Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom.

Af Pernille Vermund (NB) m.fl.

(Fremsættelse 06.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og velkommen til udlændinge- og integrationsministeren.

Nye Borgerlige foreslår med beslutningsforslaget her bl.a., at kriminelle udlændinge konsekvent skal udvises efter første dom. Nye Borgerlige skriver, at beslutningsforslaget ikke forudsætter, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at forslaget forudsætter, at det ved lov besluttes, at Danmarks internationale forpligtigelser, herunder menneskerettighedskonventionen, skal fraviges i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at vi er enige med forslagsstillerne i, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang bør udvises. Misbruger man sit ophold i Danmark til at begå alvorlig kriminalitet, har man selvfølgelig ikke noget at gøre fortsat i det danske samfund. Men jeg vil også gerne understrege, at det samtidig er vigtigt for os, at vi lever op til vores internationale forpligtigelser.

Danmark har en interesse i en stærk international retsorden, og vi skal indgå aktivt i det internationale samarbejde. Og inden for den ramme arbejder vi benhårdt for at sikre, at myndighederne har de bedste forudsætninger for at udvise og udsende kriminelle udlændinge. Men et forslag om at indføre en ubetinget regel om udvisning efter første dom er ikke noget, der kan gennemføres inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser. Det har jeg også for nylig besvaret i et udvalgsspørgsmål. Regeringen kan derfor alene af den grund ikke støtte beslutningsforslaget.

Udvisning er i øvrigt et område, som prioriteres af både den nuværende og den daværende regering, og derfor støttede Socialdemokratiet også op om de skærpelser af udvisningsreglerne, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2018. Her blev der bl.a. på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens praksis fastsat retningslinjer for, hvornår de danske domstole i almindelighed kunne udvise kriminelle udlændinge. Vi har dermed sikret, at domstolene i videst muligt omfang udnytter udvisningsreglerne inden for rammerne af forpligtigelserne. Og som reglerne er i dag, er det helt grundlæggende sådan, at hvis en kriminel udlænding efter udvisningsreglerne kan udvises af Danmark, så skal der ske udvisning – medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, som der står.

Det er et værktøj, som jeg mener skaber et incitament for den enkelte til ikke at begå kriminalitet, og det er også et værktøj, er det min helt klare opfattelse, som efter den seneste retspraksis fra domstolene viser, at skærpelserne af udvisningsreglerne har haft den ønskede effekt. Kigger man f.eks. på Højesterets praksis over de seneste år, er der tydelige tegn på, at tendensen er, at flere udlændinge, som har begået meget alvorlig og gentagen kriminalitet, udvises, på trods af at de er født i Danmark eller er kommet hertil som ganske unge og derfor har en stærk tilknytning til landet.

Det er selvfølgelig svært at sige helt præcist, om tendensen skyldes de seneste års skærpelser af udvisningsreglerne. Som bekendt kan en straffesag være længe undervejs, og domstolene foretager en konkret og individuel vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag, men jeg glæder mig da over det faktum, at flere rent faktisk udvises – også selv om de har en stærk tilknytning til Danmark. Og som sagt er de gældende regler sådan, at når betingelserne for udvisning er til stede, skal domstolene alene undlade at udvise, hvis udvisningen med sikkerhed vil være i strid med konventionerne.

Jeg vil i øvrigt pege på en anden problemstilling, som jeg mener er mindst lige så vigtig – ikke bare for regeringen, men for samfundet som helhed – og det er også en problemstilling, som forslagsstillerne peger på, nemlig håndhævelsen af udvisningen. For vi skal have fokus på håndhævelse, så de udlændinge, som udvises, rent faktisk også sendes ud af landet. Det er altså ikke nok, at en dommer banker i bordet; vi skal også have personen op i flyet.

Efter min mening bør den politiske debat måske også interessere sig mere for det, altså hvordan vi helt lavpraktisk sikrer en effektiv og hurtig håndhævelse af udvisningen. Og som jeg allerede har slået fast i en række sammenhænge, er det en høj prioritet for regeringen, at det sker, og at det sker hurtigst muligt.

Udlændinge uden lovligt ophold, og det gælder selvfølgelig også udvisningsdømte, skal ikke opholde sig her. Og når de og andre uden lovligt ophold vælger at modsætte sig myndighedernes afgørelse, så bruges der penge, som vi kunne have brugt på kernevelfærd eller i nærområderne, og det er et problem, som vi ikke vil ignorere. Afgørelser truffet af de danske myndigheder skal selvfølgelig efterkommes; det er jo et helt fundamentalt princip for et retssamfund.

Derfor har vi også for få måneder siden, i august, etableret en ny styrelse, Hjemrejsestyrelsen, som skal være tættere på de udviste kriminelle og afviste asylansøgere og få flere til at rejse hjem. Med oprettelsen af styrelsen prøver vi at strømline og styrke tilrettelæggelsen af arbejdet for at sætte mere målrettet ind på udsendelsesområdet, og vi har i den forbindelse hjemtaget noget arbejde fra Dansk Flygtningehjælp.

Regeringen har derudover i løbet af efteråret præsenteret en række initiativer, der skal sikre en mere effektiv hjemrejse for alle personer uden lovligt ophold i Danmark, herunder også de udvisningsdømte kriminelle. Og jeg har senest præsenteret et forslag om en ny hjemrejselov, som bl.a. skal sikre tættere opfølgning og hurtigere konsekvenser over for dem, der skal rejse hjem. Et af initiativerne i den lov vil konkret betyde, at kriminelle udviste udlændinge, der afsoner kortere straffe på op til 4 måneder, kan løslades inden endt afsoning, hvis der opstår mulighed for at udsende udlændingen straks derefter. På den måde sikres det, at myndighederne ikke forpasser en mulighed for at udsende en udvist udlænding. Derudover afsætter vi ressourcer til, at myndighederne får styrkede muligheder for at indhente relevante data fra mobiltelefoner – for nemmere at identificere folk og dermed sende dem hjem.

Initiativerne bygger oven på den eksisterende hjemrejseindsats og giver den nye styrelse lidt flere muskler i arbejdet med at få folk på flyet. Med initiativerne samler vi i øvrigt op på en række af de forslag, vi præsenterede i vores udlændingeudspil fra Socialdemokratiets side tilbage i 2018.

Jeg vil gerne understrege, at vi er meget optaget af, at udvisningsdømte kriminelle ikke skal være i Danmark, og at de rent faktisk vender hjem. Vi har altså fremlagt en række tiltag, som vi glæder os til at diskutere med Folketinget på den anden side af nytår. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. I sommer mødtes jeg med Cecilie, som er en dansk kvinde, som er blevet tævet, overfaldet og voldtaget af en somalisk voldtægtsforbryder. Den somaliske voldtægtsforbryder blev fanget, og han blev dømt. Han blev dog ikke udvist, til trods for at det var den fjerde dom, han fik. Ved åbningsdebatten fortalte jeg om Cecilies historie her i Folketingssalen, og reaktionen fra statsministeren, som den dag tog det positivt ned, var, og jeg citerer:

Jeg har ingen forståelse for, at man veksler en dansk gæstfrihed med voldtægt, med bandekriminalitet eller med narkosalg. Så jeg vil også gerne udvise flere.

Siden har vi stillet udlændinge- og integrationsministeren et skriftligt spørgsmål, som vi har fået et skriftligt svar på, om, hvad der er sket, og hvad regeringen har gjort for at følge op på det her. For en ting er, hvad statsministeren siger i en åbningsdebat med fuld tv-dækning, noget andet er, hvad man så rent faktisk gør, når man sidder tilbage på kontorerne. Og svaret er jo, at der ikke er sket noget. Jeg kan også høre på ministeren, at det er det, man lægger op til nu. Var det bare tom snak, der kom fra statsministeren?

Ministeren.

Nu siger spørgeren, at der ikke er sket noget, men en lille præcisering kunne være, at der i hvert fald ikke er fremlagt noget. Der er fremlagt lidt, som i øvrigt bliver fremsat i morgen, som handler om at skærpe bl.a. udvisningsreglerne og straffen for folk i forbindelse med social kontrol. Men det er rigtigt, at i forbindelse med den debat tilkendegav statsministeren regeringens holdning, nemlig at vi ønsker muligheden for, at flere kan udvises.

Derfor vil vi også lave det juridiske benarbejde for at få belyst, om der er muligheder i den eksisterende lovgivning, som ikke udnyttes fuldt ud. Jeg kan måske henlede opmærksomheden på et svar, jeg enten lige har oversendt eller meget snart vil oversende til fru Inger Støjberg fra Venstre, som bl.a. har et forslag til eller en tanke om at justere et enkelt element i udlændingeloven, som måske vil kunne styrke udsendelsesarbejdet en lille smule. På den måde kan der være lignende steder, hvor vi kan tage et ekstra lille skridt, og hvis der er den mulighed, er vi meget interesserede i at diskutere det. Men det er rigtigt, at det juridiske benarbejde ikke er færdigt endnu.

Fru Pernille Vermund.

Vi taler om voldtægtsofre. Vi taler om en statsminister, der på den dag, hvor den samlede presse står over for hende, står og siger, at hun også gerne vil udvise flere, og at hun ikke har forståelse for, at kriminelle, der begår voldtægt, får lov til at blive i landet. Nu siger ministeren så: Vi tager nogle små skridt, vi er godt nok ikke begyndt på dem endnu, men vi er villige til at tage nogle små skridt. Kan ministeren ikke høre, at der er virkelig langt fra det, man lover, når den samlede presse er på, til det, der rent faktisk bliver gjort, når pressen er gået hjem og har fået deres overskrifter?

Ministeren.

Vi er indstillet på at tage de skridt, det viser sig juridisk muligt at tage. Et konkret skridt bliver taget i morgen med fremsættelsen af et lovforslag, der, tror jeg nok, skal førstebehandles i næste uge. Men vi kommer også til at undersøge mulighederne for at tage flere skridt, og der henviser jeg bare til en enkelt besvarelse af et udvalgsspørgsmål, som enten er oversendt eller også meget snart bliver oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget, som måske rummer en lille ekstra mulighed. Men det bliver noget med virkelig at afsøge alle hjørner af reglerne for at finde ud af, hvad vi kan gøre for at sørge for, at folk, der f.eks. begår voldtægt, udvises, hvis ikke de er danske statsborgere.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og således går vi i gang med ordførerrækken for partierne. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Tak, formand. Med dette beslutningsforslag foreslår Nye Borgerlige, at kriminelle udlændinge konsekvent skal udvises efter første dom. I Socialdemokratiet vil vi gerne takke Nye Borgerlige for at fremsætte det her beslutningsforslag. Vi deler nemlig intentionen om, at kriminelle udlændinge som udgangspunkt bør udvises konsekvent. For et par dage siden læste jeg om et overfald på en 18-årig ung mand fra Jægerspris, der blev hevet ud af en bus og overfaldet af fem indvandrerdrenge i Roskilde. Fem, der overfaldt en, der var sagesløs og tilfældigt udvalgt. Det er forkasteligt, og det er en kujonagtig adfærd, der ikke hører hjemme i Danmark. Det er desværre også blot et eksempel ud af mange.

I Socialdemokratiet mener vi, at udlændinge, der opfører sig på den måde, skal udvises, hvis det overhovedet er muligt. De hører ikke til i det danske samfund. Og på trods af, at Nye Borgerliges beslutningsforslag på mange måder virker ret og rimeligt, så har vi jo den udfordring, som ministeren også lige har redegjort for, at det på nogle strækninger kolliderer med vores internationale forpligtelser, hvilket jeg er med på ofte lyder som en dårlig undskyldning, men som jeg ikke desto mindre også mener ikke er helt uden fordel for et lilleputland som Danmark i en stor verden med mange meget mere magtfulde nationer.

Indvandringen fra Stormellemøsten eller MENAPT-landene, som ministeren er begyndt at kalde dem – og det synes jeg i øvrigt han fortjener ros for, altså at han har lavet en mere præcis optegnelse over den lidt mere fluffy kategori ikkevestlige indvandrere, hvilket vi ofte har sagt – udgør i vidt omfang et grænseoverskridende problem, når det er dem, der ikke kommer i arbejde, og dem, der er kriminelle, og dem, som har det svært ved kulturelt at tilpasse sig, vi taler om. Derfor kræver det også et grænseoverskridende samarbejde, og derfor er det her med internationalt samarbejde og konventioner og forpligtelser og gensidighed og relationer ikke uden betydning. Derfor er vi også nødt til at være en del af de internationale samarbejder, hvor vi har grundlag for i fællesskabet med andre at løse nogle af de problemer, vi står over for.

Det samarbejde er f.eks. også helt afgørende i forhold til det arbejde, regeringen udarbejder i øjeblikket, for at forsøge at etablere modtagecentre uden for Europa, som vi diskuterede ved forespørgselsdebatten tidligere i dag. Lykkes vi med det, kan vi bremse tilstrømningen af migranter fra det, ministeren kalder MENAPT-lande, eller som andre kender som Stormellemøsten, Nordafrika og Mellemøsten, Afghanistan, Irak osv. Det er lidt forskelligt, hvad man vælger at sige. Kært barn har mange navne. Men ikke desto mindre er det sådan, at skal vi bremse den tilstrømning af også irregulære migranter, så er vi nødt til at gøre noget strukturelt nyt. Det var det, vi talte om i lang tid tidligere under forespørgselsdebatten.

På baggrund af de overvejelser kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg har på rigtig mange områder meget stor respekt for Socialdemokratiets ordfører på det her område, det ved ordføreren også godt, men jeg må alligevel sige, at jeg er brandhamrende ærgerlig over, at man i en sag som den her fastholder, at hensynet til internationale konventioner er vigtigere end hensynet til eksempelvis voldtægtsofre. Det er ikke mere end halvanden time siden, vi stod her i salen og havde en anden debat, hvor hr. Henrik Dahl nævnte problemet med sager, hvor et stort flertal i befolkningen ønsker nogle ændringer i vores samfund, men et flertal i Folketinget så blokerer for de ændringer, fordi der er andre hensyn, som vejer tungere, eller fordi det ikke er bekvemt for politikerne at træffe de her beslutninger.

Kan ordføreren medgive, at her er endnu en situation, hvor det, som formentlig for en stor del af befolkningen ville være ret og rimeligt, nemlig at udenlandske voldtægtsforbrydere bliver udvist, forhindres af, at man tager hensyn til internationale konventioner?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for de pæne ord indledningsvis, og dem vil jeg da gerne gengælde, men derudover tror jeg, at jeg ret hurtigt i endnu større omfang, end jeg ellers bliver, ville blive kaldt for komiske Ali, hvis ikke jeg medgav, at det jo er et vilkår, at der jævnligt er eksempler på beslutninger, som jeg tror langt størstedelen af vælgerbefolkningen tager sig til hovedet over. Hvis man skal prøve at nuancere det lidt, synes jeg også, at det hører med til historien, at når der indimellem tegnes et billede af, at der aldrig er nogen, der udvises, og at der aldrig er nogen, der udvises, især hvis de har været her i mange år, så mener jeg ikke, at det er rigtigt. Altså, i forhold til de senere år er det jo oplyst i et, så vidt jeg husker, udvalgsspørgsmålssvar til fru Pernille Vermund, at i omegnen af to tusinde udlændinge om året er udvist af Danmark ved domstolene, herunder også mange folk, som har været her, siden de var ganske små.

Fru Pernille Vermund.

Tak for svaret, og jeg er glad for, at ordføreren erkender, at det rent faktisk er et problem, og at der er en konflikt her. Men kan ordføreren så sige, hvad det er, ordføreren forklarer de danskere, der jo i meget stor udstrækning stemmer på Socialdemokratiet? Hvordan forklarer og forsvarer ordføreren over for danskerne, at en somalisk statsborger, som begår kriminalitet fire gange, dømmes fire gange, sidste gang for voldtægt, ikke udvises, fordi der er et hensyn til nogle konventioner, som i øvrigt er skrevet i en anden tid og med et andet formål end det, de tjener i dag? Hvad siger ordføreren? Hvordan kan man slippe af sted med det, og hvordan kan man forsvare det?

Ordføreren.

Jeg ønsker ikke at slippe af sted med noget, det vil jeg gerne starte med at sige. For jeg forsøger at være ærlig om de problemer, der er forbundet med det her, som på den ene side er, at vi er bundet af nogle forpligtelser, og at de en gang imellem på den anden side støder sammen med, hvad der sådan vil være gængs sund fornuft, når der så kommer konkrete eksempler frem. Lad mig sige det på en anden måde: Vi arbejder jo på at stramme op på de her ting. Vi kommer nu med det her lovforslag, hvor social kontrol kan medføre udvisning. Hvis man f.eks. vier mindreårige religiøst, kan det medføre udvisning. Det skal vi snart behandle i Folketingssalen, og vi er ikke færdige. Men det er jeg.

Det er korrekt. Taletiden er brugt. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Og der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. I Venstre er vi enige med forslagsstillerne i, at det skal have konsekvenser, når udlændinge bryder Danmarks love. Vi kan ikke acceptere, at kriminelle udlændinge gør sig skyldige i bandekriminalitet, vanvidskørsel, vold osv., og at det så ikke får nogen konsekvenser for deres ophold i Danmark. Det er den proces, vi skal have fulgt nærmere. Vi skal gå lige til kanten af de konventioner, vi er medunderskrivere af, for at sikre udvisning af så mange kriminelle som overhovedet muligt. Det er det klogeste spor. Vi skal være et åbent samfund for dem, der ønsker at lade sig integrere, men meget hårdere mod dem, der begår kriminalitet og ikke ønsker at indordne sig under Danmarks regler og love. Og det gør helt ondt i mig, når jeg hører den historie, som fru Pernille Vermund refererede til i dag, men også tidligere, nemlig at gerningsmanden stadig væk er i Danmark. Vi må kunne blive bedre, når det handler om at få udvist de her mennesker.

Derfor må udgangspunktet være, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme af med det her problem i form af at følge det spor, der skærper, at vi får sendt folk ud af landet, som bliver domfældet her i landet. Vi kan ikke bruge det til ret meget, når vi kigger på, at der er rigtig mange, som bare får permanent ophold på et udrejsecenter herhjemme, og som aldrig kommer ud af Danmark. Vi søgte selv under den tidligere regering at adressere det her i form af Lindholmprojektet. Det har man ikke fulgt op på. Vi ser frem til, at man under den nuværende regering finder på noget, som man har lovet.

Lad mig slå fast, at det er vanvittig frustrerende, når familier som den familie, der har hærget Helsingøregnen i årevis, ikke respekterer danske værdier og love, men hensigten med konventioner er ikke, at mennesker skal have lov til at opføre sig intolerant uden nogen som helst hensyn til andre mennesker for derefter at opnå beskyttelse. Fortolkningen af udvisningsregler i Danmark må ikke lede til, at kriminelle udlændinge forbliver i Danmark. Derfor er der også steder, hvor vi må se på fortolkningen af udvisningsreglerne. Vi har jo vedtaget et hav af love herinde, der strammer og strammer op om udvisning af Danmark, for så at blive forbløffede, når der bliver afsagt dom. Det er Venstres klare holdning, at domstolene skal udvise så meget som muligt, i det omfang det ikke strider imod vores internationale forpligtelser. Men vi skal gå til det yderste af konventionerne i kampen for at sende udenlandske kriminelle hjem.

Dette forslag strækker sig længere, end hvad konventionerne kan holde til, og derfor kan vi ikke støtte det, selv om vi har al mulig sympati for det, man ønsker at opnå, nemlig at de værste kriminelle udlændinge ikke skal have ophold i Danmark længere.

Tak til ordføreren. Der er en kort kommentar fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ærgerligt igen, at konventionerne står i vejen for det, som den tidligere ordfører har kaldt sund fornuft, nemlig at grov kriminalitet naturligvis skal medføre udvisning, også uden advarsler. Det er i øvrigt det, som ordførerens egen formand sagde i sommer, og som i virkeligheden gav mig en lille smule håb for den borgerlige genrejsning af Danmark. For det, som ordførerens formand sagde i et interview i sommer, var: Jeg mener, at i udgangspunktet, når du har begået noget, der rimer på vold, våben, narko og voldtægt, så skal du smides ud af Danmark, første gang du begår det. Der skal ikke være nogen advarsel, sagde han.

Kort tid efter under åbningsdebatten sagde statsministeren, som jeg nævnte før, at statsministeren også gerne ville udvise flere. Vi har jo nu set i et svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der ikke er sket noget på den konto fra regeringens side. Vil Venstre, når Venstre får magten, sikre, at det, som hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde i sommer, nemlig at vold, våben, narko og voldtægtskriminalitet begået af udlændinge medfører en udvisning uden advarsel?

Ordføreren.

Det ville vi gerne sikre, hvis vi kunne sikre det. Vi er overbeviste om, at vi står os bedst ved at være en del af de her konventioner. Men konventioner er levende tekster, der fortolkes af den tid, de bruges i. Jeg var til et meget spændende møde for nylig, hvor det her med, at nogle gange skal man være mere villig til at udfordre grænserne for konventionerne, blev belyst, sådan at de kan få en ny betydning i den tid, de nu forstås ind i. Og som jeg prøvede at gøre opmærksom på mange gange i mit indlæg, er vi meget ulykkelige over, at der er mennesker, som vi mener skal udvises, som så ikke bliver udvist. Og det spor vil vi meget gerne ned ad, hvor vi for at komme det her til livs genforstår rammen for konventionerne uden at gå ud af dem. For vi er fuldstændig enige med Nye Borgerlige i, at det er et meget stort problem, at man kan begå meget voldsom kriminalitet i Danmark og så alligevel ikke få en udvisningsdom.

Spørgeren.

Men det betyder jo så, at Venstres formand begår præcis samme brøde, som vi tidligere har kritiseret Socialdemokratiets formand og nu statsminister for, nemlig at man siger en ting meget kategorisk, men at man så, når man bliver stillet til ansvar for det, siger, at jo, jo, hvis vi kunne, ville vi. Det er jo at snyde på vægtskålen.

Med lad mig følge op på det, som ordføreren siger. For ordføreren siger, at ordføreren gerne inden for konventionerne vil udfordre det her. Hvad tænker ordføreren om, at der er en række europæiske lande, som også har tiltrådt konventionerne, men som alligevel udviser flere og på et mildere grundlag end det, vi udviser for i Danmark?

Værsgo.

Jeg er overbevist om, at konventionerne er meget vigtige, men jeg er også overbevist om, at konventionerne har skabt en form for konventionsforskrækkelse herhjemme, som gør, at man er bange for at genforstå, hvad konventionerne egentlig rummer. Jeg er ret sikker på, at de her konventioner aldrig har været skrevet med det formål, medmindre man sendte folk hjem til sikker død, at man skulle holde hånden over voldsomt kriminelle. Derfor mener jeg, at der er meget, der taler for, at man kan gå ad et konventionsspor, men også får en genforståelse af, hvad konventionerne dækker over. Jeg tror, det er den mest farbare vej.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Så vi byder hjertelig velkommen til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Hjertelig tak. Der er i mange år blevet ført en uansvarlig udlændingepolitik i Danmark, og det er en af de helt store katastrofer i danmarkshistorien, og det vil blive husket på den måde. De partier, der sidder her i salen, har for langt de flestes vedkommende været med til at føre en uansvarlig udlændingepolitik. Også forslagsstillernes moderparti har jo gjort det, og forslagsstillerne har jo selv stemt på og ageret for et parti, som ikke har gjort nok for at stoppe indvandringen.

Indvandringen har ført til en forhøjet kriminalitet, som vi døjer med i dag. Derfor er det selvfølgelig så fornuftigt at sørge for, at man i højere grad kan udvise folk for kriminalitet. Det har Dansk Folkeparti arbejdet benhårdt for hele sin periode i Folketinget. Mine kolleger i Retsudvalget har inden for de muligheder, der har været, arbejdet benhårdt for at få flere forbrydelser over i den kategori, hvor man rent faktisk kan udvise; man har arbejdet for, at det blev en mulig dom at få en betinget udvisning, som så kan blive en faktuel udvisning senere hen. Det, der bare sker, er, at der er rigtig mange ting, der bliver stoppet undervejs. Bliver man dømt til betinget udvisning, bliver det alligevel ikke effektueret til en udvisningsdom. Og i sidste ende bliver man stoppet af konventionerne – igen og igen.

Så vi er selvfølgelig fuldstændig enige med forslagsstillerne om, at det her er det, der bør være, og det, der skal ske. Men i stedet for at komme med sådan et flot paradeforslag har vi arbejdet på de reelle linjer, altså der, hvor man kan gøre en forskel, og rent faktisk fået rykket tingene et stykke. Og så må vi jo erkende, at der, hvor man virkelig kan rykke, og der, hvor man skal rykke, er opgøret med konventionerne. Det er så også noget, som vi har stillet forslag om igen og igen, og vi kommer også med flere forslag om det. Det er der, hvor man kan gøre den store forskel, fordi de øvrige partier her i Folketinget lader sig stoppe af de internationale konventioner, og så er det desværre meget, meget svært at få rykket mere ved det her område. Men som sagt er der heldigvis sket noget på området, og det er i høj grad Dansk Folkepartis fortjeneste.

Indtil vi kommer frem til at kunne gøre op med de internationale konventioner, mener vi, at en af løsningerne, som jeg også sagde i min ordførertale til den tidligere sag her i salen, er at indføre en bestemmelse om, at alle udlændinge tildeles statsborgerskab betinget, således at det de første 10 eller 15 år, hvor man er dansk statsborger, bliver taget fra en og man bliver udvist, hvis man begår kriminalitet.

Men selvfølgelig støtter vi forslaget her, og vi vil også støtte de logiske forlængelser af det her forslag, som vil være et opgør med de internationale konventioner. Tak for ordet.

Selv tak til fru Marie Krarup. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det, og tak for opbakningen. Jeg bliver nødt til at nævne, når ordføreren nu selv taler om, hvad der er sket frem til nu, at vi jo står i en situation, hvor DF har haft mulighed for afgørende indflydelse i de sidste 20 år. DF sad i sidste valgperiode som det største parti i Folketinget med 37 mandater. På DF's vagt siden 2001 er antallet af ikkevestlige indvandrere næsten fordoblet, antallet af ikkevestlige efterkommere er fordoblet. Så mener fru Marie Krarup virkelig, at DF har gjort, hvad DF kunne og skulle med den store indflydelse, man har haft mulighed for at bruge, men åbenlyst ikke har brugt?

Ordføreren.

Det ved fru Pernille Vermund jo godt er det rene vrøvl, for der var kommet langt flere til landet, hvis det ikke var lykkedes Dansk Folkeparti at lukke så meget som overhovedet muligt. Det, der derimod er sagen, er, at fru Pernille Vermunds moderparti hele tiden har sørget for, at f.eks. de internationale konventioner stod i vejen for, at man kunne lukke yderligere. Så fru Pernille Vermund har jo selv skabt det problem, som hun i dag tjener store penge på at lade som om hun løser. Det er en god forretning, en flot forretningsmodel, men ikke altid så tiltalende. Men vi ønsker en stram udlændingepolitik, og vi er glade for at få opbakning, ligegyldig hvilken årsag man kommer med.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er faktisk ikke ked af at være en almindelig borger, som har set de her problemer i mit voksenliv på et tidspunkt, hvor jeg står med en familie, er selvstændig erhvervsdrivende osv. Jeg engagerer mig i politik og stifter mit eget parti – og ja, jeg har ikke stemt Nye Borgerlige hele mit liv, for der skulle et nyt parti til, før der var et borgerligt parti, der ville løse de her problemer fra bunden, og som jeg kunne stemme på.

Men betyder det, som ordføreren siger, at alle de danskere, der har stemt på partier, før man har set, hvor store de her udfordringer er, men som har meldt sig ind i kampen for at løse dem, i virkeligheden skal bære en skyld og en skam for ikke at have engageret sig i politik eller have stiftet sit eget parti før i dag?

Ordføreren.

Det er da klart, at man har været med til at skabe de problemer. Der har været ét parti, der fra 1995 og til i dag har forsøgt at løse dem. Så havde man virkelig fra begyndelsen ønsket at undgå den her situation, så havde man givet Dansk Folkeparti 90 mandater, og så var der ikke kommet ikkevestlig muslimsk indvandring til Danmark fra 1995 og frem. Det er der ingen tvivl om. Det er klart, at man bærer et kæmpeansvar, hvis man har stemt på de partier, som ikke har stoppet indvandringen. Og det har fru Pernille Vermund jo gjort i mange år og har arbejdet for partier, som ikke har gjort det. Så som sagt: Det arbejde, fru Pernille Vermund ønsker at udføre i dag, har hun selv lagt grunden til.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger, og hjertelig velkommen til hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Begår man en forbrydelse, risikerer man at få en straf. Sådan skal det være i et retssamfund. Man kan alt efter forseelsen få forskellige straffe, det kan være bøde, betinget eller ubetinget fængsel og/eller en udvisningsdom.

Radikale Venstre synes, at udvisningsdomme kan være et rigtigt og relevant strafredskab, når udlændinge, der ikke har dansk statsborgerskab, begår en alvorlig forbrydelse. Men det skal selvfølgelig være proportionelt med forbrydelsen og i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Den ramme holder beslutningsforslaget sig ikke inden for. Som det fremgår af beslutningsforslaget, mener Nye Borgerlige heller ikke, at man decideret skal melde sig ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, men blot fravige den i tilfælde af udvisninger, altså at Danmark skal overholde dele af loven, men ikke hele loven. Det forsøg på en bagatellisering svarer til at sige, at indbrudstyven jo sådan set overholder hele straffeloven, men lige fraviger paragraffen om tyveri, og den går altså ikke.

Radikale Venstre ønsker at overholde aftaler, vi indgår i det internationale niveau, og kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Kristian Hegaard, og jeg vil meget gerne byde velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget, der er fremsat af Nye Borgerlige, fremsat af fru Pernille Vermund, tager udgangspunkt i problemet med kriminelle udlændinge, der trods flere domme fortsat ikke bliver udvist.

Jeg tror, vi er mange i salen, der kan nikke genkendende til, at vi har et integrationsproblem. Statistisk set er der en høj procent af ikkevestlige indvandrere, som begår kriminalitet. Jeg tror, at der, hvor der kommer grus i maskineriet, er måden, vi tilgår det spørgsmål på. SF var blandt nogle af de første partier i Folketinget, der tog initiativ til stramninger i slipstrømmen af Institut for Menneskerettigheders rapport om, at de danske domstole afsagde færre udvisningsdomme af kriminelle, end de kunne. Det gjorde vi, fordi vi grundlæggende mener, at det i en tid, hvor så mange har akut behov for genbosættelse i Danmark, kun er fair, at pladsen ikke går til folk, der vender ryggen til fællesskabet. Men det skal selvfølgelig ske inden for rammerne af de minimumsrettigheder, som vi har besluttet at alle mennesker skal nyde godt af, uanset hvem de er og hvilke fejl de har begået.

Nye Borgerliges forslag indbefatter, at vi smider noget af vores allermest dyrebare retsgrundlag på gulvet: menneskerettighederne. Ganske vist skrives der i bemærkningen noget i retning af, at bare rolig, vi melder os ikke ud af dem, vi tilsidesætter dem bare i det her tilfælde. Men med den tilgang til lovgrundlaget kan det jo undre, at man overhovedet har valgt at deltage i politik på retsstatens præmisser. Selvfølgelig kan vi ikke bare tilsidesætte internationale forpligtelser, som vi selv har skrevet under på, fordi det ikke lige skulle passe os i et øjeblik.

Der er nok ikke nogen, der vil blive overrasket over, at jeg ikke er enig med Nye Borgerlige her. Nye Borgerlige ser utvivlsomt menneskerettighederne som en slags spændetrøje, der står i vejen for os. Der synes jeg, at de tager gruelig fejl. Menneskerettighederne sætter os fri fra alskens overgreb fra både regeringer og andre entiteter ved at sætte en minimumsbarre for, hvad vi kan blive udsat for ifølge loven. Med den polemik overstået er SF åbne over for muligheden for at undersøge, om vi kan udvise flere, end tilfældet er i dag, efter at de har begået grov kriminalitet. Vi tænker bare at gøre det inden for rammerne af de love, Danmark har skrevet under på at overholde. Tak for ordet.

Selv tak. Der er par korte bemærkninger. Den første er fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det, og tak for afslutningen på talen. For det er jo trods alt et håb om, selv om man ikke vil løse problemerne fra bunden, så at gå et skridt i den rigtige retning, og det er jo bedre end ingenting. Det fører mig frem til, at vi for lidt siden talte om, at vi kommer til at behandle et forslag om at skærpe udvisningskravene for folk, der udsætter andre for negativ social kontrol, altså at negativ social kontrol skal medføre strengere straffe og også mulighed for udvisning af udlændinge, hvis det er udlændinge, der begår det.

Jeg ved, at det er et område, som SF har stor sympati for og et stort engagement i forhold til. Men jeg tænker også, når jeg fortæller historien om Cecilie, der er blevet voldtaget af en somalisk statsborger i Danmark, som så ikke efterfølgende bliver udvist, til trods for at han har tre domme i forvejen, om ordføreren så ikke godt kan se, at der, hvis man kan udvise flere for negativ social kontrol, men den her mand ikke bliver udvist for at voldtage en kvinde, efter at han har fået tre andre domme, så er – hvad skal man sige – en uoverensstemmelse mellem, hvad vi straffer med udvisning og hvad vi ikke straffer med udvisning.

Ordføreren.

Der kan helt sikkert godt være nogle uoverensstemmelser. I forhold til social kontrol og hvordan vi arbejder med det, er det vores integrationsordfører, fru Halime Oguz, der er helt inde i netop den debat, og det ved jeg også at hun er ekstremt optaget af, og det er også noget, der optager os meget i Socialistisk Folkeparti. Vi er meget bekymrede over den sociale kontrol, som der desværre er alt for mange, især kvinder, der bliver udsat for i det her land.

Spørgeren.

Men lad mig så spørge mere konkret: Mener ordføreren, at udlændinge skal kunne udvises for at begå negativ social kontrol over andre? Og hvis det er et ja til det første spørgsmål, mener ordføreren så, at det naturligvis også skal medføre, at udenlandske mænd, som begår voldtægt i Danmark, skal udvises?

Ordføreren.

I forhold til det første bliver jeg nødt til at henvise til vores integrationsordfører, for jeg er ikke helt inde i, hvad der er vores position i det. Det er fru Halime Oguz, der arbejder med social kontrol, men vi mener da sådan set også, at man skal kunne udvises for voldtægt. Det er der da ikke nogen tvivl om. Men der er jo også nogle situationer, hvor man kommer i konflikt med menneskerettighederne, og dem mener vi man skal overholde.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg bliver bare lidt nysgerrig på nu, når ordføreren bruger rigtig meget tid på at tale om menneskerettighederne, der skal overholdes, i forbindelse med at forbrydere så ikke skal kunne udvises: Hvad med danskernes menneskerettigheder? Hvad med deres ret til at leve i et sikkert land, i fred for eksempelvis udenlandske seriekriminelle, voldtægtsforbrydere?

Ordføreren.

Jamen menneskerettighederne er jo netop også danskernes menneskerettigheder. Der er ikke noget, der specifikt hedder danskernes menneskerettigheder. Der er noget, der hedder menneskerettighederne, og dem skal vi overholde, og man kan ikke have den tilgang, at man kan vælge dem til og fra efter forgodtbefindende. Menneskerettighederne er noget universelt og noget vigtigt for vores samfund og for alle mennesker på den her klode, og derfor skal vi overholde de grundlæggende rettigheder, som vi har skrevet under på.

Spørgeren.

Det, som ordføreren står og siger lige nu, er, at ordføreren mener, at en somalisk voldtægtsforbryders menneskerettighed er vigtigere, altså at hans menneskerettighed til at være i Danmark i stedet for at blive udvist konsekvent vægter højere for ordføreren i stedet for danskernes rettigheder, og der står vi bare forskelligt. I Nye Borgerlige er vi valgt af danskerne til at passe på Danmark og passe på dem. Vi er ikke valgt til at beskytte somaliske voldtægtsforbrydere. Tværtimod, de skal ud konsekvent og efter første dom.

Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren bliver ved med at holde så meget fast i det her. Hvis der er noget, der står i vejen for, at eksempelvis en somalisk voldtægtsforbryder kan udvises, hvorfor vil Socialistisk Folkeparti så stille sig i vejen og stille sig på voldtægtsforbryderens side i stedet for at stille sig på danskernes side?

Ordføreren.

Vi stiller os aldrig på nogen voldtægtsforbryderes side. Det synes jeg er en meget voldsom anklage. Derudover er det således med menneskerettighederne, at hvis vi løbende vælger dem fra, så er de ikke det papir værd, de er skrevet på, og det kommer også til at gå ud over danskerne, som nyder godt af menneskerettighederne. Derfor kan man ikke tilvælge efter forgodtbefindende, hvornår man vil benytte sig af dem.

Tak til hr. Carl Valentin, og hjertelig velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Tak for det. Som forslagsstillerne i Nye Borgerlige er så venlige at gøre opmærksom på i det her beslutningsforslag, er det sådan her – og nu læser jeg op fra bemærkningerne til forslaget:

»Beslutningsforslaget forudsætter ikke, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Beslutningsforslaget forudsætter, at det ved lov besluttes at fravige Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.«

Da selv Nye Borgerlige er enige i, at en gennemførelse af et sådant forslag vil være i direkte strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det jo ikke er noget, jeg behøver at bruge mere af min taletid på her i dag.

Når vi som land har tiltrådt konventionen, har vi gjort det, fordi vi er enige i, at menneskerettigheder altid gælder, også for dem, vi ikke kan lide. Det er jo essensen af rettigheder. Det er, at de gælder for os alle sammen. Det er ikke noget, man kan vælge til eller fra efter forgodtbefindende, og derfor kan det jo undre, at et demokratisk parti vælger at stille et forslag vel vidende, at det kan være i strid med helt grundlæggende rettigheder.

Menneskerettighederne er ikke et eller andet tilfældigt projekt, der handler om at gøre livet surt eller besværligt for os herinde på Christiansborg. Menneskerettighederne er en absolut minimumsgrænse for, hvordan man fra statens side kan tillade sig at behandle mennesker i vores samfund. Det er altså et minimum, ikke et maksimum. Jeg har sagt det mange gange før: Det her handler ikke om at gå til kanten. Konventionerne er ikke noget, som man går til kanten af; konventionerne er noget, man står på skuldrene af.

Man kan jo spørge lidt polemisk, om det næste fra Nye Borgerlige bliver, at vi skal ændre grundloven, da den jo giver udlændinge mulighed for at få et dansk statsborgerskab, eller om vi måske bare helt skal fjerne muligheden for, at andre mennesker kan få statsborgerskab i Danmark. Det forslag kan man jo også stille og så bare beslutte at fravige grundloven.

Hvis Nye Borgerlige mener, at vi skal træde ud af de internationale konventioner, som vi som land har tiltrådt, må de stille forslag om det i stedet for om de her mærkelige fravigelser. Det kan jeg så også godt afsløre, og det tror jeg ikke kommer som nogen hemmelighed, hverken for fru Pernille Vermund eller for fru Mette Thiesen, at Enhedslisten heller ikke vil støtte, ligesom vi heller ikke støtter det her forslag.

Vi mener, at det er vores domstole, som skal udmåle straffene ud fra de parametre, som vi vedtager her i Folketinget, men at hensynet til både børns og familiers rettigheder også skal tages med i den vurdering. Derfor kan vi simpelt hen ikke støtte det her beslutningsforslag. Jeg tvivler også på, at det var Enhedslistens opbakning, Nye Borgerlige tænkte på, da de skrev det.

Der er ønske om en kort bemærkning. Værsgo til fru Pernille Vermund.

Tak. Det er fuldstændig korrekt. Det var nok ikke Enhedslisten, vi havde regnet med fuld opbakning fra – heller ikke til det her forslag. Jeg har fuld respekt for, at det er ordførerens politik, og at menneskerettighedskonventionen ligesom er noget, man ikke bare skal udfordre, men at det fuldt og helt er ligegyldigt, hvad det har af konsekvenser, for det står vi på skulderen af, siger ordføreren.

Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren: Hvad tænker ordføreren om de sager, hvor afgørelser ved Menneskerettighedsdomstolen, for det er jo det, vi taler om, får den konsekvens, at f.eks. en mand, der i starten af 00'erne bliver dømt for at begå seksuelle overgreb på sine børn, får lov til at blive i Danmark? Han er udenlandsk statsborger, men han får lov til at blive i Danmark på grund af hensynet til hans familieliv, altså for at han kan være sammen med sine børn. Kan ordføreren ikke se, at der i det tilfælde eller i det tilfælde, jeg nævnte med Cecilie og en somalisk voldtægtsforbryder, der har fire domme forud for sin voldtægtsdom, er nogle områder, hvor den præcedens, domstolen sætter, gør det meget, meget svært at sige, at det her skal vi fuldt og helt og stå på skuldrene af? Man havner netop i en situation, hvor vi siger, at al sund fornuft tilsiger, at det her må vi afprøve.

Ordføreren.

Spørgsmålet er jo så her, om fru Pernille Vermund og Nye Borgerlige også vil udvise mennesker, som er født og opvokset i Danmark, altså mennesker, som er født til et dansk statsborgerskab. Det er jo sådan, at der desværre er mange mennesker i Danmark, som begår kriminalitet. Kriminaliteten er faldende, men den sker jo. Vil man også udvise dem?

For måske at svare lidt mere klart på fru Pernille Vermunds spørgsmål er det da helt klart, at de eksempler, som fru Pernille Vermund nævner, ikke er noget, som jeg vil stå her og forsvare. Det, som jeg forsvarer fra den her talerstol, er rettigheder, og rettigheder gælder for os alle sammen. Så svaret er nej; jeg vil ikke stå her om modsige de domme, der er faldet fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgeren.

Vi vil ikke udvise danske statsborgere, som er født i Danmark med et dansk statsborgerskab. Det vil vi ikke netop på grund af rettigheder. Statsborgerskabet giver os jo en ret til, uanset hvad vi foretager os, at blive i vores eget land, hvis vi er født med det og er født ind i det danske statsborgerskab. Det er præcis det samme, der gør sig gældende for den somaliske statsborger som for os, hvis vi rejser til et andet land.

Jeg tror, at selv ordføreren ville finde det fuldstændig naturligt og rimeligt, at man, hvis ordføreren var bosat i et andet land selv gennem en meget lang årrække og ordføreren begik så grov kriminalitet som enten at forgribe sig på sine børn eller at begå voldtægt, med den dom, man får, også får en dom, der handler om, at man bliver udvist af landet. Vil ordføreren ikke i eget tilfælde sige, at det nok var en rimelig sanktion, nemlig at jeg så må rejse tilbage til mit hjemland?

Ordføreren.

Det er den mest hypotetiske situation, jeg nogen sinde har hørt om. Jeg har da aldrig sat mig selv i en situation, hvor jeg har overvejet præcis det, som fru Pernille Vermund beskriver. Så det kan jeg simpelt hen ikke svare på. Jeg synes faktisk, at det er en lille smule ... – jeg skal bare lige passe på, hvad jeg siger, fordi vi står i Folketingssalen. Jeg stopper bare her. Jeg synes, at det er langt ude, fru Pernille Vermund.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen ligeledes fra Nye Borgerlige.

Så skal jeg gøre det utrolig pædagogisk og lavpraktisk, for det er jo sådan noget, jeg er uddannet til, altså at forklare børn, hvordan tingene hænger sammen. Og jeg vil så ligeledes forklare ordføreren det. Så skal ordføreren forestille sig, at ordføreren er i sit eget hjem, og at en gæst kommer ind i hjemmet og voldtager ordføreren. Så vil jeg bare høre, om ordføreren ville sige: Fy, det må du ikke, men du er hjertelig velkommen til at blive i mit hjem. Eller ville ordføreren sådan set bare mene, at den gæst skulle ud af vagten lige med det samme?

Altså, jeg ved ikke, hvad det er ved min fremtoning, eller hvad Nye Borgerliges opfattelse af Enhedslisten er, men jeg vil da bare lige fortælle fru Mette Thiesen, at jeg for 10 dage siden blev 34 år, så jeg er ikke noget barn. Det er det første.

Det andet er, at vi i dag har stemt en samtykkelov igennem, som faktisk gør, at vi alle sammen er meget bedre beskyttet mod voldtægt. Det tredje er, at det her da ikke handler om at byde nogen velkommen i sit hjem. Hvis jeg blev udsat for den grove forbrydelse, som det er at blive voldtaget, så ville jeg da håbe, at der ville falde en dom ved en domstol i det land, som forbrydelsen var begået i, sådan at den person kunne blive straffet. Vi har jo sådan set ret hårde straffe for voldtægt i Danmark, og det synes jeg er en god ting.

Spørgeren.

Det synes vi sådan set også, og vi mener sådan set også, at det skal føre til en udvisning, hvis man er udenlandsk statsborger. Men ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål. Nu prøvede jeg sådan at skære det helt ind til essensen. Mener ordføreren ikke, det er fair nok, at hvis en kommer ind som gæst i nogle andres hjem og forbryder sig mod dem og ikke opfører sig ordentligt, så bliver vedkommende smidt ud? Altså, det er bare sådan helt lavpraktisk, for det er jo det, vi taler om her.

Jeg er ikke enig i, at man kan stille det op på den måde, som fru Mette Thiesen gør. Men for at svare: Jo, hvis jeg inden corona holdt en stor fest og der var nogen, der ikke opførte sig ordentligt, så ville jeg da smide dem ud. Det tænker jeg da også at alle andre ville gøre. Det her handler jo om, at man så ville smide dem ud, og så ville det være det, der var straffen, men det er jo ikke det, som Nye Borgerlige foreslår. Det, I foreslår, er, at man bliver udvist af landet. Man kan jo sagtens blive straffet, uden at det indeholder en udvisning. Og der synes vi faktisk, at den trappemodel, vi har i dag, fungerer.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde hjertelig velkommen til hr. Marcus Knuth fra Konservative Folkeparti.

Inden hr. Marcus Knuth starter, skal I lige høre: I sidste uge havde vi en rigtig god tradition, som hr. Marcus Knuth nu genoptager. Der gjorde vi det så høfligt, at hver gang vi forlod talerstolen, tørrede vi pulten af, for så var der en frisk plads til den næste kollega, uanset hvilken fløj han eller hun kom fra. Det vil jeg gerne opfordre til, også af hensyn til den aktuelle coronasituation. Så tak for at starte.

Tak, formand. Vi bakker helhjertet op om at udvise kriminelle udlændinge. Derfor er vi i Konservative ved at se på en række tiltag, der skal gøre det nemmere. Vi har allerede præsenteret en del her i Folketingssalen. Vi er meget glade for opbakningen fra Nye Borgerlige og selvfølgelig også fra Dansk Folkeparti. Ved nogle af vores tiltag ser vi jo desværre, at det kun er vores tre partier, der bakker op, og vi har jo desværre, selv om vi er partier i vækst – hvis man i hvert fald spørger nogle danskere – ikke flertal endnu.

Med det sagt deler vi ikke Nye Borgerliges synspunkt om at kaste de internationale forpligtelser helt bort. Jo, de kan være besværlige, men de bidrager altså også til en vis form for verdensorden. Vores VLAK-regering viste jo faktisk om nogen, at der er enormt meget plads til forbedringer inden for det spillerum, der nu engang er. Jeg vil endda mene, at vi under flygtningekrisen, hvor vi strammede op på de nationale regler, opnåede noget, som få – hvis overhovedet noget andet EU-land – opnåede i forhold til at få styr på eller i hvert fald massivt nedbragt tilstrømningen. Det er alt andet lige hurtigere og nemmere at gå ind og justere på de nationale håndtag, end det er at gøre det på de internationale.

Vi synes, man skal gøre meget mere, for at asylansøgere slet ikke kommer hertil. Det er jo altovervejende det, som jeg tror at Nye Borgerlige henviser til med de kriminelle, som man gerne vil udvise. Det er jo noget nemmere, hvis folk slet ikke kommer hertil. Der ser vi gerne på tiltag, som strammer op på nogle af regeringens lempelser. F.eks. har regeringen gjort det nemmere for flygtninge at blive i Danmark, selv om der er fred i hjemlandet, og man har gjort det mere attraktivt at komme hertil med højere ydelser. Så det synes vi i hvert fald at man skal se på.

Man kan jo også kigge på nogle af de formildende omstændigheder, der er i forhold til at kunne udvise, som jo altså er nationale begrænsninger og ikke internationale. Man kunne også gå derhen, hvor kriminelle – som vi har foreslået mange gange – slet ikke skal have et dansk pas, for det gør det alt andet lige nemmere at udvise dem.

Så jeg vil mene med hånden på hjertet, at det ikke er os i Konservative, der er flaskehalsen eller bremser yderligere opstramninger. Det er jeg rigtig glad for, og jeg er glad for samarbejdet med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til Konservatives ordfører. Der er et par korte kommentarer. Den første er fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg er glad for, at Konservative trods alt erkender, at der er behov for at stramme mere op, hvis vi skal have udvist flere, men jeg er også ked af, og det kommer nok ikke bag på ordføreren, at Konservative stadig fastholder, at hensynet til internationale konventioner er vigtigere end hensynet til de danskere, som bliver ofre for de meget grove forbrydelser, og som risikerer at blive nye ofre, når vi ikke får udvist kriminelle udlændinge, for vi ved jo, at mange af dem, der begår kriminalitet, ikke bare gør det en gang, men også gør det flere gange – tilbage til den somaliske forbryder, som jeg nævnte tidligere.

Men det får mig til at spørge, når man nu er så glad for de her konventioner, om ordføreren ikke kan se, at der er en udfordring i forhold til opbakningen til eksempelvis menneskerettigheder, når en menneskerettighedsdomstol dømmer så aktivistisk, som den gør, og dermed sætter sund fornuft og det, som et stort flertal i befolkningen synes ville være ret og rimeligt, til side af hensyn til en seriekriminel somalisk forbryder.

Ordføreren.

Jeg synes helt klart godt, at vi kan kigge på, om man kan gøre noget både i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og nogle af konventionerne. Det prøvede vi faktisk også i VLAK-regeringen, og der er jo en del lande rundtomkring, som tænker ligesom os, og i samarbejde med dem tror jeg godt man ville kunne have en form for dialog.

Når man hører de enkeltstående eksempler, tager man sig jo til hovedet, og det gør ondt helt inde i hjertet, men det at sige, at vi så bare træder ud af det hele, eller som Nye Borgerlige siger, bare træder ud af EU, mener vi ikke er vejen frem. Lovgivning skaber nogle gange nogle enkeltstående eksempler, som man er meget, meget fortørnet over, men bare at træde ud af det hele synes vi ikke er vejen frem.

Spørgeren.

Det var vi klar over at der ikke ville være flertal for, og derfor skriver vi ind i forslaget, at det ikke er en forudsætning, at man træder ud af menneskerettighedskonventionen. Det er en forudsætning, at man skriver ind i udlændingeloven, at konventionen fraviges, når vi taler om udvisning af kriminelle udlændinge – altså ikke, hvordan vi opfører os over for hinanden, hvis man er i Danmark, men hvordan man har ret til eller ikke ret til at bestemme, hvem der skal være i vores eget land, og hvem der ikke skal.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at den tillid, der gerne skulle være til folkestyret, jo stille og roligt smuldrer jo flere af den her type sager der er. Selv om de er enkeltstående tilfælde, er det jo den type sager, den type grelle sager, der gør, at man har en befolkning, der hører politikere sige: Vi ville gerne, men vi kan ikke, fordi sådan og sådan. Og så sidder man tilbage og tænker: Jamen hvorfor skulle jeg så stemme?

Kan ordføreren ikke se, at der er en kæmpe udfordring for folkestyret og for vores nationale suverænitet i det her anliggende?

Ordføreren.

Men der er jeg jo ikke enig med fru Pernille Vermund, fordi vi jo godt kan. Det viste vi i den sidste regeringsperiode. Jeg tror, jeg selv var med til 114 opstramninger, der jo virkelig gjorde en forskel, der viste, at Danmark med nationale tiltag og ved at dreje på de nationale håndtag rent faktisk opnåede rigtig, rigtig meget.

Tag bare Kærshovedgård. Under Helle Thorning-Schmidt kunne afviste asylansøgere dingle rundt i København, selv om de skulle være i Sandholmlejren. Under vores regeringsperiode fik vi oprettet Kærshovedgård, hvor de afviste asylansøgere og folk på tålt ophold skal opholde sig med meldepligt og fængselsstraf, hvis de ikke gør det. Så vi kan gøre rigtig meget.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Fru Pernille Vermund brugte en del tid på at sværte fru Marie Krarup til, selv om fru Marie Krarup var så venlig at tilslutte sig beslutningsforslaget. Fru Pernille Vermunds anke var, at Dansk Folkeparti ikke havde gjort synderlig meget, og så sammenlignede hun sikkert med sig selv, selv om Nye Borgerlige kun har været i Folketinget i 18 måneder og stort set ikke har gjort noget indtryk herinde.

Så mit spørgsmål til hr. Marcus Knuth er, om han ikke kan bekræfte, at Dansk Folkeparti kæmpede en brav kamp – i hvert fald i de år, hvor han selv har siddet i Folketinget og været en del af udlændingepolitikken – og gjorde, hvad vi kunne, for at trække de tre borgerlige partier i den retning, vi ønskede, men at der selvfølgelig også i regeringen var interne uenigheder, og at man gik så langt, som man kunne inden for de respektive partiers politik, for at imødekomme Dansk Folkepartis krav.

Ordføreren.

Nu skal man altid passe på med at blande sig i andre folks uenigheder, men jeg kan i hvert fald sige, at i de få år, inklusive de 4 år, hvor jeg var hos Venstre, havde vi et fantastisk samarbejde med Dansk Folkeparti, som jo bidrog til de 114 stramninger. Så jeg synes, at vi opnåede utrolig meget. Man kan jo tage de to yderpunkter, altså Danmark og vores naboland Sverige. Man kan se, hvordan det lykkedes os at få strammet op, at få sendt afviste asylansøgere og folk på tålt ophold til Kærshovedgård, at få sendt folk hjem til lande, som andre lande ikke sender til. Virkeligheden er bare, at de nationale tiltag er dem, vi kan skrue på herinde, og der får vi altså en effekt, der er noget hurtigere end at prøve at gå ud og sige, at så melder vi os ud af det hele, og at det løser alle problemerne. Jeg tror ikke, at det vil løse alle problemerne.

Spørgeren.

Tak for det ærlige svar og også for det dejlige samarbejde, vi havde i sidste periode. Det virker jo underligt, at fru Pernille Vermund så ikke angriber Det Konservative Folkeparti for ikke at have gjort nok, når man angriber Dansk Folkeparti, altså når ordføreren lige har bekræftet, at Dansk Folkeparti har arbejdet hårdt. Synes ordføreren ikke, at det er underligt, at fru Pernille Vermund ikke angriber De Konservative for nøjagtig det samme, som man har angrebet Dansk Folkeparti for? Hvad tror ordføreren er årsagen til, at fru Pernille Vermund gang på gang bliver ved med at sværte Dansk Folkeparti til, selv om vi har været muren i dansk politik?

Det her er ved at udvikle sig til et beslutningsforslag om fru Pernille Vermund, ikke af fru Pernille Vermund. Men jeg vil nu sige, at fru Pernille Vermund ikke holder sig tilbage fra at gå til os Konservative, i hvert fald ikke fra mig, når jeg er på talerstolen som ordfører. Så det kan jeg ikke helt genkende.

Fru Mette Thiesen.

Jeg skal afholde mig fra at begynde at kommentere det, der foregår her. Jeg synes, vi skal koncentrere os om det vigtige beslutningsforslag, vi står med her.

Hr. Marcus Knuth siger det her med, at man har lavet de her 114 stramninger, og noget med Kærshovedgård osv., men det er ikke det, som vi i Nye Borgerlige bare gerne vil. Vi er sådan set ligeglade med, hvor mange stramninger der er, for hvis det ikke løser problemerne, så kan man ligesom lave så mange stramninger, man overhovedet vil. Vi vil rigtig gerne have løst problemerne, og de stramninger, der er blevet lavet, løste i hvert fald ikke problemet med eksempelvis den sag, der blev nævnt tidligere. Det løste ikke problemet for Cecilie, som nu skal leve med, at hendes somaliske voldtægtsmand bare lever frit i Danmark. Så vil Det Konservative Folkeparti ikke være med til reelt set at få løst udlændingepolitikken fra bunden sammen med Nye Borgerlige i stedet for alle de her lappeløsninger?

Ordføreren.

Der er jeg simpelt hen nødt til at sige, at det jo ikke er rigtigt, at de 114+ stramninger ikke førte til noget. Altså, bare tag Kærshovedgård. Før havde man også, tror jeg, tidligere voldtægtsforbrydere, der skulle opholde sig i Sandholmlejren, til at dingle rundt i København uden konsekvens. Dem fik vi placeret på Kærshovedgård med massiv straf, hvis det er sådan, at de ikke er der – altså massiv straf. Og jo, den ene sag, som ordføreren bruger som eksempel her, er jo forfærdelig, men selv om vi trådte ud af alverdens internationale konventioner, ville det ikke ændre på den sag, altså, det er jo bare en trist sag. Jeg synes faktisk, vi har opnået rigtig meget, og vi var faktisk rigtig godt i gang med at lave et nyt udrejsecenter på øen Lindholm, hvor nogle af de her mennesker så kunne opholde sig, indtil de skulle rejse ud. Det har regeringen jo så forpurret uden at komme med et nyt tiltag. Så altså, jeg så fremgang, fremgang, fremgang i de 4 år, hvor vi var der ved regeringsmagten, og det var altså med meget, meget synlige resultater.

Spørgeren.

Men det har ikke løst problemerne, og det er det, vi sådan set bare gerne vil. Dem på Kærshovedgård, dem på udrejsecentrene i Danmark må jo stadig færdes frit. Det ønsker vi i Nye Borgerlige ikke. Hvis man er dømt til udvisning, skal man selvfølgelig placeres på et udrejsecenter, der skal være en eneste dør, og det er den ud af Danmark. Man skal selvfølgelig ikke ligge danskerne til last. Vil Konservative være med til at sikre et udrejsecenter, hvor der er en eneste dør, og det er døren ud af Danmark og ikke nogen døre ud til danskerne i Danmark?

Ordføreren.

Vi kunne jo begynde med at få Kærshovedgård til at virke. Lige nu fungerer it-systemet ikke, og så vidt jeg har fået at vide, er der et hul i hegnet, hvor man bare kan gå ind og ud ad bagdøren. Vi er jo kommet med tiltag, der rent faktisk virker. Ordføreren siger: Jamen det har jo ikke nogen større effekt. Altså: Danmark var den femte mest populære destination for asylansøgere, da vi overtog regeringsmagten. Da vi var færdige, var vi nede på omkring plads nr. 16 og vist nok det land i Vesteuropa, der var mindst attraktivt. Det er, som jeg husker det. Så jeg synes faktisk, vi har opnået noget, som det for stort set intet andet land i Europa er lykkedes at opnå.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Kollegaen tørrer talerpulten af. (Marcus Knuth (V): Den får en ekstra gang sprit her).

Tak til hr. Marcus Knuth, og tak til formanden for ordet. Ja, nu bruger vi igen en time til halvanden på at diskutere et beslutningsforslag, som den til enhver tid siddende regering i Danmark, i hvert fald op til i dag, vil skyde ned med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser. For sandheden er jo, at det gjorde den regering, vi havde før valget, sådan set også ganske ofte, og det kan jo selvfølgelig være rigtig hyggeligt, for vi har en god kreds af ordførere her på området. Men på den anden side synes jeg også, at beslutningsforslaget her forsynder sig imod et af de principper, som Nye Borgerlige fremfører meget ofte, nemlig princippet om, at problemerne skal løses fra bunden, fordi beslutningsforslag B 78 jo ikke er udtryk for, at vi løser problemerne fra bunden. For der er jo nogle problemer med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som der ikke er nogen ordførere, som har været inde på endnu.

Altså, den første rammebetingelse er, at alle magtpartier i det her land mener, at en småstat har flere fordele end ulemper ved internationale traktater, men det, der jo er udfordringen ved menneskerettighedskonventionen, er, at selve konventionen er enormt kort og upræcis. Man kan jo næsten lære den udenad. Artikel 8, stk.1: »Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv,...«, hvad betyder det? Det er overhovedet ikke pindet ud på den måde, som en dansk lov er pindet ud. Grunden til, at det ikke er pindet ud, er jo, at det, der står i artikel 8, faktisk betyder, at det bliver fastlagt ved domme, som bliver afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det vil altså sige, at Danmark oprindelig har skrevet under på et dokument, som er næsten tomt for indhold, der står utrolig lidt i det, og så ændrer indholdet sig jo hele tiden, i takt med at de her kendelser bliver afsagt, og det er jo virkelig elastik i metermål.

Så problemet er jo ikke så meget, at vi har skrevet under på menneskerettighedskonventionen, som det er, at vi har skrevet under på et uklart dokument, hvis betydning hele tiden ændres af nogle, der ikke er valgt og ikke skal stå til ansvar for nogen borgere. F.eks. har Menneskerettighedsdomstolen bestemt, at det er en menneskerettighed at blive fri for caféstøj. Menneskerettighedsdomstolen har også bestemt, at med menneskerettighedskonventionen i hånden kan en borger overrule en lokalplan, der forbyder parabolantenner, fordi man har ret til fri information, så en lokal kommune kan ikke lave en lokalplan, der tager de her hensyn. Og det er jo sådan ærlig talt ret mærkeligt, at vi har en menneskerettighedskonvention, som går så meget ned i detaljer. Det andet problem er jo så, at menneskerettighedskonventionen er en del af dansk lov. Så det vil altså sige, at retstilstanden i Danmark hele tiden bliver lavet om af nogle mennesker, som slet ikke sidder i Danmark, og som ikke er valgt, men fordi det står i dansk lov, skal vi så rette os efter det alligevel.

Så at løse problemerne fra bunden er jo i virkeligheden at skabe et politisk pres imod dynamiske fortolkninger og muligvis endda imod inkorporeringsloven. Det ved jeg ikke. Jeg tror, at der er et langt stykke vej, til at vi kan komme ud af inkorporeringsloven, men man kan i hvert fald starte med at skabe en eller anden form for politisk pres eller gøre opmærksom på, hvad den rummer af problemer. Og nu har den socialdemokratiske ordfører været så venlig at nævne en bog, jeg har skrevet, så nu vil jeg sende det videre og nævne en bog, som er skrevet af hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, og det har han jo i hvert fald forsøgt at rejse en debat med i den bog, han netop er udgivet, der hedder »Farvel til folkestyret«.

Så vi kan ikke støtte det her forslag, for det løser ikke problemerne fra bunden, men vi vil jo gerne være med til at køre videre med den debat, som f.eks. hr. Morten Messerschmidt rejser i »Farvel til folkestyret«, om, at retstilstanden hele tiden ændrer sig i Danmark, uden at vi som danske politikere kan gøre noget ved det, og uden at vi rigtig kan holde nogen ansvarlig for det, og at vi bare ender med at sidde med problemerne og den ene stakkels ordfører for et regeringsparti efter den anden, som må sige nej til et forslag, som ordføreren inderst inde godt ved er fornuftigt. Tak for ordet.

Selv tak. Det affødte en enkelt kort bemærkning fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Når vi fremsætter forslaget, som vi gør i dag, er det ikke, fordi vi ikke er opmærksomme på, at Domstolens aktivisme er det grundlæggende problem i det her. Det er heller ikke, fordi vi ikke ønsker at fjerne inkorporeringsloven. Det er i erkendelse af, at det er der lang vej til, hvis det overhovedet nogen sinde bliver muligt. Vi har jo bakket op om det, de gange der har været forespørgselsdebatter og andet i den retning. Vi har også lavet fælles forslag til vedtagelse, så vidt jeg husker.

Derfor har vi dag et forslag, der pålægger regeringen i det næste folketingsår at sikre, at udlændinge bliver udvist efter første dom. Hvordan man så når frem til det, har vi skrevet noget om i bemærkningerne. Vi har også skrevet noget om, at man ikke behøver at træde ud af konventionen. Vi har skrevet, at der vil være en bagatelgrænse. Jeg er ofte blevet spurgt, om man så skal smides ud, fordi man har stjålet en Marsbar. Nej, det skal man nok ikke. Men hvis man har stjålet hele varelageret af Marsbarer, er det selvfølgelig en anden sag. Så vi har forsøgt at gøre det så enkelt som muligt for regeringen at finde ud af, hvordan vi kan sikre, at de her voldsomme sager som dem i sommer, som også Venstres ordfører nævnte, ikke bliver ved med at gentage sig, og så vi ikke står med kriminelle udlændinge, som vi ikke kan komme af med.

Det er i det lys, det her beslutningsforslag er skrevet, altså så åbent som muligt, så vi ikke tvinger regeringen og et flertal i Folketinget, som ønsker at fastholde internationale konventioner, til at gøre noget mod det, der er principielt for dem. Vi siger bare: Lad os nu få det her lavet med de muligheder, vi nu har. Og vi er ikke indstillet på at vente de 15-20 år, der skal gå, før tingene er så grelle, at det vil overbevise folk om, at man er nødt til at fravige Domstolens aktivisme. Det tør vi simpelt hen ikke gamble med.

Ordføreren.

Men som jeg sagde i min ordførertale, har det jo meget fornuft for sig at have et princip om at løse problemerne fra bunden. Det, jeg anholder i min ordførertale, er, at det bare er sådan, at uanset hvem der har magten, vil det under de regler, vi har i dag, være sådan, at embedsværket, som har pligt til at sørge for, at der bliver forvaltet lovmedholdeligt – det har vi mange diskussioner om i det politiske liv lige for tiden – bare vil fortælle de til enhver tid siddende ministre, at sådan er reglerne. Derfor må vi skyde det her beslutningsforslag ned. Så kan man som ordfører sidde i sit stille sind og tænke: Det er i virkeligheden meget fornuftigt, men det er jo min sure pligt at gå op og sige, at det er dårligt, og at vi stemmer imod. Det har jeg også selv prøvet mange gange.

Derfor skal vi rejse den her debat om inkorporeringsloven og om den dynamiske fortolkning. Der er forholdene for at rejse den debat faktisk bedre i Folketinget, end de har været i rigtig lang tid, for jeg har hørt justitsministeren være meget kritisk over for domstolsaktivisme, både når det gælder EU-Domstolen og det gælder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgeren.

Ordføreren ved, at jeg sætter stor pris på ordførerens sådan pragmatiske tilgang til alt, hvad vi foretager os her i Folketinget. Så ud fra et pragmatisk synspunkt kan jeg godt se argumentet om, at det alligevel aldrig kommer igennem, fordi den til enhver tid siddende regering vil sætte internationale konventioner og Domstolens nuværende aktivisme over et sådant forslag. Men hvis nu LA, som ordføreren er ordfører for, sad med den magt, som regeringen sidder med i dag, med støtte fra DF og Nye Borgerlige, ville LA så arbejde for i det kommende folketingsår at få lavet en lovgivning, så udlændinge, der dømmes for kriminalitet i Danmark – vel at mærke med en bagatelgrænse – udvises uden advarsel?

Ordføreren.

Ja, med det forbehold, at vi i LA, også når vi sidder i regering, synes, at livet er for kort til, at man bagefter skal sidde i en konventionsdomstol eller rigsret, fordi man har bosset et eller andet igennem, så det vil vi selvfølgelig ikke gøre. Derfor ville diskussionen jo alligevel ende med sådan nogle lidt kedelige kompromisser, som vi tit diskuterer i Folketingssalen, indtil vi, som Nye Borgerlige så rigtigt siger, tager fat på problemerne fra bunden.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der er ikke flere korte kommentarer. Jeg vil derfor gerne have lov til at byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

En sen forårsaften blev Cecilie tævet, ydmyget og voldtaget af en 17-årig seriekriminel somalisk statsborger. Den somaliske voldtægtsmand blev dømt, men han blev ikke udvist. Han fik bare endnu en advarsel, den fjerde af slagsen, fordi det med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, må man forstå. Hverken første, anden, tredje eller fjerde gang blev han udvist for sin kriminalitet, og faktisk er det sådan, at ud af 3.820 udlændinge, der i 2019 modtog en dom til frihedsstraf, blev kun 140 udvist for bestandig, og kun 30 ud af de 140 er registreret som udrejst. Det er en hån mod Cecilie og andre ofre.

Hvordan kan det være kommet så vidt? Hvordan kan hensynet til kriminelle udlændinge fuldstændig tilsidesætte hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed? Langt væk fra de danske ofre sidder der i Strasbourg 47 dommere, som har videreudviklet og fortolket menneskerettighedskonventionen efter forgodtbefindende. Det, der følger af loven i dag, er ikke, hvad der står i menneskerettighedskonventionen. Det er tværtimod det, som aktivistiske dommere gerne vil have at der skulle stå.

Menneskerettighedsdomstolen har fastlagt, at der skal lægges vægt på gerningsmandens tilhørsforhold til Danmark, gerningsmandens tilknytning til sit hjemland og forbrydelsens grovhed. For Cecilie betød det, at hun blev tæsket, ydmyget og voldtaget af en somalier på den københavnske Vestegn. Det var ikke sket, hvis gerningsmanden var blevet udvist konsekvent og efter første dom. Politikerne sidder med ansvaret, fordi man i årtier har ført en forfejlet udlændingepolitik, fordi politikere ikke har grebet fat om nældens rod, og fordi udlændingepolitikken ikke er løst fra bunden.

Når den somaliske voldtægtsmand igen kommer ud af fængslet, kan han atter tage ophold i Taastrup, hvor Cecilie bor. Resultatet bliver, at det er Cecilie, der ender med at måtte flytte væk. Menneskerettighedsdomstolen lægger stor vægt på retten til privat- og familieliv, men åbenbart ikke, når det gælder danske ofre for udlændinges kriminalitet og hærgen, for hensynet til den udenlandske gerningsmand trumfer hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed. Lov bliver ikke rimelig eller retfærdig af at blive kaldt en menneskeret.

Lad mig give mig et eksempel mere. I en dom fra Vestre Landsret undgik en 42-årig palæstinenser udvisning, selv om han blev idømt 6 års fængsel for gennem længere tid at have begået grove seksualforbrydelser. Hvorfor blev han ikke udvist? Det blev han ikke, fordi det ville stride imod hensynet til hans syv mindreårige børn, som han alene havde forældreretten over. Der er bare et problem – et stort problem. Palæstinenseren var dømt for at have voldtaget sine egne to døtre, den ene, fra hun var ca. 6 år, til hun var ca. 12 år. Enhver burde kunne sige sig selv, at det er sindssygt at forhindre udvisning af en pædofil, incestdømt udlænding ved at vise hensyn til hans mindreårige børn, altså hans ret til privat- og familieliv.

For os i Nye Borgerlige er hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed vigtigere end hensynet til kriminelle udlændinge og forældede konventioner. Når jeg står her i dag, beder jeg ikke politikere om at opsige nogen konventioner. Jeg beder politikere om at støtte, at Danmark ikke skal følge den europæiske menneskerettighedskonvention i udvisningsspørgsmål. Alt, hvad det kræver, er, at vi beslutter, at det i lovens bemærkninger skal fremgå, at domstolene ikke skal lægge den til grund i udvisningsspørgsmål. Konsekvensen vil alene være politisk, og den kan og må politikerne tage.

Jeg er trist over, at det ikke ser ud til, at vi får et flertal for vores forslag om at få udvist kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom. Det havde jeg et eller andet sted håbet trods alt flere ville bakke op om, særlig når jeg tænker på, hvad statsminister Mette Frederiksen den 8. oktober sagde her fra Folketingets talerstol, efter at jeg havde fortalt Cecilies historie:

Jeg har ingen forståelse for, at man veksler en dansk gæstfrihed med voldtægt, med bandekriminalitet eller med narkosalg. Så vi vil også gerne udvise flere.

Sådan sagde statsministeren ved åbningsdebatten. Var det bare tom snak, som blot skal holde os hen?

Kære Folketing, det er altså nu, at vi skal handle, særlig, hvis vi vil have bugt med den kriminalitet fra udlændinge, som hver dag plager vores samfund. Vi skal ikke acceptere udlændinges kriminalitet og hærgen i Danmark. Det skal stoppes. De skal fanges, de skal dømmes, og de skal udvises. For når man som udlænding begår kriminalitet i Danmark, svigter man den tillid, danskerne har vist. Vi skylder Cecilie og alle danskere at gribe fat om nældens rod, at løse udlændingepolitikken fra bunden. I Nye Borgerlige kæmper vi videre for at sikre et frit og trygt Danmark for Cecilie og for danskerne. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti støtter jo beslutningsforslaget, og derfor vil vi dykke lidt ned i selve forslaget, hvor der står, at der skal være en bagatelgrænse. Og hvad skal den bagatelgrænse så være? Skal man ryge ud på grund af et parfumetyveri, et cykeltyveri? Ordføreren har sagt, at det ikke skal være for tyveri af en Marsbar. Men hvad så med to Marsbarer eller ti Marsbarer? Skal det være, hvis man ulovligt importerer et hårplejemiddel eller indbrudstyveri på en folkeskole? Skal det være et knivoverfald, eller skal det være, fordi man bare går rundt med en kniv? Ordføreren bliver jo simpelt hen nødt til at fortælle os: Hvad skal bagatelgrænsen være? Hvad har Nye Borgerlige gjort sig af overvejelser? Det er jo en ret væsentlig del, for en bagatelgrænse forstås meget forskelligt af Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten. Jeg ved ikke, hvor Nye Borgerlige står.

Ordføreren.

Jeg kan garantere ordføreren, at vi står meget tæt ved DF i forhold til en bagatelgrænse og sammen med DF meget langt fra Enhedslisten i forhold til en bagatelgrænse. Hvis vi eksempelvis tager tyveri, skelner man jo mellem brugstyveri og simpelt tyveri. Altså, kommer man hjem fra byen en nat, tager en cykel, cykler videre på den og stiller den igen, betegnes det som brugstyveri, mens simpelt tyveri er, hvis man som i historien for nylig er en, der går ud og stjæler ladcykler og andre dyre cykler for at sælge dem videre. Jeg synes, det er en grænse, som kunne være en grænse, man trak.

Tilsvarende er det med Marsbarerne. Er det, at en ung fyr tager en Marsbar i et supermarked, nok til at udvise? Det ville jeg ikke umiddelbart mene, mens en ung fyr, der går ind på varelageret og stjæler kasserne med Marsbarer, er en helt, helt anden ting. Så jeg synes, det er et sted derimellem, den ligger, og jeg kan betrygge ordføreren i, at vi, når det handler om grov kriminalitet og også om den mildere kriminalitet, står på ofrenes side sammen med DF.

Spørgeren.

Jeg tænkte nok, at fru Pernille Vermund var en slapper. For det, som man jo også ved erfaringsmæssigt og politimæssigt, er, at brugstyveri fører til simpelt tyveri, at simpelt tyveri fører til grovere kriminelle ting, som igen fører til voldsomt grove overfald, der hører under straffeloven.

Så er sandheden ikke, at Nye Borgerlige ikke rigtig ved, hvor bagatelgrænsen skal være, fordi man i realiteten ikke vil slå til? Hvis jeg skulle opfordre Nye Borgerlige til, at vi tager det her forslag alvorligt, så bliver man nødt til under udvalgsbehandlingen at forklare helt præcis, hvad man forstår ved en bagatelgrænse.

Ordføreren.

Det gør vi rigtig gerne under udvalgsbehandlingen, og jeg er som sagt sikker på, at vi står meget tæt på hinanden. Jeg glemte før at sige tak for opbakningen, og det er rigtigt, som ordføreren sagde tidligere til hr. Marcus Knuth, at det blev en ophedet debat mellem fru Marie Krarup og undertegnede, da fru Marie Krarup havde været på talerstolen, og det skal jeg være den første til at beklage. Jeg synes faktisk, det er skørt, at vi diskuterer med hinanden internt, når de udfordringer, vi står over for, er udfordringer af en helt anden karakter.

Fru Marie Krarup.

Jeg er nok ikke enig i, at vi ikke skal gøre opmærksom på, hvor forskelle og ligheder er. For det synes jeg faktisk er ret vigtigt. For der er jo ingen tvivl om, at de personer, der er i Nye Borgerlige i dag, tidligere har været i et parti, som har skabt de problemer, som Nye Borgerlige nu påstår at de forsøger at løse fra bunden. Så Nye Borgerliges fortid har jo selv skabt de problemer, vi står i i dag, og det synes jeg der er al mulig grund til at gøre opmærksom på. For vi kunne have undgået at have så stor en muslimsk minoritet i Danmark, hvis bl.a. Nye Borgerliges nuværende støtter i Folketinget havde stemt på Dansk Folkeparti fra begyndelsen. Hvis vi havde fået 90 mandater i 2001, hvor Dansk Folkeparti blev så styrket, at vi blev et støtteparti for regeringen, så havde vi ikke haft så stor en muslimsk minoritet i dag, så havde vi ikke haft så mange, som vi havde brug for at sende ud af landet.

Men jeg når ikke at stille mit spørgsmål før i næste replik.

Ordføreren.

Jeg er glad for tiltroen til Nye Borgerlige og Nye Borgerliges opbakning blandt vælgerne, og det er jo rigtigt, at den er stigende, og at det ser rigtig positivt ud. Jeg tror dog stadig ikke, at vi tilsammen ville kunne mønstre 90 mandater endnu. Det kunne være dejligt, hvis det kunne lykkes en dag, og jeg tror heller ikke, at det ville være sket, hvis jeg i 2001 havde engageret mig i politik og havde engageret mig for DF.

Når vi overhovedet havde behov for at stifte Nye Borgerlige, var det jo, fordi vi kunne se under migrantkrisen, at de massive udfordringer, der var, og den størrelse, som DF trods alt havde på det tidspunkt, ikke engang var nok til at få løst problemerne, altså at man ikke var villige til at sætte foden ned her og sige: Hertil og ikke længere, vi vil ikke støtte en regering, der lader migranter i tusindvis strømme ind over vores grænser og ødelægge vores land for evigt.

Spørgeren.

Nu bad jeg ikke ordføreren om at engagere sig i Dansk Folkeparti i 2001, for det havde ordføreren næppe haft mod til. For da var det virkelig hårdt, da var det virkelig svært, da blev man nærmest forfulgt i perioder. Men det, som jeg ville have bedt de personer, der er Nye Borgerliges støtter i dag, om, var selvfølgelig at have stemt for Dansk Folkepartis politik. For der var en mulighed for at stoppe den her ulykke. Men det, som jeg vil spørge om, er: Hvorfor går ordføreren egentlig ikke efter at få ophævet Danmarks tilslutning til de internationale konventioner? For det er jo der, hvor man kan gøre en forskel. Så hvis man virkelig ønsker at løse de her ting og få mulighed for at udsende flere af landet og fradømt flere statsborgerskaber, så er det jo konventionerne, man skal gå efter, hvilket vi jo gang på gang har stillet forslag om.

Hvorfor er det ikke det, man gør, i stedet for at påstå, at det her har noget med at løse udlændingeproblematikken fra bunden at gøre? For det har det jo ikke, som hr. Henrik Dahl så glimrende gjorde rede for. Det her er jo ikke en bundvending. Det er jo et skrab i overfladen, som desværre også er umuligt at få igennem.

Ordføreren.

At udvise samtlige kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom er ikke et skrab i overfladen. Men det er væsentligt, tiltrængt, og det vil glæde og gavne rigtig mange danskere, ikke mindst de potentielle ofre, der vil være, når udlændinge, som begår kriminalitet i Danmark, ikke bliver udvist.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror, det er hævet over enhver tvivl, at vi er helt enige om, at kriminelle udlændinge selvfølgelig ikke skal være i Danmark.

Det, der også fik mig til at spidse ører, var fru Pernille Vermunds bemærkninger om de internationale konventioner, og det er muligt, at jeg ikke hørte ordentligt efter. Men det lød, som om fru Pernille Vermund har tænkt sit forslag som værende konformt med de internationale konventioner, altså at man ikke ønsker et opgør med dem, og at det specifikt kun skal gælde i forhold til de problemer, vi har med at udvise kriminelle udlændinge, altså typisk artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Er det rigtigt forstået? For der er jo masser af andre bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som skaber uhyre problemer, og som båndlægger demokratiet, og som gør, at vi i Folketinget ikke – i gåseøjne – må gennemføre den politik, som vi har lovet vores vælgere at ville gøre.

Så jeg skal bare lige for at være helt sikker høre: Vi er vel enige om, at Danmark skal ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Ordføreren.

Vi ville ikke have noget problem med at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi vi jo har en ganske udmærket grundlov, som er så fin til at beskytte rettighederne for borgere i Danmark og for danske statsborgere.

Når vi i det her konkrete forslag, som handler om at udvise kriminelle udlændinge, siger, at vi ønsker indskrevet i udlændingeloven, at der gælder dommene fra den europæiske menneskerettighedsdomstol ikke, at der gælder menneskerettighedskonventionen og der gælder andre internationale forpligtelser, som der står i bemærkningerne, heller ikke, så er det jo for at sikre, at vi i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge, som er det, det handler om i dag, ikke bliver forhindret af konventioner

Spørgeren.

Det er jo fint, og det har været prøvet mange gange. Jeg vil næsten fristes til at sige, at det har været prøvet igennem 25 år, i hvert fald siden Dansk Folkeparti blev stiftet, men bare vi er enige om, at det grundlæggende problem jo ikke kun er i forhold til udlændingepolitikken. Det grundlæggende problem er, at der, som jeg tror fru Pernille Vermund nævnte, er en række dommere, der føler sig bemægtiget til at være dommere over os, og i et demokrati er der ikke noget højere end folket, end folkestyret og de 50 pct., som vælgerne måtte sammensætte, og som så har flertallet.

Jeg synes bare, det er meget vigtigt principielt at få slået fast. Så vil jeg i øvrigt også sige, at man lige skal huske, at de dommere, der sidder nede i Strasbourg for det altovervejende flertals vedkommende er ganske udygtige i forhold til danske dommere.

Ordføreren.

Jeg kan kun erklære mig enig. Det er en katastrofe for vores folkestyre, og det udhuler vores folkestyre, at vi har mennesker siddende i Strasbourg, som træffer beslutninger af meget vidtgående karakter for den danske befolkning – beslutninger, som de aldrig nogen sinde mærker konsekvenserne af, og som de ikke selv skal betale prisen for.

Så det er jeg fuldstændig enig med spørgeren i, og det bakker vi helhjertet op om, hvis ellers vi kan få flertal for det. Men forslaget her går mere specifikt på udvisning af kriminelle udlændinge.

Mange tak til fru Pernille Vermund.

Der er ingen korte bemærkninger, og der er ikke anmeldt et ønske om at få ordet fra ministerens side, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)