Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset campering i vintermånederne.

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.11.2020).

Forhandlingen er åbnet, og vi skal første give ordet til den fungerende erhvervsminister. Værsgo.

Tak for beslutningsforslaget om muligheden for at søge dispensation for op til f.eks. 10 pct. af campingpladsers enheder, så det bliver tilladt for campinggæster at bo hele året på campingpladsen.

Som reglerne er i dag, er der ikke hjemmel i sommerhusloven eller i campingreglementet til, at man kan bo hele vinteren på en campingplads. Man må benytte campingpladser til campering i perioden fra den 1. marts til den 31. oktober. I vinterperioden fra den 1. november til den 28. februar kan en kommune efter en konkret vurdering give tilladelse til vintercampering med mulighed for kortvarige ophold af 15-20 dages varighed tillagt weekender m.v. Dog må der ikke meddeles tilladelse til vintercampering i områder, der er udpeget som særlig værdifuldt landskab, naturområde eller lignende, f.eks. i kommunalplanen, med mindre der allerede før februar 2000 har været meddelt vintertilladelse.

Uanset om der er givet tilladelse til vintercampering, er helårsbeboelse dog ikke tilladt. Det er således en præmis for reglerne, at campingpladser alene bruges til ferieophold eller andre kortvarige ophold.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen senest inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indfører en dispensationsmulighed fra reglerne om, at ophold på campingpladser i vinterperioden fra den 1. november til den 28. februar kun kan vare op til 15-20 dage.

Beslutningsforslaget følger op på en aktuel serie på TV2 – »Trailerpark Danmark« – som har dokumenteret livet blandt en række mennesker, som i en periode har haft fast bopæl på campingpladser, men hvor flere er blevet bedt af kommunen om at flytte, da loven ikke giver mulighed for dette.

Jeg kan sagtens forstå venerationen for de mennesker, som vi har set på TV 2, og jeg deler den også. Det er mennesker, der er glade for den måde, de i en periode har levet på på campingpladserne.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det gældende forbud mod længerevarende vintercamping og helårsbeboelse på campingpladser er begrundet i flere hensyn til bl.a. naturbeskyttelse, offentlighedens adgang til naturområder m.v. Lad mig især fremhæve tre ting.

For det første mener jeg, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad en åbning for helårsbeboelse på campingpladser vil skabe af boligsociale forhold. De steder, hvor campingpladser er blevet helårsbeboede imod reglerne, bor folk typisk i campingvogne eller noget tilsvarende. Vi skal passe på, at campingpladserne ikke udvikler sig til såkaldte trailerparks eller en form for teltlejr, hvor folk bor permanent i boliger m.v., der ikke er egnet til helårsbeboelse.

Det er vigtigt, at helårsboliger er både sundhedsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlige. Det foreskriver reglerne i bygningsreglementet i dag. Boliger må hverken udsætte beboere for risici, som vi som velfærdssamfund ikke kan stå inde for, eller som belaster klimaet, f.eks. fordi de ikke er godt isoleret. Vi har i Danmark en høj standard for boliger, som folk bor i hele året. En høj boligkvalitet er en væsentlig del af vores velfærdssamfund, og Socialdemokratiet har arbejdet for at højne boligkvaliteten igennem årtier. Vi skal fortsat tilbyde sunde og sikre boliger, og ikke mindst skal boligerne leve op til de ambitiøse klimamål, vi som samfund har forpligtet os til at indfri i de kommende år.

For det andet ligger mange campingpladser kystnært og i naturskønne omgivelser. Det er områder, som vi ellers ønsker at beskytte, f.eks. områder meget tæt på kysten, men hvor vi har tilladt campering for at give helt almindelige danskere mulighed for at holde ferie i disse skønne naturomgivelser. Hvis vi åbner muligheden for, at disse arealer skal kunne helårsbebos af forskellige mennesker, som ønsker det, så rykker vi på den balance i forhold til naturbeskyttelse. Det medfører mere slid på den værdifulde natur, som vi alle sammen har glæde af.

Netop derfor er det jo også, at vi i en række områder slet ikke tillader campering på campingpladser om vinteren. Det er netop for, at de natur- og kystnære områder skal kunne beskyttes, men ikke overbelastes.

Endelig synes jeg for det tredje, at det er vigtigt at være opmærksom på, at campingreglerne er med til sikre, at vi har camping som et tilbud til den brede befolkning om en anderledes og billig ferieform tæt på natur og kystområder.

Campingpladserne er derfor indrettet til kortvarige ferie- og fritidsophold og ikke til helårsbeboelse. Og der er altså en risiko for, at helårsbeboelse vil ændre campingpladsernes særegne kulturmiljø som rekreativt ferie- og fritidsområde, der er tilgængelig for alle helt almindelige danskere.

Campingpladser skal være åndehuller og feriesteder, hvor både danske og udenlandske turister kan holde ferie uden at skulle betale i dyre domme for det. Det skal vi holde fast i. Derfor er regeringen samlet set skeptisk over for at ændre sommerhusloven og campingreglementet på det her område, og regeringen kan således heller ikke støtte beslutningsforslaget. Det er i den forbindelse regeringens holdning, at da beslutningsforslaget også vedrører campingpladser inden for strandbeskyttelseslinjen, er det omfattet af forliget om Danmark i bedre balance, i daglig tale kaldt planlovsforliget.

Når det er sagt, synes jeg, det er væsentligt at kigge på, hvordan man kan give folk mulighed for at bo anderledes, også gerne på lidt utraditionelle måder, og jeg og mit ministerium vil gerne gå i dialog med KL om efterspørgslen på alternative boliger og også kigge nærmere på modeller for at bo anderledes, også på campingpladser uden for særlig værdifulde områder. Men jeg synes, det skal indtænkes i byerne og landskabet på en ordentlig måde og være under ordentlige forhold, der er sikre, sunde og miljøvenlige. Jeg mener ikke, at det skal ske, ved at vores campingpladser udvikler sig til trailerparks. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for ministerens tale. Jeg er selvfølgelig forundret over, at ministeren ikke kan se det fornuftige i det her beslutningsforslag, for det siger sig selv. Jeg synes måske, at det, der er lidt kendetegnende ved det, er, at ministeren ligesom tager udgangspunkt i, at det skal være helårsbeboelse. Det ord gik igen flere gange i ministerens tale, men det er jo ikke det, der lægges op til i det her beslutningsforslag. Nu har der ikke været så lang tid til det, men jeg håber, at ministeren har haft tid til at læse beslutningsforslaget. Det er jo sådan set blot, at vi lægger en del af den her beslutningskompetence ud i de enkelte kommuner, så de ud fra de lokale hensyn, der skal vises både til miljø og natur og trængsel og alt muligt andet, kan vurdere, om der er nogle steder, hvor man på de her campingpladser vil kunne give en større dispensation end de her maks. 15-20 dage i løbet af de 4 måneder, hvor campingpladsen ellers skal være lukket. Derfor vil jeg bare gerne spørge, om ministeren egentlig har læst beslutningsforslaget og er klar over, at det ikke er et forslag, som konkret taler om helårsbeboelse.

Ministeren.

Ja, og jeg synes egentlig også, at jeg startede med at redegøre ganske grundigt for, hvad de nuværende regler er, og hvor det er, det her forslag adskiller sig fra de nuværende regler. Det, jeg så også henledte opmærksomheden på, var, at det, som forslagsstillerne forestiller sig her, jo er noget, som vil være en glidebane hen imod helårsbeboelse, og det ønsker vi ikke. Når der er den balance, der er i det i dag, er det jo netop under hensyntagen til de principper, som jeg redegjorde for, altså at vi skal sikre, at der de steder, hvor man bor – altså rigtigt bor, hvilket vi tror ville kunne forrykke sig i forhold til balancen mellem en helårsbolig og en campingbolig, hvis man gjorde, som forslagsstillerne forestiller sig – skal være ordentlige forhold. Vi frygter, at det kunne ændre sig, hvis man gik den vej, og så er der et hensyn til natur, et hensyn til kulturlandskab osv., så vi er skeptiske over for det her.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg synes egentlig bare, at ministeren gentog det fejlagtige. Ministeren sagde, at det ville være en glidebane hen imod helårsbeboelse. Hvordan kan det være en glidebane at give kommunerne en dispensationsmulighed for, at det kan være mere end 15-20 dage i løbet af 4-månedersperioder? Der står ingen steder heri, at det skal være helårsbeboelser, så jeg har svært ved at se, hvor glidebanen er. Hvis den bemyndigelse, vi giver til kommunerne, uden at de skal spørge om lov andre steder, er, at man bare udvider perioderne, altså at man går fra 15-20 dage til et større antal dage i løbet af de 4 måneder, gør det jo ikke helårsbeboelse lovligt.

Ministeren.

Jeg forestiller mig da, at grunden til, at man ønsker en dispensationsmulighed, er, at den skal kunne bruges. Og selve definitionen på en glidebane er vel, at man nærmer sig noget i en retning, som vi ikke ønsker, og det er det, jeg har forsøgt at redegøre for. Så jeg kan nu ikke helt forstå, hvis ordføreren for forslagsstillerne ikke på baggrund af min tale og mine svar her kan konkludere, hvad regeringen mener om den her sag, og hvorfor.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og det er først Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for det. Man kan i forlængelse af ministerens indlæg her sige, at vi fra Socialdemokratiets side sådan helt grundlæggende mener, at campingpladser skal bruges til ferie og til rekreative formål og ikke til helårsbeboelse. Så er vi jo tilbage i den diskussion, der lige har været, altså om det her er et forslag om helårsbeboelse – og det kan man selvfølgelig diskutere.

Det, man kan sige, er, at forslaget i sin form jo giver mulighed for helårsbeboelse. Det kan så godt være, at man vælger at gøre det anderledes forskellige steder, men det giver jo rent faktisk muligheden, og det er det, der sådan set er bekymringen herfra, for vi mener sådan set ikke, at det er det, der er hensigten med planloven eller sommerhusloven i forhold til den del, der er her. Derfor er vi ikke så begejstrede for det. Vi vil som udgangspunkt prøve at arbejde på en beretning, der forhåbentlig kan samle et bredt flertal.

Jeg tænker sådan lidt, om det ikke bygger på en eller anden romantisk opfattelse af det fællesskab, man kan skabe ved at lave et alternativt bomiljø; altså det hyggelige, der er, ved at være sammen om noget, som er anderledes end det, alle andre gør. Men bekymringen er jo selvfølgelig på sigt, at noget af det, der er lagt op til i forslaget, er, at det så kan være 10 pct. af det samlede antal pladser, for det, jeg har hørt, er, at der er nogle, der siger: Jamen der er nogle enkelte personer, for hvem den her måde eventuelt at kunne bosætte sig på eller leve på er rigtig god. Og jeg skal jo ikke kunne afvise, at det kan have nogle rigtig gode elementer i sig. Men problemet er jo, at hvis vi sætter en grænse på 10 pct., som der her er lagt op til, så vil det jo i de fleste tilfælde være et tocifret antal familier eller personer, som vil gøre det, på grund af den størrelse, som de forskellige campingpladser har.

Det er klart, at vi jo som udgangspunkt også har en bekymring for den boligstandard, der er. Så kan man sige: Jamen skal I blande jer i, hvordan folk har lyst til at bo? Og der kan man sige, at det gjorde vi jo lidt, hvis vi kigger på Peter Bellis sang »Bli' væk fra vort kvarter« om Vesterbro, hvor udgangspunktet var, at de sådan set boede godt, og at andre skulle lade være med at lægge deres klamme hånd på, hvordan de indrettede sig, og hvordan de boede. Men jeg tror, at når vi sådan kigger i et historisk perspektiv, er vi vel sådan set meget godt tilfredse med, at vi fik afskaffet de der das i gården og sådan set fik lavet nogle ordentlige boligforhold der.

Det er jo den glidebane, som vi er bange for at det er i forhold til det at lave en decideret trailerpark. Vi synes jo, at kommunerne rent faktisk i dag har rigtig mange muligheder for selv at kunne gå ind og, kan man sige, håndtere de boligmæssige udfordringer, der er, omkring skæve boliger. Vi arbejder fra Socialdemokratiets side også på at se, om ikke vi i forhold til Nybyggerifonden, der ligger, på hele boligområdet, faktisk kan få skabt nogle billigere boliger, hvis det er det, der er udgangspunktet for det her.

Så det er ingen hemmelighed, at vi fra Socialdemokratiets side ikke er vildt begejstrede for det her forslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Det ville selvfølgelig undre mig, hvis ordføreren var uenig med sin egen minister, så det, der blev sagt i ordførertalen, var jo forventeligt.

Men jeg vil nu alligevel gerne spørge ordføreren om noget. Ordføreren nævner bl.a. ordet trailerpark, og jeg er helt med på, at den debat har været meget fremme, og man kan også godt bevæge sig ud i en stor udredning om, hvordan man skal definere, hvad en trailerpark er kontra en campingplads. Men jeg synes jo bare, at når vi nu har det til behandling her i Folketinget, så skal man jo tage udgangspunkt i det, der ligger til forhandling, og det er jo ikke, at vi skal til at legitimere til trailerparks i Danmark, men at vi skal give kommunerne en større bevægelsesfrihed til at vælge, om man må være mere end 15-20 dage ud af 4 måneder i en vintersæson på en campingplads.

Det, vi foreslår, er, at kommunerne selv skal finde ud af at afklare, hvad der giver god mening i forhold til deres lokale campingpladser, frem for at der skal foregå en rigid diskussion om det herinde på Christiansborg. Og det, jeg er måske lidt savner et svar på fra ordføreren, er, om man ikke vil anerkende, at kommunerne faktisk godt kan selv styre det her og foretage en bedømmelse, frem for at der skal lovgives om det herindefra.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Vi kan jo gå tilbage til sommerhuslovgivningen og se, hvordan kommunerne administrerer den her ordning meget, meget forskelligt, med hensyn til hvorvidt man giver tilladelse til helårsbeboelse eller ej. Der kan jeg konkret tage udgangspunktet i Helsingør Kommune og Gribskov Kommune, hvor Helsingør sådan set administrerede efter lovgivningens rammer og ikke gav dispensation, hvorimod man i Gribskov Kommune kunne få dispensation stort set uden videre.

Det er bare for at sige, at kommunerne jo er forskellige i deres tilgang til det her. Det er sådan, at vi har lavet en lovgivning, der som udgangspunkt siger, at det her skal være til ferie og rekreative formål, og derfor har man sat nogle begrænsninger på, hvor lang en periode i vinterperioden man kan være der.

Der vil jeg sådan set bare igen sige, at jeg her er med på, at det i forhold til det forslag, der ligger, er kommunen, der selv kan gå ind og administrere, men det giver dem jo også vide rammer til faktisk at kunne tillade en eller anden form for helårsbeboelse. Og der er det bare, at risikoen er, hvis vi er ude i, at det er 10 pct. på en campingplads med omkring 200 pladser, at det altså er 20 pladser, hvor man som udgangspunkt fra kommunens side faktisk kan give tilladelse til helårsbeboelse. Og så er det klart, at vi også har en bekymring for, at nogle kommuner vælger at bruge det her som en billig måde at løse deres husvildeproblem på.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu er det jo et tal, der fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, så hvis Socialdemokraterne mener, at der skal stå 5 pct. i stedet for, så vil vi da gerne være med til at skrive det ind i beslutningsforslaget, hvis det er det, der gør, at vi kan få flertal for det. Vi har bare foreslået 10 pct. som et tænkt eksempel.

Men jeg vil gerne anholde det, ordføreren er inde på om fleksboliger og de tilladelser, som kommunerne giver. Anerkender ordføreren ikke også, at vi har nogle andre problematikker i forhold til den forvaltning, der allerede nu foregår i kommunerne? Ikke langt herfra i gåafstand har vi Christiania, og vi har også masser af hjemløse, der bor i kolonihavehuse i Københavnsområdet og andre steder. Anerkender ordføreren ikke, at kommunerne faktisk er i stand til at løse de ting?

Ordføreren.

Jo, man kan sige, at det gør kommunerne jo, men det er også derfor, jeg siger, at de jo gør det på vidt forskellige måder, og jeg synes bare ikke, at en campingplads skal være yderligere et redskab i den værktøjskasse, som kommunerne har, til at løse de boligmæssige udfordringer, der er.

Men jeg vil da, som ministeren også gjorde, slutte af med at sige, at vi med hensyn til at få lavet en beretning er åbne over for i beretningen at kigge på at finde en eller anden form for fælles løsning. Nu har vi givet udtryk for, hvad det er for nogle bekymringer, vi i hvert fald har i forhold til det beslutningsforslag, som ligger her, men hvis vi kan finde et eller andet, der kan samle os alle sammen, så vil det selvfølgelig være bedst for sagen.

Så er det fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Jeg er fuldstændig med på, hvad ordføreren siger. Det må ikke blive en værktøjskasse for kommunerne til bare at kunne henvise udsatte borgere til en campingplads. Men når det så er sagt, synes jeg, at der er én ting, der er vigtig i den her diskussion, og det er, at vi ligesom også får italesat den udvikling, campingpladserne har været igennem. For jeg synes, at der bliver talt om det, som om det nærmest er et sted, hvor der er usle forhold osv. Rigtig mange campingpladser har jo rigtig gode helårshytter, og rigtig mange folk, som ynder at komme ud på campingpladserne, har gode, opvarmede helårscampingvogne. Henset til den frihed, der er i selv at kunne få lov at vælge inden for et begrænset område og inden for et begrænset antal enheder, anerkender ordføreren så ikke, at der, når nu man nu også kan gøre det i sin egen båd i lystbådehavnene rundtomkring, godt kan være noget god musik i, at man også kunne få lov til at bo længere tid på en campingplads, end det nu er tilladt?

Ordføreren.

Jeg fastholder sådan set, både når vi snakker både, når vi snakker sommerhuse, og når vi snakker campingpladser, at udgangspunktet stadig væk er noget feriemæssigt, noget rekreativt. Som udgangspunkt har det aldrig været tænkt sådan, at det her egentlig skulle være en form for helårsbeboelse. Men jeg synes også, at jeg i det sidste indlæg sådan set ligesom ministeren lagde op til, at vi er villige til at diskutere det, hvis vi går uden for det, der i det her tilfælde må hedde strandbyggelinjen. Kan der være nogle steder, hvor det her kan give mening i forhold til kommunerne og områderne, så lad os diskutere det. Som udgangspunkt er det stadig væk ikke noget, vi synes er det helt rigtige, men vi anerkender, at der selvfølgelig vil være nogle, som synes, at det her er en god måde at kunne indrette sig på.

Fru Birgitte Bergman frafalder. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om han synes, det er et udtryk for tillid til folk, at politikerne vil bestemme, hvordan de skal bo. Altså, hvilken ret har man som politiker til at diktere, hvordan mennesker skal bo, hvis der er nogle mennesker, der har lyst til at bo i en campingvogn? Mener man virkelig, at det er en politikers ret at sige: Nej, du skal bo i en almen bolig, eller du skal bo i et hus, for det synes jeg er det rigtige? Hvis nu de personer har lyst til at bo i en campingvogn, hvad er der så forkert i at have det ønske, og hvorfor skal det ikke tillades?

Ordføreren.

Jeg kommer jo til at gentage mig selv i forhold til at sige, hvad der egentlig var udgangspunktet, da vi lavede campingpladser, hvad der var lovgrundlaget for det her, og hvad der var udgangspunktet, da vi lavede sommerhusområder. Det var sådan set, at det ikke skulle bruges til helårsbeboelse, men af naturmæssige hensyn, af fritidsmæssige hensyn og af turistmæssige hensyn var udgangspunktet sådan set, at det var dét, man lavede de her arealer til.

Jeg tror bare, at vi grundlæggende har en forskellig tilgang til lige præcis det her spørgsmål. Jeg er med på, at hr. Lars Boje Mathiesen mener, at det er formynderisk, at man på en eller anden måde stiller nogle begrænsninger for mulighederne for det her. Jeg synes sådan set, det er meget fornuftigt. Jeg nævnte i min indledning også det her med Vesterbro, hvor man lavede noget tvangssanering, og der var holdningen jo også: Hvorfor skal I blande jer i det her? Jamen det var jo, fordi vi gerne ville have nogle ordentlige, moderne og fornuftige boliger til folk.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror nu, at borgerne på et tidspunkt nok ville være stoppet med at skide i gården ligegyldigt hvad, om politikerne så havde bestemt det eller ej. Men når det kommer til det her, er et aspekt jo arealet, altså campingarealet, og der kan være nogle områder nær kysten og nær noget natur, som man siger ikke skal være fuldtids. Men hvad nu, hvis man lavede et område et andet sted, som der ikke var den beskyttelse på? Kunne ordføreren så se, at hvis folk havde lyst til at bo i en campingvogn, kunne de bo der? Man kunne lave en lokalplan over, hvor folk så kunne bo i campingvogne, ligesom vi har lokalplaner over, hvor der skal være alment boligbyggeri, hvor der skal være erhvervsbyggeri, og hvor der skal være parcelhuse eller andet – så udstykker man efter en lokalplan. Kunne man ikke også vedtage en lokalplan over, hvor folk kunne flytte ind med campingvogne, hvis det var den boform, de havde lyst til?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at det skal være nogle meget, meget moderne campingvogne, som jeg på en eller anden måde synes skal leve op til noget bygningsregulativ. Jeg synes, der er rigtig mange kommuner, der har været gode til at tænke i skæve boliger, i fleksible boliger og i boliger til nogle, som har svært ved at blive rummet, kan man sige, i den traditionelle boligmasse, og jeg synes mere, det er den vej, vi skal gå. For ellers bliver det jo deciderede trailerparks, og det synes jeg bare ikke er den vej vi fra Danmarks side af skal gå.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et beslutningsforslag, hvor det er foreslået at indføre mulighed for dispensation fra reglerne om ophold på campingpladser i vinterperioden, som jo lige nu kun må vare i 15-20 dage.

Man kan sige, at camping- og indenlandsferie måske især er et oplagt emne at diskutere i de her tider. Jeg tror, at vi alle har mærket hen over sommeren, hvordan der har været trængsel, måske især i det jyske, både på campingpladser og i sommerhusene, altså jo især i 2020, hvor man ikke havde muligheden for at tage på besøg udenlands. Og så er det jo dejligt, at der er en stor efterspørgsel på campingmulighederne, og at danskerne jo faktisk ønsker at gøre brug af dem, og at rigtig mange danskere faktisk nyder at tilbringe ferier og for den sags skyld også forlængede ferier på campingpladser.

Alt i alt er der rigtig mange danskere, som har taget campinglivet til sig. Og jeg kan såmænd godt forstå, hvad det er, de tager til sig, for med den frihed, der også er ved at campere – uanset om man er fastligger på en campingplads eller for den sags skyld tager rundt fra sted til sted – så er det jo på en eller anden måde et afbræk i hverdagen og en mulighed for både at opleve landet på en god måde og ikke mindst at være tæt på naturen.

Jeg synes faktisk, at det her beslutningsforslag har nogle gode ting. Og det er på den måde, at vi i Venstre er indstillet på at se, om der kunne være en god mulighed for at få lavet en fælles beretningstekst til det her beslutningsforslag, for jeg synes faktisk også, at man skulle gøre et forsøg på at åbne mere op. Vi ved om nogen, at der er sket en udvikling, også hos danskerne, i forhold til at have lyst til at være mere ude i naturen. Vi ved, at bl.a. sådan noget som vinterbadning er noget af det, som er i stigning. Og jeg må sige, at jeg egentlig synes, at vi skal give mulighed for det her og for den sags skyld også forsøge at få lavet en fælles beretning, så vi kan komme videre.

Så tak til Dansk Folkeparti for at bringe debatten op her i dag. Og jeg ser frem til, at vi kommer til at diskutere det her videre i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo egentlig, det her er et ret fedt beslutningsforslag at få lov til at diskutere her i salen, for der er jo rigtig mange ting, der bliver nævnt, når vi diskuterer det her. Vi diskuterer natur og miljø, vi diskuterer boligforhold, og vi diskuterer socialt udsatte, og hvor kommunerne kan placere deres borgere – alt sammen under et beslutningsforslag om campingpladser. Det synes jeg faktisk er ret fedt.

Jeg kan forstå på den fungerende erhvervsminister, at man samlet set er skeptisk – jeg tror, det var det, der blev sagt. Jeg synes jo sådan set, at vi samlet set skal være ret positive over for det her beslutningsforslag, og det er ikke, fordi jeg ikke hører alle de bekymringer, der kan være, for der er helt klart også nogle ting, som jeg synes er nogle store obs-punkter, når vi ser på det her beslutningsforslag. Jeg synes nemlig lige præcis, der er nogle områder, der kan give anledning til store bekymringer, eller i hvert fald nogle ting i forhold til natur og miljø, som man skal have med, når man ser på det her. Og som ministeren også selv sagde i sin gennemgang, er der allerede nogle eksisterende regler for camping i nogle bestemte områder, og der er nogle campingpladser, hvor der i forvejen heller ikke må camperes i vinterhalvåret.

Jeg er også meget opmærksom på alt det her med, at det ikke må være en form for alternativ beboelse, hvor kommunerne kan sende de borgere hen, som de har lidt svært ved lige at få placeret. Det synes jeg faktisk er et virkelig vigtigt punkt, som vi bør være meget opmærksomme på, når vi diskuterer det her, nemlig at det her ikke må være en nem løsning for kommunerne, så de kan – nu siger jeg det groft – slippe af med nogle besværlige borgere. Jeg tror ikke, at kommunerne ønsker at slippe af med deres borgere, men jeg siger det lidt groft for at sætte det på spidsen. Det synes jeg for guds skyld ikke der må være tale om.

Men jeg synes også, at vi skal passe på med at tænke for meget i kasser, når vi sidder herinde. Vi har det med at tænke, at alle skal bo på den måde, som vi selv forstår som den gode måde at bo og leve på. Jeg tror godt, at der er rigtig mange andre måder, man kan bo og leve på, og jeg synes faktisk, at hvad angår den dokumentarserie, eller hvad man skal kalde den, som nok har givet lidt inspiration til det her beslutningsforslag, og som har været nævnt flere gange heroppefra, nemlig »Trailerpark Danmark«, så viser den ikke et rosenrødt eller romantiseret billede af det at bo på en campingplads, men jeg synes, den viser, at der er nogle mennesker, der har nogle andre præferencer og en lyst til at leve på en anden måde, og det har jeg bare et ønske om at vi finder en mulighed for at imødekomme herindefra; at vi er lidt samarbejdsvillige i forhold til at finde nogle løsninger, hvor vi selvfølgelig passer på vores miljø og vores natur og passer på udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i noget, men så vi også imødekommer de mennesker, som har lyst til at leve på en lidt anden måde.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at flere er positive over for at kigge på, hvordan vi kan arbejde videre herfra. Der vil i hvert fald være en positiv tilgang til udvalgsarbejdet fra Radikales side.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører, og det er fru Theresa Berg Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle have lov til at stå her igen efter 5 måneder, men Lisbeth Bech-Nielsen er god til at få børn, så hun fortsatte, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Jeg kommer selvfølgelig tilbage til en coronatid, men det er også det, jeg kommer fra som pædagog. Ude i den virkelige verden fik jeg lov til at smage på, hvordan det står til ude i vores daginstitutioner, også mens jeg har været væk.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, at vi stiller os positive over for beslutningsforslag nr. B 77. Det handler jo om at dispensere fra reglerne om tidsbegrænset camping i vintermånederne. Formålet med camping er, at privatpersoner skal kunne tage ophold i kortere tid og i forbindelse med deres ferie, altså i et ferieområde, og vi synes i SF, at det er sådan, det skal fortsætte. Vi ønsker ikke en opdeling, som vi ser i USA – en trailerpark, hvor borgere bor i campingvogne og i telte og i andet, som måske ikke er beregnet til beboelse. Der kan selvfølgelig være tale om borgere, der af den ene eller den anden grund har svært ved at bo i en almindelig bolig, men det synes vi man skal løse på en anden måde. Kommunerne havde på et tidspunkt mulighed for at søge nogle puljer til de hersens skæve boliger, men de puljer blev ikke benyttet til fulde.

I sommer så vi faktisk også, hvordan de her friluftsmuligheder blev brugt og det lige pludselig blev hypet og fedt at komme ud i vores natur, og det håber vi da det vil blive ved med at være, og derfor er vi også bange for, at begynder vi at tage pladserne, som der lægges op til her, er der måske ikke den plads, der skal bruges. Vi synes, at campingpladserne skal være et attraktivt feriested for de folk, som har lyst til at campere, og derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jamen allerførst vil jeg sige velkommen tilbage. Jeg ville ønske, at SF havde den samme balancerede holdning, hvis man kan kalde det det, i forhold til hvad man må andre steder. For jeg har da indtryk af, at SF og andre lignende partier ikke har så meget imod, at vi har et Christiania og alt muligt andet her i Danmark. Jeg har aldrig oplevet SF som dem, der er gået imod, at der er nogle, der ønsker at bo anderledes. Derfor undrer det mig lidt, at vi åbenbart nu skal opleve SF snakke om, at en campingplads skal være sådan et eller andet Morten Korch-agtigt, for det skal det jo ikke være; det skal være et sted, hvor folk trives, og hvor folk er glade for at være i deres fritid. Det må være det allerførste.

Så vil jeg, når ordføreren går ind og gør det her til en diskussion om trailerparks i USA, gerne spørge: Er ordføreren ikke bekendt med, at alternativet for mange af de mennesker, som desværre bor og opholder sig i trailerparks i USA, er at være hjemløse? Altså, så simpelt er det. Synes SF virkelig, det er bedre, at man skal være hjemløs, end at man skal bo i en trailerpark?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Hans Kristian Skibby siger det så fint: at campingpladser er steder, hvor folk kan bruge deres fritid. Det synes jeg at campingpladser skal være, og det bliver de ikke med det her. Det her er noget, der arbejder sig hen imod en helårsbolig, og det er ikke planen.

Når det er sagt, synes SF selvfølgelig ikke, at hvis ikke det her er muligt, skal folk sættes på gaden. Nej, så har kommunerne en forpligtigelse til at hjælpe dem med at finde et ordentligt sted at bo. Og når det så er sagt, har der jo været en pulje til skæve boliger, hvor vi har mulighed for at lave noget, der er bygget til formålet – og den pulje kunne vi jo se om var brugt, eller om der er nogle muligheder den vej.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Altså, kommentaren var jo i forhold til den amerikanske situation; det var den, ordføreren brugte som argument imod det her forslag. Det svarer til at blande sure sild sammen med danske nylonstrømper. Altså, der er tale om to vidt forskellige ting. Der er ikke her tale om en trailerpark for amerikanere, for hvem muligheden ellers ender med at være, at de skal være hjemløse.

Nej, så vil jeg gerne spørge ordføreren til det der med, at det skal være et sted, hvor man er i sin ferie. Jamen hvordan er det så i forhold til de mange danskere, der har råd til at købe sig et fritidshus? Skal vi så også bestemme, hvornår man må opholde sig i sit fritidshus?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at mit formål var at blande sure sild og nylonstrømper, bliver jeg nødt til at sige; det var det ikke. Men jeg siger jo igen, at vi har mulighed for at kigge på puljen til de skæve boliger og finde en anden løsning. Den løsning vil vi gerne være med til at kigge på, men ikke at gå ind og tage pladserne på vores campingpladser.

Så er det fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige prøve at finde lidt mere ud af, hvad det er, SF's ordfører egentlig mener. For som jeg ser det her beslutningsforslag, er det jo egentlig at give en mulighed for og for den sags skyld også en rimelig styret mulighed for, at man åbner mere op for flere dage i vinterperioden, og der kunne jeg godt tænke mig at spørge: De seneste år har det jo været på den måde, at der jo bl.a. også er bygget flere og flere sheltere rundtomkring, hvor rigtig mange danskere nyder at overnatte, for den sags skyld også året rundt. Mener SF's ordfører, at vi også f.eks. for de sheltere skal til at lave nogle begrænsninger for, hvornår man må overnatte der osv.? For det er egentlig det, der bekymrer mig lidt. Jeg har egentlig altid tænkt, at SF gik ind for, at der skulle være plads til alle og egentlig også plads til forskellighed. Så mener ordføreren, at bl.a. også sådan noget som sheltere ikke skal være noget, folk bare kan komme og overnatte i?

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren lige nøjagtig her blander sure sild og nylonstrømper, og det er, fordi man ikke kan have fast adresse og den slags lige nøjagtig på shelterpladser. Sheltere ligger ude i naturen, hvor vi kan gå ud og få os en oplevelse og drage videre til den næste, så det synes jeg ikke man kan blande sammen.

Værsgo, Anni Matthiesen.

Men så lad mig give et andet eksempel, hvis det her var for meget sure sild. Hvad så med husbådene? Hvad med bådene? Alle danskere kan måske have en mulighed for at købe en båd og på den måde jo også vælge at tilbringe rigtig, rigtig mange dage, også i vintertiden, hvis det er det, man ønsker. Hvad tænker SF om det sammenlignet også med campingpladserne?

Ordføreren.

Inden jeg går ind og kloger mig på husbåde, for det ved jeg faktisk ikke så meget om, er reglerne jo en lille smule anderledes. Her snakker man om at dispensere for 10 pct. og ikke i en helårlig periode. Så jeg skal være ordføreren svar skyldig på, hvad forskellen er på husbåde og campingpladser.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

B 77 er jo et forslag til folketingsbeslutning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset camping i vintermånederne – bare lige for at præcisere det oven på den debat, der har været på det sidste. Med forslaget ønskes at give dispensation fra campingreglementets regler om, at vinterophold på campingpladser er begrænset til kortvarige ophold. Dispensationen skal gøre det muligt at tage vinterophold på campingpladser og dermed reelt give mulighed for helårsbeboelse på campingpladser. Det er sådan, Enhedslisten læser forslaget, og det er det, vi forholder os til.

Der er nogle grupper af mennesker, som ønsker den mulighed, og en del finder, at dette er en billig løsning i forhold til huslejen for en almindelig bolig. Enhedslisten har stor forståelse for den problemstilling og ser det som et udtryk for en grundlæggende mangel på billige boliger i det danske samfund og samtidig for alt for lave sociale ydelser. Men er vejen frem at give mulighed for helårsbeboelse på vores campingpladser? Som udgangspunkt er campingpladserne oprettet for at give en billig måde at holde ferie på i Danmark. Man kan frygte, at vi med forslaget åbner op for, at endnu flere vil benytte campingpladser til decideret beboelse og på den måde udelukke den gruppe af mennesker, som campingpladserne oprindelig var tiltænkt, for campingpladserne er til fritid og ikke til beboelse.

Derudover er der jo problemstillingen med kvaliteten af boligerne. Vi har udsigt til, er der er 10 graders frost en nat her om ganske kort tid. Hvordan vil det være at bo i en campingvogn den nat? Jeg synes sådan set, at det er rimeligt, at vi har et bygningsreglement, som fastsætter nogle standarder for, hvad det er for nogle boliger, vi har i Danmark. Og der tror jeg ikke, at campingpladsbeboelse kan leve op til de normer. Jeg mener, at det er vigtigt at diskutere, hvordan vi sikrer flere billige boliger, og der er det jo positivt, at vi i den sidste grønne boligaftale fik præciseret, at Nybyggerifonden skulle sættes i gang med at tage et øget fokus på at bygge flere almene, billige boliger. Jeg noterer mig også, at der er en tendens i samfundet til, at nogle mennesker ønsker at minimere deres boligkvadratmeter i form af tiny houses og arbejder på at udvikle det. Jeg noterer mig også, at der er mennesker som mig selv, som sætter pris på at bo i bofællesskaber, hvor man forsøger at have en mindre bolig, mod at man til gengæld har nogle kvadratmeter i nogle fælleshuse og har nogle fællesfaciliteter, som kan gøre, at man kan have et godt liv dér.

Så vi er ikke derhenne, hvor vi ønsker at gå i retning af, at kommunerne skal have lov til at dispensere, så man kan bo helårs på en campingplads. Vi tror, at det er en glidebane til, at der er nogle mennesker, der bliver presset til at vælge det som en nødløsning, og det synes vi ikke om. Man kan sikkert finde eksempler på nogle mennesker, som synes, at det er en god løsning – og det kunne være interessant at spørge dem den morgen, hvor der er 10 graders frost, om de stadig væk dér kl. 9.00 om morgenen synes, at det er en god løsning.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for ordførerens tale. Ordføreren benyttede jo så også sin taletid til at gøre det her til en diskussion om helårs eller ikke helårs, og det vil jeg bare gerne anholde og gøre opmærksom på den kendsgerning, at det ikke som sådan er det, der ligger i det her beslutningsforslag. Der ligger et øget kommunalt selvstyre til at beslutte det individuelt, men det er jo ikke sådan, at vi her går ind og foreslår, at der skal være helårsbeboelse i campingvogne.

I øvrigt nævner ordføreren bygningsreglementet. Mig bekendt er campingvogne ikke omfattet af bygningsreglementet; det er en rullende bolig, og dermed er det altså noget, der hører under anden lovgivning. Og så vil jeg gerne spørge ordføreren om noget, for nu nævnte ordføreren det med, at det snart bliver 10 minusgrader, og når de 10 minusgrader så kommer og frosten går igennem os alle sammen og vi tænker på den lille pige med svovlstikkerne og alt muligt andet, mener ordføreren så, at man ovre på Christiania, herovre ved siden af, overholder bygningsreglementet og har god isolering og god varme på osv. og overholder alle de regler og forskrifter, som der er, eller er Enhedslisten også indstillet på, at de regler, man vil have skal gælde på de her campingpladser, også skal gælde ovre på Christiania?

Ordføreren.

Nu er Christiania, så vidt jeg ved, ikke en campingplads, så derfor kan man jo ikke lave den sammenligning. Boligstandarden på Christiania ved jeg godt er forskelligartet, og jeg tror også, at det har nogle negative konsekvenser rent helbredsmæssigt for nogle af de mennesker, som i mange år har boet i en for dårlig bolig. Så jeg synes egentlig, at det eksempel, der bliver hevet frem, underbygger, at det sådan set er væsentligt, at mennesker har en ordentlig bolig at bo i. Og ordføreren nævner, at det her jo ikke er et spørgsmål om helårsbeboelse, men i praksis, hvis en kommune får lov til at dispensere, så nogle kan bo på en campingplads hele vinteren, er vi jo sådan set henne ved, at det er en boligsituation, som virker, som om den er af lidt mere permanent karakter. Så det kan godt være, at man i forhold til et eller andet reglement ikke kan betragte det som en helårsbolig, men det er jo sådan set et liv så, hvor man med en kommunal tilladelse gerne vil frem til fra forslagsstillernes side, at man kan bo hele vinteren på en campingplads.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Nu var det jo ordføreren, der var inde på at gøre det her til en diskussion om bygningsreglementer, og så syntes jeg bare, det var lidt morsomt, i og med at en campingvogn mig bekendt er noget helt andet. I øvrigt vil jeg også godt sige til ordføreren, at det jo altså er sådan, at hvis man tager mange af de campingvogne, som nogle vælger at bruge til det, der hedder helårsbeboelse eller helårsbrug, er der jo tale om folk, der eksempelvis opvarmer deres campingvogne faktisk med ganske sikre energikilder, typisk med ovne, altså med gasovne osv. Så det kan sagtens lade sig gøre, også på et betydelig højere sikkerhedsniveau end det, man oplever eksempelvis ovre i fristaden.

Ordføreren.

Jamen jeg troede egentlig, at det her forslag drejede sig om, at kommunerne skulle have lov til at give en dispensation, og ikke var en stor Christianiadebat. Vi synes ikke, at kommunerne skal have en mulighed for at give dispensationer til, at folk kan bo hele året på en campingplads. Det synes vi som udgangspunkt er en dårlig løsning.

Nu kommer jeg selv fra Aarhus, og der bruger man campingpladserne ved studiestart til, at nogle studerende lejer sig ind i campinghytter og deslige, og det er sådan set om sommeren en udmærket midlertidig løsning på et akut boligproblem, men jeg synes ikke, at det her med at åbne op for, at man kan bo på campingpladser hele året, er en god løsning.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et beslutningsforslag om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset campering i vintermånederne. Og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget.

Det er godt at være ude, og specielt i disse tider, hvor frisk luft og nye udendørs rum kan skabe plads til sociale sammenkomster under trygge, coronasikrede forhold. Camping er frihed, det er frisk luft, det er oplevelser for hele familien, og det er et nærvær med naturen. Det er en populær ferieform, og det er en ferieform, som min familie og jeg holder meget af.

I turismebranchen har der i mange år været arbejdet benhårdt på at forlænge sæsonen, og med det mildere vejr og mere moderne campingvogne er der god mulighed for at skabe mere liv og få flere gæster i affolkede områder i hele Danmark og dermed også sikre flere arbejdspladser lokalt.

Der findes i dag cirka 450 campingpladser, og cirka 150 af pladserne har en tilladelse til vintercampering. Med beslutningsforslaget er der et ønske om at indføre en dispensationsmulighed fra reglerne om, at ophold på campingpladser i vintermånederne fra den 1. november til den 28. februar kun må vare op til 15-20 dage.

Selv om mange mennesker, både danskere og turister, opfatter campingliv som noget, der hører fritiden og ferierne til, så findes der også en gruppe af mennesker, som ønsker sig bedre mulighed for at campere hele året og dermed også i længere perioder om vinteren. Hidtil har kommunerne skullet give de pågældende borgere påbud om at afbryde deres ophold på en campingplads, når opholdet har varet længere end 15-20 dage. Kommunerne begrunder sædvanligvis påbuddene med, at lovgivningen ikke giver mulighed for længere ophold.

Der er ressourcestærke mennesker, der ønsker en tættere kontakt til naturen. Disse har i dag ikke mulighed for at overnatte tæt på naturen året rundt. En dispensationsmulighed er som udgangpunkt en god idé, men i fortællingen om det gode liv ude på de danske campingpladser må vi ikke glemme, at der desværre også hører et mere mørkt kapitel til, som handler om børn, der vokser op på campingpladser.

For Det Konservative Folkeparti i er det vigtigt, at campingpladser ikke bruges af kommunerne som opbevaringsplads for udsatte borgere og slet ikke deres børn. Det er vigtigt, at kommunen tager deres ansvar på sig og sikrer en opsøgende social indsats og dermed også et andet tilbud om en bolig til disse borgere.

Derfor ønsker vi også stille et ændringsforslag til beslutningsforslaget, sådan at vi sikrer en god balance, hvor der åbnes for en prøveperiode, en særordning, hvor kommunen kan tillade helårscampering på campingpladser, der har tilladelse til vintercampering for et mindre antal enheder på hver plads.

Samtidig skal vi sørge for, at ressourcesvage familier ikke bosætter sig på campingpladser i mangel af bedre, sådan at børnene ikke kommer til at vokse op i et fortelt og en uisoleret campingvogn. Børnenes vilkår er bagsiden af det udeliv, som mange friluftsentusiaster forbinder med campinglivet. Det håber jeg også at vi vil gøre i fremtiden.

Men det skal også være en fremtid, hvor børn i trængte familier skrives ud af fortællingen, fordi vi har givet dem en tryggere og mere stabil tilværelse. Det er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at campingreglementet overholdes, således at vintercampering kun sker på campingpladser med beliggenhed uden for særlig værdifulde områder, herunder uden for strandbeskyttelseslinjen og klitfredede områder.

Det er og har altid været en konservativ hjertesag at forbedre vilkårene for de mest udsatte medborgere, og her er børnene selvfølgelig særlig vigtige. Derfor har dette erhvervspolitiske forslag også en socialpolitisk side, som vi gerne vil sikre os står endnu skarpere i forslaget. Vi er derfor som udgangspunkt positive over for forslaget. Men det er under forudsætning af, at vi kan tilpasse ordlyden, sådan at vi bedst muligt passer på og beskytter vores børn. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jamen det er jo en dejlig diskussion om trailerparks. Nu har jeg boet i USA og har set nogle af de der trailerparks. Jeg kan godt lide amerikansk historie, og uden at det skal blive en lang fortælling, vil jeg godt gå lidt tilbage til deres historie. For det er jo rigtigt, at de kom i starten af 1900-tallet, hvor de blev brugt, fordi der ikke var så mange hoteller. Og så skete der det i 1930’erne, efter det crashede 1929, at der var mange, der måtte finde billige boliger tæt på deres arbejde, for at de stadig væk kunne passe det.

Men det var faktisk ikke så stort et antal. Det store boom kom faktisk i slutningen af 1930'erne og i starten af 1940'erne, omkring anden verdenskrig, hvor man skulle bruge rigtig mange soldater, som skulle være mobile. Det havde staten brug for, så der opkøbte man rigtig mange af de her mobilhomes, som soldaterne så kunne bo i, så man kunne transportere dem rundt på baserne.

Derefter, da anden verdenskrig så sluttede, havde vi det her problem med, hvad man skulle gøre ved alle de mobilehomes. Men så kom alle de her soldater jo hjem, og i USA er det således, at hvis du er enrolled in the army, så får du betalt dit college: Du får mulighed for at gå på universitetet. Men de havde ikke huse nok til at huse alle dem, som blev trukket ind på universiteterne bagefter, og så flyttede de bare de der mobilehomes hen til universiteterne. Det kan man se på Stanford og andre steder, hvor de så havde lavet de her store trailerparks, som de så blev kaldt, med mobilehomes, hvor de studerende på universiteterne boede.

Det gjorde faktisk, at man i 1950'erne og 1960'erne havde en periode, hvor man kunne se på indkomstindekset, at folk, der boede i trailerparks, faktisk visse steder i det amerikanske samfund havde et højere indkomstniveau end folk, der boede i normale huse. Det er bare for at give et billede af, at det her med trailerparks måske er lidt mere nuanceret, end man lige umiddelbart tror.

Så er det rigtigt, at der i 1970'erne og 1980'erne skete det her skifte omkring trailerparks, hvor nogle af dem gik til at være det, man kalder affordable homes, fordi man simpelt hen ikke havde råd til at bosætte sig i andre boliger, og så valgte man det. Og så kom der nogle sociale problemer med i forhold til de mobilehomes.

Så er der den anden del af dem, altså dem, man kalder recreational homes. Der kan man stadig væk den dag i dag se, at der er trailerparks, der kaldes luksustrailerparks, hvor der er det, man kalder gated communities, hvor der simpelt hen er vagter uden for, og der er teater, der er svømmepøl og alle mulige andre ting, som folk kan bruge, fitnesscentre og alt muligt andet. Men de bliver simpelt hen bare brugt i dag som en måde, man kan downsize sin økonomi på.

Man kan sammenligne det lidt med, at hr. og fru Danmark har et stort parcelhus på 230 m², og når børnene så flytter hjemmefra, hvad gør de så? Så flytter de i en lille lejlighed. I det amerikanske samfund flytter de så ofte i en trailerpark, fordi de føler, at det er et mere frit liv, hvor en mindre grad af deres månedlige indkomst skal bruges på bolig, og de har heller ikke brug for så meget plads. Så det var lige en historie om, at det er lidt mere nuanceret med trailerparks.

Når man så ser det program på TV 2, som så hedder »Trailerpark Danmark«, og som meget fokuserer på den ene del af det, altså i forhold til nogle af de mennesker, som har sociale problemer og har nogle ting, som de knokler med, så synes jeg, at man skal huske at kigge på det som én enhed, og så skal man kigge på den anden enhed: at der faktisk er mennesker, som vælger det her ud af egen fri vilje, fordi de synes, det er det rigtige for dem at gøre i deres liv og deres tilværelse.

Så derfor synes vi grundlæggende, at det her er godt forslag fra Dansk Folkepartis side. Vi mener, politikerne skal blande sig mindre i danskernes liv, og det her er et godt eksempel på det. Og så tror vi, at det kan civilsamfundet godt løse. Jeg er ikke bange for, at der kommer sådan en kæmpe eksplosion af det, vi så kan kalde trailerparks, hvor socialt udsatte vil bosætte sig på de her campingpladser. Det ville en campingchef sandsynligvis slet ikke have, og der ville han sige: Nej, farvel og tak – jeg skal ikke have det bøvl, for det er meget, meget dårligt for min forretning på sigt.

Jeg tror ikke, at det bliver et problem, så derfor synes vi, det er et godt forslag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg kan ikke lige få øje på Liberal Alliances ordfører, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg gerne kvittere for den forhandling, vi har haft om det her beslutningsforslag. Det er jo korrekt, sådan som vi også har præciseret det i vores bevæggrunde for at fremsætte det, at det har sin rod i det tv-program, der har været på TV 2, »Trailerpark Danmark«, og de fordele og ulemper, der er her. Og jeg synes faktisk, at hr. Lars Boje Mathiesen illustrerede det godt med sin historiske baggrund i forhold til den amerikanske måde at gøre det på, altså at man ikke bare sådan kan sige: Væk, duer ikke. Man er nødt til at kigge på tingene individuelt; man er nødt til at vurdere: Er det her positivt, eller er det ikke positivt?

De Radikales ordfører var jo inde på lidt af det samme i forhold til det her. Fru Katrine Robsøe nævnte, at samlet set var man positiv over for det, men at man selvfølgelig skulle ind at kigge på, om der var nogle steder, hvor det eksempelvis ville ramme socialt skævt, og der var noget omkring natur og miljø og kystproblematikker osv. Den bekymring deler vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti – vi synes, det er sund fornuft. Men det, der ikke er sund fornuft, er, at vi i dag har et rigidt system, som umuliggør, at kommunerne lokalt kan prioritere. Der er nogle gode rammer, men de kan overhovedet ikke få lov til at prioritere, om det i de konkrete tilfælde giver en god og fornuftig balance at tilbyde eksempelvis en form for dispensation i forhold til at benytte sig af at have flere personer på campingpladserne i vintersæsonen for på den måde at gøre sæsonen længere og også at kunne øge indtjeningen.

Gr det noget, at man gør noget mere fleksibelt? Gør det noget, at vi får noget tættere på borgerne? Gør det noget, at vi giver folk flere rettigheder? Ja, det gør det åbenbart – i hvert fald når man lytter til bl.a. regeringen og andre i den her sag. Så er man ikke til sinds at lytte til borgerne og dem, der ønsker at benytte sig af eksempelvis at opholde sig i en campingvogn på en campingplads længere end 15-18 dage, eller hvad det nu bliver til, ud af de 4 måneder.

Flere ordførere var inde på det her med de danske feriemønstre. Jo, men hvad ligger der i det der ord feriemønster? I gamle dage, havde jeg nær sagt, da jeg var 30 år, hed det jo, at man havde fri i uge 27, 28 og 29, eller også var det uge 28, 29 og 30. Det var den fleksibilitet, der var. I dag holder folk jo ferie på kryds og tværs af årstiderne, og rigtig mange af dem, der holder ferie, er folkepensionister, det er efterlønnere, og det er folk, der vælger helt bevidst at holde deres ferie på andre tidspunkter – dels for at kunne få mere ro, dels for at kunne få nogle lavere priser. Jeg tror faktisk, vi er nødt til at tage hånd om, at der faktisk er en ændring i gang, i forhold til hvad det er for en måde, danske borgere vælger at bruge deres fritid på, også feriemæssigt.

Nu har vi i diskussionen i dag diskuteret, hvornår man må opholde sig i en opvarmet og ovenikøbet meget moderne og ofte veludstyret campingvogn på en campingplads. Men at folk vader rundt i Fristaden herovre for lud og koldt vand og lidt hash, er der ikke nogen, der snakker om – det synes man sådan set er helt fair. Man synes også, det er helt fair, at folk benytter sig af deres sommerhuse på kryds og tværs af årstiderne. Der er rigtig mange, der holder forlænget weekend i deres sommerhus – de tager af sted fredag, når de får fri fra arbejde, og så kommer de tilbage igen måske mandag. Der er mange, der gør tingene forskelligt.

Det her beslutningsforslag skal ses som noget positivt – det er i hvert fald det, der var vores intention, altså at folk skulle kunne se, at her har vi faktisk en mulighed for at tilrettelægge folks muligheder for at vælge at være på campingpladser lidt mindre rigidt end det, man oplever i dag. Vi har endda i det her konkrete forslag sagt, at vi bare vil have, at Folketinget skal være med til, at der bliver indført en dispensationsmulighed, så man lokalt i kommunen, i teknisk udvalg eller i plan- og miljøudvalget, eller hvad de forskellige udvalg hedder i kommunerne, kan gå ind politisk og sige: Vi har en ansøgning fra x campingplads; de ønsker at bruge otte pladser om året til de og de formål – kan vi gå med til det, eller kan vi ikke gå med til det? Så synes vi jo bare, at man ikke skal begynde at se alle problemerne tårne sig op ude i horisonten og sige, at det er forfærdeligt, at folk ikke vil sidde i deres lejlighed hele ugen; de skal da i hvert fald ikke ud og bo i en campingvogn, for sæt nu det skulle ske, at de fik lidt mere frisk luft.

Så har der været en diskussion om, at der ikke er isoleret nok, og at de ikke overholder bygningsreglementet – det var vi sågar inde på. Jo, men altså, det gør man heller ikke med et villatelt – her er der ikke noget bygningsreglement, vil jeg gerne sige – og skal vi så til at indføre bygningsreglementer for telte eller campingvogne? Altså, der er nogle, der har sat sig for, at de vil være imod det kommunale selvstyre på det her område, og så finder man sådan nogle små hår i suppen.

Der er så også steder med lidt flere hår i suppen, vil jeg sige, og det er, som Konservatives ordfører, fru Birgitte Bergman, ganske fornuftigt sagde, at vi selvfølgelig skal være sikre i forhold til dem, der eventuelt skal bo der og har børn med under myndighedsalderen osv., for der giver det selvfølgelig god mening, at vi laver nogle ting i forhold til det. Jeg har jo også sagt, at jeg meget gerne vil være med til at skrive det ind i teksten i den form, det nu kommer i – om det så er en beretning, eller hvad vi nu kan lave over det her beslutningsforslag.

Men i forhold til hvordan man skal definere det her, vil jeg sige, at det jo ikke er noget, vi gør, fordi vi vil sparke folk ud i socialt armod og fattigdom. Det er noget, vi har gjort, fordi vi faktisk kan se, at de mønstre, der er i folks måde at bruge deres fritid på, har ændret sig. Man holder ikke bare 3 ugers industriferie, som det hed i gamle dage. Kan I huske det? Det hed industriferie, men det hedder det da ikke mere; nu hedder det bare ferie.

Så skal vi også huske, at når folk i gennemsnit bliver ældre – det er derfor, at pensionsalderen stiger i Danmark – betyder det jo også, at der er nogle, der skal arbejde i flere år. Ja, det har vi da fundet ud af, men det betyder jo altså også, at der er nogle, der får mere fritid, og at der er nogle, der får flere penge til rådighed. Gør det noget, at de bruger pengene i Danmark frem for at tage på charterrejse til Costa del Sol? Var det ikke bedre, hvis de brugte pengene på at have en helårsplads ude på en lokal campingplads og benyttede sig af en campingvogn til det?

Det er det, der kunne ske, hvis det her beslutningsforslag blev til virkelighed. Desværre er der nogle, der ikke synes, at tiden er til det. Det skal vi selvfølgelig beklage. Jeg synes bare, at det er brandærgerligt, og jeg synes også, det er lidt spøjst – nu har vi diskuteret shelterpladser, lystbåde, husbåde, kolonihaver, flexboligordning og alt muligt andet, og alle de steder ligger der en lokal kommunal bemyndigelse til eksempelvis at udstede flexboligtilladelser, men lige nøjagtig i forhold til camping vil Folketinget bare ikke have det. Det kan vi ikke rigtig forstå i Dansk Folkeparti. Vi synes, det er sådan lidt sølle. Men tingene skal jo modnes – det tager tid at få noget vedtaget i det høje Ting, og derfor er det nok ikke sidste gang, vi kommer til at diskutere det her. Det vil jeg næsten love jer.

Men vi synes som sagt, det er ærgerligt, at man i 4 måneder af året har de her meget snævre og rigide bindinger på alle landets campingpladser. Mange af vores campingpladser har faktisk investeret i hytter og alt muligt andet, som overholder en lang række forbedrede krav og specifikationer, netop i forhold til højde, isolering og anvendelse i det hele taget. Så de kunne også godt bruges, hvis man gav de her tilladelser og var lidt mere fleksibel.

Så Dansk Folkeparti vil gerne appellere til, at vi finder frem til en fælles tekst, som også kan favne nogle af dem, der var lidt mere kritiske. Jeg vil have lov til at tolke det derhen, at man bare ikke har læst så meget i selve beslutningsforslaget. Lad os nu i udvalget prøve at finde frem til en beretning. Og så tror jeg faktisk godt, vi kan komme frem til en eller anden model, hvor vi kan give vores kommuner en lille snert kommunal selvbestemmelse mere.

Det er jo sjovt, at for ikke så længe siden, da vi havde Folketingets åbningsdebat, var det helt store nummer fra statsministerens side her på talerstolen, at man skulle give kommunerne nogle frihedsrettigheder, og der var nogle kommuner, der var udpeget til forskellige forsøg – meget vidtgående forsøg, vil jeg sige – i forhold til dagplejebetaling og alt muligt andet. Kunne det her dog ikke også godt få lov til bare at være et lillelillebitte forsøg på at gøre det lidt bedre? Det er i hvert fald appellen fra Dansk Folkeparti. Men nu sender vi det i Erhvervsudvalget, og så håber vi selvfølgelig på, at vi finder frem til en model. Tak for debatten.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det er bare, fordi jeg godt lige vil give en kommentar til det om campingvognene. Der er moderne campingvogne i dag. Der findes simpelt hen vintercampingvogne, som er isoleret. Svenskerne er eksperter i at lave campingvogne, så der kan være minus 10-15 grader. De er væsentlig bedre isoleret end nogle af de gamle sommerhuse, vi har, eller også nogle af de helårsboliger, som vi har rundtomkring i landet. Så det er altså ikke der, problematikken ligger.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Nu siger han det der med at give kompetencerne videre ud til kommunalpolitikerne. Kunne man ikke give kompetencerne ud til formanden på campingpladsen, så det er ham, som ejer campingpladsen, som må bestemme, om han vil have det? Så er det ikke lokalpolitikerne, der skal bestemme det, for så bytter man bare nogle politikere ud med nogle andre. Hvorfor skal det ikke være civilsamfundet, der bestemmer det her på en campingplads?

Ordføreren.

Det kan man jo sige, men det er nu ikke vores tilgang til det. Vi mener stadig væk, at det giver god mening, at tingene bliver belyst. Det gør de bl.a. i en politisk udredning i kommunerne. Hvis man lægger kompetencen hos den enkelte campingpladsejer, så kan det jo blive meget vidtløftigt, i forhold til hvad det eksempelvis er for en ejer, der er på den pågældende campingplads. Jeg kender ikke alle campingpladsejere i Danmark, men jeg kender nogle af dem. Og de er meget forskellige. Derfor kan vi ikke have en model, hvor der ikke er en form for kommunal sagsbehandling med. Der er nogle krav, der skal stilles, og dem har vi også prøvet at hegne ind i det beslutningsforslag, som der ligger her til forhandling.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Campingpladsejere er meget forskellige, men det er politikere godt nok også, og jeg har også set mange sjove lokalpolitikere derude, som har alle mulige forskellige holdninger. Så om man lægger det det ene sted eller det andet sted, det går nok. Der er forskel. Kan vi så ikke bare sige, at inden for den her for dispensationsret har de campingpladsejere mulighed for at gøre det? Kan vi ikke have tiltroen til, at de faktisk gerne vil det bedste for deres campingplads, og at de ikke vil gøre noget, som bare ødelægger værdien af deres -plads, men rent faktisk vil gøre noget, der gavner deres forretning? Er der virkelig brug for, at der skal sidde nogle lokalpolitikere og detailstyre det her? Kan man ikke også vise tillid til de her campingpladsejere?

Ordføreren.

Nu skal ordføreren jo måske mindes om, at vi faktisk er med i de forlig, der ligger på det her område, og jeg har ikke en intention om at gå ud og gå imod det forlig, som Dansk Folkeparti er gået med ind i for at få nogle af vores egne ting med. Men det ændrer ikke på, at hvis man skal have en sikker hånd i forhold til at give lokale tilladelser, så er man også nødt til at vise et skyldigt hensyn til de lokalvalgte, som sidder i de pågældende kommuner. Det må være ganske logisk at have den tilgang til det. Hvis man alene overflytter hele kompetencen til den enkelte jordejer, som tilfældigvis ejer en campingplads, og det så skulle være wild west og fri leg, så tror jeg altså ikke, at det ville være nogen succes, heller ikke for at tiltrække kommende turister til det lokale område, hvilket det drejer sig om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.