Folketingets Erhvervsudvalg
De Politiske partier i Folketinget
og Løsgængere
F-Camping.dk
Forbrugerinteresse gruppe
Dato d. 17. juni 2021
Notat nr. 2
-
fra F-Camping
Kommentar og spørgsmål – 3. udkast Referat
Vedr.:
B 77 Forslag til folketingsbeslutning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset campering i
vintermånederne.
F-Camping håber, at Folketinget vil stemme NEJ til forslaget om forsøgsordning med
helårscamping!
F-Camping er stærkt skeptiske ved selve formålet med forslaget.
Vi stiller derfor nogle spørgsmål til brug i den videre sagsbehandling.
A)
Sommerhusloven og Campingreglementet og disses forarbejder sikrer at der på arealer, der er
udlagt til hhv. Sommerhusområder, Campingpladser og Kolonihaver, IKKE anvendes til
helårsbeboelse.
Hvis forslag B 77 vedtages, vil man starte en glidebane, hvor der rundt om i kommunerne lægges
massivt pres på at få dispensation, også på de andre to områder under Sommerhusloven.
Forslaget er ikke stillet for at ”hjælpe” de personer der er i nød for en billig bolig, eller ikke kan
indplaceres i gængse boliger. Forslaget er en prøveklud for turisme-erhvervet til at få en glidende
accept af, at deres arealer også kan benyttes til helårsbeboelse, hvilket hverken er ønskeligt eller i
samklang med Sommerhuslovens intentioner.
En dispensation, som i B 77, skal kun vedtages hvis man samtidig er villig til grundlæggende
at ændre på Sommerhusloven og Campingreglementet og de egentlige formål med disse love.
Forslaget om forsøgsordningen
”forudsætter at campingpladsen er godkendt til helårsbrug, jf,
gældende ret”,
står der i Referatet 3. udkast.
Det vil kræve altså en LOVÆNDRING, både af Sommerhusloven og Campingreglementet, hvis
forslaget vedtages.
B)
F-Camping mener i øvrigt, at Ministerens svar til Udvalget …. ”at Ankestyrelsen fører tilsyn med
at, kommunerne opfylder deres tilsynspligt.” - beviseligt kun er teoretisk.
Virkeligheden er, at Ankestyrelsen (tidl. Statsforvaltningen) IKKE har udført kontrol af
kommunerne, trods talrig dokumentation fra F-Camping siden 2015, om manglende tilsyn og ikke
fagligt korrekt myndighedsbehandling.