Til beslutningsforslag nr.
B 74
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. maj 2021
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om øgede muligheder for at stille krav om
almene boliger i lokalplaner ved fortætning af eksisterende byområder
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er af den opfat‐
telse, at der er brug for flere tiltag, som kan sikre mere
blandede byer og herunder også sikre etableringen af flere
almene boliger i landets kommuner. Det konstateres, at den
gældende regel i planloven, som giver kommunerne ret til at
kræve 25 pct. almene boliger i nye byudviklingsområder, er
et godt redskab til at sikre flere almene boliger. EL mener
samtidig, at denne mulighed skal udvides til at kunne omfat‐
te et krav om op til 33 pct. almene boliger i forbindelse med
fortætning af eksisterende byområder.
EL konstaterer, at almene boliger – nye og i særdeleshed
ældre almene boliger – er markant billigere for lejerne end
tilsvarende private boliger. Dette viser analysen »Huslejeni‐
veauer i almene boliger« fra maj 2021 lavet af BL – Dan‐
marks Almene Boliger, jf. B 97 – bilag 1. Det er derfor også
væsentligt at sikre endnu flere almene boliger i de større
byer for herved at sikre, at der i fremtiden også er boliger,
som lav- og mellemindkomster har råd til at betale. Dette
er en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan have
blandende byer.
EL opfordrer på den baggrund regeringen til at fremlæg‐
ge et forslag til ændring af planloven, hvor der gives mulig‐
hed for at stille krav om 33 pct. almene boliger i forbindelse
med fortætning af eksisterende byområder. Dette opfordres
regeringen til at gøre inden udgangen af 2021.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. november 2020
og var til 1. behandling den 12. januar 2021. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Boligudvalget. Udvalgets navn er den 1. marts 2021 ændret
til Indenrigs- og Boligudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <11> bilag på be‐
slutningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer