Til beslutningsforslag nr.
B 77
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den [30. juni 2021]
4. udkast
(Justerede politiske bemærkninger)
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset
campering i vintermånederne
[af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Uffe Elbæk (UFG)
På baggrund af initiativ fra Dansk Folkeparti er partitene
enige om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag,
der gør det muligt for kommunerne at dispensere fra kravet
om, at man kun må opholde sig på campingpladser i maksi‐
malt 15-20 dage ad gangen i perioden fra den 1. november
til den 28. februar. I første omgang kan dispensationsord‐
ningen etableres som en forsøgsordning, der skal evalueres
efter en given tidsperiode. Eksempelvis 2 års virke.
For at sikre beskyttelsen af særligt værdifulde områder
i det danske landskab og sikre, at campingpladserne ikke
benyttes utilsigtet til placering af borgere, der har brug for
anden støtte eller lignende, bør forsøgsordningen afgrænses
på følgende måde:
1. Forsøgsordningen skal alene omfatte campingpladser,
der allerede har tilladelse til vintercampering, så det sikres,
at områder, der i en kommuneplan eller i en delvist opret‐
holdt regionplansretningslinje er udpeget til særligt værdi‐
fuldt landskabsområde, naturområde eller lignende, frihol‐
des fra vintercampering.
2. En kommune kan give tilladelse til helårscampering
på højst 5 pct. af enhederne på en campingplads. Det svarer
i snit til ca. 4-5 pladser pr. campingplads. Derved sikres
det, at campingpladserne i høj grad kan bibeholde deres
karakter som rekreative områder, der er tilgængelige for hele
befolkningen, og giver mulighed for en billig og anderledes
ferieform for alle.
3. Helårsbeboelse på campingpladser må alene ske i bo‐
ligtyper, der er egnede til længerevarende ophold.
Partierne [xxx] er enige om, at kommunerne skal vises
den tillid, at de får mulighed for at tage stilling til anmod‐
ninger fra campingpladsejere, der ønsker at holde camping‐
pladsen åben for en begrænset kreds af beboere i perioden
fra 1. november til 28. februar, og samtidig skal danskerne
vises den tillid og frihed, der ligger i retten til selv at have
indflydelse på, hvordan man bor, lever og holder ferie.
Endelig er partierne [xxx] enige om, at det skal indgå
i ordningen, at kommunerne ved behandling af dispensati‐
onsansøgninger skal tage højde for de enkelte beboeres for‐
hold, herunder navnlig om der er mindreårige blandt de be‐
boere, campingpladsejeren ønsker at have boende vinteren
over. Forsøgsordningen skal dog ikke medvirke til, at der
indføres permanente sekunda-boliger i form af campingvog‐
ne, trailere og telte/hytter, som ikke lever op til det gængse
velfærdsniveau for boliger i Danmark, herunder bygnings‐
reglementets krav om sikre og sunde boliger, isoleret til
vinterbrug etc.
Kommunalbestyrelserne er ansvarlige for kommunens
boligforsyning, herunder at antallet af almene boliger dæk‐
ker det lokale behov for passende boliger til en rimelig hus‐
leje til boligsøgende, som har vanskeligheder ved at skaffe
sig en bolig på almindelige markedsvilkår. Kommunalbesty‐
relsen kan råde over hver fjerde ledige bolig til løsning af
påtrængende boligsociale opgaver. Kun 9,1 pct. af udlejnin‐
gerne af almene familieboliger fandt i 2020 sted som kom‐
munal anvisning, og kommunalbestyrelserne kan i stedet for
at give tilladelse til helårscamping anvise en almen bolig til
de pågældende boligsøgende.
Der kan være stor forskel på de familier, der ønsker at
kunne opholde sig på en campingplads i vintermånederne,
DokumentId
Journalnummer