Det skaber uliglied i sundhed, at folk selv skal betale tandlægeregningen
Dårlige tænder udgør en alvorLig sundhedsrisiko.
Men
det oltentlige tilskud til tandlægeregningen er i al stilhed blevet
reduceret til næsten ingenting. og det skaber en social slagside
Det er svært at forestille sig, at det offentlige sundhedsvæsen ville udskrive
en
regning til en person, der har ffiet
livreddende behandling. For eksempel fru Jensen, der er blevet behandlet for en blodprop i hjertet, eller hr. Pedersen,
der har fået amputeret benet, fordi det var ramt afkoldbrand sotn en senfølge af diabetes.
Men det er faktisk tilfældet i Danmark, når man taler om tand- og mundsygdoinme. Vi skal selv betale ved kasse et,
selv om skader og sygdom i mund og tænder ikke bare har kosmetisk og social betydning.
Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjettesygdom og diabetes, hvis man har kronisk
betændelsestilstand i tænderne, som ikke bliver forebygget eller behandlet. Omvendt kan bl.a. kræft og diabetes også
give skader i forn afhuller i tænderne eller parodontose, men mens udgifterne til strålebehandling, hjerteoperation eller
amputation er dækket af de offentlige sundhedsydelser, er behandlingen hos tandlægen for egen regning.
Denne dybt ulogiske og bekymrende finansieringsmodel for betaling af tandbehandling giver en social slagside.
Tanclsygdomme særbehandles
I øjeblikket arbejder en gruppe under Danske Regioner med at tilrettelægge rammerne for fremtidens voksentandpleje.
Målene er blandt andet at understøtte den tværfaglige forebyggelsesindsats, bidrage til social lighed og lette overgangen
mellem børne- og voksentandplejen. Det er gode mål, men problemet er imidlertid, at det skal ske inden for den
afstukne økonomiske ramme. Det svarer til at bede arbejdsgruppen om at binde en gordisk knude op.
Det kræver en omkaifatring afstindhedssektoren, hvis vi skal nå målene, men først kræver det et fornyet syn på
sygdomme i mund og tænder i forhold til sygdomme i resten af kroppen.
Ikke fra de sundhedsprofessionelles perspektiv dog. Forskning i tand- og mundsygdomnrne er for længst indlemmet i
sundhecisvidenskaben, og de tandprofessionelle fagpersoner bliver dygtigere, men der hersker fra politisk hold en idé
om, at tænder er en personlig sag,
som man
selv er ansvarlig for at vedligeholde og behandle. Også selv om tandskaden
skyldes diabetes eller kræft.
Og skulle man forsømme tandborstningen eller dyrke en livsstil, der disponerer til tand- og mundsygdomnme, må man
selv betale for dårligdommene alt imens behandling afandre livsstilsudloste sygdomme dækkes afdet offentlige
sundhedsvæsen. Dette dogme ligger til grcmnd for den danske organisering aftandpleje og -behandling og adskiller sig
markant fra vores nabolande.
—
For hoj bruuerbetaling
Det Nationale Eorsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) opgjorde
for
nylig, at mens de fleste voksne borgere i
Europa betaler for at gå til tandlægen. varierer storrelsen afbrugerbetalinuen. I Tyskland er et tandlægebesog
eksempelvis nærmest gratis for borgeren. I Flolland er voksenbefolkningen dækket ind via forsikringsordninger, så
egenbetalingen er meget lav, I Danmark har vi den højeste brugerbetaling sammenlignet med hovedparten afde
europæiske lande.
Skiftende regeringer har systematisk reduceret det offentliges tilskud fra 45 procent i 1980’erne til
18,3
procent af de
samlede udgifter til voksentandplejen. I 2013 fjernede regeringen ydermere først I 80 mio. kroner, herefter 120 mio.
kroner i tilskud til henholdsvis tandrensninger og kontrol. De sparede penge skulle bruges til særlige tilskud til udsatte
grcmppers tandstmndhed. At det så ikke er sket, er en anden og ganske alvorlig problematik.
—
—
I dag betaler vi 82 procent aftandlægeregningen selv. Det kommer bag på de fleste, ategenbetalingen erså stor. Det
kunne Tandlægeforeningen fortælle efter en rundsporge tidligere på året, og selv tandlægernes fagforeningsformand,