Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om Taiwans genindtræden i World Health Assembly.

Af Michael Aastrup Jensen (V), Søren Espersen (DF), Martin Lidegaard (RV), Naser Khader (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).

(Fremsættelse 17.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til udenrigsministeren.

Mange tak, formand, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget om Taiwan og WHO. Tak for at tage debatten op. Lad mig starte med at sige det kort og helt klart: Regeringen støtter og arbejder allerede for, at Taiwan kan deltage som observatør i World Health Assembly. Det gjorde jeg klart allerede sidste år, og det gjorde jeg både over for Folketinget og i pressen. Og det er en linje, som regeringen fastholder.

Jeg er af den meget klare opfattelse, at verden har en interesse i, at Taiwan deltager i WHO's arbejde. Den aktuelle covid-19-pandemi har jo også tydeliggjort behovet for et effektivt, multilateralt sundhedssamarbejde med WHO i spidsen. Taiwan har formelt et teknisk samarbejde med WHO, men i modsætning til flere tidligere år har Taiwan ikke siden 2016 haft observatørstatus i Verdenssundhedsforsamlingen. Det mener regeringen bør ændres. Taiwan bør derfor igen have mulighed for at være observatør ved de årlige Verdenssundhedsforsamlinger.

Det mener en lang række andre lande også, og der er derfor stigende international opmærksomhed på det og opbakning hertil. Derfor arbejder regeringen for, at Taiwan kan deltage som observatør ved WHO's årlige Verdenssundhedsforsamling. Det er et mål, som vi arbejder for i det diplomatiske spor. Samtidig bør Taiwan fortsat have mulighed for at samarbejde på teknisk niveau inden for rammerne af WHO. Det er min klare holdning, og den har jeg bl.a. gjort rede for i et svar på spørgsmål 152 fra Udenrigsudvalget i august sidste år.

Når det er sagt, er det også vigtigt at slå fast, at Danmark fører en fast og klar etkinapolitik. Det gør vi med udgangspunkt i en meget bred forståelse blandt Folketingets partier, som er afspejlet i forslag til vedtagelse V 70. Og ligesom andre EU-lande og FN anerkender Danmark ikke Taiwan som en selvstændig stat. Det siger derfor sig selv, at Taiwans samarbejde med WHO selvfølgelig må ske inden for rammerne af etkinapolitikken. Derfor har jeg også sagt meget klart, at både Taiwan og Kina bør bidrage til en pragmatisk løsning.

På grund af den meget alvorlige situation, vi står i lige nu, vil jeg gerne opfordre til, at alle parter samarbejder konstruktivt omkring Taiwans samarbejde med WHO, og at den internationale diplomatiske situation ikke bliver yderligere politiseret. Sagt på jævnt dansk: Desto mere international offentlig opmærksomhed der rettes mod det her spørgsmål, desto mindre er muligheden for pragmatiske diplomatiske løsninger, som der er så hårdt brug for. Når konfliktniveauet stiger, falder sandsynligheden for resultater. Det er de faktiske forhold i diplomatiets jernindustri. Den dynamik er myndighederne i Taipei naturligvis også bekendt med, og det er nu engang sådan, at de praktiske løsninger, vi søger, bedst findes, uden at vi politiserer Taiwans formelle status.

Jeg vil derfor gerne slutte af med kort at reflektere over Taiwan og de dilemmaer, der ligger i mange af aspekterne. Jeg forstår og deler til fulde opbakningen blandt mange til det velfungerende demokrati, som i dag findes på Taiwan. Det er genkendeligt for os danskere, og vi respekterer fuldt ud både kulturen og den samfundsmæssige indretning, som man har valgt på Taiwan. Samtidig driver vi et aktivt og vigtigt handels- og investeringssamarbejde samt kulturudveksling med Taiwan. Det er der tilfredshed med hos begge parter.

Den globale sundhedskrise ændrer jo ikke ved, at Danmark har en principiel tilgang, og jeg vil gerne advare imod en dansk tilgang, som skaber tvivl om Danmarks etkinapolitik. Vores tilgang skal drives af Danmarks langsigtede interesser og selvfølgelig af klare værdier. Vi skal handle klogt. Det gælder også vedrørende Taiwan. Det er derfor afgørende, at vi fortsætter traditionen med bred tilslutning mellem Folketingets partier om retningen for Danmarks tilgang til Kina, som også gælder Taiwan. Jeg fornemmer egentlig også, at der er en bred og grundlæggende enighed om både den danske etkinapolitik, og at Taiwan selvfølgelig bør genindtræde i WHA som observatør.

Det er samtidig også klart, at det er noget, som Danmark allerede arbejder for. Det synes jeg så ikke er afspejlet hverken rimeligt eller retvisende i den tekst, vi ser her i beslutningsforslaget. Det tror jeg man vil være enig i, når man læser det her nærmere. Jeg vil derfor stærkt opfordre til, at vi fastholder den stærke, den brede, den konstruktive og fornuftige samling af partier i Folketinget om en tekst, som både er retvisende, samlende og fremtidssikret, og som gør den her sag en god tjeneste. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Michael Aastrup Jensen. Værsgo.

Ja, tak for det, udenrigsminister, og allerførst også tak for opbakningen til den position, som et flertal nu har lagt frem her i beslutningsforslaget, i forhold til at Taiwan skal med i WHA. Det tror jeg at vi alle er enige om er det rigtige at gøre, og nu er det bare om at sørge for, at det jo så også kommer til at ske. Og der er jo forskellige tilgang til det, som vi også nævner i beslutningsforslaget.

Den ene tilgang er at gøre det bl.a. via EU. Men som udenrigsministeren også godt ved, er det jo svært at få hele EU-kredsen med i sådan en strategi på baggrund af historiske og økonomiske bånd til Kina for visse medlemslande osv. Så det, vi jo også nævner, er, at der er en koalition af både EU-lande og ikke-EU-landene – en bred koalition, som jo kan gøres endnu bredere, bl.a. ved at Danmark tilslutter sig den – som jo så også går ind og siger, at set i lyset af bl.a. pandemien er det forkert, at over 20 millioner mennesker ikke er inde under den her sundhedsparaply, som de har været tidligere.

Kan ministeren ikke godt se, at der også er brug for andre tilgange end kun en EU-tilgang?

Ministeren.

Jeg vil starte med at takke hr. Michael Aastrup Jensen og Venstre og forslagsstillerne for deres opbakning til regeringens linje, i forhold til at vi arbejder for at få Taiwan tilbage i Verdenssundhedsforsamlingen (WHA). Det glæder mig, når nu Venstres ordfører takker regeringen, men som jeg har gjort klart i mine bemærkninger, har det været Danmarks position længe, og jeg gjorde rede for den bl.a. i et svar på et spørgsmål fra august sidste år. Men lad os på den måde lige takke hinanden.

Jeg synes, at det vigtige er sagens indhold. Og ja, vi har en global sundhedskrise, der har illustreret, hvor vigtigt samarbejdet er i WHO. Det er vi begge enige om. Jeg vil så sige, at jeg har den principielle holdning, at uanset hvordan Taiwan klarer sig i forhold til covidbekæmpelse, så er det principielt min holdning, at de skal med i WHA. Altså, det er ikke afgørende for, hvordan Taiwan sundhedsmæssigt håndterer det her, for det er et principielt synspunkt. Og det håber jeg også at Venstre deler. Tak.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Ja, og det var jo desværre ikke et svar på mit spørgsmål, hr. minister. Så den dér tak kan jo tage lidt overhånd, så man ikke svarer på det, jeg spørger om. Men jeg er jo altid glad for at få tak – så selvfølgelig tak for det. Men så tilbage til det, jeg egentlig spurgte om, nemlig om ministeren og dermed regeringen ikke godt kan se, at det her ikke kun skal være et EU-spor, men også et spor udenfor, hvor der jo er den her koalition af ikke-EU-lande og EU-lande, som nu prøver at presse det helt klare – som ministeren jo også selv siger – principielle i, at Taiwan selvfølgelig skal være medlem af WHA, altså den politiske gren af WHO.

Ministeren.

Ja, og der er det, jeg synes, at vi skal huske på, hvordan vi samlet arbejder mest effektivt her i Folketinget. Vi har Det Udenrigspolitiske Nævn, som hr. Michael Aastrup Jensen jo i øvrigt er næstformand for, og som jeg tidligere har været formand for, da jeg var medlem af Folketinget. Og her koordinerer og konsulterer vi i forhold til vores diplomatiske indsatser og de synspunkter, som vi jo i øvrigt er enige om. Og derfor vil jeg sige, også af hensyn til Nævnets vigtige rolle i vores folkestyre og demokrati, at det er dér, hvor vi tager debatten om, hvordan vi gør det her mest effektivt, også i forhold til andre lande og hvad de har af positioner. Det hører til i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren. Det her er jo, synes jeg, mindre et spørgsmål om, hvorvidt man går ind for etkinapolitikken, men i virkeligheden mere et spørgsmål om, hvordan den bliver håndhævet af Kina. Det er jo det, der er så forfærdeligt, altså at det her er et land, som man ikke må diskutere om, og hvor hvert enkelt komma bliver undersøgt og hver enkelt sætning bliver vendt, alt efter hvordan de nu ser på det.

Vi er faktisk nu, når vi sidder og har den her gennemgang, lidt nervøse for, hvordan de mon vil reagere. Altså, det er jo det, der er selve problemet: Hvem vi taler med, kan afgøre hele vores handel i forhold til Kina og kan også betyde, om vi bliver lagt på is handelsmæssigt, og om vi bliver chikaneret, som vi plejer. Alle de her ting er jo årsag til, at vi står og diskuterer et fuldstændig normalt forslag. Selvfølgelig skal et land med 25 millioner indbyggere, der virkelig har forstand på sundhed, med i det her. Men det er et spørgsmål om, hvad Kina gør, og det er det, der er så forfærdeligt. Vi sidder her og er hamrende nervøse alle sammen for, om vi nu får formuleret det rigtigt, så vi ikke kommer til at genere nogen.

Ministeren.

Jeg tror, det var mere en kommentar fra hr. Søren Espersen. Jeg vil bare også lige gentage, at uanset Taiwan klarer sig godt i kampen mod covid, og det gør de jo, og de har på mange måder et velfungerende sundhedssystem, ved vi – jeg nævnte også, at der er mange ting, som de er dygtige til – så er det mit principielle synspunkt, at de skal have adgang til WHA og have observatørstatus dér. Det er uafhængigt af, hvordan man håndterer sundhedskriser, og jeg synes, det er noget, vi bør samarbejde om.

Og så igen: Lad os tage drøftelsen i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor jeg synes den rettelig hører til, og hvor vi også får de rigtige nuancer og muligheder for at gå i dybden med den her problemstilling.

Hr. Søren Espersen.

Ja, det første var en kommentar; det er korrekt. Men så vil jeg så omformulere det til et spørgsmål: Er regeringen en lille smule nervøs for, hvordan Kina vil se på det, vi foretager os i dag?

Ministeren.

Nej, altså, det er vi ikke. Det er vigtigt, at vi i Folketinget er enige om, og det er jeg glad for, at arbejde for, at Taiwan får observatørstatus i WHA; at de kan samarbejde om de vigtige spørgsmål og de tekniske spørgsmål, som man arbejder med i WHO, ikke mindst i en tid med pandemi; og at vi har en etkinapolitik Det er vi jo enige om bredt i Folketinget, og det tror jeg er det kloge og også er det, der tjener sagen bedst.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Annette Lind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er en lille smule specielt at skulle fortælle, hvad Socialdemokratiet står for, lige efter at en socialdemokratisk minister har været på banen, fordi det jo er sådan i Socialdemokratiet, at vi ikke har to forskellige udenrigspolitikker. Så derfor bliver det, jeg vil sige, meget det samme som det, ministeren har sagt.

Tak for muligheden for at diskutere det her. Som udenrigsministeren har sagt, er der slet ikke nogen som helst tvivl om, hvor Socialdemokratiet står. Vi ønsker, at Taiwan skal genindtræde som observatør i WHA, og vi støtter og vi arbejder allerede for, at Taiwan kan deltage som observatør ved WHO's årlige verdensundhedsforsamlinger. Det har både udenrigsministeren, men også sundhedsministeren sagt i 2020, både i besvarelser af udvalgsspørgsmål og i pressen. Det globale samarbejde om sundhed i World Health Organization er kun blevet endnu mere vigtigt, som ministeren også sagde, under den nuværende covid-19-pandemi.

Vi ved også, at Taiwan har klaret det rigtig fint, så derfor er det også rigtig fint at få nogle af de oplysninger frem. Verden er interesseret i, hvordan Taiwan deltager i arbejdet i WHO på den baggrund. På nuværende tidspunkt har Taiwan formelt et teknisk samarbejde med WHO, men har ikke siden 2016 haft observatørstatus på verdenssundhedsforsamlingerne, og det ønsker vi og arbejder for allerede. Derfor arbejder vi for, at Taiwan igen kan deltage som observatør i WHA, og det gør vi allerede, og vi arbejder også allerede i det diplomatiske spor.

Det skal understreges, at Danmark fører en klar etkinapolitik. Det ved jeg vi er meget enige om med en bred tilslutning her i Folketinget, og derfor er det også sådan, at Taiwans samarbejde må ske i den sammenhæng, altså i forhold til rammerne for etkinapolitikken. Både Kina og Taiwan bør begge i den her forbindelse bidrage med pragmatiske løsninger. Jeg tænker, at Folketinget grundlæggende er enig i den danske etkinapolitik. Hvis man ikke er, vil jeg da gerne høre det i dag, og så vil det nok være dagens måske næststørste nyhed. Men ellers er det sådan, at Taiwan genindtræder i WHA som observatør, hvis det er sådan, at Danmark kan bestemme det.

Lad os tage det tilbage i udvalget. Jeg er slet ikke sikker på, at vi er så uenige om det her. Der er to ord i den her tekst, som er fremlagt, vi er uenige i. Der står:

Regeringen pålægges desuden at afsøge muligheden for opbakning for, at de kan genindtræde som observatør.

At pålægge nogen, der gør noget i forvejen, er måske ikke så helt rigtigt. Og så siger man:

Således har landet med befolkningen på lidt over 25 millioner indbyggere ...

Det er ikke et selvstændigt land, og derfor vil jeg gerne have, at vi tager det tilbage i udvalget, og så finder vi på en tekst i den sammenhæng. Vi har haft meget, meget brede tilslutninger tidligere på det her område, og det synes jeg også vi skal fortsætte med at have. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi tegner et fejlagtigt billede af den uenighed, som faktisk slet ikke findes. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Så er jeg jo glad for, at den socialdemokratiske udenrigsordfører bakker udenrigsministeren op i takken til os forslagsstillere på det her konkrete forslag. Det er dejligt, og det er jo dejligt, at vi åbenbart ser ud til at sparke en åben dør ind, for så får vi jo forventeligt et helt Folketing, der så stemmer for beslutningsforslaget. Det er jo dejligt. Det er sådan, jeg godt kan lide at lave politik, altså når alle er enige – så er det jo rigtig godt.

Men det, jeg jo konkret prøvede at spørge udenrigsministeren om, men som jeg ikke rigtig fik et svar på – jeg fik faktisk overhovedet ikke et svar – handlede om, at det, som der jo også er i forhold til det diplomatiske spor, er, om man kun fokuserer sin indsats i EU, eller om man også vil gøre det uden for EU. Og der er der jo den her koalition af lande, både EU-lande og ikke-EU-lande, som er gået sammen om at sige, at vi simpelt hen er nødsaget til at trække en streg i sandet og sige, at det selvfølgelig er absurd, at et område med over 20 millioner indbyggere ikke er medlem af WHO som observatør, ligesom f.eks. Palæstina er. Deler den socialdemokratiske udenrigsordfører det synspunkt, at den koalition er vigtig at tilslutte sig?

Ordføreren.

Først og fremmest støtter vi ikke beslutningsforslaget med den tekst, som ligger. Men der er ikke uenighed om det i Folketinget, sådan som jeg forstår det. Vi vil gerne have lavet et par ord om; vi vil gerne have, at vi diskuterer det i udvalget, og der er jeg hundrede procent sikker på at vi bliver fuldstændig enige.

Så er det også sådan, at ministeren sagde, at det diplomatiske spor er i fuld gang, og det diplomatiske spor samarbejder vi om i Nævnet. Så vi tager det i Nævnet – det er der, hvor både hr. Michael Aastrup Jensen og jeg sidder, og det er der, vi diskuterer det her fremadrettet.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Okay, så det er åbenbart den socialdemokratiske holdning, at man ikke kan få svar på det spørgsmål. Det er fair nok. Det må jeg jo så tage til efterretning, og så må vi diskutere det i Det Udenrigspolitiske Nævn. Så håber jeg da på, at vi kan få nogle svar der.

Ordføreren.

Jamen akkurat som både hr. Michael Aastrup Jensen og jeg ved, er det der, hvor vi kan diskutere de her vanskelige sager under lidt bedre omstændigheder, og det gør vi i Nævnet i forhold til det diplomatiske spor. Så ja, det tror jeg helt klart.

Så er det hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Jamen jeg er lidt forvirret og vil egentlig bare gerne have præciseret, om Socialdemokratiet stemmer for det her. Og hvis man ikke gør, hvad er det så for en sætning, hvad er det så for nogle ord, man gerne vil have sat ind?

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet stemmer ikke for beslutningsforslaget, som det ligger. Men jeg vil gerne have, ligesom man altid gør, at vi tager det tilbage til udvalget. Det her er jo teknik. Rigtig mange gange er det jo sådan, at vi har forespørgsler, og så finder vi ud af en vedtagelsestekst. I det her tilfælde er det et beslutningsforslag, og så kan man tage det tilbage i udvalget, og så kan man finde ud af, om man vil lave en beretning – man kan lave mange forskellige ting – hvis man kan blive enige om teksten. Det er det, jeg opfordrer til at vi gør, for jeg synes, det er fejlagtigt at male et billede af, at vi er uenige. Som ministeren sagde, gavner uenigheden ikke nogen som helst – og slet ikke Taiwan.

Søren Espersen.

Men hvad er det, der skal stå ekstra i teksten, for at Socialdemokratiet vil stemme for det her? Hvad er det for en ordlyd, hvad er det for en lille sætning eller måske bare et ord, der skal være med?

Ordføreren.

Det er nok snarere, at man skal tage to ord ud. Man skal tage ordet landet ud, for vi er jo enige om en etkinapolitik. Taiwan er ikke et land, så derfor har vi problemer med ordene: »Således har landet med en befolkning på lidt over 25 mio. indbyggere ...«. Jeg går jo også ud fra, at Dansk Folkeparti står inde for, at vi har en etkinapolitik, som vi er enige om.

Det andet er, at »regeringen pålægges« at arbejde for det, men det er jo noget, man allerede gør. Man kan jo ikke pålægge nogen noget, når de allerede gør det og har gjort det længe, og som har svaret, at man faktisk gør det, på spørgsmål stillet i 2020.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor får vi nu sprittet af. Så er det hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Taiwan – det ved mange af os – er jo på mange måder et fantastisk land med et folk, som generelt er velfungerende, ordentlige, dygtige, demokratielskende, frihedselskende, innovative og progressive. Og når det kommer til sundhed, er landet second to none. Det er klart, at alt dette må og skal være en torn i øjet på et kommunistisk diktatur, og af den grund har man så fra Peking besluttet at chikanere Taiwan så meget, som det overhovedet er muligt, på alle tænkelige områder og på alle tænkelige måder. Nogle gange sker det åbenlyst med den store grimme kommunisthammer, andre gange mere sofistikeret og udspekuleret, men altid lige vulgært og chauvinistisk.

Eksemplerne herpå er mange, og os, der er til stede her, kender dem, så jeg skal ikke gøre meget ud af det, men bare med glæde konstatere, at jeg føler, at vinden skifter. Inden for de seneste år spørger flere og flere lande, hvorfor man stadig skal lade sig drive rundt i manegen af kommunister; noget, som ingen dengang med Sovjetunionen et sekund ville have drømt om. Dengang stod de frie stater i Vesten som en selvfølge op imod det marxistiske bulder fra Kreml. De sovjetter fik aldrig lov til at bestemme, hvad vi i den frie verden tænkte, mente og gjorde.

Nu var Sovjet dengang i øvrigt ikke nær så slemt som Kina i dag, for selv under den kolde krig ville det have været utænkeligt, at Sovjet blandede handel sammen med storpolitik. I den periode var der således ganske få og små standsninger af handelen. Den fortsatte glad hen over jerntæppet, uanset hvor meget sovjetterne skældte os ud, og uanset hvor meget vi skældte dem ud. I dag behøver Danmark bare at servere økologisk kaffe til en aldrende gentleman fra Tibet – så er fanden løs i Laksegade.

Så vi kender det hele, men vi bliver alligevel så chokeret, da det i forbindelse med covid-19 blev klart, at Kommunistkina – selv her midt i den forfærdelige pandemi, hvor WHO og alverdens lande så beundrende til Taiwan på grund af landets imponerende bekæmpelse af virussen – var akkurat ligeglad med sundheden i verden og gav ordre til WHO, at man bare ikke måtte foretage sig noget som helst, der havde med Taiwan at gøre.

Kina forbød WHO at spørge Taiwan, hvordan man med en befolkning på 25 millioner blot har haft knap 600 smittede og under 10 døde. Kina forbød verden at lære af Taiwans epidemiske beredskab for fremtidige epidemier. Taiwan måtte end ikke have observatørstatus i WHA. Kommunistregimet havde afgivet ordre herom allerede for nogle år siden – jeg tror, det var i 2016 – og vi andre sagde dengang ja.

Det helt essentielle spørgsmål, ministeren nu må svare på og vil blive holdt op på, synes jeg, i denne debat, er: Siger Danmark i denne sag, hvor det drejer sig om verdens sundhed, bare lydigt ja over for Kinas krav?

Tak for ordet.

Tak til hr. Søren Espersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi får lige sprittet af. Og så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Og tak til udenrigsministeren for nogle meget klare tilkendegivelser om, at den danske regering fortsat vil arbejde for, at Taiwan kan bidrage til arbejdet i WHA. Det er vi superglade for fra radikal side. Jeg er egentlig også enig med udenrigsministeren, når han siger, at både når det handler om coronapolitik og kinapolitik, står vi os godt ved at have brede flertal bag os i Folketinget, og lad mig bare sige med det samme, at vi synes, det er en god idé at forsøge at finde en fælles beretningstekst, som kan vise sammenhold i Folketinget.

Vi har også god tradition for at tage de finere diskussioner af, hvordan Danmark så bedst fremmer det her på den internationale scene, med hvilket partnere og i hvilke fora, i Det Udenrigspolitiske Nævn, og det er vi også helt indstillet på at vi tager der. Vi har så også en god tradition for, at de partier, der sidder i Folketinget, holder regeringen til ilden og sørger for også at vise omverdenen, at det her er noget, der optager os – og det er på den baggrund, at Radikale Venstre har støttet forslaget her.

Vi synes, at det er en vigtig problemstilling, ikke fordi vi ønsker at gøre op med etkinapolitikken, eller fordi vi ønsker en markant ny kurs, men fordi vi omvendt heller ikke synes, at det nytter noget, at sådan nogle lidt symbolske udenrigspolitiske hensyn skal stå i vejen for den bedst mulige indsats på sundhedsområdet i WHA, og det signal synes vi er vigtigt at sende også som opbakning til regeringens, kan man sige arbejde derude, og derfor har vi syntes det var vigtigt at få det her beslutningsforslag fremsat og få diskussionen i Folketingssalen.

Så vores tilgang vil være, at vi forhåbentlig kan samle hele Folketinget – det lyder da foreløbig sådan i hvert fald – omkring en beretning; at vi tager den diskussion i udvalget; og at vi så i Nævnet kan tage den finere diskussion af, præcis hvor og hvordan og med hvem, når vi har gjort det.

Der er en kort bemærkning til fru Annette Lind.

Mange tak til også De Radikale for, at man samler Folketinget. Jeg synes, det er enormt vigtigt – og det sagde jeg også i min ordførertale – at vi netop har en bred tilslutning til de her ting. Ligesom vi havde en meget, meget bred tilslutning til vedtagelsesteksten om Hongkong, synes jeg, det er enormt vigtigt her. Så det her er bare en tilkendegivelse af, at Socialdemokratiet gerne indgår i det arbejde. Så tak til hr. Martin Lidegaard.

Ordføreren.

Selv tak. Vi er jo nogle, der holder af at mødes på midten om de vigtige sager, og det gør vi også meget gerne i den her sag, og det kan jeg høre at der også er andre der gør. Derfor kan man stadig væk godt have forskellige udgangspunkter, men det er vigtigt i udenrigspolitik at mødes på midten.

Vi siger tak, og når der er sprittet af, er det hr. Karsten Hønge fra SF. Tak for det. Værsgo, hr. Karsten Hønge.

At SF selvfølgelig støtter den såkaldte etkinapolitik, forhindrer jo ikke, at vi samtidig har fornuftige forbindelser til Taiwan. At holde op mod 25 millioner indbyggere ude af WHA giver ingen mening. De færreste sygdomme og da slet ikke corona retter sig efter landegrænser. Derfor støtter SF, at Taiwan igen får adgang til WHA. For at nå frem til det resultat skal Danmark da søge forbundsfæller internationalt, og det ville da også hjælpe, hvis vi stod sammen i Folketinget. Så kan vi finde en tekst, der samler endnu flere partier, synes jeg det ville være rigtig godt.

Jeg forstår udmærket udenrigsministerens ønske om, at man kommer til at diskutere det her nærmere i Det Udenrigspolitiske Nævn, og det deltager SF selvfølgelig også meget gerne i; men signalet fra i dag vil være, at vi støtter det beslutningsforslag, der ligger.

Der er ingen korte bemærkninger, så efter afspritning er det hr. Christian Juhl, forstår jeg, fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne indstille hr. Karsten Hønge til at kunne blive optaget i Husligt Arbejder Forbund. Det er det, der i dag hedder FOA. Det er professionelt håndværk, hr. Karsten Hønge laver, når han tørrer af heroppe.

Hvad angår Taiwan, skulle jeg først lige tænke mig om og tænke på, hvorfor vi dog skulle bruge tid på det i Folketinget. Der er vel en klar politik fra vores regerings side. Det er da altid godt at få selvbekræftelse ved at tage et forslag i salen og så få bekræftet, at alle bakker op om det, men det er vigtigt at tage debatten og også vende argumenterne for det. Jeg synes ikke, at vi skal begynde at lave et stort nummer ud af, om det skal i Nævnet, eller om det skal i Udenrigsudvalget. Det må højere magter bestemme. Det vigtigste er, at vi får det markeret med en klar tekst.

Vi står midt i en global pandemi, hvor der er brug for internationalt samarbejde og vidensdeling især om sundhedsfaglige spørgsmål, som WHO er platform for. WHO har jo været under angreb fra flere sider, desværre også fra USA's side. Derfor bakker Enhedslisten også op om at genoptage Taiwan som observatør i WHA og dermed som aktiv spiller i WHO. Det gør vi, fordi vi vægter samarbejde, involvering og demokratiske principper højt. Det er problematisk, at Taiwan har været ekskluderet fra det internationale sundhedssamarbejde under covid-19, eksempelvis fra vigtige møder og eksperthøringer. Det har ikke været håndteret på tilfredsstillende vis og udstiller, hvordan storpolitik kan stå i vejen for essentielt internationalt samarbejde.

Naturligvis skal vi drage nytte af Taiwans positive erfaringer med at bekæmpe covid-19, men det kan ikke være det centrale argument. For os handler det om at sikre, at flest mulige borgere og befolkninger er repræsenteret og deltager i det internationale sundhedsarbejde. Man skal ikke gøre sig fortjent til at deltage og være observatør. Adgang til sundhedssamarbejde bør være en demokratisk ret.

USA har under Trump øjensynlig opgraderet deres Taiwanstrategi som et led i at trække fronterne til Kina yderligere op. USA omtaler nu officielt et amerikansk-taiwanesisk partnerskab og har her i januar løftet en række diplomatiske restriktioner og sendt sin FN-ambassadør til øen. Det skal vi ikke blive de facto-støtter af. Ligesom storpolitik ikke bare kan stå i vejen for at styrke vores svar på covid-19-krisen, skal vi heller ikke bruge sundhedskrisen som anledning til at træffe store udenrigspolitiske beslutninger, som kræver nøje principielle overvejelser og diskussioner.

Det skal naturligvis ikke være amerikanske globale interesser, der dikterer udviklingen, men den taiwanesiske befolknings demokratiske principper. Måske er det heller ikke i Taiwans interesse at blive gidsel i et storpolitisk magtspil, også selv om Taiwan måtte ønske selvstændighed. Selv om Danmark ikke anerkender Taiwan som selvstændig stat, betyder det ikke, at en etkinapolitik er en endegyldig historisk doktrin. Vi vægter fra Enhedslistens side selvbestemmelsesretten meget, meget højt. Vi skal ikke lade vores position i forhold til Taiwan styre af den gryende bipolære verdensorden, hvor politik afgøres af henholdsvis amerikanske og kinesiske interesser og magtpolitik

Når det er sagt, skal det naturligvis heller ikke være Kina, der bestemmer, om Taiwan og Taiwans befolkning skal være en del af det internationale sundhedssamarbejde. Så når Kina som forventet ikke sikrer den involvering, skal vi naturligvis presse på. Ligesom når det gælder Hongkong, skal vi ikke lade os intimidere af Kina. Danmarks stemme alene gør det nok ikke, og derfor er alliancer vigtige, og derfor må vi prøve at opbygge de alliancer, så det ikke bare bliver en markering fra et parlament i et lille land oppe nordpå.

Apropos internationalt samarbejde og solidaritet håber vi desuden, at forslaget i dag betyder, at bekymringen om manglende involvering m.m. også vil forplante sig til andre af verdens brændpunkter, særlig verdens fattigste lande, der kæmper mod pandemien under svære vilkår, og som lige nu slet ikke har de fornødne ressourcer til at sikre vaccine til alle, bl.a. fordi rige lande som USA og Danmark ikke støtter nok, når vi skal sikre vaccine til de lande. Så i det lys er der også gode muligheder i det her forslag.

Vi siger tak til hr. Christian Juhl. Der er ingen korte bemærkninger. Og efter afspritning kan vi så gå til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som det er anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget, som vi er medforslagsstillere på, kender pandemier hverken til landegrænser eller storpolitik. Hele verden lider under den pandemi, som vi i øjeblikket kæmper imod. Derfor må vi også stå sammen og lære af hinandens erfaringer, herunder specielt af de lande, der klarer sig godt. Et eksempel på et land, der har klaret sig godt, er netop Taiwan. Det skyldes det epidemiske beredskab, som landet har haft, siden sars ramte Taiwan. Der har de nogle rigtig gode erfaringer, og derfor er der faglige grunde til, at Taiwan bør sidde med ved bordet.

Man må sige, at Taiwan har været meget mere åben omkring covid-19 end Kina. Kina er desværre lykkedes med at udøve sin magtpolitik i alt for lang tid med det resultat, at WHO undlod at kritisere Kina for den måde, de håndterede coronaudbruddet på. Kina har skjult tal for smittede og døde, og der gik lang tid, før omverdenen fandt ud af, hvor omfattende smitten var. Man burde have insisteret på, at kineserne fremlagde alt. WHO forsøgte længe at komme ind i Kina og undersøge tingene – det skete først her for nylig, desværre.

Der er ingen faglige eller saglige grunde til, at Danmark skal danse efter Kinas pibe. Flere af vores allierede har allerede meldt ud, at de ønsker, at Taiwan får observatørstatus på fremtidige WHA-møder. Det ville klæde Danmark at tilslutte sig den kreds af lande, som bl.a. tæller USA, Tyskland og Frankrig – alle sammen lande, som er vores tætte allierede. Derfor er det vigtigt, synes vi, at man ikke kun gør det inden for EU, for der er nogle lande, desværre, inden for EU, der er i lommen på Kina. Det er enormt vigtigt, at man allierer sig med de andre lande, der også insisterer på, at Taiwan skal have observatørstatus.

Men når det er sagt, er jeg positivt indstillet over for udenrigsministeren, der har vist imødekommenhed over for det her ønske, og derfor handler det nu bare om at få det implementeret. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg synes altid, det er dejligt, når de borgerlige er i opposition – sådan helt principielt selvfølgelig. Det er ganske interessant, at de også altid skærper deres udenrigspolitik, når de er i opposition, i stedet for at gøre det, når de er i regering, hvor de har mulighed for at gøre noget.

Kan hr. Naser Khader ikke fortælle mig en lille smule om det der med, at man ikke skal danse efter Kinas pibe? Altså, hvorfor har vi pandaer i Zoologisk Have? Hvorfor skal vi, når der er en borgerlig regering, tage erhvervshensyn i den ene og den anden situation, når det drejer sig om Kina?

Retorikken er jo god nok i dag, selvfølgelig, men jeg synes, at man også lige skulle prøve at være lidt selvkritisk og dæmpe retorikken lidt, for så faste i kødet er de borgerlige jo ikke over for Kina, når det kommer til stykket, og når det drejer sig om f.eks. erhvervslivet.

Ordføreren.

Jeg føler mig ikke ramt. Jeg mener, at jeg har sagt det samme de sidste mange år i forhold til Kina; læs de mange kronikker, jeg har skrevet om det. Det gælder især, efter at Kina har ændret kurs. Altså, i starten havde Kina fokus på vækst og på at få folk ud af fattigdom, men i de senere år har de fået stormagtsambitioner og er blevet aggressive. Og derfor er kritikken blevet skærpet de senere år.

Hr. Christian Juhl.

Men jeg husker, at De Konservative i hvert fald støttede den tidligere borgerlige regering – både den meget tidligere og den seneste borgerlige regering – i dens politik, også på det her område. Jeg mener bare: Der bliver jo taget vide hensyn. Det er jo ikke kun et spørgsmål om Kinas retorik eller ønske om at være stormagt. Kina er de facto en stormagt, som vi er nødt til at tage stilling til – den ligger på landkortet, den spiller en ufattelig stor rolle, og den har overtaget meget, meget store dele af den globale produktion.

Derfor skal der meget, meget store kræfter til at flytte den mastodont i øjeblikket. Det vil sige, at retorik jo ikke gør det alene. Man kan også starte i det små og sige nej til pandaer, og man kan starte i det små og sige nej til f.eks. at få dikteret sin erhvervspolitik.

Ordføreren.

Jeg er sådan set ligeglad med pandaer – jeg har set dem, og de er ikke så spændende at se på. Det er jo ikke det, der er afgørende. Det, der er afgørende, er, at vi er opmærksomme på, at kineserne, i hvert fald de sidste år, også har udvist globale militære ambitioner; at de er meget i offensiven og meget aggressive.

Derfor er det vigtigt, at vi, demokratierne, holder sammen, står sammen og udfordrer kineserne. Ellers vil vores børn og børnebørn bøvle med dem i fremtiden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi spritter lige af. Tak for det, Naser Khader. Så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Taiwan har med succes dæmmet op for spredningen af covid uden at ty til drakoniske foranstaltninger som f.eks. nedlukninger af samfundet. Taiwan er blevet bredt rost for sine hurtige beslutninger og håndteringen af sin epidemi. Epidemien er blev inddæmmet, og landet har kun haft få dødsfald. Foranstaltningerne har fokuseret på at reducere indgående flyvninger fra Kina og pålægge rejsende karantæne tidligt.

Eksperter siger, at det var nøglen i starten til at stoppe spredningen i samfundet. Herefter er det fulgt op med overvågningsforanstaltninger på dem i karantæne, fokuseret på test af mennesker, der er mistænkt for at have coronavirus, god kontaktopsporing og social afstandtagen. Taiwanske sundhedseksperter og myndigheder har desuden sikret en hurtig informationsstrøm og delt best practise.

Men på trods af sin indsats er landet stadig effektivt låst ude af det gode selskab i Verdenssundhedsorganisationen på grund af sit komplekse forhold til Kina. Det betyder, at Taiwan er blevet udelukket for hastemøder og vigtige globale ekspertbriefinger om coronaviruspandemien. Det betyder også, at WHO lister Taiwans coronavirusstatistik sammen med Kinas. Omverdenen får dermed ikke præcise og rettidige oplysninger om den succesrige pandemibekæmpelse i Taiwan.

WHO er for mig at se et vigtigt forum for Taiwan. Taiwans eksklusion fra et globalt organ som WHO på grund af regionale storpolitiske spændinger er derfor et problem – ikke kun for Taiwan, men også for resten af verden under denne epidemi. Det er uretfærdigt. Taiwan bør som rollemodel ikke udelukkes fra WHO eller WHA og da slet ikke på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er behov for globalt samarbejde om at bremse covid-19-smitten.

WHO og Kina må erkende, at epidemier ikke har nationale grænser. Derfor bør ingen lande eller regioner med succesfuld bekæmpelse af covid-19 stå uden for vigtige sundhedsfremmende fora. Lad alle dem, der kan, yde bidrag til verdens fælles kamp mod pandemien. Taiwan bør få adgang til WHO's oplysninger og til at dele deres covid-19-erfaringer med WHO-medlemmerne. Taiwan skal frit kunne dele deres ekspertise gennem alle WHO's kommunikationskanaler. Taiwan skal kunne kommunikere effektivt og blive hørt så klart, som et medlem ville blive.

Nye Borgerlige støtter derfor beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal der lige sprittes af, hr. Peter Seier Christensen. (Peter Seier Christensen (NB): Jeg tror ikke, der er nogen, der har husket det – er der?). Tak for det.

Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet, og tak for en god debat. Jeg skal gøre det nogenlunde hurtigt, for mange af de ting, som jeg kunne have haft lyst til at sige, hvis jeg havde været den første ordfører heroppe, er jo allerede blevet sagt.

Vi er, ligesom vi var i debatten om Hongkong, glade for, at Folketinget på den ene side kan samles bredt om at mene noget om Kina, og at det på den anden side ikke behøver at blive fuldstændig tandløst. Når der er behov for en tydelig kritik af Kina, og når den er rimelig, så bør den her kritik fremføres,

Et af de bedste lande i verden til at håndtere covid-19 er Taiwan, og det har jeg faktisk sat mig meget grundigt ind i, for ud over at jeg er udenrigsordfører, er jeg også sundhedsordfører. Og jeg kan garantere det høje Ting for, at videndeling fra Taiwan ville have været en rigtig, rigtig god ting at have. Her i Europa er det lande som Norge og Finland, der udviser best practice, men på verdensplan er det Taiwan og Sydkorea.

Epidemikontrol i den kvalitet kan vi ikke nødvendigvis lave, for de har f.eks. ikke de samme regler for persondatabeskyttelse, som vi har, men der er alligevel mange ting, man kunne have lært. Det kan så ikke lade sig gøre, fordi Kina har brug for at foretage nogle symbolpolitiske markeringer i forhold til Taiwan i stedet for at finde nogle pragmatiske løsninger. Derfor bør Taiwan selvfølgelig genindtræde i World Health Assembly, så verden kan nyde godt af den høje standard for epidemikontrol, som man har, og så man måske også kan tage nogle trin i retning af at finde nogle bedre løsninger, når der en dag om mange år kommer nogle bedre politikere.

Jeg mindes, at Deng Xiaoping i forhold til Spratlyøerne – tror jeg det var – havde den opfattelse, at der en skønne dag nok ville komme nogle politikere, der var bedre end dem, der levede på daværende tidspunkt, og så kunne man måske får løst problemerne på nogle måder, som ingen politikere, som levede på daværende tidspunkt, havde haft evnen til at udtænke. Det kan jo også være, at der om 100 år – selv om det er svært at forestille sig – kommer nogle endnu bedre politikere, end vi har i dag, og så kan det faktisk være, at de her problemer på en eller anden måde kan løses, hvis positionerne ikke bliver trukket så skarpt op i mellemtiden, at et tilbagetog er umuligt. Det er der jo ikke nogen af os der får at vide, men håbet er lysegrønt.

Jeg vil i hvert fald sige tak for en rigtig god debat om et vigtigt emne og for den brede tilslutning, der er til vores beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så efter afspritning er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Jeg deler fuldstændig det, som hr. Henrik Dahl lige sagde, nemlig et tusind tak for den rigtig, rigtig gode debat. Jeg synes også, det er rigtig positivt, at faktisk alle partier tilslutter sig den ånd og den klare holdning, der er i beslutningsforslaget, nemlig at Taiwan selvfølgelig skal være medlem af WHA som observatør, sådan at vi kan komme tilbage til, hvordan virkeligheden var før 2016, hvor Kina fik held til med deres mere og mere aggressive udenrigspolitik at få smidt Taiwan ud.

Og det er da rigtigt, at det selvfølgelig skal være sådan altid, lige meget om der er en pandemi eller ej, men problemet er jo bare, at i lyset af den verdensomspændende pandemi, vi har nu, er det blevet endnu mere tydeligt for enhver, hvor absurd det er, at Kina kan få den her vetoret i forhold til et område, hvor der bor over 25 millioner mennesker, og især set i lyset af at vi jo faktisk har oplevet et Kina, som decideret har modarbejdet bekæmpelsen af covid-19.

Vi har oplevet, hvordan og hvorledes de ikke engang åbnede op for observatører, for eksperter og lignende i starten af det her forløb; i modsætning til Taiwan, som faktisk havde nogle rigtig, rigtig gode erfaringer i forhold til at bekæmpe covid-19, som de bare ikke rigtig kunne dele. De kunne i hvert fald ikke tage den der politiske diskussion i WHA. Derfor er det altså sådan, at ja, selvfølgelig, lige meget om der er en pandemi eller ej, burde et område som Taiwan være medlem, men i lyset af pandemien er det ikke bare en principiel beslutning, om de skal være med eller ej. Så er det altså også noget, der kan koste liv, om de er med eller ej.

Når man så ser på, om det her skulle have en indvirkning på etkinapolitikken eller ej, vil jeg bare gerne slå fuldstændig fast, hvis der skulle være en enkelt et eller andet sted i Socialdemokratiet, som er i tvivl om, hvor Folketingets brede flertal er i den her sag, så er det jo selvfølgelig, at vi støtter etkinapolitikken, og det er jo overhovedet ikke i konflikt med det her forslag. For hvordan er det lige i forhold til et område som Palæstina?

Palæstina støttes heller ikke af et flertal her i Folketinget, altså at de skal anerkendes som land. Venstre støtter heller ikke, at Palæstina skal anerkendes som land. Men de er med i WHA som observatør. Det har vi ikke store debatter om, eller Israel, der kommer ind og siger, at det går ikke, osv. Nej, for sådan er det bare. Der kan man sagtens se det fornuftige i, at når vi taler om sundhed, er det selvfølgelig essentielt, at en stor del af verden er med i det samarbejde.

Jeg må indrømme, at når jeg nu har sendt takken, som er på sin plads, frem og tilbage i forhold til regeringen, er jeg alligevel lidt ked af, at vi ikke bare kan sige, at selvfølgelig vil alle stemme for det her forslag, som det er. Selvfølgelig støtter vi alle sammen etkinapolitikken. Det ændrer det her forslag ikke en tøddel på, og det står der heller ikke noget som helst om i beslutningsforslaget at vi skulle ændre på, men alligevel kommer vi til at sige: Arh, skulle vi ikke lige, osv.

Men jeg har jo hørt, at man skal være optimistisk af natur, så det prøver jeg at være, og positiv ikke mindst, ikke mindst set i lyset af en dag som i dag. Derfor vil jeg selvfølgelig dele den opfattelse, der er, af, at vi skal prøve at se, om vi kan samle hele Folketinget om beslutningsforslaget, og hvis det så indbefatter, at vi skal diskutere ændringsforslag, jamen så er vi fra Venstres side også klar til det. Jeg tror, det er helt på sin plads at se, om vi kan blive enige, og det ønsker vi helt klart at blive.

Om det så skulle betyde, at vi sådan indsætter en sætning om, at vi f.eks. støtter etkinapolitikken, eller ej, er vi selvfølgelig også indstillet på at diskutere det. Og om det så skal være i Det Udenrigspolitiske Nævn, om det skal være i Udenrigsudvalget, eller hvorend det så at sige skal være, møder vi op og tager den diskussion, for selvfølgelig er det vigtigste formålet, nemlig at Taiwan kommer med i WHA så hurtigt som overhovedet muligt, og at vi bruger alle diplomatiske redskaber til det; det vil sige både inden for EU, men også uden for EU i forhold til den koalition, som er ved at blive bygget op nu, og hvor jeg selvfølgelig ser det helt naturligt, at Danmark også er med.

Det vil både beskytte os, men det vil også sikre, at vi får sendt et klart signal om, at vi står på den rigtigt rigtige side. For lad mig tillade mig at sige det her – det opfattes nok polemisk, men det er faktisk ikke engang ment sådan: Hvis man virkelig ønsker at føre en aktivistisk udenrigspolitik, skal man også en gang imellem tage nogle beslutninger, som ikke alle i hele verden kan tilslutte sig – hvis man føler, man står på den rigtige side.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Espersen.

Tak til Venstres ordfører. Nu hørte vi lige, at Socialdemokratiets ordfører nævnte, at det, der var det rigtig rigtige problem, var, at man betegnede Taiwan som et land eller som landet. Nu kender jeg jo Venstres ordfører som særdeles opfindsom. Hvilket ord kunne man bruge i stedet for?

Ordføreren.

Man kunne bruge »område«, hvis det skulle være. Man kunne også bare skrive Taiwan uden at definere, hvad Taiwan er. Og hvis det får Socialdemokratiet til at tilslutte sig forslaget, er vi absolut villige til at gøre det fra Venstres side.

Hr. Søren Espersen.

Jamen det er ikke engang sikkert, at kineserne vil acceptere det … [Lydudfald] … problemer med betegnelsen Taiwan. Så det er lidt svært. Men hvad med »øen«? Altså, det er jo ubestrideligt en ø, eller er det noget større? Jeg ved det ikke helt rigtig. Jeg kan ikke vurdere det. Men jeg synes, det er en af de her meget vigtige ting, som vi skal have afklaret i Det Udenrigspolitiske Nævn. Og jeg glæder mig, for så vil jeg også selv prøve at finde på nogle ord, der kan bruges, så alle bliver glade, også Socialdemokratiets ordfører.

Ordføreren.

Jeg vil også meget gerne gøre alle glade, ikke mindst i forhold til at få Taiwan med i WHA så hurtigt som overhovedet muligt. Så jeg er også klar til den åbenbart opfindsomme debat, vi skal have i Det Udenrigspolitiske Nævn. Jeg ser frem til det.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal ikke blande mit ret meget i den akademiske debat, som de to ordførere lige har haft. Det er jo et selvstyreområde, og som sådan kan man også godt kalde det et selvstyreområde, fordi det vigtigste i den her sammenhæng også er Taiwans demokratiske rettigheder, synes jeg. Ikke kun at de kan bidrage til os med noget godt; vi kan også bidrage med noget fornuftigt til deres demokrati.

Jeg forstod ikke helt sammenhængen med Palæstina, for der ligger Venstre og for den sags skyld den socialdemokratiske regering jo lidt på maven for Israel og USA, som er de to eneste lande, som blokerer for en mulighed for at en demokratisk løsning på Palæstinaspørgsmålet. Hvad skulle den til for i den her sammenhæng?

Jeg synes da, det ville være ganske passende og direkte på linje med det, vi beslutter i dag, at vi også anerkender Palæstina som et selvstændigt land, fordi det kan være et af de få skridt, der kan skubbe på for en reel løsning i det område. Alle snakker om, at de gerne vil løse problemet, men ingen handler.

Ordføreren.

Altså, jeg tager altid gerne en Palæstinadebat. Det er så ikke helt det, vi diskuterer i dag. Men det, der var grunden til, at jeg nævnte Palæstina, var, at ligesom Palæstina ikke er anerkendt som land af en lang, lang række lande, deriblandt Danmark, så er de stadig væk med i WHA som observatør. Og derfor mener vi fra Venstres side, at så kan Taiwan også, selv om de ikke er anerkendt som land.

Hr. Christian Juhl.

Nu var det jo ordføreren selv, der bragte Palæstina på banen. Og jeg mener: Er Grønland et land? Det er da i hvert fald ikke et selvstændigt land. Er Færøerne et land? Det er ikke et selvstændigt land, men det er da i hvert fald stort set et land, og jeg kalder det et land, og jeg kalder rigsfællesskabet for tre lande. Og på den måde kan man jo komme langt med at snakke udenom. Og der mener jeg, at Vestsahara og Palæstina i den grad er to ømme tæer, som både Venstre og Socialdemokraterne snart skal lære at tage alvorligt og begynde at handle på og ikke bare sige, at det må vi snakke om.

Ordføreren.

Altså, jeg må indrømme, at meget kan man sige om Grønland og Færøerne, men at sammenligne det med Palæstina ville måske nok lige være at trække det en streg for meget. Jeg tror, at det også er de færreste i Grønland og i Færøerne, som ville karakterisere det sådan, at de har samme status som Palæstina. Men den debat tager vi også gerne, men det synes jeg heller ikke er i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så efter en afspritning tager vi en anden runde, fordi udenrigsministeren har bedt om ordet.

Tak, og tak for debatten, der jo giver mig anledning til at knytte et par bemærkninger til den. For det er jo egentlig lidt interessant, at vi debatterer noget, hvor der jo ikke tilsyneladende er nogen uenighed i hele Folketinget, og regeringen og jeg som udenrigsminister er glad for, selvfølgelig, at der er opbakning til det, der er regeringens synspunkt.

Så vil der være nogen, der spørger: Når man nu laver et beslutningsforslag, hvor man vil pålægge regeringen at arbejde for, at Taiwan igen bliver observatør i WHA – altså et beslutningsforslag, hvor man vil pålægge regeringen noget – så bør man vil tjekke, hvad regeringen allerede arbejder for og mener. Og jeg tror, det var hr. Naser Khader, Konservatives ordfører, som glædede sig over, at vi kunne få bred opbakning til det her beslutningsforslag, for så ville man pålægge regeringen noget.

Jeg kan bare lige nævne for hr. Naser Khader, at for det første gjorde jeg allerede klart sidste år, at regeringen arbejder for at få Taiwan tilbage med observatørstatus i WHA. Og bare lige for at give et eksempel, så stillede fru Katarina Ammitzbøll fra Konservative Folkeparti, hr. Naser Khaders partifælle, et spørgsmål til mig i juli måned sidste år om det her, og der svarede jeg, bare lige for at citere, at regeringen støtter og arbejder for, at Taiwan kan deltage som observatør ved WHO's årlige verdenssundhedsforsamling, WHA. Den aktuelle covid-19-pandemi har tydeliggjort behovet for et effektivt multilateralt myndighedssamarbejde med WHO i spidsen. Samtidig bør Taiwan have mulighed for at samarbejde på teknisk niveau inden for rammerne af WHO, osv.

Altså, regeringen har gjort det meget klart, også før det her beslutningsforslag er kommet til behandling og er blevet fremsat, hvad vi står for. Så jeg takker på vegne af regeringen og mig selv som udenrigsminister for Folketingets opbakning til den her linje. Det er bare for ligesom at sparke en pæl igennem det, hvis der måtte være en tvivl.

Er den debat så overflødig? Nej, jeg synes, det har været en god debat. Det er en vigtig debat. Det er en debat, som vi påskønner.

Det, der så er det andet element i det her beslutningsforslag, er, at man vil pålægge regeringen at gøre det på en bestemt måde, i forhold til at man så skal lave en koalition af lande, arbejde gennem EU osv. Og der vil jeg bare anholde en præmis.

Jeg tror, det var hr. Michael Aastrup Jensen, Venstres ordfører, som nævnte eller antydede, at vi kun skulle arbejde igennem EU. Det er simpelt hen ikke korrekt. Vi arbejder selvfølgelig også på andre måder, bl.a. i FN-systemet, i forhold til at sikre, at Taiwan kunne få samme status, som man havde før 2016.

Og så er der det spørgsmål: Hvorfor refererer udenrigsministeren til Det Udenrigspolitiske Nævn som det rette forum i forhold til de her samtaler? Og det vil jeg gerne prøve at eksplicitere lidt, for det tror jeg vil give en forståelse.

Når det handler om forholdet til andre lande, andre landes positioner og det at bygge koalitioner og det at lave diplomatisk arbejde, så er der selvfølgelig fortrolighed involveret i det: både hensynet til vores egen diplomatiske slagkraft, kan man sige, og andre landes positioner. Dem kan man jo ikke afsløre for åben skærm, hvis man har kendskab til dem. Så får man i hvert fald ikke et særlig godt diplomatisk tillidsarbejde. Så derfor hører det til Udenrigspolitisk Nævn, og derfor er det unikt, at vi har Nævnet, hvor vi i fortrolighed kan drøfte, hvordan vi effektivt gennemfører og implementerer det, vi er enige om. Og det, vi er enige om her, er, at Taiwan skal tilbage igen i en observatørrolle i WHA og i øvrigt altså integreres i det tekniske samarbejde i WHO, ikke mindst i forhold til den sundhedskrise, vi står i. Det er bare for at få det fuldstændig klart her.

Men med det vil jeg sige tak igen til alle. Tak til hr. Martin Lidegaard for også at foreslå, at udvalget så laver en beretning, så man ligesom får cementere og manifesteret, hvad det er, der er enighed om bredt i Folketinget: Etkinapolitikken; men selvfølgelig også, at Taiwan skal tilbage igen i WHA, hvad vi er enige om at arbejde for. Så med det håber jeg på en god videre proces. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Det er jo altså ikke helt korrekt, hr. udenrigsminister. Jeg spurgte faktisk bare i al stilfærdighed, om regeringen støttede, at man også gjorde det her uden for EU-kredsen, og så fik jeg ikke svar på spørgsmålet. Det gør jeg så nu i anden runde, og det er jo dejligt. Der vil jeg bare i lyset af det prøve at nå rundt om det hele ved at takke for, at regeringen ikke kun ser, at det her skal løses igennem EU, men at man også skal bruge andre diplomatiske redskaber, bl.a. den koalition af lande, der er ved at blive bygget op. Og så er jeg helt med på at tage diskussionen i Det Udenrigspolitiske Nævn, i Udenrigsudvalget, eller hvor vi skal gøre det, så vi forhåbentlig kan få et enstemmigt Folketing til at bakke op om det.

Udenrigsministeren.

Det er jo vigtigt. Og Det Udenrigspolitiske Nævn er jo ikke bare et sted, hvor vi sidder og diskuterer de her ting, men vi har også muligheden for at gå i dybden vedrørende, hvordan vi så gør det i praksis. Jeg synes, at i den tid, vi lever i, er Nævnets rolle og funktion helt afgørende, for vi står i en verden, der på mange måder er i opbrud. Nu diskuterer vi Taiwan, WHA, hele sundhedskrisen og WHO. Og WHO er en jo en af de helt centrale organisationer, der skal til, for at vi også overkommer covid-19 og mulige andre pandemier i fremtiden. Derfor glæder det mig, og jeg vil sige tak. Og så tror jeg, at vi kan lukke debatten her i enighed.

Ikke helt – hr. Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Når man har to runder, skal man bruge to runder. Det lærte jeg, da jeg kom i Folketinget for snart 16 år siden. Men jeg vil også bare sige tak, for det her er et vigtigt emne. Og jeg ved udmærket godt, at der ikke er ret mange, der lægger mærke til det i dag, fordi der er andre ting, der fylder, men det er faktisk rigtig vigtigt, at Danmark stiller sig på den rigtige side. Derfor er jeg rigtig glad for, at det ser ud til, at hele Folketinget bakker op om det her synspunkt.

Udenrigsministeren.

Jeg tror ikke, at vi trækker den længere. Det er også af hensyn til de andre ordførere i salen til de andre debatter. Så tak.

Tak for det. Jeg skal bare lige understrege, at det ikke står i Folketingets forretningsorden, at man skal bruge to runder.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.