Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v.

Af Carsten Kissmeyer (V) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og det er transportministeren. Værsgo.

Tak, formand. Tak for ordet, og tak til Venstre for at fremsætte beslutningsforslaget og dermed sætte fokus på ekspropriationsområdet. Ekspropriation er kendetegnet ved at være en af de mest indgribende foranstaltninger, som staten kan iværksætte over for borgerne, og samtidig er det et lovgivningsområde, der kan være ganske komplekst at navigere rundt i for borgerne. Det stiller et helt rimeligt krav om, at lovgivningen både er klar og forståelig og samtidig giver borgerne den retssikkerhed, som de har krav på, når staten i forskellige sammenhænge foretager ekspropriation.

Derfor er jeg glad for at få lejlighed til at drøfte emnet og i samme ombæring løfte lidt af sløret for regeringens planer på området. Jeg har noteret mig, at der i bemærkningerne til beslutningsforslaget henvises til ekspropriationsudvalgets betænkning fra 2018 om ekspropriation efter planloven og de anbefalinger fra udvalget, som endnu ikke er udmøntet, og dem vil jeg gerne indlede med at adressere.

Venstre foreslår således, at der skal etableres en forenklet klageproces ved ekspropriation, og at de processuelle regler for ekspropriation, erstatning, fredning og kompensation skal samles i en ny proceslov. Begge forslag er konkrete anbefalinger fra ekspropriationsudvalget, og det er anbefalinger, jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Transportministeriet er netop nu ved at færdiggøre et lovforslag, der skal udmønte præcis de anbefalinger, og jeg havde tidligere på året lejlighed til at præsentere Transportudvalget for lovforslagets overordnede indhold.

Jeg skal ikke gå nærmere ind i de enkelte detaljer om lovforslagets indhold nu, men jeg vil dog sige, at hensigten med lovforslaget netop er at højne borgernes retssikkerhed ved at skabe et mere enkelt og ikke mindst mere gennemskueligt system i sager om kommunal ekspropriation.

Jeg skal på ingen måde tage æren for det arbejde, da projektet blev sat i søen under den tidligere regering. Dermed håber jeg også på, at der kan opnås bred opbakning til lovforslaget, når det efter planen fremsættes i den kommende folketingssamling.

Det er også klart, at ud over den inddragelse, der allerede har været af Transportudvalget, forestiller jeg mig også, at der vil komme yderligere inddragelse, frem imod at vi nærmer os den kommende folketingssamling.

Beslutningsforslaget her indeholder også konkrete forslag, som ikke var en del af ekspropriationsudvalgets anbefalinger. Først og fremmest fremgår det af beslutningsforslagets bemærkninger, at det skal være et krav, at offentlige myndigheder undersøger, beviser og beskriver et indgrebs konsekvenser for private borgere og virksomheder. Det er et krav, som umiddelbart er svært at være uenig i, og heldigvis er det sådan, at der allerede i gældende lovgivning er en proces for, hvordan en ekspropriation skal forløbe, herunder både optakten til ekspropriationen og selve ekspropriationens udførelse.

På det statslige område skal der forud for en ekspropriation afholdes en besigtigelsesforretning, hvor konsekvenserne ved den planlagte ekspropriation fremlægges for den enkelte. Som optakt til besigtigelsesforretningen skal oversigtsplaner være offentligt tilgængelige, og i det omfang, det er muligt, skal berørte borgere og virksomheder underrettes direkte. Dertil kommer, at anlægsmyndigheden meget ofte lancerer en grundig og omfattende kommunikationsstrategi og offentlig dialog om projektets indvirkninger, lang tid før selve ekspropriationerne. Og anlægsmyndighederne lægger generelt stor vægt på, at borgerne fra start får ordentlig besked om projektets karakter og påvirkning.

For en, som selv har prøvet at stå i den modtagende ende af den type information, må jeg sige, at min egen oplevelse har været, at det er de statslige myndigheder også gode og kompetente til, om end det skal siges, at det er en oplevelse, der ligger langt tilbage i tid for mit vedkommende.

På det kommunale område gælder de samme regler, og dertil vil jeg tilføje, at en af ekspropriationsudvalgets anbefalinger var at sikre tidlig inddragelse af borgere, når kommunerne eksproprierer efter planloven. Det sørgede den tidligere regering for at indarbejde i en ændring af planloven, som blev vedtaget i 2018.

Sagt kort mener jeg, at lovgivningen om myndighedernes praksis allerede i dag opfylder de krav til undersøgelser og beskrivelser af konsekvenserne ved en ekspropriation, som Venstre stiller. Men hvis Venstre har konkrete forslag til forbedringer, er det klart, at jeg så naturligvis meget gerne lytter til det.

Dernæst foreslår Venstre, at der skal etableres ensartede processer for offentlige myndigheders indgreb med objektive kriterier for, hvornår et indgreb fører til ekspropriation. Jeg må tilstå, at det for mig er en smule uklart, hvad dette forslag præcis går ud på. Jeg skal bare stilfærdigt minde om, at spørgsmålet om, hvornår et indgreb i ejendomsretten er udtryk for ekspropriation, alene beror på en fortolkning af grundlovens § 73, og det betyder, at lovgivere ikke kan binde domstolenes afgørelser af, hvornår et indgreb er udtryk for ekspropriation efter grundlovens § 73, og derfor har jeg som sagt svært ved at se hensigten med netop dette forslag.

Venstre foreslår endelig, at der skal være adgang til fuld dækning af udgifter til juridisk og anden sagkyndig bistand i ekspropriationssager, dog således, at godtgørelsen ikke kan overstige den tilsvarende udgift for den offentlige myndigheds vedkommende. Det lyder jo umiddelbart som et sympatisk forslag, og når man læser forslaget, kan man få det indtryk, at der ikke i dag er adgang til nogen form for godtgørelse for udgift til sagkyndig bistand. Det er dog ikke tilfældet – på ingen måde. Som reglerne er på det statslige område i dag, kan den uafhængige ekspropriationskommission pålægge anlægsmyndighederne at udrede en passende godtgørelse til den pågældende borger for de nødvendige udgifter til sagkyndig bistand, som borgeren har haft i forbindelse med en ekspropriationssag. Det betyder, at kommissionen foretager en konkret og ikke mindst uvildig vurdering af, hvad der i det enkelte tilfælde udgør en nødvendig udgift. I den forbindelse kigger kommissionen på, hvor kompleks sagen er, hvilke forudsætninger borgeren har for selv at varetage sagen, og hvad den sagkyndige reelt har bidraget med.

Der er med andre ord ikke tale om, at borgeren pr. automatik får godtgjort alle udgifter til sagkyndig bistand, og det skal ses i lyset af måden, kommissionerne arbejder på. Kommissionerne er nemlig underlagt det såkaldte officialprincip, og det betyder kort sagt, at kommissionerne inden for rammerne af den almindelige forvaltningsret har pligt til og ansvar for at sikre, at sagerne er tilstrækkelig oplyst, før der afsiges kendelse. Kommissionerne er med andre ord hverken afhængige af eller bundet af de påstande og oplysninger, som sagens parter måtte fremføre.

Hvis jeg forstår Venstres forslag korrekt, skal der åbnes for fuld adgang til godtgørelse for alle udgifter til sagkyndig bistand, uanset om den uvildige kommission måtte vurdere, at bistanden ikke har været relevant, og uanset omfanget af bistanden. Jeg er klar over, at Venstre dog vil begrænse adgangen til godtgørelsen, så den som udgangspunkt ikke kan overstige anlægsmyndighedernes tilsvarende udgifter. Det er uklart, hvordan den grænse skal drages i praksis, og hertil vil jeg mene, at forslaget vil være et skridt i den forkerte retning hen imod at omdanne vores forvaltningsretlige taksationskommissioner til domstolslignende organer. Dette vil efter min mening ikke gøre noget godt, hverken for kvaliteten af afgørelser eller for sagsbehandlingstiden. Endelig har jeg svært ved at få øje på, hvem der reelt vil nyde godt af forslaget ud over naturligvis advokatbranchen.

Som sagt indledningsvis kan regeringen bakke op om flere dele af beslutningsforslaget, og der er allerede et lovforslag på vej, der sikrer den nærmere udmøntning, men som det samlede beslutningsforslag foreligger her, kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke umiddelbart nogen korte bemærkninger, men der er en forhandling, der skal fortsætte, og den fortsætter vi med. Det er først hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet, som ordfører.

Ekspropriationer er sjældent noget, som en borger synes godt om. Det er ofte et stort indgreb i borgernes private ejendomsret, og derfor skal vi selvfølgelig også lytte til borgerne og udforme lovgivningen, så borgerne sikres gennemskuelige og ordentlige processer omkring ekspropriation. Samtidig skal vi som beslutningstagere balancere det med hensynet til, at det skal være muligt at lave tiltag og investere i infrastruktur, som kan sikre almenvellet gode veje, jernbaner, cykelstier og broer, som gør hverdagen bedre, lettere og mere produktiv for borgere og virksomheder.

Men at vi har den opgave, at der skal sikres mulighed for at investere i infrastruktur, bør kunne balanceres med gode processer og en god behandling af de berørte borgere. Jeg er sikker på, at alle folketingsmedlemmer gennem årene er blevet kontaktet af borgere, som er frustrerede, enten inden, under eller efter en ekspropriationssag, som vedrører deres faste ejendom eller arealer. Jeg har selv modtaget en række henvendelser både før, under og efter opførelsen af Silkeborgmotorvejen, og jeg har ofte måttet give borgerne ret i, at ekspropriationen kunne være gjort på en bedre måde.

Derfor er det også glædeligt, at vi i de senere år hen over midten af Folketingssalen har arbejdet på at gøre processen omkring ekspropriationer langt bedre for de berørte borgere, og vi er ikke færdige. Jeg synes, at det arbejde, der er foregået i planlovens regi, og det opfølgende udvalgsarbejde, der er i gang, har været positivt, og jeg ser meget frem til de forslag, der kommer ud af det i den kommende folketingssamling.

Jeg ser nærværende beslutningsforslag dels som et ivrigt forslag for at komme hurtigt videre med flere tiltag, dels lidt som et paradeforslag, fordi der, ligesom ministeren klart og tydeligt har redegjort for, er noget af det foreslåede, der allerede er sikret i grundloven, mens andet er gennemført og noget tredje er ved at blive forberedt til fremsættelse i den næste folketingssamling. Jeg ser frem til det grundige arbejde, som allerede pågår i ministeriet, for at forbedre ekspropriationer. Jeg ser frem til, at det forslag kan blive fremsat her i Folketingssalen, og derfor ser jeg ikke noget grundlag for, at vi fra Socialdemokratiets side skal støtte dette forslag i dag. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak til forslagsstillerne for det her forslag, som pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger med henblik på at samle, forenkle og ensarte processer omkring offentlige myndigheders indgreb i eller omkring borgeres ejendom og virksomhed, så borgernes retssikkerhed styrkes. I SF er vi rigtig positive over for forslagets intention, idet vi ligesom forslagsstillerne mener, at det er ret væsentligt, at borgere og virksomheder får ordentlig besked om planlagte anlægsprojekter og om de konsekvenser, projekterne vil få for den enkelte borger.

Forslagsstillerne ønsker, at det skal være et krav, at offentlige myndigheder undersøger, belyser og beskriver et indgrebs konsekvenser for private borgere og virksomheder. Det synes vi faktisk lyder rigtig fornuftigt. Loven sikrer jo, at der allerede i dag stilles en række processuelle krav til afholdelse af besigtigelsesforretning, før ekspropriation gennemføres, og det kan give rigtig god mening at se på, om vi i dag gør det godt nok. Vi diskuterer gerne, om der bør indføres nye, konkrete regler om, hvad der skal oplyses om og hvornår i forbindelse med et anlægsarbejde.

Forslagsstillerne ønsker også etablering af mere ensartede processer med objektive kriterier for, hvornår et indgreb fører til ekspropriation, kompensation eller erstatning. Det synes vi sådan set lyder som en god idé. Vi er nok ikke helt klar over, hvad det så er, forslagsstillerne mener kan udgøre mere præcise kriterier, men vi deltager også gerne i den diskussion.

Så ønsker forslagsstillerne at etablere en forenklet klageproces ved ekspropriation som beskrevet i Ekspropriationsudvalgets betænkning nr. 1569 fra juni 2018 og en implementering af de øvrige anbefalinger fra Ekspropriationsudvalget, som endnu ikke er implementeret.

Som vi forstår det, er der et lovforslag om en ekspropriationsproceslov på vej fra regeringen, som udmønter Ekspropriationsudvalgets arbejde, og den må vi jo forvente i hvert fald adresserer en række af de problemstillinger, som beslutningsforslaget her handler om. Så vi ser frem til, at der kommer et lovforslag, og til at drøfte det, og skulle der være ting, som vi ikke synes er kommet tydeligt nok frem, eller ting i Venstres forslag, som stadig væk kan være relevante at behandle, så er vi bestemt klar til at se på det fra SF's side.

Men vi kommer ikke til at støtte forslaget her i dag. Vi mener faktisk, at det er rigtigst at afvente regeringens forslag til en ekspropriationslov. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for forslaget. Som radikal får man naturligvis julelys i øjnene over et beslutningsforslag, hvor ordene bedre retssikkerhed indgår – og julen varer som bekendt lige til påske.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at ejendomsretten er ukrænkelig, sådan som det fremgår af en af de allervigtigste paragraffer i grundloven, nemlig § 73. Derfor er der grundige regler om ekspropriations- og taksationsprocesserne. Der er alt fra høringsfrister til procesførende krav, og sådan skal det være, og sådan er det naturligvis. Det kan nemlig af hensyn til almenvellet være nødvendigt at foretage ekspropriation. Det kan være, hvis bestemte cykelstier eller veje skal anlægges, fordi de kan være en vigtig infrastruktur i et lokalsamfund. Forslagsstillerne er også selv inde på en række yderligere situationer, hvor en ekspropriation kan være relevant af hensyn til almenvellet. For at der ikke i den forbindelse sker vilkårlige overgreb på uskyldige, skal der selvfølgelig være den fornødne retssikkerhed.

Kunne reglerne ovenikøbet være bedre? Det kan man bestemt ikke afvise, tværtimod. Derfor er det positivt, at der er en proces i gang med en revidering af reglerne. Jeg glæder mig over, at flere af de ting, som Venstre foreslår, mig bekendt allerede foregår eller eksisterer i dag, herunder bl.a., at konsekvenser af et indgreb naturligvis belyses, og at det i dag er muligt at få dækket sagkyndig bistand.

Jeg noterer mig, at forslagsstillerne ønsker flere udgifter dækket, men samtidig siger, at det ikke må medføre merudgifter for det offentlige. Vi må se, om vi i løbet af debatten i dag bliver klogere på, hvordan det helt skal udmønte sig i praksis.

Da der allerede er en proces i gang vedrørende regulering af netop det område, der adresseres i beslutningsforslaget, føler Radikale Venstre sig godt dækket ind af netop den proces, der allerede er i gang.

Tak for det. Heller ikke her er der nogen bemærkninger. Så er det fru Rosa Lund. Der blev vist ikke tørret af. Jeg ved ikke, om du vil tørre af. (Rosa Lund (EL): Det kan jeg godt lige gøre). Det er godt – tak.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, er det nødvendigt, at det offentlige har mulighed for at foretage indgreb i ejendomsretten, når det er til fællesskabets bedste. Bæredygtig energi, infrastruktur, folkesundhed og klimasikring er bare nogle af de områder, hvor det er et helt essentielt værktøj, som vi skal kunne bruge for at sikre samfundets bedste. Og selv om den private ejendomsret måske ikke er det, der straks får en til at tænke på Enhedslisten, og at det skulle være en af vores store mærkesager, så vil jeg alligevel gerne benytte lejligheden til at tilføje, at vi jo synes, at det var en kæmpe fejl, da man herinde i Folketinget besluttede at lave en ghettolovgivning, som gjorde det muligt at sælge ud af de almene boliger.

Når det er sagt, vil jeg sige, at retssikkerhed for borgeren er noget, vi går meget op i i Enhedslisten. Og derfor er vi også glade for, at Venstre tager det med i det her forslag og gør opmærksom på en problematik, der er i forhold til retssikkerheden. Og hvis det er tilfældet, at vi har et system i dag, som er så uigennemskueligt og svært for borgerne at navigere i, så vil vi meget gerne være med til at forenkle og overskueliggøre processen, så længe vi ikke begrænser mulighederne for, at der kan ske ekspropriation, når det er nødvendigt.

Venstres forslag om, at man som borger skal have dækket omkostningerne til juridisk bistand, lyder i mine ører dog ikke helt sammenhængende med at forenkle processen. Det er ikke meningen, at det skal koste borgerne penge, når det offentlige træffer afgørelse, og det er, uanset om vi taler ekspropriation eller generelle forvaltningsretlige afgørelser. Der er desværre alt for mange eksempler på, at borgere kommer i klemme i sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder, og det duer ikke, synes vi i Enhedslisten, så der er vi helt enige med Venstre i intentionen. Vi skal have sikret, at man skal kunne klare sig igennem vores systemer uden juridisk bistand, og hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi drøfte, hvordan vi finansierer, at borgere har ret til betalt juridisk bistand i alle forvaltningsretlige sager, ikke kun dem, der handler om ejendom.

Jeg kan jo så forstå på debatten i dag, på ministeren og på Socialdemokratiets ordfører, at regeringen allerede er i gang med at udarbejde et nyt forslag til lovgivning på det her område. Derfor har jeg lidt svært ved at se, hvorfor det her beslutningsforslag er så presserende. Selv om emnet jo sådan set er relevant nok, har ministeren jo redegjort for, at der i det arbejde, der bliver lavet, for det første er blevet taget højde for mange af de ting, som Venstre allerede rejser her, og at der er et lovforslag på vej. Og vi vil gerne vente med at tage debatten, til det lovforslag kommer, men derfor er det jo fint, at vi har haft den i dag. Vi kan dog ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger her, fordi vi gerne vil vente på det arbejde, som regeringen har sat i gang. Det var det.

Tak for det. Og så er det den næste ordfører, hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak til Venstre for at fremsætte dette beslutningsforslag, som rejser en meget relevant og desværre aktuel problemstilling. Vi har senest ved nedslagtningen af minkerhvervet i Danmark set, at det desværre fortsat er vigtigt, at vi sikrer borgernes retssikkerhed.

Som det følger af grundloven, er den private ejendomsret ukrænkelig. Det betyder, at man har ret til fuld erstatning, hvis ens ejendom bliver eksproprieret af staten eller kommunen. Den private ejendomsret er en helt afgørende og central borgerrettighed i et liberalt demokrati. Det tror jeg vi alle sammen kan blive enige om, og netop derfor er vi i Det Konservative Folkeparti også åbne for at se på, om vi kan styrke borgernes retssikkerhed endnu mere på dette område.

Spørgsmålet om erstatning taler i virkeligheden ind i en større dagsorden, nemlig det faktum, at vi i Danmark lidt for tit glemmer, at staten er til for borgerne og ikke omvendt. For mange borgere oplever i deres møde med det offentlige, at de skal bruge mange ressourcer i et indviklet system. Det Konservative Folkepartis ambition er, at vi får et system, der i højere grad udtrykker, at systemet er til for borgerne og ikke omvendt.

Vi fra konservativ side støtter Venstres beslutningsforslag, og vi er også positive over for det, som ministeren var inde på i starten om den imødekommenhed, der er i forhold til hele problemstillingen. Tak.

Tak for det. Og den næste ordfører er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Jeg skal gøre det kort. Nærværende beslutningsforslag fra Venstre er et godt borgerligt forslag, der vil styrke borgernes retssikkerhed, og det bakker vi naturligvis op om.

Tak for det. Så bliver der lige gjort lidt rent. Der er ikke nogen fra LA, så vi går videre til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er et godt forslag, som Venstre har fremsat. Det er altid rart at kunne diskutere den private ejendomsret, både beskyttelsen heraf og behovet for nogle gange at gribe ind over for den. Sådan er det jo i et moderne samfund, hvor der er brug for grundlæggende infrastruktur. Skal der bygges veje, skal der bygges elkabler eller andre store anlæg, kan der være situationer, hvor man ikke kan komme uden om at måtte gøre indgreb i den private ejendomsret, om vi kan lide det eller ej.

Det, der i de situationer til gengæld er uhyre væsentligt, er, som også grundlovens § 73 beskriver det, at der sker en fuld erstatning til den, som måtte blive ramt. Nu er grundloven, som vi kender den, jo efterhånden en gammel svend, store dele af bestemmelserne går helt tilbage til 1849, og de øvrige er fra 1953, og derfor synes jeg og Dansk Folkeparti, at det giver rigtig god mening, som Venstre ønsker her, at få en fornyet debat om, hvordan vi også indretter os i relation til planlægning i det offentlige rum, hvordan vi tager højde for den teknologiske udvikling osv.

Vi er f.eks. i Dansk Folkeparti vedvarende bekymrede, jeg vil nærmest sige irriterede på vegne af de berørte borgere, der har store dele af deres private ejendomsarealer reserveret til bygningsprojekter, som endnu i bedste fald må siges at være relativt uklare hvornår kan realiseres. Jeg tænker selvfølgelig på Ring 5-projektet ned over Sjælland, men jeg tænker også på Hærvejen i det Sønderjyske, som vil være ministeren særdeles bekendt. Vi har brug for, at den slags uklarheder, som lods- og ejendomsejere kan sidde med, hurtigt kan blive bragt til ophør. Og vi er selvfølgelig også nødt til at sørge for, at de regler, der gælder for ekspropriation, også følger med i forhold til de andre gener af en ekspropriativ karakter, som det moderne samfund risikerer at byde på. Det kan være lugtgener, det kan være støjgener fra fly og landingspladser, vindmøller osv., hvor indgrebene kan være så voldsomme, at det forstyrrer på en sådan måde, at det forhindrer, at borgeren, der hidtil har kunnet leve på og bruge sin ejendom i god fred og ro, pludselig ikke har mulighed for det og måske stadig væk ejer det pågældende stykke jord, men de facto ikke kan leve der længere. Det er også for os at se ekspropriation.

Så vi er tilhængere af at få gang i forhandlingerne for at få opdateret reglerne her. Jeg vil nærmest sige, at det er en bunden opgave. Der er rigtig mange rundtomkring i landet, som oplever gener fra netop store anlæg, der pludselig bliver planlagt. Det kan f.eks. være i Nordsjælland i øjeblikket, hvor man vil have store kabler ned igennem fra havvindmøllerne ude ved Hesselø, hvor man er nødt til at ekspropriere, og der er vi nødt til at sikre, at de regler, der så også gælder, rent faktisk stiller dem, der bliver ramt på deres ejendom, på en ordentlig måde. Men det kan som nævnt også være ikke helt fysiske skavanker som lyd og andre gener, og så er vi nødt til at sikre, at folk ikke bare bliver holdt hen årti efter årti, men at man kan få en afklaring i forhold til reservationer.

Alt det er sådan set meget velkommen i vores optik til en drøftelse, så derfor håber vi også – selv om der jo ikke ligefrem har været jubelråb fra venstrefløjen her, de ser nok lidt anderledes på den private ejendomsret hjemme i partibogen – at der trods alt bliver indkaldt til forhandlinger snart, så vi kan sørge for, at dem ude i virkeligheden, der måske ikke er så interesseret i, hvordan partibøgerne er skrevet, men er interesseret i at kunne bruge deres ejendom eller i hvert fald få klarhed over, hvad der skal ske med deres ejendom, kan blive hørt. Det synes vi i Dansk Folkeparti er det væsentlige, og derfor agter vi ud fra det foreliggende at stemme for det her beslutningsforslag. Tak, formand.

Tak for det. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Carsten Kissmeyer, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Hr. Morten Messerschmidt fangede faktisk forslaget rigtig, rigtig godt. En del af de kommentarer, der har været heroppefra inklusive ministerens kommentarer, har fokuseret meget på ekspropriationsdelen, men det er jo sådan, at der er rigtig mange andre elementer, der for alvor i det moderne samfund kan påvirke både den private ejendomsret, men i allerhøjeste grad også borgernes trivsel der, hvor de nu er.

Jeg vil godt takke for en god debat i dag, og jeg vil gerne takke ministeren for at fremsætte et lovforslag, som skal implementere dele af anbefalingerne i Ekspropriationsudvalgets betænkning. Det er vi rigtig glade for, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Så langt, så godt. Men i Venstre mener vi, at vi er nødsaget til at gøre mere, end hvad ministeren lægger op til med lovforslaget.

I sådan et samfund, som vi lever i nu, har vi nogle fælles udfordringer. Vi har også nogle fælles løsninger, og med hensyn til de løsninger, vi arbejder med, er vi i gang med lige nu at investere i vedvarende energi. Vi har en klimating, der begynder at presse sig på. Der skal måske bygges diger og alt muligt andet. Vi er i gang med at lave ny infrastruktur osv. Det er alt sammen noget, der påvirker mennesker, og hvor vi ikke nødvendigvis kommer til at ekspropriere, men hvor det har en påvirkning. Vi mener, det er både godt og nødvendigt, i hvert fald når det kommer til flere investeringer, at vi kigger på de her ting.

Vi må også indse, at når vi løser vores fælles problemer, stiller vi ikke alle lige. Nogle løsninger hjælper hele fællesskabet, men nogle kommer til at betale en pris. Lige nu ser vi f.eks. i Vestjylland, at der bliver opstillet flere vindmøller. Vi ser det ved råstofudvinding, hvor naboerne får støj og andre gener. Vi har set det med fly, der skal lande nede i Skrydstrup, og vi ser det med motorveje. Vi ser det i forbindelse med, at vi vil regulere eksempelvis landbruget, hvor vi arbejder med noget, vi kalder erstatningsfri regulering. Hvordan er det nu lige, det skal være? Vi har set det i minksagen. Hvis jeg tager det der med erstatningsfri regulering, kan det godt ske, at det er fint nok for en landmand, at han mister noget ret over 10 pct. af sin ejendom, men hvis nu han er så uheldig, at det er 90 pct. af ejendommen, så er det ikke særlig rart. Det synes vi vi skal kigge på.

Så der er masser af eksempler på projekter, der kommer samfundet til gode, men som skaber relativt store gener for den enkelte i et givent nærområde. I Venstre mener vi, det er vigtigt, at der er helt enighed om, hvordan borgeren eller virksomheden skal stå over for systemet, når det er sket. Vi skal være enige om, hvornår vi eksproprierer, hvornår vi erstatter, og hvornår vi kompenserer, og hvornår der er tale om erstatningsfri regulering.

Morten Messerschmidt nævnte fingerplanen, men vi har faktisk også betydelige arealreservationer. Bl.a. i hr. Thomas Jensens bagland havde vi i 30 år arealreservationer til motorvejstracéer, som i meget, meget høj grad gav store udfordringer. Det er sådan, at ekspropriationer i dag kun kan finde sted på baggrund af lokalplaner, og der må vi bare sige, at i dag er der jo vidtgående udlægninger også i kommuneplaner, som betyder noget for den private ejendomsret.

I Venstre mener vi, at vi grundlæggende skal styrke borgernes retssikkerhed ved at skabe klare processer og regler for offentlige myndigheders indgreb. Som borger skal man have en grad af forudsigelighed i sager, hvor det offentlige laver indgreb i eller omkring ens ejendom. Systemet i dag er ikke perfekt, og Folketinget har tidligere anerkendt problemstillingen ved nedsættelse af Ekspropriationsudvalget.

Regeringen anerkender problemstillingen, når ministeren fremsætter, som vi har set, et lovforslag, der skal løse problemerne. Vi har dog ikke set lovforslaget endnu, men vi har set et udkast til, hvad det er, det skal handle om. Ministeren lægger op til at gennemføre to af Ekspropriationsudvalgets anbefalinger: en forenklet og enstrenget model for kommunal ekspropriation plus at samle de processuelle regler for ekspropriation i én lov. Det vil vi rigtig gerne kvittere for. Det er vigtigt.

Når vi har kigget lidt på de der erstatningsting og på, hvordan folk får erstatning, er det nogle gange sådan, at når man havner i en retssag, kan det faktisk være ganske voldsomme omkostninger, der falder til den enkelte, hvis man vil forsøge at få sin ret, og der mener vi, at i den praksis, vi har set, er der ikke fuld kompensation, slet ikke.

Vi mener, det er tid til at gentænke en række af processerne, og det handler ikke kun om ekspropriation, men om alle offentlige indgreb i og omkring borgerens ejendom. Der mangler simpel objektive kriterier for, hvornår og hvordan og på hvilken bekostning offentlige indgreb skal foregå, og hvad der er rimeligt.

Ikke mindst er vi også nødt til at sige: Hvad er det, den enkelte skal kunne tåle? Vi oplever også i meget stort omfang i Danmark lige nu, at mange siger: not in my backyard!, når vi skal have løst en samfundsopgave. Der er vi nødt til at sige og også have diskussion af at få klargjort, at man også er nødt til at finde sig i noget.

Vi skal have øje for konsekvenserne ved offentlige myndigheders indgreb. Offentlige myndigheder skal løse problemer for borgere og samfund, men vi skal også have blik for de problemer, vi skaber i processen. Vi mener, at vi i fremtiden skal have stærkere blik for, hvordan vores beslutninger påvirker lokalsamfundene, og hvilke muligheder vi giver borgerne for at sige os imod.

Det handler også om, at vi skal have en diskussion om, hvad man som borger skal kunne tåle, og hvad man skal finde sig i. Jeg tror, at den diskussion er ret vigtig, fordi da vores forfædre kiggede ind i ejendomsrettens ukrænkelighed, var der ikke helt så meget teknologi og så mange påvirkninger som det, vi oplever i dag. Vi skal i gang med den grønne omstilling. Vi skal klimasikre, men det betyder også, at vi bliver påvirket på måder, vi ikke før har oplevet.

Venstre har ikke opskriften. Vi vil sådan set bare have forhandlinger Det kan godt være, at alle her ikke er enige om, hvor problemerne er, og hvordan vi løser dem, men vi håber, vi kan blive enige om, at vi skal lave et bedre system, end vi har i dag, og det handler ikke kun om ekspropriationer. Vi mener, at Folketinget skal finde fælles løsninger for, hvordan borgerne skal behandles, når vi laver indgreb, som påvirker dem. Vi anerkender, at der er mange hensyn, der skal tages. Vi vil have forhandlinger, der skal munde ud i, at borgernes retssikkerhed styrkes i mødet med det offentlige. Vi vil skabe noget forudsigelighed for borgerne.

Beslutningsforslaget pålægger egentlig bare regeringen at indkalde til forhandlinger. Resten er detaljer, som vi kan drøfte i forhandlingerne. Det håber jeg at partierne vil være med på, og at vi i forhandlingslokalet finder de løsninger, som kan styrke retssikkerheden for borgerne ved offentlige indgreb. Selvfølgelig skal det offentlige kunne løse vores fælles problemer og udfordringer, men det skal ske ved ordentlige og gennemskuelige processer. Med de her ord vil jeg takke for nu.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak til Venstre for at kippe med flaget for en styrket retssikkerhed ved ekspropriation. Ordføreren gav i sin tale et eksempel på en arealreservation, der havde eksisteret i 30 år, tror jeg ordføreren sagde, som en kritik af, at der ikke forelå den fornødne retssikkerhed. Der vil jeg gøre ordføreren opmærksom på, at der jo op gennem Sjælland er den her transportkorridor, som har været der i næsten 50 år, og som der er stor modstand mod at opretholde, som man har gjort det, fordi man ikke synes, at Ring 5 giver den store mening.

Derfor vil jeg spørge ordføreren, om det i Venstres optik er udtryk for god retssikkerhed, at man ikke har skabt noget mere klarhed for de borgere, som er berørt af netop de her arealreservationer, og om Venstre vil gøre noget for at skabe klarhed hurtigst muligt, for så ville det være rigtig godt.

Værsgo.

Det er jo lige præcis en af de ting, som vi ser som et væsentligt problem, nemlig at man i meget, meget lang tid hensætter folk med en ejendom i usikkerhed om, hvad der sker, hvilket også er noget, der har en konsekvens for ejendommens værdi. Vi synes, man er nødt til at overveje, hvordan man sikrer folk. Det kunne være, at man, hvis staten vil lave arealreservationer, så gav folk en mulighed for at sige: Så vil jeg gerne væk fra min ejendom. Og så må staten håndtere det bagefter, hvis det er sådan en situation.

Hr. Kristian Hegaard.

Når nu ordføreren og ordførerens parti i det her beslutningsforslag siger, at det er meget vigtigt med retssikkerhed, hvad jeg er fuldstændig enig i, kan ordføreren så ikke klart sige, om Venstre vil være med til at skabe den fornødne klarhed for de mange borgere, der udtrykker stor modstand mod Ring 5, og som ønsker de arealreservationer ophævet, eller i hvert fald som minimum skabe klarhed om situationen? Der er f.eks. en dom fra 1982 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som siger, at der er grænser for, hvor længe myndighederne kan reservere muligheder for etablering af infrastrukturanlæg, så når nu Venstre fremlægger det her beslutningsforslag i dag, vil Venstre så ikke samtidig være med til at skabe den fornødne klarhed, den fornødne retssikkerhed for de mennesker, som gerne vil slippe af med de arealreservationer, som er udlagt i transportkorridoren til en mulig Ring 5?

Tak. Værsgo.

Jeg har stor forståelse for, at der kan være spørgsmål om arealreservationer et givet sted, men desværre er der arealreservationer rigtig mange steder, så vi vil gerne have en løsning på, hvordan vi laver arealreservationer i almindelighed.

Tak for det. Så er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kan hjælpe Venstres ordfører hr. Carsten Kissmeyer med at besvare spørgsmålet til den radikale ordfører ved at sige, at Socialdemokratiet og Venstre jo har formuleret en beretning i Transportudvalget, hvor vi netop omkring Ring 5 siger, at vi ser på det, og så siger vi, at hvis der er nogle arealer, som aldrig nogen sinde kommer på tale med hensyn til at skulle bruges, jamen så skal de frigives. Men vi holder fast i, at der er nogle arealer, der fortsat skal være reserveret. Så der er et godt sagligt arbejde på den klinge.

Men ellers bliver jeg sådan lidt overrasket over Venstres ordfører her i dag, der kommer med nogle forslag, som der har været rig mulighed for at fremføre de seneste år. Nu sidder hr. Morten Bødskov her som skatteminister i dag, men i sidste valgperiode sad vi tit til nogle planlovsforhandlinger i Erhvervsministeriet, og der lavede vi et rigtig godt og sagligt stykke arbejde, hvor vi faktisk på tværs af politiske skel var enige om, at vi skulle gøre noget på det her område, og det arbejde er heldigvis fortsat under den nuværende regering, hvor transportministeren jo for kort tid siden havde indkaldt til et møde, hvor Venstre også kunne deltage, og der hørte jeg ikke de her synspunkter, der kommer frem her fra talerstolen i dag, blive fremført.

Så jeg vil bare opfordre til, at Venstre gør brug af den åbenhed, der er fra den siddende regerings side, til at lave et godt tværpolitisk samarbejde for at sikre bedre ekspropriationslovgivning i Danmark.

Tak, og værsgo.

Nu er det jo sådan, at vi har arbejdet med det her i et ganske pænt stykke tid, det blev fremsat i november, og siden har der været noget med corona og sådan nogle ting, som gør, at vi først behandler det i dag, men essensen er jo, at vi netop også kiggede på ekspropriationstingene dengang, og at kommissionen kom med deres betænkning. Vores tilgang er sådan set den, at vi ønsker at have en fordomsfri drøftelse, fordi vi tror på, at rigtig mange af de udfordringer, vi kigger ind i, ikke bare er ekspropriationer, det er også andre påvirkninger. Og derfor har vi egentlig bare sådan stille roligt prøvet at illustrere i vores bemærkninger, hvad det er for nogle udfordringer, der er, og det er ikke et spørgsmål om, at vi vil drille regeringen. Det er faktisk en hånd, vi rækker frem for at sige: Vi vil faktisk gerne være med til at drøfte det her, fordi vi har en opgave fremadrettet.

Tak. Hr. Thomas Jensen.

Tak. Så vil jeg kvittere med, at det jo er glædeligt. Så kan vi jo møde hinanden ved senere møder og fortsætte den diskussion. Vi skal også glæde os over, at noget af det, der er inkluderet i det her forslag, allerede er gældende lovgivning, og et par af forslagene, der også er i det her beslutningsforslag, er noget, som transportministeren har tilkendegivet vil blive fremsat i den kommende folketingssamling.

Men jeg vil opfordre til, hvis det er sådan, at der er yderligere ting, der skal tages med, at vi tager et møde ovre hos transportministeren, så vi er sikre på at få alt med. For jeg synes, at stemningen fra alle partier her i dag jo er, at det er positivt, at vi får rigtig god lovgivning på det område. Så lad os da sørge for, at det bliver sådan. Tak.

Hr. Carsten Kissmeyer.

Jeg vil sige, at jeg har stor respekt for transportministeren, men det her dækker jo langt bredere. For essensen er jo, at mange af de ting, vi kommer til at lave i fremtiden, også vil være på miljøområdet f.eks. Derfor vil der være nogle aspekter, hvor jeg tænker at det er en bredere diskussion end bare en diskussion, der hører til på transportområdet.

Men jeg anerkender fuldt ud det, der er kommet om ekspropriationer. Det vil vi givetvis støtte, fordi det ligger helt op ad udvalgets anbefalinger. Derfor tænker jeg, at det centrale for os sådan set er, om vi ikke kunne komme og snakke med hinanden om det. Det er egentlig bare det, vi beder om. Så det kan jeg ikke forstå at regeringen ikke kan stemme for.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.