Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om sænkelse af selskabsskatten.

Af Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren, værsgo.

Tak for det, formand tak, og tak for ordet. Liberal Alliance har, som det blev omtalt, fremsat et beslutningsforslag, B 94, om at nedsætte selskabsskattesatsen med 1 procentpoint fra de nuværende 22 pct. til 21 pct. Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg mener, at selskabsskatten er en både fornuftig og rimelig skat, som også har, synes jeg og regeringen, fundet et fornuftigt niveau.

Selskabsskatten betales jo i første omgang af de selskaber, der har skabt profit og overskud i Danmark. Det sikrer, at værdi skabt i Danmark også beskattes her i landet, selv om virksomhederne skulle være helt eller delvis ejet fra udlandet. Samtidig sikrer selskabsskatten, at virksomheder, hvis indtjening bl.a. bygger på vores infrastruktur og veluddannede arbejdsstyrke, også bidrager til finansieringen heraf. Endelig er selskabsskatten også en beskatning af de ekstraordinære afkast, som nogle virksomheder opnår ved f.eks. at udnytte fælles samfundsressourcer eksempelvis i form af kulbrinteindvinding i Nordsøen og fiskeri i danske farvande.

Selskabsskatten bør selvfølgelig ikke afvige væsentligt i omfang fra gennemsnittet i resten af Europa. Vi skal sikre, at selskabsskatten ikke forringer vores selskabers konkurrencevilkår i forhold til de selskaber, som de konkurrerer med i vores nabolande. Derfor mener jeg også, at det nuværende niveau for selskabsskatten betyder, at der er en fin balance, og det gør den også i den her sammenhæng, hvor det handler om at sikre en fair konkurrence.

Liberal Alliance begrunder bl.a. forslaget med, at en nedsættelse af selskabsskatten vil bidrage til at øge væksten på den anden side af covid-19-krisen. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den pandemi, vi står i lige nu, er og fortsat vil være en meget stor udfordring både for dansk økonomi, danske lønmodtagere og danske virksomheder. Vi har sammen med brede flertal i Folketinget gennemført historisk store hjælpepakker til erhvervslivet, og regeringen har selvfølgelig fokus på behovet for at understøtte økonomien i denne svære tid.

Vi har sammen med gode aftalepartnere bl.a. afsat mere end 2,5 mia. kr. til en midlertidig forhøjelse af virksomhedernes fradrag til forskning og udviklingsaktiviteter. Vi har afsat 10 mia. kr. til en rekapitaliseringsfond, der skal bidrage til at holde hånden under nødlidende virksomheder. Hertil kommer de milliarder af kroner, der er afsat til f.eks. lønkompensation og kompensation for faste udgifter og mistet omsætning.

Krisehåndteringen er selvfølgelig et politisk valg, og derfor har vi også haft diskussioner, inden vi har truffet valget om, hvordan vi skal håndtere krisen. Men modsat under finanskrisen har vi valgt at holde hånden under vores arbejdspladser frem for at holde hånden under bankerne og især den øvrige del af indkomstskalaens aktieafkast. Det har sikret, at 79.000 flere helt almindelige danskere i 2020 kunne holde jul som lønmodtagere og ikke som arbejdsløse, for at sige det populært. De økonomiske hjælpepakker vil også i den kommende tid holde hånden under efterspørgslen og forventes at sikre ca. 55.000 arbejdspladser i 2021 og skønnes at sikre op mod 45.000 arbejdspladser i 2022. Til sammenligning skønnes en nedsættelse af selskabsskatten at have en beskæftigelseseffekt på 300 fuldtidsstillinger.

Som samfund har vi således allerede investeret milliarder af kroner i at holde hånden under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre mere, men skattelettelser er i sagens natur ikke gratis. Skatteministeriet vurderer, at Liberal Alliances forslag om en nedsættelse af selskabsskatten med 1 procentpoint vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på 2,6 mia. kr. årligt. Indregnes tilbageløb og adfærdsændringer, svarer det til et årligt finansieringsbehov på ca. 1,3 mia. kr. – en regning, som Liberal Alliance ligesom under debatten i går om et andet forslag foreslår betalt af vores fælles råderum, altså det, man på jævnt dansk, i hvert fald der, hvor jeg kommer fra, plejer at kalde ufinansierede skattelettelser.

Det vil efterlade færre penge til eksempelvis investeringer i uddannelse, infrastruktur og grøn omstilling, ligesom det vil reducere mulighederne for målrettet at støtte virksomhedernes indsats inden for f.eks. forskning og udvikling. Det vil også indebære, at vi har færre muligheder for at sætte flere hænder og hoveder til at tage hånd om vores syge og ældre og ikke mindst sikre, at vores børn får en god og tryg hverdag, mens far og mor er på arbejde. Det er efter min mening en helt skæv prioritering, hvilket man måske nok allerede har fornemmet. Covid-19 har understreget, hvor afhængige vi er af hinanden, og styrken ved et moderne og fleksibelt velfærdssamfund.

Som nævnt er krisepolitik og vil altid være et politisk valg. Vi vælger at holde hånden under vores arbejdspladser, vores forskning og vores grønne omstilling og ad den vej skabe afsættet for endnu mere vækst og endnu mere omstilling af det danske samfund, så vores virksomheder står bedst muligt rustet, når vi kommer ud på den anden side af den meget ulykkelige og forfærdelige krise, vi står i nu. Derfor håber jeg ikke, at det kan overraske, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Det danske samfund bliver jo heldigvis rigere hvert eneste år, og derfor kommer der flere penge i statskassen. De penge ønsker regeringen at bruge på flere offentligt ansatte og højere overførselsindkomster. Det, at regeringen bruger det råderum til det, betyder ikke, at regeringens højere overførselsindkomster og flere offentligt ansatte er ufinansierede. De er finansieret af råderummet. Når vi foreslår, at dele af råderummet skal bruges til lavere skat, så er det heller ikke ufinansieret. Det er finansieret af råderummet.

Spørgsmålet er: Når man kan sænke selskabsskatteprocenten med 1 procentpoint, er det rigtigt, at statskassen bliver 1,3 mia. kr. fattigere, men det danske samfund bliver 3,3 mia. kr. rigere, i form af at virksomhedsejere har flere penge og at lønmodtagere også får højere lønninger, fordi der sker flere investeringer i produktionen i Danmark. Hvorfor er det et godt bytte at få 1,3 mia. kr. i statskassen frem for 3,3 mia. kr. ude i samfundet?

Tak, og værsgo.

Jamen det må Liberal Alliance jo selv forsvare. Regeringen er uenig i det. Vi mener, at det er bedre at bruge pengene på at investere i eksempelvis forskning og udvikling. Som jeg sagde før, er det noget af det, vi bruger pengene på nu. Det er med til at styrke dansk erhvervsliv. Vi mener, at selskabsskatten har et naturligt, fornuftigt leje nu, hvor den ikke er en bremse for, at vi kan have et erhvervsliv, som står stærkt i konkurrencen om fremtidens arbejdspladser. Vi understøtter det med øget fradrag til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi har lige lavet en bred aftale om en grøn skattereform, hvor der frem til 2025 er ca. 5 mia. kr. i øgede muligheder for fradrag og investeringer i virksomhedernes grønne omstilling.

Krisepolitik er politiske prioriteringer. Vi har valgt vores, Liberal Alliance har valgt deres, og det er selskabsskattelettelser, som så er svaret. Det mener regeringen er forkert. Og især er det en forkert medicin i den nuværende situation, hvor der er behov for at gøre noget meget målrettet, således at vi kommer igennem krisen og sikrer, at vi kommer bedre ud på den anden side.

Hr. Ole Birk Olesen.

Skatteministeren er kendt for at tale meget sort, men når jeg spørger, hvorfor regeringen har den politik, som regeringen har, så nytter det jo ikke noget, at skatteministeren siger, at det må jeg forsvare. Det er jo skatteministeren, der skal forsvare sin politik, og ikke mig, der skal forsvare regeringens politik. Så spørgsmålet bliver gentaget nu, i håbet om at vi kan få et reelt svar og ikke sort snak: Når vi ved, at det danske samfund bliver 3,3 mia. kr. rigere ved at sænke selskabsskatten med 1 procentpoint, hvorfor er det så nødvendigt at have den høje selskabsskat, når det blot resulterer i, at statskassen bliver 1,3 mia. kr. rigere? Man fravælger altså 3,3 mia. kr. ud i samfundet, til fordel for at regeringen har 1,3 mia. kr. at bruge af.

Værsgo.

Fordi, hr. Ole Birk Olesen, vi prioriterer anderledes, og derfor prioriterer vi pengene anderledes. Vi vil ikke bruge et varigt provenu på at sænke selskabsbeskatningen med alle de usikkerheder, der kan være forbundet med det. Vi vil bruge dem direkte til investeringer i danske virksomheder og flere arbejdspladser nu og her. Vi er politisk uenige, og det er det, der er svaret. Jeg håber da ikke, det er særlig sort snak. Det er en politisk uenighed, vi har, og den er kendt, og den er ikke ny for hr. Ole Birk Olesen. Det ved han udmærket godt.

Hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak. Og tak til ministeren. Der er noget, jeg gerne vil have afklaret. Jeg synes, jeg hørte, at ministeren sagde, at selskabsskat er en skat, som selskaber betaler af overskud og profit. Hvad er forskellen på overskud og profit?

Værsgo.

Det kan man selvfølgelig godt have en længere diskussion af. Selskabsbeskatning er selvfølgelig det, som selskaberne betaler af deres overskud, som i alle mulige andre sammenhænge.

Hr. Kim Valentin.

Det havde jeg nok også forestillet mig at ministeren ville svare, for så er min tanke, at profit jo så må være noget godt. Man får nogle gange indtrykket af, at regeringen ikke synes, at profit er særlig godt, for man bekæmper jo profit ude blandt virksomhederne. Det er bare en refleksion over, at det er noget, man skal huske, næste gang man taler til virksomhederne.

Værsgo.

Jeg tror måske, det er noget af en tilsnigelse at sige, at de meget store aftaler, vi har lavet her i coronatiden, skulle være et udtryk for, at regeringen og det parlamentariske grundlag og de aftaleparter, vi har, bekæmper profit. Det må jeg sige. Nu er det sidst på ugen, og det er så måske ugens mest overraskende synspunkt.

Vi har givet hjælpepakker i et omfang, som er helt enormt, og vi har på Skatteministeriets område stillet kreditfaciliteter til rådighed og forbedret likviditet ved at udskyde betalingsfrister i et omfang af 300 mia. kr. Hvis man ser på, hvad vi ellers har lavet, så det er et meget, meget stort milliardbeløb, som har ét fokus, nemlig at sikre, at dansk erhvervsliv kommer sikrest muligt igennem den her forfærdelige krise og ude på den anden side kommer til at tjene penge, så de kan investere i arbejdspladser. Jeg kan ikke se, med hvilken anden begrundelse man skulle lave det her.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Hvis vi går tilbage til 2013, så sænkede S-regeringen selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. som en del af en vækstplan for Danmark. Et af argumenterne var, at spændet i forhold til sammenlignelige vesteuropæiske lande, f.eks. Sverige, kunne blive for stort med hensyn til selskabsskatten. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Kunne man komme dertil, at spændet igen bliver for stort? Sverige har jo lige planlagt og planlægger yderligere selskabsskattelettelser, så de kommer ned på 20,6 pct., tror jeg det er, kontra vores 22 pct. Kan spændet til lande som Sverige blive så stort, at man i Danmark bliver nødt til at reagere med hensyn til selskabsskatten?

Værsgo.

Tak for det, formand. Jamen man kan altid have teoretiske diskussioner om, hvor selskabsskatten skal ligge, og det er jo rigtigt, at da vi lavede en skattereform under den daværende SRSF-regering, inkluderede det en nedsættelse af selskabsbeskatningen, netop med de argumenter. Jeg og regeringen finder, at niveauet er rigtigt nu, og så indgår beskatningen af vores selskaber jo altid i en samlet vurdering. Der er masser af andre ting, som indgår i det. Men for så vidt angår selskabsbeskatningen isoleret set, så mener vi, den ligger på det rigtige niveau.

Det er klart, er beskatning af vores selskaber jo samlet set handler om, at vi herinde – går jeg ud fra – har en klar interesse i, at de klarer sig bedst muligt i konkurrencen om de arbejdspladser, vi skal bruge for at skabe mere vækst. Så derfor kigger man jo løbende på, hvordan man kan forbedre rammevilkårene for dem. Hvad angår selskabsbeskatningen isoleret set, så mener vi, den ligger på det rigtige niveau nu.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, og det er jo en valid pointe at have, altså at man synes, at den ligger godt på det nuværende niveau. Det, jeg spørger ind til, er, at hvis nu vi ser, at landene rundtomkring via f.eks. krisehåndtering vælger at sænke selskabsskatten, er det så noget, man holder øje med, således at spændet ikke vil være så stort mellem Danmark og andre lande, at det rent faktisk kan være skadeligt for dansk økonomi og investeringer i Danmark og for virksomhederne?

Værsgo.

Det er jo derfor, jeg også sagde i min tale, at den danske selskabsbeskatning ikke i væsentligt omfang bør afvige i forhold til, hvad man ser rundt omkring os og dermed også i andre lande i Europa. Så svaret er ja, men samtidig er det vigtigt at understrege, at beskatningen af selskaber indgår i et samlet hele. Selskabsbeskatningen er et, investering i uddannelse og opkvalificering af lønmodtagere er noget andet, så konkurrenceforhold afgøres jo, som vi ved, af ganske mange indsatser hver dag i de danske virksomheder. Vi kan gøre noget, andre kan gøre deres, og selskabsbeskatningen er selvfølgelig et element i den sammenhæng, som man skal holde øje med.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Vi begynder forhandlingen nu, og det er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Liberal Alliance foreslår at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at sænke selskabsskatten med 1 procentpoint fra 22 i 2020 til 21 i 2021 og frem. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at dansk økonomi ikke kun skal genoprettes til status quo fra før coronakrisen, og det er jo en ambition, Socialdemokratiet er enig i. Det er bl.a. derfor, at regeringen har prioriteret at gøre genopretningen grøn, at styrke velfærden og investere i både forskning og opkvalificering, så Danmark kommer ud på den anden side af coronakrisen som et grønnere, mere retfærdigt og stærkere samfund.

Forslagsstillerne motiverer deres forslag med, at finanspolitikken bør indrettes på en måde, der sikrer ny vækst. Regeringen har gennem bl.a. flere brede aftaler leveret en ekstraordinær finanspolitisk indsats under coronakrisen, og som skatteministeren også understregede, har det holdt hånden under i titusindvis af danske arbejdspladser og vil også gøre det i de kommende år. Den finanspolitiske indsats vil samtidig øge bnp-niveauet med 2½ procentpoint i 2020, 3,1 procentpoint i 2021 og 2,3 procentpoint i 2022. Regeringens økonomiske politik understøtter altså allerede beskæftigelsen og væksten i samfundet i væsentlig grad.

Samtidig vil en nedsættelse af selskabsskattesatsen, som det har været beskrevet før, med 1 procentpoint skønnes at koste 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Forslagsstillerne foreslår det finansieret af det finanspolitiske råderum frem mod 2025. Det råderum kan alternativt bruges til at styrke investering i bl.a. uddannelse, infrastruktur og forskning med henblik på at sikre gode rammevilkår for virksomhederne og et moderne og fleksibelt velfærdssamfund, ligesom råderummet i øvrigt ifølge regeringen kan bruges til at sikre, at pengene til velfærden følger med, når der f.eks. bliver flere børn og ældre.

Derudover mener vi i Socialdemokratiet, at der findes mere målrettede redskaber til at styrke virksomhederne og samfundsøkonomien end en generel nedsættelse af selskabsskatten. F.eks. aftalte regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i forbindelse med den grønne skattereform en midlertidig forhøjelse af fradraget for virksomhedernes udgifter til forskning og forsøgsvirksomhed. Den grønne skattereform giver samtidig virksomhederne incitament til at investere i at omstille produktionen igennem en øget bagatelgrænse for straksafskrivninger på 30.000 kr. samt et investeringsvindue frem til og med 2022 med øget afskrivningsgrundlag på visse driftsmidler.

Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Hvis selskabsskatten sænkes fra 22 pct. til 21 pct., bliver det danske samfund 3,3 mia. kr. rigere, selv om statskassen kun bliver 1,3 mia. kr. fattigere. Så siger Socialdemokratiet: De 1,3 mia. kr. vil vi gerne bruge til noget andet. Hvor lille skal et provenu i statskassen være, før Socialdemokratiet siger: Nej, det her gør altså for meget skade på samfundets velstand, til at det kan retfærdiggøres at opkræve den skat?

Hvis tallene f.eks. nu var, at statskassen blev 1 mio. kr. fattigere, hvis vi sænkede selskabsskatten med 1 pct., og samfundet blev 3,3 mia. kr. rigere, ville Socialdemokratiet så stadig væk sige: Den her 1 mio. kr. kan vi altså bruge til et eller andet i statskassen, og det er vigtigere for os, end at samfundet bliver 3,3 mia. kr. rigere? Hvor langt ned skal man gå, før Socialdemokratiet drager den konklusion, som vi andre gør, at penge i statskassen også kan have for stor en pris for samfundet som et hele?

Værsgo.

Nu er jeg ikke i stand til at debattere ud fra en teoretisk betragtning og noget mundtligt oplyst her om en 3-milliarderkronersting, men det er jo, som ministeren også sagde, et politisk valg, hvad vi bruger pengene på. Og vores tro er jo, at det er bedre at give virksomheder nogle favorable forhold i forhold til afskrivninger på forskning og forsøgsvirksomhed eller at give samfundet en mulighed for at lave en væsentlig bedre infrastruktur end den, der er i dag, eksempelvis i form af nye motorveje, som vi også er interessede i at have ud over det ganske land, og at vi den vej rundt får de ting i det her samfund, som vi ønsker os, i stedet for blot at hælde pengene ud som gaver til erhvervslivet.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu kommer mine tal, som jeg nævner her i debatten, jo fra skatteministeren. Altså, det er jo skatteministerens tal, som jeg refererer, så det er ikke bare et eller andet, som jeg tager op af min egen lomme, og vores forslag er ikke, at pengene skal tages fra f.eks. investeringer i infrastruktur. Vores forslag er, at pengene skal tages fra det råderum, der er, som Socialdemokratiet vil bruge på flere offentligt ansatte og højere overførselsindkomster.

Så det er det, man skal sammenligne med, altså at Socialdemokratiet vil bruge de her penge på højere overførselsindkomster, pension til Arne, fordi efterløn ikke er godt nok til ham, flere offentligt ansatte, flere pædagoger. Så er spørgsmålet: Er der ikke nogen grænse for, hvor få penge man kan få i statskassen, før det alligevel for Socialdemokratiet kan betale sig at opkræve de penge, selv om det gør stor skade på samfundsøkonomien?

Tak, og værsgo.

De sidste rigtig mange år har vist os, at den model, hr. Ole Birk Olesen fremviser, gør, at man ude i Velfærdsdanmark får en reel nedskæring på en lang række velfærdsområder, til trods for at Liberal Alliance igennem alle årene har sagt, at det var noget, man ikke kom til at mærke. Vi har truffet andre politiske valg end dem, Liberal Alliance vil træffe, og det står vi ved.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg skal høre, om den socialdemokratiske ordfører mener, at det var en fejl og det var forkert, da den socialdemokratiske regering i 2013 med støtte fra SF og Radikale Venstre sænkede selskabsskatten.

Værsgo.

Det tror jeg ikke var en fejl, og det var i hvert fald en del af det forlig, man på det tidspunkt indgik, bl.a. for ikke at stikke for meget ud, som diskussionen også har om været tidligere, i forhold til det niveau, der er andre steder i Europa. Og som ministeren også sagde, ville man jo være nødt til at kigge på det, hvis forholdene ændrer sig. Men en tilgang til det spørgsmål er jo også at sikre, eksempelvis gennem EU-systemet, en fælles bund for, hvor langt ned selskabsskatten generelt må komme, og jeg vil da personligt væsentlig hellere arbejde for, at de andre lande tilnærmer sig vores niveau, end at vi forsøger et ræs mod en fælles bund.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er jeg faktisk glad for at ordføreren siger, men det viser så også, at Socialdemokratiets skatteordfører ikke er enig med Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen. For hun siger, og jeg citerer: Det er i mine øjne en forkert måde at drive væksten på. Citat slut. Så Mette Frederiksen mener altså, at det var en fejlbeslutning, som man lavede i 2013, og mener ikke, at man burde have sænket selskabsskatten. Men jeg er glad for, at den socialdemokratiske skatteordfører ikke er enig med sin egen formand og mener, at det var korrekt, at man sænkede skatten dengang. Så tak for den klarificering.

Så mit spørgsmål skulle være (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Det er altid godt at starte med spørgsmålet, for nu er tiden gået) – ja – om ordføreren kunne komme med et par gode eksempler på, hvad det ville gøre for økonomien, hvis man sænkede selskabsskatten.

Værsgo.

Vi står ved det her, og de konklusioner på en uenighed i Socialdemokratiet må ordføreren selv stå på mål for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Kim Valentin, Venstre.

Ja, tak til formanden. Det er helt afgørende, at vi har et sundt klima for virksomheder og investeringer i Danmark. Vi skal sikre gode rammevilkår for erhvervslivet, som på den anden side kvitterer med vækst og velstand, når de har mulighed for at skabe værdi og efterspørgsel på deres ydelser. Derfor har Venstre også været med til at sætte selskabsskatten ned igennem 00'erne og 2010'erne, så vi i dag ligger tæt på EU's gennemsnit. Gode rammevilkår er mange ting. Det er alt fra skatter og afgifter og infrastruktur til arbejdsstyrke, serviceniveau og kommunalt samarbejde. Kan virksomhederne få deres medarbejdere repareret, hvis de bliver syge? Et effektivt sundhedssystem er også vigtigt, for at hjulene kan køre rundt under virksomhederne.

Hvad er det, jeg siger her? Jeg siger, at det jo er prioriteringer. Det er prioriteringer mellem at sætte skatten ned og velfærdsydelser. Det er også det, vi hører i de første indlæg. Og Venstre har prioriteret i forhold til råderummet. Vi har f.eks. prioriteret den grønne omstilling, en stærk hovedstad, genstartteam for landdistrikter, infrastruktur. Vi understøtter f.eks. den grønne transport. Vi vil gerne hæve beskæftigelsesfradraget, dér bruger vi 1 mia. kr. af råderummet. Til grønne initiativer bruger vi 1 mia. kr. PSO-afgiften skal udfases. Og så bruger vi 1 mia. kr. til at nedsætte alle mulige forskellige afgifter. Vi vil gerne støtte flere grønne iværksættere. Vi vil gerne styrke eksportindsatsen. Vi vil have en grøn forskningsreserve, være et digitalt foregangsland i Danmark og have en vækstplan for life science. Jeg kunne sådan set bare blive ved. Vi har rigtig mange planer i Venstre for, hvordan vi tænker at råderummet er bedst brugt. Jeg siger det her, fordi jeg godt ved, hvad for et spørgsmål jeg får om lidt, og derfor svarer jeg sådan set allerede på det nu, og så håber jeg, at vi kan komme lidt længere ned i detaljen med alle de her ting.

Vi synes selvfølgelig i Venstre, at forslaget er godt, og vi synes faktisk det er nogle rigtig, rigtig gode spørgsmål, der er blevet stillet til ministeren fra Liberal Alliances side – i forbindelse med det, vi behandlede i går, hvor vi talte om momsafløftningen – og også nogle af alle de andre spørgsmål, der er stillet i samme omgang, synes vi faktisk er rigtig gode, og de er gode for en drøftelse af, hvordan vi bedst prioriterer i Danmark fremadrettet. Vi vil bestemt heller ikke udelukke, at man kan tale om, at vi skal have kigget på selskabsskatten. Men det er bare ikke det, vi kan gøre nu, og det er ikke det, vi mener er det bedste. Vi mener, at det bedste er det, jeg lige har sagt. Derfor mener vi, at det er et godt forslag, men vi bryder os ikke om den måde, det er finansieret på, og derfor siger vi så pænt nej tak til det. Tak.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen.

Tak, og tak for imødekommelsen af forslaget. Jeg synes, at hr. Kim Valentins tale om finansiering var bedre i dag end i går, fordi vi i dag fik den reelle forklaring. Og den er ikke, at det er ufinansieret at bruge af råderummet; den reelle forklaring er, at Venstre vil bruge råderummet til noget andet, og det synes jeg er ærlig snak.

Så kan man diskutere en anden ting. Af alle de ting, som hr. Kim Valentin remsede op, hørte jeg kun en enkelt ting, som var en lettelse af skatten, og det var vist noget med beskæftigelsesfradraget, tror jeg. Alt det andet var nogle tilskud til forskellige ting og sager: tilskud til eksport, tilskud til grøn omstilling, tilskud til det ene og tilskud til det andet. Er det virkelig Venstres opfattelse, at måden, vi får mest vækst i Danmark på, er, at der kommer nogle flere tilskud til erhvervslivet, frem for at vi letter selskabsskatten?

Værsgo.

Ja, tak. Det var faktisk mit håb, at vi kunne komme lidt dybere ned i materien. Der er dog lige en ting, som jeg er nødt til at rette fra starten, og det er, at der er flere forskellige steder, hvor vi bruger penge på skattelettelser og afgiftslettelser. Det er jo f.eks. er udfasningen af PSO-afgiften, og vi synes sådan set også, at vi afsætter 1 mia. kr. at nedsætte mange forskellige typer af afgifter i systemet. Det har vi afsat i vores finanslovsforslag, så det er ikke rigtigt, at det kun var 1 mia. kr. til beskæftigelsesfradraget.

Under alle omstændigheder vil jeg sige, at det her jo er en prioritering, som vi bare i den her omgang ikke er helt enige med Liberal Alliance i, og derfor håber vi da, at vi fortsætter dialogen. For det dér med at kigge på at kigge på selskabsskatten skal vi da gøre løbende. Vi skal ramme det rigtige niveau for selskabsskatten.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, nu nævner hr. Kim Valentin udfasningen af PSO, og det er jo finansieret igennem en aftale, som vi lavede tilbage i 2016, tror jeg det var. Så vi behøver ikke at bruge af det nuværende råderum til at udfase PSO-afgiften. At bruge råderummet er jo ikke den eneste måde, man kan få penge på. Man kan også lave reformer; man kan øge beskæftigelsen; man kan effektivisere den offentlige sektors drift osv. Vil Venstre være villig til – hvis det ikke er råderummet, der skal bruges på at lette selskabsskatten – at gennemføre reformer, der skaber finansiering til at sænke selskabsskatten?

Værsgo.

Jeg synes faktisk, at det, jeg siger, jo netop er en imødekommelse af, at vi aldrig udelukker, at man skal se på selskabsskatten. Vi har bare i forhold til dette års finanslov fokuseret på andre steder. Jeg synes, at jeg peger meget tydeligt på, hvor det er, vi gerne vil have skatten ned, fordi vi mener, det giver en større effekt for vores virksomheder. Med al respekt synes jeg også, at jeg peger på støtteområder, som styrker en grønnere omstilling, og som styrker, at vi får lavet lige præcis den strukturelle udvikling af vores samfund – eksportindsats, life science, forskellige andre ting – hvor vi kan sige, at her får vi mere for pengene, end hvis man bare tager bind for øjnene og siger: Ned med selskabsskatten.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Når man nu ikke vil bruge pengene og råderummet til selskabsskattelettelser, vil jeg høre, om det stadig væk er Venstres politik at bruge næsten hele råderummet på at øge det offentlige forbrug.

Værsgo.

Nu synes jeg faktisk, at vores finanslovsforslag er meget godt, altså, at der er en god balance mellem, hvordan vi bruger pengene, og hvordan vi får pengene ind; det ville også være underligt, at jeg sagde noget andet i øvrigt. Men det er jo derfor, vi har skattestoppet. Det er derfor, vi siger, at skattestoppet er et godt, stabilt grundlag for at fortælle borgerne, hvad det er, vi vil – at vi ikke bare fægter om os med nedsættelse af skatter uden at tage hensyn til, hvad der sker ovre i velfærdssystemet. Jeg synes faktisk, at den måde, vi har prioriteret pengene i vores finanslov i forhold til netop skattestoppet på, er et udtryk for, at ja, vi vil gerne bruge penge på velfærd, men vi vil også sikre, at dem, der tjener pengene til velfærden, har fået lettet skatterne. Og det er det, som jeg har givet udtryk for her: at vi netop vil lette skatterne på en lang række områder med det her års finanslov, og at vi gerne vil bruge råderummet på at skabe ny vækst i samfundet.

Jeg forstår, at der er et spørgsmål mere til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg spørger bare, for da Venstre gik til valg, var det på at bruge hele råderummet, stort set, på offentligt forbrug. Så fandt man ud af, at råderummet var mindre, og så spørger jeg bare ind til det, ikke til en speciel finanslov, men råderummet, og det siger man så man nu vil bruge på at sænke skatten, hvilket skal skabe vækst. I går havde vi en debat, hvor Venstre ikke mente, at det var værdigt – det var nærmest uansvarligt – at bruge råderummet til at finansiere skattelettelser og væksttiltag med. Mener Venstre så også, at det er uansvarligt at bruge råderummet, når Venstre kommer med forslag om at gøre det til at sænke skatten?

Ordføreren, værsgo.

Nej, det mener vi ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren, og efter afspritning er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance handler jo om, som det allerede også er blevet nævnt i debatten, en sænkelse af selskabsskatten med 1 pct. Baggrunden, som jeg læser det, er, at der har været rigtig mange skattestigninger siden valget, og det er nok endnu vigtigere for forslagsstillerne, tror jeg, at man ønsker, at Danmark skal stå stærkere på den anden side af krisen.

Jeg tror egentlig også, at baggrunden er, at man har stillet et udvalgsspørgsmål, nr. 99, som har vist, hvad effekterne er af at sænke selskabsskatten med 1 pct. Det er jo, at arbejdsudbuddet stiger med 300 personer, at bnp vil stige med 3,3 mia. kr., men det, der nok også var overraskende for mig, er, at Ginikoefficienten faktisk er uforandret. Ginikoefficienten er jo det, man kan bruge som redskab til at måle uligheden i Danmark, og den er så uændret med det her. Det skyldes jo i høj grad, at når man sænker selskabsskatten, vil det også vil forplante sig i højere lønninger, for når en virksomhed får lov til at beholde lidt flere af sine penge selv, vil den investere mere, eller også, som Socialdemokraterne vil sige, faktisk også forske mere, og det vil sætte sig i en bedre konkurrenceevne og derved senere også i en højere løn. Prisen er så 1,3 mia. kr. finansieret af råderummet.

Det er sådan set mest en beskrivelse af forslaget, men det, der måske vil komme mest bag på Liberal Alliance, er nok, at Dansk Folkeparti faktisk støtter det her forslag. Det gør vi set i lyset af de mange skattestigninger, vi har set siden valget. Vi synes faktisk ikke, at skatten grundlæggende skal stige i Danmark. Vi var sammen med Liberal Alliance og også de andre borgerlige partier med til at sætte skatten ned. Jeg er med på, at der er en uenighed, og at Liberal Alliance nok vil have skatten længere ned, end vi vil, men vi synes ikke, at skatten i Danmark skal stige, som vi har set siden valget. Derfor synes vi faktisk, at det er en god idé, at der kan komme andre ting, som kan kompensere for det.

Det skal også siges, at vi sådan set ikke ser selskabsskatten som det eneste, man kunne kigge på. Vi har også kig på en række afgifter, som vi også har debatteret en del gange i salen. Det kan være gakkede afgifter, der ikke giver mening, men vi vil gerne støtte det her forslag, fordi vi gerne vil sende et klart signal om, at vi ikke synes, at skatten i Danmark skal stige, som vi har set den gøre ret kraftigt her siden valget. Vi går ind for et skattestop i Danmark – ikke i den betydning, at der er ingen skatter og afgifter, der må stige, men i givet fald skal der i hvert fald være nogle andre, der skal sættes tilsvarende ned for at kompensere for det. Vi kan støtte det her forslag, fordi det trods alt er et skridt i den retning, der gør, at det kan annullere nogle af de skattestigninger, vi har set. Så Dansk Folkeparti agter at støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg vil bare gerne takke Dansk Folkeparti, for jeg synes, det er dejligt, at man på den måde på det her plan melder sig ind i den borgerlige familie. Så kan man så sige, at det er ærgerligt, at Venstre samtidig melder sig ud – så er vi jo lige vidt. Men mon ikke vi i fælles ånd – for jeg tror også, at Konservative måske er med på det her – i fællesskab jo så kan presse Venstre til også på det her område at begynde at føre borgerlig politik?

Så tusind tak til Dansk Folkeparti for nu at se det gode i at sænke selskabsskatten. Tak for det.

Ordføreren.

Tak for det. Det var mest en kommentar, og den ros, der var, kan jeg kun kvittere for. Men jeg tror egentlig ikke nødvendigvis, at forskellen er så stor i forhold til Venstre. Altså, jeg er jo ret fortrøstningsfuld med hensyn til, at vi kan finde noget borgerlig politik sammen med dem. For Venstres ordfører nævnte også, at de også havde fokus på f.eks. afgifter. Så det kunne jo være, at der var nogle skatter og afgifter vi kunne blive enige om at sænke. Så tror jeg jo nok, vi skulle kunne finde hinanden, hvis vi får et borgerligt flertal igen.

Lars Boje Mathiesen.

Ja, og det skal vi. Så derfor er det jo et godt kompromis, at vi får selskabsskattelettelserne, og at Venstre kan få afgiftslettelserne, og så er vi jo alle sammen glade. Så det kan vi sagtens gå med på.

Ordføreren.

Det er jeg enig i. Det skal vi nok finde ud af.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg vil sådan set også bare sige tak for det her. Der er jo meget snak i offentligheden og kommentatorer og politiske modstandere, som siger, at blå blok ikke har noget fælles at gå til valg på, og det er jo forkert. Tidligere, i den sidste valgperiode, var det måske mest det, at vi var fælles om at ville have en realistisk udlændingepolitik i Danmark, og der stod venstrefløjen på et andet synspunkt, og vi havde lidt udfordringer med at finde hinanden på den økonomiske politik, men som hr. Dennis Flydtkjær også påpeger, gjorde vi faktisk en hel del alligevel. Og nu kan det her jo også lægges til som noget, som vi kan gøre sammen, altså at det ikke kun handler om håndværkerfradrag og sådan noget, men at vi også er enige om at lave generelle tiltag, der sænker skattebyrden på virksomheder, så vi kan få flere investeringer i Danmark, der kommer hele samfundet til gavn.

Så det vil jeg også bare gerne lette på hatten for, og jeg konstaterer, at den fælles enighed er der også i blå blok, i hvert fald i dag.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte, og det er kun positivt, at vi trods alt begynder at kunne lægge nogle linjer og nogle snit for, hvad der kan komme til at ske efter et valg, hvis vi skulle vinde. Men det spøjse, som også er en del af debatten, er – og jeg er med på, at det ikke er det, der bliver spurgt om – at jeg faktisk også tror, at venstrefløjen kommer til at kigge på selskabsskatten, selv om de siger nej til det. For når de laver den her grønne skattereform, som de gerne vil, så vil det komme til at hæve rigtig mange afgifter på det, der skal være miljøforbedrende, og der har jo også været mange udspil fra erhvervsorganisationer, som siger, at så skal man kompensere erhvervslivet, og der vil det jo måske typisk være selskabsskatten, som man kigger på.

Så mit bud vil faktisk også være, at selv venstrefløjen vil komme til at kunne kigge på selskabsskatten, inden man er færdig med en grøn skattereform.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til hr. Dennis Flydtkjær. Så er det fru Kathrine Olldag, Det Radikale Venstre.

Tusind tak for initiativet og for forslaget. Selskabsskatten er jo for Radikale Venstre ikke en ideologisk kampplads, som det kan være for andre partier, og derfor synes vi egentlig også, at den lige nu ligger lunt og godt på 22 pct. Og at andre EU-lande kappes om at tiltrække virksomheder ved at konkurrere om at have den laveste selskabsskat, ser vi som et meget usundt ræs mod bunden. Vi er rigtig godt stillet i Danmark, ved at mange store gamle danske virksomheder stadig væk vælger at drive deres virksomhed herfra. Det skæpper rigtig godt i statskassen, det sikrer arbejdspladser og gør os førende på knowhow, forskning og udvikling, som andre ordførere også har peget på.

Vi ser med andre ord ikke noget behov for at deltage i ræset mod bunden. Vi ser derimod et rigtig stort behov for at finde bunden sammen i EU, og det arbejde kunne vi egentlig godt tænke os at Liberal Alliance ville deltage i. For vi kan konstatere, at der i hvert fald i Europa-Parlamentet ikke er stemning herfor i det parti. Med disse ord afviser vi beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi synes ikke, at selskabsskatten er en særlig logisk og fornuftig ting at have. Vi ville ikke have noget imod, at hele verden afskaffede al selskabsskat. For det, vi synes er logisk, er, at hvis du har nogle ejere af nogle virksomheder og de vælger at tage nogle penge ud som udbytte, så skal det udbytte beskattes på samme måde, som hvis de havde en almindelig lønindkomst, og det sker også. Sådan er reglerne i Danmark, og sådan er reglerne andre steder. Hvis pengene bliver stående i virksomheden til at blive reinvesteret eller til at polstre virksomheden mod dårlige tider, synes vi faktisk, det er et godt sted at have pengene. Det er ikke bedre at opkræve de penge og putte dem i statskassen, end at de bliver reinvesteret i produktionen til gavn for hele samfundet. Derfor har vi ikke noget imod, at det måtte ende det sted, at der ikke er nogen selskabsskat i verden længere, for vi synes ikke, at selskabsskatten er særlig fornuftig. Det, der er fornuftigt, er at have en beskatning af pengene, når de trækkes ud som udbytte.

Ordføreren.

Danske virksomheder med hovedsæde her nyder jo også rigtig godt af den infrastruktur, vi har, af det velfærdssystem, vi har, af institutioner, der understøtter ansattes tilværelse. Og jeg tror faktisk, det her spørgsmål, sådan som jeg husker det, var lige præcis et af de stridspunkter, som Radikale Venstre engang havde internt, hvor der var en udbrydergruppe, der så stiftede et parti, der efterfølgende er blevet til Liberal Alliance.

Så jeg husker faktisk det her som et af de ideologiske – hvad skal man sige – snit, der var imellem det, som er blevet Liberal Alliance nu, og Radikale Venstre. Så derfor har jeg det egentlig ganske godt med at blive ved med at tale for, at vi har en selskabsskat generelt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men det er jo til gavn for samfundet, at virksomhederne har penge, som virksomhederne kan reinvestere. Det gavner jo samfundet. Altså, medarbejderne i virksomhederne får højere lønninger, og de lønninger bliver beskattet, ejerne trækker flere penge ud som udbytte, så de kan begynde at bruge af dem. Det er jo sådan set ofte det, der er meningen med at investere i virksomhederne, at man gerne vil have et afkast, som man kan begynde at bruge af i sit privatliv, og det kommer også til beskatning.

Det er bare selve idéen om, at samfundet har mest gavn af, at de penge er i statskassen, frem for at de er i virksomhederne, jeg gerne vil udfordre, og jeg vil gerne have, at den radikale ordfører fortæller, at de penge gør mere gavn i statskassen end i virksomhederne.

Ordføreren.

Jeg synes, der er en rigtig fin balance imellem, hvor meget selskaberne betaler ind til statskassen af deres overskud til også at hjælpe med at understøtte det danske samfund med deres overskud, og hvad de så beholder selv til at reinvestere.

Vi synes egentlig også, som skatteministeren også gav rigtig fint udtryk for, at nogle af de tiltag, som vi har taget i forbindelse med finansloven og hjælpepakkerne, altså f.eks. forsknings- og udviklingsfradraget, som vi jo er enormt stolte af i Radikale Venstre, hjælper rigtig godt. Så det er vi tilfredse med.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Kan ordføreren nævne nogle af de positive økonomiske effekter, det ville have, hvis man sænkede selskabsskatterne?

Ordføreren.

Som sagt er det her ikke nogen ideologisk kamp, så de argumenter er jeg fuldstændig enig i, også med Liberal Alliances ordfører og med Nye Borgerliges ordfører. Vi ser jo, at sænker man selskabsskatten, vil der komme vækst. Det er ikke nødvendigvis sådan, at der er en en til en-forbindelse, for der kan også være andre faktorer, der gør sig gældende. Da vi sænkede selskabsskatten fra 2011 til 2016, var det f.eks. også på en optur efter finanskrisen, som ikke nødvendigvis kun afhang af en lavere selskabsskat. Det kunne også være, at virksomhederne kom igen af andre årsager. Det her er en kompleks størrelse og ikke bare sådan en en til en simpel sort-hvid sag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Godt, så ordføreren erkender, at der er positive økonomiske effekter, f.eks. på realløn og noget andet til medarbejderne. Nu sagde ordføreren, at det ikke må blive et ræs mod bunden, men anerkender ordføreren også, at spændet simpelt hen kan blive så stort mellem Danmark og sammenlignelige lande, at vi bliver nødt til at reagere på det? Så kan det godt være, at man ikke har et ønske om at det er det, vi skal, men kan det simpelt hen blive så økonomisk skadeligt, at vi bliver nødt til at reagere på det i forhold til selskabsskatten?

Ordføreren.

Ja, fuldstændig, og det behøver ikke engang at være en anerkendelse, for det er jo i virkeligheden ret logisk, at det spænd ikke må være for stort. Men vi ser ikke nogen idé i at deltage i det der ræs mod bunden. Vi vil egentlig hellere have, at de andre europæiske lande lader sig inspirere og prøver at skubbe deres op, eller at vi tager den fælles kamp for en fælles bund. For det er jo det, der er det største problem.

Vi siger tak til ordføreren. Der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Forslaget her, der er fremsat af Liberal Alliance, har til formål at sænke selskabsskatten med 1 procentpoint. Når vi sænker skatten, skal pengene findes, og det betyder færre penge til velfærd. Jeg er med på, at der kan være en konkurrencefordel ved at skære i skatterne. Det er også Liberal Alliances argument. Det synes jeg er helt åbenlyst, men den tilgang bidrager bare til endnu et ræs mod bunden, hvor der ikke er nogen vindere.

Langsomt, men sikkert, bliver skattegrundlaget undermineret, indtil vi alle sammen rammer en selskabsskat på nul, og derfor mener jeg ikke bare, at vi i Danmark bør afstå fra at deltage i den her usunde konkurrence, men også skal arbejde for en bund under selskabsskatten i EU, sådan som Radikale Venstre også lige fint har argumenteret for. SF støtter ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Op til valget i 2019 talte SF meget om, at der var fattigdom i Danmark, og at det var SF's mål, at der ikke skulle være fattigdom i Danmark. Resultatet af at sænke selskabsskatten er ifølge skatteministeren, at alle indkomstgrupper bliver rigere af det, også de mennesker, som SF har påstået er fattige.

Hvorfor er det egentlig, at vi skal tillægge SF nogen som helst troværdighed, når SF går til valg på at ville gøre folk rigere, men i virkeligheden laver finanslove, der gør de samme mennesker fattigere, og ikke vil stemme for forslag, der faktisk ville gøre folk rigere?

Ordføreren.

Det skal man, fordi der er rigtig mange andre måder at bekæmpe fattigdommen på, som er markant mere effektive end at gå ind at sænke selskabsskatten. Jeg mener sådan set, at vi skal sætte målrettet ind der, hvor der er mennesker, der er ramt af fattigdom, og bruge pengene der, i stedet for at sænke den generelle selskabsskat.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er muligt, at hr. Carl Valentin mener det, men det gør hr. Carl Valentin jo ikke. Hr. Carl Valentin stemmer for finanslove, der gør de grupper fattigere, som han påstår i forvejen er for fattige. Så den politik, som hr. Carl Valentin siger han hellere vil føre, end at gøre det her, som også ville gøre de grupper rigere, fører hr. Carl Valentin ikke. Og hvorfor skal vi tro på noget som helst, som SF siger, når SF fører den stik modsatte politik af, hvad man går til valg på?

Ordføreren.

SF fører ikke den stik modsatte politik af, hvad vi går til valg på, og vi kæmper sådan set fortsat for, at vi skal have afskaffet fattigdomsydelserne og komme af med kontanthjælpsloftet og mange af de her andre ting. Så der er masser af ting, vi arbejder på nu, som skal mindske fattigdommen i Danmark, og meget mere af det håber jeg vi kommer af med i løbet af resten af valgperioden her.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal bare spørge, om ordføreren kan bekræfte, at finansloven sidste år, som SF stemte for, gør folk i den laveste indkomstgruppe fattigere.

Ordføreren.

Som jeg mindes, handler det bl.a. om afgifterne på tobak, og der har vi jo været i et ret stort dilemma, fordi vi grundlæggende synes, det er vigtigt at kæmpe for mere folkesundhed, men der er også nogle ulighedsskabende effekter ved det. Derfor synes jeg jo, at vi skal gøre mere for at bekæmpe ulighed på andre måder, og det vil vi fortsat arbejde for, men jeg tror sådan set, det er rigtigt nok, hvad hr. Lars Boje Mathiesen siger her, og det synes jeg egentlig også er problematisk.

Lars Boje Mathiesen.

Tak. Kan ordføreren også bekræfte, at dem, der rammes hårdt af den seneste reform af bilbeskatningen, er dem, der havde den mindste indkomst?

Ordføreren.

At de rammes hårdt, synes jeg ikke er retfærdigt at sige. Der er en lillebitte effekt, og det må man så bekæmpe med andre initiativer.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det kan vist ikke overraske nogen, at Enhedslisten ikke ønsker at medvirke til det ræs mod bunden for selskabsskatten, som pågår internationalt. Og Liberal Alliances ønske om en lavere selskabsskat er jo kendt. Normalt vil Liberal Alliance gerne sænke selskabsskatten til 12,5 pct. – det står der i hvert fald på Liberal Alliances hjemmeside, og jeg kan se, at hr. Ole Birk Olesens sidder og nikker fra sin plads – og dermed ville Danmark jo så placere sig sammen med en række lavskattelande. Det ville koste milliarder af kroner fra statskassen. Og set i den sammenhæng må man jo sige, at det her beslutningsforslag fremtræder nærmest ydmygt, fordi det, der bliver foreslået, er en sænkelse af selskabsskatten med 1 pct., hvilket ifølge beslutningsforslaget koster 1,3 mia. kr. om året, der så finansieres af råderummet til velfærd. Det kan Enhedslisten naturligvis ikke støtte.

Jeg har også et par kommentarer til den diskussion, der har kørt, omkring, hvad den samfundsøkonomiske effekt skulle være ved at sænke selskabsskatten. For der er ingen tvivl om, at det vil betyde, at der bliver taget et milliardbeløb, som skulle have været brugt til nogle pædagoger, sosu'er, sygeplejersker på vores hospitaler eller til at rulle de ulighedsskabende reformer tilbage, som vi f.eks. har set på områderne for til dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. De 1,3 mia. kr., som Liberal Alliance foreslår, skal så i stedet for bruges til at blive givet til virksomhederne. Argumentet er, at når virksomhederne skal betale lidt mindre i skat, vil de investere noget mere, og når virksomhederne investerer mere, vil produktiviteten stige, og lønningerne vil også stige, fordi produktivitet og løn hænger sammen, og det vil så øge væksten i samfundet.

En forudsætning for, at den logik holder, er jo, at virksomhederne rent faktisk investerer de penge, som de får ud af en lavere skat. Og der må man jo bare sige, at når man ser på sammenligningen mellem niveauet for selskabsskatten, som har været faldende over årene, og de investeringer, som virksomhederne foretager, er der ikke en en til en-sammenhæng. Og derfor er der heller ikke nogen garanti for, når man sænker selskabsskatten, at det så skal gå til investeringer; det kan lige så godt ende i aktionærernes lommer, sådan som vi jo også har set at det er sket rigtig meget her de senere år, hvor der har været en decideret aktiefest hos aktionærerne over en bred kam, både i de ikkefinansielle virksomheder, men også inden for bankerne.

Derfor giver det mere mening, når vi ønsker at fremme investeringer, at vi gør det på en målrettet måde. Og der vil jeg da gerne fremhæve et hjertebarn for Enhedslisten, som jo er Danmarks Grønne Fremtidsfond, som vi fik etableret i forbindelse med finansloven for 2020, hvor vi jo laver en styrkelse af den, sådan at vi sikrer flere investeringer, som foregår hos danske virksomheder i grønne jobs, som både fremmer den grønne omstilling og dermed kampen mod klimaforandringerne og også skaber beskæftigelse i Danmark, men som faktisk også medvirker til at skabe beskæftigelse andre steder i verden og dermed også kan have positiv betydning for den beskæftigelse, der bliver skabt inden for den grønne omstilling i Danmark. Og med de initiativer, vi tog dér, vil vi samlet set frigive 25 mia. kr. til den grønne omstilling og til styrkelse af Danmarks Grønne Fremtidsfond, som vi vedtog i forbindelse med finansloven for 2020. Så i stedet for bare at smøre sådan nogle generelle selskabsskattenedsættelser ud, hvor man ikke har nogen som helst garanti for, at pengene alle sammen går til investeringer, og slet ikke til investeringer i den grønne omstilling nødvendigvis, så synes vi, at det er meget mere fornuftig at se på, hvordan vi kan lave målrettede ordninger, som sikrer, at der kommer investeringer, også investeringer i danske arbejdspladser, men at det bliver gjort på en måde, så det fremmer den grønne omstilling og rent faktisk også sikrer, at der kommer investeringer.

Så Enhedslisten kan på den baggrund på ingen måde støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Hvis man spørger økonomer, som forsker i dette emne, hvorfor vi er blevet rigere de seneste mange år, hvorfor timelønningerne er steget de seneste mange år, så er svaret, at det er, fordi hver gang en medarbejder går på arbejde i dag, så kan medarbejderen producere større værdier end for 50 siden eller for 100 år siden. Og fordi man har en højere produktivitet, sætter det sig også i højere lønninger. Det er faktisk ikke, fordi vi har fagforeninger i Danmark, det er heller ikke, fordi vi har uddannelse i Danmark, at det her primært sker. Det sker primært, siger de her økonomer, hvis man spørger dem, fordi der er blevet investeret mere i kapitalapparatet i Danmark. Altså, når man går på arbejde, arbejder man med en maskine, som tillader en at producere mere pr. time, man arbejder. Så det er investeringerne, der driver velstandsfremgangen, og det forhold, at vi har mange flere penge i dag til også at tage os af de svage. Hvorfor vil Enhedslisten ikke sætte turbo på den her proces?

Ordfører.

Der er to ting at sige til det. Det er også vigtigt, at vi investerer i vores velfærdssamfund, for virksomhederne havde aldrig klaret det så godt, hvis ikke der havde været god børnepasning til en lav pris, hvis ikke der havde været gratis uddannelse, hvis ikke der havde været gratis sundhed, hvis ikke vi havde haft god infrastruktur, hvis ikke vi havde haft en effektiv, moderne og digitaliseret offentlig forvaltning – alt sammen ting, som er med til at gøre Danmark til et af de mest lige, men i øvrigt også til et af de mest konkurrencedygtige samfund. Så det skal der også investeres i, og det kommer virksomhederne til gavn.

Den anden ting er – i forhold til hr. Ole Birk Olesens argumenter – at der jo er tale om et tab, også et produktivitetstab, hvis de her 1,3 mia. kr., som Liberal Alliance vil bruge på det her, kunne have været brugt bedre på at lave nogle ordninger, som skaber mere målrettede investeringer, måske ovenikøbet også for en meget billigere penge end det, som Liberal Alliance foreslår. Så her får man jo en lav effekt af pengene, fordi pengene lige så godt kan gå til aktionærerne, frem for at de går til investeringer.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jo, hvis de kunne have været anvendt bedre. Men svaret fra Skatteministeriet – fra den regering og fra den skatteminister, som hr. Rune Lund holder ved magten – er, at hvis vi bruger de 1,3 mia. kr. fra statskassen på at sænke selskabsskatten, bliver Danmark som samfund 3,3 mia. kr. rigere i form af højere indkomster for lønmodtagere og højere udbytte f.eks. for folk, der har pension, der er investeret i virksomheder. Så til det dér »hvis« fra hr. Rune Lunds side vil jeg sige, at det jo ikke er tilfældet. Hvis man spørger hr. Rune Lunds egen regering, så siger den: 3,3 mia. kr. i statskassen i bytte for 1,3 mia. kr.

Ordfører.

Jamen sådan en beregning er også udtryk for en masse hvis'er, for der ligger jo en lang række forudsætninger i den beretning. Og jeg står her fra Folketingets talerstol og sætter gerne spørgsmålstegn ved, om de penge, der kommer til virksomhederne, hvis de skal betale en lavere selskabsskat, rent faktisk også går til investeringer i det omfang, som det antages; de kan lige så godt ende i aktionærernes lommer. Så de regnemetoder, der bliver benyttet i Finansministeriet – og i Skatteministeriet for den sags skyld – også vedrørende det her aspekt, er jo nogle regnemetoder, som stadig er under debat, og som i høj grad også er omdiskuterede.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Kan ordføreren bekræfte, at hvis man sænker selskabsskatten, stiger overførselsydelserne på sigt?

Ordføreren.

Det er jo et interessant spørgsmål, for der har vi et spørgsmål om det, der hedder incidens, som altså også er en del af diskussionen omkring regnemaskinen, og som handler om, hvad der sker, hvis man hæver selskabsskatten, for hvem skal så betale for det? Skal det være virksomhedsejere? Er det lønmodtagerne i virksomheden, som får en lavere løn? Eller bliver den højere skat væltet over i forbrugerpriserne, når virksomheden sælger sine varer til forbrugerne? Og der må jeg bare sige, at forudsætningen for det spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen stiller, jo er, at en højere selskabsskat vil føre til, at forbrugerne eller lønmodtagerne får mindre. Men så er det logiske modspørgsmål jo også: Jamen hvad er så problemet ved den højere selskabsskat, hvis det forholder sig sådan, som er forudsætningen for det spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen stiller?

Lars Boje Mathiesen.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Hvis man sænker selskabsskatten, sætter det sig i højere reallønninger. Højere reallønninger er bundet op på reguleringsmekanismen, således at det også går på offentlige lønninger og også går på offentlige ydelser, så når der sker en reallønsstigning i det private og i det offentlige, kommer det derved også til at sætte sig på de offentlige ydelser, som så også stiger. Det er bare det, jeg mener. Så mit spørgsmål er, om ordføreren kan bekræfte, at det faktisk er sådan, vi lovmæssigt har bundet det op.

Ordføreren.

Jamen det er lige præcis det, jeg siger, bare med omvendt fortegn, om jeg så må sige, i det eksempel, jeg lavede. Altså, hvis det virkelig er et brændende ønske fra Nye Borgerliges side at forbedre de offentlige ydelser som f.eks. førtidspension, dagpenge og kontanthjælp, vil vi meget gerne sammen med Nye Borgerlige – jeg tror ikke, det kommer til at ske – lave aftaler, hvor vi rent faktisk sikrer, at det kommer til at ske. Det der med at sige, at man forbedrer vilkårene for almindelige lønmodtagere ved at lave selskabsskattenedsættelser, som også risikerer at ende direkte i lommerne på aktionærerne, synes vi er en meget en dårlig måde at lave lovgivning på.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi efter afspritning videre til De Konservatives ordfører. Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak. I det konservative finanslovsforslag, som vi fremlagde i forbindelse med behandlingen af forslaget til finansloven for 2021, foreslog vi, at vi sænkede selskabsskatten fra 22 til 19 pct. I dag behandler vi så et forslag om at sænke selskabsskatten med 1 procentpoint fra 22 til 21 pct., et beskedent forslag, som handler om at forsøge at få opbakning til noget, der er lidt mindre ambitiøst end det, som vi rigtigt borgerlige godt kunne tænke os.

Jeg er glad for at høre, at der er opbakning fra de fleste borgerlige partier: fra Liberal Alliance, som selv har fremsat forslaget, fra Nye Borgerlige og fra Dansk Folkeparti, og vi håber også, at vi kan få Venstre med; vi havde også håbet, at vi kunne have fået Radikale med på et forslag her, som vil gøre Danmark rigere. Hvis vi sænker selskabsskatten med 1 procentpoint, mister statskassen 1,3 mia. kr., mens samfundet bliver 3,3 mia. kr. rigere, altså bnp stiger med 3,3 mia. kr. Det må siges at være en rigtig god handel. Man skal være meget, meget glad for staten og for det offentlige for at synes, at pengene er meget mere værd, hvis de er i statskassen, end de er, hvis de er ude i samfundet. Vi har stor respekt for offentligt ansatte, vi har stor respekt for mange af de opgaver, der bliver løst i den offentlige sektor, men vi har ikke den holdning, at pengene er meget mere værd, hvis de går i statskassen, i stedet for at de findes ude i samfundet.

Velstand og velfærd handler ikke om at gøre de offentlige kasser så store som muligt, det handler om at gøre samfundet rigere, og hvis man er tilhænger af det, er man også tilhænger af at lave en byttehandel, hvor statskassen godt nok går glip af 1,3 mia. kr., men hvor samfundet bliver 3,3 mia. kr. rigere. Så derfor burde vi stemme for, at vi sænker selskabsskatten til næste år.

Der er ingen korte bemærkninger. Så tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

At sænke selskabsskatten er en rigtig god idé, og det er den af flere årsager. Samfundet bliver rigere, reallønnen stiger, lønninger både i det private og offentlige og selv overførselsindkomster bliver højere på grund af det her. Det er et rent Kinderæg af gode ting, hvis man sænker selskabsskatten.

Når vi taler om selskabsskatten, sniger der sig ofte sådan en forfejlet diskurs ind omkring, at det handler om, at selskabsejere bare skal have flere penge, men det er jo ikke det, der er tilfældet, fordi selskabsejere bliver beskattet af penge, de trækker ud af selskaberne, nøjagtig ligesom alle andre. Så selskabsskatten er en skat på produktivitet, det er en skat på lønninger, og det er en skat på investeringer.

Jeg vil godt her sende en glædelig tanke til den tidligere socialdemokratiske regering, som i samarbejde med Radikale Venstre og SF sænkede selskabsskatten. Enhedslisten holdt jo hånden under denne regering, og Enhedslisten skal også have en tak for ikke at trække tæppet væk under en regering, som både sænkede selskabsskatten og hævede topskattegrænsen. Det var gode tider for Enhedslisten dengang. Så tusind tak for det. Man må håbe, at den nuværende regering kan finde større inspiration hos den tidligere regering, for både det at sænke selskabsskatten, men også at hæve topskattegrænsen virkede faktisk rigtig godt og satte gang i hjulene.

Folk siger tit, at Nye Borgerlige ikke påvirker dansk politik, men i dag hører vi faktisk, at flere partier, også partier, som tidligere har været imod selskabsskattelettelser, nu gerne ser selskabsskattelettelser, og det har jeg kvitteret for til ordførerne, og det vil jeg også gerne kvittere for her fra talerstolen. Jeg synes, det er gode takter, at både Liberal Alliance, Nye Borgerlige og nu også Dansk Folkeparti og Konservative ønsker selskabsskattelettelser.

Så kigger jeg ned på Venstre. Vi håber, at vi kan få dem med. Venstre vil gerne sænke nogle afgifter. Det er vi enige i, så vi kan måske lave en lille byttehandel, så vi sænker nogle afgifter og selskabsskatten samtidig. Så er det en ren win-win, og så kan vi gå ud til vælgerne med en rent borgerlig vision for et bedre Danmark.

Så i Nye Borgerlige støtter vi det her. Det er godt nok kun med et enkelt procentpoint, den bliver sænket, men det er bedre end ingenting, og vi ved også, at både Liberal Alliance, Konservative og Nye Borgerlige har ambitioner om mere på selskabsskatten, men et lille nøk, som Liberal Alliance foreslår her, tager vi absolut også med. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Ingen korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Hvis vi kigger på den økonomiske udvikling i vores frie del af verden i de seneste årtier og sågar også århundreder, ser vi, at de år er karakteriseret ved, at stadig stigende indkomster i samfundet, timelønningerne, som folk får, når de går på arbejde, tegner en graf, som bare går opad og opad, sådan at vi i dag er nået til det punkt, at vi faktisk synes, at man har det ret godt i Danmark og i de andre lande. Hvis man tegner grafen for, hvordan produktiviteten for folk, der går på arbejde, udvikler sig, så følger den fuldstændig timelønningerne. Altså, det er produktiviteten – det, at man kan producere flere værdier pr. time, man går på arbejde – der fører til, at man også får en højere løn. For hvis man kan producere mange værdier på arbejde, stiger lysten til at ansætte en, og så stiger efterspørgslen på arbejdskraft, og dermed hives også lønningerne op, fordi der trods alt ikke er uendeligt med arbejdskraft i det danske samfund eller i andre samfund, så de arbejdsgivere, der gerne vil have fat i den der arbejdskraft, der nu kan producere endnu mere pr. time, bliver altså nødt til at hæve lønningerne for at få fat i den, og det kan de også. De kan hæve lønningerne, fordi de kan tjene flere penge pr. time, medarbejderne går på arbejde. Så produktivitetsforøgelse fører til forøgelse i den løn, man tjener pr. time, man går på arbejde.

Hvad fører så til, at medarbejderne derude er mere produktive, når de går på arbejde? Ja, der er forskellige faktorer, der spiller ind her, men det, der betyder allermest, er, hvor mange penge der er blevet brugt på det kapitalapparat, som folk udfolder deres arbejdskraft med. Altså, hvis vi tager det helt forsimplede, nemlig at dengang folk gik bag efter en hest med en plov og pløjede marken en plovfure ad gangen, kan man da godt regne ud, at der får man ikke produceret særlig meget pr. time. Men når man så bagefter sætter sig op på en moderne traktor med syv plovskær og kører 1 time, kan man se: Okay, det her går stærkt. Man producerer rigtig meget pr. time, og der kan komme rigtig mange fødevarer ud af den indsats, man yder. Sådan er det i landbruget, og sådan er det også andre steder. Vi kender det med mekaniseringen af den industrielle sektor, for da man tidligere blot arbejdede med en hammer og sine hænders kraft, var der grænser for, hvor meget man kunne producere. I dag, hvor man udfolder sit arbejde med maskiner, der kan producere 10 gange, 100 gange mere pr. time, man går på arbejde, får man produceret rigtig meget. Så vi vil gerne have de investeringer i kapitalapparatet, fordi det øger produktiviteten, som også øger lønningerne, og som øger velstanden i det samfund, vi er i.

Så er spørgsmålet: Hvordan kan vi få flere investeringer i produktionsapparatet i Danmark? Ja, det kan vi i hvert fald ikke ved at have en høj beskatning på det at investere i Danmark. Så får folk lyst til at putte pengene i noget andet. Det kan være, at de hellere vil købe en bolig f.eks., de stiger jo også meget i værdi, eller at de hellere vil investere i produktion i et andet land end Danmark, hvis beskatningen dér er lavere. Vi ved, at hvis vi sænker selskabsskatten i Danmark, får vi flere investeringer i produktionsapparatet i Danmark og dermed en højere timeløn for medarbejderne og en højere velstand for hele samfundet. Så det bør vi gøre. Det bør vi også gøre i erkendelse af, at det, vi vil beskatte, vel ikke er, at folk har lyst til at investere i produktion i Danmark. Altså, det, vi synes, vi kan beskatte, er, hvis folk trækker penge ud af produktionen til deres eget private forbrug, og det sker jo, uanset hvor høj selskabsskatten er i Danmark. Hvis man trækker pengene ud af virksomheden som et afkast eller et udbytte, sker der en beskatning af pengene ude hos den person, som trækker pengene ud, som svarer til den normale indkomstskat i Danmark, og det burde vi være tilfredse med.

Det skal da ikke være sådan, at hvis man lader pengene stå i selve virksomheden, hvor det kan komme hele samfundet til gavn, også medarbejderne, skal man også nødvendigvis beskattes dér. Det er da godt, hvis folk lader pengene stå i virksomheden til reinvestering eller til at polstre virksomheden mod dårlige tider. Med hensyn til det sidste her under coronaepidemien: Ville det ikke have været bedre, at virksomhederne havde nogle flere penge at stå imod med, end at man skulle opfinde forskellige støttepakker til at afhjælpe de problemer, der var ude i virksomhederne, fordi de ikke selv havde penge nok derude til at stå imod med, fordi de igennem årene har betalt rigtig mange af deres penge i skat?

Det, vi ved, når vi så spørger regeringen, som sidder inde med stor ekspertise i form af de embedsmænd, der kan regne på den slags ting, er, at hvis vi sænker selskabsskatten med 1 procentpoint fra 22 pct. til 21 pct., går statskassen glip af 1,3 mia. kr., og det er selvfølgelig en sum, men samfundet bliver til gengæld på grund af de processer, jeg har talt om her i min tale, 3,3 mia. kr. rigere. Så altså, fordi statskassen bliver 1,3 mia. kr. fattigere, bliver samfundet 3,3 mia. kr. rigere. Og så er der nogle, der siger: Jamen det bytte vil vi ikke have. Det er der også nogle, der hepper på, og dem, der hepper, minder lidt om hende konen i H.C. Andersens eventyr om manden, der gik til markedet med en hest og kom hjem med en pose med rådne æbler. Hun var jo ikke særlig kløgtig, hun havde stor tiltro til sin mand, men det var da ikke særlig kløgtigt at heppe på ham, når han gik på markedet med en hest og kom tilbage med en sæk fuld af rådne æbler. Og det må man også sige til regeringen og venstrefløjen: I bytter 3,3 mia. kr. i velstand for samfundet med 1,3 mia. kr. i velstand for statskassen. Det er da ikke et godt bytte, og det bør man da ikke heppe på.

Så for os er det her ligetil, og vi glæder os over, at der er så stor opbakning til det. Både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti og De Konservative synes, at det her er en god måde at bruge af det råderum, der er i statskassen, til at sænke selskabsskatten. Venstre, forstår jeg, synes, at råderummet hellere skal bruges på noget andet, men er åben over for, om der måske på anden vis kan findes 1,3 mia. kr. til at sænke selskabsskatten med 1 procentpoint. Det bør vi kunne finde ud af sammen, når vi på et tidspunkt får væltet den her frygtelige regering, og det ser vi frem til, det glæder vi os over, og dermed tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak for det, og tak til Liberal Alliance for at bringe problematikken op. Som det høres tydeligt i løbet af debatten, er Venstre jo en stærk fortaler for, at man nedbringer skatterne, når det er sådan, at vi har muligheden for det, og i den her omgang har vi prioriteret at nedbringe skatterne andre steder. Så synes jeg også, at ordføreren lidt har skyklapper på. Hvorfor?

Jo, det er rigtigt, at kapital er vigtigt, men det er jo kun den ene side af medaljen. Den anden side af medaljen er f.eks., at vi har forskning og udvikling – det koster penge – og at vi har en uddannelse af vores arbejdskraft derude. Det nytter jo ikke noget, at vi bare kigger på, at kapitalen er billig, men at vi ikke har nogen uddannelse af vores arbejdskraft, at vi ikke har nogen understøttelse af forskning. Vi havde aldrig fået traktoren, hvis ikke vi også havde haft et universitet, der leverede al viden dertil, for at følge ordførerens bemærkning. Anerkender ordføreren denne sammenhæng?

Ordføreren.

Ja, jeg anerkender, at uddannelse af folk, som bidrager til innovation og forskning osv., er med til at øge produktiviteten i et samfund og dermed gøre samfundet rigere. Men det er rigtigt, hvad jeg siger, når jeg henviser til økonomer, som har forsket i det her, altså at det, der virker allermest, det, der betyder allermest, og klart mere end alle mulige andre faktorer, er, hvor meget der investeres i kapitalapparatet, sådan at produktiviteten derved øges. Det er det mest væsentlige bidrag til øget velstand og øget produktivitet i et samfund.

Jeg synes, Venstre har en tendens til i stedet for at gøre de store, brede ting, som virkelig batter for alle brancher, så at udse sig alle mulige kæledægger i erhvervslivet, som skal have nogle penge fra offentlige puljer. Det synes jeg er en uheldig tilgang til det. F.eks. er sådan noget som et håndværkerfradrag da klart en dårligere idé end at sænke selskabsskatten. Men Venstre går ind for et håndværkerfradrag og ønsker ikke at sætte penge af til at sænke selskabsskatten.

Kim Valentin, Venstre.

Ja, det er jo rigtigt nok, at en kæledægge er at lave investeringer i grøn teknologi, grøn udvikling, grøn transport. Det er fuldstændig rigtigt, at vi ønsker en fokusering derhen, og det er da fair nok, at Liberal Alliance ikke gør det.

Men vi synes, at det er bedre at lette skatten andre steder, der giver fuldstændig den samme mængde penge tilbage i statskassen, når det gøres i samarbejde med udvikling af ordentlig arbejdskraft, udvikling af forskning, udvikling af vores universiteter.

Ordføreren.

Der er ingen af de ting, som hr. Kim Valentin har opremset i dag, som Venstre hellere vil bruge råderummet på, der giver en større bnp-vækst end at sænke selskabsskatten. At sænke selskabsskatten giver en større vækst i bnp end alle de forskellige støtteordninger, som hr. Kim Valentin hellere vil bruge penge på.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Vi er godt nok på vej på weekend, men jeg bliver simpelt hen en anelse provokeret, når Venstre nu står og siger, at man skulle bruge penge på uddannelse, når de under deres egen sidste valgperiode, hvor de havde magten, faktisk skar på uddannelsen. Så står man nu og siger, at der ikke er råd til, at man skal vælge uddannelse eller skattelettelser. Hold nu op! Statskassen bugner af penge, der er over 1.200 mia. kr., og man skal nok kunne finde 1,3 mia. kr. til at sænke selskabsskatten på hele det offentlige forbrug. Jeg må bare nævne, at man øgede forbruget af centraladministration og ledelse med 435 mio. kr. under den sidste periode ude i kommunerne. Der er rigeligt med steder at tage penge fra.

Ja, det var en kommentar, og det må man jo gerne gøre her. Jeg har læst op på det, og det behøver ikke at være spørgsmål, men man må godt komme med en kommentar. Tak.

Det er fuldstændig korrekt, men det er selvfølgelig problematisk, når man kommer med en kommentar til en, som ikke kan svare. Men ordføreren kan jo så måske svare. Værsgo.

Ja, jeg tager bare til efterretning, hvad der er blevet sagt til Venstre.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har stillet spørgsmål, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.