Europaudvalget 2020-21
B 85 Bilag 4
Offentligt
2416475_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 85
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Europaudvalget den [16. juni 2021]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi
[af Eva Kjer Hansen (V) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
[Et flertal i udvalget] er enige om, at Danmark bør styrke
sit forhold til Tyskland på en række områder, herunder inden
for kultur, sprog, turisme, og handel.
[Et flertal i udvalget] ser et behov for yderligere indsat‐
ser, der kan bidrage til at styrke båndene mellem Danmark
og Tyskland. Nye indsatser bør være konkrete og langsigte‐
de. Indsatserne bør tilrettelægges gennem en åben dialog
med tyske partnere, hvor det er relevant, for at sikre tysk
støtte, hvilket vil øge indsatsens gennemslagskraft.
[Et flertal i udvalget] lægger vægt på, at den politiske
dialog med Tyskland fortsat prioriteres højt, både bilateralt
og i EU og andre internationale fora. [Et flertal i udvalget]
lægger vægt på, at Tyskland prioriteres højt i arbejdet med
at genoprette dansk eksport efter Covid-19. Samhandlen
med Tyskland er vigtig og hviler især på en styrkelse af
tyskkundskaberne, som er stærkt efterspurgt i store dele
af erhvervslivet. Regeringen opfordres til i særlig grad at
fokusere på mulighederne inden for klima, energiomstilling,
sundhed og digitalisering.
[Et flertal i udvalget] pålægger regeringen at udarbejde
en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gen‐
nem hele uddannelsessystemet. Regeringen opfordres til at
undersøge muligheden for at styrke den sproglige og kultur‐
elle opkvalificering af tysklærerne. Det kunne være via te‐
madage, læringsmoduler om tysk sprog, kultur og samfund,
ligesom regeringen opfordres til at afsøge om et samarbejde
med Goethe-Instituttet kan bidrage såvel indholdsmæssigt
som finansieringsmæssigt til at udbrede indsatsen.
Derudover opfordres regeringen til via Uddannelses- og
Forskningsministeriet og i samarbejde med de videregåen‐
de uddannelsesinstitutioner at arbejde for at øge antallet af
danske studerende på studie- og praktikophold i Tyskland
gennem bedre vejledning og information om mulighederne i
det nye Erasmus+-program. Lærerstuderende bør kunne tage
deres linjefag i tysk på uddannelsesinstitutioner i Tyskland
og få merit. Derudover bør man se på mulighederne for gen‐
nem samme Erasmus+-program at få flere tyske studerende
til Danmark.
[Et flertal i udvalget] lægger vægt på, at opmærksomhe‐
den omkring den historisk succesfulde dansk-tyske mindre‐
talspolitik i grænseregionen fastholdes, herunder anerken‐
delsen af det tyske sprog, jf. Europarådets Sprogpagt. Er‐
faringerne herfra kan bidrage positivt til håndteringen af
minoritetsmajoritetsspørgsmål i Europa.
[Et flertal i udvalget] lægger vægt på, at der gøres en
særlig indsats for at tiltrække flere tyske turister til Dan‐
mark. Regeringen opfordres til at tænke dette ind i det
igangværende strategiarbejde på turismeområdet.
[Endeligt opfordrer et flertal i udvalget Folketinget til at
efterstræbe en styrket dialog med den tyske Forbundsdag
samt med delstatsparlamentet i Slesvig-Holsten].
<Parti/partier>
<>
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beret‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretnin‐
gen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. november 2020
og var til 1. behandling den 9. december 2020. Beslutnings‐
DokumentId
Journalnummer
B 85 - 2020-21 - Bilag 4: Udkast til beretning
2416475_0002.png
2
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Europaudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [3] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [4] bilag på beslut‐
ningsforslaget.
P.u.v.
Eva Kjer Hansen
formand