minimeres, og det skal de.

Kathrine Olldag, værsgo.

Igen er det den her definition af, hvad det egentlig er, vi snakker om, når vi snakker byrder. I forhold til hvorvidt byrdelettelsesparadigmet var en stopklods for at gøre noget ved udbytteskat, vil jeg bare gerne referere til det kæmpestore opklaringsarbejde, der kører nu, og også det journalistiske arbejde, hvor man f.eks. i podcasten »De skjulte aktionærer« gør rede for, hvordan afdelingslederen for den daværende udbytteskatteafdeling gang på gang fremfører det her paradigme som en stopklods for hendes arbejde.

Ole Birk Olesen.

Men det er i hvert fald ikke det, vi vil. Vi ønsker ikke at lave systemer, som gør, at man kan snyde i skat; det er i hvert fald hundrede procent sikkert. Men det, vi ønsker, handler jo f.eks. om, når en regering har en ubændig trang til at bruge penge på nye ting, og så indfører den, at alle virksomheder hvert år med revisorer og den sagkundskab, der er nødvendig, skal opgøre værdien af deres bygninger, sådan at regeringen kan beskatte tingene løbende. Det er jo en ekstra byrde oven i skattebetalingen, som kommer, fordi der er nogle politikere, der ikke sætter grænser for sig selv. Er De Radikale med på, at vi bør forhindre sådan noget her?

Ordføreren.

Dejligt. Nu kan vi begynde at snakke lidt mere om, hvad der måske egentlig kunne være interessant. For det er fuldstændig, som ordføreren før mig, hr. Dennis Flydtkjær, nævnte: Det her er noget med, at hvis man ikke sætter sig hårdt på et paradigme eller en eller anden absolut, kan vi faktisk begynde at snakke om det her som en fleksibilitet eller en måde at arbejde med politik på, som rent faktisk kan give mening, også for virksomhederne. Så hvis man skal lette absurditeterne ét sted, så kan det jo være, at de skal strammes et andet sted, alt efter hvad der giver mening indholdsmæssigt – og ikke, hvor byrdelettelse er et mål i sig selv, men hvor den er et middel til en bedre politik.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg følte mig lige kaldet til at tage ordet, fordi man henviste til, at udbytteskandalen handlede om, at man havde et udgiftsstop osv. i det offentlige. Jamen hvis man nu forsimplede lovgivningen – og mange af de skandaler, vi har set, er jo på grund af rigtig, rigtig kompliceret lovgivning, som myndighederne ikke kan finde ud af at administrere alligevel, og som virksomheder ikke kan finde ud af at administrere, og det gør, at der bliver huller, som der er folk der kan udnytte – altså hvis man simplificerede det, f.eks. hvis man fjernede kapitalbeskatning, så havde du jo ikke det her problem. Og med den simplificering ville der også ske et mindre misbrug, og der ville være færre penge, der skulle bruges på at administrere det.

Ordføreren.

Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt havde en lignende diskussion, og der ville Nye Borgerliges ordfører gerne lave en skattepolitik, der fyldte 1 A4-side. Og sådan et samfund får vi nok aldrig, for det ville måske mere ligne Tobago eller Jamaica eller et andet lavskatteland, hvor der er totalt frit spil for enhver form for skattespekulation. Og det er vi jo i Radikale Venstre ikke interesseret i. Der må gerne være regler, de må gerne være simple, de må gerne være gennemskuelige, de må gerne være gennemførlige og nemme at håndtere for virksomhederne – ja tak. Den type byrdelettelser vil vi rigtig gerne diskutere, men jo ikke bare, at man fjerner alle afgifter og alle skatter.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, men spekulationen i skattetænkning kommer jo netop af, at du har et finmasket system, som der er nogle huller i, som man kan bruge. Et andet eksempel, vi kan tage, er fradrag på moms, som vi snakkede om her den anden dag, og at der er to forskellige momssatser. Det gør jo, at man kan tænke i: Okay, har de her medarbejdere så været til et internt møde, eller har de reelt set været ude at spise? Og på den måde kan man flytte rundt på det. Og det er jo kun, fordi politikerne har lavet et system, hvor der er to forskellige fradrag på moms. Derfor gør en simplificering jo netop, at der sandsynligvis vil blive snydt mindre, og dem, der så snyder, er lettere at finde, fordi deres overtrædelser bliver ret tydelige.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk godt, vi kunne diskutere simplificering af moms eller fradrag, måske især fradrag, og have en interessant diskussion om det, for jeg tror faktisk, der vil være nogle overlap, hr. Lars Boje Mathiesen. Men altså, en simplificering, hvor vi rammer 1 A4-side – der kommer vi nok aldrig rigtig hen. Og jeg er med på, at det bare er et billede, men altså, det kunne være dejligt, hvis Nye Borgerlige rent faktisk gik mere realpolitisk ind i de her diskussioner fremover. Så den type diskussioner – det ville være lækkert.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Først vil jeg egentlig sige tak for et nuanceret indlæg fra ordførerens side. Grunden til, at jeg har taget ordet, er jo egentlig det her med udbytteskatteskandalen – og såmænd ikke så meget pga. forslaget. Jeg undrer mig bare over, at grunden til, at vi er blevet snydt for så mange milliarder af kroner, ifølge ordføreren skulle være et byrdestop. Altså, svindelen foregik jo fra 2010 til sommeren 2015. I den periode var der faktisk en socialdemokratisk og radikal regering, hvor skatter og afgifter steg, og hvor der kom flere byrder på erhvervslivet. Så jeg har svært ved at se, hvad sammenkoblingen lige præcis er til byrdestoppet. Og nej, jeg synes ikke, at det var den gamle regerings skyld, at der var udbyttesvindel. Der var mange faktorer, og det er der en kommission der er ved at afklare nu, altså hvad der er op og ned i det. Så det er ikke for at lave en eller anden skyldsplacering. Men jeg undrer mig over, hvordan man lige præcis kommer frem til, at det er sådan en byrdediskussion, der er skyld i, at vi er blevet snydt for så mange milliarder af kroner.

Ordføreren.

Altså, historisk var det sådan, at skatteministeren i Helle Thorning-Schmidts regering rent faktisk gjorde brug af den ministerielle mulighed, som vedkommende havde – jeg kan simpelt hen ikke huske lige nu, hvem der var minister, men det er der andre her i salen, der ved – og som stod i en bekendtgørelse, og den blev faktisk anvendt. Grunden til, at man simpelt hen ikke kunne nå at dæmme op, var først og fremmest, at stramningen ikke var vidtgående nok; man kunne stadig væk ikke navngive, hvem det var, der havde hvilke aktier og på hvilken måde. Der var simpelt hen stadig væk ikke sat penge af til kontrolinstansen eller til opgraderingen af kontrolindsatsen i skatteforvaltningen. Og derefter skiftede regeringsmagten simpelt hen for hurtigt til, at den regering kunne forfølge sine intentioner om at lukke det hul. For det er helt tydeligt, at der var en intention fra den daværende skatteministers side til rent faktisk at gøre brug af den her bekendtgørelse.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men når man kigger på udbytteskatteskandalen, er der jo det paradoksale i det, at dem, der skulle sidde og kontrollere det, måske kontrollerede noget, men det var i hvert fald det forkerte. Altså, man kunne i princippet bede om refusion for udbytte f.eks. i fodboldklubben F.C. København, uden at de overhovedet havde udbetalt udbytte. Altså, der var ingen kontrol, og det har jo ikke noget med en administrativ byrde at gøre. Det handlede om, at man skulle kunne udføre sit arbejde og have nogle kontrolmekanismer. Men det handlede også om, at de længere oppe i systemet faktisk kiggede på: Hvordan kan det være, at refusion og udbytte stiger med flere milliarder hvert år; hvorfor var der nogle tidspunkter, hvor man refunderede mere, end man fik ind i udbytteskat? Altså, der var jo ingen alarmklokker, der ringede, så jeg synes bare, det er lidt spøjst, at man lige kobler det op på, at det skulle være grundet administrative byrder, at man ikke gjorde noget. For det er jo hele kæden, der er sprunget i alle led – både i forhold til kontrollen, at der ikke var nogen opfølgning, og at der ingen koncernstyring var i Skatteministeriet. Det er jo hele vejen rundt. Men ordføreren synes så, at det var de administrative byrder, der var skyld i det.

Ordføreren.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det også handlede om besparelser i den afdeling. I den periode, vi taler om, gik man jo nærmest fra at have 50 medarbejdere til at være nede på to medarbejdere. Og det var jo også nogle beslutninger, der blev taget af den daværende regering, nemlig at der skulle spares i skatteforvaltningen, for man kunne jo nå det hele med det halve. Så derfor er der jo mange, der er skyld i sammenbruddet i skatteforvaltningen. Og det ville tage resten af dagen, hvis vi ligesom skulle gennemgå det skyldnerkatalog, tror jeg. Men i bund og grund fremfører den tidligere afdelingsleder for den her afdeling, at den sidste knast – altså der, hvor der kunne ske noget fremadrettet – altså var, at man stødte hovedet ind i det her byrdelettelsesparadigme gang på gang i Folketingssalen.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Det var lige den her diskussion, der fik mig til at rejse mig op, for ordføreren fik sagt, at man ikke lige kan huske, hvem der var skatteminister. Det kan jeg godt forstå, for i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode var det, ligesom om man skiftede skatteminister, som vi andre måske skifter noget andet. Så den nuværende skatteminister skal måske være glad for stadig væk at være skatteminister i dag.

Samtidig bliver jeg lige som en, der var ansat der i den periode – det var jeg nemlig – nødt til at klarificere, at det faktisk var den periode, hvor der var egentlige fyringsrunder i det daværende SKAT. Der var hele to styk af slagsen. Så det var så lige det.

Men nu, hvor jeg stadig står og har tid til at snakke, kan jeg se, vil jeg spørge: Mener ordføreren så, at den nuværende regering er kommet godt i gang med de her gakkede afgifter, eller hvad tænker ordføreren om det? Ordføreren har tidligere stemt nej til et udmærket beslutningsforslag, fordi ordføreren var sikker på, at den nuværende regering havde gang i deres eget. Har de det?

Ordføreren.

Nu sidder jeg trods alt så langt fra Skatteministeriet, at jeg ikke kan angive den præcise tidsplan her. Men vi har da fået, hvad skal man sige, signaler, som jeg tror ministeren plejer at kalde det, om, at det her arbejde er på vej. Så det skal vi nok komme til, er jeg ret sikker på. Ellers vil jeg gerne være med til sammen med Venstre lige at spørge lidt kærligt ind til det. Det skal jeg gerne gøre.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Jeg har også hørt skatteministeren på et tidspunkt meget lang tid tilbage sige, at der var nogle signaler i gang, men derefter har jeg ikke opdaget noget som helst. Og jeg synes ellers, jeg er rimelig god til at opfange signaler. Så det var derfor, jeg ville høre, om ordføreren selv havde opdaget noget. Men ellers er jeg rigtig glad for, at ordføreren vil være med til at lave noget sammen med Venstre på det område her, hvis nu den nuværende regering ikke lige når til det.

Ordføreren.

Det kommer selvfølgelig an på, hvad Venstre finder på. Men det vil jeg gerne drikke en kop kaffe med ordføreren over.

Således tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. I forslagets ene del beder man grundlæggende regeringen om at tilbagerulle dens egen politik. Det synes jeg ville være en meget mærkværdig beslutning at træffe. Den anden del er et såkaldt byrdestop, der rigidt vil forhindre os i at føre progressiv politik. Forslaget skal finansieres gennem råderummet, og jeg kan huske, hvordan vi stod her i salen for nylig og havde en debat om, hvorvidt noget var ufinansieret, hvis man finansierede det via råderummet. I den debat var jeg egentlig enig med hr. Ole Birk Olesen i, at politik ikke pr. definition er ufinansieret, bare fordi man finansierer det gennem råderummet, men lad mig dog alligevel påpege, at B-forslagene fra den her og sidste uge fra Liberal Alliance ville koste staten næsten 10 mia. kr., og det skulle også tages fra råderummet.

Man skal altså passe en hel del på med, at man ikke kommer til at finansiere alt for mange forslag i fremtiden gennem råderummet, hvis det skal være realistisk. For bliver man ved med at bruge den samme finansieringskilde hver eneste gang, har man jo ikke en samlet økonomisk politik. Man har bare en hel masse forslag med den samme finansiering. Vi kan ikke støtte forslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jamen det var bare til det om finansieringen: I tiden indtil et forslag er vedtaget, er finansieringen jo ikke brugt. Det var noget andet, hvis man nu vedtog selskabsskattelettelser og man så tog finansiering fra det økonomiske råderum, for så kunne man ikke derefter bruge det. Men hvis du har 100 kr. i din lomme og du så vælger ikke at købe en chokoladebar, så kan du jo godt vælge at bruge de 100 kr. på at købe en pose chips, for så har du ikke brugt dem. Så hvis man ikke har brugt pengene og forslaget ikke er stemt igennem, kan man jo godt pege på det som finansiering af noget andet.

Ordføreren.

Nej, hr. Lars Boje Mathiesen, det mener jeg faktisk ikke at man kan. Jeg synes, det ville være mærkværdigt, hvis SF fremsatte det ene beslutningsforslag efter det andet, hvor vi hver eneste gang pegede på f.eks. en formueskat som finansieringsmodel, for så havde vi jo ikke en klar politik om, hvad vi egentlig gerne ville gøre, hvad vi ville bruge en formuebeskatning til at finansiere. Derfor har vi f.eks. i lang tid sagt, at vi gerne vil finansiere minimumsnormeringer i vores plan gennem en formueskat. Nu er der så kommet minimumsnormeringer, men uden en formueskat, og så kan vi selvfølgelig bruge den finansiering til noget andet, det er klart.

Men hvis man vil have en samlet økonomisk politik som parti, kan man ikke bruge råderummet hver eneste gang, man stiller politiske forslag, for så har man jo ikke en klar prioritering. Så er det simpelt hen for nemt. Altså, man må komme med et bud på, hvordan man vil finansiere sine ting, og så må man holde nogenlunde fast i det.

Det var tilsyneladende klart svar. Tak til hr. Carl Valentin for ordførertalen. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Rune Lund.

Danmark har et af verdens mest erhvervsvenlige, konkurrencedygtige og innovative samfund, og det har vi i høj grad, fordi vi har et stærkt velfærdssamfund og et stærkt fællesskab, som investerer i gratis uddannelse, sundhed, god infrastruktur – at det er muligt at komme på hospitalet, når man er syg, at der bliver sikret god og gratis uddannelse for folk, der bor her i landet, så man kan være en god og veluddannet arbejdskraft for virksomhederne. Det er jo også derfor, at hver eneste gang der laves internationale sammenligninger, ligger Danmark helt i top.

Det koster penge at finansiere et samfund, som er så erhvervsvenligt, så konkurrencedygtigt og så innovativt, og det skal erhvervslivet selvfølgelig også være med til at betale for, ikke mindst i en situation, hvor vi jo har set den ene skatte- og afgiftslettelse efter den anden i de senere år, herunder også i perioden fra 2015 til 2019, hvor de borgerlige partier stod i spidsen for, at der blev aftalt skatte- og afgiftslettelser, som hvert år vil koste 21,7 mia. kr. – hvert år. Det er den varige effekt af det, der er blevet aftalt, og som skaber et hul i kassen, i forhold til hvad de penge ellers kunne have været brugt til i forhold til at genoprette velfærden og sikre den grønne omstilling.

Så det kommer næppe som et chok, forestiller jeg mig, for hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance, at Enhedslisten stemmer nej til det her forslag. At udvalgte brancher nu for første gang i adskillige år skal bidrage lidt mere til fælleskassen, er kun rimeligt. Og derudover må man jo også bare sige, at erhvervslivet p.t. modtager milliarder af kroner i støtte under coronakrisen – støtte, der i omfang langt overgår de skatter, der stiger. Så virksomhederne har i den henseende skattemæssigt heller intet at klage over.

Enhedslisten har indgået en række aftaler, hvor vi selvfølgelig også står bag finansieringen af aftalerne, og derfor kommer vi naturligvis heller ikke til at støtte et forslag, der annullerer disse rimelige skatteforhøjelser. Vi synes f.eks., det er fint, at man lukker et skattehul for hovedaktionærer, der blev lavet i starten af 1990'erne. Vi synes f.eks., det er rimeligt, at fordi det er sådan, at man arver en stor virksomhed, skal man ikke nøjes med at betale en tredjedel i skattesats på arveafgiften sammenlignet med en person, der arver et sommerhus.

Det, som i virkeligheden er problemet, hvis man skal fremhæve et problem med den her regering og skattepolitikken, er, at den socialdemokratiske regering i alt for stort omfang sådan set kun har en ambition om at videreføre status quo. Og vi har nu igennem to finanslove og også via andre initiativer øget ligheden siden valget i juni 2019, men man bliver også bare nødt til at sige det, som det er, altså at hvis vi for alvor ikke bare skal gøre noget ved uligheden og ikke bare tale om at gøre noget ved uligheden, er der to greb, vi bliver nødt til at kigge på. Det ene er skatteområdet, hvor vi bliver nødt til at tilbagerulle skatterabatter, som de rigeste har fået – dem, som tjener mest og har mest, har fået dem – og som det andet bliver vi nødt til at lave en genopretning af det sociale sikkerhedsnet. Ellers må vi konstatere, at så vil den bekæmpelse af uligheden, som forståelsespapiret taler om, være mere af navn end af gavn – det vil i hvert fald ikke være på et niveau, hvor man kan sige, at de mange mennesker ude i samfundet, som har en berettiget forventning om, at vi genopbygger det sociale sikkerhedsnet, og at vi får et skattesystem, som i højere grad er mere retfærdigt, vil få deres ønsker indfriet, i forhold til hvad en ny regering skal levere, både i forhold til velfærd og i forhold til grøn omstilling, men jo også i forhold til at genoprette den lighed, som der har været tidligere, og at vi i højere grad får bekæmpet uligheden.

Så i forhold til det her forslag bliver det et nej tak fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er jo nærmest en standardsituation, at når man gerne vil gøre det nemmere at drive erhvervsvirksomhed i Danmark, svarer Enhedslisten, at erhvervslivet får så meget – tag bare uddannelse.

Kan man måske få hr. Rune Lund til at forholde sig til det forhold, at der i Danmark sker en enorm overuddannelse af folk? Der er folk, der går på lange videregående uddannelser og spilder år af deres liv, mens de lever af det offentlige og modtager en offentlig ydelse på en uddannelse inden for noget, som de aldrig nogen sinde bruger senere hen, når de får deres eksamensbevis. Og kan hr. Rune Lund også forholde sig til alle de mange, der er på forskellige former for ledighedsydelser, og som får at vide, at til gengæld for at modtage de her ydelser skal de sætte sig på en skolebænk, hvor de sidder umotiverede og modtager undervisning, som de heller aldrig kommer til at bruge til noget?

Ordføreren.

Det, der er udfordringen for vores samfund lige nu og her, er ikke, at der er for meget uddannelse – det er, at der er for lidt. Og der, hvor vi i høj grad skal sætte ind nu, er at kigge på mange af de ufaglærte, vi har, som har brug for at få hjælp og økonomisk mulighed for at uddanne sig videre, så vi kan få mere faglært arbejdskraft. Det er noget, vi har rigtig meget brug for, også i forhold til den grønne omstilling, og det er noget, som har været vigtigt for Enhedslisten at få ind, bl.a. i forbindelse med finanslovsforhandlingerne og den tilhørende stimulipakke, hvor der jo bl.a. er fokus på grøn efteruddannelse, men hvor der også er mulighed for, at man kan få en højere dagpengesats, på 110 pct., hvis man efteruddanner sig til sosu-assistent f.eks.

I forhold til om der skulle være nogen grupper i samfundet, der bliver overuddannet, må man bare sige, at hvis vi ser på ledighedsstatistikkerne for akademikere bredt set – og det gælder også humaniora, som jeg tror hr. Ole Birk Olesen nok i virkeligheden henviser til – er ledighedsprocenten, også for folk, der har læst humaniora, meget lav. Så jo højere uddannet du er, jo nemmere har du ved at finde et arbejde, og det kan man tydeligt læse ud af ledighedsstatistikkerne.

Hr. Ole Birk Olesen.

Spørgsmålet er jo ikke, om man får et job, spørgsmålet er, om man får et job, hvor den uddannelse, som man har brugt meget af sin tid på og store dele af samfundets ressourcer på, bliver brugt til noget, der er gavnligt for en selv og for samfundet. Og en, der har læst historie og efterfølgende tilbringer hele sit liv med at fungere som tjener på en restaurant, har spildt 5 år af sit liv – i hvert fald i forhold til det, som hr. Rune Lund påstår, altså at uddannelse retfærdiggør en stor skattebetaling og mange byrder på erhvervslivet. Erhvervslivet får ikke nogen gavn ud af, at tjeneren har læst historie. Det er simpelt hen ikke rigtigt, at der er en stor gevinst af det. Og det er helt sikkert sådan, at der i stort omfang sker overuddannelse i samfundet, og at vi bruger uddannelsesinstitutionerne, ikke på en måde, der gavner erhvervslivet, men på en måde, hvor vi parkerer folk, som ellers ville være passive på offentlig forsørgelse – så parkerer vi dem på noget, vi kalder en uddannelse.

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i det generelle billede, som jeg synes hr. Ole Birk Olesen tegner af vores uddannelsessystem. Jeg ved ikke, om Liberal Alliance så mener, at man skulle skære i uddannelsessystemet for så at bruge pengene på topskatterabatter, eller hvad man har forestillet sig.

Jeg vil bare sige, at en helt afgørende årsag til, at Danmark kan det, vi kan, er, at vi har en meget veluddannet arbejdskraft, og det kræver også uddannelse. Og hvis man begynder at save den gren over, som man sidder på, nemlig uddannelse, men også forskning, så er det i hvert fald ikke økonomisk logik og sund fornuft, der ligger bag den slags tanker.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Rasmus Jarlov. Velkommen.

Vi kan støtte beslutningsforslaget. Vi havde et finanslovsforslag her i efteråret, hvor vi også foreslog at tilbagerulle alle de skattestigninger, som regeringen havde indført, selvfølgelig med undtagelse af lukning af skattehuller, og vi er også tilhængere af skatteomlægninger, hvor man laver grønne afgifter og så sænker nogle andre skatter, så det ikke medfører højere skatter samlet set, og vi har også været tilhængere af f.eks. en stigning af tobaksafgiften.

Men ellers er vi jo modstandere af, at skattetrykket stiger, og vi er modstandere af, at regeringen bliver ved med at indføre nye byrder på erhvervslivet. Vi gjorde rigtig meget ud af, da vi sad i regering, at sørge for at lette byrderne for erhvervslivet, både i forhold til skatter og afgifter, men også administrative byrder, hvor vi faktisk sad minutiøst og målte op, hvor mange arbejdstimer man bruger ude i virksomhederne, når vi pålagde dem f.eks. at udfylde et nyt skema eller andre nye regler, og vi lykkedes med at fjerne byrder for erhvervslivet i den tid, vi sad. Faktisk bliver der sparet for milliardbeløb ude i virksomhederne i dag på grund af de lempelser, som vi lavede, og så er det jo ærgerligt at se, at den nye regering så kun pålægger nye byrder til erhvervslivet. Og jeg anerkender ikke, at hjælpepakkerne så skulle være en kæmpestor hjælp til erhvervslivet, altså hjælpepakker, som jo er det kort, regeringen altid trækker, når man skal sige: Se, hvor meget vi gør for erhvervslivet. Men hjælpepakker er jo en erstatning for politiske restriktioner, som er blevet pålagt erhvervslivet, og dermed ikke noget positivt for erhvervslivet.

Så jeg synes, det er på høje tid, at regeringen begynder at tænke mere på vores erhvervsliv, og derfor synes jeg, det er et godt forslag, som her er lagt frem af Liberal Alliance, og det kommer vi til at stemme for. Jeg tror desværre nok, jeg kan forudse, at der ikke vil være et flertal i Folketinget, som gør det, og det er jo en skam. Men Det Konservative Folkeparti kan man regne med med hensyn til det her beslutningsforslag.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige. Velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark og en af verdens største offentlige sektorer, og når vi har debatten om at sænke skattetrykket og byrden for erhvervslivet og for borgerne, får man tit det indtryk, at uha, så har statskassen slet ikke nogen midler at gøre godt med. Men jeg gentager det: Vi har verdens højeste skattetryk. Så det er jo ikke normalen, det er ikke gennemsnittet, hvis man kigger ud på resten af verden, i Europa eller Nordamerika eller andre steder, nej, der kan man faktisk godt drive gode samfund for billigere penge. Man kunne jo så, når vi nu har verdens højeste skattetryk, spørge: Betyder det så, at vi har verdens bedste skoler, at vi har verdens bedste uddannelsessteder, at vi har verdens bedste ældrepleje, sygehuse, infrastruktur? Nej, det har vi ikke, og når vi ikke har det, så er det, fordi der sker et markant overforbrug og pengene bliver brugt forkert.

Her er der så et rigtig godt forslag om at sige: Lad os nu stoppe med de her byrder, både dem på de 10-11-12 mia. kr., som man har pålagt her i den seneste regeringsperiode, men også fremover lade være med at lægge nye på i en periode, hvor visse dele af dansk erhvervsliv er hårdt presset, og det er yderst fornuftigt. Vi kunne også godt have tænkt os, at forslaget havde indeholdt, at det var et udgifts- og byrdestop for borgerne, og selvfølgelig kunne vi også godt have tænkt os at se, at tobaksafgiften var taget med, og at vi på den måde samtidig fjernede dem. Men det her er et rigtig godt forslag og et skridt i den rigtige retning, og det kan vi selvfølgelig støtte i Nye Borgerlige.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi mennesker stilles over for mange valg i tilværelsen, og nogle er sværere end andre, men et af de svære valg må være – det er det i hvert fald for mange – om man skal være virksomhedsejer, eller om man skal være lønmodtager, altså om man skal have sin egen virksomhed og eventuelt ansætte nogen i den, eller om man skal lade sig ansætte i andres virksomheder.

Der er jo forskellige præferencer. Nogle foretrækker den mere trygge lønmodtagertilværelse, hvor man blot skal gå hen og sige: Jeg har noget arbejdskraft, og det kan du bruge – ansæt mig. Og så får man hver måned en løn ind på kontoen. Ganske vist har man ikke en mulighed for at skabe en virksomhed, som muligvis bliver rigtig meget værd, så man kan blive millionær og leve på den grønne gren, men til gengæld løber man heller ikke risikoen for, at det hele går galt, og at man mister sin opsparing eller ligefrem ender med gæld, og den her lønmodtagertilværelse er der mange, der foretrækker – måske endda de fleste.

Andre går ind i det med krum hals og vælger at starte en virksomhed, og man må sige, at forudsætningen for, at der kan være lønmodtagere i det her samfund, er, at der er nogle andre, der vælger at være virksomhedsejere. Forudsætningen for, at man kan vælge det mere trygge lønmodtagerliv, er, at der er nogle andre, der vælger det mere utrygge liv som virksomhedsejer. Og det, der kan motivere folk til at være virksomhedsejere, er selvfølgelig en eller anden idé om, at man kan noget, som verden har brug for – noget, som man bør sætte i gang, noget, man bør producere og lægge på butikkernes hylder – men det handler også om, hvad der er i det for den enkelte rent økonomisk, og hvad der omvendt er af omkostninger: Hvor meget arbejdstid skal jeg lægge i det her, og hvor meget får jeg til gengæld tilbage?

Helt afgørende for de betragtninger er, hvad skatterne på virksomhederne er, og hvilken arbejdsindsats der til gengæld skal lægges i virksomhederne – altså skatter og byrder. En stor del af de byrder kommer fra det offentliges regler, og de kan være svære at overskue, og det kan være så svært at overskue, at man bliver nødt til at have professionel hjælp til det og betale penge for den hjælp, men ofte sidder i hvert fald mindre virksomhedsejere med al bøvlet selv.

I vores gamle VLAK-regering havde vi et fortløbende arbejde under ledelse af de to erhvervsministre, der var i den regering, med at lette byrderne for folk, der har egen virksomhed, og det foregik, som hr. Rasmus Jarlov også har fortalt om her, meget minutiøst, ved at man opgjorde byrderne på den måde, at man omregnede deres omfang til kroner og øre. Og så sagde vi simpelt hen, at hvis vi indførte byrder for 1 mia. kr. eller 100 mio. kr. på erhvervslivet, så skulle vi altså også fjerne byrder for mindst 1 mia. kr. eller 100 mio. kr. Og vi havde ovenikøbet den ambition, at vi skulle fjerne flere byrder, end vi pålagde, sådan at der kom et minus på byrdekontoen, altså færre byrder for virksomhederne, og det forfulgte vi hver eneste dag og i alt, hvad vi lavede.

Det har den her regering stoppet. Det ønsker den her regering ikke – den slags går den her regering ikke op i. Og det synes jeg er mærkeligt, for hvorfor går man ikke op i det? Altså, det er da fornuftigt, hvis man indfører nogle byrder, som er uundgåelige, og som bør indføres, så at kigge på de samlede byrder og se på, om der er nogle andre, som til gengæld er overflødige, og som vi med god ret kunne fjerne, fordi de ikke længere tjener et formål, eller fordi de er udformet på en dum måde, så vi kunne lave det klogere. Hvorfor vil man i den nye regering ikke videreføre ambitionen om på byrdefronten at gøre det bedre at drive virksomhed i Danmark? Hvad er den fornuftige forklaring på det?

Med hensyn til skatter og afgifter har den her regering allerede vedtaget skatte- og afgiftsforhøjelser, der cirka andrager 11 mia. kr. – de 9 mia. kr. blev indført, før man gik i gang med at lave Arnepensionen, og så kom der så 2,2 mia. kr. ekstra til med Arnepensionen. Det udrulles i disse år og i de kommende år, og derfor er vores forslag, at man fra 2021 til 2023 skal lade være med at hæve nogen skatter og afgifter. Man skal hverken indføre nye skatter og afgifter eller hæve de skatter og afgifter, som man allerede har aftalt at man vil hæve. Det koster nogle penge for statskassen, det er korrekt, men til gengæld bliver samfundet rigere.

Det er jo den store, store sygdom, der er i det her Folketing, nemlig at man hele tiden bare kigger på statskassen i stedet for at kigge på samfundskassen. Samfundskassen er jo os alle sammen. Det er jo lønmodtagere, det er arbejdsgivere, det er virksomhedsejere, det er folk, der går på arbejde, og det er forbrugere. Samfundet er os alle. Statskassen er kun de 179, der sidder herinde i Folketinget, dem, der er ansat i staten, og dem, der modtager penge fra staten. Det er meget enøjet hele tiden kun at have blik for statskassen, men ikke have blik for samfundskassen. Men vi ser med mange af de skatter og afgifter, også mange af dem, der indføres for øjeblikket, at den skade, det gør på samfundsøkonomien, er meget større end den lille fordel, det er for statskassen at have nogle flere penge, fordi man ødelægger aktivitet undervejs.

Vi synes, at det at indføre ekstra byrder og ekstra skatter og afgifter i en situation, hvor erhvervslivet er ramt af de økonomiske konsekvenser af coronaepidemien, er som en boksehandske mod et blåt øje. Derfor har vi fremsat det her forslag, for vi vil gerne sikre, at man i hvert fald her i de her coronaår ikke indføre flere byrder og flere skatter og afgifter. Og det er det, der er intentionen bag det her. Og så kan regeringen snakke nok så meget om de mange, mange erstatningssummer, som den udbetaler til erhvervslivet, og som er midlertidige foranstaltninger, der skal dæmpe de negative virkninger af, at man forbyder folk at drive virksomhed i de her måneder, men det gør jo ingen som helst gavn på lang sigt. Det er bare et forsøg på med nogle erstatninger at sørge for, at konsekvenserne af de hårde coronarestriktioner afbødes.

Tak til de partier, som vil stemme for forslaget her, og også til de partier, der har vist imødekommenhed. Vi må nok se frem til, at der skal et regeringsskifte til i Danmark, hvis vi for alvor vil noget på den her front, men det vil vi også arbejde for.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.