Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 74:

Forslag til folketingsbeslutning om øgede muligheder for at stille krav om almene boliger i lokalplaner ved fortætning af eksisterende byområder.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 03.11.2020).

Sammen med dette punkt foretages:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 97:

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne mulighed for at kræve 33 pct. almene boliger i lokalplanområder.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til den fungerende erhvervsminister. Værsgo.

Tak for det, og tak for muligheden for at komme her i dag og sambehandle de to beslutningsforslag, B 74 og B 97. Begge beslutningsforslag handler om at give kommunerne øgede muligheder for i deres lokalplaner at stille krav om flere almene boliger. I dag har kommunerne mulighed for at fastsætte krav om op til 25 pct. almene boliger i lokalplaner for nye boligområder. Nye boligområder vil sige områder, der ikke allerede lovligt anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål.

Med beslutningsforslag B 97 lægges der op til at ændre planloven, så kommunerne skal kunne stille krav om 33 pct. almene boliger i nye boligområder mod de 25 pct., som planloven i dag giver mulighed for. Samtidig lægges der med beslutningsforslag B 74 op til, at kommunerne skal kunne stille krav om 33 pct. almene boliger i forbindelse med nye lokalplaner for fortætning af eksisterende byområder. Det fremgår, at kravet om 33 pct. almene boliger i den forbindelse kun skal gælde for de nye etagekvadratmeter, der muliggøres med en ny lokalplan. Kravet skal altså ikke omfatte boligetagekvadratmeter, som den eksisterende lokalplan allerede giver mulighed for. Samlet set er der altså tale om en udvidelse af den gældende regel, så kravet om almene boliger generelt kan hæves og også kan stilles i situationer, hvor kommunen i en lokalplan øger boligarealet i et område, der allerede er udlagt til boligformål.

Lad mig begynde med at sige, at jeg har stor sympati for ønsket om at sikre mere blandede byer. Hvis vi skal sikre sammenhængskraft og samhørighed i det danske samfund, er blandede boligområder, hvor vi møder hinanden på tværs af sociale og etniske skel, helt afgørende. Her spiller almene boliger en vigtig rolle. Det er derfor også regeringens klare ambition at sikre flere almene boliger, især i de større byer.

Kommunernes muligheder for i lokalplaner at stille krav om almene boliger er et vigtigt værktøj. Muligheden for, at kommunerne kan stille krav om 25 pct. almene boliger i nye boligområder, blev indført af den daværende socialdemokratiske boligminister, Carsten Hansen, i 2015 efter aftale med bl.a. forslagsstillernes parti. Og da planlovsforliget blev indgået i 2016, var det en topprioritet for Socialdemokratiet at fastholde denne mulighed. Vi har i Socialdemokratiet også inden valget foreslået at give endnu bedre muligheder for, at kommunerne kan prioritere almene boliger i deres planlægning, og det indgår jo også som en del af forståelsespapiret »Retfærdig retning for Danmark«.

Begge beslutningsforslag, der er fremsat, vil forudsætte en ændring af planloven. Planloven er forligsbelagt med aftalen »Danmark i bedre balance« fra 2016. Alle ændringer af planloven kræver derfor enighed i forligskredsen. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Jeg har forhørt mig i forligskredsen, om der er opbakning til forslagene. Det er imidlertid ikke tilfældet. Som en del af et forlig respekterer vi i regeringen naturligvis, hvis den samlede forligskreds ikke støtter et beslutningsforslag. På den baggrund kan regeringen heller ikke støtte beslutningsforslagene.

I den forbindelse vil jeg gerne bemærke, at vi aktuelt er i gang med en evaluering af planloven, som jeg forventer kan offentliggøres i foråret 2021. I evalueringen ser vi bl.a. bredt på balancen i planlovgivningen, herunder også, hvordan planloven bedre kan understøtte kommunernes arbejde med at sikre en blandet og bæredygtig by. Vi hilser i den forbindelse alle gode forslag i forhold til planlovens regler velkommen, med henblik på at vi her til foråret kan få en samlet politisk drøftelse af loven. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak for sympatien for forslagene, og det manglede jo bare, når nu det er noget, som Socialdemokratiet har arbejdet for inden folketingsvalget, og når nu det også er med i vores fælles regeringsforståelse, altså at vi skal op på de 33 pct. i forhold til nye lokalplansområder.

Nu har ministeren så også lavet et forarbejde og spurgt forligsparterne, om de er med på det her på nuværende tidspunkt. Og det er jo ærgerligt, at de ikke er det, for jeg betragter det sådan, at der er flere og flere, der synes, at blandede byer er en god idé. Derfor ser jeg jo også frem til, at der kommer den evaluering af det sidste planlovsforlig, og der refererer ministeren nu til, at det først vil ske i foråret 2021. Det synes jeg er en skam, for i forligsteksten står der, at man skal gøre det inden den 1. juli 2020. Så jeg synes jo, det er en skam, at det åbenbart er forsinket.

Nu er det ikke, fordi jeg forventer, at ministeren, som nu i dagens anledning har arvet planloven, skal gå ned i detaljen med det, men jeg synes faktisk, at når vi arbejder med det her med blandede byer, skal vi sådan set se på, hvad redskaberne er. Jeg håber, ministeren kan se, at det er noget, der er vigtigt at gå videre med.

Ministeren.

Ja, det kan jeg bestemt godt se. Og jeg er helt med på at kigge tilbage i historikken, i forhold til hvad der er aftalt, med hensyn til hvornår den her evaluering skal ligge. Det må vi lige vende tilbage til. Vi synes jo fuldstændig som forslagsstilleren, at det er enormt vigtigt, at kommunerne har det her redskab, og derfor har vi ikke bare sympati med det, vi støtter sådan set op om målsætningen. Men som spørgeren jo vil vide, er der et forlig, og det respekterer vi selvfølgelig.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg betragter det som et tilsagn fra ministeren om at tage det her med tilbage i Erhvervsministeriet og sige: Der står faktisk et andet evalueringstidspunkt i den forligstekst, som ministeren gerne vil lægge op til man skal være loyal over for. Så jeg ser frem til, at man tager det med tilbage til Erhvervsministeriet. Jeg ved godt, de har haft travlt med lidt mink, men der er jo også andre vigtige opgaver, som man skal forholde sig til. Så tak for det.

Ministeren.

Ja, jeg er som sagt ikke helt bekendt med historikken, men i regeringen går vi altid ind for at holde det, vi lover, så det kigger vi på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og så går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Tanja Larsson. Værsgo.

Tak. I Socialdemokratiet mener vi, at kommunerne skal have mulighed for at stille krav om, at op til hver tredje bolig i nye boligområder skal være almene. Derudover er vi i Socialdemokratiet ikke kun interesseret i, at en større andel af nye boligområder skal være almene. Vi har også en målsætning om, at der i højere grad skal være mulighed for og incitament til at fortætte i eksisterende boligområder. Derfor har regeringen også fremsat et lovforslag, som vi førstebehandlede her i december måned. Lovforslaget har til formål at styrke almene boligafdelingers muligheder for at bygge flere billige boliger i eksisterende almene boligområder. Det vil ikke alene sikre flere billige boliger til danskere med almindelige indkomster, men også sikre mere blandede boligområder.

Derfor vil vi gerne takke Enhedslisten for at sætte fokus på målsætningerne her. Det er nemlig helt afgørende for sammenhængskraften i vores samfund og for kampen mod ulighed, at vi bor sammen på tværs af sociale, økonomiske og etniske skel. Enhedslistens beslutningsforslag kræver dog en ændring af planloven, som ministeren også lige var inde på, og det er omfattet af et forlig. Derfor kan vi kun ændre planloven, hvis forligsparterne er enige om en sådan ændring.

Som ministeren også oplyste lige før, kommer der en evaluering af planloven til foråret, og denne evaluering vil se på, hvordan vi i højere grad kan understøtte vores målsætning om at bygge flere billige boliger og sikre mere blandede boligområder. Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslagene, men der skal lyde en stor tak til Enhedslisten for at sætte fokus på Socialdemokratiets vigtigste målsætninger på boligområdet. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak, og tak for modtagelsen. Jeg synes nogle gange, at sådan nogle forlig er lidt for blokerende, for jeg noterer mig, at det der med 25 pct. almene boliger i nye lokalplaner, er noget, der er omfattet af forligsteksten. Men jeg synes godt, at man kan læse den på en anden måde. Altså, når man forholder sig til – hvad skal man sige – lokalplaner med eksisterende byggeri, hvor kommunen ønsker en fortætning, så kan man spørge: Hvorfor skal det været forligsbundet? Det er jo ikke et emne, som er omhandlet i forliget.

Så jeg vil egentlig godt i udvalgsbehandlingen udfordre, om det er samtlige ændringer af planloven, som man ligesom kan binde op på en aftale fra 2016, som jo mere havde fokus på byggeri ved kysterne og den slags. Skal det så låse et flertal i Folketinget fra at kunne lave fornuftige ting, hvor man ændrer på et hjørne af planloven? Det synes jeg ikke er rimeligt. Altså, jeg synes nogle gange, det der regime med, at så mange ting er bundet af forliget, er begrænsende for folketingsarbejdet. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Tak. Jo, det kan jeg udmærket forstå ordførerens holdning til. Jeg må også bare sige, at jeg mest tror, at man har den opfattelse, hvis ikke man er en del af forliget, eller hvis ikke lige forliget går i den retning, man selv gerne vil. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi giver hinanden håndslag på, at når vi har en aftale, så har vi en aftale. Men jeg synes, det lyder rigtig spændende, at ordføreren tager det med ind i udvalgsarbejdet, så vi ligesom får kigget nærmere på det, for jeg skal ikke her kunne afvise – så godt kender jeg ikke planloven – at der kan være nogle muligheder i planloven, som jeg ikke er bekendt med i dag. Så jeg forstår udmærket frustrationen. Vi ønsker jo også selv i Socialdemokratiet at have fokus på området for almene boliger og på at skabe – hvad kan man sige – et bedre grundlag for at få flere almennyttige boligområder i Danmark, hvor man kan bo blandet, og hvor mennesker med forskellige behov, unge, gamle, familier osv., kan bo blandet.

Hr. Søren Egge Rasmussen frafalder, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er Venstres ordfører, fru Heidi Bank. Værsgo. (Tanja Larsson (S): Jeg skal lige pudse af). Det er helt okay.

Tak for det – det var grundig og effektiv rengøring heroppe på talerstolen. I Venstre mener vi, at der er mange fordele for os som samfund, ved at vi mødes på tværs af opvækst, alder, uddannelse, ja, løncheckens størrelse. Det er en fordel, at vi bor mere blandet, så vi undgår unødvendige fordomme og sørger for, at mennesker med små og almindelige indkomster, f.eks. studerende, unge, børnefamilier og ældre, kan have råd til at bo i og omkring de større byer. Det handler om at sikre et Danmark i balance. Det handler om, at boligen ses i forhold til en livscyklus, hvor menneskers behov ændrer sig fra vugge til grav.

Venstre står selvfølgelig ved aftalen fra 2016. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at vi politikere skal passe på med at kloge os på, hvordan danskerne skal bo; det kan danskerne godt selv finde ud af. Og for at være helt ærlig tror jeg, at lige så vel som mange drømmer om en bolig, der er til at betale, så der kan være råd til andre ting, lige så vel ved jeg, at mange drømmer om selv at kunne købe en bolig, en ejerbolig, der er til at betale. Priserne på ejerboliger er eksploderet i de større byer. Det er ikke holdbart. Det er ikke nok at have fokus på det almene – der skal også være opmærksomhed på andre boligtyper, hvis vi ønsker den blandede by.

Derudover bør vi være optaget af kvaliteten i byggeriet, hvis vi presser 33 pct. alment byggeri ind. Her er maksimumsbeløbet en udfordring, som jeg hører det. I Venstre mener vi, at vi gør klogt i at sikre kvaliteten, den gode vedligeholdelse, den lave husleje i det almene byggeri. Alment byggeri skal være fornuftigt, attraktivt byggeri.

Samtidig skulle vi måske også begynde at tænke lidt mere ud af boksen – det ved de allerede i mange kommuner, hvor kommunerne arbejder for at gøre forstadsområderne mere attraktive – og få talt om, hvad de områder kan og giver de mange, som er glade for at bo dér.

Vi kan ikke støtte Enhedslistens forslag. Det var bemærkningerne herfra.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg lyttede mig til, at der var sådan en lidt positiv holdning til blandede byer. Der noterer jeg mig bare: Hvis man tager til Aarhus og kigger på, i hvilket omfang man bruger den delegerede bygherremodel og får sikret, at der kommer almene boliger i nye byvækstområder – f.eks. et industriområde, som bliver lavet om til boligområde – og kommunen, byrådet, som Heidi Bank sidder i, sådan set kræver, at der også skal være almene boliger, så synes jeg, hvis man så ser på huslejen bagefter, at det er tankevækkende.

Hvis man ser på et af nybyggerierne i Aarhus, hvor der bliver opført nogle karréer, hvor man ikke udefra kan se, hvad der er almene boliger, og hvad der er ejerboliger, og de ejerboliger så bliver lejet ud som privat udlejning, så synes jeg, hvis man ser på huslejeniveauet, at det er meget tankevækkende, at man dér kan få en almen bolig på 60 m² til 5.512 kr., mens den samme bolig, hvis man skal ind og leje den som privat udlejning, koster 8.200 kr. Kan ordføreren ikke se, at der er nogen, der godt kan se en fordel i at bo alment?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er vigtigt, at vi har den her blandede boligmasse, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi sikrer, at dem, der gerne vil købe en bolig, også kan få en bolig til rimelige penge, også inde i de store byer. Og det giver bare nogle udfordringer, hvis man vælger at sige, at en alt for stor del skal være lejeboliger – om det så er privat udlejning eller almen udlejning. Så vi vil bare gerne have, at der bliver lagt større vægt på, at ordet blandet også tilgodeser, at der altså også er noget, der hedder ejerboliger. Det kunne være godt også at få sat fokus på det.

Men jeg tror ikke, at man, når man som lejer står og skal finde en bolig, sådan en til en kan sammenligne med det, som hr. Søren Egge Rasmussen kommer med her, for det er jo altså også et spørgsmål om kvaliteten af de her boliger. Jeg er ikke sikker på, at det, når du sammenligner den ene med den anden i forhold til kvadratmeter, så er den samme kvalitet, som de beboere får i de to boliger, men det kan være, at hr. Søren Egge Rasmussen kan svare på det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det mig, der stiller spørgsmål. Jeg har været inde og kigge på det, og det ser ud til, at begge boliger er uden altan – det kunne jo have været forskellen. Så det er sådan set to sammenlignelige boliger, hvor der bare er den forskel, at i forhold til den ene bolig skal boligforeningen ikke tjene på det, og i forhold til den anden bolig er der så en ejer, som skal tjene på det.

Jeg synes, vi skal være meget mere obs på de her flyttemønstre, som vi har behov for gennem livet, når vores boligsituation ændrer sig, altså så man dér har mulighed for at flytte, i stedet for at man er låst i forhold til en ejerbolig, som man måske ikke kan sælge. Der er faktisk mennesker, som køber en ejerbolig, og som ikke kan sælge den, fordi prisen har været for høj. Kan ordføreren ikke se, at der også er ulemper ved ejerboliger?

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg synes ikke, jeg skal gøre mig til dommer over, om det er den ene eller den anden type, der er bedst for den enkelte borger. Det tror vi jo sådan set på i Venstre at borgeren selv er i stand til at gøre. Jeg skal ikke bestemme, om nogen skal bo i ejerbolig, eller om de skal bo i lejebolig. Det tror jeg da de ved bedst selv. Men i forhold til det her med at sammenligne kvaliteter må jeg altså bare sige, at det skal man passe på med. Det er jo ikke sådan, at hr. Søren Egge Rasmussen kan kigge ind i de boliger og se, hvilke køkkener og hvilke badeværelser der er proppet ind i dem. Men det er fair nok at prøve at lave sådan en betragtning. Jeg tror bare, man skal passe lidt på med det.

Så er det fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet.

Tak. Lige nu er der meget fokus på at eje sin bolig, og ordføreren ønsker, at man ligesom sikrer muligheden for at eje. Sidst jeg kiggede på nettet i forhold til at leje, så var markedet langt fra mættet, både i de større byer, men ligeledes i provinsen og ude på landet, hvor jeg selv kommer fra. Der mangler der i den grad også lejemål.

Så derfor er jeg lidt interesseret i to ting. Den ene ting er, om ordføreren ikke anerkender, at der er et behov for at leje, altså ligesom ordføreren siger, at vi er forskellige. Der er nogle mennesker, som ikke ønsker at eje, men som egentlig kan lide det at leje og ikke være forpligtet. Så spørgsmålet går på anerkendelsen af det.

Den anden ting, jeg vil spørge om, er i forhold til den private udlejning. Vi sidder lige nu med noget sammenskrivning af noget lovgivning. Umiddelbart er min opfattelse, altså der, hvor jeg selv kommer fra, og også da jeg boede i København, at de fleste egentlig ønsker at bo til leje alment, hvor de har nogle rettigheder og er sikret en lav husleje.

Ordføreren, værsgo.

Jeg skal jo passe på, at jeg ikke bruger statsministerens ord, men det er et sjovt spørgsmål. Jeg tror, det er ret åbenlyst, at når vi siger, at vi synes, det er op til borgeren selv, så synes vi også, at det er en god idé, at man kan vælge at bo til leje. For vi tror, at der er forskellige behov, alt efter hvor man er i livet. Jeg tror da, at de færreste helt unge studerende kunne drømme om eller i øvrigt har råd til at købe en ejerbolig. Men grunden til, at vi taler ejerboliger, er ikke, at det er sådan en eller anden form for religion i forhold til lejeboliger. Det er jo simpelt hen, fordi det er et naturligt flyttemønster. Det er klart, at hvis nogle af dem, der f.eks. bor i en almen lejebolig eller i en privat udlejningsbolig, får mulighed for at få opfyldt deres boligdrøm om at kunne købe en bolig, fordi der bliver bygget mere og priserne falder, så vil det jo også gøre, at nogle andre får mulighed for at få en mere attraktiv bolig. Altså, det her er jo en cyklus, i forhold til hvordan vi bor, og i forhold til hvordan byggeriet hænger sammen.

Så der er ikke sådan en religion i forhold til det ene eller det andet. Vi synes, det er godt, at der er alment byggeri. Vi synes, det er godt, at der er privat udlejning. Og vi synes også, det er godt, at der er ejerboliger og andelsboliger.

Tak. Tanja Larsson, værsgo.

Tak. Igen synes jeg, at ordføreren ligesom har den forudsætning, at alle ønsker at bevæge sig fra leje og ind i eje – bare man har råd. Nej, der er nogle mennesker, der bare ønsker at leje, og jeg er interesseret i, at de her mennesker har ordentlige vilkår i markedet. Jeg synes, at ordføreren underkender det, og jeg synes, at ordføreren taler om ejerboliger og ikke om lejeboliger. Når du bor alment, er du i dag sikret nogle rettigheder, og du har en lavere husleje. Ønsker ordføreren ikke, at vi skal have billig leje?

Tak, så får vi et svar. Værsgo.

Jamen jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal svare på det her, for jeg synes simpelt hen, at Socialdemokratiets ordfører prøver at lægge os nogle ord i munden. Jeg kan jo ikke sige det mere tydeligt: Vi går ind for alle de her boligformer. Det gør vi, fordi der er forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Der er jo et tidspunkt, hvor man står og har en ejerbolig, f.eks. hvis man er blevet enlig efter et langt ægteskab og ægtefællen er død, og hvor man måske har behov for at komme over i en lejebolig og det er drømmen. Så vi synes, det er vigtigt, at vi har hele paletten af boliger, og det er sådan set det, vi er optaget af. Og så er det da også godt, hvis folk kan få billige boliger, både lejeboliger og ejerboliger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Den sag, vi diskuterer, er forligsbelagt. Ministeren har fortalt, at han har rakt ud til forligspartierne. Han har ikke snakket med Dansk Folkeparti, så nu må han være interesseret i at høre, hvad Dansk Folkeparti mener om beslutningsforslagene.

Dansk Folkeparti går ind for mangfoldige og blandede byer. Vi ønsker, at der bliver bygget boliger i en god kvalitet. Det er afgørende for en by, at mange forskellige mennesker bor og lever sammen. Det er ikke godt, at man klumper sig sammen med sine egne. Det går ud over elevsammensætningen i skolerne og daginstitutionerne, og det vil i sidste ende gå ud over fællesskabsfølelsen i Danmark. Det ved jeg alt om, for jeg bor i en bydel, hvor problemet har været, at mange har klumpet sig sammen.

Jeg er dog ikke sikker på, at det er Enhedslistens hensigt, når partiet fremsætter sine beslutningsforslag, selv om man siger det. Jeg tror snarere, at det udspringer af en dyb modvilje mod private udlejere. Jeg fornemmer, at hvis Enhedslisten havde magt, som de har agt, ville de forbyde private udlejere. Jeg er også usikker på, hvilke følger forslagene vil have. Der er ikke i disse forslag gjort rede for eventuelle økonomiske følger for private bygherrer eller for prisdannelsen af boligbyggeriet. Det er ret afgørende, at man forholder sig til det. Det er ikke så længe siden, at den nuværende grænse på 25 pct. blev indført. Det virker ikke oplagt at hæve den efter så kort tid. På det grundlag vil Dansk Folkeparti følge behandlingen i udvalget, og vi vil sandsynligvis stemme nej.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er muligt, at det ene forslag er sådan forligsbelagt, fordi det drejer sig om at hæve procenten fra 25 til 33 for de nye boligområder, som er skrevet ind i forliget. Men det andet forslag, som vedrører eksisterende byområder, hvor man står over for en fortætning, og derved også sikrer, at der kommer almene boliger, mener jeg godt kunne være uden for forliget, så det skal afprøves. Hvad der er Enhedslistens hensigter, er jo sådan set at skaffe boliger til den danske befolkning, og der er konsekvensen af det her bare – nu bliver der spurgt ind til økonomien i det – at vi vil få flere lejligheder til en lavere husleje, også til nogle af Dansk Folkepartis vælgere. Så det er sådan set den økonomiske konsekvens af forslaget; den er ret entydig.

Så er der jo også spørgsmålet om, om der skal være begrænsninger for, hvad man kan tjene på en byggegrund, og ja, det synes jeg egentlig er rimeligt at der er begrænsninger på, og den begrænsning ville være der, hvis man havde et højt krav om flere almene boliger. Det er vi helt opmærksomme på.

Ordføreren.

Altså, nu var min anke jo, at der ikke var taget hensyn til en eventuel prisdannelse, og at det simpelt hen bliver meget dyrere, hvis man hæver grænsen fra 25 til 33 pct. – det har man ikke talt om i beslutningsforslaget. Og så vil jeg også gerne sætte spørgsmålstegn ved, at nye almene boliger bliver billigere end private. Det er jeg faktisk ikke sikker på. Jeg har kendskab til Kolding og Odense, og prisen for nye almene boligbyggerier er ofte på samme niveau som private. Det er klart, at gamle almene lejligheder i alment boligbyggeri i nogle tilfælde er billigere, men så er standarden også derefter. Jeg ved også, at der er en lang række almennyttige boligselskaber, der renoverer, og det bliver ret dyrt, når de moderniserer lejlighederne fuldt. Det er op til 2.000-2.500 kr. pr. lejlighed, hvis det er lidt større lejligheder.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det synes jeg da er interessant. Det skal vi da have undersøgt i en udvalgsbehandling, altså det omkring nye almene boliger. Så kan man jo gøre det i de karréer, hvor man har opført både almene boliger og private udlejningsboliger i den samme bebyggelse. Den slags byggerier findes i København og i Aarhus og måske også i Aalborg. Lad os da få undersøgt, om ikke der er en prisforskel, for i de konkrete eksempler, jeg har kendskab til i Aarhus, er de nyopførte almene boliger markant billigere end de private udlejningsboliger, som ligger lige ved siden af. Og det kan da godt være, at man kan finde nogle, hvor der så er en altan, der gør forskellen, men vel ikke så meget.

Ordføreren, værsgo.

Lad os endelig få det oplyst. Lad os endelig blive klogere på det og ikke kun i København og Aarhus, hvor Enhedslisten jo huserer, og som man egentlig mest interesserer sig for. Lad os kigge over hele landet, og lad os endelig også kigge på kvaliteten af byggeriet, for det er også afgørende for prisdannelsen.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Halime Oguz, SF. Værsgo.

Jeg vil starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte disse to beslutningsforslag, som nu sambehandles. I SF støtter vi Enhedslistens forslag om at gøre det muligt for kommunerne at lokalplanlægge, således at de kan kræve 33 pct. alment boligbyggeri i forbindelse med udlægning af nye byområder samt eksisterende byområder, hvis der sker en fortætning.

Som Enhedslisten også selv nævner, vil sådan en lovændring give kommunerne bedre redskaber til at understøtte blandede byer, hvilket vi i SF støtter op om. Vi ønsker en blandet beboersammensætning i vores byer, da vi mener, der skal være plads til alle: både de gamle og de unge, de rige og de fattige og de sorte og de hvide. Vi vil ikke have byer, hvor kun kirurgerne og karrierekanonerne bor, mens skraldemanden og sosu-medhjælperen må pendle langvejs fra for at servicere de borgere, som bor på de dyreste adresser. Vi ønsker et samfund, hvor der bygges bro mellem forskellige befolkningsgrupper, så vi på den måde kan skabe en stærk fællesskabsfølelse og øge tolerancen mellem mennesker fra forskellige miljøer og med forskellige baggrunde.

Det er vigtigt, at vi danskere kender hinanden, og at vi møder mennesker med et andet perspektiv og en anden livsforståelse end den, vi selv har. Dette er særlig vigtigt i en tid, hvor vi i stigende grad oplever, at vestlige demokratiske lande plages af ekstrem intern splittelse. På det seneste har vi været vidner til en katastrofal udvikling i USA. Vi ser et land fyldt med splittelse og en markant afkobling mellem eliten og arbejderne. Dette må aldrig ske i Danmark. Og vi bør fra politisk side værne om at styrke samhørigheden mellem danskerne.

Et vigtigt redskab i dette arbejde er at lade folk med forskellige ressourcer og baggrunde bo side om side, hvilket et alment boligbyggeri muliggør. Ved at give kommunerne mulighed for at kræve en endnu højere andel af almene boliger i lokalplanlægningen er vi med til at sikre en højere diversitet i vores beboersammensætning. Det vil vi i SF selvfølgelig gerne bakke op om.

Med disse bemærkninger kan jeg meddele, at SF støtter de to sambehandlede beslutningsforslag. Tak.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Når ordføreren nu snakker om at sikre det, hvor der er kriminalitet og sådan noget, kunne ordføreren så ikke bekræfte, at der er en højere andel af kriminalitet i forbindelse med almene boliger, end der er generelt i resten af samfundet?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er mere kriminalitet i de her almene boligbyggerier, men det er jo på baggrund af en fejlslagen integration, hvor vi har ladet folk med samme baggrund, samme sociale armod, bo side om side. Det er jo det, der har gjort, at vi har den her fejlslagne integration og den her kriminalitet i de her boligområder.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Okay, jamen det er fint, hvis SF har en holdning om, at man vil tvangsflytte folk, der bor i nogle ghettoområder. Det er fint, det må være SF's holdning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Når man nu vil bygge endnu flere almene boliger, vil man så ikke få endnu mere kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg glemte lige det første spørgsmål, og det var, om vi vil tvangsflytte folk. Det er slet ikke rigtigt. Vi vil give muligheden. Det er det ene.

Til det andet, i forhold til at vi vil skabe mere kriminalitet: Vi vil jo netop afvikle, at der er folk med de samme sociale problemer, således at vi har flere boligområder med flere forskellige baggrunde. For det er jo det, der har umuliggjort integrationen indtil nu.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil i lighed med hr. Lars Boje Mathiesen spørge lidt ind til det der med de almene boliger og de områder, hvor de er. For hr. Lars Boje Mathiesen har jo fuldstændig ret i, at jo flere almene boliger der er klumpet sammen, jo højere er kriminaliteten. Nu bor jeg selv i en bydel, som er interessant, fordi der både er almene boliger og private boliger, og der, hvor kriminaliteten er størst, er i de almene boliger, og det skyldes jo selvfølgelig, at der er rigtig mange beboere fra muhammedanske lande. Så at komme her i Folketingssalen og påstå, at fordi man bygger mange, mange flere almene boliger, vil man også redde USA og man vil skabe lykkelige, paradisiske tilstande, er jo ikke rigtigt.

Det, der er godt, er, at man blander det, så det både er private og almene – privat udlejning og det almennyttige. Det er godt, og den nuværende grænse på 25 pct. sikrer det jo. Der er ingen grund til at hæve det til 33 pct.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Altså, det her beslutningsforslag går jo først og fremmest ikke kun ud på at bekæmpe kriminaliteten i det her samfund, men at sikre, at der er flere almene boliger, således at den almindelige dansker også har råd til at bo i de her områder. Det er det ene.

Det andet er i forhold til den her kriminalitet: Jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren ikke kan anerkende, om det i de her områder, som ordføreren taler om og bor i, og hvor jeg også selv kommer fra, ikke netop er, fordi man har formået at klumpe folk med den samme baggrund sammen i ét område, hvor de ikke har haft en mulighed for at se op til nogle rollemodeller? Det er jo derfor, at der er de her problemer. For der er ikke nogen rollemodeller i de områder.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg anfægter egentlig bare ordførerens præmis om, at jo flere almene boliger man får i en by, jo bedre bliver det, for det er jo ikke rigtigt. Det er det blandede forhold, der er godt. I Odense f.eks. – for at tage noget andet – har man almene boliger lige ved siden af banegården, som starter fra 7.000 kr. og opefter. De er megadyre, ligesom de private. Så prisdannelsen har man jo ikke taget højde for her i dette beslutningsforslag, og jeg kommer til at glæde mig meget til selve behandlingen af beslutningsforslaget i udvalget, så vi kan få opklaret lige præcis den del.

Ordføreren, værsgo.

I forhold til prisen – og jeg hørte også ordføreren stille det samme spørgsmål til forslagsstilleren, i forhold til at huslejen ikke nødvendigvis er billigere – har jeg kigget på det, og dette gendriver BL, og de skriver tydeligt, at huslejen i almene boliger er billigere end i private boliger. På landsplan er huslejen for en almen familiebolig opført i år 2000 og frem i gennemsnit f.eks. 932 kr. pr. kvadratmeter, hvorimod den er 1.221 kr. pr. kvadratmeter, når det handler om private.

Så er det fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu er det med de her store problemer, der er med kriminalitet i nogle boligområder, hvor der er meget alment byggeri, blevet nævnt flere gange fra ordførerens side, og der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilken procentsats ordføreren mener der vil være den optimale i de boligområder for at få en varieret boligmasse. Altså, mener boligordføreren f.eks., at procentdelen af almene boliger burde sættes ned til f.eks. 33 pct. i de her boligområder, eller hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes, at de her boligområder, fru Heidi Bank, skal være så blandede som muligt. Jeg har ikke en egentlig procentsats, og jeg kan være åben over for flere forskellige forslag. Men jeg mener, det er vigtigt, at vi møder hinanden på tværs af sociale skel, på tværs af kulturelle skel, på tværs af etniciteter.

Jeg synes, det er meget, meget vigtigt, at vi ser hinanden med de forskelligheder, vi har, således at vi – og det er faktisk også det, der gør, at Danmark er så smukt et land – har den her sammenhængskraft. Det har vi altså ikke i de her udsatte boligområder, og det skal vi jo sikre ved at bygge flere almene boliger, altså således at en almindelig lønmodtager også kan bo i de store byer. I København er det jo nærmest umuligt.

Fru Heidi Bank, værsgo.

Det er også derfor, jeg bliver nysgerrig på det her, altså når man netop har den ambition, og den deler vi 100 pct., om den blandede by, og om, at vi skal bo med hinanden. Jeg vil så sige, at jeg synes også, det er vigtigt at få italesat alle de gode eksempler, der er, og at det ikke nødvendigvis fremadrettet, tror jeg, behøver at være sådan, at vi skal sætte stereotyper på hinanden, alt efter om vi nu har den ene eller anden kulør, eller hvilken opvækst vi har haft. Det er i hvert fald det, jeg håber.

Derfor er det jo også interessant, hvor SF står i forhold til en procentsats i de områder, hvor der måske er, vil nogle sige, for mange almene boliger, hvilket giver nogle problemer. Altså, hvor langt ned i procentsats mener SF man skal gå i de områder?

Ordføreren, værsgo.

Som sagt har jeg ikke helt klart tal på, hvor langt vi skal gå ned i procentsatsen. For os er det bare vigtigt, at vi møder hinanden på tværs af de her baggrunde, således at vi faktisk også gør op med den her fremmedgørelse, som fru Heidi Bank også taler om. Den etikette tror jeg faktisk vi bedre kan komme af med, hvis vi gør op med den her fremmedgørelse, som vi desværre oplever er til stede i nogle af de her boligområder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Enhedslisten fremsætter med beslutningsforslaget B 97 forslag om at give kommunerne mulighed for at kræve 33 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen og i B 74 at give mulighed for at kræve 33 pct. almene boliger i forbindelse med fortætning. Og det er vi i Det Konservative Folkeparti ikke tilhængere af. Vi var i forbindelse med forhandlingerne om planloven i 2015 med til at beslutte, at kommunerne kunne stille krav om op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med nye lokalplansområder, og det krav udnyttes alene systematisk i København, hvor man har vedtaget en politik om 25 pct. i de fleste større nye lokalplansområder. Dette til trods har København et overordnet mål om at fastholde den nuværende andel på 20 pct. almene boliger i byen, og det skal så modsvares af en privat boligmasse, som jeg mener ligger på en andel omkring 18-19 pct.

Den nuværende politik giver anledning til kritik fra bygherrer, der ønsker at bygge i København, som har vanskeligt ved at indpasse kravet om 25 pct. almene boliger og samtidig skabe et attraktivt byggeri. F.eks. har en udvikler af Lygten i Københavns Nordvestkvarter skrevet, at Nordvest ikke har brug for flere almene boliger, og at projektområdet er geografisk placeret i et område med en meget høj koncentration af almene boliger med en særlig tæt geografisk forbindelse til Mjølnerparken, der er kategoriseret som et udsat boligområde, hvor andelen af almene familieboliger skal reduceres til maks. 40 pct. inden 2030, fordi det er en ghetto.

Vi ønsker ikke, at det projekt skal være medvirkende til at modarbejde en allerede eksisterende udviklingsplan for de omliggende områder, ej heller at fastholde Nordvestkvarteret i en fortælling om et socialt belastet og svækket boligområde uden ekstra potentiale. Derudover skal vi også huske, at der allerede er 7.000 almene boliger i det skolekvarter, som Lygten er en del af. Det skriver developeren. Så allerede nu risikerer vi altså, at der er en mulighed for, at en andel af almene boliger på op til 25 pct. bliver medvirkende til at udbygge svage boligkvarterer og dermed forstærke en ghettovirkning. Det var ellers noget, som vi gerne ville undgå og ikke forstærke.

En del af B 74 indeholder muligheden for, at fortætning i ghettoer også kan ske med almene byggerier, dvs. at rive almene boliger ned og bygge nye almene boliger. Og det virker ikke rigtigt.

Så Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Altså, Enhedslisten har ikke med det her fremsat forslag om fortætning i ghettoområder. Der er fremsat forslag om, at man kan kræve op til 33 pct. almene boliger med den ekstra byggemulighed, der kan være i en eksisterende lokalplan. Så det er helt misforstået.

Med hensyn til hvor man udnytter den her 25-procentsregel, så refererer ordføreren til det, som om det kun er noget, der foregår i København. Jeg spurgte boligministeren tilbage i 2017 om, hvor mange der brugte det, og jeg fik et svar, hvor der sådan set blev sagt, at der er ti kommuner, som anvender 25-procentsreglen til at opføre almene boliger. Det drejer sig om Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, København, Middelfart, Roskilde, Rudersdal, Tårnby og Aarhus Kommune. Og det var altså i 2017.

Det synes jeg egentlig er ret imponerende, altså at der var ti kommuner på daværende tidspunkt, som gik ind og, hvad skal man sige, udnyttede den her gode mulighed til at sikre, at der er almene boliger, så vi kan få en varieret boligmasse. Kan ordføreren ikke se, at det åbenbart er noget, som er blevet taget imod ude i kommunerne?

Ordføreren.

Jeg sagde, at det alene var systematisk brugt i København . Nu har jeg sådan set et indgående kendskab til Furesø, hvor jeg selv har siddet som formand for byudvikling og bolig, og der bliver reglen brugt, men ikke systematisk, og det er jo den systematiske brug, som jeg her fremhæver kan være problematisk. Og så synes jeg også, at Enhedslisten skal forholde sig til, at det nuværende krav på 25 pct. i hvert fald får nogle developere til at kigge på, om det så er det rigtige, om der er potentiale nok i det her.

Samtidig er der hele den farvning. Hvis vi har et skoledistrikt, der i forvejen har 27 pct. almene boliger, er det så rigtigt – nu ved jeg godt, at det er et kommunalt krav – at stille krav om, at der skal være flere almene boliger i det skoledistrikt? Den diskussion, som jeg hører rundtom i landet, er jo sådan set, at vi gerne vil have balancerede boligområder, og det bliver de jo ikke, hvis det er sådan, at der bliver en overvægt af almene boliger.

Søren Egge Rasmussen.

Det er jo ikke en overvægt at kræve 33 pct. almene boliger, for så kan man risikere, at det bliver sådan nogle som mig, der kommer til at bo der – er det så slemt? Den her debat lyder nogle gange, som om man bliver muslim og kriminel, hvis man flytter ind i en almen bolig, og det er jo altså ikke tilfældet. Der er en masse mennesker, som ønsker at bo i en almen bolig, fordi de synes, det er en rigtig god boligform.

Altså, vi taler jo sådan set for at udvide det kommunale selvstyre, og at kommunerne selv kan vælge, i hvilket omfang de vil anvende mulighederne her for at prioritere almene boliger. Det er det, de to forslag går ud på. Og så er det op til kommunerne at vælge.

Ordføreren.

Man bliver måske ikke kriminel, men så medlem af Enhedslisten ved at flytte ind i et alment boligselskab. Men summa summarum er jo, at vi går ind for balancerede boligområder, og der mener vi så, at der skabes en ubalance, en uheldig ubalance, hvis det er sådan, at vi øger procentdelen af almene boliger. Så det er svaret på det.

Så er det fru Heidi Bank.

Tak. Nu kan man så stille spørgsmålet, om der er tænkt på folketingsmedlemmers indtægter, når vi taler om små og almindelige indkomster; men jeg kan så forstå på Enhedslistens ordfører, at det er det, der er tale om, når vi snakker om, at der er brug for alment byggeri.

Men mit spørgsmål til ordføreren fra De Konservative går egentlig på en præcisering. Sådan som jeg forstod det, der blev talt om, altså det her med fortætning af ghettoer, så var det jo mere området i Nordvest, der netop ligger op til nogle områder, der allerede har problemer. Det var egentlig det, jeg forstod, så det var bare lige en præcisering af det, jeg kunne tænke mig.

Ordføreren.

Jamen tak for det, vil jeg sige til Heidi Bank. Det er fuldstændig rigtigt, at det ligger op til Mjølnerparken, og det kan godt være, at det ikke i sig selv er et ghettoområde, men det ligger så tæt på, at der er risiko for en afsmittende effekt, hvis man må bruge det udtryk.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Er ordføreren lige sød at spritte af? Man skal bruge de grønne klude der. Tusind tak for det.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ofte, når vi kommer herop på talerstolen, starter vi med at sige tak for et sympatisk forslag, men at vi ikke kan stemme for. Jeg tror bare, jeg vil nøjes med at sige, at vi ikke kan stemme for, for jeg synes ikke, de her forslag er særlig sympatiske. Og det vil nok ikke gøre den store forskel, for vi er meget, meget uenige på det her område.

Jeg mener, at endnu flere almene boliger vil give endnu mere tvang og endnu mere klientgørelse af borgerne, og jeg synes, det er en helt forkert retning at gå i forbindelse med de her ting. Jeg har ikke noget imod, at folk har lyst til at bo der og vælger den boform, men hvorfor skal andre mennesker betale for, at de skal bo på den måde? Det synes jeg ikke der er nogen som helst grund til. Så hvis folk har lyst til at bo i almene boliger og bo tæt og lave beboerforeninger og sådan nogle ting, skal det så absolut stå dem frit for. Jeg mener bare ikke, at der skal blandes skattekroner i det. Og når man så gør det her, hvor man skal op på 33 pct., er det bare endnu flere mennesker, som bliver fuldstændig afhængige af politikernes velvilje. Det er absolut ikke et samfund, som vi i Nye Borgerlige ønsker, så derfor kan vi ikke stemme for.

Der er en kort bemærkning til fru Halime Oguz, SF.

Tak for det. Ordføreren stillede mig efter min tale et spørgsmål om, om jeg troede på, at man kunne mindske kriminaliteten ved at bygge flere almene boliger. Nu ved jeg, at ordføreren er uddannet skolelærer, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren anerkender, at gode rollemodeller for børn, især for børn, er altafgørende i forhold til deres livsudfoldelse senere. Tak.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er altafgørende, men det har i hvert fald stor betydning, det anerkender jeg til fulde, og derfor er det også et stort problem, at vi har så stor arbejdsløshed, som vi har, i de almene boliger, for det skaber ikke ordentlige rollemodeller, hvis det er den sammenhæng, som spørgeren ser. Så derfor er almene boliger også på det område dybt skadelige i forhold til at skabe gode rollemodeller for børn.

Fru Halime Oguz ønsker ordet igen.

Jeg synes, at ordføreren taler sådan lidt dobbelt her. Altså, ordføreren anerkender både, at børn selvfølgelig har godt af at vokse op i omgivelser, hvor der er nogle mennesker, de kan se op til, samtidig med at ordføreren er imod almene boliger. Er det så kun elitens børn, vi taler om? Hvad med almindelige danske lønmodtageres børn – skal de ikke have mulighed for at bo i nogle områder, der er mere ressourcestærke, end de er på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Jo, men de almene boligområder er ikke ressourcestærke områder, og ved at bygge flere af dem gør man dem jo ikke til ressourcestærke områder. De steder, hvor der er mange almene boliger, er der en høj arbejdsløshedsprocent – højere end i resten af samfundet. Og der er en stor risiko forbundet med det, hvis man bygger flere almene boliger i bydele og ghettoområder, som man så vil fortætte, og hvor der jo også er plads til at gøre det, for så får man også en øget arbejdsløshed i de områder. Så jeg mener da ikke, at det er fordrende for det.

Så ved jeg godt, at der er den fortælling om, at de almene boliger løfter en eller anden social opgave. Hvis de gør det, så gør de det godt nok ikke særlig godt, for det er i de områder, vi har de største problemer.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg synes da, det er lidt en skæv debat. Jeg anerkender fuldt ud, at vi har nogle områder, som er socialt udsatte, og som er almene boligområder. Men vi har altså 600.000 almene boliger, og der bor 1 million mennesker. Der er masser af den slags boligområder, som er helt almindelige boligområder, og hvor der ikke er en høj arbejdsløshed. Jeg tror, at hvis man opgør det statistisk, vil man nok komme frem til, at der bor forholdsvis mange ældre, og en del af de ældre har jo ikke arbejde, så derfor vil det sikkert bone ud på den måde. Og det er jo helt naturligt, at ældre, som f.eks. på deres ældre dage ikke synes, at det er godt at have en stor have og at skulle rense tagrender, har mulighed for at flytte i en almen bolig og bo der, og mange af dem har sådan set ressourcer.

Jeg synes, ordføreren taler de almene boliger for langt ned. Jeg anerkender, at der er problemer i visse områder, men der er rigtig mange almene boligområder derude, hvor mennesker har et ganske almindeligt og godt liv. Det, som vi sådan set gerne vil prioritere med de her beslutningsforslag, er, at man giver kommunerne mulighed for at opføre flere almene boliger i blandet bebyggelse. Altså, vi taler jo ikke for, at man skal ud at opføre mange tusinde almene boliger i den samme klump. Det er den blandede by, vi arbejder for, med de forslag, vi har fremsat.

Ordføreren.

Jamen det bliver sådan et tveægget sværd, desværre, for når socialisterne taler om, at der skal være flere almene boliger, er det oftest på grund af det sociale aspekt i det; så er det, fordi vi skal blande boligmassen. Nu siger man så, at det er, fordi de ældre skal have et godt sted at bo. Jamen det har jeg da ikke noget imod de skal, og jeg er da sikker på, at hvis markedet er således, at der er flere ældre, der gerne vil downsize og bo sådan, jamen så skal der nok være folk, der skal bygge de boliger, som de ældre vil bo i. Det har jeg på ingen måde noget imod og heller ikke lyst til at tale ned.

Men der er et problem med grundkonstruktionen. For hvis man mener, at de almene boliger skal løfte et socialt område, hjælper det jo ikke noget at have en opbygning af almene boliger, hvor det handler om, i hvor lang tid du har stået på en venteliste. Så bliver man nødt til at sige: Hvad er det for en opgave, almene boliger skal løse? Er det en social opgave i samfundet, vi vil løse ved hjælp af en bestemt boligform, eller er det ikke? Men den her med det tveæggede sværd tror jeg simpelt hen ikke på. Og der er ikke noget, der tyder på, at almene boliger rundtomkring i de belastede områder har løst problemerne. Men jeg har ikke noget imod, at folk har lyst til at bo på en bestemt måde. Det var også det, jeg sagde. Jeg er borgerlig, og jeg kunne aldrig finde på at bestemme, hvor folk skal bo.

Søren Egge Rasmussen.

Almene boliger er jo først og fremmest boliger, og det er jo det, folk efterspørger. Vi kunne kigge tilbage på Aarhus f.eks., for hvad sker der, når alle de studerende er blevet færdiguddannet? Hvad skal de så? Ja, hvis de vil blive boende i byen, er de jo tvunget ud på et marked, hvor nogle af dem køber noget, som de egentlig helst ville have været fri for at købe. De vil hellere flytte ind i et eller andet lejemål, hvor de ikke er så bundede, og hvor de måske lige kunne afklare, hvor de skulle bruge deres uddannelse. Så det er jo sådan set også sådan, at man kan bruge flere almene boliger til at sikre, at der er mere fleksible flyttemønstre, og det er sådan set det, der er intentionen bag vores forslag.

Ordføreren.

Det er korrekt, at hvis vi tager Aarhus, ser vi, at der er der den største flytning, det ligger på mellem 29 og 35, fordi boligpriserne er så høje i Aarhus. Det kan du løse ved at udstykke flere parcelhusgrunde, for så er du jo ude over det problem. Det behøver slet ikke at være almene boliger. Så det er simpelt korrekt, at det er den måde, du kan løse det på.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Først skulle jeg hilse fra De Radikale og meddele, at de støtter begge forslag, og det er jeg rigtig glad for. Tak til SF for at støtte forslagene. Tak til ministeren for at have stor sympati for forslagene, tak til Socialdemokratiet for at have sympati for forslagene.

Det, som vi egentlig ønsker med forslagene, er at øge det kommunale selvstyre. Det er lidt imponerende, at jeg har 15 minutter, vil jeg bare lige advare om, og dem vil jeg da gerne udnytte fuldt ud, så jeg tror, at jeg skal bruge alle mine notater. Jeg tror sådan set også, at vi står i et år, hvor der er et kommunal- og regionsvalg og der er nogle større byer, hvor boligpolitikken vil komme til at fylde noget. Det er jo bl.a. i byer som København, Aarhus og Frederiksberg, at der vil blive en debat om, hvordan man skaffer betalelige boliger for almindelige mennesker. Det er jo derfor, det er glædeligt at se, at Socialdemokratiet sådan set har taget med i sin boligpolitik, at man ønsker at opføre flere almene boliger. Det er glædeligt, at vi i regeringens forståelsespapir har en fælles forståelse om, at vi skal op på at have 33 pct. almene boliger i nye lokalplansområder.

Så med det ene beslutningsforslag efterstræber vi bare det, altså at forsøge at hjælpe Socialdemokratiet. Vi vil gerne hjælpe regeringen, som har travlt med mange ting, og så er det jo godt at have et parlamentarisk grundlag, der kan hjælpe dem med at komme i mål med ting.

Så er der det andet forslag om ligesom at se på de eksisterende lokalplansområder, hvor kommuner en lang række steder i landet ønsker at lave en fortætning. Det er jo det, der sker mange steder: at man bygger tættere. Der har kommunen ikke et redskab til at sikre, at der også kommer flere almene boliger. Det er jo det, der er hensigten med vores forslag: at sikre, at hvis der skal være en ekstra byggemulighed, så kommer der også almene boliger der. For ellers ender det med, at vi bare kører videre, og at man kommer frem til, at der er nogle tidligere industrikvarterer og havnearealer, hvor kommunen har det her redskab til at sikre 25 pct. almene boliger, mens der så er andre dele af kommunen, af byen, hvor man ikke får den blandede by.

Altså, det er jo lidt en spøjs debat, vi har, hvor flere og flere går ind for, at vi har de her blandede byer, og så er der stor fokus på det, når man kigger på de almene boligområder, altså at det er noget så vigtigt, at de her såkaldte ghettoområder bliver blandede, men når man så går uden for de byområder og ser på den mere ensartede by, hvor der hovedsagelig er ejerboliger eller privat udlejning, så er man ikke så forhippet på at nå frem til, at det skal være en mere blandet by.

Den debat synes jeg det er vigtigt at sikre kører videre, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får sikret blandede byer i alle dele af vores kommuner og vores lokalsamfund. Har det en betydning? Ja, det har det, altså det, at der er almene boliger mange steder. Jeg kan ikke lade være med at tænke på min svigermor, som blev alene i sit 140 m² parcelhus og fandt ud af, at det nok var bedst at forsøge at sælge det, og det lykkedes heldigvis at sælge det til en børnefamilie, som kan gøre brug af samtlige kvadratmeter, og hun havde mulighed for i den samme lille by uden for Silkeborg at flytte i en almen bolig, hvor der bor temmelig mange ældre mennesker, som hun har kendt en stor del af sit liv. Det er en rigtig solstrålehistorie, og den kan jo kun lade sig gøre, hvis der er almene boliger i den lille by, Kragelund. Og det er jo sådan set den debat, jeg gerne ser at vi får bredt ud, så der er flere kommuner, der ser kvaliteten i at have almene boliger – ikke bare i de større byer, men også i mindre lokalsamfund, hvor folk jo må erkende, at igennem et langt liv har man forskellige boligbehov, fra man måske starter med at flytte hjemmefra og er enlig, til man stifter familie og har flere børn, som senere flytter hjemmefra, og man måske ender med at være alene igen.

Der er det altså nødvendigt, at vi i en moderne tidsalder har et varieret boligtilbud til befolkningen, og det er jo det, som de almene boliger kan være med til at sikre, bl.a. ved at man ikke, ligesom det gælder med en ejerbolig, er stavnsbundet til at skulle beholde den, indtil den kan sælges. Der rummer de almene boliger en kæmpe kvalitet.

Jeg kan komme med et eksempel fra Aarhus, som jeg synes er lidt tankevækkende, og hvor jeg gerne vil være med til at kvalitetssikre oplysningerne. Det er et tidligere erhvervsareal, hvor kommunen via en delegeret bygherremodel har krævet, har sikret, at der også kommer almene boliger. Man kan ikke se det udefra på den karré, fordi de er opført samtidig, men der er en boligforening, der har fået mulighed for at komme til at eje en boligafdeling i den karré, og når jeg går ind og tjekker huslejen, kan jeg se, at en 60 m² almen bolig koster 5.512 kr., og jeg kan så finde en tilsvarende bolig på 60 m² i den private udlejning, altså i den samme karré, men som koster 8.200 kr. Jeg tjekkede, at der ikke var altan i nogen af dem. Det er altså en huslejeforskel på 2.700 kr., altså en næsten 50 pct. højere husleje. Det synes jeg er ret vildt. Det kan så godt være, at vi ved at tjekke det finder ud af, at der er en anelse bedre køkken i den ene af dem, men jeg synes sådan set, at det er interessant at kigge ind i, hvor meget de nyopførte almene boliger er billigere end dem via den private udlejning.

Jeg synes, at vi har et stort problem omkring det her med de blandede byer, og at vi ikke har et svar på, hvordan vi sikrer almene boliger i den fortætning, som man kan notere sig sker i større byer. Vi risikerer at få sådan nogle nye rigmandskvarterer, hvor der kun er ejerlejligheder. Jeg synes, det er nødvendigt at komme frem til at øge procenten af almene boliger og give kommunerne mulighed for at sikre det.

Jeg kan godt se, at noget af det her støder sammen med en planlovsaftale, som nogle partier er bundet af. Jeg synes, det er lidt specielt, at Venstre også synes, at de gerne vil stå ved aftalen fra 2016, på trods af at Venstre faktisk ikke er med i aftalen. Det synes jeg er lidt for stor en loyalitet over for en aftale, som Venstre ikke er med i. Jeg ser frem til, at den aftale skal evalueres. Jeg noterer mig, at den er planlagt til sommeren 2020, og ministeren har refereret til, at det er noget, der er planlagt senere, og det har ministeren lovet at tage med hjem til Erhvervsministeriet, så de har nogle opgaver at beskæftige sig med, når de er færdige med minken, erhvervspakker og den slags; ja, så er der lige en evaluering af planloven, som ligger som en bunden opgave med hensyn til at leve op til nuværende aftaler.

Så jeg har sådan et lille håb om, at man i forbindelse med den evaluering af planlovsaftalen også vil kigge på, om ikke der er grund til at tillade, at der kan ske flere ændringer, hvad angår noget, der ligger uden for det, som er specifikt aftalt i forligsteksten. Det synes jeg ville være rimeligt. Ellers synes jeg, det er at spænde ben for for meget nytænkning.

Så jeg vil gerne sige tak for debatten, og jeg ser frem til en udvalgsbehandling, hvor vi måske kan få jordet nogle af fordommene og man måske kan få bekræftet sin forudindtagethed med nogle fakta; det ser jeg meget frem til. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak. Selv om vi ikke er enige, synes jeg i hvert fald, der skal takkes for, at vi får en god debat om de her ting. Det synes jeg er vigtigt, altså at vi får drøftet de behov, der er på boligområdet. Jeg tror ikke, vi bliver enige om den her sammenligning, som ordføreren bliver ved med at køre frem med: at man en til en kan sammenligne ud fra kvadratmeter. Altså, jeg kan også komme med eksempler fra Roskilde, hvor jeg kan sige, at der bestemt er kæmpestor forskel på det almene byggeri og det private byggeri, det er bygget lige op og ned ad. Så det er bare for at sige, at jeg tror, man skal passe på med den her slags sammenligninger.

Men der, hvor jeg synes, vi måske godt kan prøve at italesætte nogle ting fælles, er i forhold til alt det her, der handler om, at vi kommer til at have et kæmpe behov, ved at flere ældre får behov for en bolig. For der er rigtig mange, der kommer til at have et ønske om at flytte i noget mindre, og der kunne jeg godt tænke mig, at ordføreren forklarede mig lidt om eller måske gav nogle svar på, om man kunne være interesseret i også at gå ind at se på ikke bare det almene, men generelt at åbne op for, at det kan blive nemmere at etablere boliger til ældre, altså både i det private og i det almene. Tak.

Ordføreren.

Jamen i forhold til det der med sammenligninger tror jeg, det ville være rigtig godt, hvis vi prøvede at lave den der sammenligning mellem almene boliger og andre nyopførte private udlejningsboliger de steder, hvor man har opført dem samtidig. Den slags findes i Aarhus Ø, det findes på Lokesvej i Aarhus, og det findes på Tulipgrunden. Altså, der er sådan set nogle gode eksempler, og der er også i København nogle karréer, der er opført samtidig. Lad os da gå ind at se på, hvad huslejeniveauet så er efterfølgende, og lad os få nogle noter omkring, om det er, fordi der så lige er et lidt dyrere køkken, at der er så stor en forskel på det.

I forhold til de ældre synes jeg, det er meget differentieret, for vi har nogle ældre, som er så rige, at de kan købe sig til det, de har lyst til, og så har vi nogle ældre, som har en dårlig økonomi og måske højere medicinudgifter og den slags. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi er åbne over for, hvad de ældre efterspørger. Jeg noterer mig også, at der er en del ældre, der ønsker at bo i noget, der har lidt bofællesskabspræg. Det er der private aktører der går ind i, og jeg håber, den grønne boligaftale er med til at sikre, at vi også får arbejdet med bofællesskaber til ældre.

Heidi Bank, værsgo.

Det kan godt være, jeg er nødt til at bede ordføreren om at forklare det lidt igen. For det, jeg også hører, er jo, at der er nogle store udfordringer, i forhold til når nogle af de ældre, der har lidt bedre økonomi – ligesom eksemplet, ordføreren gav, med ordførerens egen mor – sælger en ejerbolig og derfor måske har lidt bedre råd til så at gå ind at bruge nogle penge på en anden bolig, altså at man måske skal åbne op for, at det kan gøres nemmere. Men det er i hvert fald positivt, hvis det er noget, der kan arbejdes videre med bredt i Folketinget.

Ordføreren.

Min mor har det glimrende. Det var min svigermor, som blev ene og flyttede i en almen bolig, og jeg tror, det er rigtig godt, at hun flytter et sted hen, hvor hun ikke skal rydde sne på fortovet og rense tagrender og have den slags overvejelser. Der er sådan set en vis service, når man bor i en almen bolig.

Men altså, det er jo fint at få øget fokus på forskellige grupper i samfundet, som har et boligbehov, og jeg tror sådan set, at der er mange steder, hvor ældre har gode valgmuligheder, men vi har jo også dele af landet, hvor man, hvis man ejer en bolig, faktisk ikke kan sælge den. Så der er nogle bindinger, som jeg synes gør det svært for nogle ældre at flytte videre.

Hr. Egil Hulgaard, værsgo.

Tak skal du have. Det er egentlig et meget kort spørgsmål: Kan man få for mange almene boliger? Altså, kan procenten blive for høj? Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Det er jo forskelligt, alt efter hvor i landet det er. Jeg er bekendt med, at der har været perioder i historien, hvor almene boligorganisationer har bygget små enheder langt ude på landet, og hvor man har haft problemer med at få dem udlejet. Så jeg synes, det er helt fair, at en kommune ser på, hvad for et boligudbud der skal være.

Altså, vi er jo ikke ude på at indføre tvang med de her to forslag – det handler om at give kommunerne nogle ekstra muligheder for at planlægge flere almene boliger. Jeg tror, der er rigtig mange kommuner, der bør bygge flere almene boliger.

Egil Hulgaard, værsgo.

Jeg fiskede egentlig lidt efter noget andet, nemlig ordførerens holdning til koncentrationen af almene boliger. Nu nævnte jeg i min ordførertale den her problemstilling med Lygten og skoleekvarteret omkring Lygten, der har 27 pct. almene boliger. Kunne det sagtens være 100 pct., hvis det stod til ordføreren?

Ordføreren.

Jeg er stor tilhænger af almene boliger, og jeg synes, at vi skal bygge langt flere, så hvis det stod til Enhedslisten, ville det sådan set være op til kommunerne, om man ville køre antallet højere op. Jeg tror, det er farligt at bygge de her meget store enheder, hvor man har afdelinger med flere tusind boliger og nærmest skal have et sogneråd for at drive dem. Jeg går ind for, at man har nogle mindre enheder. Og man kan sagtens lave en blandet by, hvor der er ældreboliger et sted, ungdomsboliger et andet sted og familieboliger et tredje sted, og der kan også være lidt andelsboliger – det er jo den næstbedste boligform.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.