Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
B 81 Bilag 1
Offentligt
2280033_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet Depardementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Miljøminister Lea Wermelin
Vækst og Udvikling
Vand og Natur
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
[email protected]
www.jammerbugt.dk
Margrethe Kastrup Hejlskov
Direkte 41912391
[email protected]
01-10-2020
Sagsnr.: 01.05.12-A00-1-20
Kære Lea Wermelin
Opfølgning vedr. Danmarks største naturnationalpark
Vi vil gerne sige tak for et godt og konstruktivt møde d. 2. juni 2020 og hermed invi-
tere dig til besigtigelse af området og til en drøftelse af den videre proces frem mod
udpegning af Naturnationalpark Han Herred.
Vi har forsat stor politisk opbakning i Jammerbugt Kommune til etablering af Naturna-
tionalpark Han Herred, og vi har siden mødet i juni arbejdet videre med mulighe-
derne. Politikerne har bl.a. drøftet sagen på et temamøde og været på rundvisning i
området. Her har vi med naturnationalparkbriller set de store vidder, den unikke natur
og det store naturpotentiale, der vil være i at sætte naturen fri indenfor rammerne af
en naturnationalpark. Den oplevelse vil vi også meget gerne give dig.
Vi vil derfor sammen med kommunalbestyrelsen med glæde fremvise og præsentere
enestående og oprindelig klitnatur dannet siden sidste istid, unik og bevaringsværdig
natur, mulighed for minimum 3000 ha under hegn samt de store potentialer for udvik-
ling og udvidelse. Med dette link får du en lille smagsprøve
https://vimeo.com/465721841
I kommunalbestyrelsen er vi enige om at naturen er et af kommunens vigtigste po-
tentialer, og for netop dette område danner det også grundlaget for den fortsatte ud-
vikling. Det afspejles også i at Jammerbugt Kommune gennem mange år - sammen
med landbo- og naturorganisationer, lodsejere og lokale ildsjæle har været aktive i
forhold til at udvikle og pleje naturen. Det betyder, at der allerede er stor lokal opbak-
ning. Kommunalbestyrelsen og lokalbefolkningen er opmærksomme på, hvilke af-
ledte positive effekter Naturnationalpark Han Herred vil have
herunder en helheds-
orienteret og bæredygtig udvikling af landdistriktet, turismen og friluftslivet samt en
øget bosætning.
Kommunalbestyrelsen har fra 2021 og årene frem afsat midler på det kommunale
budget, og er dermed også klar med den nødvendige opbakning.
Vi ser derfor frem til en videre drøftelse om udpegning af Danmarks største natur-
nationalpark og til at kunne fremvise de store naturværdier og -potentialer.
Venlig hilsen
Mogens Christen Gade
Borgmester
Jens Christian Golding
Formand Teknik og Miljøudvalget
Notat med konkretisering af Naturnationalpark Han Herred er vedlagt