Sundhedsudvalget 2020-21
B 9 Bilag 1
Offentligt
Samråd:
I det åbne samråd den 9/6-2020, nævnte Liselott Blixt (DF), at der skal findes en løsning på
voksentandplejen og det samme gjorde Jane Heitmann (V).
Tilbage i 2018, stemte de for at der skulle ændres i tandplejen, og bad i dette samråd om at få
gang i forslaget. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) nævnte, at det ville blive
svært at finde pengene over skatten. Der er så meget mudderkast om det er rød eller blå blok,
der har syltet denne sag?
Vi mener jo, at det er begge sider.
Stinus Lindgreen (RV) mener, at alle skal hjælpes grundet sygdomme.
Magnus Heunicke: ”Det er en vild måde vi fordeler tilskudsordningerne på dem, der har mest,
får mest i tilskud og dem der ikke har råd, får mindst i tilskud, grundet den måde
tilskudsordningen er skuet sammen
på”.
Det bliver sagt, at priserne afholder mange i befolkningen for at gå til tandlægen.
Peder Hvelplund (EL): ”Da det er nødvendigt at styrke ulighed og styrke forebyggelse, må der
tilføres midler, som forenkler systemet. Det bliver sagt, at der skal tilføres flere midler og det
ikke kan gøres inden for det budget, der er til grundlag for forslaget, der i sin tid blev stillet for
at nå et langt bedre tandplejesystem i Danmark. Og her siger vi ja tak og snart”.
Niels Sjøberg (RV) siger, at der skal fokuseres på forebyggelse. Og ja! Det er rigtigt. Men det
er desværre i manges tilfælde for sent. Per Larsen (KF) nævner, at det vil koste ca. 8 mia. Det
tal nævner Magnus Heunicke også. Tandlægeforeningen siger ca. 11 mia.
Vi har prøvet at finde ud af tallet og dette er ikke lykkedes, da der aldrig rigtigt er blevet regnet
på det, og det ville måske være en god start, at få økonomien på plads.
Der bliver også nævnt, at Per Larsens 3 børn, på en SU har klaret sig rigtigt godt, hvilket jo er
godt. Men mon de så ikke har hørt til de familier med ressourcestærke forældre, som jo
tidligere bliver nævnt, der netop har råd til tandplejen.
Men her er der desværre andre unge, der ikke er så heldige, at de har en børneopsparing med
hjemmefra, eller forældre der
kan spæde lidt i kassen, når SU’en er brugt op på dyre
kollegieværelser, eller boliger i storbyen, som ikke er til at betale.
Og her går det tit ud over tandplejen, som vil blive nedprioriteret, når regningerne skal betales.
Der bliver også nævnt, at de der heldigvis har fået tilskud nu, nemlig de hjemløse, ikke rykker
meget i det samlet billede. Der er det pt. ca. 6.500 personer, der kan få den hjælp.
Og det med at blive indkaldt til tandeftersyn! Ja det er godt nok. Men folk der ingen penge har,
møder ikke op. Og sikket et mærkeligt argument, at man må afskede sygeplejere i kommunal
regi, er mildest talt en dårlig undskyldning samt et bevis på, at der er noget helt galt.
Vi har fra gruppens side prøvet at skrive til næsten samtlige i dette samråd, og mange andre på
Borgen. Men kun en har taget sig tid til at tale med os, hvilket er temmeligt overraskende i så
vigtigt et spørgsmål om netop vores folkesundhed.
 B 9 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 9/11-20 fra medstiller Dunja Fogelberg Hansen
Erfaring:
Vi håber, at blive taget lidt mere seriøst efter dette foretræde, da vi repræsenterer næsten
100.000 borgere, og sikkert flere, som desværre ikke er på Facebook eller på internettet, og
som ikke har set vores kamp for at komme denne ulighed i samfundet til livs.
Enhedslisten mener, at dette forslag vi har, vil kunne financiers med ca. 0,6 % mere i skat.
Og vores erfaringer fra gruppen er, at størstedelen af vores medlemmer er villige til at give det
mere i skat, for at kunne komme til tandlægen og få lavet deres tænder på samme måde, som
hvis de skulle til deres læge eller på hospitalet.
Vi er også af den overbevisning, at man på sigt, vil kunne spare sundhedsvæsnet for en hel del
penge på at helbrede følgesygdomme, som kunne have været undgået, hvis folk havde råd til at
komme til tandlægen.
Vi mener også, at det er forkert, at folk som i dag kommer gennem nåleøjet gennem det
offentlige, får den absolut billigste tandpleje. Dette er så billigt, at unge og andet godtfolk får
revet deres tænder ud, da man i det offentlige tilskud, ikke giver penge til kroner, broer og
implantater, men kun til plastfyldning, som ikke vil holde, samt udtræk af tænder.
Man kan også få tilskud til en protese, som er et pænere ord for gebis, og som alle godt ved, er
et mareridt at leve med.
Dette er med til at fastholde folk i et dårligt liv med problemer med at spise. Proteser skal
oftere korrigeres, og man kan få gener i gummer samt tyggesår. I svære tilfælde skal man have
nye proteser efter et år. I det lange løb en dyr og dårlig løsning, men folk har i dag intet valg.
Eksempel:
Jens på SU, går til fodbold:
Han er så uheldig, at få en læderbold skudt i hovedet. Hans næse brækker og en fortand
knækker.
Jens bliver med en ambulance kørt på hospitalet, hvor man behandler ham for den brækkede
næse med efterfølgende kontrol hos egen læge.
Pris for denne behandling: 0 kr.
Jens går derefter til sin tandlæge, for at få lavet sin fortand.
Pris for denne behandling: Ca. 5.500 kr. for en krone på tanden.
Uligheden i vores ellers så fantastiske sundhedssystem er da til at få øje på.
 B 9 - 2020-21 - Bilag 1: Henvendelse af 9/11-20 fra medstiller Dunja Fogelberg Hansen
Konklusion:
Er der nogen, som ved hvad kommuner, regioner og staten bruger på hele tandplejesystemet i
skrivende stund?
Og hvad det koster at skulle administrere de ca. 14 tilskudsordninger, som kommunen og
regionerne i forvejen skal administrere?
For eksempel: Enkeltydelser ved sygdom, ældretandplejen, uddannelses-hjælp,
førtidspensionister, udsatte borgere, kriminalforsorgen m.m.
Samtidigt er det meget bureaukratisk at skulle søge en af disse tilskudsordninger med en
sagsbehandlingstid på op til 2-3 mdr. hvis ALT er dokumenteret 100% korrekt af ansøgeren.
Det kan være lang tid, hvis man har en nervebetændelse eller anden tandpine.
Hvis man samlede det hele under sygehusvæsenet, og vi allerede havde betalt for tandlæger
over skatten, ville selv borger på SU, folkepensionister og andre, nok bruge tandlægen mere
regelmæssigt.
Der kunne man så eliminere en stor del af følgesygdommene fra misligeholdt tandpleje, som så
kunne give besparelser på Hospitalsvæsenet, samt i det øvrige samfund, da man ikke fastholdt
borger på kontanthjælp, som ikke har tænder i munden. Mange af disse ville med større
selvtillid, kunne søge et job.
Afslutningsvis vil vi gerne sige tak til Kræften Bekæmpelse, Gigtforeningen,
Diabetesforeningen Sind, Tandlægeforeningen samt Enhedslisten for at lytte til os. Til sidst en
stor tak til vores ca. 100.000 fantastiske medlemmer samt støtter af borgerforslaget. Uden jer
var vi ikke kommet så langt.
Sacha Uldahl og Dunja Fogelberg Hansen