Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg faktisk er rigtig stolt over at stå her på talerstolen i dag, selv om det så ikke er første gang, men det er mit første beslutningsforslag. Så tusind tak for debatten.
Det her er en af mine personlige kampe, en af mine mærkesager, som jeg rigtig gerne tager et opgør med. Og det er ikke kun, fordi jeg er borger i Odense, hvor vi igennem tiden har set nogle af de grelle eksempler på social kontrol. De allerværste er så endt i æresdrab, og i efteråret kom rystende, men ikke overraskende afsløringer frem om religiøse imamråd og parallelle retsinstanser, der fuldstændig tilsidesætter al dansk lovgivning, det, vi også har kaldt shariaskilsmisser: En kvinde fra Odense kunne ikke få lov til at blive skilt fra sin mand, fordi han simpelt hen ikke accepterede det. Og på trods af kvindens ønske om skilsmisse blev manden ved med at besøge hende i hendes hjem og kræve seksuelle ydelser – det, jeg kalder voldtægt. For kvinden måtte ikke sige nej, og ifølge imamen var de jo stadig væk gift.
Vi har også eksempler, hvor kvinder ikke kan blive skilt, fordi de skal betale en medgift på flere hundredtusinde kroner, eller hvor de ikke må se deres børn, hvis de flytter f.eks. bare en kilometer væk fra deres mand. Intentionen er jo at holde kvinden i det her jerngreb, så hun ikke bringer skam over sin familie.
Som jeg tidligere har sagt: Det er helt utroligt, at man på trods af corona og rejserestriktioner alligevel aldrig har haft større adgang til at opleve mellemøstlige og middelalderlige tilstande så tæt på. Social kontrol, tvangsægteskaber og vielser af mindreårige børn har alt for længe foregået, ikke bare i Odense, men også andre steder i Danmark: i indvandrermiljøer, hvor de største angreb på ligestilling i Danmark sker igen og igen, hvor kvinder ikke må gå alene på jobcenteret eller tage på arbejde, hvor der er mandlige kollegaer.
En undersøgelse har vist, at unge kvinder med ikkevestlig baggrund oplever at have en markant mindre selvbestemmelse og frihed sammenlignet med andre unge. Det vil vi ikke acceptere, for i Danmark har vi ligestilling, og vi har lige muligheder.
Desuden har undersøgelsen også vist, at de unge, som udsættes for den form for social kontrol, har større risiko for psykisk mistrivsel, hvilket jo ikke er så mærkeligt endda. Derfor er vi forpligtet til at beskytte de kvinder og børn, som oplever det her. Det er dem, der er de største ofre, og vi skal støtte deres frihedskamp. Deres krænkere er muslimske mørkemænd, som kun forstår ét sprog, og det er hård konsekvens.
Derfor skal de også have hårdere straffe, også selv om det skal følges op af andre ting. For straffene skal der være flere af. Venstre vil indskrive social kontrol direkte i straffeloven på samme måde som hadforbrydelser, så det bliver en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når der som led i et strafbart forhold er udøvet social kontrol. Domstolene skal kunne tillægge det skærpende betydning, hvis der er tale om social kontrol, og det vil gælde, uanset om den sociale kontrol er rettet mod kvinder eller mænd, og uanset om der er tale om psykisk eller fysisk vold. Lovgivningen skal tydeligt understrege, at Danmark altså ikke accepterer det her, og det gør vi bedst ved at skrive social kontrol direkte ind i straffeloven.
I oktober havde jeg ministeren i samråd omkring det her emne og de store problemer, som social kontrol skaber. Der præsenterede jeg også det her forslag for ministeren, men dengang kunne jeg desværre ikke få et klart og tydeligt svar, der bakkede Venstres forslag op. Og efter i dag må jeg sige, at jeg føler mig mere sikker på, at selv om forslagene ligner hinanden – regeringens lovforslag og Venstres beslutningsforslag – så er vores altså mere vidtgående; vores er at gå det skridt længere.
Til sidst vil jeg egentlig bare sige tak til de partier, der har bakket op. Tak til DF og Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige. Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg ikke sådan helt overrasket over, at mine blå venner og kammerater, Pernille Vermund, Marie Krarup og Marcus Knuth, bakkede op. Men det var da glædeligt at se, at også fru Rosa Lund fra Enhedslisten var positiv. Jeg skulle i øvrigt også hilse fra LA og sige, at hr. Henrik Dahl desværre måtte gå, men at de selvfølgelig også bakker vores forslag op.
Måske kan vi lande det i en beretning, det må jeg jo så se på, og så må jeg se, om jeg kan favne de forskellige partiers gode input, som er kommet her i dag. Og så vil jeg også sende en appel til de ordførere, der egentlig bakkede forslaget op, men som af uransagelig årsager alligevel ikke endte med at gå det sidste stykke. Nu kan jeg se, at den ordfører, jeg allerhelst ville tale til, er gået, desværre. Måske kigger vedkommende med. Men jeg sender en appel til, at de lige kigger en ekstra gang på Venstres beslutningsforslag og regeringens lovforslag. Ellers vil jeg også bare sige, at min dør er åben for en yderligere snak. Tak for ordet.