Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om skattebetalt tandlæge (borgerforslag).

Af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Så genoptager vi mødet. Nu er sundhedsministeren ankommet efter en løbetur – løbe skal man jo, når man er sundhedsminister – og har fået vejret igen, så værsgo til sundheds- og ældreministeren.

Mange tak, formand, og tak til Tinget for tålmodigheden. Jeg beklager ventetiden. Vi skal her til aften behandle et beslutningsforslag om at indføre skattebetalt tandlæge. Forslaget er stillet på baggrund af et borgerforslag, som på kort tid har fået mere end 50.000 underskrifter. Jeg mødtes med nogle af forslagsstillerne i dag og fik en kort snak med dem, og jeg kan forstå, at de yderligere har opnået støtte og folkelig opbakning til deres forslag. Det forstår jeg godt. Jeg forstår godt, at der er mange borgere, der har sympati med dette forslag, og mange, der direkte har skrevet under på det. Derfor synes jeg også, det er godt, at vi har debatten om forslaget her i Folketinget i dag.

Det kan jo altså nok virke temmelig ulogisk for mange, at vi i Danmark f.eks. gratis kan gå til vores praktiserende læge, mens det er sådan, at man skal have pengepungen op af lommen og dankortet frem, når man har været til tandlæge. Hvis man ser på tandsundheden i Danmark, er den gode nyhed, at den er blevet forbedret betydeligt gennem de seneste årtier, men vi ved også, at der fortsat er social ulighed i tandsundheden. Det er simpelt hen sådan, at hvis man måler, ja, på mange forskellige parametre – og jeg har i min forberedelse målt på uddannelseslængde – og hvis man så ser på den gruppe, der har en kort uddannelse, altså den gruppe med en kort uddannelse og de laveste indkomster, jamen så har den gruppe borgere statistisk set den dårligste tandsundhed i vores samfund. Det er jo oplagt at antage, at i hvert fald en af grundene og nok den vigtigste grund til dette er den forholdsvis høje egenbetaling, der er for at gå til tandlæge.

Grundlæggende er det derfor på mange måder et sympatisk forslag, at det også skal være gratis for den enkelte at gå til tandlæge. Der er jo bare et lille men, eller der er faktisk et stort men, for det er sådan, at det ikke vil være gratis at lade tandbehandlingerne blive betalt af det offentlige. Det vil koste mange milliarder hvert år, og det er milliarder, som ikke er at finde i det her forslag, og jeg mener heller ikke, at man kan forlange af et borgerforslag, at det skal anvise finansiering en til en. Det er mere noget, vi gør, når vi politikere eller regeringen har forslag her i Folketinget, men det er jo noget, som vi, der så er i Folketinget, er nødt til at tage meget alvorligt. Vi kan selvfølgelig ikke udskrive regninger, vi ikke kan anvise hvordan skal betales.

Det er ikke sådan, at vi i regeringen er lykkedes med at finde en bunke penge i den størrelsesorden, som man kan bruge til det her ellers sympatiske forslag. Det betyder, at det vil være penge, man skal tage andre steder fra, og vi har ikke planer om at tage penge andre steder fra i den størrelsesorden. Det er derfor, regeringen har sympati for det her forslag og er glad for, at debatten er rejst og fortsat lever, men ikke kan støtte det konkrete forslag.

Til gengæld vil vi gerne drøfte, hvordan man ellers kan mindske det, jeg anser som det største problem i det her felt, nemlig den sociale ulighed på tandområdet. Og når man mener – og det mener jeg – at det er vigtigt at få mindsket den sociale ulighed i sundhed generelt, så må man jo også se på tandområdet, og der er altså i sandhed, som jeg nævnte tidligere, social ulighed på tandområdet.

Vi tog et skridt i den retning tidligere i år. Den 1. juli indførte vi en ordning med gratis tandpleje til vores socialt mest udsatte borgere. Det er en god ordning, og dermed har vi sikret, at samfundets allersvageste også har adgang til tandbehandling. Et andet sted, hvor vi vil se på, hvordan vi kan forbedre den sociale lighed, er i arbejdet med nye rammer for voksentandplejen. I 2018 indgik alle Folketingets daværende partier en politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen, hvor der var enighed om, at en ny model på området skal understøtte social lighed i tandsundhed. Igen er det en flot overskrift.

I dag er det sådan, at den del af befolkningen med de højeste indkomster faktisk også får den største del af det offentlige tilskud til tandpleje, ganske enkelt fordi de går mere til tandlæge og dermed også får mere støtte. Så der er nogle knapper, vi kan skrue på for at gøre det her mere retfærdigt. Jeg håber derfor, at vi kan finde en måde at omfordele tilskuddene på, så vi i højere grad får grupper med lave indkomster ind i tandlægestolen og sikrer, at deres tandsundhed bliver forbedret.

Det arbejde med de nye modeller for voksentandplejen har været forsinket som følge af den sundhedskrise, vi står i. Det håber jeg på forståelse for. Jeg ved, at der er stor utålmodighed blandt mange partier, formentlig alle partier, og stor lyst til at komme i gang med de politiske drøftelser om en ny model, og det forstår jeg godt. Det er en prioritet for regeringen at finde en god ny model for området, og det arbejde vil jeg indkalde Folketingets partier til snarest muligt, når situationen tillader det. Tak.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Christian Juhl.

Tak for redegørelsen fra ministeren. Jeg vil gerne høre noget, når han siger, at det her koster mange millioner – eller milliarder, det kan jeg ikke engang huske, men et meget stort beløb – og at dem er der ikke i det her forslag. Nej, det er der selvfølgelig ikke, og det er jo vores opgave som politikere at finde dem. Hvor mange millioner eller milliarder koster det her forslag, hvis vi skulle sige, at vi ville have de samme betingelser, som når vi gik til læge med resten af kroppen?

Ministeren.

Ja, det vides ikke nøjagtig, hvad det vil koste, for der er selvfølgelig en række forudsætninger: Hvad vil det betyde for, hvor meget man vil gå til tandlæge osv.? Så det er et skøn, vi baserer det på her.

Men hvis man slår op i et tidligere leveret folketingssvar, det seneste, som vi har fundet til den her forberedelse, som er fra 2018, altså for temmelig kort tid siden – spørgsmål 917 fra 2018 – kan man se, at det anslås, at brugerbetalingen på tandlægeydelser tilbage i 2016 udgjorde 7,9 mia. kr. Det er forbundet med usikkerhed, men det anslår man at brugerbetalingen udgjorde. Hvis man så gjorde det gratis, ville brugen så stige? Formentlig. Men hvad det vil koste, er selvfølgelig behæftet med usikkerhed.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det blev jeg ikke helt så meget klogere af. Altså, er 7,9 mia. kr. det, som det koster i dag? Er det rigtigt forstået? Men vi skal jo have fundet ud af det andet beløb, og jeg vil jo sige, at man godt kunne afdæmpe udgifterne ved f.eks. at udbygge skoletandplejen eller de kommunale tandplejer, som det hedder, i stedet for at vælge den forkromede model og lade private tandlæger, som jo er relativt dyre i drift, overtage det hele.

Ministeren.

Ja, der vil formentlig være mange modeller, man kan bringe i spil, og det synes jeg vi skal drøfte. De 7,9 mia. kr. i svaret er altså det, som brugerbetalingen kostede den seneste gang, man har lavet et skøn for det, og hvis man så forestiller sig, at den udgift skal løftes af det offentlige, vil det være det beløb. Det er behæftet med usikkerhed.

Kan man organisere sig på en anden måde? Det kan man helt sikkert godt. Er der noget at hente økonomisk? Måske, og det vil en analyse jo kunne afdække. Men der er jo, må man gå ud fra, nok også langt flere, der så vil gå til tandlæge – der er jo det, der er hele formålet – og hvor mange det så er, vil det jo måske være lidt svært at prissætte på nuværende tidspunkt.

Så er det hr. Per Larsen, Konservative. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om der er stor forskel på, hvad man i Socialdemokratiet mener, når man sidder i regering, og når man sidder uden for regering. For jeg har nemlig været ved at grave lidt, og jeg kunne se, at TV 2 den 20. august 2018 lavede en undersøgelse, hvor de spurgte partierne efter, hvem der syntes, at staten skulle overtage hele tandlægeregningen, og hvem der ikke syntes det, og her sagde den socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen:

»Tandlægeområdet er nok det allerbedste eksempel på, hvor galt det går, når der er en høj bruger- og egenbetaling. De rige får smukke tænder, og de fattige får dårlige tænder«. Efterfølgende kaldte han så tre ministre i samråd for at få løst problemet, i forhold til at staten skulle overtage hele tandlægeregningen. Så er der her en divergens med hensyn til, om man sidder i regering eller man ikke sidder i regering?

Ministeren.

Der er ingen divergens. Jeg synes jo, at den udtalelse fra den daværende sundhedsordfører er fuldstændig korrekt og også det, som jeg nævnte her. Altså, man kan simpelt hen se, man kan jo mærke på sig selv, at der her er noget uretfærdigt, men man kan også, når man ser på, hvem der har de sunde tænder, og hvem der har tandproblemer, se, at der er en direkte sammenhæng mellem det, og så hvad man har af lønindkomst, og hvor lang en uddannelse man har osv.

Så det vil sige, at der er en social ulighed i tandsundhed, og vi har ikke et forslag om fra socialdemokratisk side – og vi har heller ikke haft det i opposition – at vi nu kunne finde det store milliardbeløb til at gøre det gratis for alle. Det kunne være godt, hvis vi havde det, men de penge er vi ikke lykkedes med at finde. Men vores intention er, og det er det fortsat, at gøre mere ud af og gøre en ekstra indsats for at bekæmpe den sociale ulighed i tandsundhed, og det var præcis det, vi tog det første skridt af i juli måned, hvor vi indførte gratis social tandpleje til socialt udsatte, og det er også den retning, vi skal gå i, når vi skal drøfte voksentandplejens organisering.

Hr. Per Larsen.

Tak for det. Forestiller ministeren sig ikke, at de mennesker, der har skrevet under på det her forslag, har haft en forventning om, at når der så nu var kommet en socialdemokratisk regering, som tidligere har givet udtryk for, at hele tandlægeregningen skulle være statsfinansieret, var det derfor på tide at få det forslag fremsat, sådan at det kunne træde i kraft?

Ministeren.

Nej. Nu mødtes jeg jo med nogle af initiativtagerne til det, og jeg må sige, at det jo i øvrigt var et argument fra dem, men jeg hørte også fra dem, at de var stærkt optaget af to elementer. Selvfølgelig har de egne erfaringer, men det var mindst lige så meget – og det nåede jeg at tale med dem om, og det nåede jeg klart at opfange – at det var den store uretfærdighed, at dem, der altså har det svært socialt og økonomisk i forvejen, så også skal have det svært med deres tænder. Og den uretfærdighed synes jeg vi bør adressere.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. I Alternativet har vi også haft det her på programmet længe, altså at vi gerne vil have, at tandlægebesøg er gratis, ligesom resten af sundhedssystemet egentlig er, som vi har beskæftiget os lidt med. Mon man kan tjene nogle penge på det, altså vil der være nogle dynamiske effekter? Nu er det jo sådan, at mange af de tandskader, folk kan have, eller kroniske betændelser i munden, kan føre til kræft, kan føre til hjertesygdomme, kan føre til diabetes, hvilket er nogle sygdomme, som koster utrolig meget at behandle og giver kæmpemæssige udgifter i vores sundhedssystem. Har ministeren i anledning af det her borgerforslag overvejet eller regnet lidt på, hvilke besparelser det måske i virkeligheden ville give, hvis det er sådan, at vi f.eks. kommer de kroniske betændelsestilstande til livs, som folk har i munden?

Ministeren.

Det er fuldstændig korrekt, og jeg er glad for, at det kommer frem, for én ting er, at det, når vi taler om mennesker, der har dårlig tandsundhed, er virkelig smertefuldt og indgribende i deres liv i sig selv, men den anden ting er jo også, at der er en række alvorlige sygdomme, der enten er følgesygdomme eller umulige at behandle tilstrækkeligt hos mennesker, der har voldsomme tandproblemer. Derfor er det ikke kun isoleret til tænder, ikke kun det psykiske og fysiske velbefindende i forbindelse med tænder, men det er også forbundet med andre sygdomme. Så derfor er jeg også overbevist om, at der vil være noget at spare i forebyggelsesindsatsen med at forebygge, at tandsundheden bliver dårlig, og forebygge andre følgesygdomme. Jeg har ikke et økonomisk regnestykke på det. Jeg forudser, at det måske vil være vanskeligt, men jeg vil meget, meget gerne blive klogere og er dybt investeret i, hvad der kan regnes på inden for sådan nogle felter.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen jeg vil gerne komme det lidt nærmere. Det, man måske kunne have gjort op til sådan et borgerforslag her, var i hvert fald at se på, hvor mange af de tilfælde af kræft og f.eks. diabetes, vi har, der er resultat af dårlige tænder. Så selv om ministeren måske ikke har beregnet det fuldstændig, har ministeren så nogen som helst fornemmelse af, hvor stor en del af de meget alvorlige sygdomme, som vi taler om her, og som giver kæmpe udgifter i sundhedsvæsenet, kan skyldes dårlige tænder?

Ministeren.

Det er jo noget af det, som netop er oplagt at tage i udvalgsbehandlingen af det her forslag. Jeg synes, at det forslag her vedrører så mange mennesker og har så stor opbakning, at det fortjener en grundig udvalgsbehandling, og der vil Sundheds- og Ældreministeriet selvfølgelig bidrage med alt det, vi kan, alle de tal og al den viden, vi kan få fra styrelser og regioner og vores egne tal osv. Hvis der er ønske om at sætte noget i gang, så lad os se på, om det kan lade sig gøre – det vil vi meget, meget gerne være behjælpelige med.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Der er for mig heller ikke nogen som helst tvivl om, at brugerbetaling er noget af det, der rammer allerallermest skævt, når vi kigger på sundhedsområdet. Men det kan også være rigtig dyrt, netop når det er sådan, at mennesker vælger noget fra. Når unge f.eks. ikke synes, at de har råd til at blive ved med at vedligeholde deres tænder med tandpleje, når de stopper i børnetandplejen, så er det jo også netop dér, hvor man også ender med måske at få en stor regning på den lange bane, også i det offentlige sundhedsvæsen. For der er trods alt også stadig væk lidt tilskud til tænderne. Og det er det samme, når vi taler paradentose, eller når vi taler skader efter medicin: Det er også bare en regning, som også kommer til at skulle betales andre steder i sundhedsvæsenet.

Så det, jeg prøver at gøre, når nu det er meget dyrt at fjerne brugerbetaling på en gang, er at begynde at tænke i prioriteringer. Ville det være noget, som ministeren tænker vi kunne gøre, altså med henblik på faktisk også at få nogle dynamiske effekter af at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt, for til gengæld på sigt at undgå regningen et andet sted i sundhedsvæsnet?

Ministeren.

Jeg synes, SF's ordfører er inde på det rigtige her, nemlig at der skal prioriteres. Det er vi nødt til. Vi kan ikke bilde nogen ind, at det her bare kan løses med et snuptag, for de penge har vi desværre ikke nogen af os. Men vi kan dels lave nogle udregninger over, hvad vi kan forebygge, og så skal der også prioriteres. Og det er netop også det, der er tydeligt med sidste års finanslov, som blev udmøntet her i sommer, om indsatsen i forhold til socialtandplejen. Der er virkelig blevet prioriteret i forhold til de socialt udsatte – som virkelig har store, store tandproblemer, som forplanter sig til andre problemer – altså i forhold til at tage særlig hånd om dem.

En anden prioritering er jo generationsspørgsmålet, for det er tit, når man flytter fra et sted til et andet, når man flytter hjemmefra, også når man fylder 18, selvfølgelig, og ryger ud af børnetandplejen, at vi taber nogle mennesker. Udfordringen er, at det jo ikke er så slemt lige de første år, for de fleste, men så bliver det slemt, og man kommer ikke ind igen. Så der er nogle ting, nogle modeller, hvor man enten kan se på sociale indsatser eller generationsmæssige indsatser. Man kan prioritere og dermed virkelig få nogle gevinster. Det er jeg overbevist om.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg ser selv frem til forhandlingerne, fordi jeg tror, det godt kan give mening at prøve at sige, at hvad der er sparet, er faktisk tjent på den lange bane – måske med en omfordeling af nogle af de sundhedsmidler, vi bruger: Jeg vil hellere reparere tænderne i tide, mod at jeg så måske kan undgå en indlæggelse på hjerteafdelingen eller på en kræftafdeling på den lange bane. Og på samme måde med de unge: Jo før vi får dem til at vedligeholde deres tænder, jo mere kan vi måske spare på den lange bane. Jeg vil bare spørge ministeren: Hvornår forventer ministeren at de forhandlinger går i gang?

Ministeren.

Først og fremmest er jeg helt enig. Og man må jo sige, at der er et pres på vores sundhedsudgifter i Danmark og i udlandet. Vi bruger altså for mange midler på at operere og reparere og for lidt indsats og også for få midler på at forebygge. Og her er der virkelig et forebyggelsespotentiale, som vi ikke har prioriteret nok. Og forhandlingerne vil jeg indkalde til, så snart tiden tillader det. Der er en anden sundhedskrise, vi lige skal have helt styr på inden da.

Så siger vi tak til sundheds- og ældreministeren og går over til ordførerrækken, og den første ordfører, der har ordet, er hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Tak for det. Ministeren sagde så ganske udmærket, hvorfor det her er et både godt og helt igennem sympatisk forslag, og det er netop, fordi vi har så meget ulighed i vores sundhedsvæsen og altså også så meget ulighed, når det kommer til tandsundhed.

Sundhedsstyrelsen kunne for nylig fremvise, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvor lang tid du har gået i skole, og hvor mange naturlige tænder du har i munden. Der er altså en ulighed i tandsundhed, som er direkte knyttet op på uddannelsesniveau. Selvfølgelig kan vi se det samme, når det kommer til ens økonomiske formåen, og når man også har andre sociale problemer. Så vi har altså et alvorligt problem her, som betyder, at når vi taler om det her, handler det ikke bare om dem, der i dag har pengene op af lommen og betaler for at gå til tandlægen, selv om det er dyrt, men jo i virkeligheden også alle dem, som lader være med at gå til tandlægen – men som egentlig burde gå til tandlægen – fordi de ikke har råd til at gøre det.

Som jeg ser det, er der kun et argument imod det her, og det er, at vi skal finde pengene, og det er ikke nemme penge at finde: I omegnen af 8 mia. kr. – det er i hvert fald de seneste tal, vi har – hvis vi skal dække dem, som går til tandlægen i dag.

Men effekten af at fjerne brugerbetalingen på tandlægehjælp skulle jo være, at vi skulle få mange flere til at gå til tandlægen, altså alle dem, der lader være med at gøre det i dag, fordi de ikke har råd til det. Og så må vi altså forvente, at det også bliver betydelig dyrere. Det gør det ikke nødvendigvis til et dårligere forslag. Det gør det bare så meget desto mere udfordrende at finde finansiering til det.

Jeg er glad for, at vi tog et vigtigt og godt skridt sidste år ved at indføre gratis tandhjælp til socialt udsatte. Det synes jeg var en vigtig og markant forbedring, og jeg synes, det er interessant at blive ved med at kigge på, hvor der i forhold til hele det her med tandhjælp er, hvad skal man sige, lavthængende frugter: Er der nogle steder, hvor vi kan hjælpe nogle meget udsatte mennesker med en stor, stor håndsrækning, uden at det nødvendigvis er oppe at koste et tocifret milliardbeløb?

Potentialet er der i hvert fald, og jeg synes også, det er rigtig fint, at vi nu her åbner op for at kigge på en ny model for voksentandplejen, for der må selvfølgelig være mulighed for, at vi kan gøre det meget bedre, end vi gør i dag. Jeg synes også, det er rigtig fint, at vi får det belyst i udvalgsbehandlingen og måske får lavet nogle flere og mere opdaterede beregninger på, hvad det reelt vil koste, og hvad potentialet vil være. For der må jo også være samfundsøkonomisk potentiale i, at vi kan blive meget bedre til forebyggelse. Der må være et samfundsøkonomisk potentiale i, at vi kan få øget beskæftigelsen, for dårlige tænder er også noget, der skubber dig længere væk fra arbejdsmarkedet. Og så er der jo det vigtigste, som det nok er sværere at beregne på: Hvad betyder det rent menneskeligt, at der er flere mennesker, som kan få bedre tandhygiejne og kan bevare flere af deres egne tænder? Men det hele skal heller ikke gå op i penge.

Det var alt herfra. Det er et godt forslag. Socialdemokratiet kan desværre ikke støtte det for nuværende, i hvert fald ikke før vi har pengene til det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre, som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her er jo et rigtig sympatisk forslag, nemlig at man vil give borgerne større tilskyndelse til at passe på deres tænder. Folkesundhed i bred forstand handler om, at alle danske borgere er sunde og raske, at de kan passe deres arbejde og deres fritidsaktiviteter, og at de kan leve et godt og rask liv. Det er en vigtig prioritet hos Venstre, ligesom det er for danskerne i al almindelighed. Men folkesundhed handler også om, at vi skaber muligheder – og lige muligheder – i sundhedssektoren. Det betyder, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser, uanset om det er den udsatte borger på et botilbud, eller det er den administrerende direktør. Alle danskere skal have råd til at gå til tandlægen, og mange danskere prioriterer da også regelmæssig tandpleje for at bevare netop deres tandsundhed. I Venstre tror vi nemlig på, at danskerne selv bærer et ansvar for deres tandsundhed. Danske borgere er fornuftige og rationelle mennesker, der forstår, at regelmæssig tandpleje ikke bare er godt for et langt og sundt liv, men også godt for livskvalitet, for deres muligheder og for deres velvære i al almindelighed.

Desværre er der en gruppe borgere, som af den ene eller den anden årsag ikke kan prioritere regelmæssige tandlægebesøg. Det drejer sig om vores allermest udsatte borgere, som af helbredsmæssige, personlige eller økonomiske årsager er forhindret i at gå til tandlægen, når de har et behov for det. Dem har vi et særligt ansvar for. Venstre har allerede stået i spidsen for flere af de tilbud, der i dag findes i tandplejesektoren, specielt omsorgs- og specialtandplejen. Der findes i dag mange tilbud i den kommunale tandpleje til vores udsatte borgere, 8-9 stykker, men på trods af de mange tilbud har vi alligevel udfordringer med at skabe velfungerende tandplejetilbud til vores udsatte borgere. Det skyldes måske, at bl.a. ansøgningsprocessen for kommunal tandpleje til udsatte borgere er en meget uoverskuelig proces, som er rigid, langsommelig og alt for bureaukratisk. Det skaber udfordringer for både vores borgere og de kommunale tandplejere. Det ønsker Venstre at gøre op med.

På foranledning af daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby indgik alle Folketingets partier i februar 2018 en aftale, som skulle tilvejebringe en kortlægning og en analyse af de allerede eksisterende ordninger i tandplejen for de socialt udsatte borgere. Denne analyse afventer vi stadig væk svaret på her cirka 3 år efter til trods for flere rykkere. Det er helt uacceptabelt. Af hensyn til at sikre de bedste og mest kvalificerede tandplejetilbud til vores udsatte borgere mener Venstre, at vi skal bruge de eksisterende rammer til at optimere tilbuddene til vores udsatte borgere. Vi skal se på tilbudsstrukturen, så vi målretter tandplejeydelserne til grupperne med særlige udfordringer, nemlig vores socialt udsatte. På den baggrund stemmer Venstre imod borgerforslaget om skattebetalt tandlæge, også på grund af hele finansieringsdelen, som allerede har været afdækket fint af ministeren og af ordføreren for Socialdemokratiet. Men det er et sympatisk forslag. Tak.

Der er et spørgsmål fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. I forhold til lige præcis den her analyse, som ordføreren henviser til, tror jeg faktisk, at jeg kan tegne mig som en af dem, der har sendt adskillige rykkere til den forhenværende sundhedsminister for netop at få gang i den her aftale, fordi idéen jo er god, altså at der også skal ske en eller anden form for prioritering. Deler Venstres ordfører ønsket om, at vi også går i gang med en prioritering, sådan at vi sikrer, at alle faktisk har råd til at gå til tandlæge – der er jo trods alt nogle, der har sværere ved at betale tandlægeregningen end andre – altså at vi faktisk går i gang med en prioritering, sådan at vi også kan aftrappe brugerbetalingen for de borgere, som har sværest ved at betale tandlægeregningen?

Ordføreren.

Ja, og det er jeg helt enig med ordføreren for SF i. Vores sundhedsordfører, Martin Geertsen, var egentlig ret godt inde over det, da vi havde det her med skattebetalt tandlæge til udsatte borgere. Og det er netop rigtig vigtigt, at vi får kigget på de her mange tilskudsordninger, der er, som er meget uigennemskuelige, vil jeg sige – nu har jeg kun kigget det meget hurtigt igennem, for jeg sidder ikke med området til daglig. Men det er meget nærliggende, at vi får kigget det her igennem – det er jeg helt enig med ordføreren for SF i.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Men et af de steder, hvor man jo i hvert fald kunne tage fat, og hvor det så også kunne have en langtidseffekt, var jo netop de unge, som kan have en lille smule svært ved at skulle betale den store regning for tandpleje, når de går fra børn og unge-tandplejen og så skal ind i voksentandplejen. Kunne ordføreren se en idé i, at man faktisk videreførte børn- og ungetandplejen for unge studerende, sådan at de havde mulighed for at vedligeholde deres tandpleje og dermed også den gode vane og måske undgå at blive nogle dyre patienter i fremtiden?

Ordføreren.

Det er et meget interessant spørgsmål, og man kunne jo faktisk sagtens kigge på det, i forhold til om det skulle være op til det 25. år, eller hvordan det lige skulle være. Man kunne også kigge på de kommunale ordninger, der er der allerede i dag. Altså, nu er der nogle områder, hvor man decideret mangler tandlæger, og det kan man ikke lige løse med et snuptag, desværre. Det er en mangeårig uddannelse, så det kommer til at trække spor langt ud i tiden. For det er klart, at sådan noget som bøjletandlæge også er en af de ting, der er udfordringer ved, og det kan også give problemer med alt muligt andet siden hen.

Så jeg synes faktisk, det kunne være interessant både at kigge på det forslag, som ordføreren for SF nævner, men også generelt at kigge på, om der er nogle af vores kommunale ordninger, som måske ikke helt stemmer overens med det, vi egentlig ønsker herindefra.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at vi får lov til at debattere det her emne. Tandlægebehandling er noget, som Dansk Folkeparti har arbejdet med i mange år, og vi har sikret gratis behandling til kræftpatienter ved stråleskader, til folk med Sjögrens syndrom m.m. Vi har stillet forslag om hjælp til folk med aggressiv paradentose, gratis tandlæge til unge og billigere tandlæge til ældre, men desværre har vi ikke kunnet få flertal for det hele. Så da den tidligere S-SF-RV-regering besluttede at ændre tilskudsordningen til tandlæger og dermed gøre regningen dyrere for mange, skete der et kæmpe skred den negative vej. Man valgte fra den daværende regerings side at fjerne 300 mio. kr. fra området og gøre det ekstra besværligt at være borger. Og da man så ikke kunne komme i mål med en aftale på overenskomsten, gik vi kun med til det i Dansk Folkeparti, fordi sundhedsministeren, som dengang var Ellen Trane Nørby, sikrede, at vi fik lavet en ny tandlægereform, hvor det skulle blive billigere at gå til tandlæge. Desværre er det gået i stå med den her regering. Vi var langt inde i processen før sidste valg: Der var sat gang i undersøgelser, der blev holdt ordførermøder, og der blev set til andre lande, om vi kunne lære noget derfra. Men så kom valget, og vi har ikke hørt noget siden.

I Dansk Folkeparti har vi som sagt længe arbejdet med emnet. Det har været til debat på vores sommergruppemøde, og her var vi enige om, at man skulle se på, hvordan vi sikrer et bedre incitament for den enkelte til at vedligeholde sine tænder. Eksempelvis ser vi gerne, at man får undersøgt, om man kan bruge udenlandske erfaringer med at give økonomisk incitament til at gå regelmæssigt til tandlæge. Idéen er, at du får en større del af din tandlægeregning betalt, hvis du husker at gå til de forebyggende tandlægebesøg. Samtidig bør sygdomsfremkaldte tandproblemer være gratis, som vi allerede har det i forbindelse med en del diagnoser.

Men det koster penge, og dem skal vi også finde. Helt gratis tandlæge kan vi ikke sikre, men det er vigtigt at have et incitament til at passe på sine tænder. Vi har en fin ordning med skoletandpleje og med omsorgstandpleje og med de tiltag, jeg har gjort rede for, og så har vi også støttet den her regerings lov om gratis tandlæge til de mest udsatte. Men vi ser gerne, ministeren snart sikrer, at vi kommer i gang og ser på, hvordan vi kan sikre, at alt det, vi har hjulpet med gennem barndommen, også sikres i det voksne liv. For vi ved jo, som det også er nævnt for et øjeblik siden, at dårlig tandstatus kan give andre sundhedsmæssige problemer.

Med det vil jeg runde af, og så vil jeg også kvittere for, at jeg hørte ministeren sige, at vi snarest muligt bliver indkaldt til forhandlinger. Snarest muligt må jo være lige om et øjeblik, så det vil vi glæde os rigtig meget til. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og mange tak til forslagsstillerne, der har formået at samle den nødvendige opbakning til dette meget sympatiske forslag om at indføre skattebetalt tandlæge. For det er jo ærlig talt mærkværdigt, at hvis du brækker et ben, bliver du naturligvis behandlet uden at skulle have dankortet frem; knækker du derimod en tand, skal du betale. Det er svært at forklare, hvorfor to typer af skader behandles så forskelligt fra hinanden, og den eneste forklaring er vel, at det er en historisk anormalitet. Det giver helt oplagt problemer med ulighed i sundhed, fordi indtjening kommer til at afgøre din tandsundhed. Det skal vi rette op på, ikke mindst fordi vi ved, som flere andre ordførere har været inde på, at tandsundhed har stor betydning for en række andre sygdomme.

Selv om jeg har meget stor sympati for forslaget, kan vi i Radikale Venstre ikke stemme for, fordi det, som andre, bl.a. ministeren, har bemærket, koster mange milliarder årligt, og det skal jo finansieres. Det kan vi altså ikke i denne form. Når det er sagt, vil jeg meget gerne være med til at arbejde for at forbedre adgangen til tandlægen. På sidste års finanslov fik vi jo med, at der skulle gives bedre støtte til socialt udsatte. Det var et rigtig, rigtig godt og vigtigt første skridt, og det er helt oplagt at se på, om vi kan gøre mere i samme retning. Vi bør også se på, om vi kan gøre mere for at forbedre overgangen fra børnetandplejen, der jo som bekendt er uden brugerbetaling, til voksentandplejen. For vi kan se, at rigtig mange unge desværre dropper tandeftersynet, når de selv skal betale. Hvis vi kan grundlægge de gode vaner i disse år, vil de hænge ved ind i voksenlivet.

Der er altså flere skridt, vi kan tage i retning af et mere retfærdigt system, men vi kan desværre ikke stemme for at gå hele vejen på en gang uden at have finansieringen på plads først. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Alt for mange både unge, ældre og socialt udsatte borgere får ikke passet deres tænder, som de bør. Det fører til dårlig livskvalitet og kan medføre diverse følgesygdomme. Helt præcis sådan lyder det i borgerforslaget, som vi behandler i dag, og det er som taget direkte ud af SF's sundhedspolitik. Vi er nemlig helt enige med borgerne i, at brugerbetaling på sundhed er den vægtigste årsag til ulighed i sundhed.

Vi forstår heller ikke, at det er gratis at få gips på et brækket ben, mens det koster kassen, hvis det er sådan, at man knækker en tand eller for den sags skyld får en knækket psyke, som man skal behandles for. Og vi ved kun alt for godt, at brugerbetaling kan få nogle borgere til at vælge behandlingen fra. Det er ikke kun skævt, det kan også blive rigtig dyrt på den lange bane. Der er derfor al mulig grund til at arbejde for, at vi gradvis udfaser brugerbetaling på sundhed.

Det er desværre også et meget dyrt projekt, og i SF vil vi derfor også meget gerne prioritere indsatsen, så vi målretter aftrapning af brugerbetaling til helt bestemte indsatser. Mine forældre er nok den første generation, som har deres egne tænder hele livet. Det er en kæmpe succeshistorie, at man med forebyggende tandpleje har formået at redde tandsættet for en hel generation. Det er også vigtigt at huske, at resultatet netop er nået på grund af en målrettet indsats, som vi simpelt hen ikke må tabe igen. Så meget desto vigtigere er det derfor, at vi formår at opmuntre de unge til at fortsætte med den forebyggende tandpleje, når de går fra ung til voksen.

I SF ønsker vi gratis tandpleje til unge, så vi sikrer, at de gode vaner kan vedligeholdes trods et ofte lille husholdningsbudget. På samme måde ønsker vi at prioritere forebyggelse af alvorlige tandsygdomme som eksempelvis paradentose eller skade som følge af medicinsk behandling. Begge dele kan nemlig resultere i følgesygdomme. Endelig har det været en prioritering for SF at sikre socialt udsatte gratis tandpleje eller tandbehandling – et emne, som vi allerede fik prioriteret på finansloven sidste år, og det er vi rigtig glade for.

Som jeg sagde indledningsvis, skal vi på sigt gøre op med brugerbetaling på sundhed både i forhold til tandpleje, men sådan set også i forhold til psykologhjælp, fysioterapi og den slags. Det skal vi, fordi brugerbetaling rammer skævt. Men det er også en bekostelig proces. SF kan derfor ikke stemme for borgerforslaget, som det ligger her, og det er af samme grund, som andre ordførere har nævnt, men vi vil arbejde videre med et bud på en prioritering af de vigtigste indsatser først, og konkret i forhold til tandbehandling vil det være et fokusområde, når vi snart skal i gang med den samlede handlingsplan for den fremtidige tandpleje og -behandling, at vi prioriterer aftrapning af brugerbetaling til unge og til borgere, som har sygdomme i tænderne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten, som ordfører. Værsgo.

Jeg vil gerne starte min tale med at sige tak til Annette Bettina Meiling Seeger i Tårnby, som er hovedforslagsstiller på det her forslag, Dunja Fogelberg Hansen fra København, Birgit Anette Kjeld Hansen fra København og Katja Fogelberg Seeger fra København, som er medforslagsstillere. Tak, fordi I har taget initiativ til det her vigtige borgerforslag. Det er så vigtigt, at der er mennesker uden for de tykke mure her, der blander sig i politik. Det er så vigtigt, at vi får sådan nogle idéer på bordet. Det passer fint med Enhedslistens politik, og det passer fint med en række andre partiers politik.

Vi bakker op om borgerforslaget om skattebetalt tandlæge. I Enhedslisten mener vi, at sunde tænder er en del af den almene sundhed, og at tandpleje ikke er en luksus, man bare kan undvære. Det ved de af os, der har siddet i tandlægestolen med smerter i kinden, og som har gruet for regningen, eller som har måttet udskyde behandlingen til en måned med lidt mere luft i budgettet. For nogle kommer den måned aldrig, og så bliver fyldningen fravalgt, og man lærer at tygge udenom. Det er meningsløst, at sygesikringen stopper ved tandsundheden. Derfor skal tandplejen være gratis ligesom resten af sundhedsvæsenet.

I Enhedslisten foreslår vi, at den kommunale tandpleje skal udvides, så de også kan tage imod voksne. I forståelsespapiret og på sidste års finanslov lykkedes det os at få gratis tandpleje til en lille gruppe borgere, de mest socialt udsatte. De kom med, men i Enhedslisten mener vi, at gratis tandpleje bør gælde alle borgere i vores land. Enhedslisten mener, at tandbehandlingen skal være vederlagsfri for alle, da tandsygdomme og tandproblemer kan ramme os alle, uagtet vores pengepung. På samme vis som et brækket ben eller en psykisk lidelse kan ramme os, ja, så kan vi få slået en tand ud eller få brug for at få sat en krone på. Og så skal vi jo huske, at betændelse i tænder og mund kan forværre andre sygdomme. F.eks. er diabetes, hjerte-kar-sygdomme og ledegigt sygdomme, som forværres af, at vi har en dårlig tandsundhed.

Vi ønsker at fastholde og styrke princippet om gratis og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser, og vi ønsker, at alle har lige mulighed for god behandling, også når det gælder tænderne. Vi ved, at brugerbetaling øger den sociale ulighed i sundhed i virkelig voldsomt omfang. Frygten for store tandlægeregninger holder mange tilbage fra at få set på tænderne. Ingen skal være udelukket fra behandling af økonomiske grunde. Al brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen mener vi på lang sigt bør afvikles, og vi mener, at al fagligt vurderet nødvendig forebyggende behandling og rehabilitering skal være gratis for brugeren, herunder tandbehandling.

Derfor er vi positivt stemt over for jeres borgerforslag om at finansiere tandlæger over skatten, så det kan komme til at fungere på samme vis, som vores praktiserende læger gør det i dag. Ved at finansiere det via skatten og ved at sikre, at alle voksne er dækket af ordningen forenkles systemet, og vi undgår bureaukratiske løsninger, som det både koster noget at administrere, men som – endnu værre – afholder borgere med behov for at komme til tandlæge fra at få nødvendig behandling.

Enhedslisten støtter altså borgerforslaget om skattebetalt tandlæge og vil meget gerne være med til at drøfte, hvordan den finansiering bør skrues sammen. Vi tror, det er muligt, og vi håber, at de øvrige partier på samme vis kan se, at det er meningsløst, at tandsundhed ikke indgår i vores fælles sygesikring. Tak for ordet.

Der kom lige et ønske om en kort bemærkning. Fru Kirsten Normann Andersen.

Enhedslisten siger, at de støtter forslaget, og jeg er sådan set enig i, at det på den lange bane skal være gratis at gå til tandlæge, men som der står i notaterne til forslaget, er det 7 mia. kr., vi skal ud at finde. Så er Enhedslisten enige i, at det gør man ikke lige i ét hug, men at det netop kræver en længere aftrapningsperiode og måske ovenikøbet også en prioritering af, hvad det er for nogle indsatser, der skal være gratis i første omgang?

Ordføreren.

Nu skal vi jo være lidt nøgterne og ærlige. Vi har lige været igennem en krise, der har kostet det danske samfund 370 mia. kr. Det besluttede vi her i Folketinget med et fingerknips; hele salen stemte for, fordi vi var bange for coronaen. Hvis vi gør os umage, kan vi i løbet af relativt kort tid godt finde 7 mia. kr. til den her vigtige opgave. Og jeg er sikker på, at den i historisk lys vil blive taget lige så godt imod som den indsats under krisen, vi har gjort i den sidste tid.

Så jeg er ikke nervøs for finansieringen. Vi har i samfundet mange ressourcer i de her år, og vi skal også nok finde dem, selv om vi har været i en coronakrise.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Bare sådan for god ordens skyld er der forskel på, om man skal foretage en engangsinvestering i en coronakrise, eller om man skal driftsfinansiere brugerbetalt tandlæge med 7 mia. kr. på den lange bane. Jeg er enig i, at på den lange bane skal vi finde finansieringen, men er Enhedslisten ikke enige i, at det kan vi ikke gøre på én gang, men at det bliver vi nødt til at gøre over en årrække?

Ordføreren.

Vi mener, at vi kan finde pengene. Hvor mange år vi skal bruge til at få det indfaset, må vi diskutere i udvalget bagefter. Jeg tror, vi ligger meget tæt på SF, i forhold til hvor hurtigt det skal foregå, også i forhold til andre. Og jeg mener rent faktisk også, at der er en mulighed for at spare nogle penge ved at lade skoletandplejen overtage nogle af de voksne kunder.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren om, om det her er et centralt krav, Enhedslisten har til de kommende finanslovsforhandlinger. Der er jo penge på bordet der, som der kan forhandles om, og er brugerbetaling så et krav, Enhedslisten tager med ind til finanslovsforhandlingerne?

Ordføreren.

Ja, det er ved at være op over så. Nu skal vi lige først have vedtaget det her forslag, for de forhandlinger er ret langt fremme, og jeg tror, de fleste af de her penge er ved at være brugt. Jeg vil ikke stikke nogen blår i øjnene og sige, at det klarer vi lige i finanslovsforhandlingerne ved at knipse med fingrene. Det må vi se på. I første omgang synes jeg, det er vigtigt, at vi finder en model, som et stort flertal kan være enige om, for den her ordning skal jo bære langt ind i fremtiden.

Jeg minder om, at sådan noget som Obamacare, som er ved at blive indført i USA, og som delvis risikerer at blive trukket tilbage, jo er noget, jeg ikke ønsker. Jeg ønsker, at sundhedssystemer er, som vi har det i dag, nemlig at vi alle sammen er enige om, at det er godt og fornuftigt, at sundhedssystemet er skattefinansieret, og at alle har lige ret uanset indtægt. Det er det vigtigste, og det princip skal vi være enige om. Så lad os gå i gang, og der har jeg det sådan, at jo hurtigere, des bedre. Hvor mange finanslove, der skal til for at løse det her problem, er jo et spørgsmål om politisk styrke.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var en lidt længere forklaring på, at Enhedslisten så ikke har taget det med ind til finanslovsforhandlingerne, og det vil sige, at man har prioriteret noget andet frem for det, og det står selvfølgelig også en frit for politisk.

Men kan ordføreren bekræfte, at Enhedslisten ikke har taget skattefinansieret tandlægebesøg med ind til finanslovsforhandlingerne?

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt, for sidste år fik vi er ordentligt hug fremad med de socialt udsatte. Det var en rigtig god start, for da startede vi med den gruppe, der har allerallermest behov for at få hjælp til deres tænder, fordi de overhovedet ikke har nogen midler til det. Det synes jeg var rigtig godt, og det er ved at blive implementeret nu, og derfor passer det som fod i hose til den udvikling. Det vil sige, at når vi så går i gang nu, har vi aldrig nogen sinde vedtaget en lov uden at være med til at finde pengene i den lov, og det vil vi også gøre den her gang.

Hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Jeg bliver en lille smule forvirret, for jeg har ikke indtil videre hørt nogen være uenig i ånden i forslaget her. Vi er jo alle sammen enige om, at det er mærkeligt, at det er uretfærdigt, at det skaber ulighed. Jeg har hørt alle sige: Vi kan ikke løse det på én gang, vi er nødt til at tage det i bidder. Det har jeg sagt, det har SF's ordfører sagt, det har ministeren sagt. Men jeg hører Enhedslistens ordfører sige, at de vil stemme for, og det må jo betyde, at de vil løse det nu og her på én gang. Men jeg hører samtidig også ordføreren sige, at det er okay at tage en lille bid, som vi jo gjorde i sidste års finanslov, og at det måske er den måde, vi skal gøre det på. Så jeg er forvirret over, hvad det egentlig er, Enhedslisten siger nu her. Er det et ja til forslaget og derved et ja til at finde de 7 mia. kr., eller hvad det nu ender med? Eller er det her et problem, vi skal løse hen ad vejen i bidder?

Ordføreren.

Hvor ville det da være dejligt, hvis virkeligheden var sådan, at den store tillid til Enhedslistens evne til at få et forslag igennem også var sådan, det var i virkeligheden. Det er jo sådan, at der i hvert fald skal være flere end Enhedslisten til; der skal måske også flere end Enhedslisten og Radikale til. Og hvis vi går helt vildt til den, skal der også flere end Enhedslisten og SF og Radikale til. Og mon ikke også de borgerlige kunne finde på at sige, at det nu ikke var så skør en idé – vi hørte da i hvert fald Venstres ordfører sige det. Og det kommer helt an på styrkeforholdet – altså, jo før, des bedre, det er vores udgangspunkt. Og hvis det er sådan, at der er partier, der synes, at nej, dem kan vi ikke finde på én gang, så må vi tage stilling til den tid. Det er i hvert fald ikke sådan, at vi går fra et forhandlingsbord, så længe vi er på vej i den rigtige retning. Vi følger den her udvikling så tæt som muligt, og vi vil presse på for, at det kommer så hurtigt som muligt. Skal det tage et år, er det godt; skal det tage flere år, er det ikke så godt. Men det er jo bedre end ingenting.

Hr. Stinus Lindgreen.

Jamen det besvarede ikke spørgsmålet fuldstændigt for mig i hvert fald. For vi var alle sammen enige i ånden; vi er alle sammen enige om, hvor vi gerne vil hen. Men det kan være meget nemt at sige, at vi stemmer for noget, som koster 7 mia. kr., eller hvor meget det måtte være, velvidende at man ikke behøver finde pengene, fordi det ikke bliver til noget. Og jeg sympatiserer med det, men jeg kan ikke med god samvittighed stemme for noget eller sige, at jeg støtter noget, som jeg ikke kan finde pengene til. Så jeg synes, det er ærligt – set fra min stol i hvert fald – at sige: Jeg er enig i ånden, men vi må tage det i bidder. Jeg kan ikke se en anden løsning på det.

Ordføreren.

Jamen det forstår jeg da godt. Men jeg vil sige, som jeg sagde før, at vi da ikke var være bange for at sige: Vi skal bruge 370 mia. kr. på coronaen, for vi vidste, at det skulle løses. Vi har ikke helt styr på, hvor de penge skal komme fra alle sammen. Nogle af dem skal betales nu, nogle skal betales over år. Og det har Radikale stemt for, det har SF stemt for, det har de borgerlige stemt for. Vi er jo nødt til at tage nogle initiativer nogle gange og så sige: Vi løser selvfølgelig den opgave med finansieringen samtidig med det. Det gør vi også den her gang. Og jeg vil bare sige til alle, der lytter: 7,5 mia. kr. – eller hvor meget det nu var, ministeren nævnte – er ikke et stort tal. Det kan vi løse, hvis vi vil, og hvis viljen er til at løse det her problem, så finder vi også pengene. Det er jeg helt sikker på.

Så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Per Larsen, De Konservative, som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er vigtigt at have en god tandsundhed, og man skal passe på sine tænder. Det er desværre ikke alle unge, der sørger for at komme regelmæssigt til tandlæge. Derfor vil vi gerne arbejde for at finde en ordning, så man kommer til at vælge en tandlæge, når man forlader skoletandplejen, på samme måde som man vælger, hvilken praktiserende læge man vil bruge, så man ikke får et tidsmæssigt slip.

Vi ved, at der er rigtig mange unge, der ikke kommer til tandlæge, og på et tidspunkt hober det sig måske op, og så har de nogle huller i tænderne eller andet, og så har de lige pludselig den store regning. Hvis det er sådan, at man kommer regelmæssigt til tandlæge og sørger for at vedligeholde sine tænder, er der faktisk en meget begrænset omkostning forbundet med et årligt tandeftersyn. Det er utrolig vigtigt, at man kommer i gang med det. Og der kunne det være et eller andet med, at man simpelt hen vælger en tandlæge, en klinik, så man vil få en indkaldelse til det der tandeftersyn. Det tror jeg vil kunne løse meget af problemet.

Jeg glæder mig over at kunne fornemme en vis form for økonomisk ansvarlighed her i salen. Tæt ved 8 mia. kr. er jo, alt efter hvordan man ser på det, forholdsvis mange penge, og vi har ikke mulighed for lige at finansiere det. Der er selvfølgelig en egenbetaling på tandområdet, men der er også alt andet lige i forvejen en meget stor offentlig finansiering på området.

Så vi kommer ikke til at stemme for det her forslag. Vi synes, det er rigtig fint, at man med hensyn til tandsundhed har tilgodeset de socialt udsatte. Men at gøre det skattefinansieret synes vi ikke er nogen god idé, sådan som det er fremsat i det her forslag. Vi kommer til at stemme imod. Tak.

Der er et spørgsmål fra hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne sige tak til Konservatives ordfører for netop at påpege, at hvis det lykkes for os at få alle mennesker til at have en regelmæssig tandpleje, vil der på den længere bane være en meget, meget mindre udgift, for så er det vedligeholdelsen, der sørger for, at udgiften aldrig bliver rigtig stor. For vi ved jo godt, hvor stor den udgift for at skulle have et gebis, ligesom min mor havde, inden hun var 30 år, er – altså, det kaldte vi det dengang, nu hedder det vistnok protese eller noget andet. Men det er jo billigere. Tænk, hvis hun som ung havde haft adgang til tandlæge dengang og fast havde haft den mulighed, var det jo aldrig kommet dertil. Det ved vi jo. Vi har relativt sunde tænder i vores familie, men for hendes vedkommende holdt de bare ikke så længe. Hun var flov over det hele livet, og det havde været rigtig, rigtig dyrt for hendes familie at hjælpe hende med det. Det vil jeg gerne sige. Derfor synes jeg, at man nu skal tage og fatte mod i Konservative og så springe ud af det. Lad os få gang i den her udvikling. Og så må vi jo se, hvor langt bukserne kan holde. Vi er nødt til at komme i gang med det, fordi det er så vigtigt for de grupper, der ikke har råd til det i dag.

Ordføreren.

Tak for den bemærkning. Det er rigtigt, at det, at vi har skoletandplejen i dag, jo sikrer, at der er en god tandsundhed hos børnene, og hvis vi så bare fortsætter den gode udvikling, kan man jo have sine tænder og have minimale problemer med tandsundheden i rigtig mange år. Det er væsentligt, at vi sikrer, at man fortsætter i et tandlægeforløb med regelmæssige tandeftersyn. Det er vi fuldstændig enige om. Jeg tror, at for mange af de unge er det også andre ting end lige nøjagtig prisen på det der årlige tandeftersyn, der afskrækker dem. Der er også nogle, der har tandlægeskræk og sådan noget. Der kan være flere årsager til det. Tak.

Hr. Christian Juhl.

Men nu viser det sig, at tandlægeskrækken er ligefrem proportional med, hvor stor risiko der er for virkelig at skulle have gjort noget alvorligt ved sine tænder. Altså, hvis man har været ved den almindelige tandlæge og bare lige fået renset hænderne og fået dem kigget efter, vænner man sig jo til, at det slet ikke er så slemt, hvorimod det, hvis man virkelig skal til bunds i tænderne, er meget, meget ubehageligt. Det er klart nok, at det skal løses. Men kunne Konservative så være med til, at vi udbyggede skoletandplejen, sådan at vi tager nogle år med mere der, for det tror jeg alt andet lige ville være billigere? Jeg tror, det er meget, meget billigere at have skoletandpleje, end det er at have privatpraktiserende tandlæger til at tage det hele.

Ordføreren.

Det, der altid lige melder sig som problemet, er jo pengene, for uanset at hr. Christian Juhl siger, at 8 mia. kr. ikke er mange penge, kan man sige, at enhver milliard kroner tæller. Vi er, som ordføreren også var inde på i sin tale, netop lige midt i en krise, som jo tærer voldsomt på vores økonomi, og det gør, at det faktisk bliver mere og mere vanskeligt fremadrettet at finde midler til de opgaver, som man gerne vil have løst i den offentlige sektor.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Men når vi nu bruger penge på, at resten af sundhedsvæsenet er gratis, hvorfor mener Konservative så ikke, at det skal være gratis at gå til tandlæge?

Ordføreren.

Jamen det er jo simpelt hen de der 8 mia. kr. Vi har ikke lige et bud på, hvordan man skulle kunne finde dem. Vi har bestemt intet som helst ønske om at øge skatterne i det her land, og så må man jo bare sige, at så er man nødt til at holde status quo.

Jeg mener heller ikke, at det store problem med tandsundheden er egenbetaling. Jeg mener simpelt hen, det er helt andre mekanismer, der skal til. Hvis vi sørger for at bibeholde den der gode trend med, at man har skoletandplejen, og at man fortsætter i et forløb hos en tandlæge og sørger for at vedligeholde tænderne på en fornuftig måde, så er det ikke en stor økonomisk belastning, medmindre man er socialt udsat, og dem er der jo taget hånd om.

Hr. Torsten Gejl.

Det er jo ikke kun de socialt udsatte, som går rundt og har ondt i tænderne, og som går rundt og har kronisk tandbetændelse og får kræft eller diabetes af det. Det er jo rigtig, rigtig mange mennesker, der har svært ved at få råd til tandlæge. Hvorfor ikke stemme ja i dag og sige, at så laver vi sammen en plan? Vi ved måske godt, at det ikke kan gøres på 1 år. Men hvorfor ikke stemme ja i dag og så sige, at så laver vi en plan på 1 år eller 3 år eller 5 år? Tror ordføreren ikke godt, man vil kunne forklare alle de her mennesker, der har skrevet under på det her borgerforslag, at vi ikke kan gøre det i morgen, men at vi faktisk gerne vil kreditere alt det arbejde, der har været med at lave det her borgerforslag, og lave en god plan, lave nogle gode mål og så sikre, at den tandlægebehandling kan blive gratis?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke. Man betaler jo allerede, som jeg også var inde på, fra statens side en stor del af regningen. Regelmæssig diagnostisk undersøgelse imellem 18 og 25 år er der et tilskud til på 152,36 kr. Det synes jeg sådan set er okay.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Sundhedsvæsenet, altså det, som regionerne også tager sig af, har jo rigtig mange omkostninger til f.eks. behandling af hjertepatienter. Rigtig mange hjertepatienter skal have ordnet tænder, før de overhovedet kan komme under kniven. Medicinskader er også et udtalt problem. Det kan være en af de der følger af, at vi faktisk har vores tænder i lang tid.

Men netop paradentose og medicinskader koster rigtig meget i det somatiske sundhedsvæsen efterfølgende. Kunne ordføreren ikke se en idé i, at man måske kunne spare nogle af de udgifter, der er forbundet med, at man skal behandle patienter for hjertesygdomme, som følger af paradentose, mod at vi til gengæld sørgede for, at patienterne ikke fik paradentose, ved at tilbyde gratis tandbehandling, som så kunne forebygge paradentose og medicinskader?

Ordføreren.

Man kan jo ikke afvise, at der kan være nogle dynamiske effekter ved at højne tandbehandlingen. Men spørgsmålet er bare, hvor store de er. Det er jo økonomien, der holder os tilbage fra at stemme for det her forslag. Vi synes ikke, at den offentlige sektor skal være større, og vi har ikke som udgangspunkt mulighed for at finde pengene inden for budgetterne.

Jeg har jo netop også i regionerne kunnet se, at der fattes man også penge. Jeg kunne jo sagtens finde steder i sundhedsvæsenet, hvor der var behov for noget mere personale og andre ting. Så sådan som det ser ud med tandområdet i øjeblikket, synes jeg simpelt hen, at der, hvor vi skal sætte ind, er at sikre, at de unge mennesker kommer i et kontinuerligt forløb, ved at de bliver tilmeldt en tandlægeklinik, som så indkalder dem og tager hånd om deres tænder.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at vi jo ikke skal gøre den offentlige sektor større for at gøre den større. Jeg synes, vi skal forebygge, at vi overhovedet får brug for at skulle på sygehuset eller skulle have ordnet tænder eller alt muligt andet. Men det forudsætter jo, at vi gør det rigtige fra starten af, at vi forebygger i stedet for at bruge alle pengene på helbredelse. Det er netop det, som dynamiske effekter også kan, hvis man måske gjorde sig den overvejelse, om der var en mulighed for at bruge pengene på en anden måde, end vi gør det i dag. Hvis det rent faktisk kunne vise sig, at man kunne spare patienter for dyre behandlinger og også personligt irriterende behandlinger, giver det så ikke mening at prøve at overveje, om der er nogen typer af behandlinger, som man skulle gøre gratis, for til gengæld at kunne forebygge, at sundhedsvæsenet skal have store udgifter på behandling af sygdomme?

Ordføreren.

Jeg vil ikke afvise, at man helt specifikt kan finde nogle eksempler på nogle tandsygdomme, som det ville være hensigtsmæssigt at få behandlet, sådan at man kunne hjemtage gevinsten på den lidt længere bane. Det kan man ikke afvise. Så jo, lad os kigge på det.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. Det er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, som ordfører. Værsgo.

Jeg tror, det er det tætteste, jeg har hørt, på en politisk indrømmelse heroppe fra stolen i den tid, jeg har været i Folketinget. Det var da dejligt. Det er også godt, at det nogle gange sker. Og så hører man jo også fra venstrefløjen, fra Socialistisk Folkeparti, at de lige pludselig anerkender dynamiske effekter. Jamen det er jo skønt. Det kunne være dejligt, hvis det så også gælder, når vi taler skattelettelser og afgiftssænkninger – at man anerkender de dynamiske effekter på lige fod der.

Men tilbage til borgerforslaget her: Inden jeg lige besvarer selve borgerforslaget, tror jeg nok, det er en god idé – og jeg har opfordret til det – at man måske sætter sig sammen i UFO eller et eller andet og træffer en beslutning om, hvordan vi håndterer de her borgerforslag herinde i Folketingssalen. For nogle afviser dem på grund af manglende finansiering, og så laver de en principiel beslutning om, at det kan de ikke stemme for på grund af manglende finansiering. Det forstår jeg sådan set godt. Det argument kan jeg godt anerkende. Men andre siger, at de stemmer for det, fordi det er hensigten, de stemmer for. Sådan hører jeg måske lidt Enhedslisten sige – at så finder vi ud af det andet bagefter. For at give dem derude, som stiller de her borgerforslag, en klarhed om forskellen, tror jeg, det vil være hensigtsmæssigt, at vi måske sætter os ned og finder ud af, om vi af princip gør det ene eller det andet. Det tror jeg bare vil være hensigtsmæssigt i forhold til dem, som laver de her borgerforslag derude. Så det skal bare være en lille opfordring herfra.

Angående borgerforslaget kan jeg sådan set godt lide nogle af elementerne i det. Jeg køber simpelt hen ikke argumentet om det med økonomien. Fair nok, det er 7 mia. kr., man skal finde, men det er altså 0,5 pct. af budgettet. Hvis man ikke kan finde 0,5 pct. af budgettet, burde man ikke sidde med ansvaret for det. Det er altså sådan min grundlæggende holdning til det. Det handler jo om prioriteringer, og det er nok der, problemet måske kommer omkring det her. Det er finansieringen. For hvor der måske er nogle herinde i Folketingssalen, som vil finansiere det via højere skatter, som så vil skade samfundet, så er vi måske andre partier, som, hvis vi skal gå ned ad den her sti, vil finansiere det ved at omlægge nogle af de udgifter, som vi har inden for det offentlige. Det handler om, hvorvidt vi kan blive enige om det, og det er jeg måske ikke så sikker på at vi kan.

Så ligger der det andet element i det med, om noget skal være brugerbetalt, eller om det ikke skal være brugerbetalt, og om det giver mening. Der er en lang række områder, kan man sige: Vi har tandlæger nu, vi har optikere, og vi har også kiropraktorer og alle andre ting, som man også selv skal betale til, men som vi på en eller anden måde har et tilskud til. Vi kan godt diskutere, hvor snittet skal være. Hvor meget tilskud skal der være til det? Skal det være fuldstændig gratis, eller skal det være med brugerbetaling? Jeg synes, det er en relevant debat, og vi er fuldstændig åbne for at tage den. Men det kræver jo, vi kigger på, hvordan man finansierer det. Det kræver, vi kigger på, hvilke nedslag man gør på de her ting. Og skal det gælde alt? Skal det også lige pludselig gælde ting, som ikke er sundhedsmæssige? Altså, laver man et snit, hvor man tillader nogle ting, laver man et snit, hvor man ikke tillader andre ting? Så vil jeg sige, at den gode borgerlige løsning på det her jo er at sænke skatter og afgifter, så borgerne derude har nogle flere penge, så de har råd til at betale de her tandlægeregninger, i stedet for at statsliggøre det hele.

Der er et spørgsmål fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Nu er det ikke bare Enhedslistens hensigt; vi har stort set i alle de 30 år, vi har eksisteret, haft i vores program, at vi vil have gratis tandpleje, fordi vi synes, at alt, hvad der har med sundhed gøre, skal vi være fælles om at betale.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ordføreren, for det er så nemt at sige hver gang: Lad os give nogle skattelettelser, for så har folk råd til selv at betale. Nej, det er det, der er problemet. Mange af dem, som er virkelig i klemme med deres tænder, betaler sandsynligvis ingen skat eller meget, meget lidt skat, fordi de lever på et eksistensminimum. Det er derfor, at de ikke har råd til at få ordnet deres tænder. Det er ikke deres skattebyrde, der i den situation er den største ulempe. Jeg kan derimod godt tåle at betale noget mere selv, hvis jeg betalte noget mindre i skat, for der balancerer tingene. Og det kan de rigeste i den grad – de vil endda tjene på det.

Det er jo derfor, at det at give skattelettelser er at lave en omvendt byrdefordeling igen. Det vil altid blive de dårligst stillede, der vil blive ramt, og de rigeste, der vil få mest ud af at lave en skattelettelse. Derfor vil jeg sige: Hvordan pokker skal vi sørge for, at de mest udsatte med den laveste økonomi får en løsning på deres tænder? Det får vi ikke ved at give mere i skattelettelse.

Ordføreren.

Der er to elementer: 1) Hvis Enhedslisten har haft det i deres principprogram, vil jeg da anbefale, at man fremsætter et beslutningsforslag i Folketingssalen, som så er finansieret, for så vil vi da forholde os til det i Nye Borgerlige. 2) Når vi taler om skatte- og afgiftsnedsættelser, er det jo simpelt hen ikke korrekt, hvad Enhedslisten siger. For når man hæver afgifterne, har det den sociale pil nedad. Det så man senest, da vi hævede afgifterne på cigaretter, som ramte hårdest i bunden, og det var jo så med Enhedslisten stemmer. Så det er ganske enkelt ikke korrekt, hvad man sidder og siger.

Hr. Christian Juhl.

Det var der jo ikke meget forklaring i, men jeg vil sige, at vi har fremsat det forslag masser af gange. Vi har også sagt, at vi gerne vil være med til den her mulighed nu, og vi har det også sådan, at hvis ikke der er opbakning til at gøre det med det samme og komme i gang, tager vi det hen ad vejen – så tager vi nogle grupper ud, som der er foreslået her – for vi råder ikke over et flertal alene; men vi har da i hvert fald en mulighed for at bidrage med nogle idéer til finansiering og med nogle idéer til, hvad for nogle grupper der skal først, hvis vi skal tage nogle ad gangen.

Derfor vil vi meget, meget gerne ind i det her, og jeg synes, det er en rigtig super god anledning. Og jeg er så glad ved, at der er borgere, der i så stort et omfang har foreslået det her.

Ordføreren.

Jamen det er jeg sådan set også. Vi hilser debatten velkommen, og så tager vi den derfra, og så ser vi, om det er sådan, at vi kan nå til enighed. Så jeg hilser sådan set debatten meget, meget velkommen.

Man skal så også huske at sige, at der jo allerede nu er en lang række tilskud, som man kan få, og der er også nogle grupper, som er friholdt fra at skulle betale deres tandlægeregninger, hvis de kommer ind i nogle forskellige kasser inde i det offentlige system. Sådan er det altså stadig væk. Og jeg kan sige, at den sidste ændring, som kom med den sidste finanslov, stemte vi faktisk for i Nye Borgerlige, fordi vi syntes, det var et godt tiltag.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. Den sidste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. I Alternativet har vi hele tiden ment, at det skal være gratis at gå til tandlæge. Vi synes ikke, det kan passe, at man skal betale for at få behandlet en brækket tand, når man ikke skal betale for at få behandlet en brækket tå, og det skævvrider sundheden i Danmark, og det er faktisk dyrt. Tandlægeregninger er faktisk dyre. Der er tit tale om tusinder af kroner, og for mange er det nok det, der ikke er råd til, når man har betalt mad eller transport eller medicin eller tøj til børnene. Så det synes vi i Alternativet er ulogisk. Vi synes, det skal laves om. Vi synes, det skal være gratis.

Vi har tænkt lidt over, hvad man mon kan spare på at gøre det gratis. En ting er, at der er mange mennesker, der faktisk går med smerter og lidelser og ubehag i månedsvis, indtil man har råd til at få ordnet sine tænder. Noget andet er, at der er en del alvorlige sygdomme, der f.eks. kommer af kroniske betændelsestilstande i munden, som kan give kræft og hjertesygdomme og diabetes, og det koster rigtig, rigtig mange penge i vores sundhedsvæsen. Det koster også milliarder at behandle de lidelser.

Så vi havde nok håbet, at i hvert fald Sundhedsministeriet havde regnet lidt på det op til den her debat og fundet ud af, hvor mange af de meget, meget alvorlige sygdomme der kommer af f.eks. kroniske betændelsestilstande i munden, og hvor mange kroner det faktisk vil koste at behandle den andel af de sygdomme, der kommer af det. Det, vi taler om, er altså dynamiske effekter. Det kunne man godt have ulejliget sig med at regne lidt på i Sundhedsministeriet nu, når der er over 50.000 borgere, der ulejligede sig med at rejse det her borgerforslag og skrive under på det. Vi vil gerne være med til at regne på, hvad det egentlig vil koste at afskaffe betalingen hos tandlægen, når det er fratrukket de afledte besparelser. Vi tror, at det er et rigtig interessant regnestykke.

Vi synes også, det kunne have været spændende at kigge på årets finanslov. Det har vi ikke selv nået at foreslå, men det kunne da have været spændende, og det kan vi vel stadig nå at gøre, hvis det endelig skulle være. Jeg ved godt, at det er en engangsfornøjelse, altså at det er svært at kontere det særlig mange år ud i fremtiden, men nogle af de milliarder, vi har i år, handler faktisk om at skabe arbejdspladser, og jeg er stensikker på, at det vil skabe arbejdspladser at gøre tandplejen gratis i Danmark.

Vi vil selvfølgelig også godt regne på, hvad det koster at hjælpe danskere med lavindkomster til at få råd til bedre tandbehandling. Vi vil gerne være med til at arbejde med den sociale slagside, men vi er faktisk enige med dem, der har lavet det her borgerforslag, om, at det skal være gratis for alle. Noget af det, der er så godt ved det danske sundhedssystem, er, at man ikke behøver at være bange for sin sundhed, uanset hvad man tjener. Så Alternativet har tænkt sig at stemme for det her borgerforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der bedt har om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.