Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 93:

Forslag til folketingsbeslutning om fuld momsafløftning af erhvervsmæssige restaurationsbesøg.

Af Alex Vanopslagh (LA) m.fl.

(Fremsættelse 19.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til skatteministeren.

Tak for det. Nu skal vi behandle et beslutningsforslag fra Liberal Alliance, der handler om at indføre fuld fradragsret for momsen på erhvervsmæssige restaurationsbesøg. Liberal Alliance ønsker med forslaget at hjælpe restaurationsbranchen, der er særlig hårdt ramt af coronakrisen, for at sikre, at Danmark kommer så godt økonomisk igennem krisen som muligt. Herudover finder Liberal Alliance det ulogisk, at der ikke er fuldt fradrag for moms på erhvervsmæssige restaurationsbesøg, da det er udgifter, som følger af udførelsen af visse erhverv.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at regeringen er enig i intentionerne bag det her beslutningsforslag. Gennem en række aftaler med Folketingets partier har vi jo i regeringen allerede sikret en saltvandsindsprøjtning til dansk økonomi på omkring 135 mia. kr., og samtidig er der gennemført skatte- og afgiftstiltag, som potentielt kan øge virksomhedernes likviditet med ca. 300 mia. kr. Og alene i 2020 har regeringens økonomiske politik sikret 79.000 flere danskere i job og har sikret, at dansk økonomi er godt rustet til at møde de udfordringer, som vi står over for nu, og som jo desværre bl.a. fortsat kommer af den alvorlige sundhedskrise, som vi befinder os i.

Den finanspolitiske strategi og hjælpepakkerne har også været med til at holde hånden under erhverv, som har været særlig hårdt ramt af restriktionerne, herunder restauranter og andre erhverv i oplevelsesøkonomien. F.eks. er hotel- og restaurationsbranchen blandt de erhverv, der har gjort mest brug af muligheden for at optage et rentefrit momslån, som der også har været mulighed for. Regeringen har herudover taget initiativ til en række hjælpepakker, både til gavn for erhvervslivet generelt og for restaurationsbranchen og andre erhverv inden for oplevelsesindustrien.

Mere specifikt kan jeg nævne, at regeringen som en del af finansloven sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har indgået aftale om at understøtte oplevelsesindustrien, herunder lige nøjagtig restauranter og hoteller m.v. Der er afsat 750 mio. kr. i 2021 til at understøtte oplevelsesindustrien. Støtten udmøntes bl.a. ved at målrette midler i 2021 til civilsamfundets indsatser for udsatte og sårbare borgere; det kan f.eks. være gavekort til oplevelser, herunder også restaurationsbesøg. Herudover tilføres der midler i 2021 til iværksættelse af aktiviteter på social- og ældreområdet, som både kan modvirke ensomhed og isolation i målgruppen som følge af covid-19-restriktionerne og samtidig understøtte erhverv i oplevelsesindustrien. Endelig afsættes der også midler i 2021 til at støtte oplevelsesindustrien gennem en midlertidig skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til restaurationsydelser med en årlig beløbsgrænse på 1.200 kr.

Med de her mange initiativer målrettet oplevelses- og restaurationsbranchen sættes der bredt ind i forhold til at tilskynde både privatpersoner og erhvervslivet til forbrug af restaurationsydelser frem for alene at fokusere på erhvervsmæssige køb af restaurationsydelser, som jo altså vil være tilfældet med fuldt momsfradrag, som det foreslås med det her beslutningsforslag.

Regeringen har således med finanslovsaftalen givet en solid håndsrækning til de pressede erhverv i oplevelsesindustrien, men vi følger selvfølgelig hele tiden udviklingen løbende for alle erhverv, i takt med at covid-19-pandemien udvikler sig, for at vurdere, om der er behov for yderligere indsatser.

Når det er sagt, er der faktisk flere grunde til, at der i dag er en fradragsbegrænsning for moms på restaurationsbesøg. Fradragsretten er bl.a. begrænset til 25 pct., fordi erhvervsmæssige restaurationsbesøg kan indeholde et betydeligt element af privatforbrug. Derudover er fradragsbegrænsningen på 25 pct. en særlig undtagelse, og det er vigtigt, som Danmark har i forhold til EU's momsregler, en såkaldt stand still-bestemmelse. Og stand still betyder, at Danmark kan beholde reglen. Hvis vi indfører fuldt momsfradrag, vil vi ikke kunne gå tilbage til begrænsningen på de her 25 pct.

En indførelse af fuldt fradrag for moms på erhvervsmæssige køb af restaurationsydelser vil således blive et permanent initiativ, mens den nuværende situation med covid-19 i højere grad kalder på midlertidige tiltag, der kan understøtte restaurationserhvervet. Forslaget bliver jo altså dermed et meget dyrt virkemiddel, som vurderes at medføre et permanent årligt finansieringsbehov på 3,7 mia. kr.

Vi støtter fra regeringens side intentionerne bag beslutningsforslaget. Vi har sammen med brede flertal i Folketinget taget en hel række initiativer, som skal understøtte aktiviteten, både for lønmodtagere og virksomheder på området, som vi typisk kalder oplevelsesøkonomi, altså restaurationer og hoteller og andet. Vi overvåger det nøje, og hjælpepakkerne bliver forlænget, nu også med udskydelsen af åbningen af restaurationerne. Vi ser på udviklingen med stor alvor. Men det konkrete forslag her kan regeringen altså ikke støtte. Tak for ordet.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Det er jo noget underligt noget. Når en virksomhed køber en ny kontorstol, er der fuld momsafløftning; når en virksomhed køber nogle nye kuglepenne eller en ny computer, er der fuld momsafløftning. Men de virksomheder, hvor der er et behov for, at der f.eks. skal spises en middag eller en frokost sammen med kunder, eller for at sende medarbejdere på medarbejderseminarer, hvor der også spises, kan kun trække 25 pct. af momsen fra i deres momsregnskab. Det er da noget underligt noget.

Så siger skatteministeren, at det er, fordi der er et betydeligt element af privatforbrug, når man ude at spise med en kunde, eller hvis man som medarbejder er på et medarbejderseminar. Hvor kommer det fra? Altså, det kan da godt være, at man, hvis man er ny på arbejdsmarkedet, stadig væk synes, det er sjovt at skulle spise frokost med kunder eller at skulle på medarbejderseminar, men jeg kan da forsikre om, at der ikke går meget mere end 5-10 år, før man hellere ville sidde derhjemme med familien og spise. Det er da ikke, fordi man synes, det er sjovt, at man spiser med kunder eller er på medarbejderseminar. Man vil da hellere være derhjemme. Så den her påstand om, at der er et betydeligt element af privatforbrug, er vel bare noget, som skatteministeren har trukket ud af himlen den blå. Hvor kommer det fra?

Værsgo.

Jeg tror sådan set, at hvis der havde stået en borgerlig skatteminister heroppe, så ville man have sagt nogenlunde det samme med hensyn til vurderingen af, hvordan forbruget på det her område fordeler sig. Og det er jo den vurdering, der er blevet foretaget. Jeg tror bare, man lige skal huske på, at der ud over det også er det særlige EU-aspekt, som jeg også nævnte. Så hvis man vil hjælpe restaurationsbranchen, særlig i den tid, vi er i nu, så tror jeg, at de initiativer, som regeringen har sat i værk, er mere målrettede og dermed også mere effektive i forhold til at løfte erhvervet i forbindelse med de problemer, de har nu.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen vi synes bestemt, at det her skal være permanent, og vi synes bare, at der nu er en god lejlighed til at begynde på at gøre det her permanent. Og jeg er da helt sikker på, at hvis man spørger restaurationsbranchen i Danmark, om man vil have regeringens almisser, eller om man foretrækker at få en permanent fuld momsafløftning for virksomheders forbrug af restaurationsydelser, så foretrækker man da det sidste. Det lyder næsten på skatteministeren, som om regeringen giver noget, der er bedre, i form af de almisser, man deler ud, men det er da ikke rigtigt. Det her er da bedre – det ville restaurationsbranchen da sige, hvis den blev spurgt.

Værsgo.

Jeg har deltaget i mange debatter under den her forfærdelige coronakrise og mødt rigtig mange dele af dansk erhvervsliv og hørt, hvordan situationen påvirker deres muligheder for at drive deres virksomhed og fastholde lønmodtagerne i arbejde. Indtil videre har jeg ikke hørt nogen af dem karakterisere den meget store hjælp, som det brede flertal i Folketinget har givet, som almisser. Det synes jeg måske er lige i overkanten.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er lidt forvirret over regeringens politik i forhold til restauranterne. Jeg er i tvivl, om regeringen ønsker, at flere skal gå på restaurant, eller om regeringen ønsker, at færre skal gå på restaurant. Umiddelbart skulle man jo mene, at når man laver restriktioner og beder restauranterne holde lukket efter kl. 22.00 eller holde permanent lukket, er det, fordi man ønsker, at færre skal gå på restaurant, men så har regeringen lavet en finanslov, hvor man giver gavekort for at få flere til at gå på restaurant. Så hvad er det egentlig, regeringen ønsker? Ønsker regeringen, at flere eller færre skal gå på restaurant?

Værsgo.

Regeringen ønsker at understøtte en central del af dansk økonomi, nemlig vores oplevelsesindustri. Det har vi gjort med flere forskellige initiativer, og dem har jeg gennemgået her. Det pågældende gavekort, som er et af initiativerne, er jo et, der kan benyttes over en længere periode. Man kan sige, at de restriktioner, som hr. Rasmus Jarlov selvfølgelig har ret i virker hårde og har betydet nedlukninger, er tilrettelagt på en måde, således at vi forhåbentlig kan komme så hurtigt som overhovedet muligt ud på den anden side af den her forfærdelige krise.

Så håber vi jo, at de hjælpepakker, vi har iværksat, og de initiativer, vi har taget, gør, at forbrugerne, altså os danskere, får flere penge mellem hænderne. Nogen får muligheder for at anvende et fradrag for gavekort til deres medarbejdere, og det vil kunne blive brugt i restauranterne. Jeg kan simpelt hen ikke se, at der skulle være noget andet ønske i det end at understøtte et erhverv, som er meget hårdt presset lige nu.

Hr. Rasmus Jarlov.

Hvorfor mener skatteministeren, at det skal være dyrere at gå på restaurant i Danmark, end det skal være i alle vores nabolande? Altså, når man har den her særlige regel om, at man lige præcis på restaurantbesøg ikke kan trække momsen fra, så gør det jo restaurantbesøg betydelig dyrere i Danmark end i vores nabolande. Hvorfor skal det være det?

Værsgo.

Vi har tilrettelagt skatte- og afgiftspolitikken på det her område, hvor man får et fradrag for momsen, og det synes jeg da er udmærket. Det er med til at understøtte et erhverv. Når man fra Det Konservative Folkepartis side nu støtter et forslag, som slår et permanent hul i kassen på 3,7 mia. kr., så må man jo fortælle danskerne, hvordan man har tænkt sit at finde de penge. Og det glæder jeg mig da til at høre.

Men regeringens politik her er relativt klar, synes jeg, nemlig at vi understøtter et erhverv, som er hårdt ramt af krisen, med mange forskellige initiativer. Senest med finansloven, og det ønsker vi, fordi vi gerne vil have, at flest mulige, også i oplevelsesindustrien, kommer sikrest muligt igennem den her forfærdelige krise, vi står i nu.

Tak. Og så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Altså, udgifter til mad på restaurant giver en fjerdedel momsfradrag. Hvis virksomheden så vælger at tage forretningsforbindelserne med ind i virksomheden og bespise dem der, så får de 100 pct. fradrag. Giver det mening at have den forskel mellem de ting, altså at hvis man går ud og støtter en restaurant derude, får man ikke så meget momsfradrag, men hvis man bespiser dem internt i forretningen med maden bragt ud, så får man 100 pct. momsfradrag?

Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det giver udmærket mening, og det er, fordi de fradrag, der ligger her i forhold til momsen, er vurderet på baggrund af, hvad det typisk er for en adfærd, man mener finder sted, og derfor har man det snit, som man har lagt her.

Tak. Så kan vi gå videre i ordførerrækken. Det er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Jeg sad dernede og spekulerede på, om man måske kunne undgå at røre ved pulten.

Nå, tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at rose forslagsstillerne for at komme med deres bud på en håndsrækning til restaurationsbranchen, som uden tvivl er en af de mest hårdt ramte brancher i forhold til coronakrisen og de hårde, men nødvendige restriktioner.

Socialdemokratiet er helt enig i ambitionen om at understøtte de særlig udsatte brancher. Derfor har regeringen som en del af finanslovsaftalen for 2021 med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet indgået aftale om at understøtte oplevelsesøkonomien, herunder altså også restaurationsbranchen.

I forhold til initiativerne skal udbetalingen træde i kraft parallelt med covid-19-pandemien og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Siden beslutningsforslagets fremsættelse er der altså indgået aftale om stimuli af oplevelsesøkonomien, herunder restaurationsbranchen, som vil blive iværksat, når udviklingen i epidemien igen tillader at tage på restaurant.

Dertil kommer udbetalingen af feriepenge og øvrige initiativer, der skal understøtte privatforbruget, herunder også restaurationsydelser. De allerede iværksatte initiativer har derudover en bredere virkning, da de omfatter større dele af oplevelsesøkonomien, end en fuld momsafløftning for restaurationsbranchen vil gøre. Samtidig kan en fuld momsafløftning på erhvervsmæssige restaurationsbesøg ultimativt risikere at fortrænge privat indkøbte restaurationsydelser, hvilket vil modvirke intentionen med beslutningsforslaget.

Den foreslåede momsafløftning af erhvervsmæssige restaurationsbesøg er endvidere et permanent initiativ, der vil medføre et årligt mindreprovenu på 3,7 mia. kr., da der netop er tale om et permanent og altså ikke midlertidigt initiativ.

Forslagsstillerne ønsker at finansiere de 3,7 mia. kr. over det finanspolitiske råderum. Regeringen har som sagt allerede iværksat initiativer, der kan understøtte restaurationsbranchen, og ønsker derudover at bruge råderummet til andre prioriteter, f.eks. at styrke velfærden og understøtte den grønne omstilling og styrke uddannelse og forskning.

Socialdemokratiet er som sagt enige i intentionen bag forslaget, men vi mener ikke, at forslaget benytter de rigtige værktøjer, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Der jo ikke kun Danmark i verden. Vi har også nabolande, og hvis en virksomhed ønsker at lave et stort medarbejderseminar for sine 1.000 ansatte, så kan virksomheden vælge at gøre det i Danmark, men den kan også vælge at gøre det i Sverige f.eks., hvis det nu var en københavnsk virksomhed. Man skal bare lige et smut over broen. Eller hvis det var en jysk virksomheden: i Nordtyskland. Og fælles for de to lande er, at de har fuld momsafløftning på restaurationsbesøg: Man får momsen tilbage som udenlandsk virksomhed, hvis man bliver pålagt moms af restaurationsbesøg i Sverige og i Tyskland. Så det, at der kun er 25 pct. momsafløftning her i Danmark, gør jo, at virksomheden tilskyndes til at lægge sit store medarbejderseminar i f.eks. Sydsverige eller Nordtyskland. Er det klogt?

Værsgo.

Jeg tænker, at det endnu en gang virker, som om ordføreren forsøger at fremstille det, som om der skulle være et kæmpestort problem med nogle ting, som i virkeligheden måske ikke eksisterer. Vi har i Danmark haft en velfungerende ordning i rigtig mange år, og det ser ud, som om den virker og skaber omsætning dér, hvor den skal skabe omsætning.

Værsgo, hr. Ole Birk Olesen.

Der er ingen som helst tvivl om, at det her sker. Der er ingen som helst tvivl om, at der er virksomheder, som lægger deres medarbejderseminarer i Sverige og i Tyskland f.eks., og derved får en fuld momsafløftning af momsudgifterne til bespisning af medarbejderne. Så der er heller ikke nogen som helst tvivl om, at der vil være nogle virksomheder, der ville vælge en dansk restaurant til, hvis man ikke havde den her regel. Og så er det bare, jeg spørger: Er det klogt? Det er da rigtigt nok, at tingene fungerer, som de fungerer i dag. Men de fungerer jo på et lavere blus, end de kunne gøre, hvis vi afskaffede denne regel. Er det klogt at bevare reglen så?

Værsgo.

Det er i hvert fald klogt at bevare de indtægter i den danske statskasse, som gør, at vi kan opretholde et velfærdssamfund, som har været velkendt igennem rigtig mange år, modsat den retning, som hr. Ole Birk Olesen ønsker at forfølge: Netop at sørge for, at indtægterne ikke kommer ind, og at der dermed heller ikke bliver mulighed for at få velfærden til at fungere.

Tak. Og så er der ikke flere bemærkninger til ordføreren. Så er det hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak til formanden. Restaurationsbranchen er et af de steder, der har betalt en meget høj pris under coronakrisen. De mange og skiftende restriktioner har gjort det næsten umuligt at drive restaurantvirksomhed. Mange restauranter har været helt eller delvist nedlukket, og vi har lige sagt farvel til en juletid, der normalt er en af de travleste perioder for restauranter og spisesteder. Konkurserne i hotel- og restaurationsbranchen berører indtil videre over 1.000 fuldtidsstillinger.

Det hjælper heller ikke, at hjælpepakkerne mod Venstres ønsker har straffet de restauranter, der har ønsket at holde gang i forretningen med eksempelvis takeawayløsninger. I Venstre mener vi, at det er nødvendigt at sætte målrettet ind for at hjælpe restaurationsbranchen, der har betalt en meget høj pris under coronatiden. Derfor har vi haft fokus på dette under forhandlinger om hjælpepakker.

Det er faktisk også lykkedes faktisk at flytte flere penge til dette område og mange andre områder af netop de samme årsager. Branchen beskæftiger rigtig mange danskere og er med til at holde gang i dansk økonomi. Vi har brug for restauranter og spisesteder både nu, men også i høj grad til at sparke gang i økonomien, når vi igen kan gå ud og spise i et coronafrit samfund. Det er vi mange, der glæder os til.

I Venstre er vi grundlæggende enige med Liberal Alliance i, at vi skal iværksætte tiltag målrettet vores restauranter, og vi har også sympati for selve beslutningsforslaget. En fuld momsafløftning på erhvervsmæssige restaurantbesøg kan under normale omstændigheder give større efterspørgsel til en branche, som danskere og turister på det seneste ikke har haft mulighed for at støtte som normalt.

Det er altså et godt forslag, vi står med her – men der er et »men«. Og det er, at det også er økonomisk uansvarligt – ja, det er lige før, jeg vil sige useriøst – at give ufinansierede momslettelser i en størrelsesorden, der hedder 3,7 mia. kr. Det er trods alt også en sjat penge, må man sige. Og da Venstre er et parti, hvor det er magtpåliggende, at pengene passer, kan vi altså ikke støtte det forslag. Men jeg vil gerne love at tage det med i de coronaforhandlinger, der må komme fremadrettet på hjælpepakkeområdet, og jeg har stor sympati for selve forslaget. Tak.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for de uforpligtende ord om, at man synes, det ser godt ud. Men ikke så meget tak for, at man siger, at det er useriøst, og at det er ufinansieret, når vi siger, at vi synes, det skal finansieres via det råderum, som jo er til stede i dansk økonomi. Det er jo noget pjat at sige, for jeg har da siddet til den ene forhandling efter den anden, hvor Venstre har deltaget og har sagt: Lad os finansiere det her via råderummet. Det var da ikke uansvarligt af Venstre at sige det, og det er da heller ikke uansvarligt af os at sige det i den her forbindelse, altså at det her bør finansieres via råderummet. Så vil man ikke godt holde op med sådan noget, som jeg må betragte som en useriøs retorik fra Venstres side, desværre.

Værsgo.

Tak for det. Jeg synes ikke, vi skal stå og kalde hinanden useriøse overhovedet – det var også derfor, jeg sagde grænsende til useriøs. Men det er trods alt 3,7 mia. kr., vi snakker om, og det er jo også derfor, at vi i Venstre holder fast på vores skattestop – fordi vi netop ikke ønsker at stå og drøfte det på et ufinansieret grundlag. Der er selvfølgelig nogle, der presser os den ene vej – det så vi i det forslag, der lige var omkring drikkevandsbidrag, hvor vi også holder fast på vores skattestop – og det her er ligesom en anden måde at presse os på i Venstre og sige, at så kan vi jo bare sætte skatten ned. Generelt er vi meget positivt indstillet over for at sætte skatten ned, men der skal være hold i det, i forhold til hvor vi finder pengene.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu må Venstre altså holde op med det der. Det er blot halvandet år siden, at Venstre gik til valg på at ville bruge et meget stort antal milliarder på mere velfærd finansieret ved råderummet. Og det er da en god nok finansiering – der kommer jo flere penge i statskassen, og så siger man, at dem vil man så bruge på mere velfærd. Så kommer vi så her og siger: Nej, vi vil faktisk gerne bruge af råderummet til en skattelettelse. Så påstås det, at det er grænsende til useriøst, at det ikke er ordentligt, og at det kan man ikke gøre osv. Jamen det gør Venstre da selv hele tiden. Lad dog være!

Værsgo.

Tak for det. Og det er jo, fordi det er sådan, at når Venstre fremlægger et finanslovsforslag, er det fuldt finansieret. Det kan man jo se hvert eneste år, og det kan man med skam at melde ikke sige om alle andre. Men det er faktisk derfor, at vi finder et råderum, så det er fuldt finansieret. Men som sagt er det her forslag et sympatisk forslag, og vi vil meget gerne tage det med og drøfte det i de videre forhandlinger.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Nu synes jeg det bliver interessant, for mener Venstre, at et forslag ikke længere er finansieret, hvis man man påpeger, at det skal finansieres via det økonomiske råderum? Det synes jeg er ret vigtigt at få afklaret. For så er det jo et helt nyt ballgame. Det er jo en helt ny måde at tænke det på. Jeg har ligesom ordføreren for Liberal Alliance gentagne gange hørt, at Venstre har sagt, at de vil gøre noget og tage pengene fra det økonomiske råderum. Så skal Venstre jo bruge argumentation, at næh, vi er ikke enige i, at der skal bruges de milliarder til skattelettelser, for dem vil vi hellere bruge på offentlig velfærd. Det er jo så en politisk holdning. Men at anfægte, at man henviser til en bestemt måde at finansiere det på, som Venstre selv ofte anviser – og så må andre partier ikke henvise til det – bliver altså noget dobbeltmoralsk og lidt hyklerisk.

Værsgo.

Tak. Jeg skal undlade at tage det i betragtning, om det er hyklerisk, for det synes jeg ikke selv, når man lægger en fuldt finansieret finanslov frem hvert eneste år, og det er jo på den måde, vi fremskaffer et råderum. Det er jo ikke ved at kigge på alle andre. Det er ved at sætte os ned og lave et hårdt stykke arbejde hvert eneste år. Hvert eneste år laver vi et kæmpe arbejde omkring finansloven, som netop bibringer et råderum, som vi kan disponere over resten af året. Det er også derfor, vi synes, at skattestoppet er det rigtige, for det er en stabil, afbalanceret måde at kigge på, hvordan man skaber et råderum i Danmark.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var en lang snak. Jeg vil godt bare bede ordføreren om at bekræfte, om det er validt at finde finansieringen til et beslutningsforslag via det økonomiske råderum, eller om det i Venstres optik ikke er validt at henvise dertil for en finansiering? For så vil jeg minde om, hvad man fra Venstres side lige har gjort omkring nogle bilforhandlinger, hvor man der sagde, at man ville tage nogle midler til at finansiere den her skatteomlægning via det økonomiske råderum. Og nu siger man så, at det må andre partier ikke gøre. Det er kun Venstre, der har ret til at henvise en finansiering dertil. Det er jo ikke noget, der er på finansloven, for der snakker vi om bilbeskatning. Så drop den med finansloven. Det her er et konkret beslutningsforslag. Men mener Venstre, at man ikke mere kan henvise til det økonomiske råderum for finansiering?

Tak, og værsgo.

Det kan man sagtens, og det er også det, vi gør løbende, fordi vi er med til at skabe et råderum, mener vi. Vi er også med til at bruge pengene fra råderummet, for det er det, vi gør, når vi lægger et fuldt finansieret finanslovsforslag frem.

Tak for det. Der er ikke flere, der skal kommentere, så vi går videre. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Jeg kan ikke lade være med at starte med at kommentere den diskussion, der lige var, om det økonomiske råderum, for jeg må også sige, at jeg er lidt forundret over Venstres holdning. Altså, vi har lige for ganske kort tid siden haft forhandlinger om elbiler, hvor Venstre havde et forslag, der ville koste 10 mia. kr. af det samme råderum. Det var ikke noget, man havde haft et finanslovsforslag om. Det var sådan nogle penge, man bare tog ind til forhandlingerne, hvor man sagde, at der kan vi bare bruge 10 mia. kr. Og så er der et forslag i dag, stadig væk et dyrt forslag, som så koster 3,7 mia. kr., men det er helt uansvarligt at bruge råderummet som finansieringskilde. Det er det jo selvfølgelig ikke. Der ligger et økonomisk råderum, som vi alle sammen kan komme med forslag til. Så er det klart, at der er forskellige prioriteringer, men det er jo ikke uansvarligt at foreslå det. Nå, tilbage til forslaget.

Forslaget handler jo om, at man pålægger regeringen inden udgangen af 2020 – det er jo nok lidt for sent, men det kan man så trods alt løse med et ændringsforslag, hvis der skulle komme et flertal – at der indføres fuld fradragsret for momsen for erhvervsmæssige restaurationsbesøg. Baggrunden er jo, at der er rigtig mange erhverv her i covid-19-krisen, som er ramt rigtig hårdt, og specielt må man jo sige, at restaurationsbranchen er ramt ekstra hårdt. De har været ramt ret kraftigt af nedlukning, men også bare af mindre aktivitet i erhvervslivet. Så det her forslag går jo så ud på at hæve det, man kan trække fra regningen i moms, fra de 25 pct. op til 100 pct. Hvis man som virksomhed bruger 100 kr. på en restauration, kan man trække 25 pct. fra i dag – fremadrettet ville man så kunne trække hele beløbet fra i moms.

Jeg vil i øvrigt nævne noget, som ikke har været så meget en del af diskussionen. Der er faktisk også en bureaukratisk fordel ved at gøre det her. For i dag er det jo sådan, at hvis man kommer på et hotel og har restaurationsregningen indbefattet i det, jamen så er der en opgave for virksomheden i at skulle splitte de ting op, for restaurationsbesøget giver kun 25 pct. momsfradrag, men hotellet har så en højere sats. Så det giver også en masse bureaukrati ude i virksomhederne, fordi de skal sidde og splitte regninger op. Det undgår man jo så også med det her.

Men man kommer ikke uden om, at det også er et ret dyrt forslag, som koster over de her 3 mia. kr. Så jeg ville egentlig tænke på, at man kunne lave et eller andet kompromis, for der bliver trods alt lavet rigtig mange målrettede coronapakker eller coronatiltag i de her tider. Så kunne man ikke bare starte med at lave det for 2021 eller måske tage 2022 med? For jeg synes faktisk, det er et godt målrettet tiltag for en af de brancher, der har det allerhårdest i den her tid, og det er altså restaurationsbranchen.

Så mit oplæg og en konklusion om det fra Dansk Folkepartis side er, at vi faktisk synes, at det er rigtig godt, og at man så bare kunne gøre det i en årrække. Så kunne man jo altid evaluere på, om det har haft de her udfordringer i forhold til privatforbruget, som er en del af diskussionen. For jeg er sådan set enig med Liberal Alliance i, at der godt kunne være lidt tvivl om, om det ville blive tilfældet, altså om folk efter forgodtbefindende ville gå ud og spise hver aften med kunderne, for det tror jeg ikke ville være tilfældet. Men vi kan jo ikke komme udenom, at det er vurderingen fra ministeriet. Men hvis man nu gik ind for det her kompromis og sagde, at det gælder for et år eller to, jamen så kunne man jo efterfølgende også evaluere, om der så er de har sidevirkninger ved det.

Vi synes faktisk, det er et godt forslag, som Liberal Alliance er kommet med, som kan virke meget målrettet på en af de brancher, som er hårdest ramt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Vi går efter afspritning videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand, og tak til Liberal Alliance for forslaget. Vi deler naturligvis, ligesom Folketingets øvrige partier, bekymringen for restaurationsbranchens overlevelse her under coronakrisen og oplevelsesindustrien som helhed i øvrigt. Derfor har vi også sammen med regeringen og de øvrige støttepartier og andre af Folketingets partier vedtaget hjælpepakker, hvor der bl.a. indgår et gavekort, som man jo som borger er frit stillet til at bruge på restaurantbesøg, hvis man har lyst til det. Derudover kommer feriepengene jo også ud til påske – den sidste klump af feriepengene, som man også har mulighed for at bruge til at gå ud og spise.

Men lige nu kan man jo slet ikke gå ud og spise, for lige nu er restauranterne jo lukket ned, medarbejdere er hjemsendt, og det er slet ikke sikkert, at der ude i diverse virksomheder lige står forretningsmiddage på programmet, så derfor synes vi måske ikke, i forhold til hvordan vi kan se diverse restriktioner bliver indført og trukket tilbage, og hvordan vi hele tiden tager et skridt frem og tilbage og ud og ind af diverse restriktioner, at lige præcis det her forslag rammer plet. Der er det måske mere relevant med et gavekort, som er et af de tiltag, vi har vedtaget – for 750 mio. kr. i øvrigt. Så det er jo ikke, fordi regeringen, støttepartierne og Folketingets øvrige partier er ligeglade med den her branche. Vi har bare fundet ud af, hvordan man måske målrettet prøver at slå flere fluer med ét smæk.

Derudover er der selvfølgelig regningen på 3,7 mia. kr., og selv for Venstre blev den her regning for stor. Det vil jeg gerne kvittere for, altså at det tidligere regeringsparti trods alt også synes, at når ret skal være ret, er det her måske lige lidt for dyrt. Så tak for det.

Vi vil egentlig bare gerne slutte af med at takke Liberal Alliance for forslaget. Vi kvitterer; naturligvis er hensigten fuldstændig i orden, men vi kan ikke se os selv i det her forslag, og vi kan heller ikke se, fuldstændig ligesom ministeren gav udtryk for, hvordan det her på den lange bane skal kunne bære. Der er jo selvfølgelig en permanentgørelse i løftningen af momsen, som i EU-sammenhæng også vil betyde, at det her ikke bare handler om noget, der omfatter coronaperioden. Så tak for det.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er jo rigtigt, at det selvfølgelig koster statskassen nogle penge, hvis man afskaffer den her regel om, at der kun er 25 pct. momsafløftning på de her virksomhedsrelaterede udgifter. Statskassen ville også få en masse penge ind, hvis nu der kun var 25 pct. momsafløftning på virksomheders indkøb af kuglepenne eller af computere eller af kontorstole, men det er jo ikke noget argument for, at det skal være sådan.

Argumentet fra skatteministeren er, at når man er ude at spise frokost med en kunde eller man deltager i et medarbejderseminar og skal have noget mad, så er der en betydelig grad af privatforbrug i det. Der er åbenbart en så stor grad af privatforbrug, at 75 pct. af det simpelt hen bare er for sin egen private fornøjelses skyld. Det er kun de 25 pct., som er relateret til de faktiske virksomhedsrelaterede udgifter. Er Det Radikale Venstre enig i, at det er sådan, at når man tager et frokostmøde med en kunde eller spiser på et medarbejderseminar, så er det for 75 pct.s vedkommende noget, man gør for sin egen private fornøjelses skyld?

Jeg kan jo høre på ordførerens tidligere indlæg her og hans spørgsmål til de øvrige ordførere, at ordføreren også forsøger at løfte det her op til en generel diskussion om differentieret moms på restaurantbesøg og om den konkurrenceproblematik, der er i forhold til vores nabolande. Men vi ser også på diverse restauranter og konferencecentre, at vi i Danmark faktisk får mange besøg fra udlandet, hvor udenlandske virksomheder og offentlige instanser bruger os, fordi der så er noget andet, der tiltrækker dem her. Så det er ikke sådan, at vi ser en kæmpestor – hvad skal vi sige – udvandring af virksomheder, der sender deres medarbejdere andre steder hen.

Jeg kender også godt argumenterne fra branchen, og det har jo været et ønske fra branchen i rigtig mange år, at der skulle være en differentieret moms på det her. Det skridt er vi i Radikale Venstre simpelt hen ikke klar til at tage, så jeg synes egentlig , at vi skal holde diskussionen der, hvor forslaget har lagt sig, nemlig at det her er et løft i coronasammenhæng, og i den sammenhæng kan vi ikke støtte det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nej, det her har ikke noget med differentieret moms at gøre. Det har noget at gøre med, at der er en differentiering i virksomheders momsudgifter, hvor normen er, at virksomheder har fuld momsafløftning på deres momsudgifter. Så er der den undtagelse for restaurantbesøg, som er virksomhedsrelaterede. Der er kun 25 pct. momsafløftning. Så er argumentet fra skatteministeren, at det er, fordi det er privat forbrug. Åbenbart er det for 75 pct.s vedkommende, når man sidder og spiser frokost med en kunde eller spiser en frokost under et medarbejderseminar, for sin egen private fornøjelses skyld. Så er mit spørgsmål: Er Det Radikale Venstre enig i, at det forholder sig sådan?

Værsgo.

Ja, det er vi. Det er en dansk praksis, som har været rullet ud i årevis, og den bakker vi op om. Vi er egentlig ikke interesserede i at gå ud og så sige, at vi løfter momsen for erhvervsmiddage ind i en coronasammenhæng, som jeg også har gjort rede for. Det er simpelt hen for dyrt, og vi er ikke klar til at afsætte 3,7 mia. kr. fra råderummet til det projekt. Så det må Liberal Alliance prøve at finde sine mandater til et andet sted.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til fru Kathrine Olldag. Vi går videre til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti, når der er sprittet færdig.

SF deler jo fuldstændig interessen og bekymringen for, hvordan det går i forskellige nødlidende erhverv, herunder restaurationsbranchen. Så det, det handler om, er jo at bruge pengene så klogt som muligt og bruge dem på det rigtige tidspunkt. Der synes vi så ikke, at det her forslag rammer plet. Vi er jo i en proces, hvor der med god grund i øvrigt er igangsat en række initiativer over for både restaurationer og oplevelsesøkonomien i det hele taget. Jeg tror faktisk også, at mange af dem ville synes, at det var trist at omtale de hjælpepakker, der er vedtaget, som almisser. Jeg tror helt sikkert, at de her virksomheder synes, at det er fair, og synes, at det er godt, og at de opfatter det som en reel hjælp og ikke som almisser, som hr. Ole Birk Olesen omtalte det som.

Så selve intentionen i det, altså det at få skabt efterspørgsel og få skabt liv på vores restaurationer og i oplevelsesøkonomien, kan vi helt støtte, men at man her vil hjælpe erhvervslivet og restaurationsbranchen gennem coronakrisen ved at indføre en fradragsret på erhvervsmæssige restaurationsbesøg og løfte det ud over de 25 pct., der er i dag, tror vi så ikke er vejen. Men vi er da enige i, at man løbende skal undersøge mulighederne for, hvordan vi i øvrigt kan hjælpe restaurationsbranchen, specielt nu her, hvor vi øjensynlig kan se en længere periode foran os med høje smittetal. Men vi synes ikke, at det lige er det her forslag, der skal vedtages, da det vil gå ind og kollidere, synes jeg, med de andre målrettede hjælpepakker, der er lavet. At man så skal bruge hele, 3,7 mia. kr. af råderummet til det, synes vi også er skudt ved siden af.

Måske er det bare mig, der ikke helt har forstået det, men så vidt jeg kan forstå, er det heller ikke et forslag til noget midlertidigt, men faktisk til noget permanent, og på den måde vil det belaste økonomien. I forhold til det, jeg mener vi opnår ved det, er det ude af proportioner. Med de forskellige muligheder, vi har, for at hjælpe forskellige brancher i gang tror vi ikke, at sådan en permanent ordning – hvis det er det, der ligger i det – er den bedste måde at gøre det på. Men igen: Vi er meget åbne for, hvordan man i øvrigt kan drøfte forskellige tiltag, der kan holde liv i de her nødlidende brancher, herunder restaurationsbranchen og oplevelsesøkonomien.

Så på den baggrund kan vi ikke støtte det forslag, der ligger, men vi har jo som sådan en interesse for og en optagethed af, hvordan vi bevarer både virksomhederne og arbejdspladserne. Det deltager vi altid meget gerne i.

Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Jeg vil bare høre, om SF har foreslået noget som helst her inden for de senere år, som vil hjælpe restaurationsbranchen.

Det der med gavekortet er da et eksempel. Det er ikke et, vi har foreslået, men vi er i hvert fald tilhængere af det. Men hvis man virkelig kan finde 3,7 mia. kr. til det her, kan jeg da også få rykket ved mit billede af andre partier, for jeg ser jo ofte Liberal Alliance og også nogle gange De Konservative – i hvert fald Liberal Alliance – som et råt liberalistisk parti med et meget lille frysetørret socialt hjerte. Men det er øjensynligt nogle gange under optøning. Det har jeg da oplevet i dag. Så kunne man da foreslå, at de 3,7 mia. kr. ville blive brugt til at hæve dagpengene og fjerne kontanthjælpsloftet.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det var et meget spændende indlæg, men jeg ved ikke lige, hvad det havde at gøre med mit spørgsmål. Jeg spurgte egentlig bare, hvad SF vil gøre for at styrke de her brancher. Hvorfor synes SF, det er rimeligt, at det skal koste så meget mere at gå på restaurant i Danmark, end det skal i Sverige? De er jo i en konkurrence med andre lande, og det er både i forhold til at tiltrække turister og som destination for konferencer f.eks. Der er det en væsentlig ulempe, at det er så meget dyrere at gå på restaurant i Danmark, end det er i andre lande. Så vil SF ikke være med til at styrke den her branche, som har det så svært lige nu? Det er også på lidt længere sigt og på en anden måde, som ikke bare handler om lige nu og her at give gavekort til folk til at gå på lukkede restauranter, men også om på lang sigt at styrke deres konkurrenceevne.

Tak, og værsgo.

Mit oprindelige svar skulle forstås sådan, at jeg bestemt synes, at der er god grund til at tilbyde nogle bestemte befolkningsgrupper, herunder arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, mulighed for at få udvidet deres forbrug, så de måske også en dag kunne prøve at opleve at gå på restaurant. Det var den måde, hr. Rasmus Jarlov skulle forstå mit svar på.

Men det er jo egentlig interessant, hvis man virkelig mener, at den danske restaurationsbranche og de der steder, hvor man kan holde weekend – hvad hedder de? – skulle være under så hårdt pres, at de øjensynligt er på flugt fra Danmark. Hvis det er rigtigt, hvordan kan det her forslag så koste 3,7 mia. kr.? Begge dele kan jo ikke være rigtigt. Hvis det er sådan, at vi oplever, at de er på vej ud, hvordan kan det så koste penge? Så skulle man jo tjene penge ved det. Så der er jo en indre modsætning der.

Til det om, hvad SF ellers ønsker at gøre for restaurationsbranchen: Vi deltager jo i alle de diskussioner og forhandlinger, der er omkring hjælpepakkerne til branchen, og vi deltager også gerne i yderligere diskussioner om det, for det er helt åbenlyst, at der er nogle her, der er meget nødlidende, og det er både virksomhedsejerne og de ansatte.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Rune Lund.

Jeg kan jo starte med konklusionen: Enhedslisten stemmer ikke for det her beslutningsforslag. Vi vil gerne hjælpe brancher, som er kommet i klemme, og vi gør det allerede i stort omfang med hjælpepakker, som både giver lønkompensation og kompensation for faste udgifter. Og skulle der være behov for at genbesøge hjælpepakker, herunder i forhold til særlig hårdt ramte brancher, er vi også altid villige til at diskutere det, både med de brancher, der er blevet ramt, og med andre partier i Folketinget.

Jeg kan måske så sige til både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i dag, at man måske fra de to partiers side kan sende en tak til Enhedslisten i forbindelse med dagens debat, fordi det jo var meget vigtigt for os, at vi i forbindelse med de stimulipakker, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven, jo faktisk også fik en støtte til oplevelsesindustrien igennem. Her tænker jeg ikke mindst på de to elementer, der vedrører det. Der var målrettede midler i 2021 – det er der – til civilsamfundets indsatser i forhold til udsatte og sårbare borgere, hvor man kan få et gavekort til oplevelser, herunder til restaurationsbesøg. Det var 250 mio. kr., der blev afsat til det. Og så er der også i 2021 afsat midler til iværksættelse af aktiviteter på social- og ældreområdet, som kan modvirke ensomhed og isolation, og som samtidig også kan understøtte erhverv i oplevelsesindustrien, og her snakker vi om yderligere 250 mio. kr. Det er to initiativer, som var væsentlige for Enhedslisten under forhandlingerne.

Men vi må jo indrømme, at Liberal Alliances forslag her rammer helt forbi skiven. I forhold til den nuværende situation, altså som krisehåndtering, så er problemet for restauranterne jo ikke momsen, men det er, at der er restriktioner, i forhold til hvor længe man må have åbent, og hvornår man må have åbent, og i så fald hvor mange mennesker der må være til stede på spisestedet. At fjerne momsen fra bespisning i erhvervsmæssigt øjemed vil jo have en meget begrænset og faktisk marginal, hvis nogen, effekt overhovedet.

Så synes Liberal Alliance jo, at man skal fjerne momsen, corona eller ej. Det koster så de her 3,7 mia. kr. Det skal tages fra råderummet, dvs. velfærden. Jeg må sige, at det forekommer at være en noget bizar prioritering, at det skal være pædagogerne i børnehaverne, det skal være sosu-assistenterne på plejehjemmene, det skal være sygeplejerskerne på hospitalerne, der skal betale for, at direktøren kan gå på restaurantbesøg, når der er forretningsmiddage. Det bliver selvsagt ikke med Enhedslistens stemmer.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Råderummet er jo penge, der er til stede, fordi økonomien vokser, og de kan så bruges på flere udgifter til det, som hr. Rune Lund kalder velfærd, og som bare er lig med flere offentligt ansatte, eller til f.eks. at lette nogle skatter. Det er jo ikke sådan, at man tager velfærd fra nogen. Men det er rigtigt, at hr. Rune Lund og Enhedslisten gerne vil bruge flere penge på flere offentligt ansatte, og hvis man ikke har pengene til rådighed til det, må man nøjes med de offentligt ansatte, der er i dag.

Jeg skulle lige knytte en kommentar til det her med, at det jo ikke hjælper noget i en situation med tvangslukning. Det er fuldstændig rigtigt, og det er ens for gavekort og vores forslag her. Det hjælper ikke, når restauranterne er tvangslukkede, men det giver et optimistisk syn på, hvor mange penge man kan tjene i fremtiden, og dermed en lyst til også at være med i fremtiden, i stedet for at man lukker sin forretning. Og det giver en større kreditvillighed hos dem, der skal låne en penge her under krisen osv., fordi de kan se, at der er penge i fremtiden.

Så det er det, der er meningen med det, og i den henseende adskiller vores forslag sig ikke fra forslaget, som Enhedslisten støtter, om et gavekort.

Værsgo.

Det er jo rigtigt. Og man kan også sige, at en strukturel ændring af skattesystemet alt andet lige har en konjunktureffekt i et eller andet omfang. Det er jo det, som hr. Ole Birk Olesen siger. Det er et faktum; det tror jeg godt vi kan blive enige om.

Det er jo også rigtigt, at der er en diskussion, hvad råderummet skal bruges til. Og der må man jo sige, og det er vel nærmest en ros til Liberal Alliance, at der fra 2015 til 2019 blev aftalt skatte- og afgiftslettelser, hvor den varige effekt er 21,7 mia. kr., dvs. en udgift på 21,7 mia. kr. hvert år – penge, som kunne være brugt til at genoprette vores velfærd, og som kunne være brugt til at finansiere den grønne omstilling. Det er jo et billede på, hvordan de borgerlige har ført økonomisk politik: at man har brændt råderummet af på skattelettelser, og så har man prøvet at bilde befolkningen og alle andre ind, at der var penge nok til velfærd. Og vi kan jo bare se, at det er der ikke, at det har der ikke været, og at det har været taljonglering.

Men det er jo fuldstændig rigtigt, at man kan vælge at bruge råderummet på skattenedsættelser; det er så bare ikke Enhedslistens politik.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Ordføreren nævner det der med, at hvis man vil bruge 3 mia. kr. på det her, så skal det gå ud over sygeplejersker og andre ting. Man kunne også vælge at skære forbruget af eksterne konsulenter ned med en tredjedel; så ville man også have fundet en finansiering. Så det er fair nok, hvis Enhedslisten siger, at man ikke vil bruge penge på det, men det er ikke fair, at man altid skal nævne, at det skal være sygeplejersker og alt muligt andet, det går ud over. Her vil det så være private firmaer, man bruger færre penge fra og bestiller færre ting til; det er jo eksterne konsulenter og ikke folk, der er ansat i det offentlige. Så man kunne jo tage pengene fra dem og deres højt betalte ydelser og så sænke skatten på det andet. Man siger altid, at det skal gå ud over sygeplejersker, men man kunne jo finansiere det et andet sted, hvis man ville.

Værsgo.

Det synes jeg faktisk er en meget interessant diskussion. For hvis det står til os i Enhedslisten, ønsker vi faktisk, også når vi laver finanslov, at finansiere initiativerne krone for krone. Og vi ønsker bl.a. at gøre det ved at rulle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som vi har stemt imod, som vi er meget uenige i, og som bl.a. er dem, der udgør de 21,7 mia. kr., som er den årlige udgift for det, der blev aftalt i 2015-2019.

Sagen er, at råderummet, som jo er de teoretiske penge, vi har til rådighed – det er jo en beregning, når vi sidder og forhandler finanslov – i et vist omfang i denne beregning også er tilvejebragt af de ulighedsskabende reformer, som der er lavet mange af. Og der kan vi jo bare konstatere, at der endnu ikke er lavet en evaluering, som rent faktisk dokumenterer, at reformerne har den effekt, som man i Finansministeriets regnemaskine har antaget at de havde, da aftalerne blev indgået. Vi kan se, at i det omfang, der er lavet undersøgelser af det, er de meget usikre. Bl.a. er prisen for at stoppe pensionsalderen lige blevet sat ned med et tocifret milliardbeløb i beregningerne, altså hvis pensionsalderen skulle stoppe ved 68 år.

Så der er meget stor usikkerhed om råderummet, og i det omfang, det overhovedet skal bruges til noget, skal det bruges på velfærd. Det er vores holdning.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Ja, eller måske er det endnu mere ansvarligt, at pengene bruges på, at de enten hensættes til nedsættelse af gæld eller går tilbage til borgerne. Hvis de bliver brugt på velfærd, ja, så kan man sige, at man synes, at det er til noget godt, at man har brugt dem, men det er stadig penge, der bliver forbrugt, før man ved, at man har dem. Så det mest ansvarlige rent økonomisk ville være at lade være med at bruge pengene, før man ved, at de er kommet ind i kassen, ikke?

Værsgo.

Det er derfor, vi foreslår en finansiering krone til krone. Men jeg må sige, at i forhold til det, har Danmark en meget lille gæld. Vi har en meget, meget sund og stærk økonomi. Det ville være fuldstændig hul i hovedet, hvis ikke vi havde lavet gældsoptagelse lige nu i den nuværende økonomiske situation for netop at holde hånden under beskæftigelsen og redde tusindvis af arbejdspladser og virksomheder. Og jeg ved ikke, om det er det, hr. Lars Boje Mathiesen refererer til – det er det så ikke. For det er jo nemlig rigtig klogt. Og så er det jo klart, at der er det med gæld, selv om det er til negativ rente, og vi sådan set på den måde tjener penge på at låne penge i øjeblikket, at så skal gælden jo også betales tilbage. Og derfor er det jo klogere at finde pengene krone for krone ved at rulle skattelettelser tilbage, som de rigeste har fået i rigt mål de seneste mange år.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Der er masser af ordførere. Det er hr. Rasmus Jarlov, der er den næste. Værsgo.

Det er sådan i Danmark, at når det lige præcis handler om restaurantbesøg, har vi den særregel, at man ikke kan trække hele momsen fra som virksomhed, men at man kun kan trække en fjerdedel af momsen fra, hvis man går på restaurant. Det er en meget mærkelig regel, og vi er modstandere af den regel. Vi har flere gange foreslået, at man afskaffede den. Vi er modstandere af den af to grunde.

Det er vi, for det første fordi den jo skader danske restauranter og danske virksomheders konkurrenceevne – det bliver simpelt hen dyrere. Og vi betragter det at gå på restaurant som en nødvendighed i forhold til rigtig mange opgaver, som man udfører også i den private sektor. Det er ikke et eller andet luksusgode, og hvis man bruger det som en eller anden gave til sine medarbejdere, så er det selvfølgelig fuldt skattepligtigt for medarbejderne; så er det at betragte som ekstra løn. Men så længe det handler om at gå på restaurant i sit erhvervs tjeneste for at udføre sine opgaver, skal det kunne trækkes fra ligesom andre udgifter.

Den anden grund til, at vi er imod den her særregel, er, at det er også regnskabsmæssigt er ganske besværligt. Det er endnu en af de her små regler, som er opfundet af Folketingets i dets store visdom, som gør det meget svært at føre et regnskab ude i virksomhederne. Jeg vil sige, at reglen i sig selv nok kan overkommes, men det er bare endnu en overflødig regel, som gør tingene besværlige.

Da jeg startede min virksomhed op for ca. 8 år siden, kendte jeg ikke den regel. Jeg antog, at når man havde nogle udgifter, så kunne man trække dem fra; at det sådan var grundprincippet. Og så blev jeg gjort opmærksom på af min revisor, at der findes den her underlige særregel, og så skulle vi ellers sidde og udrede det, og det brugte jeg en masse penge på i revisorregninger, altså på at finde ud af, hvordan vi skulle rydde op i det og lave vores momsregnskab om.

Det er ikke logisk, at der er en særregel af den her type, og derfor støtter vi, at vi afskaffer den, og at moms kan trækkes fra, ligesom det kan for alle andre køb.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så derfor er det hr. Lars Boje Mathiesen. Og man skal også lige være sød at spritte af. Det er godt.

Tak. Med hensyn til momsregnskaber og momsbeskatning er der simpelt hen noget, der trænger til at blive ryddet op i; andet kan der ikke siges. Når man har været ude i det private erhvervsliv og som selvstændig, ved man, hvor bøvlet det her er, og måske især for små virksomheder, hvor det jo har en ret høj belastning, hvis de skal have en revisor til at sidde og regne med det her i forhold til deres samlede budget og sådan nogle ting.

For ligesom at illustrere, hvor tåbeligt det her er – jeg kan lige så godt sige det, som det er – er der f.eks., når man serverer mad internt i virksomheden ved møder, 100 pct.s fradrag, og det vil også sige 25 pct.s momsfradrag. Hvis medarbejderne får et æble uden for mødet, er der ikke noget fradrag for det. Hvad angår kaffe og te, er der, hvis man internt i virksomheden holder et møde, hvor man drikker te og kaffe til mødet, 100 pct.s fradrag; hvis man siger til medarbejderne, at de kan tage en kop kaffe eller en kop te, når de arbejder, og de lige er trådt ud fra mødet, så er der ikke et fradrag på det. Det er jo sådan noget, hvor de, når de sidder derude og kigger på det, kan sige: Hvad foregår der?

Der har vi altså en forpligtelse til at få ryddet op i de her ting, som belaster erhvervslivet unødvendigt, og her er der så ovenikøbet en skattesænkning med, og det gør os bare endnu mere glade i Nye Borgerlige. Så derfor kan vi selvfølgelig godt støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Restauranter og spisesteder i Danmark er alvorligt truet på indtjeningen i de her uger og måneder, hvor de jo er tvangslukket. Tidligere har de været udsat for nogle restriktioner, som gjorde, at de skulle lukke på et bestemt tidspunkt, nu er de helt lukket, og man må slet ikke spise der, og det kan man jo ikke gøre så meget ved i den nuværende situation. Men man kan give dem noget optimisme på fremtiden, man kan give deres kreditorer noget optimisme på fremtiden ved at vedtage en lovgivning, der gør, at man i fremtiden kan se, at der kan man tjene penge, og at man også kan tjene flere penge, end man har kunnet tidligere. Det her forslag er blevet født i det lys, at vi siger: Den her særregel, vi har om, at virksomheder ikke må afløfte 100 pct. af deres momsudgifter, når de i erhvervsmæssig sammenhæng bespiser medarbejdere, skal afskaffes.

Det er sådan i dag, at man kun kan afløfte 25 pct. af momsudgiften, og det er jo en særregel, fordi man med hensyn til alle andre momsudgifter, som relaterer sig til det at drive en virksomhed – det at have håndværkere på besøg til at ordne bygningen, man opererer i, købe en kontorstol, købe en kuglepen, købe en computer, købe rengøring eksternt osv. – kan afløfte det 100 pct. Men hvis man er en type virksomhed, hvor medarbejdere engang imellem skal spise en frokost med kunder, eller hvor man gerne vil sende medarbejdere på virksomhedsseminarer, så kan man kun afløfte 25 pct. af udgifterne til maden, og det er jo underligt.

Vi har fået forklaringen her fra skatteministeren, og det er rigtigt, at det er det, der er forklaringen, og derfor tak til skatteministeren for at sige det ærligt, selv om det er en rigtig dårlig forklaring, og så kan vi andre jo skyde på den dårlige forklaring. Nogle gange, når den virkelige forklaring er dårlig, snakker folk bare udenom, men skatteministeren indrømmer helt og fuldstændig, at den eneste forklaring, han har på det her, er en af de dårlige forklaringer, og det synes jeg er glædeligt for den åbne og transparente debat.

Den dårlige forklaring er, at når de nu sidder derude med kunden og spiser en frokost eller er på medarbejderseminar osv., så er der i det at spise der da en høj grad af privat glæde, og det kan man da godt nikke genkendende til, ligesom det er en privat glæde, at der er varme på kontoret. Det er da også en privat glæde – man kan jo skrue ned for varmen derhjemme imens – og så er det da også en privat glæde, at man kan få noget mad, når man nu arbejder, mens man burde spise. Men det er da en rigtig dårlig forklaring. Det er da en utrolig dårlig forklaring, og selv hvis man tog den for gode varer, er der da ingen, der bilder sig selv ind, at når man sidder der i en arbejdssammenhæng og skal have noget mad, er 75 pct. af godet for den mad simpelt hen noget, der er relateret til ens private fornøjelser, mens det kun er 25 pct., der er relateret til noget virksomhedsmæssigt.

Det er der da ingen som helst mennesker der kan tage for gode varer. Hvis man havde det synspunkt, måtte man da sige: Nå ja, det kan godt være, at 25 pct. af godet er et privat gode, som er forbundet med, at man får noget bedre mad, end man ellers selv ville bikse sammen. Men at 75 pct. skulle være et privat gode, er jo så langt ude, at alle kan høre det, og derfor tjener det skatteministeren til ære, at han åbent indrømmer, hvor tåbeligt det her er, så alle kan forstå det.

Vi har et problem med, at virksomheder, der henlægger deres virksomhedsrelaterede restaurantbesøg til udlandet, kan få refunderet 100 pct. af deres momsudgift fra den udenlandske stat, hvis reglen i den udenlandske stat er, at der er fuld momsafløftning. Så kan man få refunderet 100 pct. af den svenske stat eller den tyske stat, for reglen er sådan i Sverige og Tyskland, at der er 100 pct. momsafløftning for restaurantbesøg, og derfor kan danske virksomheder få refunderet 100 pct. af momsudgiften i disse lande. Men hvis de derimod lægger deres besøg herhjemme, kan de altså kun få afløftet 25 pct. af momsudgiften, og det er selvfølgelig en ringe tilstand at være i, og den eneste forklaring, der så giver en form for mening, er jo, at der er et stort flertal af partier i Danmark, som ikke kan få skattepenge nok.

For de ikke kan få offentlige udgifter nok, og derfor skal enhver skattekilde jo presses til sit yderste, for at man kan få de penge i statskassen, så man kan få alle de offentlige udgifter, som man skal bruge til at tilgodese de vælgere, som man gerne vil give nogle flere penge fra de offentlige kasser, sådan at man kan blive genvalgt. Det er jo sådan den simple raison d'être for venstrefløjen og Socialdemokratiet i Folketinget: I stemmer på os, og til gengæld får I nogle penge af os, nogle andre folks penge. Det sætter nogle grænser for, hvor meget man kan sænke ulogiske og dårlige skatter og afgifter, at man hele tiden har det der umættelige behov for at købe nogle nye vælgere med de penge, som man opkræver i skat.

Jeg glæder mig over, at vi har opbakning til forslaget delvist, altså meget delvist, vil jeg sige, fra Venstre, fuldstændig fra Konservative og fuldstændig fra Nye Borgerlige og også delvist fra Dansk Folkeparti. Det lover godt for en tid, hvor vi igen kommer i flertal, for så kan vi gøre noget ved det her, og det vil vi i Liberal Alliance i hvert fald presse på for. Tak for ordet.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.