Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 04.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Først er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget her. Der er fremsat et beslutningsforslag om at indføre en mærkningsordning for halalcertificeret kød, så både importeret halalslagtet kød og kød halalslagtet i Danmark fremover skal mærkes tydeligt. Forslagsstillerne begrunder det med, at forbrugerne skal sikres et frit valg, med hensyn til om de ønsker at købe kød fra halalslagtede dyr eller ej. Vi har for nylig behandlet et meget lignende beslutningsforslag, B 46, fremsat af Dansk Folkeparti, som ønsker, at der indføres krav om mærkning af kød efter slagtemetode.

Det er væsentligt igen at understrege, at der dyrevelfærdsmæssigt ikke er nogen forskel på, om man har slagtet konventionelt eller slagtet efter religiøse og rituelle slagtemetoder, og det gælder, når dyr slagtes her i Danmark. Det skyldes, at der med de danske regler stilles krav om forudgående bedøvelse af dyrene helt uanset slagtemetode. Reglerne blev indført i 2014 under en socialdemokratisk regering.

Mærkningsreglerne for fødevarer er totalharmoniseret i EU, og det følger derfor af EU-reglerne, hvilke oplysninger der er obligatoriske at mærke fødevarer med. Medlemslandene er dermed i fællesskab blevet enige om, hvilke oplysninger der skal stå på fødevarerne, og slagtemetode er ikke en af de oplysninger, som er obligatorisk at mærke med. At indføre et sådant krav vil kræve en fælles politisk beslutning i EU, da mærkningsreglerne som sagt er totalharmoniseret. Ifølge forordningen om fødevareinformation kan der kun indføres nationale krav til mærkning af fødevarer, hvis kravene er begrundet i mindst et af følgende hensyn: Beskyttelse af folkesundheden, beskyttelse af forbrugerne og bekæmpelse af svig. Mærkning med slagtemetode vurderes ikke at kunne begrundes med nogle af disse hensyn.

Jeg vil samtidig gerne fremhæve her, at EU-reglerne kræver mærkning af bl.a. oksekød og fjerkrækød med oplysning om, hvilket land dyret er slagtet i. Forbrugerne kan dermed fravælge kød fra dyr, der ikke er slagtet i Danmark, hvis de vil undgå, at der er anvendt en religiøs slagtemetode, hvor der ikke er brugt bedøvelse først.

Som fødevareminister er jeg ansvarlig for regulering af dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, næringsindhold og fødevarekvalitet. Når regulering af slagtemetoder i Danmark betyder, at lovlige slagtemetoder sikrer et acceptabelt niveau for alle de hensyn, så er mærkning af kød med slagtemetoder, eksempelvis halalslagtning, efter min opfattelse overflødig og i hvert fald ikke noget, der falder inden for mit ministerressort.

Producenter kan til enhver tid selv frivilligt indføre ordninger, der giver forbrugeren mulighed for at vælge ikkerituelt slagtede produkter, naturligvis under forudsætning af, at forbrugeren ikke bliver vildledt – altså man skal kunne stole på de oplysninger, der er. Man kan som virksomhed, det vil sige producenter, sygehuse, plejehjem m.v., vælge frivilligt at oplyse om det eller mærke med det, i forhold til om det eksempelvis er halal, ikkehalal eller lignende. Det afgørende er, at oplysningerne ikke vildleder forbrugeren.

Jeg opfordrer gerne erhvervet til selv at sikre åbenhed og gennemsigtighed, i forhold til hvilken slagtemetode der er anvendt. Det er jo frivilligt, så hvorfor ikke? Men mit fokus som fødevareminister er at arbejde for mere dyrevelfærd i EU. Vi skal arbejde for et dyrevelfærdsmærke i EU, og det vil jeg lægge mine kræfter i.

Så på baggrund af de samlede argumenter, jeg har gennemgået her, mener jeg ikke, at der er grundlag for at indføre regler som foreslået i B 76, og ligesom med Dansk Folkepartis forslag, B 46, lægger jeg op til, at forslaget afvises. Tak for ordet.

Tak. Der er nogle bemærkninger. Fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er lidt frisk, at ministeren siger, at det her forslag er overflødigt, for der er jo faktisk andre borgere i Danmark end ministeren selv. For det kan jo være af religiøse årsager til, at folk ikke ønsker at støtte halal. Halalslagtninger, halalkød, er faktisk offerkød, og det bør kristne ikke spise. Så der kan være religiøse årsager til det.

Jeg vil gerne lige spørge ministeren hurtigt i forhold til det med, at der ingen forskel er på slagtning – men det er der jo. For vi importerer fra EU, og det er jo ikke alle lande i EU, der har bedøvelse, ligesom vi har i Danmark. Så en mærkning på importeret kød kunne jo være rigtig godt. Jeg synes, det er lidt letkøbt at sige, at så kan man bare lade være med at købe udenlandsk kød, når man ikke ved det. Jeg synes simpelt hen ikke, det er i orden. Og jeg synes faktisk, det her går ind under beskyttelse af forbrugerne, idet ministeren selv nævnte, at et af hensynene kunne være beskyttelse af forbrugerne. Tak.

Værsgo.

Jeg lægger vægt på det med dyrevelfærd. Der må jeg konstatere, at i 2014, da Socialdemokratiet havde regeringsmagten, indførte vi heldigvis af hensyn til dyrevelfærden den regel, at dyrene skal bedøves først, inden de bliver slagtet. Det er rigtig godt for dyrevelfærden. Det betyder også, at uanset slagtemetoden, uanset om der er religiøse hensyn eller andet, så er der i Danmark styr på dyrevelfærden. Og derfor var det bare, at jeg gav den serviceoplysning, at hvis man som forbruger er optaget af det her, har man mulighed for at vælge et dansk produkt, for så ved man, at det sådan set er dyr, der er blevet bedøvet først, så der er styr på det med dyrevelfærden. Det var sådan set bare det, jeg prøvede at sige. Og ja, så kan der være religiøse årsager til, at man vælger det ene eller det andet. Og der havde jeg så også en opfordring til, at hvis det er sådan, at erhvervet ønsker det, så er de velkomne til at oplyse det. Og så kan man jo vælge det produkt, som ikke er forbundet med rituelle slagtninger.

Fru Lise Bech.

Tak for det. Dyrevelfærd er meget vigtigt, også for os, og derfor er bedøvelse selvfølgelig et must, og det bør det være i hele EU. Og det håber jeg da på at ministeren selvfølgelig vil arbejde for. Men vi har et statsligt økomærke, hvilket jeg synes er godt, for så kan man tilvælge eller fravælge. Det ville være meget rimeligt for os forbrugere, at man også kunne tilvælge eller fravælge halalkød.

Værsgo.

Jamen der er så den mulighed, at man fra producenternes side kan vælge at mærke med det. Hvis man gerne vil brande sig selv på, at man ikke har kød, der er halalslagtet, så står det en frit for at mærke med det, og så har forbrugeren mulighed for at købe det. Min vurdering er, at det ikke er noget, som så mange forbrugere går op i, og derfor er der ikke rigtig sket noget på det her felt. Og det er ikke noget, som ret mange henvender sig til mig om. Men der skal givetvis være et ønske, og så er det jo op til producenterne at sige: Hvis der er en forretning i det her, så mærker vi med det. Og så kan folk selv vælge.

Tak. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Tak til ministeren. Jeg vil starte med at komme med en servicemeddelelse. Det er et af de første beslutningsforslag, som vi har haft fremsat, og som vi så trak tilbage i foråret, så derfor har vi besluttet, at vi vil udvide det, og at vi vil stille et ændringsforslag, så det ikke kun gælder halalcertificeret kød, men også alle andre halalcertificerede produkter.

Jeg synes, at ministeren kommer lidt nemt om det her med, at man kan risikere at købe halalslagtet kød fra dyr, der ikke har været bedøvet, nemlig at man kan gøre det ved at købe dansk. Det er jo ikke sikkert, at alle forbrugerne er klar over den sammenhæng. Synes ministeren virkelig, det er rimeligt, at man i de danske butikker kan købe kød, som er halalslagtet uden bedøvelse?

Værsgo.

Det, som jeg er optaget af som dansk fødevareminister, er, at vi har styr på dyrevelfærden, at der er styr på sundheden i forbindelse med de produkter, man køber, at der er styr på næringsindhold osv. Det er det, der ligger inden for mit ressort. At folk kan have forskellige religiøse præferencer, har jeg stor respekt for, men jeg synes ikke, at det er noget, der tilkommer mig som fødevareminister at begynde at mærke med det.

Så er der altså det, at vi fra dansk side, også af handelsmæssige årsager, har indgået en aftale med resten af EU om, hvad for nogle typer mærker vi har, og inden for den ramme har vi altså ikke mulighed for at mærke med religiøse præferencer. Men det er frivilligt for producenten at mærke med det, hvis man har lyst til det, og det kan jeg jo så kun opfordre til at man gør. Hvis der er tilstrækkelig mange, der går op i det og har den præference og gerne vil vælge halal fra, så kan man mærke med det.

Hr. Peter Seier Christensen.

Tak. Så jeg kan forstå, at ministeren ikke anser det for et problem, at der ikke er en halalmærkning i Danmark. Jeg er godt klar over, at der er nogle udfordringer i forhold til EU. Så vil ministeren eller den relevante minister i regeringen arbejde i EU for, at det bliver muligt at indføre sådan en obligatorisk mærkningsordning i Danmark?

Værsgo.

Som jeg også sagde i min tale, arbejder jeg indgående på at få et fælles dyrevelfærdsmærke i EU, og der tænker jeg, at noget af det, der skal inkluderes i et sådant mærke, er, at dyrene bliver bedøvet inden slagtning. Det kunne jo være et skridt i den rigtige retning, sådan at man, når man køber et europæisk produkt, ved, at der ikke er nogen dyr, der har været udsat for slagtning, uden at de har været bedøvet. Det vil være et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

Med hensyn til religiøse præferencer tænker jeg ikke, at det er min opgave som fødevareminister at blande mig i det, men jeg kan kun opfordre til, at man som producent vælger at skilte med det.

Tak. Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Som min kollega, hr. Peter Seier Christensen, sagde, skal det her jo selvfølgelig udvides, så det gælder alle halalcertificerede produkter. For når man som forbruger går ned i et dansk supermarked, kan man faktisk risikere at betale penge til udbredelsen af islam og være fuldstændig uvidende om det, fordi der er rigtig mange virksomheder, som vælger at få halalcertificeret deres produkter. Det er jo sådan set derfor, vi mener, at det skal mærkes. For danskerne skal selvfølgelig have mulighed for at foretage et oplyst valg, om man ønsker at betale penge til udbredelsen af islam. Mener ministeren egentlig ikke reelt set, at det er fair nok?

Værsgo.

Som fødevareminister har jeg som også nævnt tidligere fokus på det med dyrevelfærd, det med kvaliteten, sundheden, hygiejnen osv., det, at man kan købe fødevarer, som lever op til de standarder, som vi har en forventning om, og det har vi nogle mærkningsordninger for.

Religiøse præferencer ser jeg ikke det er min opgave at blande mig i. Det er jo sådan i dag, at man som forbruger, når man går ned og handler i et supermarked og vælger et produkt, ikke kan vide, om den producent, der er, støtter den ene eller den anden eller den tredje eller den fjerde eller den femte religiøse sammenhæng eller politiske sammenhæng eller noget andet, og jeg tænker, at det kan gå hen og blive noget af et mærkningscirkus, hvis der skal mærkes for alle mulige ting den vej rundt. Men der er en opfordring til, at man, hvis man har lyst til at mærke med, at man ikke bruger religiøse slagtemetoder, så har mulighed for det. Det synes jeg da er en god mulighed, og den skulle man da tage at benytte, hvis der er et stort behov for det.

Fru Mette Thiesen.

Nej, det er jo altså et fjollet ikkeargument, som ministeren kommer med, om alle mulige mærkelige mærkningsordninger. Det, som vi har en reel problematik med i Danmark, det, som vi står med lige nu, er, at der er varer i de danske supermarkeder – faktisk ret mange af dem – som er halalcertificerede, og hvor pengene går til udbredelsen af islam, og jeg synes sådan set, at ministeren forsøger at komme lidt let om det. Ministeren skyder ansvaret videre til nogle andre ministerier og siger i øvrigt, at man som virksomhed kan støtte alle mulige forskellige. Det er jo ikke det, som det handler om. Det her handler om, at danskerne selvfølgelig skal vide, om nogle af de penge, som de betaler for en vare, går til udbredelsen af en helt anden ideologi og religion end den, de selv står for. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak).

Ministeren har jo selv på fødevareområdet masser af andre mærkningsordninger for netop at oplyse forbrugerne om, hvad det er, de køber. Mener ministeren reelt set ikke også, at danske forbrugere har krav på at få det her at vide, så de kan tage et oplyst valg nede ved køledisken?

Tak! Når jeg siger tak, er det, fordi taletiden er udløbet. Værsgo.

Tak betyder tak. Jeg prøver ikke at komme let om det, og jeg er ked af, hvis det bliver opfattet sådan. Jeg prøver at tage det meget alvorligt inden for det ansvarsområde, jeg har, som er fødevarekvalitet, som er dyrevelfærd, og der knokler jeg for at sikre en bedre dyrevelfærd i EU-regi.

Det med at mærke med forskellige præferencer, om det er religiøse eller politiske, ser jeg ikke som værende mit område. Jeg kan jo heller ikke, når jeg går ned og køber noget i supermarkedet, vide, om den pågældende producent betaler kontingent til Nye Borgerlige. Det kan jeg jo have en holdning til, men det er jo ikke oplyst på produktet.

Tak for det. Så er der middelbart ikke flere kommentarer. Eller er der? Fru Marie Krarup, værsgo.

Jeg nåede det lige på falderebet, kunne jeg høre. Jeg bliver bare rystet over at høre ministeren sammenligne det, at man støtter islamisk mission via en mærkningsordning, og så det, at en enkelt producent er medlem af et politisk parti. Det synes jeg er to fuldstændig forskellige ting, og det kan man da ikke sammenligne, og det er da grundlæggende forkert, at forbrugere uden at vide det kommer til at støtte noget, som de måske grundlæggende er imod, via købet af produktet. Når man køber et produkt af en tømrer, som er medlem af Nye Borgerlige eller af Socialdemokratiet, så støtter man jo ikke umiddelbart deres parti, men det gør man, når man køber de her varer. Så støtter man jo, at man fastholder og vedvarer med at have de her ordninger, som giver masser af penge til islamisk mission i Danmark. Det synes jeg da er uhyggeligt.

Værsgo.

Jeg nærer på ingen måder nogen varme følelser for den islamiske ideologi eller religion – på ingen måder – og jeg har da heller ikke lyst til, når jeg er nede at handle, at støtte det. Det, som jeg bare forholder mig til, er, at jeg som fødevareminister har ansvar for det, der handler om fødevarens kvalitet og det med dyrevelfærden, og det har vi nogle mærkningsordninger for. Hvad der så er af religiøse og politiske præferencer, kan jeg ikke blande mig i.

Så siger jeg, at det godt kan være, at man ikke kan sammenligne det at have en politisk præference med en religiøs præference – det er jeg sådan set helt med på måske er en utidig sammenligning – men når man køber et produkt hos en producent, kan man jo ikke vide, hvem han eller hun støtter, og det er sådan set bare det, der ligger i det. Der kan være erhvervsklubber og andet, hvor man støtter bestemte politiske formål, og det kan man ikke vide, og jeg tænker, at det mærkningsmæssigt kan blive noget af et cirkus, hvis det skal fremgå.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Men det er bare en fuldstændig absurd sammenligning, for det her er jo et produkt, som lige præcis købes af en hel række forbrugere, fordi det er halalproduceret, og det kan eksporteres til muslimske lande, fordi det er halalproduceret. Så det indgår i selve produktionen, og det er en ting, som har betydning for en lang række forbrugere. Derfor bør det selvfølgelig stå på alle produkter, sådan at dem, der ønsker at fravælge det, har mulighed for det, og jeg synes altså, det er en mærkelig væven udenom i det svar ikke

Jeg er virkelig glad for, at Nye Borgerlige har genfremsat vores glimrende beslutningsforslag, og det er de velkommen til at gøre igen og igen. For det er det mest korrekte, at forbrugeren får mulighed for at vælge det her fra, hvis man ikke ønsker at støtte en islamisering af Danmark.

Værsgo.

Altså, muligheden findes jo. Hvis producenten har lyst til at mærke sit produkt med, at det ikke er forbundet med f.eks. religiøs slagtning eller anden form for halalcertificering, så har man mulighed for at gøre det, og så vil forbrugere kunne vælge det produkt, der ikke er forbundet med det, og det er jo en god mulighed, der er.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Vi begynder med ordførerrækken nu. Hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Med dette beslutningsforslag foreslår Nye Borgerlige, at både importeret og dansk produceret halalkød skal gives en tydelig mærkning. Derudover ønsker forslagsstillerne bl.a., at danske forbrugere skal oplyses, om kødet er halalcertificeret. Som bekendt har vi næsten lige behandlet et stort set identisk beslutningsforslag om halalkød fremsat af Dansk Folkeparti, og i den korte tid, jeg har været medlem af Folketinget, cirka 1½ år, er det nu tredje gang, at jeg er med til at behandle dette beslutningsforslag. Derfor vil der også være et par gentagelser i dag, i forhold til hvad jeg har sagt tidligere, for vores synspunkter i Socialdemokratiet er sådan set uforandrede.

I EU-samarbejdet har vi regler, der sikrer, at varer let kan eksporteres til og sælges i andre EU-lande. Derfor kan enkelte medlemslande ikke lave særregler, som det her foreslås. Hvis der er et stort ønske fra forbrugernes side om at få sådan en mærkning, er der til gengæld intet, der står i vejen for, at virksomheder på eget initiativ kan halalmærke deres produkter. Men som bekendt kræver et udbud ofte, at der også er en efterspørgsel, og her er der tilsyneladende ikke en tilstrækkelig efterspørgsel. Socialdemokratiet støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Tak. Hr. Peter Seier Christensen.

Tak. Jeg er godt klar over, at der er en udfordring i forhold til EU i det her spørgsmål, så derfor spurgte jeg fødevareministeren, om man mente, at det var rimeligt, at der blev indført et sådant mærke. Det vil jeg så også spørge ordføreren om. Mener ordføreren ikke, at det er rimeligt, at forbrugerne har mulighed for at se, at de køber en vare, som giver et bidrag til udbredelsen af islam? Mener ordføreren ikke, at det er et rimeligt krav at stille, at forbrugerne har mulighed for at vide det?

Værsgo.

Jeg synes, at det vil være mere oplagt og rimeligt, hvis det var sådan, at jeg oplevede, at der var en stor efterspørgsel efter det her. Den efterspørgsel ser jeg ikke derude, og det baserer jeg også på, at jeg jo, og det troede jeg egentlig også at Nye Borgerlige havde, har stor tillid til markedsøkonomiens logikker, som jo bl.a. er, at der, hvis der er efterspørgsel efter noget, også tit er nogle, der kommer og er villige til at udbyde det. Der må jo angiveligt ikke være en tilstrækkelig stor efterspørgsel, eftersom enhver virksomhed fra i morgen jo bare kunne begynde at mærke sine produkter med det her, hvis man ønskede det. Men den efterspørgsel må jo ikke være der, siden det ikke er sket.

Hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Det kunne jo også hænge sammen med, at det ikke var en fordel for fødevareproducenterne at mærke det. Det kan jo godt være, at ønsket er der, men at det netop ville få forbrugerne til at fravælge producentens varer. Så er det jo klart, at det ikke bliver gennemført. Kan ordføreren ikke se, at det kunne være en mulig forklaring?

Værsgo.

Det må jeg sige er en lidt omvendt logik for mig, for jeg forstår jo egentlig på ordføreren her, at ønsket er at få den her mærkning, sådan at man kan vide, hvad det er, man køber eller ikke køber, og sådan at forbrugerne kan købe produkter, der ikke er halalmærket, eller købe nogle, der er halalmærket. Hvorfor en oplysning på frivillig basis skulle være et problem, kan jeg ikke se, men der må jo ikke være en efterspørgsel efter det. Jeg er i hvert fald ikke stødt på den.

Fru Mette Thiesen.

Det er jo meget behændigt at sige det. Det, ordføreren siger, kører lidt i den samme rille som ministeren. Det er en lidt underlig tilgang. Nu startede vi med at sige, at det her selvfølgelig ikke kun skal gælde halalcertificeret kød. Det skal gælde alle halalcertificerede varer. Når ordføreren går ned og køber ind til sin familie, kommer ordføreren helt sikkert til at støtte udbredelsen af islam. Er ordføreren glad for det? Mener ordføreren, at det er tilfredsstillende i Danmark? Eller vil ordføreren egentlig gerne have mulighed for at kunne fravælge det?

Værsgo.

Jeg anerkender ikke rigtig den sammenhæng. Når nu fru Mette Thiesen siger, at det er en underlig tilgang, synes jeg egentlig, at vores tilgang kan koges ned til at hvile på tre ben. Det ene er fødevaresikkerhed, det andet er dyrevelfærd, og det tredje er arbejdspladser, vækst og velstand. Det er det sidste, der bl.a. er afgørende. Vi kan ikke lave national lovgivning på et område, der er EU-reguleret, for vi vil gerne kunne eksportere danske produkter frit til resten af EU-kredsen, lige så vel som de jo som en del af det indre marked skal have mulighed for at gøre det til os. At begynde at bevæge sig ud ad tangenter, hvor man udfordrer det samarbejde eller lægger sten i skoen for danske virksomheder, når de skal eksportere frit til resten af Europa, vil jo koste arbejdspladser og vækst og økonomi i Danmark. Det har vi ikke lyst til at bidrage til.

Værsgo, fru Mette Thiesen.

Det er der sådan set heller ikke nogen der foreslår. De kan eksportere alt det, de vil. Vi vil bare gerne vide som danskere, om det, vi køber nede i vores lokale supermarked, giver et bidrag til udbredelsen af islam, og om det er et knæfald for en ideologi, som vi ikke på nogen måde har lyst til at bifalde eller i øvrigt finansiere. Kan ordføreren ikke godt forstå det, altså at man som forbruger gerne vil være oplyst? Der er mærkningsordninger på alle mulige andre områder. Men i forhold til udbredelsen af islam er man altså utrolig berøringsangst. Hvorfor er Socialdemokratiet det? I plejer da ellers at slå jer op på, at I er sådan nogle typer, der er hårde i udlændingepolitikken.

Ordføreren.

Der er ingen berøringsangst her. Når der er et problem, vil vi gerne løse det, men når der kommer et beslutningsforslag, der rammer forbi målskiven, vil vi ikke samle bolden op, komme tilbage og flytte den ind på midten af målskiven, for der synes vi ikke den skal være. Det der med, at man støtter udbredelsen af islam, mener jeg er overdrevet. Jeg mener sådan set også, at ministerens billede fra før om, at hvis man køber et produkt af nogle, der ejer en virksomhed, og de så måtte støtte et politisk parti, støtter man også det, er en udmærket parallel. For det, der er centralt her, er jo, at vi er inden for lovens rammer. Det er jo ikke sådan, at de penge, der går til dem, der halalcertificerer, bare kan bruges på hvad som helst. Er der f.eks. nogle penge, der går til ekstremistiske terrororganisationer, eller hvad ved jeg, kan det jo få konsekvenser i forhold til den lovgivning, vi i øvrigt har, om, at man ikke må støtte terrorrelaterede organisationer og lignende.

Fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det, jeg reagerede på, var, at ordføreren faktisk sagde, at efterspørgslen jo ikke er der. Nej, det er jo, fordi forbrugerne ikke er klar over, at de rent faktisk køber halalvarer, og det er, uanset om det er kød eller andre ting. Derfor er der ingen efterspørgsel; rigtig mange ved ikke, at de støtter det. Så jeg vil gerne høre: Er ordføreren helt ligeglad med, når ordføreren går ned og handler, at han støtter udbredelsen af islam?

Værsgo.

Jeg støtter ikke udbredelsen af islam, når jeg går ned og handler, og jeg mener, at ordføreren undervurderer forbrugerne. Altså, jeg tror, forbrugerne udmærket er klar over, at halalslagtning er udbredt. Det, der jo så bare er afgørende, i hvert fald for mit eget vedkommende, og jeg tror også for mange andre forbrugere, er, at det sker på en måde – og det sikrede den tidligere socialdemokratiske regering i 2014 heldigvis – hvor dyrene ikke lider overlast, og det gør de ikke, fordi de bliver bedøvet inden. Så det dyrevelfærdsmæssige er på plads, og det er det, jeg synes er det helt afgørende i det her, og så selvfølgelig det fødevaresikkerhedsmæssige, og det er også helt på plads.

Tak. Fru Lise Bech.

Så kan jeg oplyse ordføreren om, at halalcertificering er en milliardindustri, og rigtig mange af pengene går til Muslim World League, som man jo ved – vi kan ikke bevise det – støtter terror, islamisk terror. Så jeg vil gerne høre igen: Støtter ordføreren, når han går ned og handler, udbredelsen af islam? For når det ikke er mærket på varen, ved ordføreren faktisk ikke, om han køber det og støtter det.

Værsgo.

Nej, for tredje-fjerde gang tror jeg efterhånden det er: Jeg støtter ikke udbredelsen af islam, når jeg går ned og handler. Jeg går ned og handler for at købe de ting, jeg nu engang skal bruge. Jeg synes måske, jeg savner lidt dokumentation for de her påstande om, at pengene går til terrorrelaterede virksomheder. Hvis det er rigtigt, og hvis fru Lise Bech er klar over det, synes jeg da, det er noget, vi i allerhøjeste grad skal få undersøgt, for det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Men, altså, det har jeg bare ikke kendskab til. Og hvis det er tilfældet, skal det selvfølgelig politianmeldes, og det vil jeg da opfordre fru Lise Bech til at gøre.

Tak. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ordføreren sagde, at det er overdrevet, at pengene går til islamisk mission. Det mener jeg ikke det er, og hvis man har den mistanke – og Kristeligt Dagblad har faktisk afdækket det og set på, hvad det er, pengene går til – så mener jeg, at det må være rimeligt, ligegyldigt om man er enig i det eller ej, at forbrugeren får det at vide. Og pengene går altså til islamiske organisationer, der udfører mission i Danmark, støtter moskéer. Hvis man er modstander af det, synes jeg man skal have muligheden for at vælge det fra, og derfor skal der være en tydelig mærkning af, om det er halal eller ej.

Desuden mener jeg også, at der skal være større muligheder for producenter, der ikke foretager halalslagtning, altså at de får et større marked ved, at de andre bliver mærket med, at de er halal. For der er mange – mig selv iberegnet – som virkelig gerne vil have lov til at købe noget, som jeg kan være sikker på ikke går til en yderligere islamisering af mit fædreland. Kan ordføreren ikke godt se rimeligheden i det?

Værsgo.

Altså, der er jo intet i vejen for at gå i gang med at mærke – det kan man jo bare gøre, hvis man er en virksomhed, der ønsker at mærke, at man ikke halalslagter eller det modsatte. Man er jo velkommen til at gøre det, og hvis der er så stort et marked for det, som det bliver antydet i dag af både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, så kan jeg da ikke forstå, at der ikke er nogle producenter, der bare går i gang med det, for så må der da være god økonomi i det her også. Men ligefrem at begynde at pålægge det på nationalt plan, at man skal gøre det, kan jeg simpelt hen ikke få til at hænge sammen med, hvad det så vil have af konsekvenser for danske arbejdspladser, dansk eksport osv.

Samtidig tror jeg måske også, at man overser, at det jo for kulturkristne mig bekendt ikke har betydning, hvordan dyr er slagtet. Altså, det er jo det, der er en afgørende forskel i det her. Det har jo så åbenbart en større betydning for kulturmuslimer, og det er jo derfor, det også har en afgørende betydning for eksporten og for vækst og arbejdspladser osv.

Fru Marie Krarup.

Jeg er som kristen fløjtende ligeglad med, om der er lyst buddhistisk eller islamisk eller alt mulig hulla-bulla hen over et stykke kød – det ændrer det ikke det fjerneste. Men jeg vil ikke finde mig i, at jeg via mit forbrug kommer til at støtte organisationer, der missionerer for islam i Danmark. Det vil jeg simpelt hen ikke. Producenter, der ikke halalproducerer, får en rigtig dårlig chance, når forbrugeren ikke tydeligt kan se, hvad der er halal, og hvad der ikke er halal, fordi forbrugeren dermed ikke rigtig ved, hvornår vedkommende køber det, som vedkommende godt kan stå inde for, og det, som vedkommende ikke kan stå inde for. Så det er et svigt af den enkelte forbruger, som ønsker at undgå at støtte den yderligere islamisering af Danmark.

Jeg er så skuffet over, at Socialdemokratiet ikke kan fatte, at man bør undgå yderligere islamisering og hjælpe de mennesker, som ønsker at modstå islamiseringen.

Værsgo.

Jeg er enig i, at vi skal undgå islamisering de steder, hvor islamisering giver anledning til problemer, og det er der en lang række eksempler på at den gør. Men jeg mener ikke, at Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har fundet et af dem her. Jeg vil igen sige, at jeg simpelt hen ikke forstår den her manglende tillid til markedskræfterne. Altså, hvis der er så mange, der har det på den måde, som medlemmerne af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har det her i eftermiddag, så ville jeg da som en smart fødevarevirksomhed, der producerede ikkehalalcertificerede ting, skynde mig at sætte et mærke på og så reklamere med det og så få solgt produktet. Men der er jo tilsyneladende ikke en tilstrækkelig efterspørgsel.

Tak for det. Ikke flere kommentarer til ordføreren. Hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne for forslaget om at mærke halalcertificeret kød. Vi behandlede jo et lignende forslag for ca. 14 dage siden her i salen, og forskellen er, at dette forslag kun kræver mærkning af halalcertificeret kød. Også i dag vil vi gerne påpege, at Venstre synes, at intentionerne bag forslaget er gode. Det frie valg er og bør være en hjørnesten. Oplysning er altid godt, og jeg kan afsløre, at jeg selv som forbruger på et tidspunkt forsøgte at sætte mig ind i, hvordan man køber noget, som ikke er halalslagtet. Jeg fandt ud af, at der eksempelvis var et sjællandsk kyllingeslagteri, hvor man ikke halalslagtede, og så har jeg forsøgt at handle der siden.

Vi synes, at det bør være sådan, at mange forbrugere ville sætte pris på, at der var en sådan mærkningsordning. Vi synes, at den enkelte borger skal have mulighed for frit at vælge halalcertificeret kød til eller fra. Vi kan bare konstatere, at det ikke er tilfældet i dag, da der ikke er noget krav om, at kød skal udstyres med et mærke, der oplyser om slagtemetode. Reglerne for mærkning af fødevarer er harmoniseret i EU. Det betyder, at Danmark ikke nationalt har mulighed for at fastsætte regler herom på området.

Men som vi sagde i sidste ombæring, da vi diskuterede det her, mener vi, at fødevarevirksomhederne af egen fri vilje i stedet skal mærke kød, der er halalslagtet, så forbrugerne frit kan vælge, og vi så meget gerne, at en sådan ordning også fik opbakning fra Fødevareministeriet, så den blev registreret og undersøgt, sådan at der var en eller anden form for statslig kontrol med det. Det er den måde, man ligesom kan lave noget ved siden af EU-systemet på. Hvis det kommer op i EU, at man vil mærke efter slagtemetode, jamen så er det noget, vi gerne vil bakke op om, i det regi, for det er jo der, det reelt vil gøre en forskel, og hvor det vil kunne lade sig gøre på det danske marked.

Afslutningsvis må og skal det vigtigste være – selvfølgelig, som det blev nævnt flere gange – at dyrevelfærden er i orden. Alle dyr, der slagtes i Danmark, bliver som det første bedøvet, således at der dyrevelfærdsmæssigt ikke er forskel på, om man slagter konventionelt eller religiøst.

Men det er der så måske alligevel, når vi ser på importen af kød til Danmark. Det er noget, jeg gerne vil have løftet lidt mere. Hvad kan man gøre på det område, sådan at vi er sikre på, at der ikke er dyr, som de danske forbrugere køber, som ikke har været bedøvet, før de bliver slagtet? Det vil jeg tage op med vores fødevareordfører, så vi kan komme lidt videre ned ad det spor.

Med disse ord skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget, men altså på mange måder har meget stor forståelse for de intentioner, der ligger bag det.

Tak. Hr. Peter Seier Christensen.

Mange tak for det. Det glæder mig da at høre, at vi langt hen ad vejen er enige, i hvert fald om målsætningen. At der er et problem med EU-lovgivningen, er det noget, som Venstre, når man på et tidspunkt kommer i regering igen, vil gøre til en prioritet at prøve at arbejde for at få ændret?

Værsgo.

Det kræver, at vi får regeringsvagten, men jeg tror derudover godt, det er noget, vi kan rejse i EU-regi, og det vil jeg tage en snak med vores EU-parlamentarikere om, når vi har mulighed for det. Jeg har haft nogle indledende samtaler med nogle af dem om det, men det er ikke noget, vi er blevet færdige med.

Peter Seier Christensen.

Det lyder rigtig godt, så tak for det. Så kan vi forhåbentlig få et lovforslag om det her igennem på et senere tidspunkt.

Værsgo.

Jeg hørte ikke lige et spørgsmål fra hr. Peter Seier Christensen, men mere en tilkendegivelse af, at vi langt hen ad vejen var enige, og det glæder mig jo.

Fru Mette Thiesen.

Det vil jeg også glæde mig over – det er altid godt. Når ordføreren nu bliver bekendt med, at det her jo ikke kun skal gælde halalcertificeret kød, men at det generelt skal gælde halalcertificerede varer, fordi man jo derigennem bidrager med bind for øjnene som dansk forbruger til islam, hvor står Venstre så i den sag?

Værsgo.

Jamen der mener jeg lidt, at det er samme principper. Der er selvfølgelig ikke noget, der lige flugter med de snakke, vi har haft om dyrevelfærd, men de samme principper må gøre sig gældende dér.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det.

Tak. Der er ikke flere kommentarer. Så er det fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her forslag er jo et rigtig godt forslag, som Dansk Folkeparti varmt støtter – selvfølgelig gør vi det – da Dansk Folkeparti adskillige gange selv har fremsat lignende forslag, endda senest den 1. december i år. Desværre kan vi jo konstatere, at den nuværende fødevareminister, ligesom sin forgænger, dækker sig ind under EU-regler: at mærkningsreglerne for fødevarer er totalt harmoniseret i EU, at medlemslandene i fællesskab er blevet enige om, hvilke oplysninger der skal stå på fødevarerne, at slagtemetode ikke er en af de oplysninger, det er obligatorisk at mærke med, og at det at indføre sådanne krav vil kræve en fælles politisk beslutning i EU.

I henhold til fødevareinformationsforordningen kan der kun indføres nationale krav til mærkning af fødevarer, hvis kravene er begrundet i mindst et af følgende hensyn: beskyttelse af folkesundheden, beskyttelse af forbrugerne og bekæmpelse af svig. Her kan jeg så påstå, at en national mærkning af halalkød kan begrundes med et krav om beskyttelse af forbrugerne. Det er helt absurd, at et stort flertal af danskere skal underkaste sig det muslimske mindretals religiøse praksis. Rent dyrevelfærdsmæssigt er der mange, der ikke ønsker at støtte aflivning af dyr uden bedøvelse. Det er dyremishandling, men det foregår stadig i mange lande, også i europæiske lande. Danmark er stadig et kristent land, og det er urimeligt, at danske forbrugere, ofte uden at vide det, må spise rituelt slagtet kød. Kristne bør ikke spise offerkød, som halalkød er. Og danske forbrugere kommer ofte uden at vide det til at støtte en milliardforretning, der bruges til udbredelse af islam.

Vi introducerede i 2017 et statsligt dyrevelfærdsmærke, hvilket jeg støtter, da det har skabt bedre dyrevelfærd og forbrugerne dermed har mulighed for at vælge kød og mejeriprodukter, ud fra hvilket niveau af dyrevelfærd der passer til deres præferencer og pengepung. Danmark var det første land i EU, der fik et dyrevelfærdsmærke. Nu drøftes et fælleseuropæisk dyrevelfærdsmærke i EU, og det er jo positivt. Men det siger også noget om, at det nytter, og at vi kan gå forrest på det her. Kan vi i Danmark etablere en mærkningsordning på dyrevelfærd, kan vi også gøre det, når det drejer sig om halalslagtet kød, uanset om det drejer sig om dyr, der som i Danmark bedøves forud for slagtningen, eller om det drejer sig om dyr, der aflives uden bedøvelse.

Dansk Folkeparti tager afstand fra sharia og de islamiske renhedsbegreber, og vi ønsker, at danskerne ved fuld oplysning og information får bedre mulighed for at vælge til eller fra i supermarkederne. Så derfor igen: Dansk Folkeparti støtter forslaget, som er meget lig forslag, Dansk Folkeparti tidligere har stillet.

Tak. Der er en kommentar. Hr. Peter Seier Christensen.

Jamen jeg vil da gerne kvittere og sige tak for opbakningen. Nu har vi jo stillet et ændringsforslag om at udvide det til ud over kød også at gælde for alle andre halalcertificerede varer. Vil Dansk Folkeparti også bakke op om det?

Ja, selvfølgelig. Det er jo rimeligt, at vi kan vælge til eller fra i forhold til halalcertificering.

Tak for det.

Jamen det er jo glimrende. Og så må Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti jo fortsætte den her kamp, så vi forhåbentlig kan komme i mål på et tidspunkt.

Jeg håber, at det kommer igennem på et tidspunkt, for det er vigtigt, at danskerne bliver oplyst om det her.

Tak til fru Lise Bech. Fru Kathrine Olldag, værsgo.

Tak, formand. Jeg vil springe over de mange forklaringer, som ministeren også er kommet med og indledte med, eftersom det er tredje gang – i hvert fald i indeværende år – at vi behandler det her, men blot glæde mig over det. Altså, for os handler det her naturligvis også om dyrevelfærd, og der glæder det mig naturligvis særligt at høre ministeren sige, at der arbejdes i regeringens regi for en udbredelse af en dyrevelfærdsordning i hele EU, så vi også kan være sikre på, at det kød, der bliver importeret til Danmark, kommer fra dyr, der har været bedøvet.

Så kan det jo sikkert heller ikke undre nogen, at vi i Radikale Venstre ikke kan tilslutte os det her beslutningsforslag. Og det undrer mig egentlig et langt stykke hen ad vejen, at Nye Borgerlige – som i så mange andre sammenhænge agiterer for, at virksomheder f.eks. skal lettes for deres administrative byrder, eller at det offentlige mere eller mindre skal nedlægges, eller at al skattelovgivning kun skal kunne fylde en side – egentlig gerne vil påføre virksomhederne den her byrde. Det undrer mig i høj grad, når man i den grad går ind for en minimalstat, at man vil lægge det her ind over vores erhvervsliv.

Det undrer mig også, at Nye Borgerlige åbenbart i dag synes, at det er vigtigt at agitere for borgernes frie valg, når man i går, da vi diskuterede vegetarer og veganeres muligheder for frit faktisk at have adgang til et plantebaseret måltid i offentlige køkkener, syntes, at det lige pludselig var en sag for både markedet og for kommunerne og for alle andre end Folketinget. Men lige præcis mærkning af halalkød er åbenbart noget, vi skal blande os i her i Folketinget, hvor man jo kunne formode – fuldstændig som ministeren gør – at hvis efterspørgslen er der og kunderne er der, så griber virksomhederne naturligvis også den mulighed og skaber det her tilbud. Det er den ene ting.

Den anden ting er – som Venstres ordfører også så udmærket gjorde rede for – at det frie valg som forbruger i dag faktisk eksisterer. Man kan nemlig lige præcis undersøge sagen selv, hvis det er meget vigtigt for en, og så købe sine kyllinger hos det her sjællandske slagteri, som ordføreren taler om. Eller man kan gøre, som nogle af os jo gør, slet ikke købe kød overhovedet og leve vegetarisk eller vegansk, eller man kan egentlig også bare, som langt de fleste forbrugere, slet ikke gå op i det her spørgsmål og så egentlig bare købe kød og nyde sin danskproducerede kylling: Hvis man vil være sikker på, at den har haft det okay og er blevet aflivet på en fornuftig måde, kan man koncentrere sig om at købe dansk. Så langt, så godt. Og vi synes egentlig, at det fint dækker forbrugerens frie valg ind, så vi har slet ikke nogen intentioner om at støtte det her beslutningsforslag.

Så er der det her argument om, at man herigennem støtter terrororganisationer. Og der ved vi jo – hvis man bare lige graver et lillebitte spadestik i, hvad der egentlig foregår her – at det, der foregår, er, at muslimske organisationer, som er godkendt til at certificere halalkød til f.eks. eksport, kommer ind og laver en halalcertificering. Det får de penge for at gøre. Men de her muslimske organisationer halalcertificerer jo kun den mængde af kød eller lige præcis de paller, eller hvad man kan kalde det, som er til deres marked, og det er noget, som forbrugerne i det land betaler for. Et eksempel, der tidligere er blevet trukket frem, er, at World Muslim Organization bliver betalt af forbrugere i Saudi-Arabien for at certificere varer i Danmark. Det er ikke noget, danske forbrugere betaler for.

Lad os så lave et eksperiment, der sagde, at vi ikke kan garantere vores eksportmarked, at vores kød er halal. Så vil vi miste så stor en eksportandel af verdensmarkedet, at vores kødvarer, kyllinger i Danmark, ville stige med 10 pct. Så når det stiger med 10 pct., tænker jeg bare, at Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis vælgere måske vil blive lillebitte smule sure. Så jeg forstår faktisk heller ikke, at man kan gå ud og varetage sine vælgeres interesser ved at komme med det her forslag, for i sidste ende vil det fordyre kødet en hel del på den ene eller den anden måde.

Dermed slutter jeg her fra Radikale Venstre og siger, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Så er der nogle kommentarer. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Tak for det. Nu har vi jo en lang række forskellige mærkningsordninger, som skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge, men mener ordføreren så i det her tilfælde, at man selv skal lave en hel masse undersøgelser for at kunne til- eller fravælge det, man ønsker at købe? Hvorfor kan man ikke mærke det her på lignende vis – er det ikke rimeligt?

Værsgo.

Jeg er sådan set enig med ministeren i, at vi i dag har et mærkningscirkus, og at vi faktisk trænger til at få simplificeret vores mærkningsordninger generelt. Det der med at halalmærke det her kød synes jeg faktisk jeg har redegjort for i ordførertalen, altså hvorfor vi ikke synes det specifikt er nogen god idé; og helt grundlæggende er der jo ikke den her efterspørgsel. Til det der med at være i tvivl om, hvad det er, man spiser eller ej, vil jeg bare sige: Velkommen til vegetarernes verden.

Tak. Hr. Peter Seier Christensen.

Jeg vil nu gerne fortsætte med at spise kød og ikke at skulle vælge at være vegetar for ikke at købe halalcertificerede varer. Nu siger ordføreren, at virksomhederne mærker varerne af hensyn til eksport, og det er også korrekt, men de mærker netop alle varerne, og dem, der bliver brugt på det danske marked, er jo i meget høj grad halalcertificeret, selv om forbrugerne ikke efterspørger halalcertificerede varer. Så argumentet om, at det kun går til eksport, holder jo ikke. Er det ikke korrekt?

Værsgo.

Jeg havde en lillebitte smule svært ved at høre det, så ordføreren må lige bære over med mig, hvis jeg ikke lige fik det hele med. Men hvis det er sådan, at vores forbrugere efterspørger kød, som ikke er halal, så har de jo mulighed for det, og så kan virksomhederne jo gå ind at producere det produkt, men den efterspørgsel er jo bare ikke til stede, kan vi konstatere. At fordi man går ... Undskyld! Nu er min tid overskredet, kan jeg se.

Det kan jo være, at fru Mette Thiesen kan supplere. Værsgo.

Jeg kan supplere så meget som at sige, at ordføreren i hvert fald meget behændigt talte udenom. Det burde jo ikke komme bag på nogen, at Det Radikale Venstre har den her tilgang. I lever jo lidt i sådan en osteklokke. Jeg tror, vi er tilbage omkring 1990'erne, før virkeligheden ligesom gik op for folk med hensyn til islam. Men jeg forstår bare ikke argumentationen, og at Radikale Venstre er så forhippet på, at danskerne skal fastholdes i at indkøbe i blinde. De må simpelt hen ikke få det at vide. For selv om man som forbruger researcher lige så meget, som ordføreren fra Venstre tidligere var inde på, så er der altså nogle varer, som man i hvert fald har meget, meget svært ved at finde ud af om er halalcertificerede. Som min kollega også nævnte tidligere, er det jo ikke kun kød, det drejer sig om. Det er også alt muligt andet – f.eks. er Toblerone halalcertificeret. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der ville tænke på det.

Så mener ordføreren ikke helt oprigtigt, at det ville være fair nok, at danskerne vidste, når de gik ned i deres supermarked, hvilke produkter der var halalcertificerede, hvor der altså gik et bidrag til islam, og hvilke produkter der ikke var halalcertificerede?

Værsgo.

Det der med at leve i en osteklokke tænker jeg måske at man på mange måder sagtens kunne overføre på det her forslag fra Nye Borgerlige. For hvis der var rigtig mange mennesker i Danmark, der gerne ville have den her halalmærkning, så kunne det også være, at Nye Borgerlige måske ville have større opbakning til det her forslag ude i den brede befolkning. Vi kan jo konstatere, at der ikke er nogen – hvad skal man sige – folkelige rejsning eller en stor gruppe, der har slået sig sammen, eller en kæmpestor interesseorganisation, der plæderer for det her. Tværtimod siger samtlige danske erhvervsforeninger, at en halalmærkning ville være fordyrende, at det ville være tungt i administration, og at det ville hæmme vores eksport. Det ville på alle leder og kanter været dumt for både danskerne og danske virksomheder og i forhold til verdensmarkedet, som vi helt logisk er en del af, hvilket Nye Borgerlige her på en eller anden måde behændigt overser.

Fru Mette Thiesen.

Jeg er simpelt hen nødt til at stoppe ordføreren lige her. Danskerne kan jo ikke rejse en modstand mod det her. De aner ikke, hvilke varer der er halalcertificerede. Det er fuldstændig umuligt at gennemskue, som det er på nuværende tidspunkt, så det er jo et totalt ikkeargument. Hvordan i alverden kan man sige, at man er imod at købe en vare, hvis man har lige købt den uden at vide det her? Altså, danskerne ved det ikke, fordi det ikke er mærket, fordi det ikke er klart og tydeligt, hvilke varer der er halalcertificerede.

Prøv at høre her: Vi står altså vagt om danskernes ret til at vide, om de betaler penge til islam eller ej. Det kan jeg så forstå at Det Radikale Venstre ikke gør. De mener ikke, at danskerne skal have lov til at købe ind på et oplyst grundlag. Det fik ordføreren da lige eksemplificeret. Men jeg er bare nødt til at rette ordføreren og sige, at grunden til, at vi står her i dag, jo er, at der er virkelig, virkelig mange danskere, som ikke aner, at mange af de varer, de køber, er halalcertificerede.

Værsgo.

Når muslimske organisationer går ind og verificerer en halalmærkning af det her, bliver de penge jo betalt af forbrugerne i de lande, de kommer fra. De bliver ikke betalt af danskerne. Det er fakta. Den påstand er jo blevet pillet fra hinanden flere gange, også af Detektor, så jeg synes også, at ordføreren skal anerkende, at der er noget fakta dér. Noget andet, som jeg måske egentlig gerne vil sige, hvis man ligesom skal se det her fra borgernes side, er: Hvis der virkelig er så stort et behov for det her ude hos forbrugerne, hvorfor så ikke prøve at opfordre til at lave et borgerforslag om det og så se, om man rent faktisk kan få samlet 50.000 underskrifter til det? Det kunne faktisk være interessant. Det ville vi faktisk fra Radikale Venstres side have respekt for.

Den næste korte bemærkning er til fru Lise Bech

Tak for det. Det er simpelt hen ikke korrekt, når ordføreren siger, at det kun er de varer, der går ud af landet, der bliver betalt for. Alle fødevarevirksomheder herhjemme betaler årligt et gebyr for overhovedet at være med i halalcertificeringsordninger. Danpo har været de eneste, der har oplyst om, at de betaler omkring 100.000 kr. hvert år til det her. Derudover er der ansat en mand til at bede over kødet, og det er jo ellers lige noget for en ligestillingsordfører, for det skal jo være en mand, der beder – det kan jo ikke være en kvinde.

Så at det kun foregår ved eksport, er simpelt hen ikke korrekt. Det er falsk varebetegnelse, havde jeg nær sagt, så det vil jeg godt have at ordføreren tager i sig igen. Vi er jo trods alt nogle, der har undersøgt det her. Og med hensyn til efterspørgslen vil jeg lige sige, at der jo altså findes en landsorganisation for det her, hvor man forsøger at finde hoved og hale i, hvad der er halal og ikke halal.

Ordføreren.

Nu talte jeg om World Muslim Organization, og de er jo inde i billedet her, fordi de nemlig verificerer eksportdelen. Det er fuldstændig rigtigt, at for at man kan få en halalmærkning ude på slagterierne, skal der også godkendte religiøse foreninger eller menigheder ind for at kunne gøre det, plus at der skal være en, som beder over det her kød, og det er simpelt hen den måde, det foregår på. Hvis vi bare tog det ud af ligningen og sagde, at det ikke blev gjort – for argumentet kunne også være, at det fordyrer kødet – så ville kødet netop blive fordyret, for så ville vi faktisk ikke have mulighed for at eksportere det.

At vi har den her halalslagtning af kød, er ifølge branchen, altså Landbrug & Fødevarer, Danpo osv., faktisk med til at holde prisen på f.eks. kyllingekød meget, meget langt nede, fordi de netop den vej rundt kan blive del af et globalt marked. Så et langt stykke hen ad vejen er det i hvert fald en økonomisk god idé. Og hvis man så ikke vil have halalkød, kan man jo købe det hos det sjællandske slagteri.

Fru Lise Bech.

Det er rigtigt, at mange af de store slagterier, både kyllingeslagterier og kreaturslagterier, har det på den måde, men så kunne de jo bare mærke det, så vi andre kunne forsøge at undgå det.

Ordføreren.

Ja, det kan de jo gøre, så jeg vil foreslå, at man som forbruger går til virksomheden og siger: Jeg vil kun købe det, hvis det ikke er halalslagtet. Der er jo ikke noget, der taler som pengepungen. Så lad os da endelig få forbrugerne af sted, så de kan stille det krav, og så kan vi jo se, om det kan slå igennem.

Den næste korte bemærkning er til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var dog det mest elendige svar, jeg længe har hørt. Altså, det kan man da ikke mene. Jeg troede, at Det Radikale Venstre var sådan nogle, der gik ind for oplysning og forbrugernes frie valg og sådan noget. Forbrugerne får jo ikke at vide, hvad det er, de køber. Der er folkelige organisationer, der er imod halalcertificering og imod islamisering af Danmark. Jeg ved godt, at Radikale Venstre går kraftigt ind for nedlæggelse af Danmark og sikkert også islamisering; men at modsætte sig, at vi får en mærkningsordning, at forbrugerne får viden om, hvad det er, de køber, er dog det mest hovne, jeg længe har hørt.

Det burde være en klar selvfølge, at folk skal have mest mulig viden om det, de køber. Og køber de noget, som støtter islamisk mission via deres pengepung, så skal de jo selvfølgelig have mulighed for at sige fra og dermed støtte nogle andre, der gør noget andet. Men man ved det jo ikke, så længe der ikke er en mærkning. Er ordføreren imod, at forbrugerne får oplysning om, hvad de køber?

Ordføreren.

Nej, det er vi egentlig ikke. Hvis det var det grundlæggende spørgsmål, om vi er imod, at forbrugerne skal oplyses, så er svaret nej. Men jeg synes faktisk, at de her oplysninger er meget, meget frit tilgængelige. Det er ekstremt nemt at orientere sig i, hvad der er op og ned i hele den her halalmærkningsdiskussion, hvis man som forbruger går op i det. Så for mig at se er der egentlig ikke nogen problemer med folkeoplysningen i den her sammenhæng.

Det, der måske er problemer med, er, at vi igen og igen skal bruge tid på at diskutere det her, når jeg synes, at argumenterne for at afvise det står i kø.

Fru Marie Krarup.

Det er jo så bare ærgerligt, at ordføreren ikke har kunnet finde et eneste overbevisende argument, så den kø er meget, meget kort, og det er oppe på talerstolen, kan jeg høre. Men det er en megen hoven tilgang at have til forbrugerne. Altså tænk, om man sagde det samme til folk, der går op i gluten. De ved alt om, hvad der er gluten i, så hvorfor skal vi sætte et mærke om det på. Det gør mange producenter, de laver en mærkning af glutenfri produkter. Det er da god service over for folk, selv om folk, der er glutenallergikere ved gud ofte har rigtig, rigtig god forstand på det.

Hvorfor kan man ikke gøre det samme her? Det er så hovent, og jeg synes, at det er groft over for den almindelige forbruger, at man ikke vil give den oplysning. Det er virkelig besynderligt, at man forsøger at argumentere for det, for man gør det jo ikke ordentligt.

Ordføreren.

Altså, det er faktisk et rigtig, rigtig godt eksempel – mærkning af gluten – fordi det faktisk er noget, som vi slet ikke har brugt, altså som vi ikke har styret herinde fra Folketinget. Vi har på intet tidspunkt haft en finger i glutenlovgivning; det er noget, der er hundrede procent en sag mellem forbrugere og virksomheder og producenter og detailhandel. Så egentlig synes jeg et eller andet sted også, at hvis det her virkelig er udtryk for så stort et behov, så lad den interesseorganisation, som Dansk Folkeparti også snakkede om, tage fat i det her og se, om det rent faktisk har gang på jord, altså om der er virksomheder og detailhandel, der synes, at det er en god idé at gå den vej. Jeg synes ikke, vi skal detailstyre det her inde fra Christiansborg – det må være en sag mellem dem.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, at fru Kathrine Olldag havde fuldstændig ret, da hun sagde, at det her ville være et fordyrende element for mange virksomheder. For det er klart, at hvis man fandt ud af, at en tube tandpasta fra Colgate og makeup fra nogle franske producenter og andre varer, som de fleste mennesker betragter som fuldstændig sekulære, var halalcertificeret, så tror jeg, at der er rigtig mange forbrugere, der ville vælge det fra. Jeg tror, at hvis man fik obligatorisk halalmærkning, ville der være mange, der ville sige: Nej, selvfølgelig vil jeg ikke støtte formørket propaganda fra Mellemøsten, ligesom Det Radikale Venstre altså forsøger at gøre.

Men det, der er sagen her, er jo, hvorfor det egentlig ikke er en del af religionsfriheden, som jeg forstår De Radikale hylder, at være i fred for andres religion? Altså, jeg ved jo ikke, om fru Kathrine Olldag som sine mange partifæller er ateist, men hvis hun nu er, kunne det så ikke være rart, at man kunne fravælge at støtte religiøse foreninger, som man altså ikke abonnerer på? Og er det ikke sådan generelt et meget godt radikalt udgangspunkt, at man ikke bare har lov til at tro på det, man vil, men også være i fred for det, andre tror på?

Ordføreren.

Der er jo mange ting, det kunne være rart at være i fred for, når man sådan bevæger sig rundt i samfundet – altså man kunne vælge til og fra – men fordi vi jo lever sammen i et samfund, hvor der skal være plads til alle, som jo er vores udgangspunkt, så er der også en bagatelgrænse. Og hvis jeg en dag skulle få lyst til et stykke kylling, ville det simpelt hen være ret lige meget for mig, hvorvidt den var halalslagtet eller ej, når jeg sådan lige har læst op på, hvad det egentlig betyder at være halal. Jeg synes, det lyder ekstremt fredeligt. Jeg ville da gå mere op i, om den var økologisk eller ej, for der lægger mine værdier nok.

Så er der mange ting i hverdagen, som jeg måske egentlig også har lyst til at være fri for. Nu ved jeg, at hr. Morten Messerschmidt går meget op i kristendom, men jeg synes, at der er mange kristne ting, som jeg synes det kunne være rart at vælge fra; men det kan vi så tage en anden dag.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er interessant her, fordi Det Radikale Venstre jo normalt er et parti, som går utrolig meget op i, at folk skal have mulighed for at dyrke deres religiøse synspunkter, gå klædt, som de mener en gud har bedt dem om, ja, på alle mulige måder gebærde sig. Og normalt er Det Radikale Venstre jo også et parti, der hylder, at man ikke tror, altså videnskaben, fremskridtet osv., écrasez l'infâme, som Brandes citerer i det uendelige. Men lige når det kommer til det her spørgsmål, så fastholder Det Radikale Venstre altså, at forbrugerne, danskerne, skal være i uvidenhed, sådan at man imod sin vilje kan støtte religiøse bevægelser og propaganda for dem, som man ikke ønsker. Det er da en helt underlig udlægning af radikalismen, som fru Kathrine Olldag er repræsentant for.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at vi har gennemgået meget tydeligt, hvorfor det er, at den her mærkning egentlig vil fungere rigtig dårligt i den praktiske virkelighed eller i den funktionelle virksomhed. Der er både de økonomiske hensyn, og der er selvfølgelig også det der med, at vi ikke blander os i de religiøse hensyn. Det her handler om fødevaremærkning og hverken om udlændingepolitik eller om religiøse hensyn. Så for os at se er det her et spørgsmål om, at der er sådan en bagatelgrænse, når vi snakker om, hvad det er, vi skal finde os i og ikke skal finde os i – og den er simpelt hen overskredet her. Jamen vi afviser bare det her forslag af de grunde, som ministeren også har fremhævet, og længere er den egentlig ikke.

Tak til fru Kathrine Olldag, Radikales ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. Der er jo fremsat flere lignende forslag om det her tidligere. Jeg mener, det er tredje gang nu, vi behandler et forslag af den her karakter. Jeg kan faktisk huske den første gang, vi behandlede et af dem her. Der endte jeg med at få en lille smule ros af hr. Morten Messerschmidt, fordi jeg var relativt åben over for forbrugeroplysninger, og det er egentlig stadig væk mit synspunkt. Altså, jeg synes, det er vigtigt, at forbrugerne har indsigt i, hvad det er, de køber. Jeg synes egentlig også, at det er nogle valide argumenter, der kommer: Hvis man af religiøse årsager ønsker at fravælge halalkød, må det også gerne være nemmere at kunne gøre det.

Jeg synes til gengæld, det er mærkeligt, at det her forslag bliver ved med at blive fremsat, får man løber jo tydeligvis panden mod muren. Altså, ministeren har jo også understreget, at det her er noget, der skal løses i EU-regi, og at en mærkningsordning ikke har nogen gang på jord. Så jeg håber egentlig, at de forslagsstillere, der er, vil arbejde med, hvordan vi kan sikre bedre forbrugeroplysning generelt på en anden måde end ved at gå ind og lave en decideret mærkningsordning.

I øvrigt vil jeg også i forhold til mærkningsordninger minde om, at man jo kunne lave en mærkningsordning for rigtig, rigtig mange ting, og så handler det om, hvad man synes er meget centralt. Der er f.eks. mange forbrugere – det er min oplevelse – som ønsker at tilvælge produkter, som er produceret under gode arbejdsvilkår; det kan også være meget uigennemskueligt, og det kunne man jo også arbejde med. Der vil jeg bare sige, at man jo bliver nødt til at udvælge nogle få ting, så der ikke er krav om, at der skal være tusind forskellige mærker på vores varer, og der er halal i min optik nok ikke så højt på prioriteringslisten.

Men hvis man har nogle gode idéer til, hvordan vi kan sikre bedre forbrugeroplysning på anden vis, så vil Socialistisk Folkeparti gerne overveje det, for vi synes egentlig, det er fint, at der for forbrugerne er gennemsigtighed i forhold til de produkter, de til- og fravælger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fra hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det glæder mig da, at ordføreren er enig i, at det skal være nemmere at være forbruger, hvis man gerne vil træffe nogle valg. Men jeg synes, det her er et meget alvorligt område. Når vi ser på dyrevelfærd, er det jo sådan, at der i andre lande i EU bliver halalslagtet uden bedøvelse, og de varer sælges i Danmark. Hvad mener ordføreren om det?

Nu var der en tidligere, der foreslog mig, at jeg bare kunne blive vegetar, men det synes jeg så ikke er en god løsning for mig.

Ordføreren.

Jeg synes, det er ekstremt bestialsk at slagte dyr uden bedøvelse. Altså, det er der ingen tvivl om, og hvis jeg selv spiste kød, er der ingen tvivl om, at jeg ville fravælge den form for slagtemetode. Det kan man dog også godt undersøge, for man kan jo godt undersøge, hvilket land kødet er produceret i. Så det er jo muligt at tilgå den information på anden vis, hvis det er noget, man går meget op i, og det vil jeg da opfordre til. Hvis man af dyrevelfærdsmæssige hensyn ikke ønsker at købe kød fra dyr, der er halalslagtet uden bedøvelse, så synes jeg man skal gøre, hvad man kan, for at undgå det, og det kan man også godt i dag.

Spørgeren.

Men igen er det jo meget vanskeligt, hvis forbrugeren selv skal lave de undersøgelser. Det kræver jo, at man sætter sig ind i det og undersøger en masse ting. Mener ordføreren ikke, at lige præcis det, jeg nævner her, er så alvorligt et problem, at vi burde lave en mærkningsordning for halalkød?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener godt, at man kan undersøge det selv.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg må igen sige, at der er altså noget dybt paradoksalt over at se venstrefløjens partier, som jo normalt er de mest ateistisk bekendende partier, være dem, der mest aktivt modarbejder, at man kan fravælge fødevareprodukter og andre produkter, som decideret er velsignet af religiøse hensyn. Det er jo, som om man er blevet så forhippet på at tækkes muslimerne, at man fuldstændig har glemt, hvor man kommer fra. Det her er det glade vanvid.

Men jeg vil egentlig sige til hr. Carl Valentin, som jeg kan forstå er vegetar eller veganer, eller hvad det er, og fred være med det, at jeg går ud fra, at hr. Carl Valentin er bekendt med, at masser af varer på de danske hylder, som ikke er fødevarer, i dag er halalcertificerede. Det er kosmetikprodukter, shampoo, tandpasta osv., som jeg kunne have hr. Carl Valentin mistænkt for at bruge lidt af. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan han fra sit ideologiske ophav har det med, at når folk handler de her varer, er de i fuldstændig uvidenhed om, om de køber noget, der bare er et almindeligt produkt, eller om de køber noget, som er halalcertificeret, og at der dermed går penge til organisationer, som, tror jeg, både hr. Carl Valentin og jeg er enige om, at vi helst ikke ser har stor indflydelse i verden.

Ordføreren.

Det her handler jo ikke om at tækkes muslimer, sådan som hr. Morten Messerschmidt siger i starten. Det, vi siger her, er, at det er lidt langt at gå at lave en decideret mærkningsordning, og at det er noget, man skal beslutte på EU-niveau og ikke i Folketinget.

Med hensyn til alle mulige andre produkter: Jeg går ikke så meget op i, hvorvidt et produkt er blevet velsignet eller ej, altså om man har lavet en velsignelse i forbindelse med slagtning af dyr. Jeg er selv ateist, og derfor betyder velsignelsen ikke noget for mig.

Jeg er dog helt overbevist om, som ordføreren påpeger, at der godt kan ende nogle penge nogle steder, hvor jeg som forbruger egentlig ikke er specielt begejstret for det. Det tror jeg er noget, der sker praktisk talt hver eneste dag for alle forbrugere, for der er så mange produkter, hvor det er svært at blive klog på deres oprindelse, og fordi den kapitalistiske økonomi er sådan indrettet, at det kan være meget, meget kompliceret, hvordan et produkt er blevet skabt. Derfor er forbrugeroplysning jo en generel udfordring og ikke noget, der kan indsnævres til, at der er det her enkelte område, som er så vigtigt, at man skal have en specifik mærkningsordning lige præcis i forbindelse med halal.

Hr. Morten Messerschmidt.

Lad os så fokusere på det praktiske, for hr. Carl Valentin siger, at man fra SF's side gerne vil arbejde med det her i EU – i hvert fald måske. Jeg vil så høre, om det er noget, som hr. Carl Valentin har talt med fru Margrete Auken om, for jeg stillede nemlig forslaget i Europa-Parlamentet, da jeg havde privilegiet at tjene i Bruxelles, og der var fru Margrete Auken en af dem, der var allermest imod det her. Jeg tror, hun mente, at det var noget, der udskammede muslimer osv., og det var jeg jo sådan set enig i. Jeg synes bare, det var en god ting, for jeg bryder mig ikke om halalcertificeringer. Men jeg vil så bare høre hr. Carl Valentin, om folketingsgruppen overhovedet står i forbindelse med EP-gruppen nede i Bruxelles og har sørget for, at det er dem, der kæmper for, at forbrugerne ved, at der bliver givet penge til mørkemænd nede i Mellemøsten, når de køber en tube Colgate.

Ordføreren.

Jamen det, jeg sagde, var ikke, at vi går ind for en mærkningsordning på EU-niveau. Det, jeg sagde, var, at hvis man ønsker en mærkningsordning, er det på EU-niveau, man skal arbejde for det. Og hvis man ønsker bedre forbrugeroplysning i Danmark, må man altså gå andre veje, og så må Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og andre partier, som er meget optaget af det, jo lægge deres energi i at prøve at se på, hvordan vi kan sikre noget forbrugeroplysning, som ikke er en decideret mærkningsordning, for så kan det godt være, at Socialistisk Folkeparti bakker op om det, hvis vi synes, det er indrettet på en fornuftig måde.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Enhedslisten og heller ikke fra Det Konservative Folkeparti og heller ikke fra Liberal Alliance. Og dermed er tiden kommet til at give ordføreren for forslagsstillerne ordet. Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Et øjeblik, jeg ser nu den konservative ordfører. Jeg vil gerne først give ordføreren for De Konservative mulighed for at komme på talerstolen – og bede ordføreren for forslagsstillerne om at holde sig klar til næste runde. Hr. Marcus Knuth, vær venligst inden for formandens synsfelt, når man skal have ordet. Velkommen til talerstolen.

Jeg beklager, formand. Og tak for forståelsen. Jeg var ikke klar over, at Enhedslisten og andre partier ikke også skulle på.

Men vores synspunkt er sådan set det samme som det, vi mente for ikke så lang tid siden, da vi havde en næsten identisk debat. Vi har fuld forståelse for, at der er mange, der gerne vil kunne fravælge eller tilvælge halalprodukter, altså hvis det er sådan, at man ønsker det. Jeg er selv ikke en kæmpe fan af halalprodukter. Jeg har set halalslagtning ske i Mellemøsten, og jeg ved også, at den måde, halalslagtning foregår på i Danmark, om end det er med bedøvelse, er noget, som mange heller ikke synes er optimalt.

Så vi er store tilhængere af en form for mærkning. Men vi er jo selvfølgelig også bevidste om, at vi samarbejder med andre EU-lande, og derfor ville en decideret tvungen mærkningsordning skulle forhandles med andre lande i EU. Det ville være fint for os, hvis det var sådan, at hele EU bakkede op om det.

Derfor synes jeg, at vi faktisk er kommet nogle rigtig gode skridt i den rigtige retning. Sidst vi debatterede det her, åbnede både Socialdemokratiet, Venstre og andre partier op for muligheden for en frivillig mærkningsordning – på samme måde som med andre mærkningsordninger for dyrevelfærd, der allerede findes i dag. Og hvis vi så f.eks. kunne få Fødevarestyrelsen til at administrere det, ville vi komme et skridt i den rigtige retning.

Det er meget vigtigt at sige til det, vi hører fra Det Radikale Venstre og fra SF, om, at der slet ikke er nogen efterspørgsel efter halalmærkning, at det ved vi jo ikke, fordi der ikke er nogen form for halalmærkning, sådan som det er lige nu. Så en frivillig ordning kunne rent faktisk afklare, hvor meget efterspørgsel der er. Jeg tror selv, at der vil være en del. Og den kunne måske være et skridt i retning af en mere udvidet form for mærkning.

Så det er der, hvor vi Konservative står.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg blev lidt bekymret, da jeg hørte den første del af ordførerens tale, men så fik ordføreren i hvert fald talt sig lidt hen ad den rigtige vej – og tak for det.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig høre ordføreren, hvordan Det Konservative Folkeparti så stiller sig, når vi taler om alle varer, der er halalcertificeret, altså så det ikke bare er kødet, vi taler om, men alle varer, som er halalcertificeret. Har Det Konservative Folkeparti så den samme holdning? Det ville i så fald glæde mig.

Ordføreren.

For at være helt ærlig er det, vi har diskuteret, halalmærkning i forhold til slagtning, og der er jo to aspekter i det her. Der er dyrevelfærden, altså selve slagtemetoden, og så er der det religiøse, altså om vi skal have produkter i Danmark, eller om vi skal kunne fravælge produkter, der er slagtet efter et islamisk ritual.

Så jeg vil sige, at vi har taget stilling til selve slagtningen, og det er også det, som er det vigtigste for os som parti. Nu hørte jeg ordføreren før nævne Toblerone, og det har vi simpelt hen ikke diskuteret i vores gruppe.

Fru Mette Thiesen.

Nej, men så vil jeg glæde mig over, at ordføreren forhåbentlig har hørt debatten og er blevet klogere, så ordføreren kan gå tilbage til sin gruppe og drøfte det her. For det giver selvfølgelig ikke nogen mening, at man som forbruger handler i blinde og uforvarende kommer til at købe produkter, hvor nogle af pengene går til en udbredelse af islam. Det håber jeg selvfølgelig at ordføreren er enig med Nye Borgerlige i.

Ordføreren.

Som sagt har vi diskuteret slagtemetoden, og det er det, vi sætter fokus på i første omgang.

Den næste korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det her med en frivillig ordning lyder jo meget tilforladeligt, men i virkeligheden tror jeg lidt, det er vindsteg og luftfrikadeller, al den stund at det, der vil gøre den her mærkningsordning anderledes i forhold til alle andre mærkningsordninger, er, at en halalcertificering jo formodentlig vil få folk til at vælge produkter fra, hvor det almindeligvis, når vi taler om økologi, miljø, arbejdsmarkedsvilkår, eller hvad ved jeg, er noget, der får folk til at vælge produktet til.

Så hvad i alverden skulle få Colgate, kyllingeproducenter, eller hvad ved jeg, til at vælge det til, hvis det er frivilligt, når hele idéen er, at folk, der gerne vil være i fred for islam, skal kunne vælge deres produkter fra? Det giver ganske enkelt ingen mening for mig, hr. Marcus Knuth, og derfor må hr. Marcus Knuth simpelt hen berolige mig – for jeg er sikker på, at han har tænkt større tanker, end jeg åbenbart har været i stand til, siden han har fremført sine – og forklare, hvordan en frivillig ordning skulle få producenterne til at sætte mærkning på, sådan at vi, der vil være i fred for islam, kan vælge det fra.

Ordføreren.

Vi er jo så heldige at være beriget med Mads Fugledes tilstedeværelse i dag, og han er jo et levende eksempel på en dansker, der er gået ud og har søgt efter produkter, der ikke er halalslagtet, og ikke har kunnet finde det. Jeg er jo også af den overbevisning, at hvis jeg står foran en køledisk og kan vælge mellem en halalslagtet kylling og en ikkehalalslagtet kylling, så vil jeg da til enhver tid vælge den, der ikke er halalslagtet.

For os handler det også bare om politik i den virkelige verden. Hvis vi som et første skridt kan få en frivillig ordning, således at dem af os, der gerne vil fravælge halalprodukter, kan gøre det, så er det da langt bedre skridt end – skulle jeg til at sige – at gøre ingenting. Ordføreren er også godt klar over, at selv om vi vedtager noget her, skal det jo igennem Bruxelles først, og så sker der ingenting, så lad os dog tage det første realistiske skridt som en god begyndelse.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg forstår stadig væk ikke, hvad der skulle få producenterne til frivilligt at mærke deres varer, når de ved, at det for 95 pct. af den danske befolknings vedkommende vil betyde, at det vil få dem til at vælge det fra eller i hvert fald overveje at vælge det fra. Det er jo kun muslimerne, der positivt vil vælge det til, og de udgør p.t. – på trods af Folketingets aktive bidrag i modsatte retning – trods alt kun 5 pct. af befolkningen eller der omkring.

I forhold til Bruxelles vil jeg da bare høre, om hr. Marcus Knuth har talt med fru Pernille Weiss om det for nylig, for vi genfremsætter gerne forslaget i Europa-Parlamentet sammen med EPP-gruppen. Det vil jo gøre, at vi kommer rigtig, rigtig langt. Jeg kæmpede i 10 år for at få i EPP-gruppen til at støtte det her. Så kan vi regne med, at fru Pernille Weiss i Europa-Parlamentet er med på det her forslag?

Ordføreren.

Det, vi jo har sagt her, er, at hvis det her skal gennemføres, skal det gennemføres på tværs af lande, og der peger vi altså på ministeren og siger, at vi vil være glade, hvis ministeren vil fremme det her i Bruxelles på Danmarks vegne. Jeg sikker på, at der er mange andre lande, hvor man egentlig har det samme synspunkt som os.

Dermed tak til den konservative ordfører. Så blev det tid til at byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, og det var da dejligt, at vi også nåede at få Konservatives indspark her i debatten.

Halalcertifikater er en pengemaskine for islamiske organisationer og et værktøj til udbredelse af islam. Hver gang et produkt får halalstemplet, ryger der penge af sted til islamiske organisationer. Hverken jeg eller andre har noget valg. Vi tvinges til at betale, for vi kan ikke vælge varerne fra. Jeg og Nye Borgerlige vil ikke bestemme, hvad folk her i landet tror på, og hvordan de dyrker deres religion, så længe de holder det inden for lovens rammer, men islam skal ikke have nogen indflydelse på samfundet.

Islam er i direkte opposition til de værdier, vi har bygget vores samfund på. Islam er i opposition til friheden, til demokratiet, til ligestillingen og til folkestyret. Jo mere plads man giver til islam i et samfund, jo mindre plads bliver der til frihed og demokrati. Derfor skal islam skubbes ind i privaten. Muslimer må gerne dyrke deres religion, men islam skal blot ikke påvirke samfundslivet.

Vi i Nye Borgerlige fremsætter dette forslag i dag for på den måde på dette begrænsede område at få islam til at fylde mindre. Der er ikke tale om et forbud mod islamisk certificerede produkter, men der er tale om en mærkningsordning, en mærkning ikke af hensyn til muslimer, men af hensyn til de forbrugere, som er enige med mig i, at vi under ingen omstændigheder ønsker at bidrage til at styrke islam i Danmark og andre steder, hverken gennem afgifter til islamiske organisationer eller ved at samtykke med et knæfald for islamiske love. Derfor skal halalvarer mærkes tydeligt, så vi kan sige nej tak til islamisk indflydelse i vores frie samfund.

Jeg har noteret mig, at nogle jurister mener, at det må vi ikke for EU. Det er jeg ikke overbevist om at EU vil føre en sag mod Danmark om. Så min opfordring skal selvfølgelig være, at det må komme an på en prøve.

I forvejen er jeg ret træt af, at danske politikere parkerer retten til at bestemme i vores eget land i Bruxelles, og hvis EU virkelig ikke mener, at danskerne skal have mulighed for at vælge islamisk indflydelse fra, så er det måske på tide, at vi siger fra. Andre vil formentlig indvende, at det er bøvlet og besværligt for producenterne. Jeg vil så foreslå producenterne, at de trækker udgifterne fra mærkaterne fra i den afgift, de betaler til islamisterne for at få certifikatet. Så har islamisterne færre penge at gøre skade med, og de danske forbrugere får mulighed for at vælge halal fra. Det er det, vi kalder for en win-win.

Så vil jeg sige tak for debatten, og tak til Dansk Folkeparti for at støtte vores beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, værsgo.

Vi støtter meget gerne et beslutningsforslag, som en til en ligner noget, vi har fremsat et par gange de sidste 25 år. Det, der undrer mig lidt, er, hvorfor vi er så langt nede på stigen i forhold til det, som hr. Peter Seier Christensen fremfører i sin tale. Altså, hvorfor egentlig ikke lave et forbud mod, at der overhovedet overføres penge til de lande, hvor halalcertificeringen jo ofte bringer pengene hen? Det ville da være mere oplagt. Hvorfor er det kun kødprodukter, Nye Borgerlige vil forbyde, når vi ved, at en masse kosmetikprodukter og alt muligt andet også bliver certificeret i dag? Jeg nægter at tro, at det er, fordi man ikke har øje for det, for så ville jeg da kende hr. Peter Seier Christensen dårligt. Så hvorfor er det, at det her forslag bevidst rammer så lille et område af islamiseringsproblemet? Er det, fordi man har gjort sig forhåbning om 90 mandater, så vi kan dog få det igennem? Eller hvad er tanken bag?

Ordføreren.

Nu har hr. Morten Messerschmidt ikke fulgt med i debatten fra starten, for jeg startede faktisk med at sige, at vi stiller et ændringsforslag til vores eget beslutningsforslag, så det ikke kun drejer sig om kød, men om alle halalhalalcertificerede produkter.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men kunne det ikke være mere formålstjenligt, hvis det, som det handler om for både os i Dansk Folkeparti og for hr. Peter Seier Christensen, er at stoppe pengeoverførslerne, så simpelt hen at forbyde det? Altså, vi taler jo meget om, at regeringen vil fremsætte et forslag, der forbyder, at man f.eks. fra Saudi-Arabien finansierer danske moskéer. Hvad med både at gøre det, men også gøre det modsatte, altså at vi siger, at vi simpelt hen ikke vil have, at man som en del af et forbrugerkøb, uden at forbrugeren ved det, kan forpligtes til, at der overføres penge til de her regimer, og at man også angriber det på den måde? Er det noget, hvor vi kunne samarbejde mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Det synes jeg da lyder interessant, hvis vi ikke kan komme igennem med det på den her måde. Så det synes jeg bestemt at vi skal tale nærmere om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)