Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 91:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven.

Af Marlene Ambo-Rasmussen (V) m.fl.

(Fremsættelse 18.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Venstre foreslår med beslutningsforslaget at indskrive social kontrol i straffeloven på samme måde som hadforbrydelser, så det bliver en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når der som led i et strafbart forhold er udøvet social kontrol. Baggrunden for forslaget er, at det tydeligt skal markeres, at vi som samfund ikke vil acceptere, at der finder social kontrol sted i Danmark, f.eks. at kvinder ikke må gå alene på jobcentret eller tage et arbejde, hvor der er mandlige kolleger.

Jeg vil gerne indlede med at understrege, at regeringen er helt enig i intentionerne bag beslutningsforslaget, for der skal ikke herske tvivl om, at negativ social kontrol er fuldstændig uacceptabelt. Det er noget, vi som samfund tager skarpt afstand fra; det er noget, vi aktivt skal bekæmpe – og det tror jeg vi alle er enige om. Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte Venstres beslutningsforslag, og jeg vil nu begrunde hvorfor, også selv om det er lidt teknisk.

Negativ social kontrol er allerede i dag strafbart. Det kan straffes som psykisk vold, og derfor vil det også allerede i dag skulle medføre en højere straf, hvis en anden forbrydelse, f.eks. fysisk vold eller tvang, begås som led i negativ social kontrol. Det forholder sig nemlig sådan, at det følger af straffelovens system, at straffen stiger, hvis man har begået flere lovovertrædelser, der skal bedømmes samtidig af domstolene. Det vil altså sige, at hvis man dømmes for både fysisk vold og psykisk vold, f.eks. social kontrol, så vil der i praksis blive fastsat en fælles straf, der som udgangspunkt vil være strengere, end hvis man kun dømmes for fysisk vold.

Jeg vil ikke kaste mig ud i en mere teknisk forklaring på juraen i de her to modeller. Det kan belyses nærmere i udvalgsarbejdet skriftligt, hvis man ønsker det, men faktum er altså, at reglerne, som de er i dag, allerede tager højde for, at det skal medføre en højere straf, hvis en anden forbrydelse begås som led i udøvelsen af psykisk vold i form af negativ social kontrol. Men det ændrer sådan set ikke ved, at jeg som nævnt fuldstændig deler Venstres intentioner her, for det er bestemt også et emne, der optager regeringen, og som jeg også ved optager brede dele af Folketinget.

I efteråret lancerede vi derfor fra regeringens side en række initiativer til bekæmpelse af social kontrol. Nogle af initiativerne kræver lovændringer og er derfor omsat til et lovforslag, der i går blev fremsat her i Folketinget. Lovforslaget indeholder ændringer af både straffeloven, sådan som det foreslås her i beslutningsforslaget, af udlændingeloven og af pasloven.

Vi foreslår som et af initiativerne bl.a., at negativ social kontrol skal skrives direkte ind i straffelovens bestemmelser om psykisk vold. Det gør vi for at klargøre, at det allerede i dag kan være strafbart at udøve negativ social kontrol, så det fremstår klart og tydeligt, også i retssalene.

Derudover foreslår regeringen, at religiøse vielser af mindreårige skal forbydes, og at straffen for at fastholde nogen i et ægteskab med tvang skal skærpes. Det skal også gælde religiøse vielser, der ikke har borgerlig gyldighed, fordi vi ved, at religiøse ægteskaber i visse miljøer tillægges mindst lige så stor værdi som borgerligt gyldige ægteskaber. Vi kender alle de kedelige historier i pressen, der bl.a. berettede om en religiøs skilsmissekontrakt, hvor en fynsk kvinde skulle skrive under på, at hun ville miste retten til sine børn, bl.a. hvis hun giftede sig igen eller flyttede mere end 130 km væk. Vi var nok flere, der lige måtte læse den artikel mere end en gang for at forstå, hvor absurd det egentlig var – og så her i Danmark.

Jeg tror, at særlig den historie gjorde et stort indtryk på mange, og forslagsstillerne henviser også til den i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og det kan jeg godt forstå. Med lovforslaget, som regeringen netop har fremsat i går, og som skal førstebehandles på mandag, vil vi netop styrke indsatsen mod social kontrol, og jeg ser selvfølgelig frem til debatten om det lovforslag.

Så for at runde af: Jeg kan til fulde bakke op om intentionerne bag beslutningsforslaget her, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Og det skyldes altså først og fremmest, at negativ social kontrol allerede er strafbart som psykisk vold i dag, og det synes jeg sådan set er et vigtigt signal at sende til både ofre og potentielle gerningsmænd – altså at den her adfærd er strafbar på linje med f.eks. fysisk vold. Vi har et godt princip i straffeloven om, at vi ikke straffer for det samme to gange.

Jeg er dog glad for, at der er bred enighed om, at det her er en dagsorden, hvor der skal sættes ind, og derfor vil jeg også gerne takke Venstre mange gange for at have udarbejdet det her og også for som parti at kaste sig ind i den her diskussion og vise, at indsatsen mod social kontrol og bekymringen på det her område langtfra kun er noget, der bekymrer og interesserer venstre side af Folketingssalen. Så mange tak for det.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Og tak til ministeren for at gribe den bold, som Venstre jo sendte i luften allerede tilbage i marts – tror jeg det var – først af vores formand, hr. Jakob Ellemann-Jensen, og efterfølgende af vores integrationsordfører, hr. Mads Fuglede. Så tak for det, og også tak for de positive ord og indstillingen til vores beslutningsforslag.

Nu sagde ministeren selv, at det er meget teknisk, og jeg synes ikke, vi skal gå længere ned ad den vej, for så tror jeg, at det kun bliver ministeren og ordføreren, der står tilbage i salen. Men jeg bliver nødt til lige at spørge om noget, for det er stadig væk lidt uklart, hvad ministeren mener. Altså, i det samråd, jeg havde indkaldt ministeren til for nogle uger siden, fik jeg fornemmelsen af, at ministeren mente, at vores beslutningsforslag svarede en til en til ministerens, altså det, som så først er kommet efterfølgende.

Hvis man gerne vil sende et signal til både de her mænd og kvinder, det berører, så synes jeg helt ærligt, at det, der kommer fra ministeren i dag, bliver en smule mudret, også fordi psykisk vold allerede er – takket være den daværende blå regering og mange andre – strafbart. Altså, det forslag, der er kommet fra Venstre, er jo at skrive det eksplicit ind i straffeloven, sådan at det som en særlig skærpende omstændighed bliver sidestillet med hadforbrydelser. Det er at sende et stærkt signal til de her mænd og også kvinder, men i særdeleshed til de her mænd, der mange gange er muslimske mørkemænd, som i den grad har brug for at få læst lektien.

Ministeren.

Jamen det er også lidt kompliceret, og hvis jeg skal være helt ærlig, så skulle jeg også lige selv både snakke med nogen om det og læse lidt op på det mere end en gang for at forstå, hvad der er op og ned i det. Men straffeloven er groft sagt opdelt i to dele: Nogle generelle bestemmelser, og så nogle lidt mere specifikke bestemmelser, hvor man kort sagt beskriver de konkrete ting, der er ulovlige, f.eks. fysisk vold eller psykisk vold. Det, som Venstre foreslår, er det ene, og det, som regeringen foreslår, er det andet. Begge idéer kan sådan set være gode nok. Jeg synes, at regeringens er bedst, og jeg tror, vi kommer længst med det, regeringen har lagt frem, hvis hensigten er at sætte ind over for de kriminelle – er det jo så – som bryder straffeloven, og som udøver negativ social kontrol. Det vil jeg meget gerne uddybe, også skriftligt, i udvalgsarbejdet. Det vil jeg meget gerne.

Så er det da en ærlig sag, synes jeg, fra min egen side at sige, at det lovforslag, vi lægger frem, og som skal førstebehandles på mandag, dybest set er stjålet med arme og ben, bl.a. fra det, hr. Jakob Ellemann-Jensen foreslog, fra noget, som SF har foreslået, fra noget, der er indført i Sverige. Der er ikke meget af det, der er opfundet af regeringen selv, det vedgår jeg fuldstændig.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen. Værsgo.

Tak. Derfor bliver debatten måske heller ikke så lang i dag, som den gjorde, da undertegnede i sin tid sendte beslutningsforslaget af sted, men det jo kun dejligt at høre de ord fra ministeren. Det, jeg bare er en lille smule bange for, er, at det her bliver mere retorik fra ministerens side, end det bliver reel lovændring. Og igen: Det er svært at undgå, at det bliver teknisk, men er det, ministeren kommer med, ikke bare en præcisering af den nuværende lovgivning, hvor vores forslag, altså Venstres forslag, siger, at det skal skrives direkte ind i straffeloven som en særlig skærpende omstændighed på linje med hadforbrydelser? Der er et eller andet der, og jeg kunne være bange for, at ministerens forslag ikke bliver hårdt og konsekvent nok, hvis jeg skal være helt ærlig.

Ministeren.

Jamen jeg har kun en intention om, at det skal være hårdt og konsekvent på det her område. Og det er rigtigt, at en del af det, vi fremlægger, og som vi får mulighed for at diskutere til førstebehandlingen på mandag, er en præcisering af, at social kontrol kan være en del af bestemmelsen omkring psykisk vold, og at det er det i forvejen. I den forstand er der et vist element af præcision i den del af lovforslaget.

Men der er også andre elementer, som handler om strafskærpelse, og det får vi anledning til at diskutere, når lovforslaget skal førstebehandles på mandag. Men jeg tror, at vi fuldstændig deler intentionen om, hvor vi skal hen.

Den næste korte bemærkning er til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Når ministeren taler om negativ social kontrol, og når det her beslutningsforslag behandler negativ social kontrol, så kan vi se, at alle eksemplerne har noget med islam at gøre. Det er noget med undertrykkelse af kvinder, forskelsbehandling, religiøse vielser og manglende adgang til skilsmisse – alt det der, som hører den islamiske familieret til.

Skulle man ikke hellere sige, at islamiske parallelregler skal være forbudte i Danmark, og at det skal være en skærpende omstændighed, hvis man følger islamiske parallelregler eller shariaregler i sine forbrydelser over for, hvad det nu er, det drejer sig om – påtvinge kvinder urimelige ægteskabskontrakter eller andet?

Ministeren.

Jeg synes jo, at hvis man f.eks. fastholder folk i et ægteskab imod deres vilje, skal det være strafbart, uanset om det er et islamisk eller et kristent ægteskab. På den måde synes jeg, at loven må være lige for alle. Jeg tror til gengæld, at fru Marie Krarup har ret i, at der nok er en overrepræsentation af folk, der med teologiske argumenter fra islam udøver negativ social kontrol over for andre – nok også en ret kraftig overrepræsentation.

Men det er få dage siden, jeg holdt et møde med en organisation, der hedder Eftertro, og nogle af de historier, de fortalte mig, fra nogle lidt mindre, kristne sekter, tror jeg nogle ville kalde dem – kristne trossamfund er der nok andre der vil kalde dem – virkede i hvert fald også på mig som noget, der kunne karakteriseres som social kontrol. Om det så også ville være strafbart, vil jeg lade det være op til andre at vurdere.

Fru Marie Krarup.

Nu er det sådan, at 99,9 pct. af de eksempler, der er på, hvad negativ social kontrol er, falder inden for islam. Derfor virker det en smule påtaget, at man insisterer på at kalde det for noget andet end islamisk shariakontrol af folk. Det virker, som om man insisterer på, at der lige præcis er lige så mange grovheder inden for andre religioner, som der er inden for islam, og det er der bare ikke. Derfor ville det bare være mere ærligt, hvis man turde kalde en spade for en spade og sige, at det her drejer sig om sharia.

Ministeren.

Jeg har ikke et ønske om at udstråle, at der er lige så meget social kontrol i andre miljøer, og at det her ikke har noget med indvandringen at gøre. Selvfølgelig har social kontrol også noget med indvandringen at gøre. Men selv hvis vi nu antog, at 99 pct. af tilfældene havde rødder i muslimske miljøer, hvad så med den sidste procent? Det skal vel så også være strafbart, hvis den sidste procent tilhører nogle buddhister eller nogle andre. Så jeg synes, det er rigtigt at sige, at vi har et lovforslag, som er religionsneutralt, og som forholder sig til, om folk udøver negativ social kontrol eller ej, uanset hvad deres teologiske begrundelse er.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Således begynder ordførerrækken, og det er først Socialdemokratiets ordfører, hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Venstre, at social kontrol skrives ind i straffeloven på samme måde som hadforbrydelse, så det bliver en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når der som led i et strafbart forhold er udøvet social kontrol. Til at starte med vil jeg da gerne takke Venstre for at fremsætte beslutningsforslaget og for, at vi skal have debatten, for det er jo en vigtig problemstilling, som vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få bugt med.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal kæmpe for det enkelte menneskes ret til at vælge egen kæreste eller ægtefælle og i det hele taget at bestemme, hvilket liv man vil leve, hvilken uddannelse man vil tage, osv. Tusindvis af kvinder, især med oprindelse i MENAPT-landene, som ministeren er begyndt at kalde dem – det synes jeg i parentes bemærket er rigtig fornuftigt, altså at vi har fået den her nye kategori, og det nævnte jeg også tidligere; det kunne være områder, som bl.a. også ville være kendt som Stormellemøsten – nyder ikke den ret til selvbestemmelse. Dette er på trods af, at flere af dem ovenikøbet er født og opvokset i Danmark.

Vi er meget opsatte på at sikre disse kvinders grundlæggende frihedsrettigheder, og derfor har vi netop fremsat et lovforslag, som skal førstebehandles her i Folketingssalen på mandag. Med lovforslaget foreslår vi bl.a. at skrive negativ social kontrol ind i straffelovens bestemmelse om psykisk vold, og derudover foreslår vi at stramme grebet om imamer, der bidrager til den negative sociale kontrol. Som lovgivningen er indrettet i dag, er det allerede muligt for domstolene at straffe personer for at udøve negativ social kontrol, men nu sker der altså en præcisering.

Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, men vi ser frem til den videre lovbehandling af det lovforslag, der nu skal drøftes på mandag, om negativ social kontrol.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Marie Krarup.

Islam er til stede i Danmark, og jeg vil sige desværre meget talstærkt til stede i Danmark, og det betyder, at islamiske leveregler bliver påtvunget mange, herunder kvinder, som ikke ønsker at leve efter islamiske regler. For islamiske regler er ulige i udgangspunktet. Kvinder er ifølge traditionel islam mindre værd end mænd, og kvinder og især kvinders seksualitet skal styres. Derfor ser vi en forskelsbehandling på kvinder og mænd. Vi ser kvinder, der mister deres frihed: De får ikke selv lov at bestemme, hvem de vil gifte sig med, de har ikke adgang til skilsmisse på samme måde som mænd, og i den yderste konsekvens kan de blive dræbt af deres familie, hvis de overtræder disse regler. Det er en ære og skam-kultur, som desværre nu også er til stede i Danmark. Det er sørgeligt, men det er desværre virkeligheden. Derfor er det fuldstændig fornuftigt at gøre det til en skærpende omstændighed, hvis man begår lovovertrædelser på grund af disse regler, altså hvis man begrunder dem med et religiøst eller islamisk synspunkt. Det kan vi kun støtte, for det er fuldstændig uacceptabelt, at man fratager kvinder, der bor i Danmark, men selvfølgelig også mænd, der bor i Danmark, den frihed, som man har ifølge vores lovgivning.

Men man gør det jo af religiøse årsager, og det er her, jeg har et problem med beslutningsforslaget. Selv om jeg stadig væk vil slutte op om det, synes jeg, det er et problem, at man ikke siger ligeud, hvad det drejer sig om. For det drejer sig om islamisk kvindeundertrykkelse – eller islamisk undertrykkelse – og jeg synes, at det er lidt farligt at nøjes med at bruge ordet negativ social kontrol, for man risikerer, at der så bliver fejet alt muligt andet ind under det. Altså, når vi ser eksemplerne i beslutningsforslaget på, hvad det er, vi skal undgå, så kommer det inde fra den islamiske verden. Det bliver også beskrevet som ikkevestlige kvinder, men jeg tror, man skal sige ikkevestlige muslimske kvinder, for det er jo ikke kvinder fra Ukraine eller Thailand eller Kina, det drejer sig om; det er jo kvinder fra den muslimske kulturkreds.

Så det her er et af de mange problemer, som islam har påtvunget os i Danmark, og derfor synes jeg, det ville være meget mere ærligt at sige, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis man begår lovovertrædelser af islamiske årsager, altså hvor man henviser til islamiske leveregler. Så det vil jeg opfordre forslagsstillerne til at gøre, og jeg tror, vi vil overveje at stille et ændringsforslag til beslutningsforslaget, sådan at det bliver mere tydeligt, hvad det drejer sig om. For ellers risikerer vi, som det er sket i loven om donationer til menigheder i Danmark, at der lige pludselig bliver blandet alt muligt mærkeligt ind i det fra venstrefløjen, der lige pludselig ønsker at forbyde alt muligt andet, som de i forvejen heller ikke kan lide, fordi de generelt ikke bryder sig om religion eller traditioner osv. Det ville jeg synes var sørgeligt.

Men der er ingen tvivl om, at vi ønsker, at kvinder, der bor i Danmark – eller alle mennesker, der bor i Danmark – skal nyde de frihedsrettigheder, vi har, og der skal man ikke komme med et eller andet formørket islamisk livssyn og sige, at man ikke må tegne Muhammed, eller at man ikke må vælge sin ægtefælle, eller at man ikke som kvinde har lige så meget ret til at forlade et ægteskab, som man har som mand.

Så vi går fuldstændig ind for forslaget, men vi vil opfordre til, at man taler om forslaget på en anden måde og bruger en anden ordlyd. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og så vil jeg byde velkommen til Radikale Venstres ordfører, hr. Kristian Hegaard.

Tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Idéen med beslutningsforslaget er at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i straffeloven, således at der i lighed med praktiske sager om hadforbrydelser idømmes skærpede straffe, hvis overtrædelsen er begået som led i social kontrol.

Social kontrol er et vigtigt emne, og negativ social kontrol skal have øget politisk opmærksomhed. Det bakker Radikale Venstre op om. Radikale Venstre ser gerne nærmere på hvert eneste forslag, der bliver fremsat, til bekæmpelse af negativ social kontrol. Derfor er vi ikke totalt afvisende over for et forslag som det, der ligger her, men når vi ikke stemmer for det i sidste ende, handler det om, at vi ser et behov for en mere overordnet og større plan om indsatser for negativ social kontrol og ikke et enkelt element som her.

Social kontrol kan være mange ting. Det grelle har vi jo set på det seneste med ægteskabskontrakter, som man svært eller ikke kan slippe ud af. Det er én ting, og det er et eksempel på noget, der klart er at anse for negativ social kontrol. Der vil også være tilfælde, der ligger mere i gråzonen, og derfor skal der også tages højde for, hvordan man i retten skal føre bevis for, at noget er social kontrol og noget ikke er. Det afhænger bl.a. af gode definitioner og af kriterier for det.

Men tak til Venstre for forslaget. Vi er enige i formålet, og vi vil også være åbne over for andre forslag om social kontrol.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Marlene Ambo-Rasmussen. Værsgo.

Tak til hr. Kristian Hegaard for de vise ord. Jeg ved jo, at ordføreren er godt inde i det her emne.

Jeg vil alligevel lige spørge ordføreren om noget. Nu har ordføreren jo hørt ministerens holdning og indstilling til både Venstres beslutningsforslag, men også til eget lovforslag, der kommer til første behandling på mandag. Det, ministeren kommer med, er egentlig kun en præcisering af gældende lovgivning – nuvel med nogle nuancer, og der er også en masse andre ting i det lovforslag – og jeg synes egentlig, at Venstres forslag står mere skarpt. Vi går det skridt længere for at beskytte de her kvinder og sende et signal til de her mænd, og derfor er jeg lidt ærgerlig over, at De Radikale ikke kan bakke op om vores beslutningsforslag, for jeg gætter på, at De Radikale på mandag nemlig bakker op om regeringens forslag.

Jeg bliver nødt til at spørge: Når nu du hører om det forslag, der kommer fra ministeren, og hører om Venstres, hvilket af dem synes du så egentlig går længst?

Tak. Jeg må lige minde ordføreren om at tiltale med hr. Kristian Hegaard.

Hr. Kristian Hegaard, værsgo til besvarelse.

Radikale Venstre er positive, hver gang der bliver fremlagt et forslag til at bekæmpe negativ social kontrol, og derfor er vi glade for, at vi både behandler et i dag og også skal gøre det på mandag, så vi hilser velkommen, at det her er et emne, der har fået øget politisk opmærksomhed, og derfor kommer vi til, når vi har haft gruppemøde på mandag, at tage stilling til det derfra.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen, værsgo.

Beklager, jeg er stadig væk ny i det her game og kommer stadig væk til at dumme mig. Det beklager jeg, formand.

Men jeg vil egentlig kun sige en ting til ordføreren fra De Radikale: Giv nu det her den opmærksomhed, det fortjener. Lad det nu ikke drukne i regeringens lovforslag, som for det første ikke går lige så langt som Venstres, men som for det andet også giver et mudret billede og bliver dækket ind af alle mulige andre ting. Det er det, Venstres forslag ikke gør. Det står helt soleklart for sig selv som en skærpende omstændighed. Tak.

Ordføreren.

Radikale Venstre ser meget positivt på det forslag, der er lagt op her, men det, der bare også er afgørende for for alvor at tage fat på det her meget vigtige emne om negativ social kontrol, er, at vi lige skal et spadestik dybere eller op i helikopteren, kan man sige, og se på det på et mere generelt og større plan. Det er i hvert fald det, vi er interesseret i fra Radikale Venstres side.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Halime Oguz.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag, der skal gøre negativ social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven.

I SF mener vi, at det er vigtigt at sætte ind over for negativ social kontrol, da dette på ingen måde hører til i det 21. århundrede. Det er ikke i orden, at det danske samfund er så asymmetrisk, når det kommer til ligestilling. I SF mener vi, at det er særdeles kritisabelt, at vi er frontløbere, når det gælder ligeret mellem kønnene, samtidig med at der findes kvinder i skjulte miljøer, som er yderst begrænsede i deres livsudfoldelse og valgmuligheder.

Den negative sociale kontrol udmønter sig, når kvinder eksempelvis stavnsbindes i uønskede ægteskaber, eller når imamer udarbejder skilsmissekontrakter, der i princippet binder kvinder lige så meget på hænder og fødder som selve ægteskabet. Denne kvindeundertrykkelse tager vi i SF stærkt afstand fra, da vi mener, at alle mennesker bør have retten til at bestemme over eget liv og egen krop, og at alle mennesker bør have ret til at udfolde sig og eksperimentere med livet. Det er en menneskeret.

Derfor har vi i SF foreslået at indskrive negativ social kontrol i straffelovens § 243 om psykisk vold, der giver op til 3 års fængsel. Det skal bl.a. ramme dem, som udsætter den enkelte for en omfattende nedbrydende overvågning, eller familier, som fastholder kvinder i uønskede ægteskaber mod deres vilje.

I SF vil vi også gerne være med til at stramme op på lovgivningen, men vi mener ikke, at det til en start er en god idé at skærpe straffen, således at negativ social kontrol straffes hårdere end psykisk vold. Og hvem siger egentlig, at negativ social kontrol er værre end psykisk vold? Psykisk vold kan være lige så slemt.

Vi ved jo desuden, at regeringen selv er på vej med en omfattende lovgivning i næste uge – faktisk allerede på mandag – som jeg ser meget, meget frem til. Det vil være et lovforslag, som vil være gennemarbejdet og sendt i høring, hvilket er nødvendigt ved en lovændring af denne karakter. Så derfor ønsker vi ikke at lægge os fast på en specifik ændring af straffeloven, uden at den først har været i høring.

Jeg deler intentionerne, og jeg er rigtig glad for, at Venstre fremsætter det her beslutningsforslag, men jeg vil sige, at netop fordi der er et lovforslag på vej, som er mere gennemarbejdet og mere omfattende, kan vi i SF ikke støtte dette beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil lige starte med at sige tak til ordføreren for talen. Jeg ved også, at det er noget, ordføreren lægger sig meget i selen for. Egentlig synes jeg, at ordførerens tale lød spot on, som om den kunne komme herfra, og derfor er det så meget desto mere ærgerligt, at ordføreren ikke vælger at gå det lille sidste skridt og nu sige ja til det her beslutningsforslag. For det, ordføreren sluttede af med at sige, var, at Venstres beslutningsforslag ikke er omfattende nok, og det er jeg faktisk ikke enig med ordføreren i. Tværtimod synes jeg, at vores er mere omfattende.

Jeg har også lige et spørgsmål til ordføreren: Hvad mener ordføreren egentlig er værst – hadforbrydelser eller social kontrol? For med vores beslutningsforslag vil vi netop sidestille de to ting. Grunden til, at jeg spørger, er, at ordføreren var inde på psykisk vold. Så er det, jeg bliver nødt til at spørge: Hvordan vil man rangordne det her med hadforbrydelser og social kontrol? Hvad mener ordføreren er værst og skal straffes hårdest?

Ordføreren.

Jeg vil starte med det første, nemlig hvorfor vi ikke støtter det her beslutningsforslag. Det er, som jeg også sagde, fordi der er et lovforslag på vej, som er gennemarbejdet, og som rummer flere forskellige elementer. Det kan da også godt være, at vi kan ende med et ændringsforslag. Det skal jeg ikke kunne sige, for jeg har ikke set lovforslaget endnu.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om en hadforbrydelse er værst. Det kommer an på, hvad der ligger i den pågældende hadforbrydelse, altså om den består i en udtalelse eller en krænkelse, eller om det er fysisk vold. Det kan jeg ikke rigtig udtale mig om. Men jeg ved, at negativ social kontrol i hvert fald er lige så nedbrydende som psykisk vold.

Fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Med det her beslutningsforslag fra Venstre forsøger vi ellers at lægge et pres på regeringen for netop at straffe det her hårdere. For det, ordføreren også siger i sin tale, og som jeg også har sagt tidligere – og vi har også diskuteret det i samrådssammenhæng med ministeren – er netop, at vi har brug for at sende et signal. Vi har brug for at sende et signal til de her kvinder og allermest til de her mænd om, at det her er fuldstændig uacceptabelt. Jeg er bange for, at SF nu går med på et lovforslag på mandag, som ikke lægger nær den samme hårde linje. Det er jeg bare nødt til at sige.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med fru Marlene Ambo-Rasmussen i, at det er vigtigt, at vi sender det her stærke signal til de her mørkemænd og til de familier, der begrænser og frihedsberøver deres børn. Nu har vi talt om negativ social kontrol i så mange år uden at gøre noget ved det, og nu – endelig – på mandag skal vi førstebehandle et lovforslag, der skal kriminalisere negativ social kontrol. Det er altså en sejr, synes jeg.

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er jo altid meget glad for ordførerens indsats imod negativ social kontrol, og det har jeg den allerstørste respekt for.

Det her er jo – i gåseøjne – bare et beslutningsforslag, og så siger ordføreren, at det ikke har været i høring osv. Hvis det er sådan, at det her bliver lagt frem som et egentligt lovforslag, så skal det jo netop i høring, og der kan laves ændringsforslag, og det kan drejes osv. osv. Så hvorfor ikke bare bakke det her op, ikke mindst når det nu er hjerteblod for ordføreren?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige tak for de pæne ord. Det er jeg virkelig glad for, for det er rigtigt, at jeg har kæmpet mod negativ social kontrol i rigtig, rigtig mange år, og jeg har også forsøgt at råbe venstrefløjen op i forhold til den her problematik.

Så spørger hr. Marcus Knuth, hvorfor vi ikke støtter det her beslutningsforslag, fordi det jo også kan komme i høring. Men hvorfor to høringer? Altså, vi har allerede ét lovforslag klar nu, og lad os da kigge på det og så glæde os over, at vi endelig kan gøre noget ved negativ social kontrol.

Hr. Marcus Knuth.

Nogle gange er virkeligheden jo bare, at man ikke vil støtte hinandens forslag, for uh, det kommer fra et rødt parti, eller det kommer fra et blåt parti. Vil ordføreren så i det mindste tage de rigtig fornuftige ting, der er her, og forsøge at få dem indopereret i de lovforslag, som kommer, således at effekten af det her rent faktisk kan blive en realitet?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig i, at vi bare siger det her, fordi vi ikke vil tilslutte os den anden fløj. Altså, jeg husker selv for et par måneder siden, hvor jeg her fra talerstolen bragte regeringen i mindretal i den her sag om repatrieringsloven. Så det er i hvert fald ikke derfor.

Grunden til, at jeg ikke stemmer for det her beslutningsforslag lige nu, er simpelt hen, at det kommende lovforslag er meget mere gennemarbejdet, og at der er mange flere elementer i det, som jeg synes er rigtig fornuftige.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Sådan som jeg kender ordføreren, er jeg helt enig med hr. Marcus Knuth i, at ordføreren længe og rigtigt og vigtigt har kæmpet imod negativ social kontrol og også har talt åbent om de udfordringer, der er i de islamiske miljøer, og i øvrigt tak for det.

Tidligere på dagen havde vi en ordfører, som sagde, at det er dejligt, at der ikke er gået blokpolitik i udlændingepolitikken; jeg tror, det var hr. Rasmus Stoklund. Men når jeg hører ordføreren afvise det her, som jo alt andet lige bare er et beslutningsforslag, som dermed nemt kan indarbejdes i et reelt lovforslag – det er jo også et lovforslag, der er resultatet, når man viderefører et beslutningsforslag – så bliver jeg lidt i tvivl om, om der alligevel går blokpolitik i det, altså om vi alligevel havner i en situation, hvor et forslag, som lyder, som om det kunne være skrevet af SF, bliver afvist, fordi det kommer fra et borgerligt parti.

Ordføreren.

Tak for de pæne og rosende ord. Dem er jeg rigtig glad for. Det er rigtigt, at negativ social kontrol har været en af de ting, som jeg har markeret mig rigtig, rigtig meget på. Og grunden til, at jeg og vi i SF ikke i første omgang støtter det her beslutningsforslag, er simpelt hen, at regeringen har lyttet til os og skrevet vores forslag en til en ind i det kommende lovforslag, som er mere gennemarbejdet, som kommer til at inddrage pas, og der bliver også nogle andre ting. Så det er det, jeg i hvert fald ser frem til at førstebehandle på mandag.

Fru Pernille Vermund.

Det er fair nok. Det her handler jo ikke kun om, hvis man udfører negativ social kontrol, men også hvis man f.eks. begår hustruvold. Hustruvold er ikke noget, som i dag dømmes ret hårdt, men hvis der er hustruvold, går forslaget på, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis man derudover har udført negativ social kontrol over for eksempelvis en hustru.

Så hvis det lovforslag, der kommer fra regeringen på mandag, ikke indeholder det element, altså at det er en skærpende omstændighed i andre sammenhænge, vil ordføreren så arbejde for, at det kommer med i det nye lovforslag?

Ordføreren.

Først og fremmest skal vi, som jeg også sagde tidligere, glæde os over, at det her bliver strafbart, og at det bliver kriminaliseret. Det havde lange udsigter for 10 år siden, men i dag kan vi faktisk tale om det, uden at der går blokpolitik i det. Er der noget, jeg er modstander af, så er det faktisk blokpolitik. Det er imod min integritet. Lad os kigge på lovforslaget, og hvis der er noget, vi synes giver mening i forhold til at skærpe lovforslaget yderligere, så vil jeg rigtig gerne kigge på det.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Og tak til Venstre for, at vi nu får den her debat om negativ social kontrol. Jeg vil gerne starte med at sige, at vi i Enhedslisten fuldt ud støtter intentionerne i det her beslutningsforslag, som kommer fra Venstre.

Social kontrol er fuldstændig uacceptabelt, og det hører ingen steder hjemme. Jeg har for nogle år siden – det er det jo efterhånden – arbejdet i en sprogstimulering på Nørrebro, hvor jeg har mødt nogle af de kvinder, som desværre bliver udsat for negativ social kontrol. Vi er jo heldigvis nået til et sted, hvor vi alle sammen herinde er enige om, at der skal ske noget på det her område.

Jeg er ikke nødvendigvis uenig i, at der skal være en skærpet straf for forbrydelser begået med negativ social kontrol som sigte, hvis det har en effekt på den sociale kontrol, som bliver udøvet. Men strengere straffe er sjældent alene det rigtige redskab, og derfor bed jeg også mærke i, at hr. Mads Fuglede i Dagbladet Information tirsdag den 8. december 2020 sagde, og jeg citerer:

»Men jeg skal ærligt indrømme, at det jo er efter, at vi har set meget pisk ikke virke ... Social kontrol har vi jo gjort strafbart. Så der er nogle værktøjer, der går hånd i hånd. Men vi kan ikke tvinge folk ...«

Jeg synes jo egentlig, at det, hr. Mads Fuglede siger her i Dagbladet Information, er meget rigtigt. Det bliver nødt til at blive fulgt op af nogle andre ting. Nu ved vi jo, at regeringen, som vi også har talt en del om allerede, kommer med et forslag på mandag. Det har vi tænkt os at støtte i Enhedslisten. Men jeg synes også, at Venstre har fat i nogle rigtig vigtige pointer i det her beslutningsforslag, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig, at vi brugte noget tid i udvalget på at arbejde med det her forslag. Måske kunne man gå i retning af en beretning. Det vil i hvert fald være vores forslag fra Enhedslistens side, men det er selvfølgelig op til Venstre selv at beslutte.

Derudover vil jeg sige, at jeg synes, at det jo er rigtig vigtigt, at vi så også samtidig med det arbejder med nogle andre tiltag, som kan sikre, at vi kommer uden om negativ social kontrol. Det kunne jo f.eks. være at sikre, at de kvinder, som er i Danmark på deres mands opholdstilladelse og derfor bliver fanget i deres ægteskab, får deres egen opholdstilladelse. Det ville jeg synes ville være et rigtig godt redskab, ligesom jeg synes, at den samtykkelov, vi har fået vedtaget i dag, også er et rigtig godt redskab, fordi den netop også indrammer, at voldtægter heller ikke er i orden, hvis de begås i et ægteskab eller med en partner.

Så jeg synes, at vi er kommet et rigtig langt stykke, og jeg synes, at Venstre kommer til bordet med noget rigtig godt. Jeg synes også, at der med hr. Mads Fugledes udtalelser i Dagbladet Information kunne opstå en spændende alliance, vil jeg sige, på det her område. Det er i hvert fald første gang i lang tid, at jeg har kunnet se mig selv – trods alt – i hr. Mads Fugledes udtalelser. Så det er en opbakning til et udvalgsarbejde herfra, men jeg kan ikke sige klart, om vi vil stemme for eller imod, hvis man tager det til afstemning.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre. Værsgo

Jeg har som sådan ikke nogen spørgsmål til ordføreren, men jeg vil virkelig gerne kvittere for, at ordføreren vender så positivt tilbage på det her beslutningsforslag. Og grunden til, at jeg egentlig tager ordet nu, er også, at jeg gerne vil anerkende det, som hr. Mads Fuglede meget rigtigt sagde, nemlig at straffen jo ikke skal stå alene. Jeg kan også allerede nu afsløre, at det her nok heller ikke er det sidste beslutningsforslag, der handler om det her område, så det er jo kærkomment, at der er flere andre partier, der har de samme tanker. Tak.

Ordføreren.

Det er jo så dejligt, at vi er enige om det. I den nylig aftalte finanslovsaftale har venstrefløjens partier jo også sat penge af til at bekæmpe negativ social kontrol, så dem skal vi også udmønte. Så jeg tror i det hele taget, at vi kommer til at få et forår, hvor vi kommer til at tage fat om roden af de her problemer, som vi jo desværre ser eksistere i Danmark, hvor unge mennesker og primært kvinder bliver udsat for negativ social kontrol.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak, fru formand. Vores holdning er meget klar. Vi synes, det her er et fornuftigt forslag fra Venstre. Vi har selv fra konservativ side kæmpet i lang tid for at få mere fokus på det her desværre omfattende problem, som jo desværre har slået dybe rødder i det danske samfund.

Vi ser problemerne i moskéerne, bl.a. med de ægteskabelige kontrakter, der bliver lagt oven på de helt almindelige danske ægteskabskontrakter, der nogle gange binder kvinder i nogle forfærdelige situationer; vi ser det i muslimske familier, hvor især kvinder bliver fastlåst i helt forfærdelige og urimelige situationer; og vi ser det helt ned i skoleklasserne. Så jeg vil gerne takke Venstre for at tage det her problem meget, meget seriøst.

Nu er SF's ordfører lige gået ud af salen, men jeg vil også takke Halime Oguz for at kæmpe så hårdt, som hun gør, og også takke de andre partier, som helt eller delvis bakker det op. Vi har selv i Konservative en sag, som har været fremme flere gange i medierne, med en af vores kandidater til byrådet, nemlig Roya Moore, som har iransk baggrund, og som oplevede at blive ringet op af den iranske ambassade, der sagde, at hvis hun ikke blev skilt efter religiøse regler i Imam Ali-Moskéen, ville det ikke blive accepteret i Iran, hvilket de facto ville sige, at hun ikke kunne tage tilbage og besøge sit fødeland og sin familie der. Det er jo fuldstændig urimeligt.

Naser Khader og jeg har netop haft samråd med justitsministeren, udenrigsministeren og udlændinge- og integrationsministeren – og tak til ministrene for at møde op. Det var selvfølgelig en god dialog, men det var jo ikke, fordi vi kom løsningen på problemet meget nærmere. Der er selvfølgelig heller ikke nogen snuptagsløsninger, men vi skal jo ligesom med så mange andre store problemer tage det skridt for skridt. Og det, Venstre foreslår her, er i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Så tak til Venstre. Vi bakker helhjertet op om forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Ingen skal i Danmark leve i et terrorregime af negativ social kontrol. Årtiers fejlslagen udlændingepolitik har desværre påført vores samfund store skader. Og en af de mange er den negative sociale kontrol, som særlig den islamiske kultur bibringer.

Forslaget, som vi behandler i dag, handler om at gøre social kontrol til en skærpende omstændighed i strafudmålingen efter straffeloven. Det betyder bl.a., at de muslimske mænd, der dømmes for eksempelvis hustruvold, vil få en hårdere straf, hvis der i forbindelse med den fysiske vold er begået psykisk vold i form af negativ social kontrol. Det er rigtigt, og det er vigtigt. Hvis retten til at leve som et frit menneske skal gælde for alle, også for alle kvinder i Danmark, også for dem med oprindelse i en muslimsk kultur, så må og skal vi slå hårdt ned på den negative sociale kontrol, som vi særlig ser i de muslimske miljøer, som det også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne sige en stor tak til Venstre og fru Marlene Ambo-Rasmussen for at fremsætte forslaget i dag. Nye Borgerlige bakker naturligvis fuldt op om forslaget.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Da jeg ikke ser Liberal Alliances ordfører i salen, vil jeg hermed give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg faktisk er rigtig stolt over at stå her på talerstolen i dag, selv om det så ikke er første gang, men det er mit første beslutningsforslag. Så tusind tak for debatten.

Det her er en af mine personlige kampe, en af mine mærkesager, som jeg rigtig gerne tager et opgør med. Og det er ikke kun, fordi jeg er borger i Odense, hvor vi igennem tiden har set nogle af de grelle eksempler på social kontrol. De allerværste er så endt i æresdrab, og i efteråret kom rystende, men ikke overraskende afsløringer frem om religiøse imamråd og parallelle retsinstanser, der fuldstændig tilsidesætter al dansk lovgivning, det, vi også har kaldt shariaskilsmisser: En kvinde fra Odense kunne ikke få lov til at blive skilt fra sin mand, fordi han simpelt hen ikke accepterede det. Og på trods af kvindens ønske om skilsmisse blev manden ved med at besøge hende i hendes hjem og kræve seksuelle ydelser – det, jeg kalder voldtægt. For kvinden måtte ikke sige nej, og ifølge imamen var de jo stadig væk gift.

Vi har også eksempler, hvor kvinder ikke kan blive skilt, fordi de skal betale en medgift på flere hundredtusinde kroner, eller hvor de ikke må se deres børn, hvis de flytter f.eks. bare en kilometer væk fra deres mand. Intentionen er jo at holde kvinden i det her jerngreb, så hun ikke bringer skam over sin familie.

Som jeg tidligere har sagt: Det er helt utroligt, at man på trods af corona og rejserestriktioner alligevel aldrig har haft større adgang til at opleve mellemøstlige og middelalderlige tilstande så tæt på. Social kontrol, tvangsægteskaber og vielser af mindreårige børn har alt for længe foregået, ikke bare i Odense, men også andre steder i Danmark: i indvandrermiljøer, hvor de største angreb på ligestilling i Danmark sker igen og igen, hvor kvinder ikke må gå alene på jobcenteret eller tage på arbejde, hvor der er mandlige kollegaer.

En undersøgelse har vist, at unge kvinder med ikkevestlig baggrund oplever at have en markant mindre selvbestemmelse og frihed sammenlignet med andre unge. Det vil vi ikke acceptere, for i Danmark har vi ligestilling, og vi har lige muligheder.

Desuden har undersøgelsen også vist, at de unge, som udsættes for den form for social kontrol, har større risiko for psykisk mistrivsel, hvilket jo ikke er så mærkeligt endda. Derfor er vi forpligtet til at beskytte de kvinder og børn, som oplever det her. Det er dem, der er de største ofre, og vi skal støtte deres frihedskamp. Deres krænkere er muslimske mørkemænd, som kun forstår ét sprog, og det er hård konsekvens.

Derfor skal de også have hårdere straffe, også selv om det skal følges op af andre ting. For straffene skal der være flere af. Venstre vil indskrive social kontrol direkte i straffeloven på samme måde som hadforbrydelser, så det bliver en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når der som led i et strafbart forhold er udøvet social kontrol. Domstolene skal kunne tillægge det skærpende betydning, hvis der er tale om social kontrol, og det vil gælde, uanset om den sociale kontrol er rettet mod kvinder eller mænd, og uanset om der er tale om psykisk eller fysisk vold. Lovgivningen skal tydeligt understrege, at Danmark altså ikke accepterer det her, og det gør vi bedst ved at skrive social kontrol direkte ind i straffeloven.

I oktober havde jeg ministeren i samråd omkring det her emne og de store problemer, som social kontrol skaber. Der præsenterede jeg også det her forslag for ministeren, men dengang kunne jeg desværre ikke få et klart og tydeligt svar, der bakkede Venstres forslag op. Og efter i dag må jeg sige, at jeg føler mig mere sikker på, at selv om forslagene ligner hinanden – regeringens lovforslag og Venstres beslutningsforslag – så er vores altså mere vidtgående; vores er at gå det skridt længere.

Til sidst vil jeg egentlig bare sige tak til de partier, der har bakket op. Tak til DF og Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige. Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg ikke sådan helt overrasket over, at mine blå venner og kammerater, Pernille Vermund, Marie Krarup og Marcus Knuth, bakkede op. Men det var da glædeligt at se, at også fru Rosa Lund fra Enhedslisten var positiv. Jeg skulle i øvrigt også hilse fra LA og sige, at hr. Henrik Dahl desværre måtte gå, men at de selvfølgelig også bakker vores forslag op.

Måske kan vi lande det i en beretning, det må jeg jo så se på, og så må jeg se, om jeg kan favne de forskellige partiers gode input, som er kommet her i dag. Og så vil jeg også sende en appel til de ordførere, der egentlig bakkede forslaget op, men som af uransagelig årsager alligevel ikke endte med at gå det sidste stykke. Nu kan jeg se, at den ordfører, jeg allerhelst ville tale til, er gået, desværre. Måske kigger vedkommende med. Men jeg sender en appel til, at de lige kigger en ekstra gang på Venstres beslutningsforslag og regeringens lovforslag. Ellers vil jeg også bare sige, at min dør er åben for en yderligere snak. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvad ordføreren mener om mit forslag om, at man ændrer sprogbrugen, sådan at det bliver soleklart, hvad det drejer sig om, og så man kalder en spade for en spade og islam for islam og islamisk kvindeundertrykkelse for islamisk kvindeundertrykkelse, sådan at det, man kriminaliserer, er, når nogen berøver andre mennesker deres retmæssige friheder med henvisning til islamiske leveregler – altså erstatter »negativ social kontrol« med »negativ islamisk kontrol«.

Ordføreren.

Tak til fru Marie Krarup for spørgsmålet. Jeg sad og funderede over det, da jeg hørte fru Marie Krarup nævne det. Det lægger sig jo lidt op ad det samme, som vi har – jeg tror, det er lovforslag nr. L 81 – om forbud mod donationer, hvor vi også er inde over den samme problematik. Ud fra det, jeg har sagt i min ordførertale i dag og også har spurgt ind til, er det jo klart, hvad jeg omkranser, og hvad det her i den grad kommer til at handle om. Jeg synes alligevel også, at der er et eller andet forbehold over for at udelukke eller sætte specifikt ind på et bestemt område, fordi der altså også godt kan være – og det er der jo også – grelle eksempler på social kontrol andre steder.

Så jeg synes, det er noget, vi skal tage i udvalgsarbejdet, altså hvordan vi løser det bedst, for jeg har faktisk ikke tænkt det igennem, og vi har ikke talt om det område før.

Fru Marie Krarup.

Der er bare ikke i de debatter, vi har haft, på noget tidspunkt blevet nævnt et eksempel, som lå uden for islam. Men selvfølgelig kan man henvise til Jehovas Vidner, som i hvert fald udsætter sine folk for nogle ubehageligheder, hvis de falder fra deres tro, men dog ikke strafbare handlinger, så vidt jeg er orienteret.

Men det har vi jo ikke tidligere villet lovgive om. Så man må jo sige, at årsagen til, at der ønskes lovgivning på dette område, er, at islam er så massivt til stede, og at vi ser så mange af den her slags forbrydelser – så derfor mit forslag.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig bare sige, at jeg vil være ked af det, hvis det ender med, at vi laver et lovforslag, der bliver så specifikt, at vi ender med, kan man sige, at udelukke nogle, som vi egentlig ikke skulle udelukke. Ordføreren kommer selv ind på eksemplet med Jehovas Vidner, hvor der også godt kan opstå nogle situationer, hvor der sidder en kvinde eller en mand i en situation, hvor vedkommende ville have brug for, at den her lov også dækker dem ind.

Så vil jeg også bare give ordføreren fuldstændig ret i, at vi jo skal anerkende, hvor problemet ligger. Det ved jeg vi kommer til at få en god snak om i udvalgsarbejdet efterfølgende.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Og endnu en gang tak til Venstre for at bringe det her emne op. Jeg skal bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at negativ social kontrol desværre er noget, som findes rigtig mange steder i vores samfund. Altså, jeg vil sige, at vi i Enhedslisten altid har undret os over, at negativ social kontrol var noget, der lå hos udlændingeministeren, da det jo er et spørgsmål om mennesker, der bor i Danmark, fordi den negative sociale kontrol foregår her og desværre ikke kun eksisterer i miljøer, hvor man er meget stærke tilhængere af islam.

Ordføreren.

Men det anerkender jeg også, og det var også det, jeg svarede til fru Marie Krarup at jeg gør. Jeg synes, det er vigtigt med det her, også fordi jeg har en fornemmelse af, at der er så stor opbakning til det, og at vi er enige om, hvad målet er, så nu må vi ikke lade os se os blinde på det, så det bliver en diskussion om, hvem, hvordan og hvorledes vi udelukker. Lad os nu fokusere på at hjælpe de mennesker, der sidder i den her situation, og så få lavet en helt klar beretning eller et eller andet andet; det er jeg for ny til at gå ind i, men det synes jeg er noget af det, vi tager i udvalgsarbejdet efterfølgende.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren, fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.