LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
Tina Thranesen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
13. januar 2021
Folketingets Ligestillingsudvalg
Vedr.
beslutningsforslag B 80 om, at regeringen pålægges ikke at indføre en ret til juridisk
kønsskifte for børn
LGBT komiteen følger Ligestillingsudvalgets arbejde med juridisk kønsskifte for børn og unge. Udvalget
har bedt Det Etiske Råd om en udtalelse, og samtidig er der fremsat et beslutningsforslag, B 80.
Da Etisk Råd beskæftiger sig med spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet, finder LGBT
komiteen, at rådet næppe har mandat til at udtale sig om juridisk kønsskifte som sådan. Derimod ved vi,
at manglen på adgang til juridisk kønsskifte resulterer i en betydelig risiko for mistrivsel, så derfor kan der
være afledte virkninger relateret til juridisk kønsskifte, som ligger indenfor rådets arbejdsområde.
Derfor har vi også fundet det hensigtsmæssigt overfor rådet at præcisere, hvilke etiske problemer, en
politisering af børn og unges følelsesliv skaber, og som de derfor bør forholde sig til.
Vi fremsender vedhæftet vores brev til Det Etiske Råd, idet betragtningerne heri også gør sig gældende i
forhold til behandlingen af B 80.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Søren Laursen
Tina Thranesen